Den 21-05-2015 kl. 10:51 skrev Tom Wagner:
> Den 21-05-2015 kl. 06:32 skrev
abdelrah...@gmail.com:
>> Paternostermaskiner.
>> Graveredskabet er et Paternosterværk, en om en Spandkæde
>> mindende, endeløs Kæde, hvor Spandene er
>> erstattede af enkelte, vinkelret paa Kæden
>> stillede Bundplader, som slutter nogenlunde tæt i
>> et Kædens opad gaaende Part -- i dette
>> Tilfælde i Reglen Kædens nedre Part --
>> omsluttende Rør
> Sprogligt interessant formulering - hvad er kilden?
Før Wiki havde vi Salmonsen, det har vi heldigvis stadig.
For helt at nyde sproget kan det anbefales at læse nedenstående meget
lange (undskyld!) citat op med monoton, messende diktion som moderne
lyrik a la Yahya Hassan. Prøv det!
Hilsen Tom
Spandkædemaskiner. Graveredskabet
er her en Spandkæde, en af afvekslende
Gravespande og Kædeled — Lænker
— bestaaende Kæde uden Ende. Spandkæden
styres under Gravningen ved at bevæge sig paa
en skraatstillet Dobbeltbjælke af Jern, den
saakaldte Slæde — ved hvis øvre og nedre Ende
findes anbragt Drev, om hvilke Spandkæden er
ført. Det øvre af disse Drev, det trækkende —
øvre Turas — har i Almindelighed kun 4 Sider
og kaldes Firkanten, i Modsætning til det
nedre Drev, det drevne — nedre Turas — som
i Reglen har 5—6 Sider og derfor benævnes
Fem- eller Sekskanten. Øvre-Drev er
gennem et System af Aksler og
Tandhjulsudvekslinger eller ved Remtræk sat i Forbindelse
med U.’s Hoveddampmaskine og bevæges fra
denne og trækker derved Spandkæden rundt.
Spandkæden hviler langs Slædens Overside paa
et System af Lederuller, medens dens
Underpart hænger i en Bugt. Gravespandene er langs
den forreste Rand forsynede med Staalskær;
de har en Form, som i Hovedsagen ses af Fig.
1; den mod Slæden vendende Side er plan, den
modsatte buet og konisk, saaledes at Spandenes
øvre fri Aabning er større end Bunden,
hvorved den optagne Jord let vil slippe Spanden og
falde ud, naar denne vender om øvre Drev.
Gravningen sker, idet Spandene vender om
nedre Drev, hvorved de skræller Jorden af og
fyldes; de fyldte Spande bevæger sig op ad
Slæden, indtil de tømmes ved at vende om øvre
Drev; Spandkædens Underpart indeholder
derfor under Gravningen lutter tomme Spande.
Den ved øvre Drev af Spandene udtømte Jord
falder ned i en hældende rektangulær Rende —
den saakaldte Slisk — og glider ad denne
hen til et Lasterum enten i selve U. eller i en
ved Siden eller for Enden af denne liggende
Pram. Slæden er drejelig om et Par ved dens
øvre Ende anbragte Tapper, medens dens nedre
Ende er ophængt ved Kæder, saaledes at den
kan sænkes til den Dybde, til hvilken U. skal
grave; Slædens Hældning vil derfor være desto
mindre, jo mindre Vanddybde U. skal
fremstille. Da Spandkæden altid bliver forholdsvis
tung, maa den i Reglen anbringes i Fartøjets
Akse, og Skroget forsynes derfor med en
Udskæring — den saakaldte Dam eller Tir —
hvori Spandkæden styres mod Sidebevægelse.
Under Gravningen maa Spandkædens nedre
Ende trykkes ind mod en Brink, og dette
sker ved, at en i Spandkædens Retning udlagt
Fortøjning — Arbejdskæden eller
Arbejdstrossen — spændes, samtidig føres
Fartøjet og dermed Spandkæden sidelæns,
hvilket sker ved Indhaling og passende Affiring paa
U.s Sidefortøjninger. Manøvreringen saavel af
Arbejdstrossen som af Sidefortøjningerne
foregaar saa godt som altid ved Hjælp af ...