Ny betydning af 'besnærende'?
Herman Persson
Sakset fra Politiken:
�Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal. Indk�bsordningen skulle
ikke v�re besn�rende for institutionerne. Den skulle give en besparelse. Men
det viser sig �benbart, at det er det modsatte, der sker�, siger han til
Newspaq.
--
Hilsen Herman.
Mr.ManH�Smail.dk
Overs�t det f�r snabel til dansk.
Bertel Lund Hansen
> »Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal. Indkøbsordningen skulle
> ikke være besnærende for institutionerne. Den skulle give en besparelse. Men
> det viser sig åbenbart, at det er det modsatte, der sker«, siger han til
> Newspaq.
Det hedder "snærende" eller "begrænsende" (som du godt vidste).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul E. Jørgensen
news:4b981339$0$56777$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Sakset fra Politiken:
>
> �Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal. Indk�bsordningen
> skulle ikke v�re besn�rende for institutionerne.
Gl�d dig over at de ikke skulle v�re besnerrende ;-)
--
Poul E. J�rgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Herman Persson
"Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i en
meddelelse news:fhhhp5hmvple7k46v...@news.stofanet.dk...
> Herman Persson skrev:
>
>> »Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal. Indkøbsordningen
>> skulle
>> ikke være besnærende for institutionerne. Den skulle give en besparelse.
>> Men
>> det viser sig åbenbart, at det er det modsatte, der sker«, siger han til
>> Newspaq.
>
> Det hedder "snærende" eller "begrænsende" (som du godt vidste).
Næh, jeg vidste det ikke - helt ;-)
I min omgang med unge mennesker er jeg forsigtig med pendulord og kan
sagtens forestille mig unge kvinder bruge udtrykket besnærnede om for stramt
tøj.
Sjovt at følge sprogets udvikling: De unge mænd er begyndt at snakke om
svedige biler.
--
Hilsen Herman.
Mr.ManHÅSmail.dk
Oversæt det før snabel til dansk.
Philip Nunnegaard
> Sjovt at følge sprogets udvikling: De unge mænd er begyndt at snakke om
> svedige biler.
Jeg *tror* allerede at jeg mødte den betydning af "svedig" i 1998, da en
studievært på P3 annoncerede et stykke "svedig RnB".
Dengang troede jeg så bare at han mente at det var noget med nogle mænd
der svedte, for det var cirka hvad jeg associerede med den skod-genre.
Vi var dog langt oppe i 00'erne, før jeg fangede at det bare betød
"fedt" eller "lækkert".
--
Philip - kører i en stor svedig rød/gul bil på arbejde - med et svedigt
skilt: "2A"
Per Vadmand
> "Bertel Lund Hansen" <splittemi...@lundhansen.dk> skrev i en
> meddelelse news:fhhhp5hmvple7k46v...@news.stofanet.dk...
>> Herman Persson skrev:
>>
>>> �Det kom som et chok for mig, da jeg fik de her tal.
>>> ikke v�re besn�rende for institutionerne. Den skulle give en
>>> besparelse. Men
>>> det viser sig �benbart, at det er det modsatte, der sker�, siger
>>> han til Newspaq.
>>
>> Det hedder "sn�rende" eller "begr�nsende" (som du godt vidste).
>
> N�h, jeg vidste det ikke - helt ;-)
>
> I min omgang med unge mennesker er jeg forsigtig med pendulord og kan
> stramt t�j.
> Sjovt at f�lge sprogets udvikling: De unge m�nd er begyndt at snakke
> om svedige biler.
Ak ja - i gamle dage rettede man de unges sprogfejl. Nu kalder man fejlene
"pendulord".
Per V
--
L�s om "mit liv som fugl" p� bogguide her:
http://www.bogguide.dk/meninger.asp?_unr=1526340.
Bertel Lund Hansen
> Ak ja - i gamle dage rettede man de unges sprogfejl. Nu kalder man fejlene
> "pendulord".
I gamle dage opdagede eliten slet ikke hvad almindelige unge
mennesker gik og sagde.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> Ak ja - i gamle dage rettede man de unges sprogfejl. Nu kalder man
>> fejlene "pendulord".
>
> I gamle dage opdagede eliten slet ikke hvad almindelige unge
> mennesker gik og sagde.
Jeg taler om ganske almindelige børn og ganske almindelige skolelærere.
Og jeg mener helt seriøst, at enhver tendens til "pendulord" bør bekæmpes og
rettes i den almindelige gensidige forståelses navn. At ords betydning
gradvis kan skride, er én ting, men at et ord kan betyde stik modsatte ting,
så man må kende den talendes/skrivendes alder for at forstå meningen, er en
unødig besværliggørelse af hverdagen.
Per V
--
Læs om "mit liv som fugl" på bogguide her:
http://www.bogguide.dk/meninger.asp?_unr=1526340.
Philip Nunnegaard
> Jeg taler om ganske almindelige børn og ganske almindelige skolelærere.
> Og jeg mener helt seriøst, at enhver tendens til "pendulord" bør bekæmpes og
> rettes i den almindelige gensidige forståelses navn.
Jeg ved ikke hvordan det er i dag, men i min barndom (i 1970'erne og
begyndelsen af 1980'erne) blev vi unger da rettet på konstant af de
voksne omkring os, hvis de mente at vi brugte et ord eller udtryk forkert.
Jeg kan dårligt tro at der er sket det store skred på den kant, fra jeg
gik ud af folkeskolen i 1984 til i dag.
Noget andet er så slang.
Den tidligere nævnte betydning af "svedig" opfatter jeg mere som slang
end som pendulord.
Måske sker der bare det at et slangudtryk, uden at vi opdager det før
det er "for sent", går hen og bliver så etableret at det regnes for
normal betydning.
Det kan nu ikke få mig til at gå agurk.
--
Philip - http://www.chartbase.dk | http://www.hitsurf.dk
Per Vadmand
> Den 12-03-2010 13:55, Per Vadmand skrev:
>
>> skolel�rere. Og jeg mener helt seri�st, at enhver tendens til "pendulord"
>> b�r
>> bek�mpes og rettes i den almindelige gensidige forst�elses navn.
>
> Jeg ved ikke hvordan det er i dag, men i min barndom (i 1970'erne og
> voksne omkring os, hvis de mente at vi brugte et ord eller udtryk
> forkert.
> jeg gik ud af folkeskolen i 1984 til i dag.
>
>
> Den tidligere n�vnte betydning af "svedig" opfatter jeg mere som slang
> end som pendulord.
>
> M�ske sker der bare det at et slangudtryk, uden at vi opdager det f�r
> det er "for sent", g�r hen og bliver s� etableret at det regnes for
> normal betydning.
>
> Det kan nu ikke f� mig til at g� agurk.
Det er ikke slangudtryk som svedig, jeg opponerer imod, men at udtryk som
"godt fem" alt efter �rgang kan forst�s som mere eller mindre end fem.
Philip Nunnegaard
> Det er ikke slangudtryk som svedig, jeg opponerer imod, men at udtryk som
> "godt fem" alt efter årgang kan forstås som mere eller mindre end fem.
Så tror jeg at vi ligger på samme linje.
Lige med "godt" holder jeg stædigt fast i det jeg lærte; at det betyder
"lidt mere end" og betragter alt andet som en fejl.
Jeg *tror* dog heller ikke at jeg er rendt ind i nogen der har troet at
"godt" betød "lidt mindre end". (Eller også har jeg i så fald
misforstået vedkommende).
Samme reaktion ville jeg have _hvis_ jeg en dag skulle rende ind i en
der brugte "bjørnetjeneste" som et plusord.
Men nu viste en afstemning på Politiken for nylig det som jeg hele tiden
havde hævdet: At "den nye betydning" af "bjørnetjeneste" ikke var så
udbredt (jeg mener at afstemningen gav 3%).
Jaja... Jeg VED godt at netafstemninger skal tages med et kæmpe gran salt.
Men måske er problemet også at nogle [1] måske lidt for hurtigt lapper
de nye betydninger til sig, blot de har hørt det en enkelt gang, og
dermed spreder det sig som en løbeild.
[1] Med "nogen" mener jeg her folk som normalt anses for at repræsentere
korrekt dansk sprogbrug, f.eks. journalister. Jeg mindes også at det
skulle være DR der lancerede en ny betydning af "ulvetime".
Det kom helt bag på mig for nylig, at det siden 1982 skulle være timen
før aftensmad. Jeg troede at det var timen lige før solopgang.
Helge S
> Per Vadmand skrev:
>
>> Ak ja - i gamle dage rettede man de unges sprogfejl. Nu kalder man
>> fejlene
>> "pendulord".
>
> I gamle dage opdagede eliten slet ikke hvad almindelige unge
> mennesker gik og sagde.
>
forkert helt igennem. I dag er vi i det mindste besat af andres sprogfejl.
Jeg ved ikke, hvad der er værst.
Tom Wagner
> Men måske er problemet også at nogle [1] måske lidt for hurtigt lapper
> de nye betydninger til sig, blot de har hørt det en enkelt gang, og
> dermed spreder det sig som en løbeild.
Stavingen 'lapper' var nok en lapsus; en bjørn har labber og den labber
maden i sig.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
> > I gamle dage opdagede eliten slet ikke hvad almindelige unge
> > mennesker gik og sagde.
> Jeg taler om ganske almindelige børn og ganske almindelige skolelærere.
Jo, men dem der blev losset ud at arbejde efter 7. klasse, blev
nok hverken rettet hjemme eller på arbejdspladsen. På min
skoletid var der en del elever der holdt lav profil.
> Og jeg mener helt seriøst, at enhver tendens til "pendulord" bør bekæmpes og
> rettes i den almindelige gensidige forståelses navn.
Tiden er anderledes i dag. Børn har en selvtillid der gør det
svært til umuligt at rette ret meget hvis det er gængs i deres
jævnaldrende omgangskreds. Bare se på hvor mange piger der sulter
og skærer sig. Mon ikke forældrene har 'rettet dem' mange gange?
Jeg er f.eks. spændt på - og altså langt fra sikker - om jeg kan
lære mit seksårige barnebarn at sige "smøge" og ikke "smøre" om
ærmerne. Jeg hørte ham bruge udtrykket i forgårs.
> At ords betydning gradvis kan skride, er én ting, men at et ord
> kan betyde stik modsatte ting, så man må kende den
> talendes/skrivendes alder for at forstå meningen, er en unødig
> besværliggørelse af hverdagen.
Det sker nok uanset om man kan lide det eller ej.
Philip Nunnegaard
> Stavingen 'lapper' var nok en lapsus; en bjørn har labber og den labber
> maden i sig.
;-)
Per Vadmand
>
> Men måske er problemet også at nogle [1] måske lidt for hurtigt lapper
> de nye betydninger til sig, blot de har hørt det en enkelt gang, og
> dermed spreder det sig som en løbeild.
>
Lu slår jeg så pedanten til og påpeger, at det hedder "labber i sig", ikke
"lapper til sig" ;-)
Philip Nunnegaard
> Lu slår jeg så pedanten til og påpeger, at det hedder "labber i sig", ikke
> "lapper til sig" ;-)
Hmmm... Mit "lapper" er nok en skrællemand. Jeg tænker på en hånd, altså
en lap, eller en pote der tager noget til sig.
Herluf Holdt, 3140
> Per Vadmand skrev:
>
>> Lu sl�r jeg s� pedanten til og p�peger, at det hedder
>> "labber i sig", ikke "lapper til sig" ;-)
> Hmmm... Mit "lapper" er nok en skr�llemand. Jeg t�nker
> p� en h�nd, alts� en lap, eller en pote der tager noget til
> sig.
Det hedder alts� en "lab", se selv i RO:
http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm
--
Herluf :�)
Endelig forsvinder HT-terminalen fra R�dhuspladsen:
http://politiken.dk/indland/webcam/article899790.ece
Per Vadmand
> Philip Nunnegaard skrev:
>> Per Vadmand skrev:
>>
>>> "labber i sig", ikke "lapper til sig" ;-)
>
>> sig.
>
> Det hedder altså en "lab", se selv i RO:
> http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm
Ja - en lap bor i telt nord for polarcirklen eller er syet fast på din
buksebag.
Trond Engen
> Ja - en lap bor i telt nord for polarcirklen eller er syet fast på din
> buksebag.
og/eller
--
Trond Engen
Per Vadmand
> Per Vadmand:
>
>> Ja - en lap bor i telt nord for polarcirklen eller er syet fast på
>> din buksebag.
>
> og/eller
En lap kan for resten også være det papir, en traktat ikke er værd, som er
skrevet på den, ifølge Bismarck.
Philip Nunnegaard
> En lap kan for resten også være det papir, en traktat ikke er værd, som er
> skrevet på den, ifølge Bismarck.
Jeg skulle lige til at spørge om det var med 'b' eller 'p'.
Jeg kan uanset ikke høre nogen udtaleforskel på "lap" og "lab".
Herluf Holdt, 3140
> Per Vadmand skrev:
>
>> En lap kan for resten ogs� v�re det papir, en traktat ikke
>> er v�rd, som er skrevet p� den, if�lge Bismarck.
> Jeg skulle lige til at sp�rge om det var med 'b' eller 'p'.
> Jeg kan uanset ikke h�re nogen udtaleforskel p� "lap"
> og "lab".
Det er da ogs� dr�nsv�rt. Hvad er det nu man dasker
med, n�r man vil ramme de sm� taster p� en laptop?
--
Herluf :�)
- det er guler�dderne
Per Vadmand
> Den 14-03-2010 10:08, Per Vadmand skrev:
>
>> En lap kan for resten også være det papir, en traktat ikke er værd,
>> som er skrevet på den, ifølge Bismarck.
>
> Jeg skulle lige til at spørge om det var med 'b' eller 'p'.
> Jeg kan uanset ikke høre nogen udtaleforskel på "lap" og "lab".
Nej, det er ret almindeligt i dansk, jcf. olfax-eksemplet "Vær hver vejr
værd."
Trond Engen
> En lap kan for resten også være det papir, en traktat ikke er værd,
> som er skrevet på den, ifølge Bismarck.
Gamlesjefen min er ofte i retten som det som på norsk heter 'sakkyndig
meddommer' i byggesaker. Han ynder å sitere en gammel byrettsdommer på
at "En muntlig avtale er ikke verdt papiret den er skrevet på."
--
Trond Engen
Peter Loumann
>> Jeg kan uanset ikke høre nogen udtaleforskel på "lap"
>> og "lab".
> Det er da også drønsvært.
Principielt umuligt: Ilfg. gængs fonetik skelner dansk udtale ikke i udlyd
mellem klusilparrene b/p, d/t, g/k.
--
pl
Tom Wagner
> En lap kan for resten også være det papir, en traktat ikke er værd,
> som er skrevet på den, ifølge Bismarck.
Bravo, Per!
Hilsen Tom