Den 27-03-2016 kl. 13:47 skrev Henrik:
> gol, datid af gale,
Den oprindelige betydning er vistnok 'synge'.
Verbet bøjedes i ældre dansk: galer, gol, galen.
Der var i gammeldansk to betydninger:
1. gale (som en hane)
2. forhekse, forgøre (egl. at udsynge besværgelser over en person).
Når man ville sige at en person er forhekset, sagde man (med verbets
perfektum participium) "han er galen" - et ord der senere blev til
'gal', dels som i galeanstalt, dels i betydningen vred.
Formen galen eksisterede vist endnu i 1800-tallet. Holberg bruger det
hyppigt (est du galen?).
Betydning 2 har også overlevet i eder som "fanden gale mig".
PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l), mens
det i korrekt rigsdansk er langt (som ODS skriver [ga?l] med stød i det
lange a, se
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=gal,2&query=gal
PPS: At en hane er et syngedyr, vidste man i indoeuropæisk, idet
germansk hana- er beslægtet med latin cano = jeg synger (mens en hane på
latin hedder gallus (egl. et gallisk dyr, hvorfor franskmændene med
glæde taler om den galliske hane = le coq gaulois).