Stærke og svage verber
Kresten Nørgaard
Hvorfor hedder de sådan?
Hvordan skelner man mellem dem?
Har vi noget tilsvarende på dansk?
Kresten
Ole Nielsby
> I tysktimerne lærte jeg i sin tid om stærke og svage verber.
>
> Hvorfor hedder de sådan?
De stærke eller stærkt bøjede verber kaldes sådan fordi de
forandres stærkt når de bøjes.
> Hvordan skelner man mellem dem?
De svage følger en standardformel
- jeg strikker - jeg strikkede - jeg har strikket
De stærke går deres egne veje
- jeg drikker - jeg drak - jeg har drukket
- jeg går - jeg gik - jeg er gået
Man hører tit børn bruge den svage bøjning i stedet for den stærke:
- jeg drikkede en sodavand
Og man hører undertiden jyder og spøgefugle bruge stærk
bøjning hvor den svage er korrekt ifølge rigsdansk:
- jeg har strukket en sweater
- han faldt og brak sit ben
> Har vi noget tilsvarende på dansk?
Er vist illustreret at det har vi.
Mvh/ON
Klaus Ole Kristiansen
>I tysktimerne lærte jeg i sin tid om stærke og svage verber.
>Hvorfor hedder de sådan?
Det ved jeg ikke.
>Hvordan skelner man mellem dem?
Stærke verber har ingen endelse i datid. F.eks. skrige -> skreg.
Svage har. Stærke verber er altid uregelmæssige, hvorimod svage
kan være regelmæssige eller uregelmæssige. Trække -> trukket er
f.eks. svagt og uregelmæssigt.
>Har vi noget tilsvarende på dansk?
Ovenstående gælder dansk. Det er muligt, at der findes sprog,
der har regelmæssige stærke verber. Jeg kender ikke nogen.
Klaus O K
Peter Makholm
> Har vi noget tilsvarende på dansk?
Ja, men de bliver sjældnere.
Spøgefugl eller ej, så falder det mig næsten helt naturligt at spørge
hvem der rang, efter at nogen har talt en time i telefon. Heldigvis er
det sjældent at jeg har brug for formen "runget"
Og hvad var det nu midnatshanen gjorde da den "gol"?
--
They say that a mirror will freeze a floating eye but you can still see it.
Thomas Martin Widmann
> I tysktimerne lærte jeg i sin tid om stærke og svage verber.
>
> Hvorfor hedder de sådan?
> Hvordan skelner man mellem dem?
> Har vi noget tilsvarende på dansk?
Stærke verber er verber, hvis bøjning går direkte tilbage til
protoindoeuropæisk (PIE i det følgende). PIE havde et kompliceret
aflydssystem (læs en bog om indoeuropæisk for nærmere detaljer), og et
af de steder, det dukkede op, var i tidsbøjningen, hvor vokalen
skiftede (den såkaldte _aflyd_):
PIE inf./præsens præteritum perf.part.
*e *o *0
Det havde flere forskellige reflekser på protogermansk, bl.a.
PGm *e/i *a *0
foran n *in *an *un (fx binde)
foran m *em *am *um (fx komme)
foran r *er *ar *or (fx bære)
foran u *eu *au *u (fx lyve)
(dansk > jú > y > ø > u ("løjet" ved analogi))
foran i *î *ai *i (fx bide)
Nogle gange er det oprindelige system ikke så indlysende, fx er det jo
svært at gætte, at "komme" kommer af ældre "kvem-" (altså en bøjning
a la kvemme, kvam, (ge)kvummen), eller at "synge" kommer af ældre
"singv-".
De findes stadigvæk på alle germanske sprog, men de presses
naturligvis af de nyere bøjningsmønstre (præteritum på -d-).
Man skal i øvrigt ikke forveksle dem med de reduplicerende verber
(hvis bøjning også går tilbage til PIE), fx hedde (præt. hed fra PGm
*hehait).
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T³ONF/TÅGEKAMMERET
ALEXANDER REMUS
Klaus Ole Kristiansen <kl...@diku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:86riuj$j...@ask.diku.dk...
> "Kresten Nørgaard" <nospam_krest...@ddf.dk> writes:
>
> >I tysktimerne lærte jeg i sin tid om stærke og svage verber.
>
> >Hvorfor hedder de sådan?
>
>
> >Hvordan skelner man mellem dem?
>
> Svage har. Stærke verber er altid uregelmæssige, hvorimod svage
> kan være regelmæssige eller uregelmæssige. Trække -> trukket er
> f.eks. svagt og uregelmæssigt.
Jeg troede ellers at *datid* af "trække" var "trak"?? Og "at trække" dermed
et stærkt verb.
Bedre eksempler for svage, uregelmæssige kunde være:
spørge -> spurgte
følge-> fulgte
gøre -> gjorde
[klip]
mvh
Alexander Remus
Byrial Jensen
>Trække -> trukket er
>f.eks. svagt og uregelmæssigt.
Nej, trække (trak, trukket) er typisk eksempel på et stærkt
udsagnsord.
--
Byrial
Klaus Ole Kristiansen
>Jeg troede ellers at *datid* af "trække" var "trak"??
Ja. Det kommer af at poste for hurtigt.
Klaus O K
Jan Bøgh
> "ALEXANDER REMUS" <aksel...@get2net.dk> writes:
> Ja. Det kommer af at poste for hurtigt.
Brug et langsommere modem ;-)
mvh
Jan
Torben Frandsen
> > Har vi noget tilsvarende på dansk?
>
> Ja, men de bliver sjældnere.
Jeg bemærker også, at mange verber, som før bøjedes stærkt i dag bøjes
svagt. Men hvorfor i grunden det?
> Og hvad var det nu midnatshanen gjorde da den "gol"?
Det ved jeg ikke, men ret som den gjorde det, blev Jakobs stjerne til en
sol.
Jeg har en bekendt som bruger følgende:
jeg fornemmer
jeg fornam
jeg har fornummet
Torben
Poul Erik Jørgensen
says...
>
>I tysktimerne lærte jeg i sin tid om stærke og svage verber.
>
>Hvorfor hedder de sådan?
Betegnelsen stærke og svage verber går tilbage til brødrene Grimm, der også var
grammatikere.
De opdagede, at germanske sprogs verbalsystem er strukturelt forskelligt fra
latin. De hidtige grammatikker for germanske sprog havde været kalkeret over
den latinske læst. F.eks. substantivernes kasus, kasus/ledbetegnelserne etc.
Ang. verberne kaldte de dé verber, der var stærkt variable i formerne for
stærke, mens verber uden stærk variation - fx i tidsbøjningen - kaldtes svage.
Idag foretrækker man at kalde de stærke verberne for aflydende og de svage for
ikke-aflydende.
Engelsk grammatik opererer som man vil vide stadig med den latinske grammatiks
beskrivelser (regelmæssige og uregelmæssige verber), selv om strukturen i
verbalbøjningen er rent germansk.
Med venlig hilsen,
Poul Erik Jørgensen
J...@aalborghus.dk
Bertel Lund Hansen
>Jeg bemærker også, at mange verber, som før bøjedes stærkt i dag bøjes
>svagt. Men hvorfor i grunden det?
Hvis man har en svag sproglig fornemmelse, er man vel tilbøjelig
til at bøje alle verber ens?
>> Og hvad var det nu midnatshanen gjorde da den "gol"?
>Det ved jeg ikke
Er det virkelig rigtigt? Den galede.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
ALEXANDER REMUS
Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:odaROCsYZZ94jK...@news.image.dk...
> Torben Frandsen skrev:
>
> >Jeg bemærker også, at mange verber, som før bøjedes stærkt i dag bøjes
> >svagt. Men hvorfor i grunden det?
>
> Hvis man har en svag sproglig fornemmelse, er man vel tilbøjelig
> til at bøje alle verber ens?
Der findes på alle germanske sprog en vis tendens til at flytte enkelte
verber fra den stærke over til den svage bøjning. Det er bare ikke de samme
ord på alle sprog (se næste afsnit). Og det er bare en svag tendens- ikke
noget med at den stærke bøjning ligefrem er i fare for at forsvinde helt
>
> >> Og hvad var det nu midnatshanen gjorde da den "gol"?
> >Det ved jeg ikke
>
> Er det virkelig rigtigt? Den galede.
På svensk bøjes det faktisk stærkt: nutid: (Tuppen) gal (der kommer ikke -er
efter "l" ! ) fortid: gol. Fordi udviklingen kun kan gå den ene vej- fra
stærk til svag- må man gå ud fra, at den stærke bøjning oprindeligt også
gjaldt på dansk. (Omvendt så bøjer svenskerne f. eks. "hjälpa" svagt )
>
mvh
Alexander Remus
Sven Johansen
> Torben Frandsen skrev:
>
> >Jeg bemærker også, at mange verber, som før bøjedes stærkt i dag bøjes
> >svagt. Men hvorfor i grunden det?
>
> Hvis man har en svag sproglig fornemmelse, er man vel tilbøjelig
> til at bøje alle verber ens?
>
> >Det ved jeg ikke
>
> Er det virkelig rigtigt? Den galede.
Knak og brak hørtes, i min tid, jævnligt deryde på landet nord for
Køvenhavn.
Hvad med "Gak til myren og bliv viis"? Er gak så fælles for bydemåde og
datid af ginge?
Sven
Bertel Lund Hansen
>Hvad med "Gak til myren og bliv viis"? Er gak så fælles for bydemåde og
>datid af ginge?
Ja, det er helt gak.
Poul Erik Joergensen
ALEXANDER REMUS skrev i meddelelsen ...
>På svensk bøjes det faktisk stærkt: nutid: (Tuppen) gal (der kommer
ikke -er
>efter "l" ! ) fortid: gol. Fordi udviklingen kun kan gå den ene vej- fra
>stærk til svag- må man gå ud fra, at den stærke bøjning oprindeligt også
>gjaldt på dansk. (Omvendt så bøjer svenskerne f. eks. "hjälpa" svagt )
Stærk og svag bøjning er to principielt forskellige måder at bøje verber på.
Sprogvidenskaben går ud fra, at den stærke bøjning var den oprindelige. Det
bestyrkes ved at kigge på betydningsindholdet af stærke verber. De udtrykker
alle vigtige funktioner i "primitive" samfund (æde, drikke, skide, bære,
hjælpe, slå, skyde, falde, stå, gå etc).
Svage verber er opstået, når der opstår behov for nydannelser: de blev
oprindelig dannet ved en stamme + endelse, dannet af datidsformen af et
verbum der stadig eksisterer i engelsk (to do > datid did) og tysk (tun >
datid gammeltysk tete); dette verbal-element er i moderne germanske sprog
reduceret til -de, -te, -d (han sagde, er sagte, he said; oprindeligt "han
sig-gjorde"). Angående det "nye" svage verbum 'sige': Der var andre verber i
oldsprogene med et tilsyneladende identisk indhold, så som kvæde, gale, der
også betød tale, men sikkert på en anden måde end det nye verbum sige,
sagen, say. Formentlig er svage verber som fænomen opstået omkring Christi
fødsel, eller tidligere. I gotisk ca. 400 efter Chr. er de i fuld flor;
ligeledes ses et svagt verbum på det beskrevne guldhorn med formen tawido.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Joergensen
ALEXANDER REMUS skrev i meddelelsen ...
>stærk til svag- må man gå ud fra, at den stærke bøjning oprindeligt også
Version 2 af svaret, da version 1 var lidt uklart formuleret.
Stærk og svag bøjning er to principielt forskellige måder at bøje verber på.
Sprogvidenskaben går ud fra, at den stærke bøjning var den oprindelige. Det
bestyrkes ved at kigge på betydningsindholdet af stærke verber. De udtrykker
alle vigtige funktioner i "primitive" samfund (æde, drikke, skide, bære,
hjælpe, slå, skyde, falde, stå, gå etc).
Svage verber er opstået, når der opstår behov for nydannelser: de blev
oprindelig dannet ved en stamme + endelser. I nutid brugte man de kendte
endelser. I datid skete til gengæld en revolutionerende nydannelse: stadig
har man verbets stamme, men man udtrykker datiden ved at hægte et ekstra
verbum på, nemlig datidsformen af et
verbum der stadig eksisterer i engelsk (to do > datid did) og tysk (tun >
datid gammeltysk tete). Dette verbal-element er i moderne germanske sprog
Klaus Ole Kristiansen
>ALEXANDER REMUS skrev i meddelelsen ...
> > Fordi udviklingen kun kan gå den ene vej- fra
>>stærk til svag- må man gå ud fra, at den stærke bøjning oprindeligt også
>>gjaldt på dansk. (Omvendt så bøjer svenskerne f. eks. "hjälpa" svagt ).
>Version 2 af svaret, da version 1 var lidt uklart formuleret.
>Stærk og svag bøjning er to principielt forskellige måder at bøje verber på.
>Sprogvidenskaben går ud fra, at den stærke bøjning var den oprindelige. Det
>bestyrkes ved at kigge på betydningsindholdet af stærke verber. De udtrykker
>alle vigtige funktioner i "primitive" samfund (æde, drikke, skide, bære,
>hjælpe, slå, skyde, falde, stå, gå etc).
>Svage verber er opstået, når der opstår behov for nydannelser: de blev
>oprindelig dannet ved en stamme + endelser.
Men derfor er der alligevel verber, der skifter fra stærk til svag bøjning.
Grov -> gravede, gol -> galede, for at nævne et par stykker.
Klaus O K