I min gamle engelskordbog fra før å's tid er det sorteret først, men mit
senere leksikon sorterer det som var det å.
(Jeg må se at få købt mig et eksemplar af RO).
--
Niels, The Offspring Mailinglist www.image.dk/~teglsbo
> Hvordan skal man ifølge retskrivningsordbogen sortere "aa"?
Jeg er sikker på at DS 377:1980 angiver at det skal alfabetiseres
sammen med å, altså hverken før eller efter, men sammen med.
Desvære er Dansk Standards standarder så dyre, og jeg gider ikke at
give 155 kr. for at kunne checke efter.
Posix-localet, som er tilgængeligt på
http://wwwold.dkuug.dk/cultreg/registrations/narrative/da_DK,_4.3.html
henviser til DS 377 og skriver netop at aa er sorteret som å.
Posix-localerne er en del af ISO/IEC 15897 (tror jeg nok, eller
er de kun en implementation af den standard)
--
They say that in the dungeon the boorish customer is never right.
> Hvordan skal man ifølge retskrivningsordbogen sortere "aa"?
> I min gamle engelskordbog fra før å's tid er det sorteret først, men mit
> senere leksikon sorterer det som var det å.
Så vidt jeg husker afhænger det af udtalen af 'aa'.
Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
som 'å'.
Udtales det som to adskilte a'er alfabetiseres det først i alfabetet.
Som i Baal [Ba'al].
Så åbenråboerne skal blot ændre deres udtale til A'abenra'a :-).
I øvrigt overtræder Retskrivningsordbogen selv egne regler. "Kraal" ses
både alfabetiseret som "kraal" og anbragt som om det stavedes "krål".
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +45 43 73 00 15, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Jeg ville tro det hele avhang av hvorvidt 'aa' kan erstattes med 'å'. I
Åberå kan det det uten tvil, og det samme i de aller fleste ord i nordiske
(skandinaviske) språk. Derimot har vi tilfeller som forfatternavnene
'Maalouf' og 'Saadawi', som er hhv fransk-libanesisk og egyptisk.
Den norske journalisten Peter N. Waage skrev i en petit at en
engelskspråklig venn ikke hadde ringt ham mens han (vennen) var i Oslo,
fordi han ikke hadde funnet ham (Waage) i telefonkatalogen, og ikke evnet å
tenke på å lete etter 'Waage' som 'Wåge' bakerst i W-alfabetlisten. Noen
norske bibliotek pleide (i tiden før computernes ensretting) i sortere
'å'/'aa' sammen foran 'b', og ikke etter 'ø'. På den måten ble det
likegyldig hvorvidt 'aa' betød 'aa' eller 'å'.
Hvilket minner meg om at blant annet var påtrykk fra norsk side som gjorde
at ikke danskene valgte å sette 'å' forrerst i alfabetet da man innførte
bokstaven, var det mon i 1949?
Morten Haugen, norsk cyberbibliotekar
Hovedreglen er at man skal alfabetisere som om det var skrevet med
bolle-å. Så er der visse biregler.
> Så vidt jeg husker afhænger det af udtalen af 'aa'.
Ja, medmindre det er et dansk stednavn - så skal det alfabetiseres som å
under alle omstændigheder.
> Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
> eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
> som 'å'.
Nej. Hvis det betegner en eller flere a-lyde skal det alfabetiseres som
to a'er. Aachen kommer således meget tidligt i en alfabetisk
opstilling, også på dansk.
> Udtales det som to adskilte a'er alfabetiseres det først i alfabetet.
> Som i Baal [Ba'al].
Ja, og som i ekstraarbejde.
> Så åbenråboerne skal blot ændre deres udtale til A'abenra'a :-).
Nej. "Åbenrå" hører under reglen om danske stednavne. Selv hvis det
udtales "Affenrå", skal det alfabetiseres under å.
> I øvrigt overtræder Retskrivningsordbogen selv egne regler. "Kraal" ses
> både alfabetiseret som "kraal" og anbragt som om det stavedes "krål".
RO påpeger faktisk omhyggeligt at "kraal" og "krål" er samme ord, og at
begge udtaler (med a-lyd og med å-lyd) findes på dansk. Jeg kender kun
ordet i kraft af at dets rolle som undtagelse i alfabetiseringen, så jeg
har ingen mening om hvordan jeg selv eller andre udtaler det. Men for
at være konsekvent, må RO optage det nær "krabbe" som "kraal el. krål"
og nær "kråse" som "krål el. kraal".
> Nej. Hvis det betegner en eller flere a-lyde skal det alfabetiseres
> som to a'er. Aachen kommer således meget tidligt i en alfabetisk
> opstilling, også på dansk.
Nej, RO96 skriver i §4.2:
»Når bogstavforbindelsen /aa/ udtales som én vokal, alfabetiseres
den som /å/ uanset om den betegner en a-lyd eller en å-lyd. [...]
Når /aa/ udtales som to vokaler ([...] som i fx /ekstraarbejde/),
alfabetiseres forbindelsen som to a'er.«
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ Medlem af AMO: http://www.uio.no/~tfredvik/amo/ ]······················
>Jeg er sikker på at DS 377:1980 angiver at det skal alfabetiseres
>sammen med å, altså hverken før eller efter, men sammen med.
RO:
Når bogstavforbindelsen aa udtales som én vokal, alfabetiseres
den som å ...
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/fiduso.htm
> | > Hvordan skal man ifølge retskrivningsordbogen sortere "aa"?
> | > I min gamle engelskordbog fra før å's tid er det sorteret først, men mit
> | > senere leksikon sorterer det som var det å.
> |
> | Så vidt jeg husker afhænger det af udtalen af 'aa'.
> | Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
> | eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
> | som 'å'.
>
>
> Jeg ville tro det hele avhang av hvorvidt 'aa' kan erstattes med 'å'. I
> Åberå kan det det uten tvil, og det samme i de aller fleste ord i nordiske
> (skandinaviske) språk. Derimot har vi tilfeller som forfatternavnene
> 'Maalouf' og 'Saadawi', som er hhv fransk-libanesisk og egyptisk.
Næh, kun om der er tale om én vokal eller ej i udtalen. Sproghistorisk
er tysk 'aa' og skandinavisk 'å' da også den samme lyd - jvf. hår/Haar.
> Den norske journalisten Peter N. Waage skrev i en petit at en
> engelskspråklig venn ikke hadde ringt ham mens han (vennen) var i Oslo,
> fordi han ikke hadde funnet ham (Waage) i telefonkatalogen, og ikke evnet å
> tenke på å lete etter 'Waage' som 'Wåge' bakerst i W-alfabetlisten. Noen
> norske bibliotek pleide (i tiden før computernes ensretting) i sortere
> 'å'/'aa' sammen foran 'b', og ikke etter 'ø'. På den måten ble det
> likegyldig hvorvidt 'aa' betød 'aa' eller 'å'.
1948, mener jeg.
> Hvilket minner meg om at blant annet var påtrykk fra norsk side som gjorde
> at ikke danskene valgte å sette 'å' forrerst i alfabetet da man innførte
> bokstaven, var det mon i 1949?
For mig at se må det være mest praktisk at sætte nye bogstaver bagerst i
alfabetet, men jeg var "desværre" ikke født da det fandt sted.
I øvrigt havde man tidligere, tidligt i middelalderen, også på dansk
brugt 'å' - det "strungne" a :-).
Men dengang fandtes naturligvis ingen retskrivning, og man gik
efterhånden over til det tyske system.
> > Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
> > eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
> > som 'å'.
> Nej. Hvis det betegner en eller flere a-lyde skal det alfabetiseres som
> to a'er. Aachen kommer således meget tidligt i en alfabetisk
> opstilling, også på dansk.
Bortset fra at både Aachen og kraal udtales med et langt, åbent a ...
> > I øvrigt overtræder Retskrivningsordbogen selv egne regler. "Kraal" ses
> > både alfabetiseret som "kraal" og anbragt som om det stavedes "krål".
> RO påpeger faktisk omhyggeligt at "kraal" og "krål" er samme ord, og at
> begge udtaler (med a-lyd og med å-lyd) findes på dansk. Jeg kender kun
> ordet i kraft af at dets rolle som undtagelse i alfabetiseringen, så jeg
> har ingen mening om hvordan jeg selv eller andre udtaler det.
"Kraal" udtales med langt, åbent a, som nævnt ovenfor. Det er kommet ind
i dansk gennem den nederlandske dialekt afrikaans, og udtalen "krål" kan
kun skyldes ubehagelige konsekvenser af den ældre udtale af "aa" på
dansk.
Jeg har selv i fjernsynet set en gammel filmoptagelse med en lærer der
lærer en elev [i den kommunale ungdomsskole?] at læse op på tysk.
Drengen sagde "krål", læreren rettede det til "kraal". Fra 30erne eller
40erne.
> Jens Brix skrev:
> > Nej. Hvis det betegner en eller flere a-lyde skal det alfabetiseres
> > som to a'er. Aachen kommer således meget tidligt i en alfabetisk
> > opstilling, også på dansk.
> Nej, RO96 skriver i §4.2:
>»Når bogstavforbindelsen /aa/ udtales som én vokal, alfabetiseres
>>den som /å/ uanset om den betegner en a-lyd eller en å-lyd. [...]
>>Når /aa/ udtales som to vokaler ([...] som i fx /ekstraarbejde/),
>>alfabetiseres forbindelsen som to a'er.
Ja, og edb-mæssigt er det håbløst at skulle skelne mellem om det udtales
som én eller to vokaler.
> Ja, og edb-mæssigt er det håbløst at skulle skelne mellem om det
> udtales som én eller to vokaler.
Ja, foreløbig har jeg problemer nok med at ÆØÅ bliver alfabetiseret i
rækkefølgen ÅÆØ på min linuxbox, uanset hvad jeg sætter LANG, LC_CTYPE
og LC_COLLATE til. :-(
//Klaus
FUT evt. til new:dk.edb.system.unix hvis du/I har en løsning.
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ Feeed me, Seymor! ]····················································
>Ja, foreløbig har jeg problemer nok med at ÆØÅ bliver alfabetiseret i
>rækkefølgen ÅÆØ på min linuxbox, uanset hvad jeg sætter LANG, LC_CTYPE
>og LC_COLLATE til. :-(
Det er vel bundet i at den sorterer efter tegnenes koder?
>FUT evt. til new:dk.edb.system.unix hvis du/I har en løsning.
Skriv din egen sorteringsrutine hvor du ikke bruger > men laver
en function selv. Desværre kender jeg ikke C, så jeg kan ikke
lave det.
Å blev indført i 1948, men alfabetiseringen blev først fastlagt
senere. (Det skete ikke før udgivelsen af RO i 1955 såvidt jeg
husker).
Det er i øvrigt sandsynligt at man har skelet til det norske
alfabet.
--
Byrial
Hvor findes den særregel om alfabetisering af danske stednavne med
aa?
Jeg er aldrig stødt på noget i den retning i RO - og i øvrigt kan
jeg ikke forestille mig nogen stednavne som reglen gælder for.
Hvilke danske stednavne har 2 a'er i træk som udtales hver for
sig. (Og hvorfor i alverden skulle disse a'er alfabetiseres som
å?)
>> Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
>> eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
>> som 'å'.
>
>Nej. Hvis det betegner en eller flere a-lyde skal det alfabetiseres som
>to a'er. Aachen kommer således meget tidligt i en alfabetisk
>opstilling, også på dansk.
Her har Per ret. Aachen kommer efter Åbenrå. Det afgørende er at
om a'erne hører til samme stavelse. Se RO § 4.2.
>> I øvrigt overtræder Retskrivningsordbogen selv egne regler. "Kraal" ses
>> både alfabetiseret som "kraal" og anbragt som om det stavedes "krål".
>
>RO påpeger faktisk omhyggeligt at "kraal" og "krål" er samme ord, og at
>begge udtaler (med a-lyd og med å-lyd) findes på dansk.
Jeps. RO § 3.1.
Men Per har ret selvom hans eksempel er dårligt. RO har en række
ord placeret forkert "af praktiske hensyn" som udtrykkes i § 4.2,
sidste afsnit.
--
Byrial
>...i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
>som 'å'.
Jeg havde altid troet at "kraal" havde en mere snæver betydning, der bare
havde med Sydafrika at gøre og der hentydede til et område i de egne hvor
man havde bygget hegn rundt om for at beskytte folks cattle. Der er jo mange
"negerlandsbyer" - selv i Afrika - som jeg ikke ville kalde for kraals. Jeg
ser i Merriam-Webster at en af definitionerne havde noget med "native
community" at gøre, men jeg tror det også henviser specifically til
Sydafrika ... selv om M-W ikke siger det.
Etymologien er ganske interressant: Afrikaans, from Portuguese curral.
From whence comes our "corral."
--
Paul i Nova Scotia
> >Ja, foreløbig har jeg problemer nok med at ÆØÅ bliver alfabetiseret i
> >rækkefølgen ÅÆØ på min linuxbox, uanset hvad jeg sætter LANG, LC_CTYPE
> >og LC_COLLATE til. :-(
>
> Det er vel bundet i at den sorterer efter tegnenes koder?
Det er muligt at få Linux til som standard at lave mere advancerede
sorteringer. Min linuxbox kunne godt finde ud af at aa skulle sorteres
som å, og derfor sidst i alfabetet. Det gav mig en del problemer
indtil jeg slog det fra.
--
They say that the best time to save your game is now before its too late.
I RO86. Jeg glemte lige at se på årstallet på den RO jeg slog op i.
Det er lavet om i RO96. Min redegørelse fra i går handlede om forældede
regler.
Det valg har Dansk Sprognaevn vist senere fortrudt...
(Det antydes paa <URL:http://www.dsn.dk/1998-1.htm>.)
/JeppeSN
Det aergelige ved den definition er at man saa skal vide hvordan
et ord udtales, foer man kan alfabetisere det. Hvis man nu skulle
alfabetisere nogle navne og et af dem var paa en person fra et
meget eksotisk omraade (lad os sige at han hed Suaampew), saa
skulle der en del research til at finde ud af om han skulle staa
foer eller efter Sunesen. (Og hvordan skulle man klare det hvis
man var et computerprogram?)
/JeppeSN
> Min linuxbox kunne godt finde ud af at aa skulle sorteres
> som å, og derfor sidst i alfabetet.
Puh, det kunne være jeg skulle tage mig sammen og opgradere min old-
distro. *;)
Kan din linuxbox så godt sortere ÆØÅ i den rigtige rækkefølge? Hvad
har du i så fald sat hvilke enviromentvars til?
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/ ]··········································
Og så xfuttede vi lige over i dk.edb.system.unix.
> Peter M skrev:
> > Min linuxbox kunne godt finde ud af at aa skulle sorteres
> > som å, og derfor sidst i alfabetet.
> Kan din linuxbox så godt sortere ÆØÅ i den rigtige rækkefølge? Hvad
> har du i så fald sat hvilke enviromentvars til?
Jeg havde ikke gjort andet en at sætte min makine til at være dansk da
jeg installerede.
Lidt efterforskning giver følgende i tcsh:
pandora:/tmp/brother> ls -l
total 0
-rw-rw-r-- 1 makholm Debian 0 Jan 5 11:32 xaa
-rw-rw-r-- 1 makholm Debian 0 Jan 5 11:32 xab
-rw-rw-r-- 1 makholm Debian 0 Jan 5 11:32 xac
pandora:/tmp/brother> locale
LANG=C
LC_CTYPE="C"
LC_NUMERIC="C"
LC_TIME="C"
LC_COLLATE=C
LC_MONETARY="C"
LC_MESSAGES="C"
LC_ALL=
pandora:/tmp/brother> echo *
xaa xab xac
pandora:/tmp/brother> setenv LC_COLLATE da_DK
pandora:/tmp/brother> locale
LANG=C
LC_CTYPE="C"
LC_NUMERIC="C"
LC_TIME="C"
LC_COLLATE=da_DK
LC_MONETARY="C"
LC_MESSAGES="C"
LC_ALL=
pandora:/tmp/brother> echo *
xab xac xaa
pandora:/tmp/brother>
Det er altså LC_COLLATE der giver udslaget.
Jeg kunne ikke lige hurtigt få det til at virke i bash. Og jeg har
hørt andre sige er Debian har et utroligt godt locale, og det ikke
virker på andre distributioner.
Jeg spørger mig lige rundt hvorfor det ikke virker i bash.
--
They say that Geryon has an evil twin, beware!
>Det aergelige ved den definition er at man saa skal vide hvordan
>et ord udtales,
Ja.
>meget eksotisk omraade (lad os sige at han hed Suaampew)
Ville det ikke være rimeligt at gå ud fra at aa i et fremmed navn
aldrig skulle udtales "å". Så mangler vi kun at definere
"fremmed".
> Jeg har selv i fjernsynet set en gammel filmoptagelse med en lærer der
> lærer en elev [i den kommunale ungdomsskole?] at læse op på tysk.
> Drengen sagde "krål", læreren rettede det til "kraal". Fra 30erne eller
> 40erne.
Ak ja! Stakkels de lærere, som skal lære poderne hvornår reglerne gælder og
hvornår undtagelserne gælder:
-"Goethe var en stor poet."
-Nej Ib. "Oe" skal udtales som "ø".
-OK. "Gøthe var en stor pøt."
Torben
Tjo, men det er jo ikke tilstraekkeligt at vide det, man skal vide
om fordoblingen af a'et angiver to a-lyde, eller en enkelt a-lyd af
en bestemt karakter (fx en lang).
Okay. Jeg kiggede i min RO 86 og har ikke kunnet finde nogen
forskel i alfabetiseringsreglerne i forhold til RO 96. Hvor i RO
86 står den særregel om alfabetisering af danske stednavne?
--
Byrial
Jo, men selv med den antagelse ved man ikke hvordan navnet skal
alfabetiseres på dansk uden at kende udtalen. Det kommer an på
de to a'er hører til samme stavelse eller til hver sin stavelse.
Se RO § 4.2.
--
Byrial
> Ja, og edb-mæssigt er det håbløst at skulle skelne mellem om det udtales
> som én eller to vokaler.
Og er det så bedst at sortere aa som å som default eller bare sortere det
som aa? Win95 sorterer aa som å.
Jeg blev ret overrasket over at finde sport før Saab.
--
Niels, The Offspring Mailinglist www.image.dk/~teglsbo
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > >meget eksotisk omraade (lad os sige at han hed Suaampew)
> > Ville det ikke være rimeligt at gå ud fra at aa i et fremmed navn
> > aldrig skulle udtales "å".
> Tjo, men det er jo ikke tilstraekkeligt at vide det, man skal vide
> om fordoblingen af a'et angiver to a-lyde, eller en enkelt a-lyd af
> en bestemt karakter (fx en lang).
Ja, men her vil Bertel jo ændre de nuværende regler til at kun
skandinaviske ord med aa alfabetiseres som å :-).
> se...@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:
> > Ja, og edb-mæssigt er det håbløst at skulle skelne mellem om det udtales
> > som én eller to vokaler.
> Og er det så bedst at sortere aa som å som default eller bare sortere det
> som aa? Win95 sorterer aa som å.
Jamen, vi sorterer da heller ikke Petersen og Pedersen som om navnene er
end. Selv om de fleste udtaler begge navne som Petersen.
>[...] Petersen og Pedersen som om navnene er
>end. Selv om de fleste udtaler begge navne som Petersen.
Gør de fleste virkelig det? Jeg tror de fleste udtaler begge som
Pedersen (dog altså ikke med stemt d).
Tom
>>end. Selv om de fleste udtaler begge navne som Petersen.
>Gør de fleste virkelig det?
Det aner jeg ikke, men jeg gør fordi "peddersen" lyder nedladende
eller lidt hånligt.
>Tom Wagner skrev:
>
>>>end. Selv om de fleste udtaler begge navne som Petersen.
>>Gør de fleste virkelig det?
>
>Det aner jeg ikke, men jeg gør fordi "peddersen" lyder nedladende
>eller lidt hånligt.
Ja, nu er vi der så igen. Måske skulle vi alle sammen ansøge
tipsmidlerne om at måtte komme på et fonetik- og lydskriftkursus?
Jeg er enig med dig. Min pointe var blot, at det almindelige danske t
i bl.a. Petersen ikke lyder som et ("tørt") t, men snarere som et d.
Men det er og var blot en detalje.
Tom
Det er min, muligvis tvivlsomme, fortolkning af §3.2 (andet afsnit),
hvor det står at det altid er korrekt at bruge bolle-å hvor danske
stednavne evt. også kan staves med 'aa'. Jeg slutter heraf, som sagt
måske lidt tvivlsomt, at 'Åbenrå' er en korrekt stavemåde, også selv om
man lokalt i Åbenrå skulle hævde at den lokale udtale er i retning af
"a-affenrå". (Det er mit indtryk at den lokale udtale faktisk er tæt på
"affenrå", men der er selvfølgelig ikke antydning af to vokaler
forrest).
Jeg kan imidlertid godt se at der ikke er belæg for at sige at
"Aabenraa" skal alfabetiseres sammen med "Åbenrå" hvis udtalen skulle gå
hen og blive "a-affenrå".
Jeg må altså på endnu et strategisk tilbagetog her.
>Ja, nu er vi der så igen. Måske skulle vi alle sammen ansøge
>tipsmidlerne om at måtte komme på et fonetik- og lydskriftkursus?
Hvis du ikke skriver / / omkring tegnene, læser jeg dem 'direkte'
eller som hjemmelavet lydskrift.
> Tom Wagner skrev:
>
> >Ja, nu er vi der så igen. Måske skulle vi alle sammen ansøge
> >tipsmidlerne om at måtte komme på et fonetik- og lydskriftkursus?
>
> Hvis du ikke skriver / / omkring tegnene, læser jeg dem 'direkte'
> eller som hjemmelavet lydskrift.
Og hverdan skriver du så de lydtegn, der ikke indgår i iso latin 1 ? Som
"omvendt e" - som i number {lydskrift: /nambø/, hvor ø'et er et omvendt
æ}.
> Bertel
Du bør flytte "Bertel" ned i din signatur, effter "-- ". Så slipper man
både for at slette den, når man svarer på dine artikler - og du slipper
for at skrive den hver gang du har skrevet et indlæg :-).
> Jeg kan imidlertid godt se at der ikke er belæg for at sige at
> "Aabenraa" skal alfabetiseres sammen med "Åbenrå" hvis udtalen skulle gå
> hen og blive "a-affenrå".
Nogle vil hævde at den lokale udtale ligger nærmere "Apenrade" end på
"Åbenrå" ...
Ja, på tysk, men hverken på sønderjysk eller på dansk. De lokale har
det jo med at udtale byens navn på sønderjysk når de taler med hinanden,
også de af dem der er hjemmetyskere, således at de lokale kun siger
"Apenrade" når de taler tysk med en der ikke er fra Sønderjylland. Og
de siger "Åbenrå" når de taler dansk med sådan en som mig, hvad enten de
har dansk eller tysk som modersmål.
Jeg kan i hvert fald berette, at min mor ligger inde med en
(første-?)udgave af Nudansk ordbog (c. 1953) i to bind: Å-L og M-Ø.
Anders.
--
MVH Finn
... der spekulerer på hvorlænge de har tænkt sig
at blive ved med anti-ryger reklamer i tv.
Mikael Fauslund
"Okay brain you don't like me and I don't like you, but
lets get through this and I'll get back to killing you with beer"
> > Udtales det som to adskilte a'er alfabetiseres det først i alfabetet.
> > Som i Baal [Ba'al].
>
> Det aergelige ved den definition er at man saa skal vide hvordan
> et ord udtales, foer man kan alfabetisere det. Hvis man nu skulle
> alfabetisere nogle navne og et af dem var paa en person fra et
> meget eksotisk omraade (lad os sige at han hed Suaampew), saa
> skulle der en del research til at finde ud af om han skulle staa
> foer eller efter Sunesen. (Og hvordan skulle man klare det hvis
> man var et computerprogram?)
Omvendt kan man sige at hvis man først har alfabetiseret ordet,
ved man mere om hvordan det skal udtales. Man må da håbe at der
i en ordbogs levetid bliver brugt mere tid på at slå op i den
end der er blevet brugt på at lave den. I så fald er det vel
forsvarligt med lidt ekstra undersøgelser ved udfærdigelsen.
Og i øvrigt er det vel ikke computernes begrænsninger der skal
fastsætte dansk retskrivning.
--
Flemming Lindblad Johansen
> Og Aabenraa er den officielle korrekte stavemåde.
I RO96 står der ellers i §3.2: »Danske stednavne skal som hovedregel
skrives med å: Åbenrå, Ålborg, ...«.
Der er åbnet mulighed for at ministerier m.m. og skolelever kan skrive
visse navne med aa, men det er, som der står lidt længere nede i samme
paragraf, »altid korrekt at skrive danske stednavne med å«.
DLD 2 giver et lidt andet resultat.
Her er optaget:
-Aabenraa
-Aaby
-Aabybro
-Aakirkeby
-Aalborg
-Aalestrup
-Aars
-Aarup
Mens der skrives
Ålborg Bugt
og
Århus
men
Aarhus - Tirstrup Lufthavn
Aa og å står blandet sammen - i et elektronisk register.
>> I RO96 står der ellers i §3.2: »Danske stednavne skal som
>> hovedregel skrives med å: Åbenrå, Ålborg, ...«.
>
> Nu må du ikke hænge mig op på det, men jeg mener at Aars og Aabenraa
> er de eneste byer der må stave deres navn med aa.
RO96 fortsætter: »Statstjenesten (dvs. ministerier, styrelser og stats-
institutioner i øvrigt) kan dog valgfrit skrive danske stednavne med å
eller aa: Åbenrå/Aabenraa, Ålborg/Aalborg, når der sker "uden væsentlig
udgift for statskassen"«, så det er da muligt at "man" har skønnet at
andre byer end Aars og Aabenraa vil påføre statskassen en væsentlig ud-
gift hvis deres navn bliver stavet med aa.
> DLD 2 giver et lidt andet resultat.
^^^^^
Hva' det for'n fisk?
> Aa og å står blandet sammen - i et elektronisk register.
Det lyder meget inkonsekvent...
//Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]················································· ><> ···
···[ Medlem af AMO: http://www.uio.no/~tfredvik/amo/ ]······················
> Måske fra det faktum at et dekret, fra Kbhstrup, "pålagde" byerne at gå
> fra Aa til Å. Ganske få byer fik lov til at beholde Aa. Aabenraa er en
> af dem. Og Aabenraa er den officielle korrekte stavemåde.
Ukorrekt. I mange år var det direkte forbudt at skrive bynavne med
dobbelt-a; nu har man tilladt det men samtidig understreget at det altid
er korrekt at skrive det med å. Det er altså fuldt ud korrekt at skrive
Åbenrå, Ålborg og Tåstrup.
> > DLD 2 giver et lidt andet resultat.
> ^^^^^
> Hva' det for'n fisk?
>
Det Levende Danmarkskort 2
I dag hedder det DLD 2000, men er svjv det samme.
> > Aa og å står blandet sammen - i et elektronisk register.
>
> Det lyder meget inkonsekvent...
>
Hvorfor egentlig?
Det er to forskellige måder at skrive det samme bogstav. Og i udtalen
kan man jo ikke høre forskel. Og hvorfor så ikke samle dem?
Kan di give en, ca., tid for hvornår det var?
>Det aner jeg ikke, men jeg gør fordi "peddersen" lyder nedladende
>eller lidt hånligt.
Hvorfor mener du dog det?
--
Per K. Nielsen
http://wol.dk/~pnielsen/
>>Det aner jeg ikke, men jeg gør fordi "peddersen" lyder nedladende
>>eller lidt hånligt.
>Hvorfor mener du dog det?
Fordi det gør det. Hvorfor jeg opfatter det sådan ved jeg ikke.
>>> DLD 2 giver et lidt andet resultat.
>> ^^^^^
>> Hva' det for'n fisk?
>>
> Det Levende Danmarkskort 2
Tak.
>>> Aa og å står blandet sammen - i et elektronisk register.
>>
>> Det lyder meget inkonsekvent...
>
> Hvorfor egentlig?
Det er ikke så meget det at blande aa og å sammen, jeg synes er inkonse-
kvent, men når man skriver "Århus" og "Aarhus Amt" (eller hvad det nu var,
jeg har ikke den originale artikel på skærmen) i samme liste.
> Det er to forskellige måder at skrive det samme bogstav. Og i udtalen
> kan man jo ikke høre forskel. Og hvorfor så ikke samle dem?
Der er to forskellige måder at skrive Nielsen / Nilsen på. Og i udtalen
kan man jo ikke høre forskel. Så hvorfor ikke samle dem?
;-).
> [snip] og i Århus var der ganske vist flertal for å'et, men
> universitetet ville ikke være med og kalder sig stadig "Aarhuus
> Universitet",
Universitetet i Århus kalder sig da vist "Aarhus Universitet", altså
intet dobbelt-u.
Mvh. Jakob
--
Jakob Pagter
www.brics.dk/~pagter/
Nej, så gammeldags er det heller ikke.
Det hedder Aarhus Universitet.
--
Tina Christensen
`Condensing fact from the vapour of nuance.'
Ja.
Dette kan evt. forsvares med at sådan hed universitetet naturligt ved sin
grundlæggelse, og så valgte institutionen at bevare samme stavemåde selvom
retskrivningen (og byens navn) ændredes i 1948.
Derimod synes jeg "Aarhus Musikhus" er tåbeligt, ved dets grundlæggelse
fandtes der jo ingen by ved navn Aarhus (eller Aarhuus eller Aros eller
hvad véd jeg).
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/>.
»Man ved jo aldrig, hvor godt en Mands Evner havde slaaet til, hvis han
havde arbejdet paa en anden Maade, end det faldt ham naturligt.«
- den danske matematiker Zeuthen om den danske matematiker Petersen
--
MVH Finn
... der får sådan en lyst til en smøg, tredie gang han
ser den samme tåbelige anti-ryger-reklame.
>M.h.t. universitet og lufthavnen tror jeg det hænger sammen med at det
>er lettere at forstå med aa end med å, når det er udenlandske personer.
Måske, men så siger de bare "arhus". Så skal man til bagefter at
forklare dem at det hedder det ikke.
> Per Erik Ronne skriver:
> > Finn Guldmann <guld...@mobilixnet.dk> wrote:
> > > Måske fra det faktum at et dekret, fra Kbhstrup, "pålagde" byerne at gå
> > > fra Aa til Å. Ganske få byer fik lov til at beholde Aa. Aabenraa er en
> > > af dem. Og Aabenraa er den officielle korrekte stavemåde.
> > Ukorrekt. I mange år var det direkte forbudt at skrive bynavne med
> > dobbelt-a; nu har man tilladt det men samtidig understreget at det altid
> > er korrekt at skrive det med å. Det er altså fuldt ud korrekt at skrive
> > Åbenrå, Ålborg og Tåstrup.
> Det må være fra den tid at enkelte byer, evt. af historiske grunde,
> havde tilladelse til at bruge aa.
Da man genindførte bolle-å'et i 1948 var det efter en debat, der vel er
startet helt tilbage i 1864. Men der var stor modstand mod det; derfor
ser man da også mange fastholde dobbelt-a'et i navne. Og lokalpolitisk
var der stor modstand mange steder mod å'et. I Ålborg ville de fleste
fastholde stavemådel Aalborg, og i Århus var der ganske vist flertal for
å'et, men universitetet ville ikke være med og kalder sig stadig
"Aarhuus Universitet", og det udvalg der skulle navngive musikhuset
havde aa-flertal hvorfor det hedder "Aarhuus Musikhus" :-).
"Aarhuus Stiftstidende" har dog skiftet navn til "Århus Stiftstidende".
> Kan di give en, ca., tid for hvornår det var?
Og de /havde/ altså ikke den tilladelse. Derfor stod der på skilte på
statsveje "Ålborg", på amts- og kommuneveje "Aalborg" :-).
> Tina Christensen skriver:
> >
> > > å'et, men universitetet ville ikke være med og kalder sig stadig
> > > "Aarhuus Universitet",
> >
> > Nej, så gammeldags er det heller ikke.
> > Det hedder Aarhus Universitet.
> M.h.t. universitet og lufthavnen tror jeg det hænger sammen med at det
> er lettere at forstå med aa end med å, når det er udenlandske personer.
Århus opfatter de som Arhus; a'et har bare en mærkelig accent oven over,
som gør at ordet skal udtales lidt anderledes end normalt.
Aarhus opfattes som Arhus; aa-et udtales som et langt åbent a uden for
Danmark-Norges grænser :-).
Så argumentet gælder ad Vallensbæk til.
>Per Erik Ronne wrote:
>>
>> Så vidt jeg husker afhænger det af udtalen af 'aa'.
>>
>> Udtales det som én lyd [som i Karl den Stores gamle hovedstad Aachen,
>> eller i betegnelsen på en "negerlandsby"; kraal] skal de alfabetiseres
>> som 'å'.
>>
>> Udtales det som to adskilte a'er alfabetiseres det først i alfabetet.
>> Som i Baal [Ba'al].
>Det aergelige ved den definition er at man saa skal vide hvordan
>et ord udtales, foer man kan alfabetisere det. Hvis man nu skulle
>alfabetisere nogle navne og et af dem var paa en person fra et
>meget eksotisk omraade (lad os sige at han hed Suaampew), saa
>skulle der en del research til at finde ud af om han skulle staa
>foer eller efter Sunesen. (Og hvordan skulle man klare det hvis
>man var et computerprogram?)
Den eneste måde at komme uden om det på er helt at afskaffe aa
for å. Tendensen ser ikke ud til at gå den vej. "Aalborg" er
for eksempel blevet tilladt, efter at have været afskaffet i
flere årtier.
Klaus O K
>Tom Wagner skrev:
>>>end. Selv om de fleste udtaler begge navne som Petersen.
>>Gør de fleste virkelig det?
>Det aner jeg ikke, men jeg gør fordi "peddersen" lyder nedladende
>eller lidt hånligt.
Men Peeedersen med langt e og blødt d lyder fornemt.
Klaus O K
>Det er min, muligvis tvivlsomme, fortolkning af §3.2 (andet afsnit),
>hvor det står at det altid er korrekt at bruge bolle-å hvor danske
>stednavne evt. også kan staves med 'aa'.
Men det omfatter vel kun navne, der har å i udtalen? Hvis der skulle
findes en Rosaager et sted, kan man vel ikke skrive Rosåger?
Klaus O K
> >er lettere at forstå med aa end med å, når det er udenlandske personer.
>
> Måske, men så siger de bare "arhus". Så skal man til bagefter at
> forklare dem at det hedder det ikke.
Er det værre end at skulle forklare, hvordan et bolle-å udtales?
Den som ikke kender dette eksotiske bogstav, ville vel også
udtale "Århus" som "arhus"?
mvh
Bo
> Bertel Lund Hansen skriver:
> >
> > Finn Guldmann skrev:
> >
> > >M.h.t. universitet og lufthavnen tror jeg det hænger sammen med at det
> > >er lettere at forstå med aa end med å, når det er udenlandske personer.
> >
> > Måske, men så siger de bare "arhus". Så skal man til bagefter at
> > forklare dem at det hedder det ikke.
> >
> Men hellere det end 'rhus', fordi de ikke fatter hvad det er for et
> bogstav der står først.
Hvordan? Det er da bare en slags a ...
Og hvis man går ind i eksempelvis Grolier's Electronic Encyclopædia,
finder man byer som Arhus og Alborg. Dog står også Aalborg nævnt - med
en henvisning til Alborg :-).
>Er det værre end at skulle forklare, hvordan et bolle-å udtales?
>Den som ikke kender dette eksotiske bogstav, ville vel også
>udtale "Århus" som "arhus"?
... og hvis bare 1% prøver at sige "orhus", så er det bedre end
det andet.
Dem der spørger før de prøver, lærer det rigtige med det samme.
Jeg synes ikke vi skal justere vores sprog eller stavemåder for
at gøre det lettere for udlændinge.
> Bo Hansen skrev:
>
> >Er det værre end at skulle forklare, hvordan et bolle-å udtales?
> >Den som ikke kender dette eksotiske bogstav, ville vel også
> >udtale "Århus" som "arhus"?
>
> ... og hvis bare 1% prøver at sige "orhus", så er det bedre end
> det andet.
>
> Dem der spørger før de prøver, lærer det rigtige med det samme.
>
> Jeg synes ikke vi skal justere vores sprog eller stavemåder for
> at gøre det lettere for udlændinge.
Og hvilken justering af vort sprog ligger der i at stave det "Ålborg" i
stedet for det ukorrekte "Aarhus" ?
>Og hvilken justering af vort sprog ligger der i at stave det "Ålborg" i
>stedet for det ukorrekte "Aarhus" ?
Justeringen ligger nok nærmere i geografien end i sproget.
--
Pas godt på dig selv - og dine omgivelser
Robert Piil
Slægtsforskning og havfiskeri <URL: http://www.image.dk/~rpiil/ >
Skak <URL: http://www.wiktor.dk/~stribskak/ >
http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/aa-galskab.html
>Jeg vil gerne reklamere for en spændende quiz på
Okay. Jeg prøvede den, men jeg opdagede at jeg konsekvent
klikkede på å-muligheden fordi det andet bare ser åndssvagt ud.
Det ligner et computersystem der er 5 aar gammelt.
Kun ved jeg at Ålborg, Åbenrå staver med aa og at Århus måske
også gør det.
Skæg idé, men jeg savnede en mulighed for at få
testbesvarelsen "rettet", altså: tryk på en knap og
se, hvor mange rigtige, du havde...
Eller er det bare mig, der er tungnem?
mvh
Bo
> Kun ved jeg at Ålborg, Åbenrå staver med aa og at Århus måske
> også gør det.
Århus bruger 'å' - med undtagelse af i de tilfælde, at en
administrationsenhed [:-)] sidder med et bestyrelsesflertal af
aarhuusianere :-).
>Jeg vil gerne reklamere for en spændende quiz på
> http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/aa-galskab.html
Har Aabenrå ikke en gang villet staves sålunde?
Klaus O K
>Har Aabenrå ikke en gang villet staves sålunde?
Ikke bare en gang, men mange gange.
Niels
--
MVH Finn
... der har opdaget en graverende fejl i Linux. Det
er akkurat lige så svært at komme af med som M$
Nej, der var ikke en sådan feature før.
Nu har jeg foreløbig lavet en facitliste. En funktion som den du foreslår,
kræver enten JavaScript (og det har jeg ikke lige lyst til at indføre på
siden) eller at man kan køre programmer på webserveren (hvad jeg ikke har
adgang til hos Netby).
> Nu har jeg foreløbig lavet en facitliste.
Det er da en fin løsning. Jeg har lige kigget.
(Jeg kunne ikke lige få linket i dit indlæg til at virke. I stedet fandt
jeg manuelt frem til dit hus i Netby og siden:
http://www.netby.net/Oest/Europa-Alle/jeppesn/aa-galskab_svar.html )
mvh
Bo