hvad er en starut?
><))))8> thomas schreiber
For eks. "Han er en lang starut".
Starut staves sandsynligvis anderledes :o)
--
På forhånd tak
Thomas Schreiber
-
Veni, Vidi, volo in domum redire - I came, I saw, I want to go home
David T. Metz
>
> For eks. "Han er en lang starut".
>
> Starut staves sandsynligvis anderledes :o)
Nej, det staves faktisk "starut". Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men det
betyder en mandlig person, som oftest en lidt "sær" en. Ordet kan slås op i
netordbogen:
http://netdob.asb.dk/netdob/index.html
Opslag:
http://netdob.asb.dk/netdob/FMPro?-Db=NetDOB.fp5&-Lay=Artikel&-Format=/netdob/searchresult.html&-Error=error.html&-Op=equals&SearchField=starut&-Max=5&-Sortfield=Lemma&-Sortfield=HomIDX&-Sortfield=PolIDX&-SortOrder=ascend&-Find
David
><))))8> thomas schreiber
det
> betyder en mandlig person, som oftest en lidt "sær" en. Ordet kan slås op
i
> netordbogen:
>
>
Øv!!! Jeg er små 2meter høj og er ofte blevet kaldet en starut! :o) Håber
det intet har med min personlighed at gøre, hehe.
Peter Loumann
>Hvad betyder det eller kommer det udtryk fra?
>For eks. "Han er en lang starut".
En fyr. NDO:
(neds.) en person som man ikke rigtig ved hvordan man skal betegne =
KANUT
måske polsk staruszek 'gammel fyr' (b) el. måske dannet af stabejs og
kanut
kanut: <- nedertysk karnute 'kammerat' <- frisisk karnütje egl.
'tornirisk, finke, lystig kammerat'
stabejs: <- muligvis afl. af forældet stabbe 'stavre' (b) el. <- lånt
fra tysk dialekt Strabanzer 'omstrejfer, lediggænger'
>Starut staves sandsynligvis anderledes :o)
Nej, det er rigtigt stavet.
--
hilsen pl
Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
Bjørn Jørvad
"><))))8> thomas schreiber" <NOSP...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:410526e1$0$35876$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Øv!!! Jeg er små 2meter høj og er ofte blevet kaldet en starut! :o) Håber
> det intet har med min personlighed at gøre, hehe.
I tidernes morgen var der et svensk knallert/scooter-mærke med navnet
Starut.
Om den så besynderlig ud, var specielt lang eller havde en speciel
personlighed, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
David T. Metz
> Øv!!! Jeg er små 2meter høj og er ofte blevet kaldet en starut! :o)
"En lang starut" er en fast vendning. Det "sære" er bare længden (dvs.
højden) på personen.
David
Bjørn Jørvad
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:41052a14$0$175$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> "En lang starut" er en fast vendning.
Hvor gammelt er ordet/udtrykket..?
Søren Hindsholm
> Veni, Vidi, volo in domum redire - I came, I saw, I want to go home
Dette er forfærdeligt latin. Skriv: "veni, vidi, domum redeam"
><))))8> thomas schreiber
"Søren Hindsholm" <hind...@mail1.stofanetREMOVEXXX.dk> wrote in message
news:410538f0$0$178$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
> ><))))8> thomas schreiber wrote:
>
>
> > Veni, Vidi, volo in domum redire - I came, I saw, I want to go home
>
> Dette er forfærdeligt latin. Skriv: "veni, vidi, domum redeam"
Kan du henvise til en side hvor der står noget om latin?
Bertel Lund Hansen
>"En lang starut" er en fast vendning. Det "sære" er bare længden (dvs.
>højden) på personen.
Jeg mener nu at en starut i sig selv er lang.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Søren Hindsholm" <hind...@mail1.stofanetREMOVEXXX.dk> wrote:
>>Dette er forfærdeligt latin. Skriv: "veni, vidi, domum redeam"
>Kan du henvise til en side hvor der står noget om latin?
Du kan evt. prøve <http://www.hindsholm.dk/soeren/latin/index.html> ;)
En grammatik finder du her:
<http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.04.0001;layout=;loc=;query=toc>
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
... som p.t. er på ferie i Kbh.
Ole Helms
<nosp...@lundhansen.dk> skrev:
>Jeg mener nu at en starut i sig selv er lang.
Også hvis det er en sær starut?
--
Venligst
Ole Helms
Bertel Lund Hansen
>>Jeg mener nu at en starut i sig selv er lang.
>Også hvis det er en sær starut?
Nej, sådan kan man sagtens sige.
Herluf Holdt, 3140
> "David T. Metz" skrev:
>> "En lang starut" er en fast vendning.
vendning :-)
> Hvor gammelt er ordet/udtrykket..?
Det troede jeg at jeg kunne komme med et bud på, men DEO
(Gyldendals Etym.) er lige så vag angående oprindelsen, som
den NDO Peter Loumann citerer fra længere nede i tråden.
(DEO nævner også: da. dial. /starus/).
Hvis det er rigtigt at det måske kommer fra polsk /staruch,
staruszek/; så kunne det måske være kommet med de polske
indvandrere nede på "sydhavsøerne"?
Da jeg i går aftes ville google efter "starut", endte det
med at jeg blev "fanget" af en sød novelle om en mærkelig
kat, som hed "Starut". Den kunne bl.a. finde kantareller.
(link i mit signaturfelt).
Er dansk mon ene om at bruge disse sjove ord:
starus, starut, stabejs, kanut og stavær?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
STARUT OG GULDGRAVEREN:
http://www.litteratursiden.dk/sw1898.asp
Søren Hindsholm
Min hjemmeside, som der så venligt er henvist til, er desværre nede for
tiden - vi leder efter et nyt webhotel.
Jeg kender ikke kurser her på nettet, men der findes en tysk bog der kan
hjælpe: Hermann Menge: Repetitorium der lateinischen Syntax und
Stilistik. ISBN 3-534-00135-4.
Det er ret svært at skrive bare nogenlunde korrekt latin. Den første
forudsætning er at være god til at læse det.
/Søren
David T. Metz
> David T. Metz skrev:
>
>> "En lang starut" er en fast vendning. Det "sære" er bare længden
>> (dvs. højden) på personen.
>
> Jeg mener nu at en starut i sig selv er lang.
Ja, hvis man fx siger "sikke en starut" så vil det nok blive opfattet som en
lang/høj en. Min fornemmelse er at det skyldes den faste vending (sic!), men
jeg ved intet om det.
David
Tina Wishart
> > Veni, Vidi, volo in domum redire - I came, I saw, I want to go home
>
> Dette er forfærdeligt latin. Skriv: "veni, vidi, domum redeam"
Veni, vidi, velcro - he came, he saw and he stuck around!
KH
Tina
Bjørn Jørvad
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4105da12$0$178$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> Det troede jeg at jeg kunne komme med et bud på, men DEO
> (Gyldendals Etym.) er lige så vag angående oprindelsen, som
> den NDO Peter Loumann citerer fra længere nede i tråden.
> (DEO nævner også: da. dial. /starus/).
Jeg har naturligvis selv forsøgt at søge på oprindelsen.
> Hvis det er rigtigt at det måske kommer fra polsk /staruch,
> staruszek/; så kunne det måske være kommet med de polske
> indvandrere nede på "sydhavsøerne"?
Jeg kan ikke finde ordet 'starut' i gamle fortællinger.
> Da jeg i går aftes ville google efter "starut", endte det
> med at jeg blev "fanget" af en sød novelle om en mærkelig
> kat, som hed "Starut". Den kunne bl.a. finde kantareller.
> (link i mit signaturfelt).
Den har jeg også fundet og læst.
> Er dansk mon ene om at bruge disse sjove ord:
> starus, starut, stabejs, kanut og stavær?
Jeg tror faktisk det er et 'billedord', altså noget som er dukket op fra
gadebilledet.
Derfor min "påstand" med den svenske scooter Starut. Svenskerne kender ikke
ordet knallert (oprindeligt).
Således kan 'starut' godt være affødt eks. i København som en 'sær svensker'
Herluf Holdt, 3140
> Derfor min "påstand" med den svenske scooter Starut.
Var den starut ikke pæredansk? (i hvert fald i 1956):
http://mo-ped.se/knallert/knallert.htm
Starut. Fabrikant: Fa. Star., Odense.Motor: BFC-fabrikat.
> Svenskerne kender ikke ordet knallert (oprindeligt).
Nej, de siger vist stadig "moped" (som tyskerne). Knallertkøreren
hedder en "mopedist". Og scooter staver de "skoter".
Torsten Poulin
> Bjørn Jørvad skrev:
>> Svenskerne kender ikke ordet knallert (oprindeligt).
> Nej, de siger vist stadig "moped" (som tyskerne).
> Knallertkøreren hedder en "mopedist".
Så vidt jeg er orienteret er "moped" endda dannet i svensk (af
"motor" og "pedal"). Det bliver i øvrigt også brugt i engelsk
hvor det udtales ['moU,ped] på standard amerikansk og ['m@U,ped]
på britisk RP (flertal ender på [-z]). Udtalen er bekvemt adskilt
fra præteritum af enstavelsesordet "(to) mope" (['moUpt] og ['m@Upt]).
Gad vidst om moped ikke er den mest udbredte betegnelse for
tingesten i verdens sprog?
--
Torsten
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Bjørn Jørvad skrev:
> > "David T. Metz" skrev:
> >> "En lang starut" er en fast vendning.
> vendning :-)
> Hvis det er rigtigt at det måske kommer fra polsk /staruch,
> staruszek/; så kunne det måske være kommet med de polske
> indvandrere nede på "sydhavsøerne"?
>
> Da jeg i går aftes ville google efter "starut", endte det
> med at jeg blev "fanget" af en sød novelle om en mærkelig
> kat, som hed "Starut". Den kunne bl.a. finde kantareller.
> (link i mit signaturfelt).
Det er sommetider de sjoveste ting man kan finde, når bare man
giver sig til at søge.
> Er dansk mon ene om at bruge disse sjove ord:
> starus, starut, stabejs, kanut og stavær?
Det var da noget sjovt jeg fandt hér ved at slå op i den tyske ordbog.
Stab-eisen = stangjern.
Er Kanut ikke det gamle engelske ord for Knud?
Stavær ... i synonymordbogen: "Vist afl. af nedertysk stan to were =
'gøre ståhej' egl. 'stå i vejen, gøre oprør'.
Hvis du vil have ord, der ligner starus og starut, så har man i
serb.kroatisk
stari = gammel, starac = gammel mand, starinka = gammel kvinde.
Ruth
><))))8> thomas schreiber
> serb.kroatisk
> stari = gammel, starac = gammel mand, starinka = gammel kvinde.
>
> Ruth
>
Håbe sku ikke jeg er blevet kaldt en gammel kvinde tidligere :o)
Poul Erik Jørgensen
news:ce5l5a$c7q$1...@news.cybercity.dk
> Er Kanut ikke det gamle engelske ord for Knud?
Snarere det latinske, hvor han kaldes Canutus. Derfra eller fra fransk Canut
stammer vel engelsk Canute.
Knud den Hellige hedder på fransk St. Canut, på latin Sanctus Canutus.
På Knuds tid havde englænderne i øvrigt ikke problemer med at sige kn.
Angelsakserne kaldte ham Cnût - som på dansk.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Poul Erik Jørgensen
news:9980a56.04072...@posting.google.com
> Veni, vidi, velcro - he came, he saw and he stuck around!
Deinde veni et vici - Jeg kom sĺ og sejrede.
PEJ
Bjørn Jørvad
KLIP
> Var den starut ikke pæredansk? (i hvert fald i 1956):
> http://mo-ped.se/knallert/knallert.htm
> Starut. Fabrikant: Fa. Star., Odense.Motor: BFC-fabrikat.
Nu begynder det at blive interessant.
Husqvarna lavede også en Starut:
http://mo-ped.se/knallert/knal56k5.htm
Bjørn Jørvad
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2mmqjjF...@uni-berlin.de...
KLIP
> Gad vidst om moped ikke er den mest udbredte betegnelse for
> tingesten i verdens sprog?
Det kan der måske være noget om.
Nederlænderne er lidt specielle her.
De kalder en knallert for en 'cykel der brummer' .
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
Thomas Widmann
> Det er ret svært at skrive bare nogenlunde korrekt latin. Den første
> forudsætning er at være god til at læse det.
Tjoh, det hjælper da. :-) Men jeg vil hævde, at det nok er mindst
lige så vigtigt at bruge et lærebogssystem, der sigter mod aktivt (og
ikke kun passivt) brug af latin.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om spillet Nomic: europa.rec.nomic ***
friheej
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> wrote in message
news:29uNc.27647$Vf.15...@news000.worldonline.dk...
> "Tina Wishart" <fri...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:9980a56.04072...@posting.google.com
> > Veni, vidi, velcro - he came, he saw and he stuck around!
>
PEJ
Kender du materialet "velcro"? Det var en vits!
KH
Tina
Thomas Thorsen
> > news:9980a56.04072...@posting.google.com
> > > Veni, vidi, velcro - he came, he saw and he stuck around!
> >
> > Deinde veni et vici - Jeg kom så og sejrede.
>
> PEJ
>
> Kender du materialet "velcro"? Det var en vits!
Det var Poul Eriks også.
--
Thomas Thorsen
friheej
"Thomas Thorsen" <use...@thomasFjernDettethorsen.dk> wrote in message
news:AAANc.27753$Vf.15...@news000.worldonline.dk...
LOL - jeg skulle vist have læst den ordentligt! Den er fesen ind på
lystavlen. Hold fast, hvor er jeg dum!
KH
Tina
Herluf Holdt, 3140
> Øv!!! Jeg er små 2meter høj og er ofte blevet kaldet en starut! :o)
D1 må være 13-1de i længd1.
> Håber det intet har med min personlighed at gøre, hehe.
Jeg tror mest det går på *længden*.
Så er du vel også blevet også drillet med udtryk som
"dit lange rær", eller - af lidt ældre mobbere - "dit lange
orangeaderør".
P.s.:
Det sidste udtryk stammer fra en sang med Dirch & Daimi:
"Hvem har du kysset i din gadedør"? (Flere ord i den sang
rimer på "gadedør").
--
Med v1lig hils1 Herluf Holdt
:-)
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Er Kanut ikke det gamle engelske ord for Knud?
> Snarere det latinske, hvor han kaldes Canutus. Derfra eller fra fransk
Canut
> stammer vel engelsk Canute.
> Knud den Hellige hedder på fransk St. Canut, på latin Sanctus Canutus.
>
> På Knuds tid havde englænderne i øvrigt ikke problemer med at sige kn.
> Angelsakserne kaldte ham Cnût - som på dansk.
Det var en fin forklaring på "kanut", så ved man da helt sikkert, hvor
det ord kommer fra.
I øvrigt mener jeg ikke at man dér hvor jeg kommer fra har brugt
starut som betegnelse for en der var specielt lang eller høj. Jeg har
bare hørt det som "sikke en starut" eller "han er en værre starut" helt
uden forbindelse til højden. Derimod har jeg altid hørt "det lange bængel"
og "den lange bængel" om en der var lang og tynd.
Ruth
David T. Metz
> Deinde veni et vici - Jeg kom så og sejrede.
Kom så, mangler der ikke et et komma?
David
Herluf Holdt, 3140
> I øvrigt mener jeg ikke at man dér hvor jeg kommer fra har brugt
> starut som betegnelse for en der var specielt lang eller høj. Jeg har
> bare hørt det som "sikke en starut" eller "han er en værre starut"
> helt uden forbindelse til højden. Derimod har jeg altid hørt "det
> lange bængel" og "den lange bængel" om en der var lang og tynd.
Ordet "bængel" kender jeg fra sønderjysk, men jeg har aldrig
hørt det i forbindelse med en lang, tynd dreng, kun 'en dreng'.
Når min far sagde "bengel", mente han en uopdragen knægt.
Og det er vist et ord som kommer fra tysk:
Der kleine Duden: Bengel, /der;/ -s, -, (umgangssprachlich)
-s, ([ungezogener] Junge; veraltet, noch landsschaftlich
für: Stock, Prügelholz).
Poul Erik Jørgensen
> I øvrigt mener jeg ikke at man dér hvor jeg kommer fra har brugt
> starut som betegnelse for en der var specielt lang eller høj. Jeg har
> bare hørt det som "sikke en starut" eller "han er en værre starut"
> helt uden forbindelse til højden. Derimod har jeg altid hørt "det
> lange bængel" og "den lange bængel" om en der var lang og tynd.
Jeg kender det heller ikke om en specielt høj person, men blot om en
smånegativ person i al almindelighed.
"Ham Peter, hva' er han for en starut" - hvor der ligger lidt mistænksomhed.
De følgende fra nettet:
"Du får selvfølgelig også lidt at vide om hvad jeg er for en starut" - hvor
jeg læser ordet som en art beskedenhed (jeg vil ikke bare sige lige med det
samme, at jeg er helt fantastisk).
Jeg havde ellers glædet mig til at se sådan en starut for første gang (her
er starut = havkat).
Ellers er det "sur starut", "kedelig starut", "en gammel starut som mig",
"en underlig leddeløs starut som mig", "en løjerlig starut" etc.
Der er kort sagt ikke meget der tyder på brugen starut = lang fyr (det er
vist mest mænd der er starutter).
Poul Erik Jørgensen
news:4106d3cc$0$35876$1472...@news.sunsite.dk
> Kender du materialet "velcro"?
Ja, det er latin og betyder "hænger i".
Petrus veramente in schola velchrat: Peter hænger rigtig i i skolen.
Poul Erik Jørgensen
friheej
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:4107604b$0$269$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Ruth Nielsen skrev:
> > I øvrigt mener jeg ikke at man dér hvor jeg kommer fra har brugt
> > starut som betegnelse for en der var specielt lang eller høj. Jeg har
> > bare hørt det som "sikke en starut" eller "han er en værre starut"
> > helt uden forbindelse til højden. Derimod har jeg altid hørt "det
> > lange bængel" og "den lange bængel" om en der var lang og tynd.
>
> Ordet "bængel" kender jeg fra sønderjysk, men jeg har aldrig
> hørt det i forbindelse med en lang, tynd dreng, kun 'en dreng'.
> Når min far sagde "bengel", mente han en uopdragen knægt.
> Og det er vist et ord som kommer fra tysk:
En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
KH
Tina
Henning Makholm
> Poul Erik Jørgensen wrote:
> > Deinde veni et vici - Jeg kom så og sejrede.
> Kom så, mangler der ikke et et komma?
Nej, ikke når de to hovedsætninger deler subjekt.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Herluf Holdt, 3140
> "David T. Metz" skrev:
>> Poul Erik Jørgensen wrote:
>>> Deinde veni et vici - Jeg kom så og sejrede.
>> Kom så, mangler der ikke et et komma?
> Nej, ikke når de to hovedsætninger deler subjekt.
Jeg troede at et komma efter 'så' var et opremsningskomma.
Jeg har aldrig lært latin, og jeg tror ikke at jeg har forstået
Poul Eriks vits endnu. Hvis ordet 'så' *ikke* er 'at se' i datid,
så har jeg måske forstået vitsen. Skær den venligst ud i pap
for mig.
--
'rluf :·) - som nu grunder over den vits på tredje døgn.
Bertel Lund Hansen
>>>> Deinde veni et vici - Jeg kom så og sejrede.
>Jeg troede at et komma efter 'så' var et opremsningskomma.
Den originale oversættelse skal kommateres sådan:
Jeg kom, så og sejrede. (tre verber opremset)
Vittigheden skal ikke have noget komma:
Jeg kom så (= derefter) og sejrede.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Jeg troede at et komma efter 'så' var et opremsningskomma.
> Den originale oversættelse skal kommateres sådan:
> Jeg kom, så og sejrede. (tre verber opremset)
> Vittigheden skal ikke have noget komma:
> Jeg kom så (= derefter) og sejrede.
Tak. Så forstod jeg vittigheden cirka samtidig med at jeg
læste at Tina forstod den. :-)
P.s.:
Er der et sted på nettet, hvor nogen har samlet alle disse
udtryk - både de 'rigtige' og de 'sjove'?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
"Vel er jeg ikke Cæsar og disse bølger ikke Rubicon;
men dog jeg siger: jacta est alea".
(vistnok sagt ved Tryggevælde Å af Christian IV)
Poul Erik Jørgensen
news:4108c176$0$247$edfa...@dread14.news.tele.dk
> Tak. Så forstod jeg vittigheden cirka samtidig med at jeg
> læste at Tina forstod den. :-)
Den egner sig bedst til at "siges". Den var fast vittighed da jeg gik i
gymnasiet.
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> "Vel er jeg ikke Cæsar og disse bølger ikke Rubicon;
> men dog jeg siger: jacta est alea".
> (vistnok sagt ved Tryggevælde Å af Christian IV)
Kan nogen så bekræfte eller afkræfte dette for mig: Jeg synes så
bestemt, jeg har hørt eller læst et sted at Christian IV stod ved
broen over Tryggevælde Å, løftede hånden og sagde:
"Og nu afsted til Højstrup!" Det kendte stednavn længere nede på
Stevns er vel Højerup, så - kan nogen sige, hvad det er jeg tager
fejl af?
Ruth
Torsten Poulin
> Kan nogen så bekræfte eller afkræfte dette for mig: Jeg synes
> så bestemt, jeg har hørt eller læst et sted at Christian IV
> stod ved broen over Tryggevælde Å, løftede hånden og sagde:
> "Og nu afsted til Højstrup!" Det kendte stednavn længere nede
> på Stevns er vel Højerup, så - kan nogen sige, hvad det er jeg
> tager fejl af?
Der er skam et Højstrup nede på Rødvigkanten. Se
<http://www.fixfaxe.dk/godser/hojstrup.htm>.
--
Torsten
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> "Vel er jeg ikke Cæsar og disse bølger ikke Rubicon;
>> men dog jeg siger: jacta est alea".
>> (vistnok sagt ved Tryggevælde Å af Christian IV)
> Kan nogen så bekræfte eller afkræfte dette for mig: Jeg synes så
> bestemt, jeg har hørt eller læst et sted at Christian IV stod ved
> broen over Tryggevælde Å, løftede hånden og sagde:
> "Og nu afsted til Højstrup!" Det kendte stednavn længere nede på
> Stevns er vel Højerup, så - kan nogen sige, hvad det er jeg tager
> fejl af?
Nu da Torsten har opklaret at det var godset Højstrup nær Rødvig,
som Christian IV var på vej til, kan jeg lige supplere med et link:
<
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi002_02.htm
>
Det handler mest om geologi, men det var faktisk der jeg fandt
mit citat om Tryggevælde Å. Det hele har vist også en del med
skuespillet "Elverhøj" og "Klintekongen" at gøre.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Tina Wishart
> Bertel Lund Hansen skrev:
> > Herluf Holdt, 3140 skrev:
> >> Jeg troede at et komma efter 'så' var et opremsningskomma.
>
> > Den originale oversættelse skal kommateres sådan:
> > Jeg kom, så og sejrede. (tre verber opremset)
> > Vittigheden skal ikke have noget komma:
> > Jeg kom så (= derefter) og sejrede.
>
> Tak. Så forstod jeg vittigheden cirka samtidig med at jeg
> læste at Tina forstod den. :-)
Herluf
Er vi så lige kloge, vi to?
KH
Tina
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" wrote:
>> Tak. Så forstod jeg vittigheden cirka samtidig med at jeg
>> læste at Tina forstod den. :-)
> Herluf
> Er vi så lige kloge, vi to?
Jeg tror helt sikkert at jeg er dummest. Jeg ved *ingenting*
om *alting*. Men herhjemme har jeg nogle gode opslagsværker,
en god søgemaskine og adgang til en god nyhedsgruppe.
Lad os håbe at en af obesedeltagerne (21. aug.) bidrager
med en god, lille "multiple-choise"-opgave, som vi alle kan
prøve at løse.
--
'rluf :·)
Poul Erik Jørgensen
news:4108ff0b$0$289$edfa...@dread14.news.tele.dk
> Det hele har vist også en del med
> skuespillet "Elverhøj" og "Klintekongen" at gøre.
Ja, det er det eneste sted hvor Chr. 4 har sagt dette.
Han efterligner i øvrigt Cæsar da denne skred over Rubicon. Da Chr. Firtal
ikke havde noget Rubicon, måtte han nøjes med Tryggevælde Å.
Kongen mælede: "Vel er jeg ikke Cæsar og vel er dette ikke Rubicon,
alligevel siger jeg: Terningerne er kastet".
Heibergs Elverhøj er vist fra 1828.
Poul Erik Jørgensen
Ruth Nielsen
"Torsten Poulin" skrev i en meddelelse
Ja og kort over hele Stevns og længere ned endda. Det var da en flot
hjemmeside. Den rakte langt ud over emnet. Sikke en gevinst jeg fik i
form af beretningen om fru Merthe og om Merthekilden. Min nevø
har for nylig købt Merthekildegaard nede ved Roholte - sådan ved
et slumpetræf, og nu opdager han lidt efter lidt, hvor meget historie,
der er ved det sted. Jeg har allerede søgt lidt om det på nettet, men
historien på din hjemmeside overgår langt alle de andre. Den er
farverig, så det forslår. Jeg glæder mig til at give den videre til ham.
Undskyld - det er ret off topic. Men bedst af alt, man ser at Højstrup
virkelig eksisterer - og endda tæt på Højerup.
Tak.
Ruth
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
Ja man bliver ligefrem klar over - på linket fra dig - at hele
klinteområdet har været fyldt med alskens koglerier, elverpiger
m.m. alle dem der kom længe før starutter, kanutter og stabejser.
Det var et par mægtig gode links både fra Torsten og dig.
> --
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> "Og nu afsted til Højstrup!"
Hi - jeg kan godt lide den signatur.
Ruth
>
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> Ja, det er det eneste sted hvor Chr. 4 har sagt dette.
> Han efterligner i øvrigt Cæsar da denne skred over Rubicon. Da Chr. Firtal
> ikke havde noget Rubicon, måtte han nøjes med Tryggevælde Å.
> Kongen mælede: "Vel er jeg ikke Cæsar og vel er dette ikke Rubicon,
> alligevel siger jeg: Terningerne er kastet".
>
> Heibergs Elverhøj er vist fra 1828.
Ja, den udkom 1828, står der i mit leksikon. (Jeg troede ikke man talte
om at teaterstykker udkom.) Mon ikke Heiberg har vidst, hvordan den
stakkels lille Chr.4 terpede latin, så det næsten blev banket ind i hovedet
på ham. Det er klart Chr.4 må have vidst temmelig meget om, hvad Cæsar
både sagde og gjorde.
Og så _har_ han altså også sagt: "Nu afsted til Højstrup." Det var da
rart at få det på plads.
Og i parentes:
(Jeg ser lige at samme Heiberg m.m.a. også har skrevet en vaudeville
eller et teaterstykke, som hed: "Kjøge Huskors". Jeg har altid troet,
at når man talte om "Køge huskors", så talte man om et fænomen i
lighed med "Fanden er løs i Laksegade" og deslige. Men det var måske
også et fænomen, som eksisterede før før Heiberg skrev om det?)
Ruth
Herluf Holdt, 3140
> Og i parentes:
>
> (Jeg ser lige at samme Heiberg m.m.a. også har skrevet en vaudeville
> eller et teaterstykke, som hed: "Kjøge Huskors". Jeg har altid troet,
> at når man talte om "Køge huskors", så talte man om et fænomen i
> lighed med "Fanden er løs i Laksegade" og deslige. Men det var måske
> også et fænomen, som eksisterede før før Heiberg skrev om det?)
Det synes jeg der var noget om fornylig i DRP1's "Spørgehjørnet".
Jeg fandt det her:
Er der en sammenhæng mellem "Køge høns" og "Køge huskors"?
Hvor stammer udtrykket "O Gud, O Gud. I Kjøge!" fra?
Link:
>
http://www.dr.dk/p1/sporgehjornet/arkiv.asp?action=showarticle&id=30205
>
Og her er et andet link:
http://www.koegearkiv.dk/vis_hvornaar.asp?KatID=34
Køge Huskors - 1612
Den første af de anklagede i hekseprocessen "Kiøge Huus Kaars",
Johanne Thomes blev kendt skyldig og brændt . I alt blev mindst
15 kvinder dømt til bålet i denne hekseproces. Det lykkedes én,
Woldborg Bødkers, som også var dømt til bålet, at flygte. To
andre tog livet af sig, inden sagen mod dem blev afsluttet.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- nu er det måske mere historie end sprog
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
Tak for dem begge. Ja, du har ret - nu er det gået over i historie. Hvis
jeg vil spørge om mere, når jeg har læst de to links, spørger jeg i
historie-gruppen.
Ruth
friheej
> Tina Wishart skrev:
> > "Herluf Holdt, 3140" wrote:
> >> Tak. Så forstod jeg vittigheden cirka samtidig med at jeg
> >> læste at Tina forstod den. :-)
>
> > Herluf
> > Er vi så lige kloge, vi to?
>
> Jeg tror helt sikkert at jeg er dummest. Jeg ved *ingenting*
> om *alting*. Men herhjemme har jeg nogle gode opslagsværker,
> en god søgemaskine og adgang til en god nyhedsgruppe.
Da jeg var barn, skrev min dansklærer i min poesibog: "At vide hvor man får
besked, er mere værd end det man ved". Det har jeg rettet mig efter lige
siden. Noget nyttigt lærte jeg da i skolen.
> Lad os håbe at en af obesedeltagerne (21. aug.) bidrager
> med en god, lille "multiple-choise"-opgave, som vi alle kan
> prøve at løse.
Hmmm... er det så vi kan afgøre, en gang for alle, lige præcis hvem der er
dummest, eller bare mest langsomtopfattende? ;o)
> 'rluf :·)
(I saw that!)
KH
Tina
Herluf Holdt, 3140
> Da jeg var barn, skrev min dansklærer i min poesibog: "At vide hvor
> man får besked, er mere værd end det man ved". Det har jeg rettet
> mig efter lige siden. Noget nyttigt lærte jeg da i skolen.
Det var vist en klog dansklærer med en klog elev.
>> Lad os håbe at en af obesedeltagerne (21. aug.) bidrager
>> med en god, lille "multiple-choise"-opgave, som vi alle kan
>> prøve at løse.
> Hmmm... er det så vi kan afgøre, en gang for alle, lige præcis
> hvem der er dummest, eller bare mest langsomtopfattende? ;o)
Det kan jeg slet ikke overskue at tage stilling til. Hvis én gider
lave sådan en opgave, vil jeg gøre mit bedste og overlade det
til opgavestilleren at bedømme, hvor ringe jeg så klarede det.
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Arne H. Wilstrup
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2mu9uaF...@uni-berlin.de...
> Ruth Nielsen skrev:
> > Torsten Poulin skrev:
>
> >> Der er skam et Højstrup nede på Rødvigkanten. Se
> >> <http://www.fixfaxe.dk/godser/hojstrup.htm>.
javist eksisterer det da- der var i mange år feriekoloni for børn fra
Frederiksberg kommune (i København) -jeg har selv været der.
--
ahw
Torsten Poulin
> javist eksisterer det da- der var i mange år feriekoloni for
> børn fra Frederiksberg kommune (i København)
Har vi mere end én Frederiksberg kommune her til lands?
--
Torsten, der dukker sig og løber ...
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup skrev:
>
> > javist eksisterer det da- der var i mange år feriekoloni for
> > børn fra Frederiksberg kommune (i København)
>
> Har vi mere end én Frederiksberg kommune her til lands?
ja, jeg ventede (og håbede på det spørgsmål) vi har et Frederiksberg ved
Sorø - og svjh. også et andet sted på Sjælland, men her er jeg ikke sikker.
Når vi taler om Højstrup og jeg siger at børn fra Frederiksberg kommune (i
København) kom der, så var det for ikke at man skulle tro at det også var
Frederiksberg ved Sorø (som nok rettelig ligger i Sorø kommune), man sendte
børn afsted fra, selvom det ville have været lige så oplagt, afstanden taget
i betragtning.
Det ville naturligvis være tilstrækkeligt at skrive Frederiksberg kommune,
men for at undgå al tvivl, og for at være så præcis som mulig, hvilket jeg
jo har lært at man skal være her i denne gruppe, så ville jeg med min
parentes angive at det ikke var Sorø, jeg tænkte på - og så naturligvis også
lidt for at se om folk som dig faldt i vandet :-)
> --
Arne, der dukker sig og løber ...
Torsten Poulin
> Det ville naturligvis være tilstrækkeligt at skrive
> Frederiksberg kommune, men for at undgå al tvivl, og for at
> være så præcis som mulig, hvilket jeg jo har lært at man skal
> være her i denne gruppe, så ville jeg med min parentes angive
> at det ikke var Sorø, jeg tænkte på - og så naturligvis også
> lidt for at se om folk som dig faldt i vandet :-)
Jeg faldt ingen steder. Frederiksberg ved Sorø lægger jo ikke
navn til nogen kommune (som du jo også skrev senere). Jeg
drillede dig bare med din overspecificering fordi den morede mig.
Præcision er godt, men det kan overgøres.
--
Torsten
Peter Loumann
>Præcision er godt, men det kan overgøres.
"Overgøre"? Findes det ord?
--
hilsen pll (peloda hos tiscali her i landet)
Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
Torsten Poulin
> "Overgøre"? Findes det ord?
For mig gør det. Jeg tror dog ikke at man kan finde det i
ordbøgerne.
--
Torsten
Bjørn Jørvad
KLIP
> > "Overgøre"? Findes det ord?
>
> For mig gør det. Jeg tror dog ikke at man kan finde det i
> ordbøgerne.
Det at 'overdrive' er vel også gået af mode.
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
Torsten Poulin
>>> "Overgøre"? Findes det ord?
>
>> For mig gør det. Jeg tror dog ikke at man kan finde det i
>> ordbøgerne.
> Det at 'overdrive' er vel også gået af mode.
Det er vist en overdrivelse.
--
Torsten
Bjørn Jørvad
KLIP
> >>> "Overgøre"? Findes det ord?
> >
> >> For mig gør det. Jeg tror dog ikke at man kan finde det i
> >> ordbøgerne.
>
> > Det at 'overdrive' er vel også gået af mode.
>
> Det er vist en overdrivelse.
Nu er vi da ude på overdrevet.
David T. Metz
Inspireret af (eng) "overdo"?
David
Bjørn Jørvad
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:410e3d07$0$171$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> >> "Overgøre"? Findes det ord?
> >
> > For mig gør det. Jeg tror dog ikke at man kan finde det i
> > ordbøgerne.
>
> Inspireret af (eng) "overdo"?
Ikke at forglemme "overkill"..?
Torsten Poulin
> Inspireret af (eng) "overdo"?
Vi går nok ikke for vidt ved at sige at det nok ikke er spor
utænkeligt.
--
Torsten
Karin Trabolt
> Vi går nok ikke for vidt ved at sige at det nok ikke er spor
> utænkeligt.
Næppe, men kunne vi så ikke bare lade det blive ved tanken!
Karin Trabolt
Torsten Poulin
> Torsten Poulin wrote:
Hvorfor det? Det er da et interessant spørgsmål.
--
Torsten
Karin Trabolt
>> Næppe, men kunne vi så ikke bare lade det blive ved tanken!
> Hvorfor det? Det er da et interessant spørgsmål.
Enig.
Men jeg tænkte på brugen af ordet "overgøre".
Karin Trabolt
Froggy
> > Ordet "bængel" kender jeg fra sønderjysk, men jeg har aldrig
> > hørt det i forbindelse med en lang, tynd dreng, kun 'en dreng'.
> > Når min far sagde "bengel", mente han en uopdragen knægt.
> > Og det er vist et ord som kommer fra tysk:
Den betydning har jeg aldrig hørt før.
> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
Osse i mine ...
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Froggy
>
> I øvrigt mener jeg ikke at man dér hvor jeg kommer fra har brugt
> starut som betegnelse for en der var specielt lang eller høj. Jeg har
> bare hørt det som "sikke en starut" eller "han er en værre starut"
helt
> uden forbindelse til højden.
Jeps, en starut er bare en stabejs ;-)
Derimod har jeg altid hørt "det lange bængel"
> og "den lange bængel" om en der var lang og tynd.
Nemlig - sådan en fyr der "ser italiensk ud" med korte ærmer og korte
bukser (så hænger der nemlig spaghetti ud af h.h.v. ærmer og bukseben).
Herluf Holdt, 3140
> "friheej" skrev:
>> "Herluf Holdt, 3140" wrote:
>>> Ordet "bængel" kender jeg fra sønderjysk, men jeg har aldrig
>>> hørt det i forbindelse med en lang, tynd dreng, kun 'en dreng'.
>>> Når min far sagde "bengel", mente han en uopdragen knægt.
> Den betydning har jeg aldrig hørt før.
>> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
> Osse i mine ...
Hør nu her: Bengel kommer fra tysk og betyder:
en lømmel eller en slubbert iflg NDO. Og iflg. Gyldendals
tysk-dansk ordbog (11. udg. 3. oplag, 1984) betyder det:
(i daglig tale, figurativt) laban; fyr.
Tidligere har jeg citeret fra min nyerhvervede "Kleine Duden":
(umgangssprachlich) -s, ([ungezogener] Junge; - altså en
uopdragen knægt.
Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
og tyndt?
:-)
Peter Loumann
>Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
>ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr.
Og det vil jeg heller ikke.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Froggy
> Froggy skrev:
>> "friheej" skrev:
.....
>> Den betydning har jeg aldrig hørt før.
>>> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
>
>> Osse i mine ...
>
> Hør nu her: Bengel kommer fra tysk og betyder:
> en lømmel eller en slubbert iflg NDO. Og iflg. Gyldendals
> tysk-dansk ordbog (11. udg. 3. oplag, 1984) betyder det:
> (i daglig tale, figurativt) laban; fyr.
>
> Tidligere har jeg citeret fra min nyerhvervede "Kleine Duden":
> (umgangssprachlich) -s, ([ungezogener] Junge; - altså en
> uopdragen knægt.
Selvom det betyder uopdragen på tysk er det jo ikke ensbetydende med, at
det pr. definition skal betyde det samme på dansk - eller at det ikke
kan ha' dialektforskydninger her i landet.
> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
> og tyndt?
> :-)
Nixen, bixen ;-)
- jeg har også set i NDO - det *lyder* bare ikke sådan for mig - jeg har
altid hørt/opfattet det som lang og tynd - og et hurtigt kik på Google
(søgning på dansk gir 190 hits, men en masse med navnet "Bengel" skal
sorteres fra) fortæller mig da også at jeg ikke er helt alene ...
Småklip:
... og nu dukkede der så en lang bengel af en teenager op ...
... Og den anden en lang knoglet bengel. ...
Der dukker også en enkelt norsk-sproget side op:
... Hvis du ser en 185cm høy bengel med "kåttiser" og BFGoodrich T-trøye
...
Og en par små pudsige, der vist, så vidt jeg kan se, giver både dig or
ordbogen ret:
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=fastingepigrammera5
og www.kalliope.org/digt.pl?longdid=baggesen2002112628
http://www.leksikon.org/art.php?n=3710 - i afsnittet: "Vi sender en
lærer ned på Skt. Hans". Det ser ud til at være en ret sjov livshistorie
(link er gemt til senere nærlæsning). - Det er fantastisk, hvad man
"falder over", når man 'Googler' ;-)
- men på:
http://www.geltzer.dk/tingbog/slav65.php (pkt. 29b) må det vel betyde
"stok" (eller "knippel"), hvilket jo også er en lang tynd tingest, hmmm
... måske er det derfor, at ordet også opfattes og benyttes i den
betydning.
De 3 eksempler, der gi'r NDO, dig og 'pl' ret, er dog alle ret gamle
tekster - de 3 nyere tekster er det jo netop "lang, knoglet, høy ..."
(det står altså 3-3 <fniiis>) - det er lidt underligt med det ord ...
- mon man kan være en benglet bengel?
Froggy
[klip]
> Enig.
> Men jeg tænkte på brugen af ordet "overgøre".
Det lyder faktisk som noget en hund (med uopdragen ejermand) gør på
fortovet ...
Froggy
[klip]
> Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
- tak for en hårdt tiltrængt 'griner' ;-)
Froggy
> Froggy skrev:
>> "friheej" skrev:
.....
>>> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
>
>> Osse i mine ...
>
> Hør nu her: Bengel kommer fra tysk og betyder:
> en lømmel eller en slubbert iflg NDO. Og iflg. Gyldendals
> tysk-dansk ordbog (11. udg. 3. oplag, 1984) betyder det:
> (i daglig tale, figurativt) laban; fyr.
>
> Tidligere har jeg citeret fra min nyerhvervede "Kleine Duden":
> (umgangssprachlich) -s, ([ungezogener] Junge; - altså en
> uopdragen knægt.
Selvom det betyder uopdragen på tysk er det jo ikke ensbetydende med, at
det pr. definition skal betyde det samme på dansk - eller at det ikke
kan ha' dialektforskydninger her i landet.
> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
> og tyndt?
> :-)
Nixen, bixen ;-)
- eller en bænglet bengel - en benglet bængel ...
Google gi'r tilsyneladende resultatet 3-1 til 'pigeholdet' på "bængel"
Froggy
> Froggy skrev:
>> "friheej" skrev:
.....
>>> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
>
>> Osse i mine ...
>
> Hør nu her: Bengel kommer fra tysk og betyder:
> en lømmel eller en slubbert iflg NDO. Og iflg. Gyldendals
> tysk-dansk ordbog (11. udg. 3. oplag, 1984) betyder det:
> (i daglig tale, figurativt) laban; fyr.
>
> Tidligere har jeg citeret fra min nyerhvervede "Kleine Duden":
> (umgangssprachlich) -s, ([ungezogener] Junge; - altså en
> uopdragen knægt.
Selvom det betyder uopdragen på tysk er det jo ikke ensbetydende med, at
det pr. definition skal betyde det samme på dansk - eller at det ikke
kan ha' dialektforskydninger her i landet.
> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
> og tyndt?
> :-)
Nixen, bixen ;-)
--
Froggy
> Froggy skrev:
>> "friheej" skrev:
.....
>>> En bængel er både lang og mager - i mine øjne.
>
>> Osse i mine ...
>
> Hør nu her: Bengel kommer fra tysk og betyder:
> en lømmel eller en slubbert iflg NDO. Og iflg. Gyldendals
> tysk-dansk ordbog (11. udg. 3. oplag, 1984) betyder det:
> (i daglig tale, figurativt) laban; fyr.
>
> Tidligere har jeg citeret fra min nyerhvervede "Kleine Duden":
> (umgangssprachlich) -s, ([ungezogener] Junge; - altså en
> uopdragen knægt.
Selvom det betyder uopdragen på tysk er det jo ikke ensbetydende med, at
det pr. definition skal betyde det samme på dansk - eller at det ikke
kan ha' dialektforskydninger her i landet.
> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
> og tyndt?
> :-)
Nixen, bixen ;-)
--
Poul B
> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
> og tyndt?
> :-)
Et vildt gæt: Kan der være tale om påvirkning fra ordet "stængel"?
--
Poul
Herluf Holdt, 3140
>> ["bengel"]
>> Mon ikke I tænker på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller
>> noget andet langt og tyndt?
> Et vildt gæt: Kan der være tale om påvirkning fra ordet "stængel"?
Det har jeg også tænkt, men turde knap nok foreslå det. Forresten
synes jeg at det er ulogisk at det skulle være nødvendigt at sige
en *lang* bængel, hvis den betydning skulle være indbygget i ordet
bængel.
--
'rluf :·) - andre udtryk:
Dit lange rær - Dit lange stavær
Poul B
>>> ["bengel"]
>>> Mon ikke I tænker på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller
>>> noget andet langt og tyndt?
>
>> Et vildt gæt: Kan der være tale om påvirkning fra ordet "stængel"?
>
> Det har jeg også tænkt, men turde knap nok foreslå det. Forresten
> synes jeg at det er ulogisk at det skulle være nødvendigt at sige
> en *lang* bængel, hvis den betydning skulle være indbygget i ordet
> bængel.
Ikke nødvendigvis. Det kunne være brugt som et forstærkende ord.
--
Poul
Froggy
>>> Et vildt gæt: Kan der være tale om påvirkning fra ordet "stængel"?
Nærmere fra den engelske betydning af "bengel" (se nederst).
- måske er afarten "bængel" en 'gensplejsning' af "bengel' og "stængel",
den står imidlertid ikke i nogle af mine ordbøger.
>> Det har jeg også tænkt, men turde knap nok foreslå det. Forresten
>> synes jeg at det er ulogisk at det skulle være nødvendigt at sige
>> en *lang* bængel, hvis den betydning skulle være indbygget i ordet
>> bængel.
>
> Ikke nødvendigvis. Det kunne være brugt som et forstærkende ord.
Det er jo netop nødvendigt at forstærke hvis det kommer af "stok" eller
"knippel".
Ref. NDO:
bengel [ -bæ^'%l ] subst. -en (el. benglen), bengler, benglerne
1. (ældre) = LØMMEL ! af tysk Bengel 'laban, fyr' _egl. 'stok, knippel'_
afl. af nedertysk bangen 'banke, hamre, slå'
Froggy
Froggy
Froggy
[klip]
> - eller en bænglet bengel - en benglet bængel ...
> Google gi'r tilsyneladende resultatet 3-1 til 'pigeholdet' på "bængel"
- min maskine gik helt i 'spåner' ...
- jeg kan se, at mit indlæg er kommet et par gange - jeg kan ikke slette
den sidste dublet, sorry.
Froggy
> Froggy skrev:
>
>> Peter Loumann wrote:
>> [klip]
>>> Søger et tilbud på 12 kg ståluld. Jeg vil strikke mig en cykel.
>>
>> - tak for en hårdt tiltrængt 'griner' ;-)
>
> bruge dem til en rustning.
Jo, den kendte jeg også - men pls variant er jo nærmest genial ;-)
Herluf Holdt, 3140
> Nærmere fra den engelske betydning af "bengel" (se nederst).
Æhh, hvor ser du noget med engelsk? - 'egl.' betyder vist egentlig.
> Ref. NDO:
> bengel [ -bæ^'%l ] subst. -en (el. benglen), bengler, benglerne
> 1. (ældre) = LØMMEL ! af tysk Bengel 'laban, fyr' _egl. 'stok,
> knippel'_ afl. af nedertysk bangen 'banke, hamre, slå'
I gamle dage gav man vel en laban smæk med stokken :-)
Labanagtig hedder forresten 'flegelhaft' eller 'bengelhaft' på tysk.
--
'rluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Jo, den kendte jeg også - men pls variant er jo nærmest genial ;-)
Ja.
Jeg cykler kun på aluminium.
Gad vide om jeg skal til at nørkle med øldåser eller sådan noget?
--
'rluf :·)
Froggy
Bertel Lund Hansen
>Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
>ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
>på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
>og tyndt?
Jeg tænker på en "stængel" ved ordet "stængel" og har aldrig før
nu spekuleret på etymologien.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Froggy
> Froggy skrev:
>
> Æhh, hvor ser du noget med engelsk? - 'egl.' betyder vist egentlig.
Varmeflimmer ... selvfølgelig (nu fik vi helt uden obese-konkurrence
afgjort, hvem der er dummest).
>> ...
> I gamle dage gav man vel en laban smæk med stokken :-)
Jeps, og politiet måtte banke en lømmel med kniplen ;-)
Hvilket får mig til at 'spekumlere' over, hvor 'Knippelsbro' egentlig
har fået sit navn fra ...
Ole Andersen
> Hvilket får mig til at 'spekumlere' over, hvor 'Knippelsbro' egentlig
> har fået sit navn fra ...
Bromester Hans Knip.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #8: In both internetworked markets and among intranetworked
employees, people are speaking to each other in a powerful new way.
- Cluetrain Manifesto
Froggy
Husholdningsstaniol = alufolie, ca. 28 g pr. m2 - det har den store
fordel, at det ikke ruster som ståluld ;-)
Rent faktisk tror jeg det er lettere at hækle en cykel, end det er at
strikke den (man kan ikke købe rundpinde, der er korte nok til de tynde
rør).
Froggy
> Froggy wrote:
>
>> Hvilket får mig til at 'spekumlere' over, hvor 'Knippelsbro' egentlig
>> har fået sit navn fra ...
>
> Bromester Hans Knip.
Det var et knippehurtigt svar - Takker!
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Froggy skrev:
>>> Noget vrøvl ...
>> Æhh, hvor ser du noget med engelsk? - 'egl.' betyder vist egentlig.
> Varmeflimmer ... selvfølgelig (nu fik vi helt uden obese-konkurrence
> afgjort, hvem der er dummest).
Så er det nok ikke værre. Nu må du love os at få skaffet en
sommerhusnøgle&lagenudleveringsafløser til Obese 6 næste år.
Hvis ikke, kommer vi alle til Fjands Halvø.
>> I gamle dage gav man vel en laban smæk med stokken :-)
> Jeps, og politiet måtte banke en lømmel med kniplen ;-)
> Hvilket får mig til at 'spekumlere' over, hvor 'Knippelsbro' egentlig
> har fået sit navn fra ...
Det svar er nemt. Navnet skyldes Hans Knip, som var bromester
fra 1641. Den kaldtes da Knippensbro, og senere fra begyndelsen
af 1800-tallet /Knippelsbro/.
--
'rluf :·)
Ole Andersen
> Husholdningsstaniol = alufolie, ca. 28 g pr. m2 - det har den store
> fordel, at det ikke ruster som ståluld ;-)
Der er vel også juletræets lametta - det er i forvejen i tråde.
Froggy
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Ingen af disse 3 ordbøger, samt min afdøde far, vil/ville kendes
>> ved at en "bengel" er en lang og tynd fyr. Mon ikke I tænker
>> på en "bønnestage" et "orangeaderør" eller noget andet langt
>> og tyndt?
>
> Jeg tænker på en "stængel" ved ordet "stængel" og har aldrig før
> nu spekuleret på etymologien.
Da en stængel ikke er en bengel
men diminutiv til stang
må en stængel jo være en lille lang.
En rigtig bønnestage
kan vokse over byens tage,
og synonymet 'orangaderør'
kom fra samme mund som 'gadedør'.
Varmekuller - or what?