Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
uhav
67 views
Skip to first unread message
Poul E. Jørgensen
Mar 22, 2016, 4:37:45 AM3/22/16
to
Man ser af og til på nettet at folk skriver "et uhav af" = en enorm
mængde. Se fx.
burde være skruet fat med et uhav af skruer
et uhav af småting der kan justeres
jeg ved godt der findes et uhav af dem i forvejen etc. etc.
Ordet findes IKKE i ODS eller i DDO, se
http://ordnet.dk/ods/
http://ordnet.dk/ddo/
Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et utal
af".
PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den næppe.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
mængde. Se fx.
burde være skruet fat med et uhav af skruer
et uhav af småting der kan justeres
jeg ved godt der findes et uhav af dem i forvejen etc. etc.
Ordet findes IKKE i ODS eller i DDO, se
http://ordnet.dk/ods/
http://ordnet.dk/ddo/
Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et utal
af".
PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den næppe.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
Mar 22, 2016, 4:46:26 AM3/22/16
to
Poul E. Jørgensen skrev:
> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og
> "et utal af".
> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
> næppe.
Jeg har aldrig hørt den sammenblandede vending, men kender
og bruger selv begge de "rigtige" .
--
Herluf :·)
»deportér illoyale imamer«
> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og
> "et utal af".
> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
> næppe.
og bruger selv begge de "rigtige" .
--
Herluf :·)
»deportér illoyale imamer«
Bertel Lund Hansen
Mar 22, 2016, 5:33:58 AM3/22/16
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og
>> "et utal af".
>> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
>> næppe.
> Jeg har aldrig hørt den sammenblandede vending, men kender
> og bruger selv begge de "rigtige" .
Ditto, men der er ikke noget uregelmæssigt i denne orddannelse.
Der er to forstavelser der begge skrives "u-" med forskellig
betydning. Den ene er forstærker som i "utøj", "ukrudt" og
"uhumsk". Den anden giver ordet modsat betydning.
I "uhav" bruges den første.
--
Bertel - stadig med Linux
>> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og
>> "et utal af".
>> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
>> næppe.
> Jeg har aldrig hørt den sammenblandede vending, men kender
> og bruger selv begge de "rigtige" .
Der er to forstavelser der begge skrives "u-" med forskellig
betydning. Den ene er forstærker som i "utøj", "ukrudt" og
"uhumsk". Den anden giver ordet modsat betydning.
I "uhav" bruges den første.
--
Bertel - stadig med Linux
Poul E. Jørgensen
Mar 22, 2016, 6:16:15 AM3/22/16
to
Den 22-03-2016 kl. 10:34 skrev Bertel Lund Hansen:
> Der er to forstavelser der begge skrives "u-" med forskellig
> betydning. Den ene er forstærker som i "utøj", "ukrudt"
Ja, forstærkende i retning af noget slemt, sml. udyr, umenneske, uvejr,
> Der er to forstavelser der begge skrives "u-" med forskellig
> betydning. Den ene er forstærker som i "utøj", "ukrudt"
uvane, uråd, uting o.l.
I ord som utal er det rent forstærkende.
Karin Trabolt
Mar 23, 2016, 7:57:27 PM3/23/16
to
Den 22-03-2016 kl. 09:46 skrev Herluf Holdt, 3140:
> Poul E. Jørgensen skrev:
>> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et
>> utal af".
>> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
>> næppe.
> Jeg har aldrig hørt den sammenblandede vending, men kender
> og bruger selv begge de "rigtige" .
Ditto.
> Poul E. Jørgensen skrev:
>> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et
>> utal af".
>> PS: Jeg har kendt vendingen "altid" - så helt sjælden er den
>> næppe.
> Jeg har aldrig hørt den sammenblandede vending, men kender
> og bruger selv begge de "rigtige" .
--
Karin Trabolt
---
Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.
https://www.avast.com/antivirus
Kurt Hansen
Mar 24, 2016, 12:34:05 AM3/24/16
to
Den 22/03/2016 kl. 09.36 skrev Poul E. Jørgensen:
> Man ser af og til på nettet at folk skriver "et uhav af" = en enorm
> mængde. Se fx.
>
> burde være skruet fat med et uhav af skruer
> et uhav af småting der kan justeres
> jeg ved godt der findes et uhav af dem i forvejen etc. etc.
>
> Ordet findes IKKE i ODS eller i DDO, se
> http://ordnet.dk/ods/
> http://ordnet.dk/ddo/
Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
> Man ser af og til på nettet at folk skriver "et uhav af" = en enorm
> mængde. Se fx.
>
> burde være skruet fat med et uhav af skruer
> et uhav af småting der kan justeres
> jeg ved godt der findes et uhav af dem i forvejen etc. etc.
>
> Ordet findes IKKE i ODS eller i DDO, se
> http://ordnet.dk/ods/
> http://ordnet.dk/ddo/
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Bertel Lund Hansen
Mar 24, 2016, 4:43:25 AM3/24/16
to
Kurt Hansen skrev:
> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
Det er ikke nødvendigt. Orddannelsen er helt efter reglerne.
> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
Martin Larsen
Mar 25, 2016, 5:19:30 PM3/25/16
to
Den 22-03-2016 kl. 09:36 skrev Poul E. Jørgensen:
> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et utal
> af".
Ligesom et fodgængeroverfelt!
> Det betragtes muligvis som en sammenblanding af "et hav af" og "et utal
> af".
Henrik
Mar 27, 2016, 4:41:18 AM3/27/16
to
On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>
> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>
> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
-- Henrik
Kurt Hansen
Mar 27, 2016, 5:25:59 AM3/27/16
to
Ejvind Kruse
Mar 27, 2016, 5:36:18 AM3/27/16
to
Kurt Hansen wrote:
> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>
>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>
>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>
> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig,
Det er derfor der findes ordbøger.
> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>
>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>
>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>
> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig,
istf
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=istf.
gol
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=gol
--
Ejvind Kruse
Henrik
Mar 27, 2016, 7:47:39 AM3/27/16
to
almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
man at bruge blomst som ental. Lidt ligesom vi i dag hører en kilomet
hist og her (ikke at jeg håber at det slår igennem). Og vi ser også en
udvikling fra stærke bøjninger til svage bøjninger, gol, datid af gale,
blev til galede med den regelmæssige bøjning. En udvikling vi fx ser i
flertalsformen toge (som jeg heller ikke bryder mig om).
Der er vel en tendens til at opfatte det vi lærer i skolen, som det
rigtige, og alle udviklinger som forringelser eller det der er værre.
Men hvorfor er det netop i min begrænsede skoletid man underviste i det
rigtige dansk?
-- Henrik
Poul E. Jørgensen
Mar 27, 2016, 10:53:10 AM3/27/16
to
Den 27-03-2016 kl. 13:47 skrev Henrik:
> gol, datid af gale,
Den oprindelige betydning er vistnok 'synge'.
Verbet bøjedes i ældre dansk: galer, gol, galen.
Der var i gammeldansk to betydninger:
1. gale (som en hane)
2. forhekse, forgøre (egl. at udsynge besværgelser over en person).
Når man ville sige at en person er forhekset, sagde man (med verbets
perfektum participium) "han er galen" - et ord der senere blev til
'gal', dels som i galeanstalt, dels i betydningen vred.
Formen galen eksisterede vist endnu i 1800-tallet. Holberg bruger det
hyppigt (est du galen?).
Betydning 2 har også overlevet i eder som "fanden gale mig".
PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l), mens
det i korrekt rigsdansk er langt (som ODS skriver [ga?l] med stød i det
lange a, se http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=gal,2&query=gal
PPS: At en hane er et syngedyr, vidste man i indoeuropæisk, idet
germansk hana- er beslægtet med latin cano = jeg synger (mens en hane på
latin hedder gallus (egl. et gallisk dyr, hvorfor franskmændene med
glæde taler om den galliske hane = le coq gaulois).
> gol, datid af gale,
Den oprindelige betydning er vistnok 'synge'.
Verbet bøjedes i ældre dansk: galer, gol, galen.
Der var i gammeldansk to betydninger:
1. gale (som en hane)
2. forhekse, forgøre (egl. at udsynge besværgelser over en person).
Når man ville sige at en person er forhekset, sagde man (med verbets
perfektum participium) "han er galen" - et ord der senere blev til
'gal', dels som i galeanstalt, dels i betydningen vred.
Formen galen eksisterede vist endnu i 1800-tallet. Holberg bruger det
hyppigt (est du galen?).
Betydning 2 har også overlevet i eder som "fanden gale mig".
PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l), mens
det i korrekt rigsdansk er langt (som ODS skriver [ga?l] med stød i det
lange a, se http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=gal,2&query=gal
PPS: At en hane er et syngedyr, vidste man i indoeuropæisk, idet
germansk hana- er beslægtet med latin cano = jeg synger (mens en hane på
latin hedder gallus (egl. et gallisk dyr, hvorfor franskmændene med
glæde taler om den galliske hane = le coq gaulois).
Bertel Lund Hansen
Mar 27, 2016, 2:20:35 PM3/27/16
to
Henrik skrev:
> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
> man at bruge blomst som ental.
Man har bevaret den gamle form i den botaniske fagglose "et
bloster".
> Lidt ligesom vi i dag hører en kilomet hist og her (ikke at jeg
> håber at det slår igennem).
Det gør det ikke. Der er ingen der siger "en met" eller "en
decimet".
> Og vi ser også en udvikling fra stærke bøjninger til svage
> bøjninger, gol, datid af gale, blev til galede med den
> regelmæssige bøjning. En udvikling vi fx ser i flertalsformen
> toge (som jeg heller ikke bryder mig om).
Ditto.
> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
> man at bruge blomst som ental.
bloster".
> Lidt ligesom vi i dag hører en kilomet hist og her (ikke at jeg
> håber at det slår igennem).
decimet".
> Og vi ser også en udvikling fra stærke bøjninger til svage
> bøjninger, gol, datid af gale, blev til galede med den
> regelmæssige bøjning. En udvikling vi fx ser i flertalsformen
> toge (som jeg heller ikke bryder mig om).
Bertel Lund Hansen
Mar 27, 2016, 2:23:01 PM3/27/16
to
Poul E. Jørgensen skrev:
> PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
> rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l),
Det har også en dybere a-lyd som i "hat", mens almindeligt
rigsdansk "gal" har a-lyd som i "sal".
> PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
> rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l),
rigsdansk "gal" har a-lyd som i "sal".
Poul E. Jørgensen
Mar 27, 2016, 4:08:06 PM3/27/16
to
Den 27-03-2016 kl. 20:23 skrev Bertel Lund Hansen:
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
>> rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l),
>
> Det har også en dybere a-lyd som i "hat", mens almindeligt
> rigsdansk "gal" har a-lyd som i "sal".
Det ægte dialektale 'gal' som jeg kender det, rimer på 'skrald'. Når
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> PS: I ordet gal = vred er a kort på jysk (både i dialekt og i jysk
>> rigsdansk, hvilket sidste ODS skriver [gal'], altså med stød i l),
>
> Det har også en dybere a-lyd som i "hat", mens almindeligt
> rigsdansk "gal" har a-lyd som i "sal".
jyderne så prøver at tale rigsdansk, fjerner de det mest iøjnefaldende
dialektale, idet de i dette ord indsætter et flat a, så i deres udtale
rimer det på 'fald'. "Ih hvor var han gall" (prøv at sige det! Husk det
rimer på fald.).
Kurt Hansen
Mar 28, 2016, 3:07:14 AM3/28/16
to
Den 27/03/2016 kl. 13.47 skrev Henrik:
> On 2016-03-27 11:25, Kurt Hansen wrote:
>> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>>
>>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>>
>>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>>
>> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig, Venligst uddyb.
>
> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
> man at bruge blomst som ental.
Det anede jeg ikke. Tak for uddybningen.
> On 2016-03-27 11:25, Kurt Hansen wrote:
>> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>>
>>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>>
>>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>>
>> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig, Venligst uddyb.
>
> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
> man at bruge blomst som ental.
"En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
Poul E. Jørgensen
Mar 28, 2016, 3:36:02 AM3/28/16
to
Den 28-03-2016 kl. 09:05 skrev Kurt Hansen:
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på.
Prøv at slå efter på i Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på.
(1300-1700) på nettet http://www.hist.uib.no/kalkar/ - opslagsordet
blo(m)ster.
Udviklingen er: først har vi en blomster, to blomstere. Sidste form har
man opfattet som flertal af "blomst", som så fortrænger den gamle
entalsform blomster.
Men derudover er der noget værre rod med sammenblanding af 'en blomme' =
blomst (sml. tysk Blume) og 'et bloster' (flertal blostere) = blomst.
If. ODS http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=blomst optræder formen
'blomst' sent, først i slutningen af 18. årh! Det må en overgang have
optrådt side om side med 'en/ et blomster' der endnu brugtes i 19. årh.
Bertel Lund Hansen
Mar 28, 2016, 3:47:13 AM3/28/16
to
Kurt Hansen skrev:
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
Det er da bagvendt at udtale sig om en sandsynlighed baseret på
en sprogfornemmelse der er flere generationer yngre end ordet
"blomster".
Desværre kan man ikke goggle nogle eksempler frem. Der er masser
af træffere ... a la "Jeg binder en blomster krans".
... bortset fra at jeg ikke er sikker på at ordet var fælleskøn.
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
en sprogfornemmelse der er flere generationer yngre end ordet
"blomster".
Desværre kan man ikke goggle nogle eksempler frem. Der er masser
af træffere ... a la "Jeg binder en blomster krans".
... bortset fra at jeg ikke er sikker på at ordet var fælleskøn.
Herluf Holdt, 3140
Mar 28, 2016, 3:57:01 AM3/28/16
to
Kurt Hansen skrev:
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
> et tidspunkt.
Den troede jeg heller ikke på. Ikke engang Holberg
ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
/blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
--
Herluf :·)
»Deportér illoyale imamer« - Mette Vuns
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
> et tidspunkt.
ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
/blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
--
Herluf :·)
»Deportér illoyale imamer« - Mette Vuns
Kurt Hansen
Mar 28, 2016, 3:57:02 AM3/28/16
to
Den 28/03/2016 kl. 09.50 skrev Herluf Holdt, 3140:
> Kurt Hansen skrev:
>
>> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
>> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
>> et tidspunkt.
>
> Den troede jeg heller ikke på. Ikke engang Holberg
> ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
> ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
> /blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
> af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
> men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
Jow, men alligevel: "... een blomster"?
> Kurt Hansen skrev:
>
>> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
>> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
>> et tidspunkt.
>
> Den troede jeg heller ikke på. Ikke engang Holberg
> ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
> ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
> /blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
> af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
> men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
Ejvind Kruse
Mar 28, 2016, 4:02:57 AM3/28/16
to
Kurt Hansen wrote:
> Den 27/03/2016 kl. 13.47 skrev Henrik:
>> On 2016-03-27 11:25, Kurt Hansen wrote:
>>> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>>>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>>>
>>>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>>>
>>>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>>>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>>>
>>> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig, Venligst uddyb.
>>
>> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
>> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
>> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
>> man at bruge blomst som ental.
>
> Det anede jeg ikke. Tak for uddybningen.
>
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
Hvorfor, vi har da et bolster endnu?
> Den 27/03/2016 kl. 13.47 skrev Henrik:
>> On 2016-03-27 11:25, Kurt Hansen wrote:
>>> Den 27/03/2016 kl. 10.41 skrev Henrik:
>>>> On 2016-03-24 05:34, Kurt Hansen wrote:
>>>>>
>>>>> Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår sprognævnet blåstempler det :-(
>>>>
>>>> Ja, ligesom det har accepteret blomst som ental og galede istf. gol.
>>>> Fordi folk brugte blomst som ental og galede istf. gol.
>>>
>>> Det du skriver er fuldstændig volapyk for mig, Venligst uddyb.
>>
>> Det er et par eksempler på sprogbrug der tidligere har været det
>> almindelige, men ikke længere er det. Tidligere var entalsformen
>> blomster, men mange opfattede -er som en flertalsendelse, og så begyndte
>> man at bruge blomst som ental.
>
> Det anede jeg ikke. Tak for uddybningen.
>
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
--
Ejvind Kruse
Henrik
Mar 28, 2016, 4:30:39 AM3/28/16
to
On 2016-03-28 09:05, Kurt Hansen wrote:
>
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
Jeg har heller aldrig hørt det, men Dansk Etymologisk Ordbog (1893) har
>
> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt usandsynligt i mine
> øren, at det skulle have været normalen på et tidspunkt.
følgende opslag:
http://runeberg.org/danetym/0030.html
(se under Blomme). Her er blomster intetkøn.
-- Henrik
Poul E. Jørgensen
Mar 28, 2016, 4:56:53 AM3/28/16
to
Den 28-03-2016 kl. 09:55 skrev Kurt Hansen:
> Jow, men alligevel: "... een blomster"?
Det er ikke "udansk" at lade et navneord ende på -er i ental.
> Jow, men alligevel: "... een blomster"?
Nævnt er allerede 'et bolster' og man kunne tilføje 'alder', 'alter',
'anger', 'fader', 'moder', 'fætter' etc.
Prøv at se retskrivningsordbogen på nettet
http://dsn.dk/?retskriv=er&p=80&ae=1
Tom Wagner
Mar 28, 2016, 6:17:01 AM3/28/16
to
Den 28-03-2016 kl. 09:55 skrev Kurt Hansen:
Der er lydligt ikke langt mellem blomst/blomster, bolster/bloster,
svensk blomma, tysk Blume osv.
”Byg i Skred og Bær i Blost,
Barneleg om frønnet Post”.
(Aakjær)
Latin flos/ floris, fauna og flora, et blomsterflor, en floskel (lille,
intetsigende sprogblomst), fransk fleur, italiensk fióre, engelsk flower
osv.
Hilsen Tom
Kurt Hansen
Mar 28, 2016, 6:37:01 AM3/28/16
to
Den 28/03/2016 kl. 12.10 skrev Tom Wagner:
> Den 28-03-2016 kl. 09:55 skrev Kurt Hansen:
>> Den 28/03/2016 kl. 09.50 skrev Herluf Holdt, 3140:
>>> Kurt Hansen skrev:
>>>
>>>> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
>>>> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
>>>> et tidspunkt.
>>>
>>> Den troede jeg heller ikke på. Ikke engang Holberg
>>> ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
>>> ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
>>> /blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
>>> af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
>>> men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
>>
>> Jow, men alligevel: "... een blomster"?
> Sig det med blomster:
>
> Der er lydligt ikke langt mellem blomst/blomster, bolster/bloster,
> svensk blomma, tysk Blume osv.
På tysk: Eine Blume, flere Blumen
> Den 28-03-2016 kl. 09:55 skrev Kurt Hansen:
>> Den 28/03/2016 kl. 09.50 skrev Herluf Holdt, 3140:
>>> Kurt Hansen skrev:
>>>
>>>> "En blomster" er jeg aldrig stødt på. Det lyder helt
>>>> usandsynligt i mine øren, at det skulle have været normalen på
>>>> et tidspunkt.
>>>
>>> Den troede jeg heller ikke på. Ikke engang Holberg
>>> ville sige "En Blomster", troede jeg, men sandelig om
>>> ikke Dansk Etymologisk Ordbog nævner at singularis
>>> /blomst/ er opstået i 1700-t. som en subtraktionsdannelse
>>> af /blomster/, der fejlagtigt blev opfattet som pluralis,
>>> men som egentlig betød 'samling af blomster'. [...]
>>
>> Jow, men alligevel: "... een blomster"?
> Sig det med blomster:
>
> Der er lydligt ikke langt mellem blomst/blomster, bolster/bloster,
> svensk blomma, tysk Blume osv.
På svensk: En blomma, flere blommar
Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
for jeres fantasier?
Bertel Lund Hansen
Mar 28, 2016, 6:57:01 AM3/28/16
to
Kurt Hansen skrev:
> Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
> for jeres fantasier?
Du er eddermaneme langt ude, og det er nemt at finde belæg for
det fremsatte udsagn, endda på det allermest oplagte sted som
enhver fornuftig person ville konsultere inden han forfaldt til
grov sprogbrug:
ODS:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=blomst
Og det hed "et blomster".
> Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
> for jeres fantasier?
det fremsatte udsagn, endda på det allermest oplagte sted som
enhver fornuftig person ville konsultere inden han forfaldt til
grov sprogbrug:
ODS:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=blomst
Og det hed "et blomster".
Tom Wagner
Mar 28, 2016, 7:47:14 AM3/28/16
to
Den 28-03-2016 kl. 12:36 skrev Kurt Hansen:
>> Der er lydligt ikke langt mellem blomst/blomster, bolster/bloster,
>> svensk blomma, tysk Blume osv.
> På tysk: Eine Blume, flere Blumen
> På svensk: En blomma, flere blommar
> Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
> for jeres fantasier?
Fantasier kræver normalt ikke dokumentation, men måske kan du
>> Der er lydligt ikke langt mellem blomst/blomster, bolster/bloster,
>> svensk blomma, tysk Blume osv.
> På tysk: Eine Blume, flere Blumen
> På svensk: En blomma, flere blommar
> Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
> for jeres fantasier?
dokumentere, at flertal af 'blomma' skulle være ændret til 'blommar'?
Hilsen Tom
Mcwm
Mar 28, 2016, 8:32:02 AM3/28/16
to
Den 28-03-2016 kl. 12:36 skrev Kurt Hansen:
> På svensk: En blomma, flere blommar
Prøv blommor. Så kan det være du finder noget brugbart
Tom Wagner
Mar 28, 2016, 9:27:14 AM3/28/16
to
dokumentation ved at slå op i O. Kalkars "Ordbog til det ældre danske
sprog", s. 142.
Blot et par eksempler:
- eth blomster , ther i dag er deyligt och sider øverst på en vhrt.
- det gaar op som et blomster och falder aff
- eet blomster gjør ingen krands
Hilsen Tom
Henning Præstegaard
Mar 28, 2016, 4:45:45 PM3/28/16
to
On Sun, 27 Mar 2016 20:20:35 +0200, Bertel Lund Hansen
<gade...@lundhansen.dk> wrote:
>> Lidt ligesom vi i dag hører en kilomet hist og her (ikke at jeg
>> håber at det slår igennem).
>
>Det gør det ikke. Der er ingen der siger "en met" eller "en
>decimet".
>
Suk. Åh jo. Lige som en centimet og en milimet. Der er forbløffende
<gade...@lundhansen.dk> wrote:
>> Lidt ligesom vi i dag hører en kilomet hist og her (ikke at jeg
>> håber at det slår igennem).
>
>Det gør det ikke. Der er ingen der siger "en met" eller "en
>decimet".
>
mange i min omgangskreds, der har den tale fejl.
mvh
Henning
Kurt Hansen
Mar 29, 2016, 3:17:37 AM3/29/16
to
Den 28/03/2016 kl. 12.36 skrev Kurt Hansen:
>
> På tysk: Eine Blume, flere Blumen
> På svensk: En blomma, flere blommar
Tastefejl. Skulle være blommOr. Sorry.
>
> På tysk: Eine Blume, flere Blumen
> På svensk: En blomma, flere blommar
> Du/I er eddermadme langt ude og kan åbenbart ikke føre dokumentation for
> for jeres fantasier?
0 new messages