Hjælp til oversættelse (tysk + engelsk)
Steen F.
Jeg har brug for lidt hj�lp der hvor Google overs�tteren giver op.
Det drejer sig om nogle mad-gloser som jeg skal bruge p� tysk og engelsk.
Her er de danske ord:
- Indbagt pizza
- Rejer ("Shrimp" har jeg fundet men mangler den tyske)
- Peberfrugt
- Kr�lfedt
- Sodavand (hedder det bare "Soda" p� b�de tysk og engelsk?)
- K�dsovs (som fx bolognese)
P� forh�nd tak.
Steen F.
- Kyllinge salat
Hedder det H�nchen-Salat eller H�hner-Salat p� tysk?
Bertel Lund Hansen
> Det drejer sig om nogle mad-gloser som jeg skal bruge på tysk og engelsk.
> - Indbagt pizza
eingebackene Pizza (f.)
> - Rejer ("Shrimp" har jeg fundet men mangler den tyske)
Krabbe, flertal Krabben (f.)
> - Peberfrugt
Spanischer Pfeffer oder Paprika (m.)
> - Krølfedt
?
> - Sodavand (hedder det bare "Soda" på både tysk og engelsk?)
Sprudelwasser (n.)
> - Kødsovs (som fx bolognese)
Fleischsoße (f.) - det er et gæt.
Peter Brandt Nielsen
> Jeg har brug for lidt hjælp der hvor Google oversætteren giver op.
> Det drejer sig om nogle mad-gloser som jeg skal bruge på tysk og engelsk.
> Her er de danske ord:
>
> - Indbagt pizza
Ofte "calzone", ellers kan "folded pizza" bruges.
> - Peberfrugt
"Bell pepper" eller blot "pepper".
> - Krølfedt
Måske "crispy fat".
> - Sodavand (hedder det bare "Soda" på både tysk og engelsk?)
Det kan hedde soda, men skal du bruge et helt generelt ord for alle
slags sodavand, er "soft drinks" bedre.
> - Kødsovs (som fx bolognese)
Meat sauce.
--
Peter Brandt Nielsen
Dieter Britz
> Steen F. skrev:
[...]
>> - Peberfrugt
>
> "Bell pepper" eller blot "pepper".
Hvor jeg kommer fra hedder det "capsicum", aldrig "pepper" som er reserveret
til peber. Kan ske at USAmerikanere bruger "bell pepper".
--
Dieter Britz (dieterhansbritz<at>gmail.com)
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110721
> Peter Brandt Nielsen wrote:
>
>> Steen F. skrev:
> [...]
>>> - Peberfrugt
>>
>> "Bell pepper" eller blot "pepper".
>
> Hvor jeg kommer fra hedder det "capsicum", aldrig "pepper" som er reserveret
Capsicum er det ikke de stærke peberfrugter (tabascostil)?
Hvad hedder en almindelig rød/gul/grøn peberfrugt?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
Dieter Britz
> Peter Brandt Nielsen wrote:
>
>> Steen F. skrev:
> [...]
>>> - Peberfrugt
>>
>> "Bell pepper" eller blot "pepper".
>
> Hvor jeg kommer fra hedder det "capsicum", aldrig "pepper" som er
> reserveret til peber. Kan ske at USAmerikanere bruger "bell pepper".
>
Her er et link der giver mere info:
http://en.wikipedia.org/wiki/Capsicum
- og det afslører hvor det er jeg kommer fra, nogenlunde. Hvis du vil
oversætte det til engelsk engelsk, så må det altså være "sweet pepper",
eller (US engelsk) "bell pepper".
Herluf Holdt, 3140
> Dieter Britz writes:
>> Peter Brandt Nielsen wrote:
>>> Steen F. skrev:
>> [...]
>>>> - Peberfrugt
>>>
>>> "Bell pepper" eller blot "pepper".
>>
>> Hvor jeg kommer fra hedder det "capsicum", aldrig "pepper"
>> som er reserveret
>
> Capsicum er det ikke de stærke peberfrugter (tabascostil)?
>
> Hvad hedder en almindelig rød/gul/grøn peberfrugt?
"Bell pepper" (som nævnt):
http://en.wikipedia.org/wiki/Bell_pepper
--
Herluf :·)
Peter Brandt Nielsen
> Her er et link der giver mere info:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Capsicum
>
> - og det afslører hvor det er jeg kommer fra, nogenlunde. Hvis du vil
> oversætte det til engelsk engelsk, så må det altså være "sweet pepper",
> eller (US engelsk) "bell pepper".
Britisk oftest blot pepper, gerne med farve som på dansk ("green
pepper", "red pepper"). Jeg er enig i, at bell pepper nok mest er
amerikansk.
--
Peter Brandt Nielsen
Peter Brandt Nielsen
Det fremgår også af dit link under "Synonyms and common names".
--
Peter Brandt Nielsen
Martin Schoenbeck
> Og forresten...
>
> - Kyllinge salat
>
> Hedder det Hänchen-Salat eller Hühner-Salat på tysk?
"Hähnchensalat" eller "Salat mit Huhn"
Martin
Ivar
>> - Peberfrugt
> Spanischer Pfeffer oder Paprika (m.)
Paprika er almindeligt brugt. Spanischer Pfeffer har jeg aldrig hørt.
Ivar Magnusson
Bertel Lund Hansen
> Capsicum er det ikke de stærke peberfrugter (tabascostil)?
Mig bekendt er der ikke forskel. Man kan plukke en grøn
peberfrugt der er mild som agurk, og så kan man fra samme plante
plukke en der får tårerne frem i øjnene på en garvet mexicaner.
Det er hvad jeg har ladet mig fortælle, men jeg har ikke selv
oplevet det. Jeg har læst en uforglemmelig passage i en bog der
beskrev en fyr der med meget stor sikkerhed udtalte sig om at man
kunne kende forskel ved at se på farven, og derefter tog en bid
af en han vurderede til at være meget mild.
Bertel Lund Hansen
>> Spanischer Pfeffer oder Paprika (m.)
> Paprika er almindeligt brugt. Spanischer Pfeffer har jeg aldrig hørt.
Okay. Jeg fandt oversættelsen ved at slå "rød peber" op i
Wikipedia og så bede om den tilsvarende artikel på tysk.
Ivar
> Det er hvad jeg har ladet mig fortælle, men jeg har ikke selv
> oplevet det. Jeg har læst en uforglemmelig passage i en bog der
> beskrev en fyr der med meget stor sikkerhed udtalte sig om at man
> kunne kende forskel ved at se på farven, og derefter tog en bid
> af en han vurderede til at være meget mild.
I Spanien er det meget almindeligt, at man som tapas får en tallerken
med små bagte grønne peberfrugter. Man tager nogle stykker og nyder
smagen. Pludselig får man en, der kan rive tårerne frem.
Ivar Magnusson
Ivar
> - Indbagt pizza
> - Rejer ("Shrimp" har jeg fundet men mangler den tyske)
> - Peberfrugt
> - Krølfedt
> - Sodavand (hedder det bare "Soda" på både tysk og engelsk?)
> - Kødsovs (som fx bolognese)
Du kunne nok have glæde af at læse nogle engelske og tyske spisekort.
Prøv at søge på Google:
pizza speisekarte site:de
pizza menu site:uk
Ivar Magnusson
Martin Schoenbeck
> Hej.
>
> Jeg har brug for lidt hjælp der hvor Google oversætteren giver op.
> Det drejer sig om nogle mad-gloser som jeg skal bruge på tysk og engelsk.
> Her er de danske ord:
>
> - Indbagt pizza
pizza wrap
> - Rejer ("Shrimp" har jeg fundet men mangler den tyske)
Garnelen eller Krabben.
> - Peberfrugt
Paprika
> - Krølfedt
Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på oksekød" er en
rigtig bescrivelse den er "Fett" eller "Fettrand". Der er ikke en enkelt
ord på dem.
> - Sodavand (hedder det bare "Soda" på både tysk og engelsk?)
Det er almindelig "Wasser". Vand uden Soda er "stilles Wasser".
> - Kødsovs (som fx bolognese)
Fleischsoße.
> På forhånd tak.
Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
Martin
--
Bitte nicht an der E-Mail-Adresse fummeln, die paßt so.
Bertel Lund Hansen
> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
Jeg tager dig på ordet.
> Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på oksekød" er en
> rigtig bescrivelse den er "Fett" eller "Fettrand". Der er ikke en enkelt
> ord på dem.
Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på
oksekød" er en rigtig beskrivelse, hedder det "Fett" eller
"Fettrand". Der er ikke et enkelt ord for det.
> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
Og jeg vil sige tak for at få rettet mit dansk.
"Korrigere" er almindeligt brugt på dansk, men det lyder en
anelse højtideligt i nogle sammenhænge. Det er ikke en fejl at
bruge det som du har gjort. Jeg taler om nuancer.
Martin Schoenbeck
> Martin Schoenbeck skrev:
>
>> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
>
> Jeg tager dig p� ordet.
Tak for det.
>> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
>
> Og jeg vil sige tak for at f� rettet mit dansk.
>
> "Korrigere" er almindeligt brugt p� dansk, men det lyder en
> anelse h�jtideligt i nogle sammenh�nge. Det er ikke en fejl at
> bruge det som du har gjort. Jeg taler om nuancer.
Ok. S� jeg m� rette mig: jeg har l�ret nu, at sodavand i dansk kan inholde
sukker. "Wasser" i tysk ikke kan inhold sukker, s� "Sprudel" er det bedre
ord. "Limonade" er almindelig ogsa uden kulsyre.
Martin
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110722
> Bertel Lund Hansen schrieb:
>
>> Martin Schoenbeck skrev:
>>
>>> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
>>
>> Jeg tager dig på ordet.
>
> Tak for det.
>
>>> Og jeg vil siger tak for at korrigere mit dansk.
>>
>> Og jeg vil sige tak for at få rettet mit dansk.
>>
>> "Korrigere" er almindeligt brugt på dansk, men det lyder en
>> anelse højtideligt i nogle sammenhænge. Det er ikke en fejl at
>> bruge det som du har gjort. Jeg taler om nuancer.
>
> Ok. Så jeg må rette mig: jeg har læret nu, at sodavand i dansk kan inholde
> sukker. "Wasser" i tysk ikke kan inhold sukker, så "Sprudel" er det bedre
> ord. "Limonade" er almindelig ogsa uden kulsyre.
---
Ok, så jeg retter mig selv: jeg har lært nu at det danske begreb
"sodavand" kan indeholde sukker. Det tyske begreb "Wasser" kan ikke
indeholde sukker, så "Sprudel" er et mere passende ord. "Limonade" er
sædvanligvis også uden kulsyre.
(og kan man ikke skrive bolle-å, er det fint at bruge et dobbelt-a)
---
En sodavand på dansk modsvarer en Coca-cola/Fanta/Sprite, ikke juice,
saftevand eller limonade.
Jens Brix Christiansen
> Thorbjørn Ravn Andersen, 20110721 skrev:
>
>> Capsicum er det ikke de stærke peberfrugter (tabascostil)?
>
> Mig bekendt er der ikke forskel. Man kan plukke en grøn
> peberfrugt der er mild som agurk, og så kan man fra samme plante
> plukke en der får tårerne frem i øjnene på en garvet mexicaner.
Mit indtryk er det modsatte. Der er mange forskellige arter, hver med
sin karakteristiske styrke og smag. Men styrken kan variere efter hvor
moden frugten er.
--
Jens Brix Christiansen
Cykelsmeden
>> > - Indbagt pizza
> pizza wrap
>
//finn
Herluf Holdt, 3140
> Martin Schoenbeck skrev:
>>>> - Indbagt pizza
>> pizza wrap
>>
> er det ikke en Calzone?
Jo. Men det er jo hverken tysk eller engelsk.
--
Herluf :·)
Martin Schoenbeck
> (og kan man ikke skrive bolle-�, er det fint at bruge et dobbelt-a)
Jeg har � p� altgr-�, s� det er ikke svert at skrive.
> En sodavand p� dansk modsvarer en Coca-cola/Fanta/Sprite, ikke juice,
> saftevand eller limonade.
Det er, hvad jeg har l�rt nu.
Hilsen Martin
Martin Schoenbeck
Jeg forstod, at indbagt pizza kan har flere indhold, men pizza calzone har
et bestemt indhold.
Hilsen Martin
Cykelsmeden
>> Martin Schoenbeck skrev:
>
>>>>> - Indbagt pizza
>>> pizza wrap
>>>
>> er det ikke en Calzone?
>
> Jo. Men det er jo hverken tysk eller engelsk.
jeg har dog set betegnelsen både på danske, tyske og amerikanske
spisekort, så jeg antog det var internationalt :-)
men indrømmet, på tyske står der ofte eingebackt
//finn
Herluf Holdt, 3140
Egentlig betyder "calzone" /bukser/ på italiensk. Men
når det handler om en indbagt pizza, beskriver ordet
"ombukket" nok bedre det, som på engelsk hedder
"pizza wrap".
På mit lokale pizza-sted i 1980/1990'erne "Vagabondo" på
Godthåbsvej, Frederiksberg, var min foretrukne pizza en
"Matador". Den var "halv-indbagt" og indeholdt bl.a. en
lille oksefilet.
--
Herluf :·)
Ralph
news:mn.b2737db75...@nozpamwebspeed.dk...
> Du kunne nok have gl�de af at l�se nogle engelske og tyske spisekort.
> Pr�v at s�ge p� Google:
> pizza speisekarte site:de
> pizza menu site:uk
Nu ville jeg komme med en spydig kommentar om danske pizzabageres
alternative stavning p� deres menukort. Men f�rst fulgte jeg lige
ovenst�ende links og blev forbl�ffet over de f� fejl, det eneste jeg kunne
finde var Zweibel (Zwiebel)
S� skulle jeg da ogs� chekke deres danske kolleger der er bare ingen fejl.
Jeg forst�r godt at hjemmesidesnedkere kan stave, derfor bliver mange fejl
vel luget ud i den proces, men de der trykker papirmenuer kan vel ogs�
stave, hvorfor retter DE s� ikke de fejl de opdager?
En undres.
--
Ralph
Cykelsmeden
>
> På mit lokale pizza-sted i 1980/1990'erne "Vagabondo" på
> Godthåbsvej, Frederiksberg, var min foretrukne pizza en
> "Matador".
//finn
Bertel Lund Hansen
> Jeg har � p� altgr-�, s� det er ikke svert at skrive.
Det staves "sv�rt".
Bertel Lund Hansen
> Jeg forstod, at indbagt pizza kan har flere indhold, men pizza calzone har
> et bestemt indhold.
"kan have" - ikke "kan har", men det er vel en skrivefejl?
Martin Schoenbeck
> Martin Schoenbeck skrev:
>
>> Jeg har � p� altgr-�, s� det er ikke svert at skrive.
>
> Det staves "sv�rt".
grmpf. Tak for det.
Hilsen Martin
--
Bitte nicht an der E-Mail-Adresse fummeln, die pa�t so.
kjaer
> Egentlig betyder "calzone" /bukser/ på italiensk.
Så er det måske forklaringen på at svenskerne taler om "kalsoner" og
langkalsonger? :-) Jeg har altid grinet af det udtryk, men det er så bare
italiensk.
Niels Peter Hansen
Det er nok snarere det franske calecons (der skal en cedille under det
andet c, men det kan jeg ikke finde på mit tastatur), der spøger her.
Svensk har en del indlån fra fransk, jeg går ud fra det er fordi de løb
tør for konger på et tidspunkt og måtte importere en fransk grevefamilie
til formålet.
Niels Peter
"Poul E. Jørgensen"
Det er vel egl. romansk. På fransk har vi chausson = sok (vist også en
art dansesko). Verbet chausser betyder at tage fodtøj eller strømper på,
og chaussure betyder fodtøj.
Bukser hedder på fransk pantalon. På spansk pantalón, mens knæbukser på
spansk skal hedde calzones.
I forholdet dansk hose = strømpe og tysk Hose = bukser ser vi
tilsvarende at der ikke har været den skarpe skelnen mellem strømper og
bukser.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
"Poul E. Jørgensen"
> Det er nok snarere det franske calecons (der skal en cedille under det
> andet c, men det kan jeg ikke finde på mit tastatur),
Tryl ALT + 135 = caleçons.
Niels Peter Hansen
>
>> Det er nok snarere det franske calecons (der skal en cedille under det
>> andet c, men det kan jeg ikke finde på mit tastatur),
>
> Tryl ALT + 135 = caleçons.
Tak! Den er noteret til senere brug.
Niels Peter
Bertel Lund Hansen
> Tryl ALT + 135 = caleçons.
Jeg vil hellere taste en ekstra gang: Alt + 0 2 3 1
231 er nemlig koden i ISO-8859-1, og den er mere nyttig end en
speciel Windows-kode.
Jens Brix Christiansen
> Svensk har en del indlån fra fransk, jeg går ud fra det er fordi de løb
> tør for konger på et tidspunkt og måtte importere en fransk grevefamilie
> til formålet.
Den sammenhæng må du længere op i Norrbotten med.
(1) Jean-Baptiste Bernadotte var ikke fransk greve.
(2) Ordet "kalsonger" er belagt i 1771, mens Bernadotte først kom på
tale i 1810.
--
Jens Brix Christiansen
Dieter Britz
[...]
>> - Krølfedt
>
> Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på oksekød" er
> en rigtig bescrivelse den er "Fett" eller "Fettrand". Der er ikke en
> enkelt ord på dem.
Hvad med "Talg" ? Det synes jeg at huske fra mit barndom. I Australien
kalder man det "drippings".
--
Dieter Britz
"Poul E. Jørgensen"
Det hedder krøllefedt. Og er vel talg.
Ordet krøllefedt står i ODS
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kr%C3%B8llefedt men er underligt nok
ikke til at finde i nyere ordbøger (i hvert fald ikke i dem jeg har).
Fett/ Fettrand er vel bare en objektiv beskrivelse - derfor to ord. Det
betyder i så fald ikke uden videre krøllefedt.
Fettrand ses her http://perfektesteaks.de/fleisch.htm
Er det det slagterne evt. kalder krøllefedt?
Krøllefedt er efter min opfattelse noget mere knortet, "vildtvoksende"
fedt, som ses på ikke udskåret kød.
Jens Brix Christiansen
> Den 23-07-2011 12:40, Dieter Britz skrev:
>> On Fri, 22 Jul 2011 10:43:18 +0200, Martin Schoenbeck wrote:
>> [...]
>>>> - Krølfedt
>>>
>>> Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på oksekød" er
>>> en rigtig bescrivelse den er "Fett" eller "Fettrand". Der er ikke en
>>> enkelt ord på dem.
>>
>> Hvad med "Talg" ? Det synes jeg at huske fra mit barndom. I Australien
>> kalder man det "drippings".
>
> Det hedder krøllefedt. Og er vel talg.
> Ordet krøllefedt står i ODS
> http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kr%C3%B8llefedt men er underligt nok
> ikke til at finde i nyere ordbøger (i hvert fald ikke i dem jeg har).
Det står i både RO og DDO med to lovlige stavemåder: "krølfedt" og
"krøllefedt".
http://sproget.dk/lookup?SearchableText=kr%C3%B8lfedt
DDO's ordforklaring: (sprødt) fedt på en oksesteg.
Talg (eller tælle) er afsmeltet fedt fra en okse, et får eller lignende
som bruges til andet formål end menneskeføde, fx som brændsel, som
dyrefoder eller til sæbefremstilling.
"Dripping" (UK) eller "drippings" er det fedt der smeltes ud af en
oksesteg under tilberedning, og som (kan) bruges til menneskeføde. Det
flyder oven på skyen. Da krølfedt er det fedt der sidder tilbage på
stegen, er det nærmest det modsatte af drippings.
--
Jens Brix Christiansen
Martin Schoenbeck
> Martin Schoenbeck skrev:
>
>> Jeg forstod, at indbagt pizza kan har flere indhold, men pizza calzone har
>> et bestemt indhold.
>
> "kan have" - ikke "kan har", men det er vel en skrivefejl?
Nej, desværre ikke. Men jeg vil lærer det en eller anden gang.
Hilsen Martin
Martin Schoenbeck
> On Fri, 22 Jul 2011 10:43:18 +0200, Martin Schoenbeck wrote:
> [...]
>>> - Krølfedt
>>
>> Hvis "Krølfedt er en betegnelse for det fedt, der sidder på oksekød" er
>> en rigtig bescrivelse den er "Fett" eller "Fettrand". Der er ikke en
>> enkelt ord på dem.
>
> Hvad med "Talg" ?
På tysk? Nej, "Talg" er ikke brugt for dem.
Hilsen Martin
Poul B
> Nej, desværre ikke. Men jeg vil lærer det en eller anden gang.
Du har bedt om at få rettet dit sprog: Efter et modalverbum som f.eks.
"vil" skal der ikke være -r på hovedverbet.
--
Poul
Johansen
> Ok, så jeg retter mig selv: jeg har lært nu at det danske begreb
> "sodavand" kan indeholde sukker.
Eller: Det, der på dansk hedder "sodavand", indeholder sukker. (Et begreb
kan vel ikke indeholde sukker.)
/Johansen
Martin Schoenbeck
Egentlig det skulle være ikke så svært da på tysk jeg skal bruge
infinitivet (eller inifinitiven) uden zu/at efter modalverberne også.
Hilsen Martin
Poul B
> Egentlig det skulle v�re ikke s� sv�rt da p� tysk jeg skal bruge
> infinitivet (eller inifinitiven) uden zu/at efter modalverberne ogs�.
Infinitiven. Og s� er det i �vrigt noget, som ogs� indf�dte danskere kan
have problemer med.
--
Poul
Bertel Lund Hansen
> Egentlig det skulle være ikke så svært da på tysk jeg skal bruge
> infinitivet (eller inifinitiven) uden zu/at efter modalverberne også.
Nemlig. Det er præcis samme konstruktion på de to sprog.
Har du problemer med at skelne infinitiv og nutid - sådan som
mange dansktalende har?
"Poul E. Jørgensen"
> Martin Schoenbeck skrev:
>
>> Egentlig det skulle være ikke så svært da på tysk jeg skal bruge
>> infinitivet (eller inifinitiven) uden zu/at efter modalverberne også.
>
> Nemlig. Det er præcis samme konstruktion på de to sprog.
>
> Har du problemer med at skelne infinitiv og nutid - sådan som
> mange dansktalende har?
>
--
"Poul E. Jørgensen"
Ups. For mange tommelfingre.
Martin Schoenbeck
> Har du problemer med at skelne infinitiv og nutid - sådan som
> mange dansktalende har?
Indtil nu jeg havde kendt infinitiven. Hvis jeg havde troet at anvende den.
Hilsen Martin
Jacob Gaarde
"Poul E. Jørgensen" <3...@AAgvdnet.dk> wrote:
> Tryl ALT + 135 = caleçons.
skift til desktop 1, 3, 5 giver mig caleçons ?
ikke her.
--
--
//Jacob Gaarde
//Dont reply to my (apparent) e-mail address. Instead Use
//e-mail : jgaarde <at> gmail <dot> com
<http://www.linkedin.com/in/jacobgaarde>
"Poul E. Jørgensen"
> On Fri, 22 Jul 2011 21:18:39 +0200
>
>> Tryl ALT + 135 = cale�ons.
>
> skift til desktop 1, 3, 5 giver mig cale�ons ?
Ja - og det l�ser jeg da ogs� i dit svar, c med c�dille = cale�on.
Hvis du ikke kan f� det til at virke, s� pr�v Bertels Alt + 0 2 3 1
--
Poul E. J�rgensen
Jacob Gaarde
"Poul E. Jørgensen" <3...@AAgvdnet.dk> wrote:
> Den 25-07-2011 10:36, Jacob Gaarde skrev:
> > On Fri, 22 Jul 2011 21:18:39 +0200
> > "Poul E. Jørgensen"<3...@AAgvdnet.dk> wrote:
> >
> >> Tryl ALT + 135 = caleçons.
> >
> > skift til desktop 1, 3, 5 giver mig caleçons ?
>
> Ja - og det læser jeg da også i dit svar, c med cédille = caleçon.
> Hvis du ikke kan få det til at virke, så prøv Bertels Alt + 0 2 3 1
>
skifter til dekstop 10, 2, 3, 1
jeg har stadig jogging-bukser på
(stadig ingen caleçons)
Poul B
> (stadig ingen caleçons)
Men det er der i dit indlæg.
--
Poul
Jacob Gaarde
fordi jeg har skrevet det, efter at have skifte tilbage til desktop
8, hvor jeg har min nntp-klient.
Ikke fordi jeg skiftede til desktop 10, 2, 3, 1
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110725
> On Mon, 25 Jul 2011 15:29:11 +0200
> Poul B <pou...@hotmail.invalid> wrote:
>
>> On Mon, 25 Jul 2011 13:35:59 +0200, Jacob Gaarde wrote:
>>
>> > (stadig ingen caleçons)
>>
>> Men det er der i dit indlæg.
>>
>
> fordi jeg har skrevet det, efter at have skifte tilbage til desktop
> 8, hvor jeg har min nntp-klient.
> Ikke fordi jeg skiftede til desktop 10, 2, 3, 1
Kan du ikke bare tørt konstatere at den foreslåede ALT-sekvens ikke er
universel og ikke gælder på dit operativsystem?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"
Lars Kongshøj
Nej Jacob skal da bare komme an, på usenet har man ret til at kværulere
og polemisere - hvad skulle vi ellers skrive om?
;-) Lars
Jacob Gaarde
nospam000...@gmail.com (Thorbjørn Ravn Andersen, 20110725) wrote:
> Kan du ikke bare tørt konstatere at den foreslåede ALT-sekvens ikke er
> universel og ikke gælder på dit operativsystem?
>
Det var sådan set også det jeg gjorde i mit første indlæg i denne tråd
(kl. 10.36)
citat :
"
> Tryl ALT + 135 = caleçons.
skift til desktop 1, 3, 5 giver mig caleçons ?
ikke her.
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110726
> On Tue, 26 Jul 2011 00:32:53 +0200
> nospam000...@gmail.com (Thorbjørn Ravn Andersen, 20110725) wrote:
>
>> Kan du ikke bare tørt konstatere at den foreslåede ALT-sekvens ikke er
>> universel og ikke gælder på dit operativsystem?
>>
> Det var sådan set også det jeg gjorde i mit første indlæg i denne tråd
> (kl. 10.36)
> citat :
> "
>> Tryl ALT + 135 = caleçons.
>
> skift til desktop 1, 3, 5 giver mig caleçons ?
> ikke her.
> "
Måske lige kort nok til at der ingen tvivl var?
Jacob Gaarde
godt så.
Alt+1 skifter mig til desktop/workspace 1 (termspace)
Alt+2 skifter mig til desktop/workspace 2 (sys)
Alt+3 skifter mig til desktop/workspace 3
Alt+5 skifter mig til desktop/workspace 5
Alt+6 skifter mig til desktop/workspace 6 (http)
Alt+7 skifter mig til desktop/workspace 7 (mail)
Alt+8 skifter mig til desktop/workspace 8 (nntp)
Alt+9 skifter mig til desktop/workspace 9 (misc)
Alt+0 skifter mig til desktop/workspace 10 (winderz)
holder jeg Alt-knappen nede og trykker i sekvens 1 3 5 , skiftes jeg
til dekstop 1 , 3 , 5 , i sekvens.
Lidt meget geek-speek til en nyhedsgruppe om sprog, efter min smag.
Derfor den lidt kortere oprindelige udgave.
Anyhow er det sq da smart, at man på et operativsystem (eller er det
noget nyt mobilt noget, der skal findes et nyt navn for ?), jeg ikke
kender til, kan frembringe _hele_ord_ med ALT+<ciffersekvens>, hvor
<ciffersekvens> er et antal cifre fra 3 til 4
(Jeg kender til at frembringe enkelte skriftegn med Alt+<ciffersekvens>,
hvor <ciffersekvens> er et antal cifre fra 2 til 4)
Dog må jeg misunde dem der kan bruge det til noget(altså at frembringe
_ord_ med Alt+<ciffersekvens>).
Jeg har ikke hukommelse til at huske talsekvenser for alle ord i
verden, så jeg beholder mit tastatur med bogstaver...
- og jeg har stadig joggingbukser på, ingen caleçons :-)
Steen F.
Jeg har dog et par ord mere som jeg er st�dt p�.
Peberfrugt hedder �benbart "Paprika" p� tysk.
Men hvad hedder Paprika s� p� tysk? Google siger ogs� Paprika...
Og nu vi er ved det; mere specifikt:
- R�d peber
- Gr�n peber
Mvh
Steen F.
Lars Kongshøj
> Mange tak for hj�lpen til overs�ttelsen.
> Jeg har dog et par ord mere som jeg er st�dt p�.
> Peberfrugt hedder �benbart "Paprika" p� tysk.
> Men hvad hedder Paprika s� p� tysk? Google siger ogs� Paprika...
Det er jo ogs� det samme. At vi herhjemme kalder frugten peberfrugt
irriterer mig, da det intet har med peber at g�re.
Hvis det er vigtigt at skelne kan du evt. skrive Paprikapulver.
> Og nu vi er ved det; mere specifikt:
> - R�d peber
> - Gr�n peber
Jeg tror bare du skal overs�tte ord for ord.
Pr�v evt. den tyske Wikipedia.
Mvh. Lars
Bertel Lund Hansen
> Mange tak for hj�lpen til overs�ttelsen.
> Jeg har dog et par ord mere som jeg er st�dt p�.
> Peberfrugt hedder �benbart "Paprika" p� tysk.
> Men hvad hedder Paprika s� p� tysk? Google siger ogs� Paprika...
Det er det samme med "peber" p� dansk. Planten hedder "peber",
kernerne hedder "peber(kerner)" og pulveret hedder "peber".
Steen F.
> Pr�v evt. den tyske Wikipedia.
Tak for tippet. Jeg tror s�reme at peberfrugter hedder "Glockenpaprika".
Mvh
Steen F.
Lars Kongshøj
> Den 27-07-2011 07:40, Lars Kongsh�j skrev:
>> Pr�v evt. den tyske Wikipedia.
>
> Tak for tippet. Jeg tror s�reme at peberfrugter hedder "Glockenpaprika".
M�ske. Hedder det ikke bare Paprika i daglig tale?
Mvh. Lars
Herluf Holdt, 3140
> Steen F. skrev:
>> Lars Kongsh�j skrev:
>>> Pr�v evt. den tyske Wikipedia.
>>
>> Tak for tippet. Jeg tror s�reme at peberfrugter hedder
>> "Glockenpaprika".
>
> M�ske. Hedder det ikke bare Paprika i daglig tale?
Ja. De gr�nne, gule og r�de peberfrugter hedder bare
Paprika i daglig tale p� tysk. Det samme g�lder p� svensk.
Glockenpaprika er en speciel klokkeformet variant,
/Capsicum baccatum/.
Den svenske Wikipedia kommer ogs� ind p�
navneforbistringen ang�ende disse frugter:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Spanskpepparsl%C3%A4ktet
--
Herluf :�)
2b V �2b=?
Steen F.
> Glockenpaprika er en speciel klokkeformet variant,
> /Capsicum baccatum/.
Godt. Vi lader det blive ved Paprika :-)
Er der forresten noget specielt ved Pepperoni p� tysk? Bruger de kun
ordet Salami? Og hvad er p�lse og hvad er frugt?
Mvh
Steen F.
Bertel Lund Hansen
> Er der forresten noget specielt ved Pepperoni p� tysk? Bruger de kun
> ordet Salami? Og hvad er p�lse og hvad er frugt?
Up�lidelige Google siger at ordet forekommer ca. 600'000 gange p�
tyske sider.
p�lse = Wurst
frugt = Frucht
Der Reiter ohne Frucht und Dattel.
Ivar
> Er der forresten noget specielt ved Pepperoni p� tysk?
Jo, det er der. Pr�v at lave en billeds�gning p�: Peperoni site:de
http://www.google.dk/search?tbm=isch&hl=da&source=hp&biw=1003&bih=793&q=Pepperoni+site%3Ade&gbv=2&oq=Pepperoni+site%3Ade&aq=f&aqi=&aql=&gs_sm=e&gs_upl=2086l2086l0l3039l1l1l0l0l0l0l133l133l0.1l1l0#hl=da&safe=off&gbv=2&tbm=isch&sa=1&q=Peperoni+site:de&oq=Peperoni+site:de&aq=f&aqi=&aql=&gs_sm=e&gs_upl=3223l3223l2l3678l1l1l0l0l0l0l116l116l0.1l1&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.&fp=6d43a535a3dac7b8&biw=1003&bih=793
Det bruges normalt om chili. P�lsen kaldes for Salami eller
Peperonisalami.
Ivar Magnusson
Steen F.
> Ok. S� jeg m� rette mig: jeg har l�ret nu, at sodavand i dansk kan inholde
> sukker. "Wasser" i tysk ikke kan inhold sukker, s� "Sprudel" er det bedre
> ord. "Limonade" er almindelig ogsa uden kulsyre.
Mener du Sprudel eller Sprudelwasser?
Google siger at Sprudelwasser er Danskvand. Alts� vand med kulsyre.
Og danskvand er noget andet end sodavand. Sidstn�vnte har en eller anden
form for smag.
Steen F.
>> - K�dsovs (som fx bolognese)
>
> Meat sauce.
Er der egentlig forskel p� K�dsovs og Bolognese p� dansk?
Bertel Lund Hansen
> Google siger at Sprudelwasser er Danskvand. Alts� vand med kulsyre.
> Og danskvand er noget andet end sodavand. Sidstn�vnte har en eller anden
> form for smag.
Gyldendal sige:
sodavand Selters f/n -, Sprudel m -, Limo f/n -(s),
�R Kracherl n -.
"�R" betyder "�strigsk".
Steen F.
> Gyldendal sige:
>
> sodavand Selters f/n -, Sprudel m -, Limo f/n -(s),
> �R Kracherl n -.
>
> "�R" betyder "�strigsk".
Okay. S� bruges Soda �benbart slet ikke p� tysk i den forbindelse.
Martin Schoenbeck
> Den 22-07-2011 11:37, Martin Schoenbeck skrev:
>> Ok. S� jeg m� rette mig: jeg har l�ret nu, at sodavand i dansk kan inholde
>> sukker. "Wasser" i tysk ikke kan inhold sukker, s� "Sprudel" er det bedre
>> ord. "Limonade" er almindelig ogsa uden kulsyre.
>
> Mener du Sprudel eller Sprudelwasser?
Du vil h�re "Sprudelwasser" n�sten aldrig. Danskvand (postevand med
kulsyre, rigtig?) er kalde "Wasser" almindelig.
> Google siger at Sprudelwasser er Danskvand. Alts� vand med kulsyre.
Danskvand (postevand med kulsyre, rigtig?) er kalde "Wasser" almindelig.
> Og danskvand er noget andet end sodavand. Sidstn�vnte har en eller anden
> form for smag.
Derfor "Sprudel" p� tysk.
Hilsen Martin
Lars Kongshøj
Ja, Bolognese er en bestemt slags k�dsovs.
/Lars
Bertel Lund Hansen
>> Mener du Sprudel eller Sprudelwasser?
> Du vil h�re "Sprudelwasser" n�sten aldrig. Danskvand (postevand med
> kulsyre, rigtig?) er kalde "Wasser" almindelig.
Rettelse:
Du vil n�sten aldrig h�re "Sprudelwasser". Danskvand
(postevand med kulsyre, rigtig?) kaldes almindeligvis for
"Wasser".
Danskvand er postevand eller kildevand med kulsyre. "Kulsyre" er
en kemisk fejl betegnelse for CO2, men det bruges helt
almindeligt. N�r CO2 opl�ses i vand dannes der kemisk kulsyre
(H2CO3).
Ivar
> Ja, Bolognese er en bestemt slags k�dsovs.
Bolognese betyder at det er fra Bologna (hvad hedder ejefaldsformen
af Bologna?). Spagetti bolognese er alts� spagetti fra Bologna.
Der findes ogs� tortellini bolognese, der ikke indeholder en
k�dsovs som den i spagetti bolognese.
Som et kuriosum kan jeg fort�lle, at spagetti bolognese ikke er
en italiensk ret. Her er en italiener, der har skrevet lidt om det:
http://www.palladius.it/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=177:spaghetti-bolognese-dont-exist&catid=30:english-contents&Itemid=67
Ivar Magnusson
Bertel Lund Hansen
> Som et kuriosum kan jeg fort�lle, at spagetti bolognese ikke er
> en italiensk ret.
Engelsk b�f er ogs� ukendt i England.
Allan Vebel
> Engelsk b�f er ogs� ukendt i England.
Ja, og engelsk lakrids;o)
--
Allan Vebel
http://vebel.dk/wdg
Jens Brix Christiansen
> "Kulsyre" er
> en kemisk fejl betegnelse for CO2, men det bruges helt
> almindeligt.
Normalt vil jeg lade v�re, men lige her er det p� sin plads at p�pege at
"kemisk fejl betegnelse" ikke er s�rligt godt dansk. Man kan m�ske
forbedre det til "kemisk fejlbetegnelse", eller m�ske endnu bedre til
"en betegnelse der ikke bruges i kemisk fagsprog".
Imidlertid er "kulsyre" en helt normal betegnelse i dagligsproget for
CO2. Det er urimeligt at betragte det som en fejl. Det ville svare til
at d�mme ord som "kv�lstof" eller "kalk" som fejl.
> N�r CO2 opl�ses i vand dannes der kemisk kulsyre
> (H2CO3).
Sjovt nok vil kemikere ofte bruge en mere systematisk betegnelse, nemlig
carbonsyre.
--
Jens Brix Christiansen
Ivar
>> Som et kuriosum kan jeg fort�lle, at spagetti bolognese ikke er
>> en italiensk ret.
> Engelsk b�f er ogs� ukendt i England.
Der kan findes mange tilsvarende eksempler, det er dog de f�rreste
hvor "originalsproget" er anvendt.
Ivar Magnusson
Jens Brix Christiansen
> Bolognese betyder at det er fra Bologna
Det er rigtigt.
> (hvad hedder ejefaldsformen
> af Bologna?).
P� dansk hedder det "Bolognas". Italiensk har ikke ejefald, s� der m�
man omskrive med en pr�position ("di Bologna") eller med et adjektiv
(som jo s� netop er "bolognese" (og det er ogs� med lille b p�
italiensk)). Der er nok ikke noget g�ngs adjektiv p� dansk, men man kan
jo danne "bolognask" hvis man ikke vil bruge det italienske ord eller
omskrive med "fra Bologna".
--
Jens Brix Christiansen
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110729
> Ivar skrev (2011-07-29 13:42):
>
>> Bolognese betyder at det er fra Bologna
>
> Det er rigtigt.
>
>> (hvad hedder ejefaldsformen
>> af Bologna?).
>
> På dansk hedder det "Bolognas". Italiensk har ikke ejefald, så der må
> man omskrive med en præposition ("di Bologna") eller med et adjektiv
> (som jo så netop er "bolognese" (og det er også med lille b på
> italiensk)). Der er nok ikke noget gængs adjektiv på dansk, men man
> kan jo danne "bolognask" hvis man ikke vil bruge det italienske ord
> eller omskrive med "fra Bologna".
Bolognask spaghetti?
Bologna-spaghetti? (Jvf Århus-suppe, Køge-burger osv)
kjaer
Svenskerne ved heller ikke hvad en svensk-n�gle er.
Jens Brix Christiansen
> Bolognask spaghetti?
Næppe. Det hedder jo heller ikke parisisk bøf, men derimod pariserbøf.
> Bologna-spaghetti? (Jvf Århus-suppe, Køge-burger osv)
Wienerschnitzel passer ikke ind i det mønster. Det gør pilsnerøl og
dortmunder heller ikke. Men bordeauxvin gør.
--
Jens Brix Christiansen
Herluf Holdt, 3140
> Svenskerne ved heller ikke hvad en svensk-n�gle er.
Nej, de kalder det en *skiftnyckel*. Jeg troede egentlig
at de sagde "bahco-nyckel". Men det er en engelskmand
der har opfundet svenskn�glen.
En svenskharve hedder en kl�sharv.
--
Herluf :�)
Ivar
> Nej, de kalder det en *skiftnyckel*.
Det hedder ogs� skiftn�gle p� dansk. Svenskn�gle vil jeg betegne
som slang.
> Men det er en engelskmand der har opfundet svenskn�glen.
Var det ikke r�rtangen? Tyskerne kalder en r�rtang, og ofte ogs� en
svenskn�gle, for en Engl�nder.
Ivar Magnusson
Herluf Holdt, 3140
Det kalder ogs� r�rtangen for Rohrzange eller Schwedenzange.
If�lge svensk Wikipedia er r�rtangen opfundet af svenskeren
Johan Petter Johansson og patenteret i 1888. Han skulle
ogs� have patenteret skiften�glen i 1892.
--
Herluf :�)
Erik Olsen
Martin Schoenbeck
> Danskvand er postevand eller kildevand med kulsyre. "Kulsyre" er
> en kemisk fejl betegnelse for CO2, men det bruges helt
> almindeligt. N�r CO2 opl�ses i vand dannes der kemisk kulsyre
> (H2CO3).
S� der er kulsyre i danskvand. Mens kemikere vil sige, at danskvand er
st�rkt fortyndet kulsyre.
Hilsen Martin
Ivar
> S� der er kulsyre i danskvand. Mens kemikere vil sige, at danskvand er
> st�rkt fortyndet kulsyre.
Opl�sningen er mere end m�ttet, s� man kan da ikke kalde det en st�rkt
fortyndet kulsyre.
Ivar Magnusson
Jens Brix Christiansen
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Det hedder ogs� skiftn�gle p� dansk. Svenskn�gle vil jeg betegne
> som slang.
Det hedder b�de skiften�gle og svenskn�gle p� dansk, og ingen af
betegnelserne er slang. I den faglige jargon bruger man normalt kun
"skiften�gle". Det bliver "svenskn�gle" dog p� ingen m�de til slang af.
DDO mener heller ikke det er slang:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=svenskn%C3%B8gle
--
Jens Brix Christiansen
Allan Vebel
> Svenskerne ved heller ikke hvad en svensk-n�gle er.
P� spansk hedder det "llave sueca" i det daglige,
eller "ajustable forma sueca" officielt.
Et eller andet har svenskerne alts� haft indflydelse
p�.
Rugbr�d hedder "pan danes" i det daglige, det
havde vores lokale bager, da vi boede der.
Bertel Lund Hansen
> Det hedder ogs� skiftn�gle p� dansk. Svenskn�gle vil jeg betegne
> som slang.
Det er ikke slang. Jeg har aldrig h�rt andet end "svenskn�gle".
Ivar
> Det er ikke slang. Jeg har aldrig h�rt andet end "svenskn�gle".
Utroligt! Det er de f�reste, der s�lger en Bacho skiften�gle,
som en svenskn�gle.
S�gning p� Google:
Bacho skiften�gle 50.700
Bacho svenskn�gle 6.580
Ivar Magnusson
Steen F.
> S�gning p� Google:
> Bacho skiften�gle 50.700
> Bacho svenskn�gle 6.580
Hvis du undlader Bacho, s� er resultatet hhv. 118.000 og 114.000.
Thorbjørn Ravn Andersen, 20110731
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Det er ikke slang. Jeg har aldrig hørt andet end "svensknøgle".
>
> Utroligt! Det er de færeste, der sælger en Bacho skiftenøgle,
> som en svensknøgle.
>
> Søgning på Google:
> Bacho skiftenøgle 50.700
> Bacho svensknøgle 6.580
Bacho selv kalder det en skiftenøgle (og der er dæleme mange varianter
af slagsen). Det har nok en del at sige for ovenstående uformelle
statistik.
Til gengæld lærte jeg så at der også er noget der hedder en
engelsknøgle.
Ivar
> Hvis du undlader Bacho, s� er resultatet hhv. 118.000 og 114.000.
Ja, generelt er den slangagtige betegnelse kun marginalt mindre brugt
end den rette betegnelse. Jeg g�r ud fra, at dem der ben�vner
produktnavnet Bacho, ved hvad v�rkt�jet hedder.
Ivar Magnusson