Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
med en ond hensigt. Sorcerer kunne måske oversætte med sejdkoger, men
det er nu alligevel for specifikt da en sorcerer ikke udelukkende
brygger.
Sidst; er der en koncis engelsk-dansk ordbog som kan købes for penge?
Jeg tror jeg efterhånden er vokset fra Gyldendals røde.
--
Soren J. Svendsen | ICQ# 2007105
Copenhagen / København | PGP key id 0xEBB20409
Denmark |
PGP Key http://keys.pgp.dk:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEBB20409
>det op i Gyldendals røde med et forudsigeligt resultat: troldmand. Tak,
>det havde jeg ikke gættet selv.
Det er da en glimrende oversættelse. En troldmand er ikke
specielt venlig.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
> Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
Er der nogen der lige har Asterix' samlede værker. Jeg mindes at have
læst et sted at Miraculix kogte sejd, men det kan selvfølgelig bare
være en elendig oversettelse.
--
You offend Shai-Hulud by sheathing your crysknife without having drawn blood.
>Soren Svendsen <nos...@email.dk> writes:
>
>> Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
>> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
>
>Er der nogen der lige har Asterix' samlede værker. Jeg mindes at have
>læst et sted at Miraculix kogte sejd, men det kan selvfølgelig bare
>være en elendig oversettelse.
Det tror jeg næppe - Asterixoversættelserne er ellers
fremragende. Jeg mener at det hedder at koge sejd.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
'The Sorcerer's Apprentice' af Dukas bliver vel gerne oversat til
'Troldmandens lærling'. For ikke at forglemme spindesiden, så har vi jo
'sorceress' - troldkvinde, heks som 'the three little old ladies' i
Macbeth hvis beskæftigelse netop var sejdkogning men hvor Shakespeare
dog kalder dem 'witches'.
Sven
'The Sorcerer's Apprentice' af Dukas bliver vel som regel oversat til
Troldmandens lærling. Så for ikke at forglemme spindesiden har vi jo
'sorceress' troldkvinde, heks som 'the three little sweet old ladies' i
Macbeth hvis beskæftigelse netop var sejdkogersker og af Shakespeare
betegnede som 'witches'.
Sven
>Soren Svendsen <nos...@email.dk> writes:
>> Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
>> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
>Er der nogen der lige har Asterix' samlede værker. Jeg mindes at have
>læst et sted at Miraculix kogte sejd, men det kan selvfølgelig bare
>være en elendig oversettelse.
Miraculix var engang til en druidekongres, hvor der under middagen
blev vekslet flg. ord:
Er det sejd?
Ja, meget sejt.
Formodentlig ikke en helt ordret oversættelse.
Klaus O K
> Jeg leder efter en passende oversættelse af det engelske "sorcery"
> eller "sorceror" [...] Jeg har slået det op i Gyldendals røde med et
> forudsigeligt resultat: troldmand. Tak, det havde jeg ikke gættet
> selv. Imidlertid er en "sorcerer" ikke bare en herr hvem-som-helst
> Magiske Mads, men en grum fætter der anvender onde kræfter i sin magi.
goetik: trolddom, åndemaning, sort magi; modsat teurgi.
teurg: troldmand, dyrker af /teurgi/, dvs. magisk betvingelse af guderne,
trolddom ved gode ånders hjælp.
mager: I middelalderen forstod man ved mager nærmest de videnskabelige
dannede udøvere af trolddom, således som denne lærtes i de magiske eller
hemmelige videnskaber, medens udøvere af den folkelige magi stempledes
som troldmænd og hekse.
blot: (langt o) ofring til guderne. Fælde blotspån, at tage varsel ved
afhugning af en træspån.
> Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
> med en ond hensigt.
I den danske oversættelse af Kalevala jeg har læst, brugte man også sejd
om andre former for magi. Fx /synger/ Väinämöinen og Joukahainen sejd
mod hinanden -- jeg opfatter det som »spellcasting«.
--
Jesper Harder, <URL: http://purl.org/harder/ >
> Jeg leder efter en passende oversættelse af det engelske "sorcery"
> eller "sorceror",
> ... sejd et glimrende ord for magi af den onde
> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
> med en ond hensigt. Sorcerer kunne måske oversætte med sejdkoger, men
> det er nu alligevel for specifikt da en sorcerer ikke udelukkende
> brygger.
>
Troldmand, synes du, er for nuttet til formålet, hvad med troldkarl eller
heksemester. For meget klippehule? for meget Grimms?
At øve sejd (sejt ord i øvrigt) er ikke kun at producere trylledrik, men
dækker (også) udøvelse af sortekunsten som sådan, så måske kunne du bruge
det ord, men kalde ham en sejdmager, for at gøre det mindre flydende.
Mvh Nils
<klip>
> Nu jeg er ved magien, så er sejd et glimrende ord for magi af den onde
> type. Iflg. mit leksikon er dette ord olddansk for kogning af eliksirer
> med en ond hensigt. Sorcerer kunne måske oversætte med sejdkoger, men
> det er nu alligevel for specifikt da en sorcerer ikke udelukkende
> brygger.
>
Oxford siger: sorcerer = magician, wizard.
> Sidst; er der en koncis engelsk-dansk ordbog som kan købes for penge?
> Jeg tror jeg efterhånden er vokset fra Gyldendals røde.
>
Hvad med en engelsk-engelsk? Den burde være til at få for penge.
> --
> Soren J. Svendsen | ICQ# 2007105
> Copenhagen / København | PGP key id 0xEBB20409
> Denmark |
> PGP Key http://keys.pgp.dk:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEBB20409
--
MVH Finn
guld...@mobilixnet.dk
Han er heller ikke specielt uvenlig. En troldmand er blot en mand, der
besidder magiske evner, som så kan være gode eller onde. Troldmand
svarer snarere til "wizard", der, så vidt jeg kan se, kan være både god
og ond, end til "sorcerer", der er entydigt ond.
Muligvis har ordet "troldkarl" en mere negativ klang - men det bliver
til dels ødelagt af Troldkarlen Kogle, som virker ganske godmodig.
Christina
--
And praise will come to those whose kindness
Leaves you without debt
- Neil Finn
> > Det er da en glimrende oversættelse. En troldmand er ikke
> > specielt venlig.
> Han er heller ikke specielt uvenlig. En troldmand er blot en mand, der
> besidder magiske evner, som så kan være gode eller onde.
Jeg opfatter absolut en troldmand som ond.
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg ville kalde en wizard på dansk.
--
Henning Makholm "Khanivore is climbing out of its life-support pod."
Du læser for lidt fantasy. Eller også læser jeg for meget.
Nudansk Ordbog forklarer "troldmand" som "en mand, der tidligere mentes
at have magiske evner, og som kunne få gode eller onde ting til at ske".
Hvis ellers personens moralske disposition afspejles i hans handlinger,
må det betyde, at "troldmand" både kan bruges om en god og om en ond en
af slagsen.
mvh
Sådan en har jeg en fremragende udgave af, men det hjælper mig jo ikke
en pind med at finde ud af om der er en dansk oversættelse af
"sorceror" der passer bedre.
>at have magiske evner, og som kunne få gode eller onde ting til at ske".
Jamen det er jo magiens natur. Den har ingen moralsk kvalitet i
sig selv.
>må det betyde, at "troldmand" både kan bruges om en god og om en ond en
>af slagsen.
Jeg synes snarere at der ikke er onde eller gode troldmænd. I
eventyrene møder hovedpersonen jo også ofte en magisk person.
Hvis de opfører sig som ønsket, får de alt muligt forærende, men
hvis de kikser, bliver de styrtet i noget værre skidt. Jf. også
de nuttede elverpiger med hule rygge, og elverkongen der kunne
finde på at beholde folk i årevis uden at de opdagede det.
> Henning Makholm wrote:
> >
> > Jeg opfatter absolut en troldmand som ond.
>
> Du læser for lidt fantasy. Eller også læser jeg for meget.
Eller også læser du det på dansk?
Lad os tage et eksempel som vi alle samme kender: Gandalf den Grå, er
han en troldmand?
Personligt vil jeg sige nej, men jeg kan ikke lige komme pa hvad jeg
vil kalde ham. (Nej, det er ikke et godt argument at slå efter i
oversættelsen af LotR.)
--
Never use your best weapon to engrave a curse.
> Lad os tage et eksempel som vi alle samme kender: Gandalf den Grå, er
> han en troldmand?
>
> Personligt vil jeg sige nej, men jeg kan ikke lige komme pa hvad jeg
> vil kalde ham. (Nej, det er ikke et godt argument at slå efter i
> oversættelsen af LotR.)
Så dropper vi oversættelsen og går til originalen. I Tolkiens prolog til The
Lord of the Rings står ordret i afsnit 4 2'den linie:
"....the great Wizard, Gandalf the Grey,.....
og det må da vist være en autoritativ kilde.
mvh
Jan
> "....the great Wizard, Gandalf the Grey,.....
> og det må da vist være en autoritativ kilde.
Ja, så mangler du bare at svare på spørgsmålet: Er han troldmand?
(Bemærk den lille detalje at vi diskuterer hvad danske ord betyder,
ikke engelske ord)
--
Let's face it: this time you're not going to win.
> Troldmand, synes du, er for nuttet til formålet, hvad med troldkarl eller
> heksemester. For meget klippehule? for meget Grimms?
Et opslag i - øhm - hedder forfatteren ikke B. Kjærulff Nielsen? - gav
"heksemester". Det lyder i mine øren tilpas skummelt til formålet.
I øvrigt en IMHO fremragende engelsk-dansk ordbog. Hvis jeg tilfældigvis
skulle komme hjem, skal jeg nok snappe forfatter, forlag osv. og slå det op
her.
Torben
Nej, og derfor er "troldmand" en alt for generaliserende oversættelse af
"sorceror". En troldmand er vel bare en mand der kan trolddomskunst.
> Jeg synes snarere at der ikke er onde eller gode troldmænd. I
> eventyrene møder hovedpersonen jo også ofte en magisk person.
De troldmænd/sorcerers jeg tænker på er ikke fra eventyr, men de
"rigtige". Fra dengang alle troede på trolddom og magi.
>Nej, og derfor er "troldmand" en alt for generaliserende oversættelse af
>"sorceror". En troldmand er vel bare en mand der kan trolddomskunst.
... ligesom en "sorceror". En troldmand eller en sorceror er
farlig, ikke (nødvendigvis) ond.
>Lad os tage et eksempel som vi alle samme kender: Gandalf den Grå, er
>han en troldmand?
Ja, men man er nødt til at tilføje "god". Han er egentlig et
misfoster, for han har menneskemoral. Læs "The Chronicles of
Thomas Covenant" i stedet for, der er magien af en helt anden
kompleks natur.
>Jeg leder efter en passende oversættelse af det engelske "sorcery"
>eller "sorceror", som er en moderne udgave af fransk sorcier og
>senlatinsk sortiarius iflg. Cassell Concise Dictionary. Jeg har slået
>det op i Gyldendals røde med et forudsigeligt resultat: troldmand. Tak,
>det havde jeg ikke gættet selv. Imidlertid er en "sorcerer" ikke bare en
>herr hvem-som-helst Magiske Mads, men en grum fætter der anvender onde
>kræfter i sin magi. Historisk er sorcery blevet sidestillet med
>witchcraft (burn'em at the stake!), men det fortjener bestemt en bedre
>oversættelse. Jeg synes det svarer til at oversæte "cavern" med hule og
>så bagefter sige at kaverne er medicinsk. Jo, det er det BLANDT ANDET,
>men ikke udelukkende. Troldmand er sådan en slags fællesbetegnelse for
>Mænd med Magi lader det til.
Hvad med "sortekunstner"?
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Iflg. min Gyldendal:
wizard: sb troldmand, heksemester
Så kan du jo selv vælge.
Jeg går ud fra at du er enig i at Gandalf er god, hvadenten han så er
heksemester eller troldmand.
Og mon ikke der er ngenlunde koncensus om, hvad god er?
> (Bemærk den lille detalje at vi diskuterer hvad danske ord betyder,
> ikke engelske ord)
Sorry! (Umiddelbart ville jeg have skrevet undskyld, men for at undgå tvivl
så.......)
Jeg har åbenbart misforstået topic (her ville ordet emne måske have været på
sin plads)
mvh
Jan
>Jeg har åbenbart misforstået topic (her ville ordet emne måske have været på
>sin plads)
"Emne" hvis det er bredt, "overskrift" hvis det præcis er
subject-linjen du mener.
> "sorceror". En troldmand er vel bare en mand der kan trolddomskunst.
>
> ... ligesom en "sorceror". En troldmand eller en sorceror er
> farlig, ikke (nødvendigvis) ond.
Kære klasse
Skal vi så ikke allesammen åbne vores lasede ordbøger og finde ud af
hvordan 'sorcerer' staves.
;-) Sven
Sven Johansen wrote:
> Kære klasse
Kære vildfarne pedant
> Skal vi så ikke allesammen åbne vores lasede ordbøger og finde ud af
> hvordan 'sorcerer' staves.
Jeg har set det stavet på begge måder (ligesom "conjurer/conjuror"),
begge dele er sandsynligvis korrekt, måske er den ene stavemåde
britisk og den anden USAnsk.
> ;-) Sven
--
Peter Knutsen
> >Jeg har åbenbart misforstået topic (her ville ordet emne måske have været
på
> >sin plads)
>
> "Emne" hvis det er bredt, "overskrift" hvis det præcis er
> subject-linjen du mener.
Nu er jeg primitive sjæl nødt til at forlade mig på min Gyldendal.
Fællesmængden at danske ord for "subject" og "topic"
er ..... "emne", hvorimod overskrift ikke indgår - ej heller
i foreningsmængden.
Jeg synes faktisk heller ikke at "overskrift" er nær så god som "emne".
mvh
Jan
Benægter begge.
> Jeg har set det stavet på begge måder (ligesom "conjurer/conjuror"),
> begge dele er sandsynligvis korrekt, måske er den ene stavemåde
> britisk og den anden USAnsk.
Aldrig har jeg set dine to eksempler stavet som sådan. Mine engelske og
amerikanske ordbøger giver kun 'e' formen i 'sorcerer' og 'conjurer'.
Min da/eng-eng/da (UK English) ordbog giver samme resultat. Den siger
endda 'conjuror se conjurer'. Du tænkte måske på 'juror' - nævning.
Sven
Skægt som forskellige opslag kan give forskellige resultater. Jeg bøjer
mig for Oxford. Jeg tror nok at 'conjuror' er en lidt ældre udgave af
ordet, det ses ihvertfald aldrig i nutidigt nordamerikansk engelsk.
Sven
>Skal vi så ikke allesammen åbne vores lasede ordbøger og finde ud af
>hvordan 'sorcerer' staves.
Jo, du har ret - i begge dele.
>Aldrig har jeg set dine to eksempler stavet som sådan.
Pocket Oxford:
conjuror n. (also conjurer) performer of conjuring tricks.
"Conjurer" findes ikke som selvstændigt opslag.
Men "sorcerer" har kun én stavemåde.
Bertel
>Nu er jeg primitive sjæl nødt til at forlade mig på min Gyldendal.
Jeg ved godt at jeg ikke oversætter direkte. Men du overser at vi
har tre ord til rådighed på dansk, nemlig "emne", "overskrift" og
"header". På engelsk har de kun to, nemlig "subject" og "header".
Derfor er de nødt til at bruge "emne (subject) om det der reelt
er en overskrift (header), fordi der er skjulte headers.
Det forekommer mig forkert at kalde overskriften for et indlæg
for "emnet" hvis den lyder "Opskrift på lagkagebunde", mens
indlægget handler om hvor præcist bagetemperaturen skal
indstilles på en ovn.
Derfor bruger jeg "overskrift" om de ord der står i
"subjectlinjen", "emne" om det mindre præcise område som
indlægget (eller en længere tråd) handler om, og headers om de
skjulte "kontroltekstlinjer".
>Fællesmængden at danske ord for "subject" og "topic"
... er jeg ligeglad med. Men du har ret i at "emne" er en meget
fin og præcis oversættelse af "subject".
> Jeg ved godt at jeg ikke oversætter direkte. Men du overser at vi
> har tre ord til rådighed på dansk, nemlig "emne", "overskrift" og
> "header". På engelsk har de kun to, nemlig "subject" og "header".
> Derfor er de nødt til at bruge "emne (subject) om det der reelt
> er en overskrift (header), fordi der er skjulte headers.
Overskrift er vel "headline"?
> Det forekommer mig forkert at kalde overskriften for et indlæg
> for "emnet" hvis den lyder "Opskrift på lagkagebunde", mens
> indlægget handler om hvor præcist bagetemperaturen skal
> indstilles på en ovn.
Det forstår jeg ikke. Hvorfor skulle det være bedre at
benytte "Opskrift på lagkagebunde" som overskrift end
som emne, hvis indholdet i indlægget er om bagetemperaturen.
Emne angiver vel netop en vis bredde, en passende beskrivelse
af indholdet i indlæggene i en tråd. Og jeg vil netop mene at
indstilling af bagetemperaturen passende indgår som en af de
detaljer, der til sammen samles i emnet "Opskrift på lagkagebunde".
Havde der været mulighed for yderligere at angive et "sub-subject" ville
jeg finde "overskrift" bedre - det relaterer til det enkelte indlæg.
Hvis en avis har en række artikler om samme emne, vil de enkelte artikler
jo netop blive karakteriseret ved termen "overskrift", hvorimod "emnet"
er den bredere kategori.
> Derfor bruger jeg "overskrift" om de ord der står i
> "subjectlinjen", "emne" om det mindre præcise område som
> indlægget (eller en længere tråd) handler om, og headers om de
> skjulte "kontroltekstlinjer".
Headers - som jeg i øvrigt har svært ved at opfatte som et dansk ord -
er vi for så vidt enige om, men typisk er "subject" fælles for hele tråden,
altså svarende til din egen opfattelse af "emne"
Måske er jeg også forudindtaget i og med, at de fleste programmer,
der forefindes i en dansk udgave faktisk netop benytter termen "emne"
for "topic" (bl.a. OE og Groupwise).
Jan
> > Jeg har set det stavet på begge måder (ligesom "conjurer/conjuror"),
> > begge dele er sandsynligvis korrekt, måske er den ene stavemåde
> > britisk og den anden USAnsk.
>
> Aldrig har jeg set dine to eksempler stavet som sådan. Mine engelske og
> amerikanske ordbøger giver kun 'e' formen i 'sorcerer' og 'conjurer'.
> Min da/eng-eng/da (UK English) ordbog giver samme resultat. Den siger
> endda 'conjuror se conjurer'. Du tænkte måske på 'juror' - nævning.
>
Oxford Dictionary of Current English (87) siger:
"conjuror /n/ (also conjurer) skilled performer of conjuring tricks."
Om det så er fordi den er lidt gammel, ved jeg jo ikke.
--
MVH Finn
guld...@mobilixnet.dk
Sven Johansen wrote:
>
> Peter Knutsen wrote:
> > Kære vildfarne pedant
>
> Benægter begge.
Der er intet galt i at være pedant, sålænge man har ret :-)
> > Jeg har set det stavet på begge måder (ligesom "conjurer/conjuror"),
> > begge dele er sandsynligvis korrekt, måske er den ene stavemåde
> > britisk og den anden USAnsk.
>
> Aldrig har jeg set dine to eksempler stavet som sådan. Mine engelske og
Jeg har altså.
> amerikanske ordbøger giver kun 'e' formen i 'sorcerer' og 'conjurer'.
> Min da/eng-eng/da (UK English) ordbog giver samme resultat. Den siger
> endda 'conjuror se conjurer'. Du tænkte måske på 'juror' - nævning.
Næh, jeg tænker ikke specielt på "juror", jeg husker bare at
jeg flere gange har set de to ord stavet med endelsen "-ror".
Jeg kan allerhøjst gå med til at det er en gammeldags stave-
måde og/eller en hyppigt forekommende fejl i engelske o
USAnske tekster.
> Sven
--
Peter Knutsen
> Lad os tage et eksempel som vi alle samme kender: Gandalf den Grå, er
> han en troldmand?
>
> Personligt vil jeg sige nej, men jeg kan ikke lige komme pa hvad jeg
> vil kalde ham. (Nej, det er ikke et godt argument at slå efter i
> oversættelsen af LotR.)
>
Hvorfor er det ikke et godt argument for hvad der er dansk sprogbrug, at slå
op i en oversættelse. Et andet kendt eksempel på en god troldmand er
Miraculix. En trold er ond, men jeg tror ikke at en troldmand pr. definition
er hverken god eller ond.
I den nye "The New Oxford Dictionary of English" (1998) der har alle afarter
af engelsk står der under sorcerer (sorceror findes ikke!):
sorcerer, noun, a person who claims or is believed to have magic powers; a
wizard.
Den meget omfattende ordbog (350.000 opslagsord - RO96 har ca. 66.000)
betragter altså sorcerer og wizard som synonymer.
I øvrigt synes jeg faktisk at troldkarl var et meget godt forslag. Jeg
opfatter entydigt - og trods Kogle - sådan en som ond.
Venlig hilsen
Jens Boesen
Jeg kommer lidt sent ind i diskussionen her, men da jeg i sin tid
oversatte Leguins "A Wizard of Earthsee", skulle jeg fordanske
titlerne på flere forskellige slags troldmænd, og jeg husker, at jeg
brugte ordet "kogler" om en af typerne. Om det lige var "sorcerer",
husker jeg ikke. Den øverste af alle troldmændene endte vist nok i
øvrigt med a hedde "Ærkekogleren".
Det kan han meget vel være. En "wizard" kan være både god og ond, og det
kan en "troldmand" også.
mvh
Christina
--
And praise will come to those whose kindness
Leaves you without debt
- Neil Finn
To af mine tre engelsk-engelske ordbøger (Collins Cobuild og Longman),
forklarer "sorcerer" som en, der udøver magi "by using the power of evil
spirits" (citat fra Cobuild). Den sidste, ADL, forklarer "sorcerer", som
en person med magiske evner, især magiske evner fra onde ånder.
Så det store flertal af sorcerers må siges at være onde, og for dem vil
"troldmand" ikke være en dækkende oversættelse.
>Så det store flertal af sorcerers må siges at være onde, og for dem vil
>"troldmand" ikke være en dækkende oversættelse.
Jeg er uforstående overfor den positive opfattelse af
"troldmand". I synes måske også at en trold er nuttet?
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
>On Fri, 4 Feb 2000 12:51:28 +0100, Soren Svendsen wrote in
>dk.kultur.sprog
>>
>>De troldmænd/sorcerers jeg tænker på er ikke fra eventyr, men de
>>"rigtige". Fra dengang alle troede på trolddom og magi.
>
>Hvorledes synes du om ordet "heksedoktor"?
Dels giver det mig associationer til andre kulturkredse, og
derudover er en heksedoktor vel ikke ond.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
> >Så det store flertal af sorcerers må siges at være onde, og for dem vil
> >"troldmand" ikke være en dækkende oversættelse.
> Jeg er uforstående overfor den positive opfattelse af
> "troldmand".
Mig ligeså.
Grundproblemet er imidlertid at vi ikke rigtig har ord nok på dansk
til at kunne udtrykke nuanceforskellen mellem wizard og sorcerer på
en letforståelig måde.
At vi ikke er enige om hvilken nuance det ord vi har, har, er et
afledt problem.
--
Henning Makholm "Jeg forstår mig på at anvende sådanne midler på
folks legemer, at jeg kan varme eller afkøle dem,
som jeg vil, og få dem til at kaste op, hvis det er det,
jeg vil, eller give afføring og meget andet af den slags."
>Så det store flertal af sorcerers må siges at være onde, og for dem vil
>"troldmand" ikke være en dækkende oversættelse.
Kunne man så ikke bare kalde dem onde trolmænd, siden vi nu
tilsynerladende ikke har et ord for det?
> Grundproblemet er imidlertid at vi ikke rigtig har ord nok på dansk
> til at kunne udtrykke nuanceforskellen mellem wizard og sorcerer på
> en letforståelig måde.
Det forekommer mig - ud fra de indlæg, jeg kan læse i tråden - at der
ej heller ligefrem er klarhed over forskellen på de engelske ord.
mvh
Jan
> Jeg kommer lidt sent ind i diskussionen her, men da jeg i sin tid
> oversatte Leguins "A Wizard of Earthsee", skulle jeg fordanske
> titlerne på flere forskellige slags troldmænd, og jeg husker, at jeg
> brugte ordet "kogler" om en af typerne. Om det lige var "sorcerer",
> husker jeg ikke. Den øverste af alle troldmændene endte vist nok i
> øvrigt med a hedde "Ærkekogleren".
Der er tre ord jeg mener ikke at have set i tråden endnu. Åndemaner,
fakir og shaman, ganske vist kommer vi ikke væsentlig nærmere til en
løsning med dem.
Sven
> I synes måske også at en trold er nuttet?
Trold kan tæmmes.
Bo H.
> I synes måske også at en trold er nuttet?
Mnjaah.. det er nu'tte ret meget!
Tom
Jeg tror da nok at en troldunge kunne være nuttet.
Sven
> Jeg tror da nok at en troldunge kunne være nuttet.
Måske nuttede ved et overfladisk øjekast, men ellers er de
nogle modbydelige krapyler. Som bekendt stjæler trolde
små menneskebabyer og lægger deres eget afkom i vuggen
i stedet. Disse forbyttede troldebørn, som opfostres af og
blandt mennesker, kaldes skiftinger.
En skifting er både grim og modbydelig. Påvirkningen
fra mennesker gør den ikke bedre. Alligevel -- eller måske
i kraft heraf -- kan en skifting godt avancere til en høj
stilling eller en betroet post, fx i Folketinget.
Bo H.
>> Jeg kommer lidt sent ind i diskussionen her, men da jeg i sin tid
>> oversatte Leguins "A Wizard of Earthsee",
Nej, det skulle lige passe, at det var dig, der stod bag dén også ;-)
Ved trådens start sad jeg netop og tænkte på det glimrende "kogler" fra
Ursula LeGuinns "Troldmanden fra Jordehavet" og tænkte, at det passede
fint i denne sammenhæng.
>Der er tre ord jeg mener ikke at have set i tråden endnu. Åndemaner,
>fakir og shaman, ganske vist kommer vi ikke væsentlig nærmere til en
>løsning med dem.
Nej, de passer vel ikke så godt til "sorcererer", omend "åndemaner"
måske *ville* gøre det, hvis ikke den allerede havde sine tilknyttede
associationer - (onde) ånde er jo netop det, sorcereren gør i.
I øvrigt forekommer det mig, at der er et utal af navne på disse hersens
trylle-gutter på engelsk. Fra AD&D kender jeg bl.a. wizard, magician,
mage, sorcerer, necromancer, conjurer, enchanter, diviner, illusionist
osv.
--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=
>Et andet kendt eksempel på en god troldmand er Miraculix.
Miraculix er ikke troldmand, han er druide.
Jeg synes det er en væsentlig forskel, derved at en troldmand gerne
*har* magiske kræfter eller kan fremkalde dem ved besværgelser og lign.,
hvorimod en druide, i hvert fald en af Miraculix' slags, kun er speciel
deri at han kender til de ingredienser, der skal til for at brygge
forskellige drikke.
Cleric =)
--
-Stephan /
/ http://wiktor.dk/~stephan
Freelance grafiker og webdesigner
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Christina Estrup skrev:
>
> >Så det store flertal af sorcerers må siges at være onde, og for dem vil
> >"troldmand" ikke være en dækkende oversættelse.
>
> Jeg er uforstående overfor den positive opfattelse af
> "troldmand". I synes måske også at en trold er nuttet?
Jeg er altså nødt til at spørge, Bertel: Forbinder du al trolddom
og magi med noget ondt? Det kan jeg nemlig godt få en fornemmelse
af, og så er det jo nok en god ide at spørge.
> Bertel
--
Peter Knutsen
Stephan Dragehjerte wrote:
>
> Rasmus Underbjerg Pinnerup once said:
> > I øvrigt forekommer det mig, at der er et utal af navne på disse hersens
> > trylle-gutter på engelsk. Fra AD&D kender jeg bl.a. wizard, magician,
> > mage, sorcerer, necromancer, conjurer, enchanter, diviner, illusionist
> > osv.
>
> Cleric =)
Fra andre rollespilsregelsæt: Drager og Dæmoner (Mentalist, Sym-
bolist, Elementalist, Animist), fra Quest (Demonologist, Alchemist).
Da disse udtryk er brugt meget i rollespilsmiljøet har de efter-
hånden fået en ganske fastlagt betydning, især AD&D-udtrykkene
da AD&D underligt nok er det mest udbredte system til understøt-
telse af rollespil i fantasy-genren.
> -Stephan
--
Peter Knutsen
>Jeg er altså nødt til at spørge, Bertel: Forbinder du al trolddom
>og magi med noget ondt?
Nej. De væsener der kan styre magi er hverken onde eller gode. De
er mægtige.
> Nej. De væsener der kan styre magi er hverken onde eller gode.
_kan_ vel være både gode og onde.
Min sikkert altid
> mægtige.
mvh
Jan
> >Jeg er altså nødt til at spørge, Bertel: Forbinder du al trolddom
> >og magi med noget ondt?
> Nej. De væsener der kan styre magi er hverken onde eller gode.
Men når man kalder magien for trolddom er den sædvanligvis ond.
(med al respekt for Niels som fik gjort den usete Narnia-kejsers
spilleregler til "den store trolddom" uden at jeg studsede).
--
Henning Makholm "Slip den panserraket og læg
dig på jorden med ansigtet nedad!"
>(med al respekt for Niels som fik gjort den usete Narnia-kejsers
>spilleregler til "den store trolddom" uden at jeg studsede).
Er det også ham? Hør Niels, du har vel ikke et CV liggende et
sted?
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Peter Knutsen skrev:
>
> >Jeg er altså nødt til at spørge, Bertel: Forbinder du al trolddom
> >og magi med noget ondt?
>
> Nej. De væsener der kan styre magi er hverken onde eller gode. De
> er mægtige.
Okay, tak for svaret. Sålænge du ikke har et moralsk anstrengt
forhold til det overnaturlige, så er dine inputs værdifulde (du
kan naturligvis godt have et videnskabeligt anstrengt forhold til
det, hvilket er noget helt andet).
> Bertel
--
Peter Knutsen
> Okay, tak for svaret. Sålænge du ikke har et moralsk anstrengt
> forhold til det overnaturlige, så er dine inputs værdifulde (du
> kan naturligvis godt have et videnskabeligt anstrengt forhold til
> det, hvilket er noget helt andet).
Fy Bertel!!!
'inputs' det mås man da ikke.
Sven
> >Fy Bertel!!!
>
> >'inputs' det mås man da ikke.
>
> Fy Sven!!!
>
> Citatfusk, det mås man da ikke.
>
> (Det var Peter Knutsen der skrev ovenstående som svar til Bertel.)
Jah, den smuttede sgu, igen. Det gjorde jeg også sidste uge med Tom
Wagner. Hørte jeg nogen sige hastværk er lastværk?
Sven
>> Okay, tak for svaret. Sålænge du ikke har et moralsk anstrengt
>> forhold til det overnaturlige, så er dine inputs værdifulde (du
[...]
>Fy Bertel!!!
>'inputs' det mås man da ikke.
Fy Sven!!!
Citatfusk, det mås man da ikke.
(Det var Peter Knutsen der skrev ovenstående som svar til Bertel.)
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på det gode nordiske ord "kogler".
At sejde er bare magi - men at kogle er at påkalde naturens mørke sider,
såsom død, undergang og sot. Det var måske en brugbar løsning? Især fordi så
få kender ordet, og det ikke er værdiladet i moderne sprog. At det var MEGET
værdiladet engang er så en helt anden snak.
Dana
Venlig hilsen
Jens Boesen
>Okay, tak for svaret. Sålænge du ikke har et moralsk anstrengt
>forhold til det overnaturlige, så er dine inputs værdifulde
Jeg blander ikke min personlige moral eller mening ind i den (-ne
her) sproglige debat (endnu).
Nu er noramerikansk engelsk jo heller ikke "riktig" engelsk...
/Claus
>Nu er noramerikansk engelsk jo heller ikke "riktig" engelsk...
Jo.
Nu har jeg argumenteret lige så godt som dig.
Hvad er din definition på rigtigt engelsk?
Og som jeg vist allerede har fået sagt: Troldmand er sådan en
fællesbetegnelser for magiske mennesker, à la magiker. Derfor savnede
jeg en bedre oversættelse af sorcerer.
--
Soren J. Svendsen | ICQ# 2007105
Copenhagen / København | PGP key id 0xEBB20409
Denmark |
PGP Key http://keys.pgp.dk:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEBB20409
Den er ikke ond nok, heksedoktoren går du også til når du har en bullen
finger.
Jeg prøvede at slå kogler eller kogle op i både Gyldendals og Nordiske
Konv. Tænk, jeg kunne ikke finde det i nogen af dem. Må kigge en ekstra
gang, kan ikke passe.
> At sejde er bare magi
DET stod der til gengæld lidt om, også at det var at betragte som ondt.
I hvert fald oftest med ondt formål.
> men at kogle er at påkalde naturens mørke sider,
> såsom død, undergang og sot. Det var måske en brugbar løsning? Især fordi så
> få kender ordet, og det ikke er værdiladet i moderne sprog. At det var MEGET
> værdiladet engang er så en helt anden snak.
Gerne, jeg kan bare ikke finde noget om det. Hvor skal jeg lede?
Engelsk der står Brit. udfor i Oxford Concise Dictionary...
...eller den man lärer ved Cambridge Local Examinations Syndicate
(d.v.s. CAE-kursus eller lign.)
/Claus
Jeg tror nok det er sorcerER - OR må være amerikansk eller en
misforståelse, jeg har slået det efter i Britannica i dag.
Ellers er man bare en gammel stivnakke :-)
> > > Jeg har set det stavet på begge måder (ligesom "conjurer/conjuror"),
> > > begge dele er sandsynligvis korrekt, måske er den ene stavemåde
> > > britisk og den anden USAnsk.
> >
> > Aldrig har jeg set dine to eksempler stavet som sådan. Mine engelske og
>
> Jeg har altså.
Jeg har også, men hov! Amerikanere og englændere kan jo heller ikke
allesammen stave. Der gik længe før jeg fattede at Nite ikke var
korrekt, blot en popsmart måde at skrive nat på.
Han er ikke positiv, bare alt for upræcis. Han er en gut der kan
trylle, skidt eller godt. Eller har jeg helt misforstået det?
Jamen det er jo det jeg leder efter. Nægter at tro på at dansk er så
tamt at vi ikke engang kan kende forskel på gode og onde troldkarle uden
at ty til tillægsord.
>Jeg prøvede at slå kogler eller kogle op i både Gyldendals og Nordiske
>Konv. Tænk, jeg kunne ikke finde det i nogen af dem. Må kigge en ekstra
>gang, kan ikke passe.
NDO: kogleri: (glds.):TROLDDOM
Der står intet direkte under kogle.
--
Pas godt på dig selv - og dine omgivelser
Robert Piil
Slægtsforskning og havfiskeri <URL: http://www.image.dk/~rpiil/ >
Interesseret i at diskutere skak på usenet, så kig ind i dk.fritid
>Den er ikke ond nok, heksedoktoren går du også til når du har en bullen
>finger.
... eller du skal have din nabo til at ligge syg i seks måneder
og dø, fordi han har kikket langt efter din kone.
>Engelsk der står Brit. udfor i Oxford Concise Dictionary...
>...eller den man lärer ved Cambridge Local Examinations Syndicate
>(d.v.s. CAE-kursus eller lign.)
Det er en definition der er til at håndtere, men prøv lige at
fremføre den i alt.usage.english.
'Scuse me, mate. Them's fightin' words.
som en irer en gang skrev til mig, godt nok i en lidt anden
anledning (jeg kom til indirekte at kalde irere for "english").
Det er vist bare professionel attitude ;-) Kunden har altid ret; hvad
han kan betale for skal han få.
>Jamen det er jo det jeg leder efter. Nægter at tro på at dansk er så
>tamt at vi ikke engang kan kende forskel på gode og onde troldkarle uden
>at ty til tillægsord.
Troldkarl er et af de bedre forslag ... sammen med kogler. Næ
hov, sammen med kogler er det TO af de bedre forslag.
Bo H.
"Nis Jørgensen" wrote:
> Troldkarl er et af de bedre forslag ... sammen med kogler. Næ
> hov, sammen med kogler er det TO af de bedre forslag.
Jeg synes ikke at kogler er specielt ondt, men troldkarl er et fint
og meget værdiladet ord (i modsætning til troldkvinde). Troldkarl
svarer vel nærmest til det engelske "warlock" der ligeledes er
negativt ladet.
Og så vil jeg da lige gentage "heks", som er så dejligt depraveret
når det anvendes om en mand, fordi det overskrider nogle køns-
definitioner - og alligevel er det fuldt legalt at kalde en mand
for en heks. Eller ihvertfald var det legalt i middelalderen.
> --
> Med venlige hilsner
> Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
--
Peter Knutsen
Robert Piil wrote:
>
> Soren Svendsen skrev:
>
> >Jeg prøvede at slå kogler eller kogle op i både Gyldendals og Nordiske
> >Konv. Tænk, jeg kunne ikke finde det i nogen af dem. Må kigge en ekstra
> >gang, kan ikke passe.
Nu bliver jeg altså nysgerrig, Søren: hvad skal du bruge ordet til?
> NDO: kogleri: (glds.):TROLDDOM
Optræder ordet "kogleri" ikke i en eller anden julesang, eller er
det mig der har stirret mig blind på ordet?
> Der står intet direkte under kogle.
[/se mor, jeg kan latin!]
Nej, "kogole" er jo næsten altid et substantiv
[/normal]
> --
> Pas godt på dig selv - og dine omgivelser
> Robert Piil
--
Peter Knutsen
Soren Svendsen wrote:
>
> Peter Knutsen <pe...@knutsen.dk> says...
> > Jeg har altså.
>
> Jeg har også, men hov! Amerikanere og englændere kan jo heller ikke
> allesammen stave. Der gik længe før jeg fattede at Nite ikke var
> korrekt, blot en popsmart måde at skrive nat på.
Jeg er rimeligt sikker på at de sammenhænge hvor jeg har set ordene
anvendt har været forholdsvis seriøse (bl.a. indgår både conjur*r
og sorcer*r i "Bard's Tale II" som karakterklasser, selvom jeg ikke
kan huske hvordan det staves). Som oftest hobby-prægede men sjældent
pop-smarte.
> --
> Soren J. Svendsen
--
Peter Knutsen
>Optræder ordet "kogleri" ikke i en eller anden julesang,
Juletræet med sin pynt:
... er grangiv'ligt kogleri.
Bertel
--
"Det er især mændene, der køber romantik på Valentins dag.
Eksempelvis bliver 50 pct. af alle Valentins-kort købt af mænd."
En opgave :-) Det er egentlig ikke så vigtig, men jeg blev grebet af
denne mangel på et dansk ord. Om jeg kalder det "ond troldmand" eller
noget andet er fuldstændig ligegyldigt. Men nu er det blevet lidt af en
besættelse.
>> Nu bliver jeg altså nysgerrig, Søren: hvad skal du bruge ordet til?
>
>En opgave :-) Det er egentlig ikke så vigtig, men jeg blev grebet af
>denne mangel på et dansk ord. Om jeg kalder det "ond troldmand" eller
>noget andet er fuldstændig ligegyldigt. Men nu er det blevet lidt af en
>besættelse.
>
Ja Søren, det er synd at det er dig det går ud over.
Hvad er det fornoget sludder med en ond troldmand eller hvad I ellers
kalder sådan en fætter. Har I hørt om en ond smed, bager eller
skolelærer, A spør' bar'.
mvh
Henning
> Hvad er det fornoget sludder med en ond troldmand eller hvad I ellers
> kalder sådan en fætter. Har I hørt om en ond smed, bager eller
> skolelærer, A spør' bar'.
Jeg har hørt om masser af onde skolelærere.
Henrik Astman Jensen
> Jeg har hørt om masser af onde skolelærere.
Det har jeg også, men jeg har endnu ikke mødt en.
Hvorfor er det sådan?
Bo H.
> > Jeg har hørt om masser af onde skolelærere.
>
> Det har jeg også, men jeg har endnu ikke mødt en.
> Hvorfor er det sådan?
Du må have været helt ualmindelig heldig.
Henry
>En druide er ikke en hvem som helst der kan brygge forskellige drikke, men
>iflg. Den Store Danske Encyklopædi en keltisk præst der fx også kunne se ud
>i fremtiden og stod for menneskeofringer.
Og det var ovaterne, ikke druiderne, der indsamlede mistelten (som bruges
mod bl.a. hovedpine).
>Og så citerer jeg fra præsentationen af personerne i Asterix & Obelix, Album
>nr. 7, Romernes skræk (men så vidt jeg husker er denne præsentation med i
>alle albummerne): "Miraculix er landsbyens høj- og velærværdige druide -
>præst - medicin- og troldmand ..."
>Druide er en specifik stillingsbetegnelse, mens troldmand er mere alment og
>altså bl.a. kan bruges til at forklare hvad en druide er for en fisk.
Og han kan også hekse. I hvert fald siger han, da romerne forlanger, at
han skal bevise, at han er druide: "Det kræver ikke engang behændighed,
kun lidt hekseri." Er hekseri forbeholdt druider?
Klaus O K
>Og han [Miraculix] kan også hekse. I hvert fald siger han, da
>romerne forlanger, at han skal bevise, at han er druide: "Det kræver
>ikke engang behændighed, kun lidt hekseri."
Det skal man nok ikke lægge for meget i, da det nok er en henvisning
til den tyske frase "Keine Hexerei, nur Behändikeit" (nok ikke rigtigt
stavet), som blev brugt af scenemagikere for at undgå beskyldninger om
heksekunst. Gad vide, hvad han sagde i den franske udgave.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)