Skyde en hvid pind efter

[Bertel Lund Hansen]

Jeg fik en mail om ustrykket "skyde en hvid pind efter".
Anledningen var at skribenten havde rettet en journalist der
skrev "hvid pil". Det er nu ikke det jeg vil diskutere (jeg siger
selv "pind").

Men hun gav journalisten den forklaring på udtrykket at det
stammer fra eventyret om drengen der kunne blive usynlig ved at
stikke en hvid pind i munden. Det synes jeg bare ikke giver
mening. Hvorfor skulle det at blive usynlig være ensbetydende med
at man mister noget?

Kristeligt Dagblad har en artikel om udtrykket:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/en-hvid-pind-i-munden

Den gør også meget ud af usynlighedshistorien, men så skriver den
midt på siden:

Ordbogen over Faste Vendinger nævner, at udtrykket kan føres
tilbage til den skik at kaste et halmstrå eller en hvid pind
efter ejendele, man overdrog til andre for at symbolisere, man
afstod tingen for altid.

Det giver mening.

--
Bertel
bertel.lundhansen.dk fiduso.dk obese.dk

[Herluf Holdt, 3140]

"Bertel Lund Hansen" skrev:

> Den gør også meget ud af usynlighedshistorien, men så skriver den
> midt på siden:

> Ordbogen over Faste Vendinger nævner, at udtrykket kan føres
> tilbage til den skik at kaste et halmstrå eller en hvid pind
> efter ejendele, man overdrog til andre for at symbolisere, man
> afstod tingen for altid.

> Det giver mening.

Ja. Her vil jeg blot gengive min afskrift fra "Bevingede ord"
i en tråd fra 2007:

- I ældre tid, når man overdrog jordejendom til en
anden, markerede man symbolsk dette ved at kaste
jord, en græstørv eller lignende, i skødet på køberen.
På adskillige sprog kaldes dette at /skyde/ jorden til
køberen. På dansk blev ordene /skyde/ og /Skød/
sammenblandet. Derfor taler man endnu om at
/tilskøde/ en anden en ejendom, og dokumentet,
hvorved overdragelsen finder sted, hedder et /skøde/.
Også ved overdragelse af andre ejendele havde
man sådanne symbolske skikke - man kunne skyde
et halmstrå eller noget lignende efter den ting, man
afhændede. Ofte var det en pind eller andet (Peder
Syv 2,79 har vendingen med: hvid kæp) efter en
ting, afhændede man den altså for tid og evighed,
og at skyde en hvid pind efter noget ville da sige,
at den var gået tabt for en selv. Det kan da være
nærliggende at formode, at eventyr-beretninger om,
at man blev usynlig ved at have en hvid pind i
munden (det gælder f.eks. /Julemanden/) har en
eller anden relation til den her omtalte skik.

--
Herluf