Ruth
Computer.
/David
Tak - det var minsandten det hurtigste svar jeg nogensinde
har modtaget.
Ruth
>Hvad er egentlig det bedste ord at bruge, hvis man skal
>skrive computer på tysk?
"Computer". Du kan stort set bruge de engelske gloser der også
bruges på dansk. Jeg skrev engang en nydelig tysk oversættelse af
"hjemmeside" i den tyske sproggruppe, men blev hastigt rettet.
Det hedder "Homepage".
Det rent tyske ord for "Computer" er "Rechner" og hvis man vil
boltre sig, kan man skrive "programmgesteuerter Rechner", men
folk vil nok studse lige så meget som hvis vi på dansk skrev
"programstyret regnemaskine".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>Hvad er egentlig det bedste ord at bruge, hvis man skal
>skrive computer på tysk?
Der er to konkurrerende ord : der Rechner og der Computer. De er lige
gode. Det er min uvidenskabelige fornemmelse at Rechner er en smule
hyppigere brugt end Computer.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Det var da jeg så den dér lange betegnelse i ordbogen, jeg tænkte at
Gyldendals Røde fra 1976 måske ikke var helt tidssvarende mere.
Åbenbart er den alligevel heller ikke helt dårlig, men jeg vil da skrive
Computer så. Tak skal I have.
Ruth
>Der er to konkurrerende ord : der Rechner og der Computer. De er lige
>gode. Det er min uvidenskabelige fornemmelse at Rechner er en smule
>hyppigere brugt end Computer.
Google siger 2'710'000:2'380'000 til Rechner/Computer på tyske
sider. Jeg har ikke tjekket forekomster hvor "Rechner" ikke
betyder "Computer".
>Du kan stort set bruge de engelske gloser der også
>bruges på dansk.
Njah - jeg har aldrig set "Printer", og sidst jeg forsøgsvis brugte
det, blev jeg ikke forstået. Glosen er "Drucker". "File" mindes jeg
heller ikke at have set, det gængse ord er "Datei". "Festplatte" er
det gængse orde for harddisk.
>Jeg skrev engang en nydelig tysk oversættelse af
>"hjemmeside" i den tyske sproggruppe, men blev hastigt rettet.
>Det hedder "Homepage".
Ja. Det er ikke nemt at gætte hvad der indlånes - heller ikke at påstå
at et låneord ikke findes. Jeg har tidligere haft en udveksling med
PEJ i dette forum om "downloaden" over for "runterladen".
>On Sat, 20 Dec 2003 17:24:14 +0100, Bertel Lund Hansen
><nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>
>>Du kan stort set bruge de engelske gloser der også
>>bruges på dansk.
>
>"File" mindes jeg
>heller ikke at have set, det gængse ord er "Datei".
Det gængse ord på dansk er jo også "fil", ikke "file".
Men jeg er enig i at der er lidt flere "indfødte" datatekniske
faggloser på tysk end på dansk. Min yndlingsglose i den forbindelse
er "Kennung".
http://dict.leo.org/?p=lURE.&search=computer
Faktisk er denne ordbog ganske forrygende hvis man skal oversætte mellem
engelsk og tysk.
--
Kristian Risager Larsen
http://kezze.dk
>>"File" mindes jeg
>>heller ikke at have set, det gængse ord er "Datei".
>Det gængse ord på dansk er jo også "fil", ikke "file".
Ja, men det betragter jeg også som et engelsk indlån, ikke som den
etablerede glose for et nyttigt stykke håndværktøj.
>Men jeg er enig i at der er lidt flere "indfødte" datatekniske
>faggloser på tysk end på dansk.
Det har jeg ikke overblik til at afgøre.
>Min yndlingsglose i den forbindelse er "Kennung".
Waba? Det kender jeg ikke - og kan heller ikke gætte det. Hva' er'd?
> Waba? Det kender jeg ikke - og kan heller ikke gætte det. Hva' er'd?
Password - eller kodeord, hvis vi skal snakke dansk.
/kristian
>>Det gængse ord på dansk er jo også "fil", ikke "file".
>Ja, men det betragter jeg også som et engelsk indlån, ikke som den
>etablerede glose for et nyttigt stykke håndværktøj.
Jeg betragter det som et gammelt, fransk indlån der er genoplivet
via engelsk. Vi har f.eks. ordet "defilere".
... og "fil" om en datasamling er lige så etableret som "fil" om
et skraberedskab omend ikke lige så gammelt.
Er en bifil en samling data om bier?
Det må da være en bielsker?
--
'rluf
Løsen.
Politikens Store Ordbog:
løsen ['lø·s@n] subst. -et, -er, -erne
1. et ord el. en sætning man bruger til at identificere sig med, fx for
at komme ind i en bygning el. for at få adgang til bestemte oplysninger
= KODEORD, PASSWORD, FELTRÅB
• tidens løsen et slagord som udtrykker ledende tanker el. ideer i
samtiden d decentralisering er tidens løsen
! løs+en Sammenblandet af to ord: (a) det ene ¯ ældre middeldansk
l_sæn ¯ afl. af fællesgermansk *lausian 'løse, indløse' (jf. løse), (b)
det andet ¯ nedertysk *lösinge ¯ middelhøjtysk lôsunge 'løsen', egl.
'kasten lod' ¯ afl. af lôs 'lod, skæbne, mindre jordstykke'
--
Per Erik Rønne
I tysk fremstillede tog hedder computerne "Steuergerät" med en tilføjelse
alt efter funktion. Zentralsteuergerät, Bremssteuergerät, Antribesteuergerät
osv.. Rechner forekommer også. Jeg er ikke stødt på "Computer" i denne
forbindelse.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Det er jeg ikke enig i. I den sammenhæng betyder det snarere
brugernavn. Altså på den måde at når man logger på et eller andet
system, så skal man typisk opgive sit offentlige brugernavn såvel som
sit hemmelige password.
Men ellers betyder det mere generelt "entydig identifikationskode".
Det er noget man bruger meget i databaseteknik.
Det er jo heller ikke computere, men styringer. I engelsk litteratur/tog
ville de nok blive kaldt controllere, og på dansk "styringer". Det er meget
sjældent at man kalder en specialbygget computer for en computer, selv om
der sidder det samme inden i. Ihvertfald når det drejer sig om faglitteratur
og teknisk dokumentation.
--
Mvh
Peter Lind
> Men ellers betyder det mere generelt "entydig identifikationskode".
> Det er noget man bruger meget i databaseteknik.
Det man også kalder en nøgle?
/kristian
Der var på tysk - som på dansk - i computertidernes morgen en tendens til at
prøve at "oversætte" computertekniske ord. Derfor på tysk Rechner, Datei
(fil; Datei er et kunstord, sammensat af Daten + Kartei), Maus, Bildschirm,
Diskette, Festplatte, Platine (kort), Drucker, Laufwerk (drev) etc etc. I
nyere tid synes man helt at have opgivet det, i den grad vælter nye udtryk
ind i sproget. Det samme ses på dansk.
Men man har i tysk computersprog i vid udstrækning dobbeltord i de mere
oprindelige dele af sproget - også hvor vi på dansk i reglen har lagt os
fast på ét udtryk:
Rechner - Computer
Bildschirm - Screen
Datei - File
Platte - Disk
Hauptplatine - Motherboard
Laufwerk - Drive
Maus - Mouse (!)
Nutzer - User etc. etc.
Er man som udlænding i tvivl om, hvad et nyt ord hedder på tysk, kan man
ofte uden videre bruge det engelske. Man kan studere fænomenet i
computerblade eller i tyske nyhedsgrupper af typen de.comp
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Der var på tysk - som på dansk - i computertidernes morgen en tendens til at
prøve at "oversætte" computertekniske ord. Derfor på tysk Rechner, Datei
(fil; Datei er et kunstord, sammensat af Daten + Kartei), Maus, Bildschirm,
Diskette, Festplatte, Platine (printkort), Drucker, Laufwerk (drev) etc
Nej, men det er noget der ofte bruges som nøgle. Det svarer mere til
et løbenummer.
/Michael
Pas nu bare på at bierne ikke hvæsser deres brod med den fil.
> Nej, men det er noget der ofte bruges som nøgle. Det svarer mere til
> et løbenummer.
Ah - nu er jeg med. En "unique identifier".
/kristian
> Der var på tysk - som på dansk - i computertidernes morgen en tendens til
at
> prøve at "oversætte" computertekniske ord. Derfor på tysk Rechner,
Var tyskerne nu ikke også ret godt med i computerens barndom - således at
computer/Rechner ikke nødvendigvis er overtaget fra engelsk, men opstået
mens tyske forskere selvstændigt udviklede den første primitive
computerteknologi?
/Johansen
Det overrasker mig i øvrigt hvor mange engelske fremmedord man
benytter på tysk - også i tilfælde hvor man på dansk benytter danske
ord.
At dansk er så stærkt påvirket af engelsk, kan man naturligt forstå ud
fra de mange engelsksprogede tv-programmer og film vi ser; men i
Tyskland er langt de fleste film eftersynkroniskerede, så hvorfra
kommer den enorme engelske indflydelse på tysk sprogbrug?
("Das habe ich upgedated" - hørt på en tysk computerkonference.)
--
Claus Tøndering
>At dansk er så stærkt påvirket af engelsk, kan man naturligt forstå ud
>fra de mange engelsksprogede tv-programmer og film vi ser; men i
>Tyskland er langt de fleste film eftersynkroniskerede, så hvorfra
>kommer den enorme engelske indflydelse på tysk sprogbrug?
Computerverdenen? Da jeg havde CBM64, lærte jeg f.eks. hvad
"hacker" og "cracker" betyder. Alle de spil, programmer og demoer
man fik fingre i, var engelsksprogede, og det samme gjaldt næsten
alle de tekster jeg senere fik adgang til via Fido
(mini-internet).
Per V.
Der var i hvert fald den berømmelige Konrad Suse. Han kaldte sine maskiner
for Rechenmaschinen og Rechengeräte.
Zuse oversætter sit foredrag i Haifa 1960 "Entwicklungslinien der
Rechengeräteentwicklung" med "Problems in the Computer Fields". Da har ordet
computer i hvert fald været i brug i engelsk.
I sit foredrag Gesichtspunkte zur sprachlichen Formulierung in
Vielfachzugriffssystemen unter
Berücksichtigung des ,,Plankalküls" (1967) bruger han i en tysk tekst ordet
computer.
Det synes nogenlunde samtidigt at være kommet ind i dansk, se Pia Riber
Petersen: Nye ord i dansk 1955-1975, hvor det første belæg på en slags dansk
er fra 1963 (flertalsformen "computers").
Ordet Rechner = regneapparat har været brugt før Zuse. Om han selv har brugt
det, kan jeg ikke finde ud af, men I kan tjekke her (historisk set en
fantastisk interessant samling):
http://irb.cs.tu-berlin.de/~zuse/
Der var i hvert fald den berømmelige Konrad Zuse. Han kaldte sine maskiner
for Rechenmaschinen og Rechengeräte. Zuse oversætter sit foredrag i Haifa
1960 "Entwicklungslinien der Rechengeräteentwicklung" med "Problems in the
Computer Fields". Da har ordet computer i hvert fald været i brug i engelsk.
I sit foredrag Gesichtspunkte zur sprachlichen Formulierung in
Vielfachzugriffssystemen unter Berücksichtigung des ,,Plankalküls" (1967)
bruger han i en tysk tekst ordet computer.
Det synes nogenlunde samtidigt at være kommet ind i dansk, se Pia Riber
Petersen: Nye ord i dansk 1955-1975, hvor det første belæg på en slags dansk
er fra 1963 (flertalsformen "computers").
Ordet Rechner = regneapparat har været brugt før Zuse. Om han selv har brugt
det, kan jeg ikke finde ud af, men I kan tjekke her (historisk set en
fantastisk interessant samling):
http://irb.cs.tu-berlin.de/~zuse/
Poul Erik Jørgensen