Udtale af bogstav
Thomsen
Hvordan skal ordet "Bogstav" udtales?
Jeg vakler mellem et blødt g som i bog, som vel er mest logisk,
og et til k grænsende g, som i log.
Per Thomsen
dk.kultur.sprog.novice
Bertel Lund Hansen
>Jeg vakler mellem et blødt g som i bog, som vel er mest logisk,
>og et til k grænsende g, som i log.
Man kan høre begge dele, men jeg har altid brugt det hårde g og
regner det for mest almindeligt.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Kresten Nørgaard
> Jeg vakler mellem et blødt g som i bog, som vel er mest logisk,
> og et til k grænsende g, som i log.
Jeg udtaler det med blødt g.
For et par måneder siden var der iøvrigt en dikussion i gruppen om det bløde
g var uddødt til fordel for j- og w-lyd. Lige præcis bog og bogstav er nogle
af de få ord hvor jeg mener, at jeg har bevaret g-lyden. Ud over disse kan
jeg kun komme i tanker om Åge, måge og låge.
Kresten
Thomas Thorsen
> For et par måneder siden var der iøvrigt en dikussion i gruppen om
> det bløde g var uddødt til fordel for j- og w-lyd. Lige præcis bog
> og bogstav er nogle af de få ord hvor jeg mener, at jeg har bevaret
g-lyden.
Det bløde g realiseres nu altid som j eller w. Den gamle lyd er reelt uddød
med undtagelse af at enkelte meget gamle eller meget regionalt talende
personer fra Vest- eller Nordjylland kan have bevaret den.
T.T.
Torsten
> For et par måneder siden var der iøvrigt en dikussion i gruppen om det bløde
> g var uddødt til fordel for j- og w-lyd. Lige præcis bog og bogstav er nogle
> af de få ord hvor jeg mener, at jeg har bevaret g-lyden. Ud over disse kan
> jeg kun komme i tanker om Åge, måge og låge.
Er du nu helt sikker på at du ikke har ['bå:?w 'båw,sda:?w 'å:wë 'må:wë 'lå:wë]?
--
Torsten
Torsten
> ['båw,sda:?w]
Thomas' lydskriftsystem ligger ikke helt på rygmarven endnu. Det
må være ['båw"sda:?w].
--
Torsten
Torsten
> Det bløde g realiseres nu altid som j eller w. Den gamle lyd er reelt uddød
> med undtagelse af at enkelte meget gamle eller meget regionalt talende
> personer fra Vest- eller Nordjylland kan have bevaret den.
Det er nok den påvirkning [å:] giver artikulationsstedet der får
Kresten til at tro han hører [q] i stedet for [w].
--
Torsten
Thomas Thorsen
> Thomas' lydskriftsystem ligger ikke helt på rygmarven endnu. Det
> må være ['båw"sda:?w].
['båw"sda?w] Stødt vokal er altid lang, og man behøver derfor ikke markere
længde (undtagen i enkelte dialekter, men der kan man så bruge ¿ eller !).
T.T.
Emil Jelstrup
Thomsen wrote:
> Et hurtigt spørgsmål:
> Hvordan skal ordet "Bogstav" udtales?
> Jeg vakler mellem et blødt g som i bog, som vel er mest logisk,
> og et til k grænsende g, som i log.
Jeg bruger altid hårdt g i "bogstav".
>
>
> Per Thomsen
> dk.kultur.sprog.novice
//Emil Jelstrup
Torsten
> ['båw"sda?w] Stødt vokal er altid lang, og man behøver derfor
> ikke markere længde.
God idé. Det fjerner lidt overflødig støj fra notationen.
--
Torsten
Sebastjan in Malta
> Thomsen wrote:
>
> > Hvordan skal ordet "Bogstav" udtales?
> > Jeg vakler mellem et blødt g som i bog, som vel er mest logisk,
> > og et til k grænsende g, som i log.
>
> Jeg bruger altid hårdt g i "bogstav".
>
"boghylde", "bogsamling", osv. Dersom denne ejendommelighed er
udbredt, må man søge at forklare den. Må jeg fremlægge følgende
formodning til kritik:
At "bogstav" er sammensat af "bog" og "stav" er ikke klart for tanken
(man har også håndskrevne bogstaver - som normalt ikke findes i
bøger). Derimod er det indlysende at "boghylde" betyder 'en hylde til
bøger'.
Dernæst er "bogstav" et ord som ethvert barn lærer inden det kan læse.
Talesprogsformen med hårdt g kan derfor være overleveret gennem
generationer uden hensyn til stavningen. "Boghylde" osv. kan derimod i
udtalen være påvirket af skrivemåden ("spelling pronunciation").
Venlig hilsen, Sebastjan
Torsten
> "Boghylde" osv. kan derimod i udtalen være påvirket af
> skrivemåden ("spelling pronunciation").
Da g jo normalt realiseres som [j] eller [w] i stavelsesudlyd, er
udtalen af boghylde ikke en "spelling pronunciation".
--
Torsten
Byrial Jensen
> At "bogstav" er sammensat af "bog" og "stav" er ikke klart for tanken
> (man har også håndskrevne bogstaver - som normalt ikke findes i
> bøger).
Bog i bogstav har mig bekendt ikke noget med bøger at gøre, men
derimod med bøge (træsorten) at gøre.
Men en bog til at læse i stammer måske også fra bøg?
Herluf Holdt, 3140
> Bog i bogstav har mig bekendt ikke noget med bøger
> at gøre, men derimod med bøge (træsorten) at gøre.
Følgende handler ikke om udtale, men er en
afskrift fra DEO - Dansk Etymologisk Ordbog.
(beklager at kursiv ikke er muligt i dette forum)
Bogstav en, et; glda. bogstaff, no., sv. bokstav, oldnord. bókstafr, oldsax.
bõkstaf, oldhty. buohstap, ty. Buchstabe; er måske et lån fra oldeng.
bõcstæf, hvor denne betegn. for de lat. skrifttegn synes dannet i den
tidlige kristendoms tid. Af I. bog og stav. Benævnelsen anses for y. end
fællesgerm., både fordi den forudsætter betydn.-udv. i I. bog fra ´trætavle´
til ´pergamenthåndskrift´, og fordi den mangler i got. - Jf. runestav.
Med venlig hilsen
--
Herluf Holdt, DK-3140
Hvad er nyhedsgrupper? - det er nogle herlige steder på nettet, som er
stærkt vanedannende, som koster online-tid - og hvor en trykfejl kan blive
til en
lang tråd.
Jens Axel Søgaard
> (beklager at kursiv ikke er muligt i dette forum)
Der er tradition for at angive /kursiv/ ved hjælp af skrå streger.
Enkelte newsreadere viser det ovenikøbet som kursiv.
Tilsvarende bruger man stjerner til at angive *fed*.
--
Jens Axel Søgaard
Torsten
> Bog i bogstav har mig bekendt ikke noget med bøger at gøre, men
> derimod med bøge (træsorten) at gøre.
> Men en bog til at læse i stammer måske også fra bøg?
Det er ikke utænkeligt, men Ebinghausen argumenterer i "The
book and the beech tree" (General linguistics, 22, s. 99-103)
for at den protogermanske rod *bôk ("bog") må være ældre end
protogermansk *bôka- og *bôkjôn- ("bøg") og at bøg derfor kan
være afledt af bog, mens det omvendte ikke kan være tilfældet.
Om det holder skal jeg ikke kunne sige.
Under alle omstændigheder er "bog" bók på oldnordisk og bôk på
oldengelsk. "Bøg" er også bók på oldnordisk. På oldengelsk hedder
det bôk. Gotisk boka betyder bogstav.
--
Torsten
Klaus Alexander Seistrup
> Der er tradition for at angive /kursiv/ ved hjælp af skrå streger.
>
> Tilsvarende bruger man stjerner til at angive *fed*.
Skal vi ikke osse nævne _understregning_, nu vi er i gang?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel skrev:
> Skal vi ikke osse nævne _understregning_, nu vi er i gang?
Som angives ved hjælp af underscore.
Kan man se understregningen, kan man ikke se, hvordan den skrives :-)
--
Jens Axel
Niels Bache
[...]
> Kan man se understregningen, kan man ikke se, hvordan den skrives :-)
Nåh, man kan da bare klikke på knappen der slår visning af
teksteffekterne fra og til.
I en god newsreader, som sagt.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Bertel Lund Hansen
>> Skal vi ikke osse nævne _understregning_, nu vi er i gang?
>Som angives ved hjælp af underscore.
... som man på dansk kan kalde "understreg". Det andet lyder som
en fyr der er meget uheldig.
Byrial Jensen
> Følgende handler ikke om udtale, men er en
> afskrift fra DEO - Dansk Etymologisk Ordbog.
>
Javel, ja. Men det siger jo ikke så meget hvis man ikke ved i
hvilken rækkefølge homonymerne med stavemåden bog er behandlet i
ordbogen. M.a.o. hvad er I. bog?
Byrial Jensen
> Byrial Jensen skrev:
>
>> Men en bog til at læse i stammer måske også fra bøg?
>
> Det er ikke utænkeligt, men Ebinghausen argumenterer i "The
> book and the beech tree" (General linguistics, 22, s. 99-103)
> for at den protogermanske rod *bôk ("bog") må være ældre end
> protogermansk *bôka- og *bôkjôn- ("bøg") og at bøg derfor kan
> være afledt af bog, mens det omvendte ikke kan være tilfældet.
> Om det holder skal jeg ikke kunne sige.
Umiddelbart skulle man ikke tro at bøg kan være opkaldt efter bog
(med skrift), da bøgetræer må have fandtes i længere tid (nemlig
altid) end bøger. Men bøg kunne vel have fortrængt et endnu ældre
navn for træet.
Torsten
> Umiddelbart skulle man ikke tro at bøg kan være opkaldt efter bog
> (med skrift), da bøgetræer må have fandtes i længere tid (nemlig
> altid) end bøger. Men bøg kunne vel have fortrængt et endnu ældre
> navn for træet.
Man kan jo sådan set godt forestille sig at træet har fået navnet
bøg fordi det blev brugt som materiale til at skrive på. På den
anden side hedder en bøg jo fagus på latin og på græsk betyder
phêgós eg. De ord må være etymologisk beslægtede med både bog og
bøg. Hvilken betydning der er ældst finder vi nok ikke ud af, men
der er i hvert fald ikke tvivl om at bog og bøg er beslægtede.
--
Torsten
Herluf Holdt, 3140
> Javel, ja. Men det siger jo ikke så meget hvis
> man ikke ved i hvilken rækkefølge homonymerne
> med stavemåden bog er behandlet i ordbogen.
> M.a.o. hvad er I. bog?
>
Ordbog, :men den er altså ikke nem at skrive af,
slet ikke efter at jeg har fået anvisninger på, hvordan
kursiver, m.m. skal angives.
Nu får I så en afskrift af afsnittet I. bog:
[ ]
I. bog /en/ ´samling beskrevne el. trykte blade´;
glda., no., sv. /bok/, oldnord. /bók/ f. ´bøg; bog´. I
nord. er betydn. vist lånt fra oldsax. el. oldeng.
Sa. ord som /bøg/ (s. d.). Ældst var ordet vistnok
pl. som got. /bõkõs/ pl. ´brev, bog´. Som i andre
sprog er navnet på ´bogen´egl. et navn på det
materiale, hvorpå man skrev. Gr. /bíblos/ (se /bibel/)
eft. en betegn. for ´papyrus´, lat. /liber/ ´bog´ eft.
´bast´, /codex/ ´træstamme; træplade overtrukket
med voks til at skrive på; bog´ (jf. freo. /kodeks/).
Det germ. materiale formodes at have været
bøgetræsplader: */bõkiz/ pl., oldnord. /bækr/, old-
eng. /bëc/; først senere dannedes en ny sg. hertil:
oldhty. /buoh/ n., ty. /Buch/, oldsax., oldfris., oldeng.
/bõc/, eng. /book/ etc. - Tacitus i Germania kap. 10
skildrer, hvorledes germanerne ved lodtrækning
benyttede pinde af træ, der bar spiselige frugter,
og hvori der var skåret mærker. - Jf. II. /bog,
bogstav/, I. /bøge/.
Litt.: H. Rosenfeld i Rheinisches Museum für
Philologie. NF. LXXXXV (1952) 205-206.
[ ]
Anskaf denne bog, eller bo tæt ved bibliotekets
læsesal. Hvis I vil have mere, må jeg have provision
af Gyldendal for at tale så pænt om denne bog.
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140
--
Rytmeboxe er en plage - Trommemaskiner er en hån mod homo sapiens
Torben Frandsen
> med undtagelse af at enkelte meget gamle eller meget regionalt talende
> personer fra Vest- eller Nordjylland kan have bevaret den.
Nok er min far oppe i årene, men *meget* gammel synes jeg nu ikke at han er.
Torben
Torben Frandsen
> Hvad er nyhedsgrupper? - det er nogle herlige steder på nettet, som er
> stærkt vanedannende, som koster online-tid - og hvor en trykfejl kan
blive
> til en
> lang tråd.
Mener du ikke en "tastefejl"? "Trykfejl" holder jo ikke - med mindre du da
sender indlægget over til trykkeren. "Slåfejl" er også upræcis, da du jo
ikke sidder og bokser i en en gammel Linotype. ;~)
Torben
Peter Makholm
> Mener du ikke en "tastefejl"? "Trykfejl" holder jo ikke - med mindre du da
> sender indlægget over til trykkeren. "Slåfejl" er også upræcis, da du jo
> ikke sidder og bokser i en en gammel Linotype. ;~)
Mjnaaa. Jeg både trykker på en tast og skriver med et vist antal
anslag i minuttet. Men det er et andet 'tryk' end det tidligere 'tryk'
i 'trykfejl'.
--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
pe...@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |
Thomas Thorsen
> Nok er min far oppe i årene, men *meget* gammel synes jeg nu ikke at han
er.
Hvis jeg må spørge: Hvor gammel, og hvorfra?
T.T.
Torben Frandsen
> > Nok er min far oppe i årene, men *meget* gammel synes jeg nu ikke at han
> er.
>
> Hvis jeg må spørge: Hvor gammel, og hvorfra?
Det må du gerne. Han er en model '35, født i Gludsted og opvokset i Kølkær
(ikke så skrækkeligt langt fra Herning.)
Torben
Thomas Thorsen
> Det må du gerne. Han er en model '35, født i Gludsted og opvokset i Kølkær
> (ikke så skrækkeligt langt fra Herning.)
Så er der netop også tale om en regionalt talende fra Vestjylland. Her har
[q] holdt sig længere, og findes også hos folk der ikke er "meget gamle",
men også hos midaldrende.
I københavnsk rigsdansk starter den endelige afvikling af [q] ca. 1840, og
fuldendes ca. 1920. Tendensen spredes over de næste år over resten af
landet, først til byområder på Sjælland og Østjylland, og sidst til
landområder i Nord- og Vestjylland. Derfor er det ikke så overraskende at
finde en årgang 1935 fra Kølkær med [q]. Derimod skal man nok ikke regne med
at finde folk der er ret meget yngre med [q].
T.T.
Bertel Lund Hansen
>Mjnaaa. Jeg både trykker på en tast og skriver med et vist antal
>anslag i minuttet.
Ja, det kan jo ikke hedde "et antast".
Torben Frandsen
> >Mjnaaa. Jeg både trykker på en tast og skriver med et vist antal
> >anslag i minuttet.
>
> Ja, det kan jo ikke hedde "et antast".
Sådan et foretog jeg en gang da jeg antastede en butikstyv.
Nåmen en signatur som Herlufs fortjente da at blive sat i relief.
Torben
Nis Jorgensen
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Jens Axel Søgaard skrev:
>
>>> Skal vi ikke osse nævne _understregning_, nu vi er i gang?
>>Som angives ved hjælp af underscore.
>
>... som man på dansk kan kalde "understreg". Det andet lyder som
>en fyr der er meget uheldig.
For mig lyder det som noget en uheldig person gør. Jeg kunne fx finde
på at undskylde over for mit backgammon-hold, at jeg havde underscoret
lidt i den forløbne sæson.
--
Nis Jørgensen, exilbornholmer
Brugen af ae, oe og aa i mine indlæg beklages.
Dagens hollandske ord: deugeniet
R.N.
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> Kresten Nørgaard skrev:
> > For et par måneder siden var der iøvrigt en dikussion i gruppen om
> > det bløde g var uddødt til fordel for j- og w-lyd. Lige præcis bog
> > og bogstav er nogle af de få ord hvor jeg mener, at jeg har bevaret
> g-lyden.
>
> Det bløde g realiseres nu altid som j eller w. Den gamle lyd er reelt
uddød
> med undtagelse af at enkelte meget gamle eller meget regionalt talende
> personer fra Vest- eller Nordjylland kan have bevaret den.
Jeg synes nu ikke man kan få hverken j eller w til at passe med g-lyden i
vige eller lage. Da heller ikke i smiger.
Med venlig hilsen Ruth
Thomas Thorsen
> Jeg synes nu ikke man kan få hverken j eller w til at passe med g-lyden i
> vige eller lage. Da heller ikke i smiger.
Det er som regel stumt i vige ['vi:i] og smiger ['smi?â]. I lage kan det
være stumt ['la:a] eller udtalt [la:j(_)] eller distinkt [la:jë].
T.T.
Kresten Nørgaard
> > det bløde g var uddødt til fordel for j- og w-lyd. Lige præcis bog
> > og bogstav er nogle af de få ord hvor jeg mener, at jeg har bevaret
> g-lyden.
>
> Det bløde g realiseres nu altid som j eller w. Den gamle lyd er reelt
Ignorant. Jeg fortæller dig jo lige at jeg fortsat bruger det bløde g i bog,
bogstav, Åge, låge og måge. Hvordan kan du så hævde at lyden er uddød?
> med undtagelse af at enkelte meget gamle eller meget regionalt talende
personer fra Vest- eller Nordjylland kan have bevaret den.
Sikke noget ævl. Der er vel ingen personer der er mere regionalt talende end
andre? Men jeg kan bekræfte at jeg er fra Vestjylland.
Kresten
Thomas Thorsen
> Ignorant.
Det er i al ubeskedenhed et af det sidste ord der med rette kan hægtes på
mig.
> Jeg fortæller dig jo lige at jeg fortsat bruger det bløde g i bog,
> bogstav, Åge, låge og måge. Hvordan kan du så hævde at lyden er uddød?
Den er uddød i rigsdansk udtale for personer født efter 1920 efter længe at
have været på tilbagetog. Den vil være bevaret et par årtier længere i Nord-
og Vestjylland som det også fremgår af det jeg skrev både i det du svarer
på, og andetsteds.
> Sikke noget ævl.
Absolut ikke.
> Der er vel ingen personer der er mere regionalt talende end
> andre?
Jo. Regionalt talende betyder at der primært anvendes rigsdanske ord, men at
man ud fra en persons udtaleformer kan stedfæste denne til en en bestemt
region, fx Nordjylland, Bornholm eller Fyn. "Regionalsprog" er en
almindeligt anerkendt sprogvidenskabelig betegnelse for dette.
Ikke-regionalt (helt rigsdansk) talende personers udtale kan ikke stedfæstes
til noget bestemt sted i landet.
> Men jeg kan bekræfte at jeg er fra Vestjylland.
Hvilket år er du født?
Hvis muligt, indtal "De første to bogstaver i alfabetet er A og B", og læg
det i en lydfil. Så kan det let høres om der er tale om [q] eller [w].
T.T.
Anders Nygaard
>
> Thomas' lydskriftsystem ligger ikke helt på rygmarven endnu. Det
> må være ['båw"sda:?w].
Med stød? Jeg tror jeg siger ['båw"sdaw].
I hvert fald siger jeg ikke ['båg"sdaw], som jeg
hører af og til, men opfatter som sær/dialekt.
Det kom vældig meget bag på mig, da min ældste søns lærer
rettede sig selv: "Jeg må altså lære at sige ['båg"sdaw]".
Jeg fortalte hende at det var der altså ingen grund
til; faktisk ville jeg foretrække at hun blev ved med
at sige ['båw"sdaw].
Molbæk (Dansk Udtale) giver mig ikke ret. Han kender
kun udtalen med hårdt g.
Anders.
Thomas Thorsen
> Med stød? Jeg tror jeg siger ['båw"sdaw].
Det kom jeg også til at tænke på senere, men jeg fik aldrig vendt tilbage.
Det er naturligvis muligt at udtale andetledet uden stød. Umiddelbart ville
jeg gætte på at stødløst andetled var mest udbredt uden for Sjælland.
T.T.
Peter Loumann
<kresten_...@ddf.dk> wrote:
>Ignorant. [...]
>Sikke noget ævl.
Hmmm
pl