lange baner
Ralph
besked, men fikst ordspil. Det fik mig til at tænke over lange baner, man
kan væve stof i lange baner, man kan lave tæpper i lange baner, hvad mere?
Hvorfor har dette udtryk så stor udbredelse pga. 2 (?) smalle
produktionsmetoder, jeg mener hvorfra kommer f.eks. madvinklen (der blev
spist østers i lange baner, der blev lavet Hot-dogs i lange baner, der blev
smurt leverpostejmadder i lange baner)
--
venligst
Ralph
Jørgen Winther
"Ralph" <r...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4106a3bd$0$309$edfa...@dread16.news.tele.dk...
> [...] jeg mener hvorfra kommer f.eks. madvinklen (der blev
> spist østers i lange baner, der blev lavet Hot-dogs i lange baner, der
blev
> smurt leverpostejmadder i lange baner)
Der var en sang med omkvædet "de ligger æg nu, i lange baner" - måske viser
denne sang hvordan industrialiseringen og dens samlebånd kunne lægge alt i
lange baner?
--
Jørgen
Bertel Lund Hansen
>Der var en sang med omkvædet "de ligger æg nu, i lange baner" - måske viser
>denne sang hvordan industrialiseringen og dens samlebånd kunne lægge alt i
>lange baner?
Det skal næppe overfortolkes. Teksten er en oversættelse af et
amerikansk forlæg der lød:
They're laying eggs now
just like they used to
ever since that rooster
came into the yard.
Bl.a. sunget af Harry Belafonte.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Poul Erik Jørgensen
news:4106a813$0$35871$1472...@news.sunsite.dk
> Der var en sang med omkvædet "de ligger æg nu, i lange baner" - måske
> viser denne sang hvordan industrialiseringen og dens samlebånd kunne
> lægge alt i lange baner?
Sunget på dansk af Preben Uglebjerg. Det var en morsom sang om en flok høns,
der ingen hane havde - og derfor ikke lagde æg. Så kom der endelig en hane -
og så lagde de æg i lange baner.
Biologien er ikke helt i orden, men sangen var skæg og godt sunget af PB.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Ralph
news:wvyNc.27733$Vf.15...@news000.worldonline.dk...
> Sunget på dansk af Preben Uglebjerg.
Niks, Bent Werther og Gustav Winckler
Det var en morsom sang om en flok høns,
> der ingen hane havde - og derfor ikke lagde æg. Så kom der endelig en
hane -
> og så lagde de æg i lange baner.
> Biologien er ikke helt i orden, men sangen var skæg og godt sunget af PB.
Ellers korrekt - og ikke ret meget med samlebånd at gøre, Bent havde en
hønsefarm, og Gustav en grisesti, det morsomme var så at Bent besøgte
grisene, og Gustav hønsene. EN klar favorit da jeg var 12-13 år for 30 år
siden - suk.
--
venligst
Ralph
Torben Frandsen
> man kan væve stof i lange baner, man kan lave tæpper i lange baner,
> hvad mere?
Man kan lægge togskinner i dem.
Torben
Bjørn Jørvad
"Torben Frandsen" <tor...@airsupport.invalid> skrev i en meddelelse
news:4106ba5d$0$228$edfa...@dread14.news.tele.dk...
KLIP
> > man kan væve stof i lange baner, man kan lave tæpper i lange baner,
> > hvad mere?
>
> Man kan lægge togskinner i dem.
og den mere latrinære..
skide i lange baner.
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
Jens Brix Christiansen
>Så en overskrift i avis idag "Her sniffes kokain i lange baner". Træls
>besked, men fikst ordspil. Det fik mig til at tænke over lange baner, man
>kan væve stof i lange baner, man kan lave tæpper i lange baner, hvad mere?
Både papir og glasuld fremstilles industrielt i endeløse baner. Men
det er nok ikke den produktion der har givet anledning til
billedsproget.
For femten år siden købte man ofte printerpapir i lange baner; nu er
arkføderen blevet næsten enerådende, i hvert fald til privat brug.
Ralph
> For femten år siden købte man ofte printerpapir i lange baner; nu er
> arkføderen blevet næsten enerådende, i hvert fald til privat brug.
Hold da op, DEN havde jeg helt misset - helt utroligt, især qua jeg sælger
over 150 km endeløse baner pa. (id-kort til mink 1,2 mill avlskort = 75 km,
3,5 mill. hvalpekort = 100 km(to ved siden af hinanden))
--
venligst
Ralph
Bertel Lund Hansen
>> Sunget på dansk af Preben Uglebjerg.
>Niks, Bent Werther og Gustav Winckler
Det er muligt de har sunget den, men jeg husker kun Preben
Uglebjergs version.
Ralph
news:wvyNc.27733
> Biologien er ikke helt i orden, men sangen var skæg og godt sunget af PB.
Sjovt som ham Brixtofte får sig sneget ind alle vegne - hint PB
--
venligst
Ralph
Poul Erik Jørgensen
news:4106b9fb$0$243$edfa...@dread16.news.tele.dk
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:wvyNc.27733$Vf.15...@news000.worldonline.dk...
>> Sunget på dansk af Preben Uglebjerg.
>
> Niks, Bent Werther og Gustav Winckler
Det er synd for dig at du ikke kender Uglebjergs version. Den kom adskillige
år før den du refererer til.
PEJ
Herluf Holdt, 3140
> For femten år siden købte man ofte printerpapir i lange baner; nu
> er arkføderen blevet næsten enerådende, i hvert fald til privat brug.
[fra de gamle dage]:
Og for godt 30 år siden satte vi en kasse "leporella" i "1403'eren"
på Datacentralen. (IBM 1403 var en printer som skrev én linje ad
gangen, derfor hed den også en "linjeskriver" på dansk). Den havde
udskiftelige, roterende kæder med skriftftyper. Inde bag kæden
sørgede 132 små hamre for at give et slag, når det rigtige tegn
passerede forbi.
Leporella fandtes også med flere baner (op til fire) med karbonpapir
imellem). Senere, da vi fik de store (Siemens og IBM) laserprintere,
som lavede en hel side ad gangen, måtte vi undvære karbonpapiret.
Men nu gik det også så tjept, at det ikke betød noget at "printe"
det samme flere gange (på én bane). Og leporallelisterne kom nu
ikke kun i de små enkeltkasser, men i enorme ruller.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Ole Andersen
> Og for godt 30 år siden satte vi en kasse "leporella" i "1403'eren"
...
Leporello - efter tjeneren:
http://www.sensible.it/personal/resio/donjuan/mozart/
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #9: These networked conversations are enabling powerful new
forms of social organization and knowledge exchange to emerge.
- Cluetrain Manifesto
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> Og for godt 30 år siden satte vi en kasse "leporella" i "1403'eren"
>> ...
> Leporello - efter tjeneren:
> http://www.sensible.it/personal/resio/donjuan/mozart/
Selvfølgelig. Leporellolister. Var vist stået for tidligt op i morges.
kvaerulant
nu lægger man kokain ud i striber, gerne sådan at enderne forbindes til
en enkel strej.
Den strej følger man med et rør bane op og ned.
Søren Olsen
> Selvfølgelig. Leporellolister. Var vist stået for tidligt op i morges.
>
Pjecer på 6 sider (et stykke papir, der er falset (foldet) to gange på
den ene led) kan enten være leporello-falsede eller viklefalsede.
Og dem der ikke kender historien om tjeneren siger så 'zigzag-fals' i
stedet for.
--
Søren O
Jørgen Winther
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:b7cdg0drs270qe34d...@news.stofanet.dk...
> Jørgen Winther skrev:
>
> >Der var en sang med omkvædet "de ligger æg nu, i lange baner" - måske
viser
> Det skal næppe overfortolkes. Teksten er en oversættelse af et
> amerikansk forlæg der lød:
>
> They're laying eggs now
> just like they used to
> ever since that rooster
> came into the yard.
Det er rigtigt - men i den danske udgave er der jo også noget med "som var
det på akkord". Så industrialiseringen er da i hvert med her. Hvorfra
udtrykket med de lange baner så er opstået, og om denne sang har bidraget
til at udbrede eller fastholde udtrykket, er jo så ikke hermed fastlået.
I øvrigt lidt pinligt at skrive "ligger" ovenfor - jeg beklager.
--
Jørgen
Poul Erik Jørgensen
news:4107e31a$0$35884$1472...@news.sunsite.dk
> Det er rigtigt - men i den danske udgave er der jo også noget med
> "som var det på akkord". Så industrialiseringen er da i hvert med
> her. Hvorfra udtrykket med de lange baner så er opstået, og om denne
> sang har bidraget til at udbrede eller fastholde udtrykket, er jo så
> ikke hermed fastlået.
Udtrykket "i lange baner" eksisterede lang tid før denne vise. DOF I kender
udtrykket i 1907. Om sangen har bidraget til at slå udtrykket yderligere
fast, lader sig hverken påvise eller afvise.
Men der ligger ikke nogen som helst form for kapitalismekritik i sangen. "på
akkord" betyder at det går hurtigt. At "ægeksporten slår rekord" er i visen
en vits, idet det skyldes hanens seksuelle indsats. Og der er ikke noget med
hønsefarme som vi kender dem i dag. Sangen er fra 1950erne vil jeg tro (jeg
kender ikke det nøjagtige år), hvor det industrialiserede landbrug knap nok
eksisterede.
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>I øvrigt lidt pinligt at skrive "ligger" ovenfor - jeg beklager.
Tidsånden taget i betragtning er det pinligt. Det ville på det
tidspunkt sangen blev skrevet og sunget, have været utænkeligt
med sådan en fejl.
Ikke at sådanne fejl ikke blev begået. Det blev de muligvis. Men
de ville aldrig slippe ud i det offentlige rum.
Jørgen Winther
> Jørgen Winther skrev:
>
> >I øvrigt lidt pinligt at skrive "ligger" ovenfor - jeg beklager.
>
> Tidsånden taget i betragtning er det pinligt. Det ville på det
> tidspunkt sangen blev skrevet og sunget, have været utænkeligt
> med sådan en fejl.
>
> Ikke at sådanne fejl ikke blev begået. Det blev de muligvis. Men
> de ville aldrig slippe ud i det offentlige rum.
Tak :)
--
Jørgen
Jørgen Winther
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:UKRNc.27920
> [...] Men der ligger ikke nogen som helst form for kapitalismekritik i
sangen. "på
> akkord" betyder at det går hurtigt. At "ægeksporten slår rekord" er i
visen
> en vits, idet det skyldes hanens seksuelle indsats. Og der er ikke noget
med
> hønsefarme som vi kender dem i dag. Sangen er fra 1950erne vil jeg tro
(jeg
> kender ikke det nøjagtige år), hvor det industrialiserede landbrug knap
nok
> eksisterede.
Jeg ser det nu heller ikke som en kritik af kapitalismen, men tværtimod
snarere som en forherligelse af indistrialiseringens elementer - "på akkord"
er brugt positivt, hvilket viser, at det på tidspunktet for den danske
teksts tilblivelse i hvert fald var muligt at lade et industrielt inspireret
sprogbrug udtrykke en positiv hændelse. 50'erne og 60'erne var vel også
generelt præget af en stor tiltro til mekaniseringens positive indflydelse
på såvel samfund som individ - vi blev rigere og fik aflastning for
trivielle og uhensigtsmæssige arbejdsopgaver (selv om vi derved måtte påtage
os andre, og måske endnu mere trivielle opgaver og industritilpassede
adfærdsmønstre, som f.eks. akkordarbejde, der først senere blev afsløret som
værende negative).
Ellers er jeg dog enig i at sangen nok især er humoristisk ment uden andre
politiske undertoner, end tidens sprogbrug tilfældigt antyder.
--
Jørgen
Poul Erik Jørgensen
news:4107f86d$0$35878$1472...@news.sunsite.dk
> Jeg ser det nu heller ikke som en kritik af kapitalismen, men
> tværtimod snarere som en forherligelse af indistrialiseringens
> elementer - "på akkord" er brugt positivt, hvilket viser, at det på
> tidspunktet for den danske teksts tilblivelse i hvert fald var muligt
> at lade et industrielt inspireret sprogbrug udtrykke en positiv
> hændelse.
Det er vildt overfortolket. Og går helt forbi teksten indhold.
> 50'erne og 60'erne var vel også generelt præget af en stor
> tiltro til mekaniseringens positive indflydelse på såvel samfund som
> individ
Det er slet ikke det det handler om. Der mekaniseres intet i teksten -
intet. Med mindre en hyperaktiv hane kan kaldes mekanisering.
- vi blev rigere og fik aflastning for trivielle og
> uhensigtsmæssige arbejdsopgaver (selv om vi derved måtte påtage os
> andre, og måske endnu mere trivielle opgaver og industritilpassede
> adfærdsmønstre, som f.eks. akkordarbejde, der først senere blev
> afsløret som værende negative).
Du lægger altfor meget i det lille ord akkord. Der er jo ikke antydning af
akkord i teksten.
Jørgen Winther
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:wzUNc.27973
> [...]Du lægger altfor meget i det lille ord akkord. Der er jo ikke
antydning af
> akkord i teksten.
Det kunne måske lyde som om jeg lægger for meget i teksten, men jeg tænker
nu kun på selve ordvalget, der givetvis står i et passende forhold til det,
der typisk har været brugt (i sådannne sange) på den tid, hvor den er
skrevet. Ordvalget er vel sammenhængende med tidens tendenser?
Og som jeg skrev: Ellers er jeg dog enig i at sangen nok især er humoristisk
ment uden andre
politiske undertoner, end tidens sprogbrug tilfældigt antyder.
Men nok om det - vi ved stadig ikke, hvorfra de lange baner kom ind i
sproget :)
--
Jørgen
Poul
"Ralph" <r...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4106c92e$0$205$edfa...@dread16.news.tele.dk...
Hamburg har sådan en, men det er nu ikke tovværk der sælges mest af - har
jeg hørt.
Hilsen
Poul
Poul Erik Jørgensen
news:41081f6f$0$35877$1472...@news.sunsite.dk
> Men nok om det - vi ved stadig ikke, hvorfra de lange baner kom ind i
> sproget :)
Det ved jeg heller ikke.
Men en lille begyndelse: Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/indeks.htm der
registrerer sproget mellem 1300 og ca. 1700 kender ikke bane i betydningen
vej, forløb og lignende - hvilket kan være en forglemmelse (ordbogen er ikke
helt pålidelig). Denne betydning synes altså at være af nyere dato. Da den
samme betydning findes på tysk, ligger det nær at antage, at ordet er import
sydfra.
Hvis vi ser på den svenske online etymologiske ordbog
http://www.lysator.liu.se/runeberg/svetym/0116.html , artiklen "bana", viser
det sig, at denne betydning findes omkring 1600 på svensk. Så vi kan roligt
gå ud fra at den også har eksisteret på dansk.
Gyldendals lille røde "Dansk etymologisk ordbog" refererer blot, at ordet
stammer fra middelnedertysk, tilsvarende naturligvis med verbet "at bane"
(vej o.l.). Middelnedertysk er et vidt begreb, men ansættes normalt til op
omkring 15-1600.
Sidste udvej vil være "Ordbog over det danske Sprog", som du kan finde på
biblioteket. Her vil muligvis stå noget om den første forekomst af ordet
"bane".
Det næste, hvor sikkert også ODS kan være til hjælp er det udtryk du søger,
"i lange baner". Det forudsætter på grund af præpositionen "i" vel at noget
laves i store mængder. Det kan være stofvævning. "lange baner" smager af
industrialisering, så mon ikke udtrykket stammer fra slutningen af
1800-tallet.
Da vi på tysk har ordet "Bahn" = bane af stof, kunne det være interessant at
kigge lidt på det. Men desværre, gigantværket Grimm Deutsches Wörterbuch
http://germa83.uni-trier.de/DWB/ hvis bind 1 med Ba- udkom 1854, kender kun
Bahn = vej. Men ikke i betydningen baner af stof! Så vi må formode at den
betydning er kommet efter 1854 på tysk (og vel også på dansk).
DOF 1 (1907) kender "i lange baner" - så dette udtryk er vel opstået et sted
mellem 1850 og 1907, hvilket passer godt med industrialiseringen i både DK
og D.
Men prøv at kigge på ODS.
Poul Erik Jørgensen
news:410828f4$0$163$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> Reb og tovværk blev også lavet i lange baner - deraf navnet Reberbahn.
> Hamburg har sådan en, men det er nu ikke tovværk der sælges mest af -
> har jeg hørt.
Blev det ikke snarere lavet "på" lange baner?
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:Fj2Oc.28144$Vf.16...@news000.worldonline.dk
> Det næste, hvor sikkert også ODS kan være til hjælp er det udtryk du
> søger, "i lange baner". Det forudsætter på grund af præpositionen "i"
> vel at noget laves i store mængder. Det kan være stofvævning. "lange
> baner" smager af industrialisering, så mon ikke udtrykket stammer fra
> slutningen af 1800-tallet.
Opslag i ODS, artiklen Bane viser, at det konkrete udtryk "i lange baner"
(papirbaner, tapetbaner, stofbaner) dukker op omkring 1870. Det tidligste
eksempel i ODS er "papir i lange baner" fra Opfindelsernes Bog 1877-83.
Den overførte betydning = "i massevis" findes på tryk fra omkring 1900. Det
tidligste ordbogen angiver er Aakjær: Vadmelsfolk (1900) "talte endnu en Tid
i lange Baner". Andersen Nexø taler i Pelle Erobreren (1906-10) om
"Kirsebærtrær i lange Baner".
Denne billedlige betydning må være opstået ret spontant efter at den
konkrete betydning blev almindelig.
Froggy
>
> Du lægger altfor meget i det lille ord akkord. Der er jo ikke
antydning af
> akkord i teksten.
>
Øv, Google kan ikke finde teksten, men så vidt jeg husker sang PU da:
De lægger æg nu - i lange baner,
de lægger æg nu - som på akkord.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Froggy
news:4106b9fb$0$243$edfa...@dread16.news.tele.dk...
Er det ikke en helt anden sang, du tænker på?
Jeg tror ikke der var hverken Bent, Gustav eller grise med i Preben
Uglebjergs sang.
Kan du huske et par linier af teksten i den, du referer til?
Froggy
[klip]
> [fra de gamle dage]:
> Og for godt 30 år siden satte vi en kasse "leporella" i "1403'eren"
> på Datacentralen. (IBM 1403 var en printer som skrev én linje ad
> gangen, derfor hed den også en "linjeskriver" på dansk). Den havde
> udskiftelige, roterende kæder med skriftftyper. Inde bag kæden
> sørgede 132 små hamre for at give et slag, når det rigtige tegn
> passerede forbi.
[fra i går]:
Min ellers velfungerende Canon BJC-6000 nåede den forprogrammerede
"dead-line" ref.: http://www.fixyourownprinter.com/printer/11/10445.html
heldigvis fandt jeg også:
http://www.sitemaster-internet.co.uk/bjc6500/index.htm - men jeg skulle
ha' printet lister med de nye feriehusgæster inden for mindre end en
halv time ... så "gode dyr var rådne" ...
Laserprinteren er lidt i udu, og muligvis stået helt af, så den ville
jeg ikke begynde at rode med.
Hmmm, ned i kælderen, rode, rode, finde ... Den gamle "OKI Microline
830" og en halv kasse papir (i lang bane) - jubii - Data fra Access,
copy'n'paste over i Notepad, rette lidt på mellemrummene mellem
kolonnerne, gemme som *.txt-fil - og så lige støve den cerebrale
DOS-manual af - første forsøg lykkedes "copy liste.txt lpt1" - pyyyhhhh,
færdig kl. 14:57. Nøgleudleveringen starter kl. 15:00 :-)
friheej
"Froggy" <fro...@ofir.dk> wrote in message
news:411693da$0$19925$1472...@news.sunsite.dk...
En masse kloge hoveder skrev en hel masse ...
> Jeg tror ikke der var hverken Bent, Gustav eller grise med i Preben
> Uglebjergs sang.
Se her (sakset fra: http://gwlogen.subnet.dk/_1028990.html):
Vi har en hønsefarm (Trad. Arr.: Gustav Winckler/Bent Werther)
(Denne udgave af teksten er fra et liveshow i Fredericia I 1973)
Vi har en hønsefarm
Men vi fik aldrig nogen æg
En stor fin hønsefarm
Men vi fik aldrig nogen æg
Min lille kone og jeg
Sine høns og hun klager
Men de behager ikke at lægge bare et lille bitte æg
Men så kom Bent her, min nabos hane
Han fløj over hegnet
Og nu bor han hos os
Så vi lægger æg nu i lange baner
Ja, vi lægger æg nu
Som lever på akkord
Ja, vi lægger æg nu i lange baner
Så ægeksporten bliver rekord
Vi har en stor fin grisesti (Gusse: en hønsefram!!)
Men der er ingen grise i
Vi har en stor fin grisesti
Men der er ingen grise i
Min kone hun jager
Den gamle so hun klager
For det behager hende ikke
at føde en enkelt lille,lillle bitte pattegris
Men så kom Gustav, det store dumme svin
En dag til gården og han så på soen (Gusse: På sagen!) på sagen
Og nu bor han hos os
Så vi får grise i lange baner
Ja, vi får grise der lever på akkord ? øføf
Ja, vi får grise i lange baner
Så svinepuklen bliver en rekord
For Gusse er guttermand for han kan lave grise, mand
KH
Tina
Froggy
> "Froggy" <fro...@ofir.dk> wrote in message
> news:411693da$0$19925$1472...@news.sunsite.dk...
>
> En masse kloge hoveder skrev en hel masse ...
Hov hov, jeg skrev også noget ...
>> ...
Pudsigt at opdage, at teksten faktisk er skrevet af Gustav Winkler under
synonymet 'Kim Holter'
Ref.: http://www.gustavwinckler.dk/melodikim.htm
"Vi har en hønsefarm (Gustin, Kim Holter) (Indspillet af Preben
Uglebjerg)"
Desværre står der intet årstal.
> Se her (sakset fra: http://gwlogen.subnet.dk/_1028990.html):
>
> Vi har en hønsefarm (Trad. Arr.: Gustav Winckler/Bent Werther)
> (Denne udgave af teksten er fra et liveshow i Fredericia I 1973)
> ...
Iflg. undersiderne på http://www.gustavwinckler.dk/melodikim.htm er
netop det show med Gustav og Bent udgivet på LP - og der er en single
fra samme år, hvor den tilsyneladende er indsunget af Bent Werther
alene. Begge steder er titlen dog "Hønsefarmen" - og ikke "Vi har en
hønsefarm", som der står ved PUs indspilning (hvor jeg ikke kan finde
årstallet).
Der er vist mange ændringer i forhold til originalteksten.
> Men så kom Bent her, min nabos hane
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil altså gerne ha' den hane til at hedde
'Carlo' (i Preben Uglebjergs version) - men klart nok, at det er ændret
i en liveshow-duet med Gustav og Bent.
LOL - Prøv at 'google' effter: "Preben Uglebjerg" hønsefarm
- og grin lidt af Googles alternative forslag ...
Karin Trabolt
> Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil altså gerne ha' den hane til at
> hedde 'Carlo' (i Preben Uglebjergs version)
Vi er to her i huset som bestemt også mener at hanen hed 'Carlo'.
Karin Trabolt
Peter Loumann
>Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil altså gerne ha' den hane til at hedde
>'Carlo' (i Preben Uglebjergs version)
Det kan måske skyldes at den faktisk hed Carlo. Citeret efter
hukommelsen:
Men så kom Carlo
min nabos hane
han fløj over hegnet
nu bor han hos os.
De lægger æg nu
i lange baner ...
Ethvert forsøg på at læse politiske, nationaløkonomiske eller
kulturkritiske betydninger ind i den tekst er dømt til hånlatter.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Froggy
>
> Ethvert forsøg på at læse politiske, nationaløkonomiske eller
> kulturkritiske betydninger ind i den tekst er dømt til hånlatter.
Omendskjønt jeg antager, at der måtte være svage tendenser af sexuelt
inspirerede undertoner i den omtalte tekst, vil jeg afholde mig fra at
kommentere disse grundet dagens uudholdelige temperaturniveau og de
deraf følgende konsekvenser for mine evner udi skribleriernes
forunderlige verden.
Peter Loumann
>> Ethvert forsøg på at læse politiske, nationaløkonomiske eller
>> kulturkritiske betydninger ind i den tekst er dømt til hånlatter.
>Omendskjønt jeg antager, at der måtte være svage tendenser af sexuelt
>inspirerede undertoner i den omtalte tekst,
Jow. Jeg hentydede mere til at somme har forsøgt at tolke 'på akkord'
og 'i lange baner' i omtalte, øh, baner.
>vil jeg afholde mig fra at kommentere disse grundet dagens
>uudholdelige temperaturniveau [...]
En behageligt høj temperatur, som vi oplever i disse dage, virker
sexuelt inspirerende på mænd. Den inspirerer også til en god lang
cykeltur.
Du er, som mange af vores landsmænd, en jammergøj. Nu har I brokket
jer over den elendige sommer i to måneder, og når vejret så endelig
bliver ordentligt, brokker I jer også.
Poul Erik Jørgensen
news:4116926f$0$19932$1472...@news.sunsite.dk
> Øv, Google kan ikke finde teksten, men så vidt jeg husker sang PU da:
Jeg har fundet en version et sted, som vist ikke er helt korrekt.
http://gwlogen.subnet.dk/_1028990.html
Man skal scrolle en halv meter nedad ;-)
Froggy
>
> Jeg har fundet en version et sted, som vist ikke er helt korrekt.
> http://gwlogen.subnet.dk/_1028990.html
>
> Man skal scrolle en halv meter nedad ;-)
Jo, det er den samme som Tina fandt i går fra Gustav Winklers og Bents
Werthers show - den er ændret en del i forhold til den oprindelige
tekst, som jo også er skrevet af Gustav Winkler.
Jeg fatter ikke hvordan de har kunnet synge den på den oprindelige
melodi, da versefødderne ikke passer med den tekst/melodi, jeg husker -
men de har jo nok netop fjollet og pjattet med den fordi det var
'live' - og på den måde fået puttet en masse ekstra småord med ind.
Froggy
> Froggy skrev:
[klip]
>> Omendskjønt jeg antager, at der måtte være svage tendenser af sexuelt
>> inspirerede undertoner i den omtalte tekst,
>
> Jow. Jeg hentydede mere til at somme har forsøgt at tolke 'på akkord'
> og 'i lange baner' i omtalte, øh, baner.
Sjovt nok har jeg vist altid opfattet det som svagt relaterende til
'samlebånd' i netop den sang.
>> vil jeg afholde mig fra at kommentere disse grundet dagens
>> uudholdelige temperaturniveau [...]
>
> En behageligt høj temperatur, som vi oplever i disse dage, virker
> sexuelt inspirerende på mænd. Den inspirerer også til en god lang
> cykeltur.
Hmmm, har du fået strikket en, så du kan komme afsted? ;-)
> Du er, som mange af vores landsmænd, en jammergøj.
Nope ... Jeg bliver direkte dårlig, når det er ret meget over de 25
grader.
> ... Nu har I brokket
> jer over den elendige sommer i to måneder, ...
I hvert fald ikke mig. Jeg syn's vejret har været helt fint.
> ... og når vejret så endelig
> bliver ordentligt, brokker I jer også.
Jeg 'brokker' mig ikke over varmen, jeg konstaterer blot, at det er for
meget for lille mig. Til gengæld fryser jeg som en lille hund i en tynd
snor, hvis vi kommer under 18-19 grader. Det skyldes muligvis, at jeg
ikke har det naturlige isolerende og temperaturregulerende fedtlag, som
de fleste jo også piver over, hvis der bare er 5 gram for meget.
Poul Erik Jørgensen
> Jo, det er den samme som Tina fandt i går fra Gustav Winklers og Bents
> Werthers show -
Ja, det opdagede jeg to minutter efter at jeg havde sendt det.
Vi er vist enige om at det ikke er den helt rigtige tekst. Men den må kunne
findes et sted.
PEJ