"Pendulord"
esther
Hej. Jeg er ved at samle en oversigt over pendulord (ord der har
skiftet betydning 180 grader i forhold til deres oprindelige betydning
og som optræder med begge betydninger i det nuværende (tale-)sprog.
Typisk vil bessefar insistere på at betydning 1 er den 100% korrekte,
mens hans (luddovne og uduelige taber af et) barnebarn vil insistere på
det modsatte.
jeg kan stante pede komme i tanke om
Bjørnetjeneste: tidligere dårlig tjeneste (jvf la Fontaine) - nu også
"stor, nyttig, god tjeneste
Forfordele: tidligere få for lidt - nu også få mere/få for meget
Tosproget: tidligere mennesker der behersker 2 sprog flydende - nu også
mennesker, der er blevet påtvunget at lære et ekstra sprog (læs: dansk)
jeg har desuden læst/hørt at "lemfældig" og "virak" også skulle være
eksempler på pendulord, her er jeg dog usikker på hvori penduleringen
består.
Har I nogle eksempler, så lad høre.
/esther
Søren Olsen
> Bjørnetjeneste: [...] - nu også
> "stor, nyttig, god tjeneste
>
Står det til troende?
Søren O
Thomas Thorsen
> Tosproget: tidligere mennesker der behersker 2 sprog flydende - nu
> også mennesker, der er blevet påtvunget at lære et ekstra sprog
> (læs: dansk)
Det er vel ikke en direkte modsat betydning, bare en anden eller udvidet
betydning.
> jeg har desuden læst/hørt at "lemfældig" og "virak" også skulle
> være eksempler på pendulord, her er jeg dog usikker på hvori
> penduleringen består.
Virak har skiftet betydning. Jeg kan se i min gamle fremmedordbog at det
kan betyde "overdreven ros". Nu kan det vel nærmest betyde "voldsom
diskussion" eller lignende. Jeg er ikke sikker på at meningen er modsat,
men fra positive konnotationer har det da fået negative konnotationer. I
øvrigt findes ordet i to udtaler 'virak (den oprindelige) og vi'rak.
> Har I nogle eksempler, så lad høre.
Klassikeren er godt i fx "godt 100 kr." som fra at have betydet lidt
over 100 kr. nu betyder lidt under 100 kr.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Står det til troende?
Jeg har hørt om at det har skiftet betydning (for nogle), men ikke selv
hørt nogen bruge det i den nye betydning.
Det er vel fordi bjørnen er gået fra at være et negativt symbol (farligt
rovdyr) til et positivt (teddybjørn, bamse).
Thomas T.
Jonas Koch Bentzen
>
> Hej. Jeg er ved at samle en oversigt over pendulord (ord der har
> skiftet betydning 180 grader i forhold til deres oprindelige betydning
> og som optræder med begge betydninger i det nuværende (tale-)sprog.
> Typisk vil bessefar insistere på at betydning 1 er den 100% korrekte,
> mens hans (luddovne og uduelige taber af et) barnebarn vil insistere
> på det modsatte.
Eksempler på sådanne er "sikkert" og "udmærket". De har ikke
skiftet betydning til det modsatte, men de har dog taget en mærkbar
drejning i forhold til deres oprindelige betydning.
--
Jonas Koch Bentzen
Bertel Lund Hansen
>> Tosproget: tidligere mennesker der behersker 2 sprog flydende - nu
>> også mennesker, der er blevet påtvunget at lære et ekstra sprog
>> (læs: dansk)
>Det er vel ikke en direkte modsat betydning, bare en anden eller udvidet
>betydning.
Jeg synes godt at man kan kalde det en modsat betydning.
"Tosproget" vil nu sige at de hverken behersker det ene eller det
andet sprog ordentligt.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
esther
Thorsen <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote:
> Står det til troende?
Betydningsændringen er i hvert fald registreret hos Dansk Sprognævn
(hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at DS blåstempler brugen af
samme).
/esther
Søren Olsen
> Hej. Jeg er ved at samle en oversigt over pendulord (ord der har
> skiftet betydning 180 grader
'Pendulord' er ikke så heldigt et udtryk for noget som ikke svinger
tilbage igen.
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Eksempler på sådanne er "sikkert" og "udmærket". De har ikke
>skiftet betydning til det modsatte, men de har dog taget en mærkbar
>drejning i forhold til deres oprindelige betydning.
"Sikkert" *har* da skiftet betydning, og det havde det for øvrigt
allerede da jeg var barn. "Han kommer sikkert" betyder at det
ikke er sikkert at han kommer.
At "udmærket" skulle have skiftet betydning, vidste jeg ikke.
Bertel Lund Hansen
"Vejrhaneord"?
Søren Olsen
> > Står det til troende?
>
> Betydningsændringen er i hvert fald registreret hos Dansk Sprognævn
> (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at DS blåstempler brugen af
> samme).
>
Det var også det første (om ordet virkelig bliver brugt sådan) jeg
hentydede til.
Søren O
Søren Olsen
> "Han kommer sikkert" betyder at det
> ikke er sikkert at han kommer.
Enig ... og det har jeg altid syntes var ret morsomt.
Søren O
Søren Olsen
> "Vejrhaneord"?
>
Med andre ord, hvis vinden vender, så betyder 'bjørnetjeneste' kun noget
negativt igen?
Søren O
Peter Bjerre Rosa
> Typisk vil bessefar insistere på at betydning 1 er den 100%
> korrekte, mens hans (luddovne og uduelige taber af et) barnebarn
> vil insistere på det modsatte.
Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har aldrig oplevet nogen, der har
brugt "bjørnetjeneste" som noget positivt. Ej heller nogen, der har
brugt "forfordele" i den positive forstand. Og "godt 100" betyder
naturligvis "over 100"... Min omgangskreds er unge, og jeg er selv ung.
Fri mig for generaliseringer, der ikke holder en meter.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
Søren Olsen
>
>
> Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har aldrig oplevet nogen, der har
> brugt "bjørnetjeneste" som noget positivt.
Jo idag har du oplevet Esther og DSN
> Ej heller nogen, der har
> brugt "forfordele" i den positive forstand.
Jamen det har jeg da ... masser af gange!
> Og "godt 100" betyder
> naturligvis "over 100"... Min omgangskreds er unge, og jeg er selv ung.
Masser ... *masser* af mennesker siger 'godt 100' i betydningen 'knap
100'. Tro mig!
>
> Fri mig for generaliseringer, der ikke holder en meter.
Bevares!
esther
<Peter...@mobilixnet.dk> wrote:
> Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har aldrig oplevet nogen, der har
> brugt "bjørnetjeneste" som noget positivt. Ej heller nogen,blablabla
suk. det måtte jo komme.
Kære Peter Rosa Mobilix Net DK. Fænomenet "pendulord" behandles
jævnligt i Dansk Sprognævns publikationer, er også medtaget i seneste
udgave af Pia Jarvads "Nye Ord 1955-98" og er i det hele taget et
begreb, som ikke er ukendt for mennesker, der fagligt beskæftiger sig
med det danske sprog.
/esther
Miss Zee
> 100'. Tro mig!
Jeg er en af de mange, der bruger udtrykket i betydningen 'knap 100' ... og
jeg er i øvrigt ung :)
Mvh Charlotte
Peter Bjerre Rosa
> Kære Peter Rosa
*PLONK*
Henning Makholm
> Bertel Lund Hansen wrote:
"Ret" har gennemført en tilsvarende glidning. Hvis man siger
Det er et ret stort bord.
betyder "ret" at man tager lidt forbehold for "stort" - man kunne
sagtens forestille sig et bord der var endnu større. Men oprindelig
må "ret" have betydet noget i retning af at dét her bord kan man
umuligt være i tvivl om er stort.
Endnu et pendulord: "åbenbart".
Han har åbenbart ingen sko på.
betyder i dag "så vidt jeg kan regne ud, ud fra de oplysninger jeg
har, har han ingen sko på. Men det kan være jeg tager fejl". Tidligere
har det betydet "det er klart og tydeligt for enhver at han ikke har
sko på. Der er ingen mulighed for at tage fejl".
Den tidligere betydning forekommer endnu i jura- og forvaltningssprog,
jf "åbenbart grundløse" asylansøgninger.
Der synes (hov, er "synes" mon endnu et eksempel?) at være en speciel
for den slags glidninger hos ord man bruger som sikkerhedsmarkører.
Efter et stykke tid bliver de tvivlsmarkører i stedet.
--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
Per Erik Ronne
> Thomas Thorsen skrev:
>
> >> Tosproget: tidligere mennesker der behersker 2 sprog flydende - nu
> >> også mennesker, der er blevet påtvunget at lære et ekstra sprog
> >> (læs: dansk)
>
> >Det er vel ikke en direkte modsat betydning, bare en anden eller udvidet
> >betydning.
>
> Jeg synes godt at man kan kalde det en modsat betydning.
> "Tosproget" vil nu sige at de hverken behersker det ene eller det
> andet sprog ordentligt.
Ja, jeg vil nu stadig hævde at jeg er tosproget. Med dansk som
førstesprog og engelsk som andetsprog. Og så i øvrigt tysk som decideret
fremmedsprog.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Per Erik Ronne
> Klassikeren er godt i fx "godt 100 kr." som fra at have betydet lidt
> over 100 kr. nu betyder lidt under 100 kr.
Blandt nogle, langtfra hos alle. De fleste der bruger den "forkerte"
betydning af knap/godt, kan godt høre hvad der er den rigtige, hvis man
bruger ordet "knaphed".
Peter Bjerre Rosa
> > Fri mig for generaliseringer, der ikke holder en meter.
>
> Bevares!
Jeg udtrykte mig lidt dårligt... Jeg har ikke noget imod pendulord som
sådan og ved godt, at der er ord, hvis betydning efterhånden bliver
forvansket - i særdeleshed af usikre sprogbrugere. Derimod er jeg
rygende træt af generaliseringer om unges sprogbrug.
Per Erik Ronne
Er det ikke lidt besværligt at finde ud af, hvad folk mener, når de
siger "knap 100".
Og hvis der er stor mangel på mad et sted, taler du så også om
"godheden" af mad?
Bertel Lund Hansen
> Han har åbenbart ingen sko på.
>betyder i dag "så vidt jeg kan regne ud, ud fra de oplysninger jeg
>har, har han ingen sko på. Men det kan være jeg tager fejl".
Sådan opfatter jeg det ikke. Det ser vi åbenbart forskelligt på.
Men jeg skal ikke kloge i om det bruges som du anfører.
Jeg kommer til at tænke på at der måske ikke i virkeligheden
(Ups! Er det også et vejrhaneord?) er så stor modstrid mellem de
to betydninger.
- Vi er åbenbart uenige.
(= som det åbenbares = som det ser ud - er vi uenige)
- Nej, for jeg mente egentlig ...
Bertel Lund Hansen
>> "Vejrhaneord"?
>Med andre ord, hvis vinden vender, så betyder 'bjørnetjeneste' kun noget
>negativt igen?
Ja, og det er meget bedre end "pendulord" som antyder at
betydningen bliver *nødt* til at skifte igen.
Jonas Koch Bentzen
>
> At "udmærket" skulle have skiftet betydning, vidste jeg ikke.
Spørg man en gammel tudse, hvordan den film, han lige har set, var, og
han svarer "den var udmærket", betyder det, at den er fremragende.
Siger jeg eller andre i min generation det samme om samme film, betyder
det, at filmen var nogenlunde - inden for rimelighedens grænser, men
ikke rigtigt god.
Peter Bjerre Rosa
> Jeg er en af de mange, der bruger udtrykket i betydningen
> 'knap 100' ...
Hvordan forstår du følgende sætning? "Der er godt med salt på
kartoflerne."
> og jeg er i øvrigt ung :)
Suk. :)
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
> > Han har åbenbart ingen sko på.
> >betyder i dag "så vidt jeg kan regne ud, ud fra de oplysninger jeg
> >har, har han ingen sko på. Men det kan være jeg tager fejl".
> Sådan opfatter jeg det ikke. Det ser vi åbenbart forskelligt på.
Hvordan opfatter du det så? Jeg forsøgte at beskrive betydningen så
den også dækker sammenhænge som:
Jeg kan høre Ole klage over at det gør ondt at gå på det skarpe
grus. Han har åbenbart ingen sko på.
> Jeg kommer til at tænke på at der måske ikke i virkeligheden
> (Ups! Er det også et vejrhaneord?) er så stor modstrid mellem de
> to betydninger.
Ang. virkeligheden: nej, jeg synes betydningen er stabil. Det er
stadig et bekræftende udtryk.
Ang. modstrid: Jeg synes der er en temmelig stor modstrid mellem
hvorvidt:
Du bliver udvist fordi din asylansøgning åbenbart er grundløs.
betyder
Den nemmeste fortolkning af de oplysninger vi har er at de skyldes
at din asylansøgning er grundløs. Vi er ikke fuldstændig sikre på
at det også er den *rigtige* fortolkning, men vi gider ikke
undersøge det nærmere. Skrid.
eller
Enhver kan set at din asylansøgning er grundløs. Skrid.
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
Henning Makholm
> Er det ikke lidt besværligt at finde ud af, hvad folk mener, når de
> siger "knap 100".
Nej, der er ingen uenighed om hvad "knap" betyder. Det betyder altid
"lidt mindre end".
--
Henning Makholm "Ligger Öresund stadig i Middelfart?"
Tom Wagner
<Peter...@mobilixnet.dk> wrote:
[...]
>Min omgangskreds er unge, og jeg er selv ung.
>Fri mig for generaliseringer, der ikke holder en meter.
Spørgsmålet er, om ikke du også generaliserer fra dig selv og din
omgangskreds til en hel generation. Holder den mon en meter?
Der er talrige eksempler på at ordene 'bjørnetjeneste', 'forfordele',
'godt', virak m.fl. har skiftet betydning. Mange lærere vil kunne
bevidne det.
Teoretisk er det naturligvis muligt, at personer, der bruger den nye
betydning har andre fællestræk end alder (uddannelse, geografi osv.),
men umiddelbart vil jeg tro, at brugen af den nye betydning er mest
udbredt blandt unge.
Tom
Thomas Thorsen
> Blandt nogle, langtfra hos alle. De fleste der bruger den
> "forkerte" betydning af knap/godt, kan godt høre hvad
> der er den rigtige, hvis man bruger ordet "knaphed".
Jeg er enig i at det langt fra er alle yngre der bruger "godt" om "lidt
under". Der er således et vist håb om at det er et pendulord der kan
vende tilbage. I et selskab af folk omkring de 30, var det langt
hovedparten der brugte det i betydningen "lidt over".
Ligeledes tror jeg ikke at "bjørnetjeneste" nødvendigvis vil svinge
over.
Thomas T.
Peter Bjerre Rosa
> Spørgsmålet er, om ikke du også generaliserer fra dig selv
> og din omgangskreds til en hel generation. Holder den mon
> en meter?
Nej, ikke hvis det var det, jeg mente. Min pointe er blot, at det lige
så godt kan være rødhårede, der ødelægger sproget, som unge.
> Teoretisk er det naturligvis muligt, at personer, der bruger
> den nye betydning har andre fællestræk end alder (uddannelse,
> geografi osv.), men umiddelbart vil jeg tro, at brugen af den
> nye betydning er mest udbredt blandt unge.
Hvad i alverden begrunder du den teori med? Ser man fx på Fidusos
statistiksider (http://www.fiduso.dk/fidusostatistik.htm), vil det
fremgå, at den størst repræsenterede aldersgruppe er de 25-29-årige.
Jeg har en teori om, at det er folk med kort eller ingen uddannelse, der
ikke interesserer sig for sproget. Den er lige så (u)begrundet som din.
Tom Wagner
<ingen.ema...@eksempel.dk> wrote:
>> At "udmærket" skulle have skiftet betydning, vidste jeg ikke.
>
>Spørg man en gammel tudse, hvordan den film, han lige har set, var, og
>han svarer "den var udmærket", betyder det, at den er fremragende.
>Siger jeg eller andre i min generation det samme om samme film, betyder
>det, at filmen var nogenlunde - inden for rimelighedens grænser, men
>ikke rigtigt god.
Hvis du spørger (=spørg) mig, vil du få svaret, at meget afhænger af
tonefald og hele konteksten.
Tom
Tom Wagner
<Peter...@mobilixnet.dk> wrote:
>Nej, ikke hvis det var det, jeg mente.
Nu ved jeg jo ikke, hvad du mente; jeg læste kun, hvad du skrev.
>Min pointe er blot, at det lige
>så godt kan være rødhårede, der ødelægger sproget, som unge.
Ja, de rødhårede har jeg også længe haft under mistanke!
Tom
Klaus Alexander Seistrup
> Har I nogle eksempler, så lad høre.
Hvad med "hellig"? Engang var det et positivt ord, og er det vel stadig
i kristne kredse, men nu bliver det nærmest brugt i nedsættende betydning.
// Klaus
--
><>° vandag, môre, altyd saam
esther
<Peter...@mobilixnet.dk> wrote:
> Min pointe er blot, at det lige
> så godt kan være rødhårede, der ødelægger sproget, som unge.
Du har vist mistolket tråden eller hensigten med det første indlæg.
Ingen har talt om sprogødelæggelse, kun om ord der har skiftet
betydning.
Når det er sagt, så er det korrekt at visse nidkære kredse (læs:
forstokkede gamlinge) anser al sproglig udvikling og fornyelse for
noget Fanden har skabt (Fanden med stort, internettet med lille) og i
den forbindelse værdsætter pendulord lige så højt som Dracula
værdsætter Margrethekors i 18 karat guld. Ligesom de samme gamlinge
naturligvis mener, at det især er hashkagetyggende unge, som er
ansvarlige for al sproglig forfald. Men det var som sagt ikke det der
var hensigten med tråden. Kun at samle op på (marketingdansk for
"indsamle") eventuelle erfaringer fra gruppen.
/esther
Bertel Lund Hansen
>> > Han har åbenbart ingen sko på.
>> Sådan opfatter jeg det ikke. Det ser vi åbenbart forskelligt på.
>Hvordan opfatter du det så?
Jeg synes ikke at der er en undertone af "Måske tager jeg fejl".
>Ang. virkeligheden: nej, jeg synes betydningen er stabil. Det er
>stadig et bekræftende udtryk.
Ja okay, men der er ingen modsætning til "i virkeligheden" som
det bruges normalt. Derfor synes jeg at det har mistet sin
betydning. Derfor synes jeg i virkeligheden at det har mistet sin
betydning.
(som eksempel: sætningerne betyder det samme)
>Ang. modstrid: Jeg synes der er en temmelig stor modstrid mellem
>hvorvidt:
> Du bliver udvist fordi din asylansøgning åbenbart er grundløs.
>betyder
> Den nemmeste fortolkning af de oplysninger vi har er at de skyldes
> at din asylansøgning er grundløs. Vi er ikke fuldstændig sikre på
> at det også er den *rigtige* fortolkning, men vi gider ikke
> undersøge det nærmere. Skrid.
>eller
> Enhver kan set at din asylansøgning er grundløs. Skrid.
Ja, men jeg mener kun at sætningen kan dække over den sidste
betydning.
En konkret person der udtaler sig sådan, kan muligvis godt have
betydning 1 i baghovedet, men det adskiller sig ikke fra f.eks.
ytringen:
Vi har nu grundigt og fordomsfrit undersøgt din
ansøgning, men på trods af at du opfylder mange af
kriterierne, har vi desværre set os nødsaget til at sige
nej.
Bertel Lund Hansen
>Nej, ikke hvis det var det, jeg mente. Min pointe er blot, at det lige
>så godt kan være rødhårede, der ødelægger sproget, som unge.
Jørn Lund forholder sig også til alderskriteriet når han siger at
man kan bestemme en persons alder med en margen på 5 år alene ud
fra sproget.
>Jeg har en teori om, at det er folk med kort eller ingen uddannelse, der
>ikke interesserer sig for sproget. Den er lige så (u)begrundet som din.
Somme tider ærgrer det mig at vi ikke også beder om oplysninger
om medlemmernnes uddannelse, men det betyder nu ikke at jeg synes
at vi skal gøre det.
R.N.
"Peter Bjerre Rosa" skrev i en meddelelse >
> Jeg udtrykte mig lidt dårligt...
Næh, det kan man ikke sige, for du er een af dem der udtrykker dig mest
logisk.
Med venlig hilsen R.N.
Peter Bjerre Rosa
> Næh, det kan man ikke sige, for du er een af
> dem der udtrykker dig mest logisk.
Tak! :)
Bertel Lund Hansen
til Peter Bjerre Rosa
>Du har vist mistolket tråden ...
Blot til din orientering. Peter læser ikke dine indlæg (jf.
*PLONK*), og jeg forstår ham godt.
Bertel Lund Hansen
>Hvad med "hellig"?
Godt set.
Peter Bjerre Rosa
> Jørn Lund forholder sig også til alderskriteriet når han
> siger at man kan bestemme en persons alder med en
> margen på 5 år alene ud fra sproget.
Det lyder meget mystisk, men Jørn Lund er selvfølgelig en klog mand. Mon
ikke, han bare har sat sagen lidt på spidsen? Jeg ved i al fald, at mit
sprog ændrer sig betydeligt i forbindelse med den aktuelle sociale
kontekst.
> Somme tider ærgrer det mig at vi ikke også beder om
> oplysninger om medlemmernnes uddannelse, men det
> betyder nu ikke at jeg synes at vi skal gøre det.
Jeg synes heller ikke, vi skal gøre det, men det er naturligvis altid
interessant med så mange oplysninger som muligt, set i et statistisk
perspektiv.
Peter Bjerre Rosa
> Hvad med "hellig"? Engang var det et positivt ord, og er det
> vel stadig i kristne kredse, men nu bliver det nærmest brugt i
> nedsættende betydning.
Helt det samme gør sig gældende med "frelst".
Henning Makholm
> >> > Han har åbenbart ingen sko på.
> >> Sådan opfatter jeg det ikke. Det ser vi åbenbart forskelligt på.
> >Hvordan opfatter du det så?
> Jeg synes ikke at der er en undertone af "Måske tager jeg fejl".
Den er heller ikke udtrykkelig. Det var bare min antagelse af at
"åbenbart" i dagligt sprog *ikke* udtrykker sikkerhed men blot at
der er tale om den mest nærliggende konklusion.
> > Den nemmeste fortolkning af de oplysninger vi har er at de skyldes
> > at din asylansøgning er grundløs. Vi er ikke fuldstændig sikre på
> > at det også er den *rigtige* fortolkning, men vi gider ikke
> > undersøge det nærmere. Skrid.
> > Enhver kan set at din asylansøgning er grundløs. Skrid.
> Ja, men jeg mener kun at sætningen kan dække over den sidste
> betydning.
I dagligt sprog ville det dække over den første betydning.
Eller er det monstro en betydningsglidning der er så ny at den ikke
har fundet sted i Bertels generation?
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
Thomas Thorsen
> Det lyder meget mystisk, men Jørn Lund er selvfølgelig en klog
> mand. Mon ikke, han bare har sat sagen lidt på spidsen? Jeg
> ved i al fald, at mit sprog ændrer sig betydeligt i forbindelse
> med den aktuelle sociale kontekst.
Man må håbe at han har sat sagen lidt på spidsen. For selv om alder nok
er det vigtigste kriterium, har sociale, uddannelsesmæssige og
geografiske faktorer også stor betydning.
Nogle rigsmålsændringer starter som sociolekter og breder sig til andre
sociale kredse, og det tager selvfølgelig nogen tid. Andre spredes
geografisk uanset sociale faktorer. De fleste nok på begge måder.
Udbredelsen af en forandring sker altså over en periode, og denne
forandring tager nogle gange mere end 5 år hvorfor det er svært uden at
kende den sociale og geografiske kontekst at tidsbestemme så nøjagtigt.
Endvidere er der en del variationer på individniveau hvor nogle
mennesker taler temmelig gammeldags, andre relativt moderne i forhold
til sine jævnaldrende. Der ligger også den antagelse bag udtalelserne at
udtalen er fuldstændig uforandret gennem en persons levetid. Dette
holder dog ikke helt, idet den enkelte kan skifte udtale af nogle ord
eller lyd igennem deres levetid. Dem der - som jeg - er flyttet fra
Jylland til København (eller omvendt), kender måske også det at man for
jyder lyder københavnsk, og for københavnere jysk.
Thomas T.
Jonas Koch Bentzen
Det tror jeg ikke gælder for den helt gamle og den helt unge generation
(men måske for dem, der er mellem 35 og 65 år). Jeg har aldrig hørt en
gammel bruge "udmærket" i betydningen "okay, ikke overvældende god", og
jeg har aldrig hørt en ung bruge "udmærket" i betydningen "fremragende".
Peter Bjerre Rosa
> Sådan noget pjat som referencer til tidsskrifter
> og bøger skal hun ikke komme her med.
Nej, ikke i en nedladende tone. Følgende er næppe befordrende for en
saglig debat:
"suk. det måtte jo komme."
"Kære Peter Rosa Mobilix Net DK"
"ikke er ukendt for mennesker, der fagligt beskæftiger sig med det
danske sprog."
Thomas Thorsen
> Der fik hun søreme den! Sådan noget pjat som referencer til
tidsskrifter
> og bøger skal hun ikke komme her med.
Jeg tror ikke lige det var det der var problemet. Tonen var usædvanligt
nedladende.
Esther skrev:
> Jeg synes, det er noget pjat. Jeg har aldrig oplevet nogen, der har
> brugt "bjørnetjeneste" som noget positivt. Ej heller nogen,blablabla
Hun afbryder altså Peter Bjerre Rosas argument med "blablabla".
Esther titulerer:
> Kære Peter Rosa Mobilix Net DK.
Denne titulering kan vist kun opfattes negativt.
Jeg ville også føle mig vældig fornærmet over en sådan tiltale, omend
jeg nok i første omgang ville have begrænset mig til at henstille til en
mere venlig tone, hvilket jeg så hermed gør.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Det lyder meget mystisk, men Jørn Lund er selvfølgelig en klog mand. Mon
>ikke, han bare har sat sagen lidt på spidsen?
Jo, men min væsentligste pointe er også at det ikke er så
usædvanligt at knytte betragtninger over sprogbrug sammen med
brugernes alder - noget som du opponerede imod.
Bertel Lund Hansen
>Der fik hun søreme den! Sådan noget pjat som referencer til tidsskrifter
>og bøger skal hun ikke komme her med.
Nemlig! Derimod fryder det os at se den hånlige tone hun anlægger
med: "suk. det måtte jo komme." og "Kære Peter Rosa ..."
Eller er det omvendt?
Peter Bjerre Rosa
> For selvom alder nok er det vigtigste kriterium, har sociale,
> uddannelsesmæssige og geografiske faktorer også stor
> betydning.
Nemlig, og det ved Jørn Lund selvfølgelig godt. Mon han så også kan
bestemme de kriterier ud fra sproget?
> Nogle rigsmålsændringer starter som sociolekter [...]
Spændende læsning. Tak.
Klaus Alexander Seistrup
> Helt det samme gør sig gældende med "frelst".
Jeg _vidste_ at der var én til i den genre. Tak.
Byrial Jensen
Byrial Jensen
> Spørg man en gammel tudse, hvordan den film, han lige har set, var, og
> han svarer "den var udmærket", betyder det, at den er fremragende.
> Siger jeg eller andre i min generation det samme om samme film, betyder
> det, at filmen var nogenlunde - inden for rimelighedens grænser, men
> ikke rigtigt god.
Det samme kan siges om god. Jeg opfatter forskellen som dialektal.
Torsten
> Jeg er enig i at det langt fra er alle yngre der bruger "godt" om "lidt
> under". Der er således et vist håb om at det er et pendulord der kan
> vende tilbage. I et selskab af folk omkring de 30, var det langt
> hovedparten der brugte det i betydningen "lidt over".
Det hindrede dog ikke at udtrykket "godt en tredjedel" blev brugt
om 31% i en nyhedsudsendelse forleden.
/Torsten
Henning Makholm
> Nej, ikke i en nedladende tone. Følgende er næppe befordrende for en
> saglig debat:
Det er vist bare dig der er sart. Jeg synes ikke det var særlig
nedladende, især ikke i sammenligning med dit bastante "Jeg synes det
er noget pjat" som hun svarede på.
--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."
Peter Bjerre Rosa
> Det er vist bare dig der er sart. Jeg synes ikke det
> var særlig nedladende, især ikke i sammenligning
> med dit bastante "Jeg synes det er noget pjat" som
> hun svarede på.
Jeg angreb generaliseringen, hun angreb mig. Der er himmelvid forskel.
Men ja - jeg er også sart.
Thomas Thorsen
> Nemlig, og det ved Jørn Lund selvfølgelig godt. Mon han så også kan
> bestemme de kriterier ud fra sproget?
Hvis Jørn Lund, er meget dygtig, kan han nok godt.
Thomas T.
Henning Makholm
> > Det er vist bare dig der er sart. Jeg synes ikke det
> > var særlig nedladende, især ikke i sammenligning
> > med dit bastante "Jeg synes det er noget pjat" som
> > hun svarede på.
> Jeg angreb generaliseringen, hun angreb mig.
Du må føle dig angrebet mange gange når du færdes på usenet. Er du
sikker på at dit blodtryk ville have bedre af at du holder dig helt
væk fra nettet, hvis du føler dig angrebet hver gang der er nogen der
er uenige med dig?
--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."
R.N.
"Jonas Koch Bentzen" > skrev i en meddelelse
> Spørg man en gammel tudse, hvordan den film, han lige har set, var, og
> han svarer "den var udmærket", betyder det, at den er fremragende.
> Siger jeg eller andre i min generation det samme om samme film, betyder
> det, at filmen var nogenlunde - inden for rimelighedens grænser, men
> ikke rigtigt god.
I stedet for at bruge halvdårligt sprog kan man præcisere tingene lidt mere
ved at sige f.eks.: for så godt som alle de mange mennesker jeg kender, som
er født i fyrrerne og halvtredserne gælder følgende: hvis du spørger een,
hvad han syntes om en film, der kun var middelgod, er det meget sandsynligt
at han vil svare, at den var da udmærket, men han kunne godt tænke sig at se
noget bedre.
Eller f.eks.Spørgsmål: hvordan går det med Michael?
Svar: nåh, han har det såmænd udmærket, men jeg håber han snart bliver helt
rask.
Venlig hilsen R.N.
Per Vadmand
esther <se...@mail.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:161020011202029020%se...@mail.tele.dk...
>
> Hej. Jeg er ved at samle en oversigt over pendulord (ord der har
> skiftet betydning 180 grader i forhold til deres oprindelige betydning
> og som optræder med begge betydninger i det nuværende (tale-)sprog.
> Typisk vil bessefar insistere på at betydning 1 er den 100% korrekte,
> mens hans (luddovne og uduelige taber af et) barnebarn vil insistere på
> det modsatte.
Og problemet er, at det dovne og uduelige barnebarn er opdraget af forældre
og lærere, der ikke har haft nosser til at rette fejltagelserne. Deraf har
vi balladen.
da jeg var barn, var der også ord, jeg misforstod betydningen af, men jeg
blev sgu da rettet.
Heldigvis er ikke alle forældre sådan. jeg har vist nævnt det før, men
synes, det passer her:
Mit barnebarn: Det er ad helvedes til!
Hendes mor (min datter): Kan du så tale ordentligt! Det hedder ' ad helvede
til'!
Per V.
Per Vadmand
> In article <8lUy7.1336$5v1.1...@news010.worldonline.dk>, Thomas
> Thorsen <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote:
>
> > Står det til troende?
>
> Betydningsændringen er i hvert fald registreret hos Dansk Sprognævn
> (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at DS blåstempler brugen af
> samme).
>
Vent bare...
Per V.
Per Vadmand
Thomas Thorsen <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:JhUy7.1334$>
> Klassikeren er godt i fx "godt 100 kr." som fra at have betydet lidt
> over 100 kr. nu betyder lidt under 100 kr.
>
Nej det gør ikke. Der er nogle, der fejlagtigt tror det, men det er altså
forkert.
Ret dem, når du støder på det.
Per V.
Per Vadmand
> Når det er sagt, så er det korrekt at visse nidkære kredse (læs:
> forstokkede gamlinge) anser al sproglig udvikling og fornyelse for
> noget Fanden har skabt (Fanden med stort, internettet med lille) og i
> den forbindelse værdsætter pendulord lige så højt som Dracula
> værdsætter Margrethekors i 18 karat guld. Ligesom de samme gamlinge
> naturligvis mener, at det især er hashkagetyggende unge, som er
> ansvarlige for al sproglig forfald. Men det var som sagt ikke det der
> var hensigten med tråden. Kun at samle op på (marketingdansk for
> "indsamle") eventuelle erfaringer fra gruppen.
>
Ligesom visse lalleglade kredse (læs forhippede grønskollinger) ander alle
sproglige fejl for velkommen fornyelse og i den forbindelse værdsætter
tradition og forståelighed lige så meget som... kan du selv fortsætte?
Ja, jeg synes lige, du skulle prøve at opleve din selvfede skolemestertone
gå ud over dig selv...
Per V.
Byrial Jensen
Sprognævnet behandler emnet i deres OSS.
Se <http://www.dsn.dk/oss_faq.htm#Forfordele mv>.
Den nævner ordene forfordele, bjørnetjeneste, laps, lapset, godt,
rimelig, på bekostning af, menneskealder, overhøre, overstå,
patetisk og virak.
Henning Makholm
> Og problemet er, at det dovne og uduelige barnebarn er opdraget af forældre
> og lærere, der ikke har haft nosser til at rette fejltagelserne. Deraf har
> vi balladen.
Det virkelig opsigtsvækkende sprogændriger sker når børnene *tror* de
har forstået hvad en vending betyder, men ikke selv bruger den i
sammenhænge, hvor de voksne kan høre at de har fået galt på den.
Så har voksne og lærere altså ikke store chancer.
--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"
Søren Olsen
Jonas Koch Bentzen wrote:
> "udmærket" i betydningen "fremragende".
Som 13-skalaen jo bruger dette ord.
Søren O
Bo Hansen
Byrial Jensen skrev
> forfordele, bjørnetjeneste, laps, lapset, godt,
> rimelig, på bekostning af, menneskealder, overhøre, overstå,
> patetisk og virak.
Det er blevet lidt svært at holde rede på hvilke ord,
der allerede har været nævnt og hvilke, der ikke har været
nævnt i denne efterhånden lange tråd.
Hvornår er der i øvrigt tale om pendulord?
Jeg troede egentlig kun at begrebet pendulord kun blev brugt
om ord, hvis betydning var gledet over i det _modsatte_
af den oprindelige betydning (eller ord, hvor to stik
modsatte betydninger trives side om side).
Efter denne definition er fx "forfordele" og "godt" pendulord.
"Menneskealder" og "overstå" er derimod ord, som måske nok
har ændret betydning, men ordene er ikke derved kommet til at
betyde det stik modsatte. Derfor er de ikke pendulord, eller?
Jeg vil i øvrigt gerne bidrage med til listen med pendulordene
"fed" og "sej".
Bo H.
Thomas Thorsen
> Det virkelig opsigtsvækkende sprogændriger sker når børnene *tror* de
> har forstået hvad en vending betyder, men ikke selv bruger den i
> sammenhænge, hvor de voksne kan høre at de har fået galt på den.
Netop. "Fejlene" opstår fordi børn mest taler med andre børn, og ikke
med lærere og forældre. Ordene får ved misforståelse en ny betydning for
børnene, og selv om forældrene eller lærerne retter børnene, hjælper det
jo ikke hvis ordet i de kredse hvor de mest benytter sproget, betyder
noget andet. Så ville de ikke blive forstået der.
Thomas T.
Søren Olsen
> Hvad med "hellig"? Engang var det et positivt ord, og er det vel stadig
> i kristne kredse, men nu bliver det nærmest brugt i nedsættende betydning.
>
Det afhænger helt af konteksten:
"Militæret har især angrebet de hellige steder"
"Han sad der med sit sædvanlige, hellige udtryk"
"At stoppe en pibe er nærmest en hellig handling for ham"
Søren O
Ole Nielsby
> >
> > Hej. Jeg er ved at samle en oversigt over pendulord (ord der har
> > skiftet betydning 180 grader i forhold til deres oprindelige betydning
> > og som optræder med begge betydninger i det nuværende (tale-)sprog.
> > Typisk vil bessefar insistere på at betydning 1 er den 100% korrekte,
> > mens hans (luddovne og uduelige taber af et) barnebarn vil insistere
> > på det modsatte.
>
> skiftet betydning til det modsatte, men de har dog taget en mærkbar
> drejning i forhold til deres oprindelige betydning.
Eller "vist", som vist efterhånden mest bruges til at signalere at
noget er uvist.
Mange høflighedsudtryk er forøvrigt pendulerede.
Hvis man i dag siger "Deres Højhed" til nogen, betyder det at
man regner dem for skidtvigtige.
Hvis man siger "Vil du godt være venlig..." er det sjældent særlig
venligt ment.
For øvrigt: at være sær har engang betydet at være noget særligt,
i positiv forstand.
ON/***Fjern sneglen fra min svaradresse***
Ole Nielsby
esther <se...@mail.tele.dk> skrev:
> jeg har desuden læst/hørt at "lemfældig" og "virak" også
> skulle være eksempler på pendulord, her er jeg dog usikker
> på hvori penduleringen består.
"virak" kommer vist af et tysk udtryk for vi-røg, offerrøg fra et
helligsted.
Penduleffekten består i at det både kan bruges om fortjent og
ufortjent hyldest.
Ole Nielsby
Bertel Lund Hansen <skri...@lundhansen.dk> skrev:
> At "udmærket" skulle have skiftet betydning, vidste jeg ikke.
"Udmærket" har engang betydet noget i retningen af
"bemærkelsesværdig godt", og gør det til dels stadig.
Til illustration af den nye betydning:
"Mor! Jeg er færdig med at lave lektier."
"Udmærket. Så kan du jo nå at rydde op på værelset inden
du skal i seng."
Bertel Lund Hansen
>"virak" kommer vist af et tysk udtryk for vi-røg
Ja, "Weihrauch", og deraf kom den gamle udtale " 'virak".
Bertel Lund Hansen
>Jeg vil i øvrigt gerne bidrage med til listen med pendulordene
>"fed" og "sej".
Jeg er uenig. Dels synes jeg at man skal holde egentlige
slangudtryk ude af penduloversigten, dels har "sej" ikke skiftet
betydning (Jyden han er stærk og sej).
R.N.
"Per Vadmand" skrev i en meddelelse
>
> Thomas Thorsen skrev i en nyhedsmeddelelse:
> > Klassikeren er godt i fx "godt 100 kr." som fra at have betydet lidt
> > over 100 kr. nu betyder lidt under 100 kr.
> >
> Nej det gør ikke. Der er nogle, der fejlagtigt tror det, men det er altså
> forkert.
> Ret dem, når du støder på det.
Iiiiiiiiih, hvor er det dog godt der endelig er een, der siger det som vi
andre regnede med at man ikke kunne tillade sig at sige. Vi skal da ikke
lade vores sprog gro til i fejl. De skal da rettes, inden der bliver flere.
Med venlig hilsen R.N.
Henning Makholm
> Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som "godt
100" har fået en mere logisk betydning?
--
Henning Makholm "*Her* sidder jaj & har *ild* bå cigarren
*imens* Pelle Jönsson i Nordnorge har mavepine."
Niels Bache
[...]
> Jeg vil i øvrigt gerne bidrage med til listen med pendulordene
> "fed" og "sej".
Nå, dér kom "sej". Så nøjes jeg med at supplere med "ond". Der er
sikkert flere fra den genre.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Esther Selig
Vadmand <pe...@post.tele.dk> wrote:
> Ligesom visse lalleglade kredse (læs forhippede grønskollinger) ander alle
> sproglige fejl for velkommen fornyelse og i den forbindelse værdsætter
> tradition og forståelighed lige så meget som... kan du selv fortsætte?
Den sad!! Men er du nu også helt sikker på at ordet "selvfed" er lige
din sprogstil :-)
Henny Stewart
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
news:yahvghf...@eir.diku.dk...
> Scripsit "R.N." <el...@io.dk>
>
> > Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
>
> I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som
"godt
> 100" har fået en mere logisk betydning?
I den forstand at 'godt' betyder mere end, og 'knap' betyder
mindre end.
Ergo er 'godt' og 'knap' antonymer. Vil du have dem til at være
synonymer? I så fald: Gud fri os for din form for logik!
--
Henny
Henning Makholm
> > > Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
> > I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som
> > "godt 100" har fået en mere logisk betydning?
> I den forstand at 'godt' betyder mere end
Vrøvl. Hvor mange er "så godt som 100 appelsiner" så?
--
Henning Makholm "Individually, human beings are all dolts.>
<While collectively...>
<Collectively, they're a collection of dolts."
Henny Stewart
"R.N." <el...@io.dk> wrote in message
news:9qi83p$2tql$1...@news.cybercity.dk...
> > Nej det gør ikke. Der er nogle, der fejlagtigt tror det, men
det er altså
> > forkert.
> > Ret dem, når du støder på det.
>
> Iiiiiiiiih, hvor er det dog godt der endelig er een, der siger
det som vi
> andre regnede med at man ikke kunne tillade sig at sige. Vi
skal da ikke
> lade vores sprog gro til i fejl. De skal da rettes, inden der
bliver flere.
Hørt, og det også i den grad!
--
Henny
Tom Wagner
<ole.n...@snailmail.dk> wrote:
>Penduleffekten består i at det både kan bruges om fortjent og
>ufortjent hyldest.
Jeg tror at virak nu bruges i betydningen postyr, ståhej, ballade.
(Sidstnævnte ord er måske også et pendulord?)
Tom
Thomas Thorsen
> Jeg tror at virak nu bruges i betydningen postyr, ståhej, ballade.
> (Sidstnævnte ord er måske også et pendulord?)
Ja, delvist i hvert fald. Oprindelig betyder det dansevise, senere er
betydningen udvidet til sjov og fest - og derfra til postyr. Men den
oprindelige betydning findes endnu.
Thomas T.
Per Vadmand
Henning Makholm <hen...@makholm.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yahvghf...@eir.diku.dk...
> Scripsit "R.N." <el...@io.dk>
>
> > Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
>
> I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som "godt
> 100" har fået en mere logisk betydning?
1. Hvad i alverden mener du med "mere logisk"?
2. Det er en fejl, fordi udtrykket betyder noget andet, og det kan føre til
store misforståelsert, hvis sproget pludselig bliver tvetydigt. Især når det
gælder talangivelser. Hvad ville du sige, hvis nogen pludselig begyndte at
bruge ordet fem i stedet for fire?
Per V.
Per Vadmand
> Scripsit "Henny Stewart" <non...@urbznz.com>
> > "Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
> > > Scripsit "R.N." <el...@io.dk>
>
> > > > Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
>
> > > I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som
> > > "godt 100" har fået en mere logisk betydning?
>
> > I den forstand at 'godt' betyder mere end
>
> Vrøvl. Hvor mange er "så godt som 100 appelsiner" så?
>
Du kan ikke bruge to vidt forskellige udtryk som argumenter for hinanden,
blot fodi de har et fælles enkeltelement. Det har i HVERT fald ike noget med
logik at gøre.
Per V.
Per Vadmand
Esther Selig <se...@mail.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:161020012340040916%se...@mail.tele.dk...
Den virkelige sprogekvilibrist kender man på, at han/hun ved, hcornår man
skal bryde stilen for at forøge virkningen :-)
Per V.
kautaq
> For øvrigt: at være sær har engang betydet at være noget særligt,
> i positiv forstand.
Netop.
Præcis som en origianal er blevet det.
Skør:
At være skør i betydningen tosset, hvor ordet 'skør' egentlig
bare betyder skrøbelig.
Han har et skørt sind - et skrøbeligt sind - bliver til skør
i den betydning vi kender i dag.
Eksempel: Frank Hvam er skør.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Thomas Thorsen
> Vrøvl. Hvor mange er "så godt som 100 appelsiner" så?
Færre end "på den gode side af 100 appelsiner" som (oprindelig) er
synonymt med og beslægtet med "godt 100 appelsiner", mens det
ovenstående bare betyder at der lige så godt kunne være 100 appelsiner,
men det er der ikke. "En god 100-kr.-seddel" er også "lidt mere end 100
kr."
Men det er sandsynligvis sådanne fejlfortolkninger der har ført til den
"nye" betydning.
Hvis noget skal være godt, skal der da også være mere end 100
appelsiner.
Men udtrykket er blevet tvetydigt og derfor ubrugeligt. Uheldigvis står
vi nu uden et kort og anvendeligt udtryk for "lidt over", mens vi har to
for "lidt under", hvoraf det ene kan misforstås. Øv for det, men sådan
er sproget nu engang.
Thomas T.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> >pendulordene "fed" og "sej".
>
> Jeg er uenig. Dels synes jeg at man skal holde egentlige
> slangudtryk ude af penduloversigten, dels har "sej" ikke skiftet
> betydning (Jyden han er stærk og sej).
Det er jeg så til gengæld uenig i.
1. Anbelangende "fed":
Det er vist mange år siden "fed" var et slangord. Det tilhører
et bestemt stilleje, javel, men Gud og hvermand bruger da udtrykket.
2. Anbelangende "sej":
Hvis "sej" i moderne betydning er identisk med "sej" som i "Jyden
han er...", kan det ikke kaldes et slangord men højst en for tiden
populær vending.
I mine øren er der Blichers "sej" fra 1846 imidlertid ikke identisk
med nutidens populære "sej". Sej i Blichers variant betyder hårdhudet
og udholdende, mens nymodens sej snarere betyder smart og lidt rå.
Sej kan dog også betyde "langtrukken og kedelig", og her er vi så
henne ved noget, der ligner den modsatte betydning af "smart og lidt
rå". Betingelsen for prædikatet pendulord er dermed opfyldt efter
mine begreber.
Bo H.
Henny Stewart
> Scripsit "Henny Stewart" <non...@urbznz.com>
> > "Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
> > > Scripsit "R.N." <el...@io.dk>
>
> > > > Vi skal da ikke lade vores sprog gro til i fejl.
>
> > > I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk
som
> > > "godt 100" har fået en mere logisk betydning?
>
> > I den forstand at 'godt' betyder mere end
>
> Vrøvl. Hvor mange er "så godt som 100 appelsiner" så?
Udtrykket, der her er under debat, er 'godt', ikke 'så godt som'.
Og, da jeg allerede har tildelt dig prisen for det tåbeligste og
mest arrogante svar her i gruppen, vil jeg foretage et
eksperiment: Du ryger i filteret på grund af din tåbelighed og
din arrogance. Så må vi jo se, om jeg kommer til at savne dine
indlæg. Det tvivler jeg stærkt på.
*plonk*
--
Henny
Tom Wagner
>jeg har desuden læst/hørt at "lemfældig" og "virak" også skulle være
>eksempler på pendulord, her er jeg dog usikker på hvori penduleringen
>består.
Virak er kommenteret.
Lemfældig betød tidligere lempelig, mild. Nu bruges det jo nærmest
synonymt med sjusket.
Tom
Henry Vest
> I hvilken forstand mener du at det er en "fejl" at udtryk som "godt
> 100" har fået en mere logisk betydning?
Det har det heller ikke. Det er ikke logisk at godt skulle betyde
"mindre end".
/Henry
Peter Makholm
> Ergo er 'godt' og 'knap' antonymer. Vil du have dem til at være
> synonymer? I så fald: Gud fri os for din form for logik!
Nu har jeg slået efter i mine logikbøger. Der står ikke noget hvoraf
jeg kan udlede af 'godt' og dårligt' er antonymer.
*Puf*
--
Når folk spørger mig, om jeg er nørd, bliver jeg altid ilde til mode
og svarer lidt undskyldende: "Nej, jeg bruger RedHat".
-- Allan Olesen på dk.edb.system.unix
Thomas Thorsen
> Og, da jeg allerede har tildelt dig prisen for det tåbeligste og
> mest arrogante svar her i gruppen, vil jeg foretage et
> eksperiment: Du ryger i filteret på grund af din tåbelighed og
> din arrogance. Så må vi jo se, om jeg kommer til at savne dine
> indlæg. Det tvivler jeg stærkt på.
Skal der ikke mere til end en modsigelse, burde du holde dig fra at
diskutere på usenet.
Henning Makholms svar er kontant, men ikke arrogant, og selv om jeg ikke
er enig, er det dog et konstruktivt indlæg i debatten.
Til gengæld har jeg svært ved at se at du har bidraget positivt. Sproget
kan ikke sættes tilbage fra hvor vi kom. Hvis 75 % af alle 20-årige
mener at godt er "mindre end" og ikke engang aner at det kan betyde
"mere end", så kan vi jo godt regne ud hvilken betydning der sejrer,
ikke?
Sproget er et redskab, og det udvikler sig efter de behov der er. Vi kan
til tider have svært ved at forstå dele af en tekst der er 100 år
gammel, endnu vanskeligere er det med en 200 år gammel tekst; er den 400
år, så bliver det næsten umuligt uden specialkendskab. I tidens løb vil
ords betydning ændre sig. Man kan vælge at spille tvær og klage over
sædernes forfald, eller man kan tage ændringerne til efterretning hvis
de alligevel ikke er reversible. Mens ordene ændrer sig, er de
tvetydige, og man må i den periode være varsom med anvendelsen.
I øvrigt burde Frederik den tredje være dømt for gudsbespottelse, idet
han mener at Vorherre hersker "underligt".
At Efftersom Wii [...] haffver fornummet og [...] befundet, huor
*underligen* den store og Allmegtige Gud offver alle Konger og Herskaber
saavelsom deris underhaffvende Riger og Lande [...] hersker og [...]
styrer...
Så "underlig" er også et pendulord, og skam få dem der bruger det i
betydningen "besynderlig" i stedet for "vidunderlig".
Thomas T.
Henny Stewart
"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> wrote in message
news:873d4ju...@xyzzy.adsl.dk...
> "Henny Stewart" <non...@urbznz.com> writes:
>
> > Ergo er 'godt' og 'knap' antonymer. Vil du have dem til at
være
> > synonymer? I så fald: Gud fri os for din form for logik!
>
> Nu har jeg slået efter i mine logikbøger. Der står ikke noget
hvoraf
> jeg kan udlede af 'godt' og dårligt' er antonymer.
Ikke forstået.
Er der mon flere Makholmere, der skal i filteret?
--
Henny
Henny Stewart
"Thomas Thorsen" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote in message
news:QP2z7.1589$YP6.2...@news000.worldonline.dk...
> Skal der ikke mere til end en modsigelse, burde du holde dig
fra at
> diskutere på usenet.
Der skal mere end en modsigelse til. Jeg refererer til tidligere
hændelser, som du nok er lykkeligt uvidende om. Forresten skal
jeg nok selv tage stilling til, om jeg bør diskutere på usenet
eller ej.
> Henning Makholms svar er kontant, men ikke arrogant, og selv om
jeg ikke
> er enig, er det dog et konstruktivt indlæg i debatten.
Synes du, ja, det gør jeg ikke. Det er bevidst manipulerende. Han
bruger bevidst et helt andet udtryk, end det, der er til debat,
og så vidt jeg kan se, er det den måde, han 'klarer' sig på i
mange debatter. Jeg gider ikke læse flere af disse dumsmarte
indlæg
> Til gengæld har jeg svært ved at se at du har bidraget
positivt. Sproget
> kan ikke sættes tilbage fra hvor vi kom. Hvis 75 % af alle
20-årige
> mener at godt er "mindre end" og ikke engang aner at det kan
betyde
> "mere end", så kan vi jo godt regne ud hvilken betydning der
sejrer,
> ikke?
Jeg mener ikke, at dine tal holder. Endvidere er jeg, på samme
måde som andre tænkende individer, i stand til at bekæmpe en
tendens, som jeg finder uheldig. Jeg agter at udnytte denne
mulighed. Det synes jeg også andre skulle gøre, frem for at rette
sig efter en eller anden 'statistik'.
> Sproget er et redskab, og det udvikler sig efter de behov der
er.
Betyder det, at vi skal ligge på maven for enhver såkaldt
'sproglig udvikling'? I så fald kan vi vel ligeså godt nedlægge
denne gruppe, eller hvad?
--
Henny
Esther Selig
Thorsen <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote:
> Så "underlig" er også et pendulord, og skam få dem der bruger det i
> betydningen "besynderlig" i stedet for "vidunderlig".
Aha, et pendulord fra fordums tider.Ved du, hvornår ca betydningen
begynder at skifte? I Oehlenschlägers noget sødladne "Hjemvee" fra 1805
indleder han med "Underlige aftenlufte", der vel her må opfattes som
"henrivende/vidunderlige"??
//esther
Peter Makholm
> Ikke forstået.
Der skulle have stået 'godt' og 'knap'. Hvordan udleder du logisk
hvorvidt de to ord er antonymer eller synonymer?
> Er der mon flere Makholmere, der skal i filteret?
Uha, nu bliver jeg bange. Vil du ikke nok gøre det, jeg tror ikke
gruppen mister noget af det.