fems = 180?
Robert Hansen
Jeg ejer desværre ikke en ordbog der kan give mig svar på følgende
spørgsmål:
Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
Venlig hilsen
Robert
Peter Lind
"Robert Hansen" <dsl7...@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:cal1ie$1ma8$1...@news.cybercity.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg ejer desværre ikke en ordbog der kan give mig svar på følgende
> spørgsmål:
>
> Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
Nej.
Halvfems er en forkortelse for halvfemsindstyve, eller halvfem sinde tyve.
Halvfem er ikke det halve af fem, men 4½, ligesom halvanden er 1½.
Det vil sige at halvfems er 4½ sinde, altså "gange" 20 = 90.
Det er samme princip med halvfjerds og halvtreds. I tidligere tider brugte
man faktisk ordet "halvtredje" om 2½, men jeg har aldrig hørt det i praksis.
Nogen her i gruppen der ved hvornår det forsvandt ud af dagligsproget?
Mvh
Peter Lind
Peter Makholm
> Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
[lidt løst]
Nej, halfems er en forkortelse for 'halvfem sinde (gange)
tyve'. 'Halvfem' er 'en halv før 5' lige som halvanden er en halv før
den anden. Altså '4.5 * 20 = 90'.
Fems ville analogt blive til 100.
Se også halvtreds og tres.
--
Peter Makholm | Why does the entertainment industry wants us to
pe...@makholm.net | believe that a society base on full surveillance
http://hacking.dk | is bad?
| Do they have something to hide?
Ralph
news:cal1ie$1ma8$1...@news.cybercity.dk...
> Jeg ejer desværre ikke en ordbog der kan give mig svar på følgende
> spørgsmål:
Heller ikke her, men jeg hører af og til P1 når de spiller for meget Nik &
Jay på de andre analer.
>
> Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
Nix, først og fremmest skal du vide at en snes = 20
dvs. 60 = tre snese, 80 = fire snese
så bliver det lidt gammeldags, 50 = halvtre snese = TOenhalv snes, 70 =
halvfire snese = treenhalv snes og 90 = halvfem snese = fireenhalv snes.
Dette er vel lidt det samme som klokken, når den er halvfire, er den
egentlig også treenhalv, men omvendt og vice versa.
Jeg tror aldrig jeg kommer til at spille halvtolv igen :-)
--
venligst
Ralph
Anders Wegge Jakobsen
> Hej gruppe
> Jeg ejer desværre ikke en ordbog der kan give mig svar på følgende
> spørgsmål:
> Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
Nej, det er 100.
Halvtreds = halvtredje snese = 50
Halvfjerds = halvfjerde snese = 70
Halfems = Halvfemte snese = 90
Jeg kendte endda for længe siden en der konsekvent sagde halvtredje
osv. Men det er sikkert en meget gammel talemåde, der uddøde med ham
for 15 år siden.
--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge
thomas t
>
> ordet "halvtredje" om 2-enhalv, men jeg har aldrig hørt det i praksis.
> Nogen her i gruppen der ved hvornår det forsvandt ud af dagligsproget?
:-) Jeg har brugt det fornylig. Vi stod og savede nogle træplanker:
- [...] og så halvanden på den anden side?
- Snarere halvtredie ... eller kan den nok ikke nå.
- [tænker, nikker].
--
men det er vel ret få af den helt særlige slags mikrosituation, der
forekommer - hvor den forstås med det vuns.
Poul Erik Jørgensen
news:cal2fo$1ne5$1...@news.cybercity.dk
> Halvfems er en forkortelse for halvfemsindstyve, eller halvfem sinde
> tyve. Halvfem er ikke det halve af fem, men 4½, ligesom halvanden er
> 1½.
> Det vil sige at halvfems er 4½ sinde, altså "gange" 20 = 90.
Da nogen i andre svar opererer med begrebet snese, bør man for en ordens
skyld lige tilføje at det *er* som Peter skriver: sinde = gange.
Dette sinde finder vi stadigvæk i udtrykkene "nogensinde" eller det lidt
sjældnere "ingensinde".
A propos "sinde" og "gange" som matematiske begreber: Det er vel navneord -
eller hvad?
På dansk siger vi "tre gange tre" - mon ikke det er et navneord?
Men vi bruger vi også verbet "gange": "Hvis vi ganger tre med tre, hvad får
vi så?"
Kalkar kender kun "sinde" som substantiv. For at bruge Peters eksempel, så
læser Kalkar noget i retning af: halvfem sinde tyve = halvfem gange har vi
et antal på 20 (se Kalkar III, side 727-728).
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Jørgensen
> tyve. Halvfem er ikke det halve af fem, men 4½, ligesom halvanden er
> 1½.
> Det vil sige at halvfems er 4½ sinde, altså "gange" 20 = 90.
Da nogen i andre svar opererer med begrebet snese, bør man for en ordens
skyld lige tilføje at det er som Peter skriver: sinde = gange. Dette sinde
finder vi stadigvæk i udtrykkene "nogensinde" eller det lidt sjældnere
"ingensinde".
A propos "sinde" og "gange" som matematiske begreber: Det er vel navneord -
eller hvad?
På dansk siger vi "tre gange tre" - mon ikke det er et navneord?
Men vi bruger også verbet "gange": "Hvis vi ganger tre med tre, hvad får vi
Jan Bang Jensby
"Peter Lind" <pete...@hotmail.com> wrote
> Nogen her i gruppen der ved hvornår det forsvandt ud af dagligsproget?
Jeg har en gammel farbror, som fortsat bruger udtrykket "halvtredje" om 250.
Han er opvokset og bosat i Hurup, Thy.
- Jan
ML-78
> Halvfems er en forkortelse for halvfemsindstyve, eller halvfem sinde
tyve.
> Halvfem er ikke det halve af fem, men 4½, ligesom halvanden er 1½.
> Det vil sige at halvfems er 4½ sinde, altså "gange" 20 = 90.
Det giver jo god mening. Men hvad så med udtrykkene "fyrreogtyve" og
"fyrretyvende"?
ML-78
Torsten Poulin
> Det giver jo god mening. Men hvad så med udtrykkene
> "fyrreogtyve" og "fyrretyvende"?
"Fyrretyve" har sin oprindelse i et talord svarende til
oldislandsk "fjórir tigir", det vil sige fire tiere. Det er
nærmest et tilfælde at sidste led er kommet til at lyde som
tallet "tyve". Men også kun nærmest, for oldislandsk havde
"tuttugu", senere "tjogu", for tallet "tyve". Sidste del af det
ord, "-tugu", er formentlig en variant af "tigir" så "tuttugu"
egentlig betød to tiere. Det danske "fyrretyve" kunne jo tænkes
at gå tilbage til en sådan variant med u og ikke i i sidste led.
"Tjogu" genkender vi i det svenske "tjugo" og faktisk også i vort
eget "tyve".
--
Torsten
vadmand
"Jan Bang Jensby" <jb...@promax.dk> skrev i en meddelelse
news:40cebb4e$0$310$edfa...@dread11.news.tele.dk...
"og hendes Haarpisk - tænk jer engang
Den var halvelvte Alen lang."
Per V.
Poul Erik Jørgensen
news:%Fyzc.14057$Vf.7...@news000.worldonline.dk
> A propos "sinde" og "gange" som matematiske begreber: Det er vel
> navneord - eller hvad?
Net-RO betegner ordet "gange" (3 gange 3) som en konjunktion. Det samme med
plus og minus.
Adonai
> skyld lige tilføje at det er som Peter skriver: sinde = gange. Dette sinde
> finder vi stadigvæk i udtrykkene "nogensinde" eller det lidt sjældnere
> "ingensinde".
Jeg kan huske en middelaldervise, der hed " Det var vel syv og
syvsindstyve"
det må være 7 +(7 * 20) = 147
hvaffornogen 147 har jeg glemt
mvh
Adonai
Poul Erik Jørgensen
news:40cf51d7$0$201$ba62...@nntp04.dk.telia.net
> Jeg kan huske en middelaldervise, der hed " Det var vel syv og
> syvsindstyve"
> det må være 7 +(7 * 20) = 147
google - google - google - det kunne være den her
http://www.skjaldesang.dk/estrato.php?Page=vissang&sid=67
ML-78
> Det danske "fyrretyve" kunne jo tænkes
> at gå tilbage til en sådan variant med u og ikke i i sidste led.
> "Tjogu" genkender vi i det svenske "tjugo" og faktisk også i vort
> eget "tyve".
Kunne det ikke også tænkes at det efterhånden blev til "tyve" fordi de
andre (halvtredsinstyve, tresindstyve, osv.) hed sådan?
ML-78
Torsten Poulin
> Kunne det ikke også tænkes at det efterhånden blev til "tyve"
> fordi de andre (halvtredsinstyve, tresindstyve, osv.) hed
> sådan?
Det er nok slet ikke utænkeligt, men ophavet må være et olddansk
ord svarende til "fjórir tigir". Hvorfor det er endt med rundet
vokal kan vi desværre nok kun gætte på. Sjovt, for øvrigt, at
tænke på at "fyrretyve" og "firti" har mere til fælles end bare
værdien 40.
--
Torsten
Henrik Koksby Hansen
>
>Nej.
>
>Halvfems er en forkortelse for halvfemsindstyve, eller halvfem sinde tyve.
>Halvfem er ikke det halve af fem, men 4½, ligesom halvanden er 1½.
>Det vil sige at halvfems er 4½ sinde, altså "gange" 20 = 90.
Jeg hørte engang, i et radioprogram, at "halvfems" kommer af noget i
retning af 'halvvejs mod fem'. Altså fra fire. og deraf er halvfems
lig med 4½.. i 20-talssystemet.
Det er egentlig sjovt, så blandet vores måde at sige tal på er;
Tredive indeholder vel noget i retning af 'tre ti', mens halvtres
betyder noget i retning af 'halvvejs mod tre' eller 'halvt tre' men
her er det igen i 20-talssystemet.
Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
Tretten og op til og med nitten må være noget i retning af 'tre og ti'
osv... ?
/Henrik
Bertel Lund Hansen
>Jeg hørte engang, i et radioprogram, at "halvfems" kommer af noget i
>retning af 'halvvejs mod fem'.
Vi har allerede fået forklaret det rigtigt, at det er ordet
"halvfemte sinds tyve" der ligger bag. "Halvfemte" betyder ganske
rigtigt halvt på vej til fem (fra fire).
>Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
Samme sted som f.eks. "syv" og "tre". Man har vel ikke haft nogen
speciel grund til at stoppe navngivningen ved 10? Der er også
andre spor af et tolvtalssystem, nemlig "dusin" (12) og "gros"
(144).
Tysk har "elf" og "zwölf" og derefter "dreizehn" osv. Samme
mønster ses på engelsk. Fransk bruger et system straks efter 10:
onze, douze, treize ...
>Tretten og op til og med nitten må være noget i retning af 'tre og ti'
>osv... ?
Ja.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
vadmand
"Henrik Koksby Hansen" <ne...@k0ksby.dk> skrev i en meddelelse
news:1spuc0p8ci1mob4v5...@4ax.com...
mens halvtres
> betyder noget i retning af 'halvvejs mod tre' eller 'halvt tre' men
> her er det igen i 20-talssystemet.
Det kommer som ovenfor nævnt af "halvtredje", derfor staves det med d, mens
tres kommer af tre og derfor staves uden d.
Per V.
Byrial Jensen
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev
>
>>navneord - eller hvad?
>
> Net-RO betegner ordet "gange" (3 gange 3) som en konjunktion. Det samme med
> plus og minus.
Dansk Retskrivningsordbog som var gældende før reformen i 1948 har
hverken "gange" eller "sinde" som matematiske begreber (der er dog
"gange" som udsagnsord med prædikatet "Skolesprog"), men "plus" og
"minus" betegnes som biord og skrives med lille begyndelsesbogstav.
Henrik Koksby Hansen
>> betyder noget i retning af 'halvvejs mod tre' eller 'halvt tre' men
>> her er det igen i 20-talssystemet.
>
>Det kommer som ovenfor nævnt af "halvtredje", derfor staves det med d, mens
>tres kommer af tre og derfor staves uden d.
Hov... Halvtreds... Smart. :)
/Henrik
Torsten Poulin
> Dansk Retskrivningsordbog som var gældende før reformen i 1948 har
> hverken "gange" eller "sinde" som matematiske begreber (der er dog
> "gange" som udsagnsord med prædikatet "Skolesprog"), men "plus" og
> "minus" betegnes som biord og skrives med lille begyndelsesbogstav.
DOF I skriver at "gange" er et "virkende Udsagnsord", at det er
en nydannelse og at det betyder "multiplicere, folde". Den kender
også navneordet "Gangeregning". Under opslaget for "-sinde"
skriver DOF II: "i ældre og poet. Stil bruges Sinde som et
selvstændigt Ord, t. E. hver en S[inde] han til hende saae;
farvel for denne S[inde]!"
--
Torsten
Ole Andersen
> Henrik Koksby Hansen skrev:
>>Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
> Samme sted som f.eks. "syv" og "tre". Man har vel ikke haft nogen
> speciel grund til at stoppe navngivningen ved 10? Der er også
> andre spor af et tolvtalssystem, nemlig "dusin" (12) og "gros"
> (144).
Hvornår var det tolvtalssystem i brug?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #6: The Internet is enabling conversations among human beings
that were simply not possible in the era of mass media.
- Cluetrain Manifesto
Ole Andersen
> Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
> Tretten og op til og med nitten må være noget i retning af 'tre og ti'
> osv... ?
Som Bertel svarer, er det nok rester af et tolvtalssystem; uden det
havde vi vel haft etten og totten (eller noget i den stil) efter ti.
Froggy
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Henrik Koksby Hansen skrev:
>>> Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
>> Samme sted som f.eks. "syv" og "tre". Man har vel ikke haft nogen
>> speciel grund til at stoppe navngivningen ved 10? Der er også
>> andre spor af et tolvtalssystem, nemlig "dusin" (12) og "gros"
>> (144).
>
> Hvornår var det tolvtalssystem i brug?
Det er det da stadigvæk i helt almindelig handelsterminologi.
Mange varer pakkes (og sælges) stadig i kasser á netop 6, 12, 24 og 144
stk.
Det ser dog ud til at selve ordet "dusin" er på langsomt tilbagetog,
hvorimod man stadig ofte køber ind i "gros".
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Poul Erik Jørgensen
news:40cf7449$0$23872$1472...@news.sunsite.dk
> Dansk Retskrivningsordbog som var gældende før reformen i 1948 har
> hverken "gange" eller "sinde" som matematiske begreber (der er dog
> "gange" som udsagnsord med prædikatet "Skolesprog"), men "plus" og
> "minus" betegnes som biord og skrives med lille begyndelsesbogstav.
"gange" som udsagnsord lyder også i mine ører som skolesprog ("nu skal I
lære at gange").
Her er ordklassen uomtvistelig.
Jeg blev lidt forbavset ved at se ikke-verbet "gange" i net-RO betegnet som
konjunktion, men det er nok fornuftigere end biord. Plus og minus kan man jo
nok forstå som en art konjunktion: "2 plus 2" svarer til "2 og 2".
Duden Deutsches Universalwörterbuch A-Z betegner "mal" (2 mal 2) som
adverbium, mens Wahrig: Wörterbuch der deutschen Sprache betegner dette
"mal" som en konjunktion.
Både i dansk (gange), tysk (mal), fransk (fois) og engelsk (times) er det
forbindende ord et oprindeligt substantiv. Men brugen er jo noget spøjs.
Poul Erik Jørgensen
news:s4vuc012c67bcpnmn...@news.stofanet.dk
> Fransk bruger et system straks efter 10:
> onze, douze, treize ...
- hvilket latin også gjorde. De nævnte franske ord kommer fra latin undecim
(af un + decim/ decem, ordret 1 10), duodecim (2 10), tredecim (3 10) osv.
18 hedder på latin duodeviginti (= duo de viginti: ordret "to fra 20"), 19
hedder undeviginti (= un(us) de viginti: "1 fra tyve").
På fransk er talordene 17, 18, 19 "ændret" i forhold til latin, idet de
hedder dix-sept (10 7), dix-huit (10 8), dix-neuf (10 9).
Torsten Poulin
> De nævnte franske ord kommer fra latin undecim (af un + decim/
> decem, ordret 1 10), duodecim (2 10), tredecim (3 10) osv. 18
> hedder på latin duodeviginti (= duo de viginti: ordret "to
> fra 20"), 19 hedder undeviginti (= un(us) de viginti: "1 fra
> tyve"). På fransk er talordene 17, 18, 19 "ændret" i forhold
> til latin, idet de hedder dix-sept (10 7), dix-huit (10 8),
> dix-neuf (10 9).
Det samme gælder også italiensk: Undici (1 10) til sedici (6
10), men diciassette (10 7), diciotto (10 8) og dicianove (10
9). Hvordan har forholdet mon været i protoromansk (hedder det
urromansk?)?
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
news:2jaev8F...@uni-berlin.de
> Det samme gælder også italiensk: Undici (1 10) til sedici (6
> 10), men diciassette (10 7), diciotto (10 8) og dicianove (10
> 9). Hvordan har forholdet mon været i protoromansk (hedder det
> urromansk?)?
På spansk (bladrbladrbladriordbog) har de once (formentlig af gammelspansk
undece, 1 10) til ses (formentlig af gammelspansk sedece, 6 10), og derefter
hedder 17, 18 og 19 diez y siete, diez y ocho, diez y nueve.
Portugisisk har for 11-15: onze, doze, treze, catorze, qiunze, 16/17/18/19
dezasseis, dezassete, dezoito, dezanove.
Så der er stor enighed i de moderne romanske sprog om at 17, 18 og 19
konstrueres anderledes end på latin.
Bertel Lund Hansen
>Bertel Lund Hansen wrote:
>> Henrik Koksby Hansen skrev:
>>>Er der iøvrigt nogen der ved, hvor elleve og tolv lige kommer fra?
>> Samme sted som f.eks. "syv" og "tre". Man har vel ikke haft nogen
>> speciel grund til at stoppe navngivningen ved 10? Der er også
>> andre spor af et tolvtalssystem, nemlig "dusin" (12) og "gros"
>> (144).
Du letter læsningen en hel del hvis du bevarer den tomme linje
som jeg omhyggeligt bruger til at skille citat og selvskrevet
tekst.
Jeg skrev:
>Der er også andre spor af et tolvtalssystem, nemlig "dusin" (12) og "gros" (144).
Ole Andersen skrev:
>Hvornår var det tolvtalssystem i brug?
Jeg har ikke sagt at der var et tolvtalssystem i brug. Jeg skrev
at der findes spor af det. Da jeg var barn, var "dusin" og "snes"
rimeligt almindeligt brugt. Jeg synes man ser det sjældnere og
sjældnere.
Torsten Poulin
> Jeg har ikke sagt at der var et tolvtalssystem i brug. Jeg skrev
> at der findes spor af det. Da jeg var barn, var "dusin" og "snes"
> rimeligt almindeligt brugt. Jeg synes man ser det sjældnere og
> sjældnere.
Her er det nok værd at indskyde at dusin er lånt fra fransk
(douzaine). Snes er derimod et fællesgermansk ord. Oldislandsk
"sneis" betyder simpelthen pind. Men der er ganske rigtig noget
med tallet tolv. Oldislandske tekster bruger sommetider ordet
"hundrað" om tallet 120 og "þúsund" om tallet 1200. 100 og
110 hedder så "tiú tigir" og "ellifu tigir" (behøver næppe
oversættelse).
--
Torsten
Peter Makholm
> med tallet tolv. Oldislandske tekster bruger sommetider ordet
> "hundrað" om tallet 120 og "þúsund" om tallet 1200. 100 og
> 110 hedder så "tiú tigir" og "ellifu tigir" (behøver næppe
> oversættelse).
Jeg synes jeg på et tidspunkt har hørt om 'et stort hundrede' på
dansk, netop som betegnelse for 120. Jeg ved dog ikke om det kun har
været som oversættelse af det oldislandske, en romantisk
(gen)opfindelse eller om det har været mere dagligt i brug.
--
Peter Makholm | Sit back and watch the messages. This is actually
pe...@makholm.net | more important than one might think as there is a
http://hacking.dk | bug in GNU Mach whereby hitting a key during the
| boot process causes the kernel to panic
| -- GNU Hurd Installation Guide
Froggy
[klip]
> Jeg blev lidt forbavset ved at se ikke-verbet "gange" i net-RO
> betegnet som konjunktion, men det er nok fornuftigere end biord. Plus
> og minus kan man jo nok forstå som en art konjunktion: "2 plus 2"
> svarer til "2 og 2".
> Duden Deutsches Universalwörterbuch A-Z betegner "mal" (2 mal 2) som
> adverbium, mens Wahrig: Wörterbuch der deutschen Sprache betegner
> dette "mal" som en konjunktion.
>
> Både i dansk (gange), tysk (mal), fransk (fois) og engelsk (times) er
> det forbindende ord et oprindeligt substantiv. Men brugen er jo noget
> spøjs.
Jeps, for du kan jo også både 'gange' og 'dividere' men ikke 'plusse' og
'minusse', hvilket vel er ret ulogisk - rent sprogudviklingsmæssigt.
Froggy
>
> Jeg har ikke sagt at der var et tolvtalssystem i brug. Jeg skrev
> at der findes spor af det. Da jeg var barn, var "dusin" og "snes"
> rimeligt almindeligt brugt. Jeg synes man ser det sjældnere og
> sjældnere.
Jamen dét er der. Jeg ser det alt for tit (ikke 'dusin' og 'snes', men
'gros' på de regninger vi modtager ;-)
- og naboen sælger stadig æg 'dusinvis' ...
Torsten Poulin
> Jeg synes jeg på et tidspunkt har hørt om 'et stort hundrede' på
> dansk, netop som betegnelse for 120. Jeg ved dog ikke om det kun har
> været som oversættelse af det oldislandske, en romantisk
> (gen)opfindelse eller om det har været mere dagligt i brug.
Jeg har kun set 'stort hundrede' brugt i sagaoversættelser, men
det kan vi selvfølgelig ikke rigtig slutte noget af. Men Kalkar
har følgende: "et stort hundrede [der er] 6 snese, et lidet
hundrede [det er] 5 snese. Moth. Smlgn. isl. hundrað tiroett og
h. tolfroett."
(oe skal være en ligatur i Kalkar-citatet)
--
Torsten
Torsten Poulin
> [der er]
Forskudt tastatur! Der skulle selvfølgelig stå "det er" (eller id est).
--
Torsten
thomas t
> du kan jo også både 'gange' og 'dividere' men ikke 'plusse' og 'minusse'
Begge dele sagdes konstant i min skoletid, så sprogligt kan man altså godt.
Vi var rigtig fine på den i 7., da vi pludselig kunne spankulere rundt og
sige "addere" og "subtrahere".
Torsten Poulin
> Tænker straks: Gad vide om alle de <25-årige nede i gågaden
> ville forstå mig, hvis jeg sagde "snes".
Prøv!
--
Torsten
snebjorn at tiscali dk
> Hvis nu halvfems er 90, er fems så 180?
Nej, fems er selvfølgelig A0 - hvis man altså benytter det glimrende og
meget underholdende system til at udtale hexadecimalt noterede tal som
(den her fra gruppen kendte) Claus Tøndering i sin tid var med til at
udtænke.
A7 udtales f.eks. syvogfems, mens 8F hedder fuldogfirs. Kronen på værket
er FF: fuldoghalvots.
/Snebjørn
Froggy
> Froggy at fro...@ofir.dk:
>
>> du kan jo også både 'gange' og 'dividere' men ikke 'plusse' og
>> 'minusse'
>
> Begge dele sagdes konstant i min skoletid, så sprogligt kan man altså
> godt.
Ja, jeg bruger da også selv de udtryk af og til - det der undrer mig
mest er faktisk, at de tilsyneladende ikke er godkendt, da alle jo
formentlig forstår meningen - hvorfor skal der dog være forskel på
verberne m.h.t. de 4 regnearter?
(I øvrigt burde jeg jo nok ikke ha' brugt 'dividere' i eksemplet - det
hedder selvfølgelig at 'dele', hvis de skal sidestilles sprogligt).
> Vi var rigtig fine på den i 7., da vi pludselig kunne spankulere
> rundt og sige "addere" og "subtrahere".
Jow, deeet...
Froggy
ROFL - eksisterer hele den liste et eller andet tilgængeligt sted?
snebjorn at tiscali dk
> ROFL - eksisterer hele den liste et eller andet tilgængeligt sted?
Jeg er ret sikker på at jeg har en kopi liggende i en af mine utallige
stabler. Skal nok holde udkig efter den.
Et firecifret tal efter hukommelsen:
af8d = distusindfulhundredegrelogfirs...
/Snebjørn
Froggy
>> ROFL - eksisterer hele den liste et eller andet tilgængeligt sted?
>
> Jeg er ret sikker på at jeg har en kopi liggende i en af mine utallige
> stabler. Skal nok holde udkig efter den.
Jeg vil blive *meget* glad for en kopi, hvis du finder den.
> Et firecifret tal efter hukommelsen:
>
> af8d = distusindfulhundredegrelogfirs...
Det er jo nærmest geniogsåalt :-)
Peter Loumann
>> "dusin" og "snes" ... ser det sjældnere og sjældnere.
>Tænker straks: Gad vide om alle de <25-årige nede i gågaden ville forstå
>mig, hvis jeg sagde "snes".
Jeg brugte det for nylig over for en ung køn ekspeditrice. Hun vendte
sig om mod chefen og spurgte hvor mange det var.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Bertel Lund Hansen
>Jeg brugte det for nylig over for en ung køn ekspeditrice. Hun vendte
>sig om mod chefen og spurgte hvor mange det var.
Var hun blondine?
David Rasmussen
> Peter Loumann skrev:
>
>
>>Jeg brugte det for nylig over for en ung køn ekspeditrice. Hun vendte
>>sig om mod chefen og spurgte hvor mange det var.
>
> Var hun blondine?
>
Heheh...
Jeg glæder mig til alle den slags irregulære udtryk for tilfældige tal
grebet ud af den blå luft, som vi ikke har brug for oftere end for så
mange andre tal, forsvinder.
/David
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> Gad vide om alle de <25-årige nede i gågaden ville forstå mig, hvis jeg sagde
>> "snes".
>>
> Prøv!
>
Jeg skal nok.
thomas t
> thomas t skrev:
>
>> "snes".
>
> Jeg brugte det for nylig over for en ung køn ekspeditrice. Hun vendte
> sig om mod chefen og spurgte hvor mange det var.
[venter spændt på hvad, han svarede] Hvad var det forresten for en vare?
thomas t
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg brugte det for nylig over for en ung køn ekspeditrice. Hun vendte
>> sig om mod chefen og spurgte hvor mange det var.
>
> Var hun blondine?
:-D
Ole Andersen
> Du letter læsningen en hel del hvis du bevarer den tomme linje
> som jeg omhyggeligt bruger til at skille citat og selvskrevet
> tekst.
Så sker det at den citerede tekst bliver større end jeg er glad ved.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"It's like trying to stop a fire
With the moisture from a kiss"
- Garth Brooks, "The Change"
Ole Andersen
> Jeg har ikke sagt at der var et tolvtalssystem i brug. Jeg skrev
> at der findes spor af det.
Hvor kommer sådanne spor fra, hvis ikke man har haft et tolvtalssystem?
Når vi ser på at både tysk, engelsk og dansk har et knæk mellem tolv og
tretten, kunne det se ud som om vi skal tilbage til urgermansk for at
finde et tidspunkt, hvor titalssystemet har fortrængt tolvtalssystemet,
hvis det er sådan, det er sket.
Ole Andersen
> Jeg glæder mig til alle den slags irregulære udtryk for tilfældige tal
> grebet ud af den blå luft, som vi ikke har brug for oftere end for så
> mange andre tal, forsvinder.
'Et' er vel et irregulært udtryk for et tilfældigt tal.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #17: Companies that assume online markets are the same markets
that used to watch their ads on television are kidding themselves.
- Cluetrain Manifesto
Bertel Lund Hansen
>Så sker det at den citerede tekst bliver større end jeg er glad ved.
Hvad er bedst: at citatet ikke fylder ret meget, eller at det kan
læses?
Bertel Lund Hansen
>Hvor kommer sådanne spor fra, hvis ikke man har haft et tolvtalssystem?
12 har mange divisorer, 10 har ikke så mange. Det giver nogle
fordele i visse sammenhænge. En gruppe på 1, 2, 3, 4, 6 eller 12
mennesker kan dele et dusin æg uden problemer. Jeg tror det er
derfor vi finder noget der har med 12 at gøre.
>Når vi ser på at både tysk, engelsk og dansk har et knæk mellem tolv og
>tretten, kunne det se ud som om vi skal tilbage til urgermansk for at
>finde et tidspunkt, hvor titalssystemet har fortrængt tolvtalssystemet,
>hvis det er sådan, det er sket.
Jeg tror at titalssystemet er ganske gammelt, men det udelukker
jo ikke at andre systemer kan spille ind. I tids- og
gradsinddelingen har vi f.eks. stadig et trestalssystem. Jeg tror
aldrig vi har haft et dominerende tolvtalssystem.
vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:pi91d0di0pcjk8g7q...@news.stofanet.dk...
havde 12 stammer, Jesus havde 12 disciple, i gamle dage kunne man sværge
tylvteed og i knap så gamle dage tippe 12 rigtige. Oktaven har 12
halvtonetrin.Der ER altså noget med det tolvtal...
Per V
Froggy
> Ole Andersen skrev:
>
>> Så sker det at den citerede tekst bliver større end jeg er glad ved.
>
> Hvad er bedst: at citatet ikke fylder ret meget, eller at det kan
> læses?
Det betyder i hvert fald ikke noget hos mig. Her er citaterne tydelige
fra hinanden både v.h.a. forskelligt antal >'er med tilhørende
farveskift for de enkelte debattørers rækkefølge i en længere 'snak'.
David Rasmussen
> David Rasmussen wrote:
>
>> Jeg glæder mig til alle den slags irregulære udtryk for tilfældige tal
>> grebet ud af den blå luft, som vi ikke har brug for oftere end for så
>> mange andre tal, forsvinder.
>
> 'Et' er vel et irregulært udtryk for et tilfældigt tal.
>
Nu er 1 ikke et særligt tilfældigt tal. Det er et ret specielt tal, i
modsætning til 20. Men det er klart at man for mange tal må have
irregulære eller i hvert fald irreducible udtryk. For 20 har vi allerede
"tyve". Hvad skal vi så med snes?
/David
David Rasmussen
>
> Men døgnet har 2x12 timer à 5x12 minutter etc., året har 12 måneder,
Det er jo netop fordi vi har _valgt_ at opdele det sådan, fordi vi i
forvejen synes at 12 var specielt. Så dit argument er et cirkelargument.
Al den 12-hed du nævner her, er menneskeskabt.
> Israel
> havde 12 stammer, Jesus havde 12 disciple, i gamle dage kunne man sværge
> tylvteed og i knap så gamle dage tippe 12 rigtige. Oktaven har 12
> halvtonetrin.Der ER altså noget med det tolvtal...
>
Ja 12 kan du finde mange steder. Lige så 7 og 5 og 28 og ...
/David
Ole Andersen
> Ole Andersen skrev:
>>Så sker det at den citerede tekst bliver større end jeg er glad ved.
> Hvad er bedst: at citatet ikke fylder ret meget, eller at det kan
> læses?
At det ikke fylder ret meget.
Hvis man har tænkt sig at læse det (og ikke bare skimme det for at finde
sammenhængen), kan man finde det i sin oprindelige meddelelse.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Be nice to other people; they outnumber you 6 billion to 1."
Froggy
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Jeg har ikke sagt at der var et tolvtalssystem i brug. Jeg skrev
>> at der findes spor af det.
>
> Hvor kommer sådanne spor fra, hvis ikke man har haft et
> tolvtalssystem?
>
> Når vi ser på at både tysk, engelsk og dansk har et knæk mellem tolv
> og tretten, kunne det se ud som om vi skal tilbage til urgermansk for
> at finde et tidspunkt, hvor titalssystemet har fortrængt
> tolvtalssystemet, hvis det er sådan, det er sket.
Jeg vil stadig vove den påstand, at selvom vi ikke til dagligt benytter
et egentligt 12-talssystem, så kan det _ikke_ betegnes som ikke
eksisterende eller uddødt.
Vi bruger det hver dag for at se hvad klokken er, til at regne timer om
til minutter, sekunder og omvendt.
Et år har stadig 12 måneder, så når vi regner flere år om til x-antal
måneder, kan vi sgi heller ikke nøjes med 10-talsystemet. - Ups, så er
vi vist atter tilbage hos de kære gamle sumere, hvis nogen kan errindre
mine tidligere indlæg om deres regnestykker i den sammenhæng.
- som jeg tidligere har nævnt i denne tråd benyttes dele af
12-talssystemet også stadig i handelsterminologien.
Ref.:
news:40cff8ae$0$23872$1472...@news.sunsite.dk
og
news:40d01d9a$0$23869$1472...@news.sunsite.dk
- så lad være med at begrav 12-talssystemet, før end det er dødt... -og
det kan ikke dø, så længe vi har 24 timer á 60 minutter á hver 60
sekunder pr. døgn - og så længe vores kalender retter sig efter månens
faser (medmindre månen får lidt mere fart på, eller jorden begynder at
rotere langsommere - eller omvendt).
thomas t
> vadmand wrote:
>>
>> Men døgnet har 2x12 timer à 5x12 minutter etc., året har 12 måneder,
>
> Det er jo netop fordi vi har _valgt_ at opdele det sådan, fordi vi i
> forvejen synes at 12 var specielt. Så dit argument er et cirkelargument.
> Al den 12-hed du nævner her, er menneskeskabt.
Både og: Det er naturligvis mennekset, der har gjort iagttagelsen, men det
er alligevel noget "udenfor mennesket", at man i sin tid opdagede, at den
dér store hvidgule spot, som vi kan se om natten, hvis vi vogter får,
gennemløber sin cyklus omtrent tolv gange, før det er cirka lige så meget
sommer igen, som da vi begyndte at tælle.
thomas t
> For 20 har vi allerede "tyve". Hvad skal vi så med snes?
Man kan forestille sig, at ligeså almindeligt det i dag er at købe seks æg,
har det dengang været at købe tyve. Og ikke kun af æg, men af alt muligt.
/Hvis/ det passer, har vi en begrundelse for at man finder på et særudtryk.
Når man skal bruge det så tit.
Hvis man ofte skal fastsætte, spørge til og tinge om en svingende pris på en
ikke-svingende mængde af en vare, vil der være brug for fx "Jeg vil give
halvtredie Daler Snesen" her vil 'per tyvestyks' være klodset.
David Rasmussen
>
> Man kan forestille sig, at ligeså almindeligt det i dag er at købe seks æg,
> har det dengang været at købe tyve. Og ikke kun af æg, men af alt muligt.
> /Hvis/ det passer, har vi en begrundelse for at man finder på et særudtryk.
> Når man skal bruge det så tit.
>
> Hvis man ofte skal fastsætte, spørge til og tinge om en svingende pris på en
> ikke-svingende mængde af en vare, vil der være brug for fx "Jeg vil give
> halvtredie Daler Snesen" her vil 'per tyvestyks' være klodset.
>
Det er jo så en ret specielt brug, som kan være fin nok i snævre kredse.
Jeg kan ikke se fordelen ved at sige til en ekspeditrice i en butik i
dag, at man skal have en snes ditten frem for at sige at man skal have
tyve datten.
/David
David Rasmussen
>
> Både og: Det er naturligvis mennekset, der har gjort iagttagelsen, men det
> er alligevel noget "udenfor mennesket", at man i sin tid opdagede, at den
> dér store hvidgule spot, som vi kan se om natten, hvis vi vogter får,
> gennemløber sin cyklus omtrent tolv gange, før det er cirka lige så meget
> sommer igen, som da vi begyndte at tælle.
>
Nøgleordet her er "omtrent". Der er andre fornuftige måder at inddele
tiden på, som da også har været brugt i forskellige kulturer og tider.
/David
thomas t
> Jeg kan ikke se fordelen ved at sige til en ekspeditrice i en butik i
> dag, at man skal have en snes ditten frem for at sige at man skal have
> tyve datten.
Nej, den er nok ret forsvindende - afhængigt selvfølgelig af, hvad eens
formål er.
Bertel Lund Hansen
>At det ikke fylder ret meget.
Så fjern det helt. Begge dele strider mod netiketten, men
sletningen giver dog det mindste indlæg og får ikke læseren til
at spilde sin tid med noget rod.
>Hvis man har tænkt sig at læse det (og ikke bare skimme det for at finde
> sammenhængen), kan man finde det i sin oprindelige meddelelse.
Jeg kunne netop ikke skimme det fordi sammenskrivningen tvang mig
til at kikke omhyggeligt efter.
thomas t
Øh, ja? Du har uimodsigeligt ret, - - men hvad mener du?
Jeg taler om kun det ene specifikke fænomen: Månens cyklus. Hvis vi lader
tolv omløb svare til et år, så er det en forståelig fornuftighed at
oldtidens intelligente iagttagere blev fascineret af tolvtallet.
Jeg ved ikke om det forekommer andre steder i naturen (som kunne iagttages
dengang). Men dengang har det jo haft en enorm betydning: Hvis høsten ikke
blev god, så fik man ingen bolle til sin burger; man kunne ikke bare spise
dybfrost.
Peter Makholm
> Jeg ved ikke om det forekommer andre steder i naturen (som kunne iagttages
> dengang). Men dengang har det jo haft en enorm betydning: Hvis høsten ikke
> blev god, så fik man ingen bolle til sin burger; man kunne ikke bare spise
> dybfrost.
Ahhh, det er derfor at der er i egypten og mesopotanien de såkaldt
store kulture er opstået og ikke på grønland hvor man har velfungerende
dybfrost.
--
Peter Makholm | Vi smider blade allesammen - hele tiden
pe...@makholm.net | som et konstant spirende efterår
http://hacking.dk | Og hele tiden vokser nye frugter frem
| og vi finder nogen til at plukke dem
| -- Tilt, Perkussive popler
Froggy
Bruge 4 af dem for at få en ol ;-)
thomas t
> det er derfor at der er i egypten og mesopotanien de såkaldt store kulture er
> opstået og ikke på grønland hvor man har velfungerende dybfrost.
>
:-)
Hvilke(t) talsystem brugte man mon i grønland for et par hundrede år siden
(eller hvor langt vores kilder går tilbage)?
Froggy
sumere = sumerer
- og så g'net-nat for denne gang :-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Torsten Ringgaard
For år tilbage morede jeg med at se Nyheder på Grønlandsk i fjernsynet.
Jeg bemærkede at de benytter danske tal. Det lyder meget morsom når der
pludsligt bliver sagt "treogtyve procent" midt i en stime af grønlansk.
Måske har man i en fanger kultur ikke haft brug for tallene?
Torsten
Froggy
Man skelnede kun mellem 1 og mange.
Bertel Lund Hansen
>Måske har man i en fanger kultur ikke haft brug for tallene?
De kan vel næsten ikke undværes, men måske har man ikke haft ret
mange talord, og måske har man slet ikke haft systematiske navne.
Så er det jo nemmere at overtage et færdigt system. Kineserne
skriver f.eks. også vestlige tal midt i deres kinesiske
skrifttegn.
Henning Makholm
> Du letter læsningen en hel del hvis du bevarer den tomme linje
> som jeg omhyggeligt bruger til at skille citat og selvskrevet
> tekst.
Hørt!
--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."
thomas t
> Torsten Ringgaard skrev:
>
>> Måske har man i en fanger kultur ikke haft brug for tallene?
>
> De kan vel næsten ikke undværes, men måske har man ikke haft ret
> mange talord, og måske har man slet ikke haft systematiske navne.
Husker, min latinmentor engang anekdotisk besvarede et af mine spørgsmål med
"[den form eller sådan noget] er en rest af 'to-tal'". Husker ikke hvor, men
det var vist noget med, at man på endnu ældre latin for nogle bestemte ord
(måske en form for tal, ordenstal evnt?) havde haft ental, to-tal og
muligvis flere, før man nåede flertal.
Tænker, at hvis grønlænderne havde mulighed for at bøje sæl, afstand,
menneske og andre nødvendige ord i ental, total, tretal, .. (måske op til ti
eller tyve?), så kunne nødvendigheden af almindelige (abstrakte) tal være
minimal.
--
tanker er gratis
Torsten Poulin
> Tænker, at hvis grønlænderne havde mulighed for at bøje
> sæl, afstand, menneske og andre nødvendige ord i ental,
> total, tretal, .. (måske op til ti eller tyve?), så kunne
> nødvendigheden af almindelige (abstrakte) tal være minimal.
I stedet for at gætte kan man også bruge en ordbog:
1 ataaseq
2 marluk
3 pingasut
4 sisamat
5 tallimat
6 arfineq, arfinillit
7 arfineq-marluk (6-2)
8 arfineq-pingasut (6-3)
9 qulingiluat, qulaaluat, arfineq-sisamat (6-4)
10 qulit
11 aqqaneq, aqqanillit, isikkanillit
12 aqqaneq-marluk (11-2), isikkaneq-marluk (11-2)
13 aqqaneq-pingasut (11-3), isikkaneq-pingasut (11-3)
14 aqqaneq-sisamat (11-4), isikkaneq-sisamat (11-4)
15 aqqaneq-tallimat (11-5), sikkaneq-tallimat (11-5)
16 arfersanillit
17 arfersaneq-marluk (16-2)
18 arfersaneq-pingasut (16-3)
19 arfersaneq-sisamat (16-4)
20 marlunnik qulillit
--
Torsten
thomas t
> I stedet for at gætte kan man også bruge en ordbog:
Godt, du har een, når andre er øh, udfordrede.
> 1 ataaseq
> 2 marluk
> 3 pingasut
> 4 sisamat
> 5 tallimat
> 6 arfineq, arfinillit
> 7 arfineq-marluk (6-2)
> 8 arfineq-pingasut (6-3)
> 9 qulingiluat, qulaaluat, arfineq-sisamat (6-4)
> 10 qulit
> 11 aqqaneq, aqqanillit, isikkanillit
> 12 aqqaneq-marluk (11-2), isikkaneq-marluk (11-2)
> 13 aqqaneq-pingasut (11-3), isikkaneq-pingasut (11-3)
> 14 aqqaneq-sisamat (11-4), isikkaneq-sisamat (11-4)
> 15 aqqaneq-tallimat (11-5), sikkaneq-tallimat (11-5)
> 16 arfersanillit
> 17 arfersaneq-marluk (16-2)
> 18 arfersaneq-pingasut (16-3)
> 19 arfersaneq-sisamat (16-4)
> 20 marlunnik qulillit
Spøjst. En slags femtalssystem, sådan da, som "starter" ved 2.
Multiformerne ved 11 osv, er det kønsbøjning?
thomas t
thomas t
> 6 arfineq, arfinillit
> 7 arfineq-marluk (6-2)
> 8 arfineq-pingasut (6-3)
> 9 qulingiluat, qulaaluat, arfineq-sisamat (6-4)
Der er nogle af dem, der er temmelig sjove.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>> I stedet for at gætte kan man også bruge en ordbog:
>
> Godt, du har een, når andre er øh, udfordrede.
<http://www.oqaasileriffik.gl/dk/ordsamlinger.html>
> Spøjst. En slags femtalssystem, sådan da, som "starter" ved 2.
Man tæller åbenbart begge "endepunkter" (7 er 2 mere end 6).
Læg også mærke til "marlunnik qulillit" (20). Her kan man se de
samme rødder som i 2 og 10.
30 pingasunik qulillit
40 sisamanik qulillit
50 tallimanik qulillit
Der er også noget påfaldende ved et par af betegnelserne for 9.
Det ser jo ud til at roden i "qulit" (10) indgår.
> Multiformerne ved 11 osv, er det kønsbøjning?
Jeg kan ikke grønlandsk.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
news:2jdqloF...@uni-berlin.de
> thomas t skrev:
>> Spøjst. En slags femtalssystem, sådan da, som "starter" ved 2.
>
> Man tæller åbenbart begge "endepunkter" (7 er 2 mere end 6).
Det skifter efter 5. Det kunne tyde på fingertælling op til 5.
Hvad mon arfineq betyder, ud over seks?
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>>> Spøjst. En slags femtalssystem, sådan da, som "starter" ved 2.
>> Man tæller åbenbart begge "endepunkter" (7 er 2 mere end 6).
> Det skifter efter 5. Det kunne tyde på fingertælling op til 5.
> Hvad mon arfineq betyder, ud over seks?
Nu vil jeg selv gøre mig skyldig i noget gætteri. Jeg synes at
erindre at Henning Makholm engang nævnte at man i ældre tid i
Europa ikke regnede ét for et tal. Måske gør noget lignende sig
gældende i grønlandsk. I hvert fald skulle "ataaseq" ifølge
ordlisten også betyde (en) enkelt.
--
Torsten
Peter Græbe
> Det skifter efter 5. Det kunne tyde på fingertælling op til 5.
> Hvad mon arfineq betyder, ud over seks?
6 arfineq anden hånd
7 arfineq-mardluk anden hånd, to
8 arfineq-pingasut anden hånd, tre
... af med den ene kamik:
11 arkaneq første fod
12 arkaneq-mardluk første fod, to
13 arkaneq-pingasut første fod, tre
... og den anden kamik:
16 arfersaneq anden fod
17 arfersaneq-mardluk anden fod, to
18 arfersaneq-pingasut anden fod, tre
20 er arfersaneq-tatdlimat, dvs. anden fod, fem
Herefter tages næste person i brug ... og næste ...
(Efter Gullberg: Mathematics - From the Birth of Numbers)
--
Med venlig hilsen
Peter Græbe
Froggy
Hold da op, hvor smart - og faktisk super-logisk system, så passer det
altså ikke, det en eller anden engang har bildt mig ind, at man
oprindeligt kun skelnede mellem en og mange.
Men hvorfor udtaler grønlænderene så ikke tallene på grønlandsk,
hvis/når de har deres egne talord?
Helt personligt vil jeg til enhver tid nægte ethvert forsøg på at udtale
13 som det står her ovenfor - og slet ikke på jysk ;-)
Torsten Poulin
> Poul Erik Jørgensen skrev:
>> Det skifter efter 5. Det kunne tyde på fingertælling op til 5.
>> Hvad mon arfineq betyder, ud over seks?
> 6 arfineq anden hånd
> 7 arfineq-mardluk anden hånd, to
> 8 arfineq-pingasut anden hånd, tre
Hmm, "arfak" betyder "håndkant". "Hånd" hedder tilsyneladende
"assak".
> ... af med den ene kamik:
>
> 11 arkaneq første fod
> 12 arkaneq-mardluk første fod, to
> 13 arkaneq-pingasut første fod, tre
Og "fod" skulle ifølge Oqaasileriffik.gl hedde "isigak". Højst
forvirrende. Er vi mon på vildspor?
> ... og den anden kamik:
>
> 16 arfersaneq anden fod
> 17 arfersaneq-mardluk anden fod, to
> 18 arfersaneq-pingasut anden fod, tre
>
> 20 er arfersaneq-tatdlimat, dvs. anden fod, fem
Oqaasileriffik.gl-ordlisten har som nævnt "marluk", "tallimat" og
"aqqaneq" for 2, 5 og 11, men det er måske bare et spørgsmål om
gammel og ny retskrivning.
Mon ordlistens "marlunnik qulillit", "pingasunik qulillit",
"sisamanik qulillit" og "tallimanik qulillit" for 20, 30, 40 og
50 er nydannelser? De passer ikke så godt med det femtalssystem
der lader til at blive brugt for de små tal.
--
Torsten
David Rasmussen
>
> 6 arfineq anden hånd
> 7 arfineq-mardluk anden hånd, to
> 8 arfineq-pingasut anden hånd, tre
>
> ... af med den ene kamik:
>
> 11 arkaneq første fod
> 12 arkaneq-mardluk første fod, to
> 13 arkaneq-pingasut første fod, tre
>
> ... og den anden kamik:
>
> 16 arfersaneq anden fod
> 17 arfersaneq-mardluk anden fod, to
> 18 arfersaneq-pingasut anden fod, tre
>
> 20 er arfersaneq-tatdlimat, dvs. anden fod, fem
>
> Herefter tages næste person i brug ... og næste ...
>
Stort!
/David
Tom Wagner
"thomas t" <spam....@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:BCF7754E.18D31%spam....@pc.dk...
> Husker, min latinmentor engang anekdotisk besvarede et af mine spørgsmål
med
> "[den form eller sådan noget] er en rest af 'to-tal'". Husker ikke hvor,
men
> det var vist noget med, at man på endnu ældre latin for nogle bestemte ord
> (måske en form for tal, ordenstal evnt?) havde haft ental, to-tal og
> muligvis flere, før man nåede flertal.
Det var skam ikke kun i latin, at man havde total - også kaldet dualis.
En del navneord optræder jo ofte parvis.
Hilsen Tom
Rune Zedeler
> Jeg har en gammel farbror, som fortsat bruger udtrykket "halvtredje" om 250.
> Han er opvokset og bosat i Hurup, Thy.
???
Siger han så også "halvanden" om 150?
-Rune (undrende)
Rune Zedeler
> A7 udtales f.eks. syvogfems, mens 8F hedder fuldogfirs. Kronen på værket
> er FF: fuldoghalvots.
Øv, jeg troede kun, at det var mig, der havde fundet på det system.
Nå, sådan er det jo nok ofte... :-)
-Rune
PS: Hvorfor D = "grel"?
Ralph
news:cavo2q$vpf$1...@news.net.uni-c.dk...
>
> ???
> Siger han så også "halvanden" om 150?
Det gør jeg da.....halvanden hundrede!
--
venligst
Ralph
Rune Zedeler
>>Siger han så også "halvanden" om 150?
>
>
> Det gør jeg da.....halvanden hundrede!
Jans farbror sagde ikke "halvtredje hundrede" om 250. Han sagde
"halvtredje".
-Rune
Thomas Widmann
Man bør nok skelne mellem "rigtig" dualis og så diverse levn og
lignende. Eksempler på førstnævnte kan bl.a. stadig findes på sorbisk
(vendisk):
ja sym jeg er
ty sy du er
wón je han er
wona je hun er
wone je det er
mój smój vi to er
wój staj I to mænd er
wój stej I to er
wonaj staj de to mænd er
wonej stej de to er
my smy vi (flere end to) er
wy sće I (flere end to) er
woni su de mænd (flere end to) er
wone su de (flere end to) er
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om nordiske sprog: europa.linguas.germanic.nord ***
Thomas Widmann
> Nej, fems er selvfølgelig A0 - hvis man altså benytter det glimrende
> og meget underholdende system til at udtale hexadecimalt noterede tal
> som (den her fra gruppen kendte) Claus Tøndering i sin tid var med til
> at udtænke.
>
> A7 udtales f.eks. syvogfems, mens 8F hedder fuldogfirs. Kronen på
> værket er FF: fuldoghalvots.
Halvots? Det er da godt nok blevet kraftigt forkortet - jeg ville
have forventet _halvottends_ eller noget i den stil. For nu at tage
alle sekstenerne fra A0 til F0, ville jeg have forventet:
A0: femsindstyve -> fems
B0: halvsjettesindstyve -> halvsjets
C0: sekssindstyve -> ?seks (upraktisk sammenfald!)
D0: halvsyvendesindstyve -> halvsyvends
E0: syvsindstyve -> syvs
F0: halvottendesindstyve -> halvottends
Burde vi i øvrigt ikke rydde op i det danske talsystem og erstatte
_tredive_ og _fyrre_ med _halvands_ og _tos_? ;-)
Thomas Widmann
> Hold da op, hvor smart - og faktisk super-logisk system, så passer
> det altså ikke, det en eller anden engang har bildt mig ind, at man
> oprindeligt kun skelnede mellem en og mange.
Mener du grønlandsk eller sprog generelt?
Claus Tondering
> Man bør nok skelne mellem "rigtig" dualis og så diverse levn og
> lignende. Eksempler på førstnævnte kan bl.a. stadig findes på sorbisk
> (vendisk):
Er det danske ord "begge" et levn af en dualisform?
barnet = det barn
begge børnene = de to børn
alle børnene = de tre (fire, fem...) børn
Etymoligisk er det nok ikke en dualis, men anvendelsesmæssigt er det
vel.
--
Claus Tøndering
Claus Tondering
> Det gør jeg da.....halvanden hundrede!
Jeg siger ofter halvanden hundrede om 150, og det tager folk helt
naturligt; men hvis jeg siger halvanden tusinde om 1500, stirrer folk
på mig som om jeg er underlig.
Mystisk.
--
Claus Tøndering
Claus Tondering
> PS: Hvorfor D = "grel"?
Det fryder mit hjerte indeligt at mindet om det gamle udtalesystem
stadig lever!
Tallene A-F benævnes således:
A - dis (af fransk dix)
B - alf (af tysk Elf - og beslægtet med elverfolk)
C - dus (af dusin)
D - grel (fordi 13 er uheldig, hvilket gør tallet temmelig grelt.
Okay, jeg indrømmer at den er langt ude!)
E - præ (fordi vi næsten er færdige)
F - ful (af fuld - vi er færdige. Ful udtales i øvrigt som "fuld", ikke
som "fugl".)
Senere kommer så:
1A - disten
1B - alften
1C - dusten
1D - grelten
1E - præten
1F - fulten
Og længere oppe:
A0 - fems/femsindstyve
B0 - halvsjes/halvsjessindstyve (t'et i "sjette" assimileres væk
ligesom i halvfems)
C0 - ses/sessindtyve (burde naturligvis være seksindstyve, men det vil
blive forkortet til seks, og det dur jo ikke)
D0 - halvsyvs/halvsyvsindstyve
E0 - syvs/syvsindstyve
F0 - halvots/halvotsindstyve
Og altså:
1ACF3 - alften tusinde dus hundrede tre og halvots
--
Claus Tøndering