Svensk slang
Brian Elmegaard
jeg har ind i mellem spekuleret over oprindelse af det som jeg tror
staves 'känna', altså den der hilsen svenskerne bruger. Nogen der kan
berige mig med en forklaring?
Desuden bruger de i 'Fucking Åmål' udtrykket 'typ' i et væk. Hvad
betyder det? Jeg kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen med
"'typisk"-udtrykket, som var meget populært herhjemme engang?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.rk-speed.dk http://fiduso.dk http://sunsite.auc.dk/dk-tug
\TeX, tak.
Pernille Scharff
"Brian Elmegaard" skrev:
> jeg har ind i mellem spekuleret over oprindelse af det som jeg tror
> staves 'känna', altså den der hilsen svenskerne bruger. Nogen der kan
> berige mig med en forklaring?
>
Det staves ikke "känna" men derimod "Tjenare". Oprindelsen ved jeg desværre ikke noget om!
> Desuden bruger de i 'Fucking Åmål' udtrykket 'typ' i et væk. Hvad
> betyder det? Jeg kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen med
> "'typisk"-udtrykket, som var meget populært herhjemme engang?
Det svarer lidt til overdreven brug af det danske "ligesom". Som f.eks. "Og så sagde han lissom at jeg sku' skride, og han var lissom helt blå i hovedet..." etc.
Mvh.
Pernille L. Scharff
Odense
Jørgen Grandt
> "Brian Elmegaard" skrev:
> > jeg har ind i mellem spekuleret over oprindelse af det som jeg tror
> > staves 'känna', altså den der hilsen svenskerne bruger.
> Det staves ikke "känna" men derimod "Tjenare".
Nej: "Tjänare!" Og det betyder både Hej, Goddag og Farvel.
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Gåder XXXVII:
"Ved du hvad forskellen er mellem 'Mission: Impossible' 1 & 2
og en sprogrevsers mission? På film har helten heldet med s...."
Pernille Scharff
>
> Nej: "Tjänare!" Og det betyder både Hej, Goddag og Farvel.
>
Pernille L. Scharff
Odense
Jørgen Grandt
Måske de bruger e fordi ä mangler på deres danske skrivemaskine...?
Jeg er hverken lærd, akademiker eller sproghistoriker, men i min gamle
Svensk-Dansk fra Gyldendal (1965) står der:
tjänar|e -(e)n; =, herrens tjener, statens tjener o.l.;
flt. tjenestefolk; /tjänare!/ god dag!, farvel!
Der kan selvfølgelig være sket et mindre betydningsskred siden '65,
men tilsyneladende ikke. I al fald ikke da jeg var i Stockholm i april i
år...
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Forslag XVIII:
"Se her, min dreng. Kanon fedt fyrværkeri. Vi
behøver ikke gemme det hele til ny.........."
Steinar Midtskogen
> Eller måske er det en ældre stavning. Mange af ä'erne skyldes en
> stavereform. Desværre går onlineudgaven af SAOB kun til S.
I ei svensk ordbok jeg har, står det "tjänare".
--
Steinar ; NIL DIFFICILE VOLENTI ; <URL:http://latinitas.org>
Brian Elmegaard
Tak for opklaringen, Pernille. Et par fløgespørgsmål:
> Det staves ikke "känna" men derimod "Tjenare". Oprindelsen ved jeg
> desværre ikke noget om!
Men udtalen er da 'tjäna' ikke?
Hvad med 'Trazan och Banarne'; de sagde et eller andet med 'Tjäna
all...' og så fattede jeg ikke mere dengang. Hvad var det de sagde?
Pernille Scharff
"Brian Elmegaard" skrev
> Men udtalen er da 'tjäna' ikke?
>
> Hvad med 'Trazan och Banarne'; de sagde et eller andet med 'Tjäna
> all...' og så fattede jeg ikke mere dengang. Hvad var det de sagde?
>
Nu har jeg vist ikke set så meget til dem, men de kunne vel godt have sagt "Tjänare allihopa" (hej allesammen) eller noget lignende!
Jeg prøver at lave lidt research - måske finder jeg noget spændende...
Med venlig hilsen
Pernille L. Scharff
Odense
Jørgen Grandt
"Brian Elmegaard" skrev
> > Hvad med 'Trazan och Banarne'; de sagde et eller andet med 'Tjäna
> > all...' og så fattede jeg ikke mere dengang. Hvad var det de sagde?
> Jeg prøver at lave lidt research - måske finder jeg noget spændende...
Jeg tror den udtale Brian har opsnappet bare er storbyjargon, -slang eller
-dialekt. At 'Tjänare!" i Sverige - ligesom "Hej!" eller "Halløjsa!" eller
"HvaSå!" i Danmark - kan udtales på forskellige ungdommeligt udstraaarkte
måder.
[Pernille, hvorfor mangler der et sæt >'er ved linjestart når du citerer?]
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord XXXV:
"Nå. Og hvad vil du så gøre for at få mig til at holde k....."
Peter Brandt Nielsen
> [Pernille, hvorfor mangler der et sæt >'er ved linjestart når du citerer?]
Der mangler ikke noget, så vidt jeg kan se.
Til gengæld er Pernilles linjer ret lange, så hvis hun gider, må hun
godt aktivere noget linjeombrydning ved ca. 72 tegn.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt":
> > [Pernille, hvorfor mangler der et sæt >'er ved linjestart når
> > du citerer?]
>
> Der mangler ikke noget, så vidt jeg kan se.
Nej, for jeg har sat dem ind manuelt. Sådan som Bertel i sin tid
- til sidst - lærte mig at gøre. Hvis du svarer på Pernilles indlæg
direkte vil du sikkert se hvad jeg mener. Hvis ikke, så er det mit
program som er sygt.
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Brølen XII:
"Det må du da undskylde. Jeg vidste ikke
mit fortov var din cykelstiiiii-"
Peter Brandt Nielsen
> > > [Pernille, hvorfor mangler der et sæt >'er ved linjestart når
> > > du citerer?]
> >
> > Der mangler ikke noget, så vidt jeg kan se.
>
> Nej, for jeg har sat dem ind manuelt. Sådan som Bertel i sin tid
> - til sidst - lærte mig at gøre. Hvis du svarer på Pernilles indlæg
> direkte vil du sikkert se hvad jeg mener. Hvis ikke, så er det mit
> program som er sygt.
Nå, på dén måde. Du har ret. Således bør Pernille også
indstille sin Outlook Express til ikke at anvende "quoted
printable"-kodning i sine nyhedsindlæg. Det gøres i Indstil-
linger under Send og Format for afsendelse af nyheder.
Thomas Thorsen
> Også i min. Jeg mente blot at "ä" kunne have erstattet et
> ældre "e", så jeg havde håbet jeg kunne se gamle stavninger
> i etymologiafsnittet.
I hvert fald erstattede ä e i mange ord i en stor svensk
retskrivningsreform: Er > är, her > här, der > där er de mest
fremtrædende ændringer.
Hvis dansk har e og svensk ä i samme ord er det meget ofte på grund af
denne retskrivningsreform så tjenare > tjänare er ikke usandsynlig. Men
hilsenen skrives ikke desto mindre ofte "tjenare" eller blot "tjena".
Antal træffere på Google (svensksprogede sider):
Tjänare 8050 (det store flertallet tilsyneladende stillingsbetegnelse,
et lille mindretal hilsen)
Tjenare 5700 (tilsyneladende kun hilsner)
Tjena 15900 (tilsyneladende kun hilsner)
Det er derfor sandsynligt at "tjena" er den dominerende form i uformelt
skriftsprog, men "tjenare" bruges også som hilsen. "Tjänare" som hilsen
ser ikke ud til at være videre udbredt.
I retskrivningsreformen måtte også stednavne holde for. Helsingborg blev
til Hälsingborg hvilket helsingborgerne dog ikke var særlig glade for,
så nu hedder byen igen Helsingborg. Engelholm/Ängelholm vakler i
stavemåden. Gefle forblev derimod Gävle.
Man forsøgte sig også på dansk med æ for e: bjærg, fjæld, ælm, jærn
mfl., men kun med begrænset succes.
Tag et kort fra 20'erne eller 30'erne frem, og se at Esbjerg på kortet
hedder Esbjærg, og byens gamle modersogn Jerne hed Jærne! Der er også
andre eksempler på temmelig radikale - men ikke særlig levedygtige -
normaliseringer af danske stednavne.
Thomas T.
Jørgen Grandt
> I hvert fald erstattede ä e i mange ord i en stor svensk
> retskrivningsreform
Hvornår var det nu det var?
> (...) byens gamle modersogn Jerne hed Jærne! Der er også
> andre eksempler på temmelig radikale - men ikke særlig levedygtige -
> normaliseringer af danske stednavne.
Det nok som bekjendte Kjøbenhavn for eksempel?
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord VI:
"Gider I ikke la vær med at ta alle
de stinkende popcorn med ind i biogr......"
Thomas Thorsen
>> stor svensk retskrivningsreform
> Hvornår var det nu det var?
Jeg fandt et sted en henvisning til at det var i 1906. Det er i
hvertfald deromkring.
> > normaliseringer af danske stednavne.
> Det nok som bekjendte Kjøbenhavn for eksempel?
Kjøbenhavn er egentlig ikke en "normalisering" idet jeg ved en
"normalisering" forstår en stavemåde der er i strid med almindelige
danske retskrivningsnormer og derfor rettes til en stavemåde som er i
overensstemmelse med disse. "København" er derfor normaliseringen af
"Kjøbenhavn". Denne normalisering har i øvrigt været særdeles levedygtig
da stavemåden stemmer med den lokale udtale.
Tilsvarende blev Ringkøbing og Skern "normaliserede" former med
varierende succes. Vestjysk har "Ringkjøbing" og "Skjern" i udtalen, og
især sidstnævnte var ikke særlig populær lokalt. Skern blev derfor
rettet tilbage til Skjern. Ringkjøbing blev ikke officielt rettet
tilbage, men formen eksisterer i et vist omfang lokalt, bl.a. i
"Ringkjøbing Amt".
Blandt andre "normaliseringer" som ikke overlevede, var (eksemplerne er
alle fra Jylland):
* Fjerreslev, Hjermeslev, Barret og lignende hvor tryksvagt "id" og "it"
blev reduceret til "e", "ed" eller "et".
* Gaverslund, Avning, Ovstrup, Stovby og andre navne med au og ou fik en
rigsdansk diftong
* Gern, Kellerup mfl. hvor gj- og kj- blev normaliseret til det
rigsdanske g- og k-
* Ryumgaard, Idum og lignende fik -om standardiseret til -um
* Bramminge og Jellinge fik en gang imellem et ømåls-e tilføjet
* Vem mistede b'et
* Bure mistede et u, men fik et e hægtet bagpå (nu hedder det Bur)
* Hjaremaal mistede sit d, Vestløs og Østløs fik derimod et par t'er
* He og Lime og en del andre byer mistede deres særlige vokalskrivemåder
(ee og ih)
* Sale og Salle var de kortlivede navne for Sahl og Sall (to små byer
adskilt af 15 km) - egentlig skulle de nok begge have heddet "Sal", men
gav jo en ubekvem navnelighed så navnestandardiseringen tilføjede et -e
til begge
Gellerup ved Århus indtager en særlig plads. Før standardiseringen hed
det Gjellerup. Det blev normaliseret til Gellerup med store lokale
protester til følge for i det der dengang stadig var en landsby, sagde
man stadig "Gjellerup". Derfor blev navnet rettet tilbage til
"Gjellerup". Senere slugte storbyen landsbyen, og den lokale dialekt
druknede i mængden. Kun få sagde nu "Gjellerup". I stedet sagde man
"Gellerup", og byens navn blev igen rettet til dette. Gjellerup ved
Herning hedder stadig Gjellerup (med kun én periode som Gellerup).
Thomas T.
Pernille Scharff
>
> Nå, på dén måde. Du har ret. Således bør Pernille også
> indstille sin Outlook Express til ikke at anvende "quoted
> printable"-kodning i sine nyhedsindlæg. Det gøres i Indstil-
> linger under Send og Format for afsendelse af nyheder.
>
for OE - men min arbejdsplads har besluttet at vi bruger OE (SUK).
Jørgen Grandt
[klip]
Interessant. Tak!
Mvh.: Jørgen
Jørgen Grandt
> Er det bedre nu? Jeg foretrækker normalt Netscape som newsreader
> frem for OE - men min arbejdsplads har besluttet at vi bruger OE (SUK).
Nu' det *perfect* - som det hedder på nudansk netsk.
Men hvad står SUK for?
;-)
Mvh.: Jørgen
Brian Elmegaard
Tjena alla djungeldiggare!!
Den här kassetten är en gammal goding med alla kuliga typer från
Trazanprogrammen, Nicko & Pulver, Dr Banarne & Mr Arne, Olyckan med
flera.
Dessutom en tidig konsert med Electric Banana Band som en liten
gräddklick på moset.
Schyssta bananer!!
SVENSK FILM
Kun 40:-
Det er lige før jeg slår til på
http://d1o34.telia.com/~u51204404/tillsalu/video-film.html
Men hvad betyder diggera?
Og hvorfor er svenskerne så glade for kolonner i priser og i
forkortelser?
Pernille Scharff
"Brian Elmegaard" skrev:
>
> Men hvad betyder diggera?
>
"Diggare" er såmænd en afledning af det engelsk/amerikanske "to dig" i
betydningen at kunne lide, at være fan af, at være vild med. Så på
svensk kan man sige "Diggar du Beatles?" - dvs. "er du vild med
Beatles". Djungeldiggare må jo så nærmest være "junglefans"!
Skulle måske lige tilføje at "diggare" er lidt forældet slang, sådan à
la bred ymer og knæhøj karse - det var klart in på det tidspunkt hvor
Trazan & Banarne kom frem første gang!
Henning Makholm
> Vestjysk har "Ringkjøbing" og "Skjern" i udtalen, og
> især sidstnævnte var ikke særlig populær lokalt. Skern blev derfor
> rettet tilbage til Skjern.
Jeg var lige ved at sige at efter Matador burde udtalen af netop
Skjern være ganske ens overalt, ihvertfald udenfor lokalområdet - men
så kom jeg i tvivl om om jeg egentlig udtaler j'et eller ej. Nogen der
har tv-serien på video og kan høre efter hvordan Mads Skjern udtales?
--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."
Jens Brix Christiansen
> "Pernille Scharff" <pern...@btob.dk> writes:
> > Det staves ikke "känna" men derimod "Tjenare". Oprindelsen ved jeg
> > desværre ikke noget om!
>
> Men udtalen er da 'tjäna' ikke?
Det kommer meget an på dialekten. På skånsk er udtalen nok med
(skånsk) ä, og der tror jeg nok at udtalen oftere er i tre stavelser.
På stockholmsk udtales ä som regel som e, således også i dette ord.
Det er i det store hele dette iørefaldende træk ved stockholmsk som
andre svensktalende opfatter som grimt.
For resten har jeg blandt mine kolleger i Stockholm en overgang hørt
en enstavelsesversion, som vel skal staves "tje" eller "tjä". Det var
i 1999. Men det er vist gået over igen. Eller også snakker de fint
når jeg er i nærneden.
Thomas Thorsen
> For resten har jeg blandt mine kolleger i Stockholm en overgang hørt
> en enstavelsesversion, som vel skal staves "tje" eller "tjä". Det var
> i 1999. Men det er vist gået over igen. Eller også snakker de fint
> når jeg er i nærneden.
Jeg har set formen "tja".
Thomas T.
Peter Brandt Nielsen
> > Vestjysk har "Ringkjøbing" og "Skjern" i udtalen, og
> > især sidstnævnte var ikke særlig populær lokalt. Skern blev derfor
> > rettet tilbage til Skjern.
>
> Jeg var lige ved at sige at efter Matador burde udtalen af netop
> Skjern være ganske ens overalt, ihvertfald udenfor lokalområdet - men
> så kom jeg i tvivl om om jeg egentlig udtaler j'et eller ej. Nogen der
> har tv-serien på video og kan høre efter hvordan Mads Skjern udtales?
Jeg har lige kigget lidt på et par afsnit (det er en underdrivelse,
for det gled hurtigt over i, at jeg så dem i deres fulde længde
for fornøjelsens skyld). Udover at jeg hørte Mads Andersen-
Skjern svare "Derfor ikke" på tjener Boldts tak, fandt jeg ud
af, at både oplæseren i resuméet og Andersen-Skjern selv
(Jørgen Buckhøj) udtaler j'et temmelig tydeligt.