Bydeform af f.eks. hindre
mal...@iname.com
tilsvarende ord.
http://groups.google.com/group/dk.kultur.sprog/browse_thread/thread/3eba70a1c1e9096/2a772b583eed88c5?lnk=st&q=forhindr+bydeform&rnum=1&auth=DQAAAGwAAADxl-Nnw3o_NeduBifBGDM7YdJJkNSPAdeZ8VUoiaDR45GSAwSHk1cb9TwKYbbztKPznGBOJxV_4e9Gi62Lz1lm-FlQtmuWagkyW7bW3AREofhUVg-TVJQ8Ew_jZ0fhBJumhOBwhn0j_0qMov7ines5
Ifølge denne tråd og fiduso.dk er den korrekte bydeform af disse ord
...dr, men min kones dansklærer rettede hende, og sagde at det hedder
f.eks. hindre i bydeform. I denne type ord skulle der altså ikke være
forskel på bydeform og navneform.
I de Gyldendals computerbaserede ordbøger vi har, kan vi ikke
umiddelbart finde dokumentation for, at hindr etc. er den rigtige
bydeform. Eller er det det, der menes, når der i nudansk ordbog står
nederst i artiklen: "hind+r-e" ?
Hvor findes der ellers dokumentation for at denne lidt løjerlige
bøjning er korrekt? Kan evt. begge bøjninger bruges (altså både
hindr! og hindre!) ?
Mvh Peter.
Peter Loumann
> Ifølge denne tråd og fiduso.dk er den korrekte bydeform af disse ord
> ...dr
RO § 30 (2). Den har godtnok ikke lige noget eksempel med -(n)dr, men med
-ndl, -gtn, -str, -nsl og -bn.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Peter Bjerre Rosa
> Ifølge denne tråd og fiduso.dk er den korrekte bydeform af disse ord
> ...dr, men min kones dansklærer rettede hende, og sagde at det hedder
> f.eks. hindre i bydeform. I denne type ord skulle der altså ikke være
> forskel på bydeform og navneform.
Det er ravruskende forkert. Bydeformen er "hindr" og kun "hindr". Hvis man
ikke bryder sig om den, må man omformulere.
> I de Gyldendals computerbaserede ordbøger vi har, kan vi ikke
> umiddelbart finde dokumentation for, at hindr etc. er den rigtige
> bydeform.
> Eller er det det, der menes, når der i nudansk ordbog står
> nederst i artiklen: "hind+r-e" ?
Nej, det betyder, at grundstammen er "hind", og at infinitiven dannes ved at
tilføje et r og sætte den normale infinitivendelse e på. Men jeg synes
egentlig også, det er lidt forvirrende.
> Hvor findes der ellers dokumentation for at denne lidt løjerlige
> bøjning er korrekt? Kan evt. begge bøjninger bruges (altså både
> hindr! og hindre!) ?
Som sagt er kun "hindr" korrekt. Dokumentationen kan findes i
retskrivningsordbogens § 30.2:
===============
(2) USÆDVANLIGE BOGSTAVFORBINDELSER
Nogle imperativer kommer til at ende på konsonantforbindelser som ellers
ikke forekommer sidst i et ord:
Åbn døren!
Pensl brødet med sammenpisket æg.
Klistr derefter hurtigt de frie ender sammen.
Sagtn farten!
Behandl pakken varsomt!
Sådanne skrivemåder kan dog virke afstikkende og kan ofte erstattes af andre
formuleringer, fx
Luk døren op!
Brødet pensles med sammenpisket æg.
Klæb derefter hurtigt de frie ender sammen.
Sæt farten ned!
Pakken bør behandles varsomt.
===============
--
Mvh. Peter
Bertel Lund Hansen
> Ifølge denne tråd og fiduso.dk er den korrekte bydeform af disse ord
> ...dr, men min kones dansklærer rettede hende, og sagde at det hedder
> f.eks. hindre i bydeform. I denne type ord skulle der altså ikke være
> forskel på bydeform og navneform.
Det er forkert. Det er nok en overbevisning der kommer sig af at
det er 'besværligt' at udtale de rigtige bydeformer, samt at de
ser sære ud.
Hvis jeg skulle revidere bydeformerne - hvad jeg ikke ønsker -
ville jeg indføje et e *før* den sidste konsonant, for det svarer
til den udtale der normalt bliver resultatet når man udtaler de
vanskelige former.
"Hindre" kan bruges som en konjunktiv (ønskeform), og så får man
lidt af den samme betydning som i bydeformen:
Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
(Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
Tom Wagner
"Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:443421e6$0$11162$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> "Hindre" kan bruges som en konjunktiv (ønskeform), og så får man
> lidt af den samme betydning som i bydeformen:
> Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
> (Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
??
Hilsen Tom
Kristian Damm Jensen
> On 5 Apr 2006 12:35:54 -0700, mal...@iname.com wrote:
>
>> Ifølge denne tråd og fiduso.dk er den korrekte bydeform af disse ord
>> ...dr
>
> RO § 30 (2). Den har godtnok ikke lige noget eksempel med -(n)dr, men
> med -ndl, -gtn, -str, -nsl og -bn.
Jeg vil tilføje ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=hindre&submit=S%F8g
hindre, v. ['hendr?] Høysg.AG.110. -ede; imp. (l. br.; undgaas helst ved
omskrivning) hindr ell. hindre (Holb.Ul.III.3. Bang.F.114. jf.
EJessen.Gram.123).
--
Kristian Damm Jensen
Poul Erik Jørgensen
news:443420be$0$15785$1472...@news.sunsite.dk
> "mal...@iname.com" skrev:
>> Eller er det det, der menes, når der i nudansk ordbog står
>> nederst i artiklen: "hind+r-e" ?
>
> Nej, det betyder, at grundstammen er "hind", og at infinitiven dannes
> ved at tilføje et r og sætte den normale infinitivendelse e på. Men
> jeg synes egentlig også, det er lidt forvirrende.
Ja, det er simpelthen forkert stillet op. Stammen er hindr.
Poul Erik J.
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Poul Erik Jørgensen
news:1eza8i8sj2qy0$.xvj0ybng...@40tude.net
> RO § 30 (2). Den har godtnok ikke lige noget eksempel med -(n)dr, men
> med -ndl, -gtn, -str, -nsl og -bn.
Når vi ikke bryder os om disse former, er det for det første fordi de er i
modstrid med gængs dansk stavning.
Noget andet er, at former som hindr, vandr, kvidr, gurgl, forvandl, sikr,
bekymr, sagtn - som så meget andet - næppe eksisterer uden for
sprognørdernes kreds.
Derfor burde ordbøgerne under verber som hindre, vandre, gurgle o.l.
skriver: "Bydeform forekommer normalt ikke."
Poul Erik Jørgensen
Tom Wagner
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk>
> "Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev
>> "Hindre" kan bruges som en konjunktiv (ønskeform), og så får man
>> lidt af den samme betydning som i bydeformen:
>> Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
>> (Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
> ??
Kan nogen hjælpe mig? Jeg forstår ikke, hvad Bertel mener.
Hilsen Tom
Karin Trabolt
Desværre, jeg venter også spændt på Bertels uddybning at det interessante
eksempel.
--
Karin Trabolt
Peter Bjerre Rosa
>>> "Hindre" kan bruges som en konjunktiv (ønskeform), og så får man
>>> lidt af den samme betydning som i bydeformen:
>
>>> Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
>>> (Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
>
>> ??
>
> Kan nogen hjælpe mig? Jeg forstår ikke, hvad Bertel mener.
Jeg forstår det heller ikke, men ville ikke virke dum ved at spørge.
--
Mvh. Peter
Henning Makholm
> "Bertel Lund Hansen" <nospam...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>> "Hindre" kan bruges som en konjunktiv (ønskeform), og så får man
>> lidt af den samme betydning som i bydeformen:
>> Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
>> (Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
> ??
Det er optativ som formmæssigt falder sammen med infinitiv, men
indtager samme rolle som en tidsbøjet form. Det udtrykker et
uspecifikt ønske om at udsagnet bliver sandt, og tager i modsætning
til imperativ et udtrykkeligt subjekt.
I vore dage bruges det kun i stivnede formler som "han længe leve",
"himlen forbyde at xxxx" og "helliget vorde dit navn, komme dit rige,
ske din vilje ...". Så Bertels forslag er næppe brugbart i praksis.
--
Henning Makholm "og de står om nissen Teddy Ring."
Peter Loumann
>>> Hindre mig ikke i at få en mellemmad.
>>> (Jeg ønsker at du ikke hindrer mig i ...)
>> ??
> Det er optativ som formmæssigt falder sammen med infinitiv, men
> indtager samme rolle som en tidsbøjet form. Det udtrykker et
> uspecifikt ønske om at udsagnet bliver sandt, og tager i modsætning
> til imperativ et udtrykkeligt subjekt.
> I vore dage bruges det kun i stivnede formler som "han længe leve",
> "himlen forbyde at xxxx" og "helliget vorde dit navn, komme dit rige,
> ske din vilje ...".
Dine analoge eksempler er ikke anloge. Modsat Bertels konstuerede sætning
har de alle subjekt. Bertels konstuktion skulle altså lyde: Du/I hindre mig
ikke i at få en mellemmad.
> Så Bertels forslag er næppe brugbart i praksis.
Enig. Det har heller ingen berettigelse i teorien.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
Anders D. Nygaard
>Jeg vil tilføje ODS:
>http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=hindre&submit=S%F8g
>hindre, v. ['hendr?] Høysg.AG.110. -ede; imp. (l. br.; undgaas helst ved
>omskrivning) hindr ell. hindre (Holb.Ul.III.3. Bang.F.114. jf.
>EJessen.Gram.123).
Er det ikke en afspejling af, at man i ældre tider havde to
imperativformer på dansk, ental og flertal?
Anders.
Poul B
Skulle flertalsformen så ikke være "hindrer"?
--
Poul
Ruth Nielsen
"Poul B" skrev i en meddelelse
Den form var der vist ingen der tænkte på, da vi havde en tråd om kravl,
lindr,
slumr og mange andre. Hvor ser man den overhovedet? Jo, det gør man i
Grundtvigs julesalme "Kimer I klokker". Den er fyldt med gamle
imperativer.
"Tindrer I stjerner", "Synger og danser og klapper i eders småhænder",
"Kommer fra Gud", "bringer os glædskabens bud".
Man kan vel sige ag formen 'hindrer' og lindrer' er mere vellydende end
den korte form. Er der nogen, der ved hvilket argument man i sin tid
brugte for at droppe den? Gav det for mange misforståelser i forbindelse
med den almindelige nutidsform, eller virkede den for højtidelig?
Ruth
Jens Brix Christiansen
<cfs129093@cybercity> wrote:
> Hvor ser man den overhovedet? Jo, det gør man i
>Grundtvigs julesalme "Kimer I klokker". Den er fyldt med gamle
>imperativer.
>"Tindrer I stjerner", "Synger og danser og klapper i eders småhænder",
>"Kommer fra Gud", "bringer os glædskabens bud".
"Kommer" og "bringer" tror jeg nu er nutidsformer her - grundleddet er
"jul".
Men de andre er jeg med på.
>Man kan vel sige ag formen 'hindrer' og lindrer' er mere vellydende end
>den korte form. Er der nogen, der ved hvilket argument man i sin tid
>brugte for at droppe den? Gav det for mange misforståelser i forbindelse
>med den almindelige nutidsform, eller virkede den for højtidelig?
Den gled vel bare ud af talesproget, på samme måde som de andre
flertalsformer. Længe efter (år 1900, som jeg husker det) var der på
en autoritet der tillod at man droppede flertalsformerne i skrift. Og
allerede i 1997 blev flertalsformerne ligefrem formelt afskaffet.
Thomas Widmann
> Den gled vel bare ud af talesproget, på samme måde som de andre
> flertalsformer. Længe efter (år 1900, som jeg husker det) var der
> på en autoritet der tillod at man droppede flertalsformerne i
> skrift. Og allerede i 1997 blev flertalsformerne ligefrem formelt
> afskaffet.
Jeg har nu altid undret mig over, hvordan man skulle kunne bruge
former, der ikke var anført i RO. Hvis jeg fx i 1996 havde skrevet
"vi kanne" i stedet for "vi kunne", hvem kunne så have sagt, det var
forkert?
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Jeg har nu altid undret mig over, hvordan man skulle kunne bruge
>former, der ikke var anført i RO. Hvis jeg fx i 1996 havde skrevet
>"vi kanne" i stedet for "vi kunne", hvem kunne så have sagt, det var
>forkert?
Det er en rimelig Iagttagelse. Det afspejler vel, at Flertalsformerne
vare gledne ud de facto allerede i 1955 (eller maaske endda før), idet
de ikke vare anførte i den allerførste Udgave af
Retskrivningsordbogen, som udkom det Aar. Sprognævnet kunde saa
klynge sig til det Halmstraa, at disse Former ansaas for saa
forældede, at det ikke havde Mening at anføre dem i Ordbogen.
Peter Loumann
> disse Former ansaas for saa forældede
Burde vel så være 'ansaaes' ...
deepbluesky
RO
/JAFx-23
deepbluesky
ansaaes ...
/JAFx-+23
Jens Brix Christiansen
wrote:
>On Wed, 03 May 2006 13:29:24 +0200, Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> disse Former ansaas for saa forældede
>
>Burde vel så være 'ansaaes' ...
Det tror jeg også! Det er ikke så ment at trække en alternativ
retskrivning op af skuffen.
Hvad med "de facto". Skal det være "de Facto", eller skriver man ikke
latinske navneord med stort?
Thomas Widmann
> Hvad med "de facto". Skal det være "de Facto", eller skriver man ikke
> latinske navneord med stort?
"De facto", tror jeg. Og endelig ikke gotisk skrift!
Peter Loumann
> Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> writes:
>
>> Hvad med "de facto". Skal det være "de Facto", eller skriver man ikke
>> latinske navneord med stort?
>
> "De facto", tror jeg. Og endelig ikke gotisk skrift!
Hvad er det for en idé I har med at lave dobbelt mellemrum efter punktum?
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Hvad er det for en idé I har med at lave dobbelt mellemrum efter punktum?
Det er noget jeg har lært da jeg havde maskinskrivning i skolen for 42
år siden. Det er svært at holde op med igen.
Det skal siges at det omtalte kursus fandt sted her:
http://www.bronxville.k12.ny.us/
På de kanter er det normen med to mellemrum efter det tegn der
afslutter en helsætning - som regel punktum.
Ruth Nielsen
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
>
> > Hvor ser man den overhovedet? Jo, det gør man i
> >Grundtvigs julesalme "Kimer I klokker". Den er fyldt med gamle
> >imperativer.
> >"Tindrer I stjerner", "Synger og danser og klapper i eders
småhænder",
> >"Kommer fra Gud", "bringer os glædskabens bud".
>
> "Kommer" og "bringer" tror jeg nu er nutidsformer her - grundleddet er
> "jul".
Ja, det må jeg jo gå med til efter at have læst de forskelige vers
igennem.
> Men de andre er jeg med på.
>
> >Man kan vel sige ag formen 'hindrer' og lindrer' er mere vellydende
end
> >den korte form. Er der nogen, der ved hvilket argument man i sin tid
> >brugte for at droppe den? Gav det for mange misforståelser i
forbindelse
> >med den almindelige nutidsform, eller virkede den for højtidelig?
>
> Den gled vel bare ud af talesproget, på samme måde som de andre
> flertalsformer. Længe efter (år 1900, som jeg husker det) var der på
> en autoritet der tillod at man droppede flertalsformerne i skrift. Og
> allerede i 1997 blev flertalsformerne ligefrem formelt afskaffet.
Det har du jo nok ret i. Jeg tænkte bare på hvor besværlige mange ord
bliver, hvis de skal omsættes til den korte form. Men det er jo yderst
sjældent, man støder på netop de besværlige ord i imperativformen, så
folk har nok vænnet sig til at bruge andre ord i stedet.
Ruth