Ubestemt, svag vokal
kautaq
bruges der ofte tegn som ikke findes i computerens tegnsæt,
som f.eks. et omvendt e som angiver en ubestemt svag vokal
og omvendt c som angiver et åbent 'o'.
Hvad kan jeg skrive i stedet. Skal jeg virkelig forklare
hvert eneste ords udtale, eller er der en nemmere løsning?
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Søren Olsen
kautaq wrote:
> Skal jeg virkelig forklare
> hvert eneste ords udtale, eller er der en nemmere løsning?
>
Se tråden "Hvordan lydskrift her i gruppen?" fra i onsdags.
Søren O
kautaq
> Se tråden "Hvordan lydskrift her i gruppen?" fra i onsdags.
DOH! - var jeg lige ved at skrive.
Jeg troede ikke det var det samme vi talte om.
Men det er heller ikke til at vide for mig lige nu;
Bertels link siger 'No data could be fetched for this URL' ?
Prøver igen i morgen.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Bertel Lund Hansen
>Bertels link siger 'No data could be fetched for this URL' ?
Hm. Jeg skrev den ellers på bedste beskub.
>Prøver igen i morgen.
Lad være.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Bjerre Rosa
> DOH! - var jeg lige ved at skrive.
Nå, men så lad os da fortsætte diskussionen i en anden retning (eller i
al fald forsøge). Hvordan er den korrekte stavning af DOH! egentlig? Og
lad nu være med at henvise til RO på nettet... :)
Jeg har altid set det stavet med apostrof (d'oh), men muligvis dur (doh)
også. Og hvordan skal det bøjes? Et d'oh, d'oh'et, flere d'oh'er, alle
d'oh'erne?
Ordet blev for nylig optaget i et anerkendt leksikon. Jeg husker dog
ikke hvilket - måske selveste Merriam-Webster? Her blev det mig bekendt
stavet DOH.
--
Mvh. Peter
http://www.filmsvar.dk - online filmbrevkasse
Peter Makholm
> Nå, men så lad os da fortsætte diskussionen i en anden retning (eller i
> al fald forsøge). Hvordan er den korrekte stavning af DOH! egentlig? Og
> lad nu være med at henvise til RO på nettet... :)
Der er ikke nogen *korrekt* stavning af lydord og
udråb. (Onomatopoietika dækker vel kun over lydord, og doh er vel et
udråb og ikke et lydord. Synd, jeg synes ellers at onomatopoetikon er
et sejt ord)
Christian Andersen
>> DOH! - var jeg lige ved at skrive.
>Nå, men så lad os da fortsætte diskussionen i en anden retning (eller i
>al fald forsøge). Hvordan er den korrekte stavning af DOH! egentlig?
Ifølge LISA på www.snpp.com, staves det d'oh!
Siden www.snpp.com er for Simpsons hvad IMDb er for film, er det den
korrekte stavning.
--
Nescafe - because your pets deserve the best!
Peter Makholm
> Siden www.snpp.com er for Simpsons hvad IMDb er for film, er det den
> korrekte stavning.
Doh er ikke en Simpsonsisme, de kan højst være så autoritative for
stavningen som alle andre brugere af udtrykket.
Peter Makholm
> Jeg har altid set det stavet med apostrof (d'oh), men muligvis dur (doh)
> også. Og hvordan skal det bøjes? Et d'oh, d'oh'et, flere d'oh'er, alle
> d'oh'erne?
Det staves duh og dateres sig ifølge M-W.com sig til 1974 med udtalen
d&.
Christian Andersen
>> Siden www.snpp.com er for Simpsons hvad IMDb er for film, er det den
>> korrekte stavning.
>Doh er ikke en Simpsonsisme, de kan højst være så autoritative for
>stavningen som alle andre brugere af udtrykket.
Lad os få kautaq på banen.
Kautaq, tænkte du på Homer da du skrev "DOH!"?
Hvis kautaq tænkte på Homer, da han skrev "DOH!", er "D'oh" den korrekte
stavning. Hvis kautaq ikke tænkte på Homer da han skrev "DOH!", er det
den korrekte stavning.
Kautaq?
Peter Bjerre Rosa
> Det staves duh og dateres sig ifølge M-W.com sig til 1974 med udtalen
> d&.
Nu bliver det interessant! Jeg er overbevist om, at duh er et helt andet
ord - muligvis beslægtet med d'oh. Læg mærke til, at der på Merriam
Webster om udtalen står "usually with prolonged &". Altså nærmest udtalt
som 'ja' på russisk ('da'?). Jeg har da også en mistanke om, at det er
dér, udtrykket stammer fra, fordi det ofte bliver brugt som et lettere
flabet 'ja'.
D'oh har jo en helt anden (og svært definerbar) betydning end duh.
Thomas Martin Widmann
> Når en ordbog skal gengive en bestemt udtale af et ord
> bruges der ofte tegn som ikke findes i computerens tegnsæt,
> som f.eks. et omvendt e som angiver en ubestemt svag vokal
> og omvendt c som angiver et åbent 'o'.
>
> Hvad kan jeg skrive i stedet. Skal jeg virkelig forklare
> hvert eneste ords udtale, eller er der en nemmere løsning?
Jeg bruger altid <@> for schwa (omvendt <e>) og <E> og <O> for
kardinalvokal 3 og 6. Dette er den notation, der bruges på sci.lang.
/Thomas
--
Thomas Martin Widmann, Universitetsparken 8, 2., -333, DK-8000 Århus C
Tel.: 7028 4406 * (park) 8942 7333 * (mob.) 2167 6127 * (SDS) 8733 4465
<mailto:vira...@daimi.au.dk> <URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus>
MA stud. (ling-dat); stud.prog.; aktiv radikal; formand/DK-TUG; T4ONF/TK
Peter Makholm
> som 'ja' på russisk ('da'?). Jeg har da også en mistanke om, at det er
> dér, udtrykket stammer fra, fordi det ofte bliver brugt som et lettere
> flabet 'ja'.
Et eller andet sted fundet ved at søge på "d'oh" på groups.google.com
fra gruppen de.rec.tv.simpsons:
Conceived initially by Matt Groening in written form as "annoyed
grunt," (and still written that way in all Simpsons TV scripts)
Homer Simpson voice actor Dan Castellaneta was inspired by Jim
Finlayson of the Laurel and Hardy films, "a bald-headed Scot with a
bushy mustache who would go *doooh*, whenever they did something
that angered him." However, at Matt's suggestion that it be said
faster to better suit the speed of animation, "D'oh" was born!
*doooh* er vel netop den "prolonged &". Så det er samme ord, bare
maltrakteret på grund af en animator.
Bertel Lund Hansen
>Jeg har altid set det stavet med apostrof (d'oh)
Hvilken funktion skulle den have? *Siger* Simpson virkelig d-oh?
Svar: Nej!
>Ordet blev for nylig optaget i et anerkendt leksikon. Jeg husker dog
>ikke hvilket - måske selveste Merriam-Webster?
Nej.
Bertel Lund Hansen
>Hvis kautaq tænkte på Homer, da han skrev "DOH!", er "D'oh" den korrekte
>stavning.
Næ. Amerikansk retstavning har kun begrænset indflydelse på dansk
ditto - og her er det et spørgsmål om det overhovedet er nogen
som helst retstavning.
Hvis "doh" var et navn, måtte man respektere den oprindelige
stavemåde, men eftersom en apostrof ingen funktion har i et
normalt ord på dansk, er der ingen grund til at forsøge at klemme
sådan en ind i et nyt ord.
Hvad skulle formålet også være?
Byrial Jensen
> kautaq skrev:
>> DOH! - var jeg lige ved at skrive.
>
> Nå, men så lad os da fortsætte diskussionen i en anden retning (eller i
> al fald forsøge). Hvordan er den korrekte stavning af DOH! egentlig? Og
> lad nu være med at henvise til RO på nettet... :)
Men forhåbentlig må man gerne henvise til RO, bare det ikke er
netudgaven. Jeg har nemlig lyst til at henvise til paragraf 68:
§ 68. Om stavning af udråbsord og lydord
Retskrivningsordbogen indeholder kun enkelte udråbsord og
lydord i deres mest brugte staveformer, fx
av, ha, ih, å el. åh, bang, bum, miav el. mjav, vov.
Men i øvrigt ligger stavningen af sådanne ord principielt uden
for Retskrivningsordbogens område, og man kan således både
variere de staveformer der er nævnt i ordbogen (fx auuuv, iiih,
bannng, miauuw), og bruge udråbs- og lydord som slet ikke er
med i ordbogen (fx hir-hir, vrouuuummm, boiiiinnnng,
jappedukke-jappedukke).
> Ordet blev for nylig optaget i et anerkendt leksikon. Jeg husker dog
> ikke hvilket - måske selveste Merriam-Webster? Her blev det mig bekendt
> stavet DOH.
Det er vel ikke relevant for danske tekster hvordan det staves på
andre sprog.
Bertel Lund Hansen
>ord - muligvis beslægtet med d'oh. Læg mærke til, at der på Merriam
>Webster om udtalen står "usually with prolonged &". Altså nærmest udtalt
>som 'ja' på russisk ('da'?).
Ikke som jeg kender det russiske "da"? M-W skriver i deres
udtaleguide:
\&\ as a and u in abut (både a og u i abut står med fed)
Christian Andersen
>>Hvis kautaq tænkte på Homer, da han skrev "DOH!", er "D'oh" den korrekte
>>stavning.
>Næ. Amerikansk retstavning har kun begrænset indflydelse på dansk
>ditto -
Og hvad så?
Jeg snakker om faste udtryk og "colloqualisms" (?)
Hvis kautaq prøver at "lave en Homer", skal han stave det som skaberne
af Simpsons ville stave det.
Ligeså hvis kautaq ville lege Ricky Ricardo: "Lucy, you got some
'splaining to do!".
Der ville jeg meget modsætte mig en "danskificering", idet udtrykkets
charme og umiddelbare genkendelse ville forsvinde.
Tom Wagner
<Peter...@mobilixnet.dk> wrote:
>kautaq skrev:
>> DOH! - var jeg lige ved at skrive.
>
>Nå, men så lad os da fortsætte diskussionen i en anden retning (eller i
>al fald forsøge). Hvordan er den korrekte stavning af DOH! egentlig?
Da jeg ikke kendte 'DOH', slog jeg det via Atomiaca op i
http://acronymfinder.com/
der skrev:
"DOH is an acronym for:
Date of Hire
Deliriously Overcome with Hilarity (chat/internet)
Department of Health (UK)
Doha, Qatar - Doha (Airport Code)
Dukes Of Hazzard"
- og troede derfor, at det var betydning 2, der var tale om.
Hilsen
Tom
Bertel Lund Hansen
>Hvis kautaq prøver at "lave en Homer", skal han stave det som skaberne
>af Simpsons ville stave det.
Det ser jeg ingen grund til.
>Ligeså hvis kautaq ville lege Ricky Ricardo: "Lucy, you got some
>'splaining to do!".
Bestemt, men der har apostroffen jo også en funktion; den bruges
nøjagtig som vi bl.a. gør det på dansk.
Christian Andersen
>>Hvis kautaq prøver at "lave en Homer", skal han stave det som skaberne
>>af Simpsons ville stave det.
>Det ser jeg ingen grund til.
Og så alligevel...
Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
Finland, altid "Helsinki". Og hovedstaden i Kina. Beijing istedet for
"det-der-andet-navn-jeg-ikke-kan-huske".
Det handler om respekt for andre mennesker.
Jeg ved godt at stavningen af "d'oh" måske ikke vil have de store
menneskelige og kulturelle konsekvenser, men det er princippet i det.
Bertel Lund Hansen
>Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
>Finland, altid "Helsinki". Og hovedstaden i Kina. Beijing istedet for
>"det-der-andet-navn-jeg-ikke-kan-huske".
Tænk på den lille tæppetisser, pekingeseren. Men den kalder du
måske en beijingeser af respekt for kineserne? Og hvad skal vi
egentlig kalde kineserne hvis vi har respekt for dem?
Jeg snakker ikke om hvad man siger, men om hvordan vi bogstaverer
det på dansk.
>Det handler om respekt for andre mennesker.
... herunder danskere og vores (stave)kultur.
>Jeg ved godt at stavningen af "d'oh" måske ikke vil have de store
>menneskelige og kulturelle konsekvenser, men det er princippet i det.
Netop.
Thomas Martin Widmann
> Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
> Finland, altid "Helsinki". [...] Det handler om respekt for andre
> mennesker.
Er der en bestemt grund til, at du respekterer finsksprogede
finlændere mere end svensksprogede?
Christian Andersen
>> Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
>> Finland, altid "Helsinki". [...] Det handler om respekt for andre
>> mennesker.
>Er der en bestemt grund til, at du respekterer finsksprogede
>finlændere mere end svensksprogede?
Finland er finsk, svenskerene er bare kolonimagt.
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann wrote:
>
> >> Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
> >> Finland, altid "Helsinki". [...] Det handler om respekt for andre
> >> mennesker.
>
> >Er der en bestemt grund til, at du respekterer finsksprogede
> >finlændere mere end svensksprogede?
>
> Finland er finsk, svenskerene er bare kolonimagt.
Finland er officielt tosproget (finsk/svensk), og mig bekendt føler
finlandssvenskerne sig bestemt som finlændere, ikke som svenskere.
Sverige har ikke været kolonimagt i Finland i næsten 200 år.
Christian Andersen
>>Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
>>Finland, altid "Helsinki". Og hovedstaden i Kina. Beijing istedet for
>>"det-der-andet-navn-jeg-ikke-kan-huske".
>Tænk på den lille tæppetisser, pekingeseren.
Hvorfor skulle jeg? Jeg snakker om navne på hovedstæder, ikke dyr
navngivet for 100 år siden af uvidende danskere.
Kalder du stadig Zimbabwe for Rhodesia?
Østrig for Østrig-Ungarn?
Ting ændrer sig.
Thomas Thorsen
> Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
> Finland, altid "Helsinki".
Du antager naturligvis at Helsinki er den "korrekte" lokale form.
Helsinki/Helsingfors er officielt tosproget. Ingen af formerne er derfor
bedre end den anden eller mere lokal end den anden. Det svenske navn på byen
er også ældre end Helsinki som er en forfinskning af "Helsinge" - det
oprindelige navn på den by der nu er Finlands hovedstad.
> Det handler om respekt for andre mennesker.
Skal vi have større respekt for de finsktalende indbyggere i
Helsinki/Helsingfors end de svensktalende? Ganske vist er der flere finsk-
end svensktalende, men sprogene er ligestillede, og det er altså den finske
form der er afledt af den svenske. Når byen er flersproget, må man altså
vælge hvilken befolkningsgruppe man respekterer, og hvilken man ikke
respekterer: Bruxelles/Brussel, Bolzano/Bozen, Hebron/Al Khalil
Siger du også Roma om Rom? Praha om Prag? Sankt-Peterburg (eller Piter) i
stedet for Sankt Petersborg? Lisboa og ikke Lissabon? Al Qahirah når vi
andre siger Cairo? Og Krung Thep i stedet for Bangkok?
Nogle byer har så indgroede danske navne at det er tåbeligt at anvende de
lokale. Jeg bruger da også som regel Helsinki og Beijing, men at gøre det
til et principielt spørgsmål om respekt for befolkningen er skudt over
målet. Mange byer har særlige navne på andre sprog, og det er der ikke noget
forkert i. Jeg siger altid Hamborg og Flensborg, skriver Malmø. En tysker
vil altid kalde Strasbourg for Strassburg, en nederlander vil kende Aachen
som Aken, og for en italiener vil Nice være Nizza.
København har i øvrigt mange forskellige navne rundt om i Europa: Köpenhamn,
Kaupmannahöfn, Keypmannahavn, Kööpenhamina, Copenhagen, Kopenhagen,
Copenaghen, Copenhague, Copenhaga, Kopengagen, Kopenhahen, Kodan,
Kopenhaagen, Kopenhag, Kopenhaga, Kopenhagena, Koppenhága, Copenague og
Kopencháyi bare for at tage de (fleste af) de nationale sprog i vores egen
verdensdel. Mon ikke man på de fleste af disse sprog ville have meget svært
ved at sige "København"?
(Af praktiske årsager er kun vesteuropæiske accenter angivet i ovenstående
liste, og enkelte navne er translittereret).
Thomas T.
Christian Andersen
>Finland er officielt tosproget (finsk/svensk), og mig bekendt føler
>finlandssvenskerne sig bestemt som finlændere, ikke som svenskere.
Ok. Min modstand mod Helsingfors hænger nok mest på at jeg havde en
finsksproget finne som penneveninde da jeg var yngre, plus at min
bedstefar kunne lide at fortælle en historie om engang han var i
Finland. Han havde en god ven deroppe, han engang spurgte om han ikke
_kunne_ snakke svensk, siden han ikke gjorde det. Vennen sagde: "Jo, men
jag vill fan inte!" (modulo svensk stavning). Så det har nok præget mig.
Christian Andersen
>> Jeg ville aldrig finde på at sige "Helsingfors" om hovedstaden i
>> Finland, altid "Helsinki".
>Du antager naturligvis at Helsinki er den "korrekte" lokale form.
>Helsinki/Helsingfors er officielt tosproget. Ingen af formerne er derfor
>bedre end den anden eller mere lokal end den anden.
Som jeg også skrev til Thomas Martin Widman, har jeg haft en finsk
penneveninde, det har fået mig til at foretrække det finske ord.
>> Det handler om respekt for andre mennesker.
>Skal vi have større respekt for de finsktalende indbyggere i
>Helsinki/Helsingfors end de svensktalende?
Det er gået politik i det. Ligesom med fransk og engelsk i Quebec. Men
jeg kender ingen i Quebec (mere).
<Snip gode eksempler på alternative navne på byer>
Ja, du har ret. Mine grunde er nok mere sentimentale end så meget andet.
Bertel Lund Hansen
>Hvorfor skulle jeg? Jeg snakker om navne på hovedstæder, ikke dyr
>navngivet for 100 år siden af uvidende danskere.
Uvidende? Det er vist dig der er uvidende. Hvorfor tror du at
kinesere føler sig mere respekteret af et b end et p? "Peking" og
"Beijing" er blot to forskellige transskriptioner af de samme
kinesiske lyde. Jeg skal ikke kloge i hvad der er nærmest.
>Kalder du stadig Zimbabwe for Rhodesia?
Nej da. Zimbabwe kalder jeg naturligvis "Zimbabwe", og Rhodesia
kalder jeg "Rhodesia", men jeg spørger ikke udlændinge om hvordan
jeg skal stave ordene.
>Østrig for Østrig-Ungarn?
Østrig kalder jeg for "Østrig", og Østrig-Ungarn for
"Østrig-Ungarn". Hvor svært kan det være?
Peter Bjerre Rosa
> (modulo svensk stavning).
Undskyld sidespringet, men hvad betyder 'modulo'? Har prøvet NDO.
Christian Andersen
>> (modulo svensk stavning).
>Undskyld sidespringet, men hvad betyder 'modulo'? Har prøvet NDO.
Det har været diskuteret her i gruppen for nylig.
Quick'n'dirty oversættelse: "med forbehold for". I dette tilfælde, min
svenske stavning.
Bertel Lund Hansen
>Undskyld sidespringet, men hvad betyder 'modulo'? Har prøvet NDO.
Noget som ikke giver mening i den aktuelle sammenhæng (ja, jeg
kender godt den lange forklaring).
Ham mener "... med forbehold for ...", og jeg forstår ikke at han
ikke skriver det.
Bertel Lund Hansen
>Det er gået politik i det. Ligesom med fransk og engelsk i Quebec. Men
>jeg kender ingen i Quebec (mere).
Nej, for de engelsktalende er flyttet.
Christian Andersen
>Ham mener "... med forbehold for ...", og jeg forstår ikke at han
>ikke skriver det.
Jeg prøver at være smart.
Christian Andersen
>>Det er gået politik i det. Ligesom med fransk og engelsk i Quebec. Men
>>jeg kender ingen i Quebec (mere).
>Nej, for de engelsktalende er flyttet.
Ja, ham jeg kendte er flyttet til Sverige. Selvom han dog var fransk,
men talte engelsk.
Thomas Thorsen
> Nej, for de engelsktalende er flyttet.
Det er vist en overdrivelse. Der er stadig et meget stort engelsktalende
mindretal i det sydlige Quebec, især i Montreal. Dertil kommer alle de andre
mindretalssprog.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>> Nej, for de engelsktalende er flyttet.
>
>Det er vist en overdrivelse.
Ja, men Paul Juhl flyttede faktisk, og det var på grund af de
fransktalendes holdning der ødelagde hele fornøjelsen ved at bo i
Quebec hvilket han ellers havde været glad for. Han tabte mange
penge ved salget for der var ingen der gad købe huset.
Hvor bliver han forresten af. Det er *længe* siden han har
skrevet her.
Thomas Thorsen
> Ja, men Paul Juhl flyttede faktisk, og det var på grund af de
> fransktalendes holdning der ødelagde hele fornøjelsen ved at bo i
> Quebec hvilket han ellers havde været glad for.
De fransktalende folk fra Quebec som jeg har mødt, har været meget
forstående over for engelsktalende, og har været meget villige til at tale
engelsk. De har dog også været fra den multietniske by Montreal. Men de har
alle talt om de radikale fransktalende kræfter som er fremherskende i store
dele (demografisk/geografisk) af Quebec.
Thomas T.
Ole Andersen
"Bertel Lund Hansen" <skri...@lundhansen.dk> wrote in message
news:fd0ento7s63m0gr2i...@sunsite.auc.dk...
...
>
> Østrig kalder jeg for "Østrig", og Østrig-Ungarn for
> "Østrig-Ungarn". Hvor svært kan det være?
>
Du kunne jo kalde Ungarn ved dets ungarske navn - det ser svært ud, synes
jeg.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Thomas Thorsen
> Du kunne jo kalde Ungarn ved dets ungarske navn - det ser svært ud, synes
> jeg.
Ungarsk er skam meget let at udtale. Det udtales næsten som det skrives -
dog naturligvis med ungarske lydværdier. De ungarske vokaler er svære at
beskrive, men her er et forsøg:
a = å
á = a:
e = æ
é = e:
i = i
í = i:
o = o
ó = o:
ö = ø
o" = ø: (ö med to aiguer i stedet for prikker)
u = u
ú = u:
ü = y
u" = y: (ü med to aiguer i stedet for prikker)
Lang vokal kendes altså på at den har en eller to aiguer.
b,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,t,v = b,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,t,v (b,d,g dog stemt)
c = ts
cs = tsj (som engelsk ch)
gy = dj (palataliseret dj)
ly = j
r = r (enkelt rulle-r)
s = sj (som tysk sch)
sz = s
ty = tj (palataliseret t)
z = z (stemt s)
zs = zj (som fransk j)
Fordoblet konsonant er lang som på finsk eller italiensk. Ved konsonanter
som skrives med to bogstaver fordobles kun det første bogstav: ssz, tty osv.
Trykket ligger altid på første stavelse.
Magyarország (Ungarn): 'mådjårorsa:g
Magyar Köztarsaság (Ungarske Republik): 'mådjår 'køstårsjåsja:g
Budapest: 'budåpæsjt
Balaton: 'bålåton
Székesfehérvár: 'se:kæsjfæhe:rva:r
Thomas T.
Peter Brandt Nielsen
> Ordet blev for nylig optaget i et anerkendt leksikon. Jeg husker dog
> ikke hvilket - måske selveste Merriam-Webster? Her blev det mig bekendt
> stavet DOH.
Det var Oxford English Dictionary, og iflg. nedenstående staves det
dér "D'oh!".
Klip fra http://stacks.msnbc.com/news/588182.asp:
"(...)
THE LATEST ADDITIONS to the Oxford English Dictionary, announced
Friday, include about 250 entries you didn't hear about in 10th-grade
English. There's "Bollywood" and "boy band," "gangsta" and "Gulf War
Syndrome," "retail therapy" and "road rage."
But the most ridiculous may be "D'oh!," the expression grunted with great
regularity by dim-witted Homer on Fox's long-running "The Simpsons."
Here's the OED's definition: "Expressing frustration at the realization
that things have turned out badly or not as planned, or that one has just
said or done something foolish."
Jesse Sheidlower, OED's North American editor, defends the inclusion.
"The OED is designed to reflect the English language as it's actually used,"
he says. "Our purpose is not to exclude words that we think are insufficiently
impressive or formal.""
Og:
"In the case of "D'oh!," Sheidlower's staff has found 31 examples of it in
official use. First popularized by "The Simpsons," the phrase has appeared
repeatedly in many newspapers and magazines over the last decade. The
OED researchers also found it in Anthony Buckeridge's 1952 novel "Jennings
& Darbishire.""
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Henrik Christian Grove
> Noget som ikke giver mening i den aktuelle sammenhæng (ja, jeg
> kender godt den lange forklaring).
Det gav fin mening... I hvert fald for en matematiker. Jeg kan godt
huske det klip fra "The Jargon File", men som jeg også antydede sidst
mener jeg ordet kan bruges i en lidt bredere betydning, som også
omfatter denne brug.
> Ham mener "... med forbehold for ...", og jeg forstår ikke at han
> ikke skriver det.
Det havde været meget venligere, og er også hvad jeg ville have gjort.
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!
Cognac kan kun staves på én måde
kautaq
> > bruges der ofte tegn som ikke findes i computerens tegnsæt,
> > som f.eks. et omvendt e som angiver en ubestemt svag vokal
> > og omvendt c som angiver et åbent 'o'.
> Jeg bruger altid <@> for schwa (omvendt <e>) og <E> og <O> for
> kardinalvokal 3 og 6. Dette er den notation, der bruges på sci.lang.
Tak Thomas
Måske du lige gad at præcisere hvad kardinalvokal er, og 3 og 6?
Er det en liste over de tegn der bruges til lydskrift?
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
kautaq
> Kautaq, tænkte du på Homer da du skrev "DOH!"?
Det er længe siden jeg kiggede på nettet for at finde
den måde mr. Simpsons forfatter staver til ordet.
Jeg fandt et interview med Groening, hvor stavemåden var
'Doh'
Google > "matt groening"+doh
Den er der endnu:
http://www.snpp.com/other/interviews/groening96.html
Når jeg skriver DOH!, er det for at råbe lidt højere.
> Kautaq?
Mickey Spillane
PS. Jeg hedder Mike.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Christian Andersen
>> Kautaq, tænkte du på Homer da du skrev "DOH!"?
>Det er længe siden jeg kiggede på nettet for at finde
>den måde mr. Simpsons forfatter staver til ordet.
>Jeg fandt et interview med Groening, hvor stavemåden var
>'Doh'
>Den er der endnu:
>http://www.snpp.com/other/interviews/groening96.html
Den er ikke oppe i øjeblikket, men jeg må vel tro dig på dit ord.
Dog så undrer det mig at der så tilsyneladende er uoverensstemmelse
mellem LISA og Groening.
>PS. Jeg hedder Mike.
Hej Mike ;o)
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann wrote:
>
> > > bruges der ofte tegn som ikke findes i computerens tegnsæt,
> > > som f.eks. et omvendt e som angiver en ubestemt svag vokal
> > > og omvendt c som angiver et åbent 'o'.
>
> > Jeg bruger altid <@> for schwa (omvendt <e>) og <E> og <O> for
> > kardinalvokal 3 og 6. Dette er den notation, der bruges på sci.lang.
>
> Måske du lige gad at præcisere hvad kardinalvokal er, og 3 og 6?
> Er det en liste over de tegn der bruges til lydskrift?
Kardinalvokalerne er nogle vokaler, der bruges som referencepunkter
for beskrivelsen af vokaler på forskellige sprog:
1: [i] (ca. som <i> i "mine")
2: [e] (mellem <e> i "mene" og <æ> i "mæle")
3: [E] (meget fladt dansk 'a')
4: [æ] (eller [&] eller [{], hvis man vil undgå Latin-1)
(findes ikke på dansk)
5: [A] (findes ikke på dansk)
6: [O] (lidt lavere end <å> i "måne")
7: [o] (lidt lavere end <o> i "mole")
8: [u] (ca. som <u> i "mule")
IPA giver lov til, at man omdefinerer symbolerne, når man bruger dem
til et bestemt sprog, så når jeg skriver dansk i lydskrift, vil jeg
normalt bruge:
[i] (<i> i "mine")
[e] (<e> i "mene")
[E] (<æ> i "mæle")
[æ] (<a> i "male")
[a] (<a> i "rane")
[A] (<o> i "komme")
[O] (<å> i "måne")
[o] (<o> i "mole")
[u] (<u> i "mule")
Der er i øvrigt lavet en SAMPA-side for dansk, se
<http://www.phon.ucl.ac.uk/home/sampa/danish.htm>, men jeg må
indrømme, at jeg på mange punkter foretrækker ASCII-IPA.
(Se fx <http://www.hpl.hp.com/personal/Evan_Kirshenbaum/IPA/faq.html>
og <http://anisakis.org/~bkhl/ascii-ipa_svenska.phtml>.)
Bertel Lund Hansen
>Den er ikke oppe i øjeblikket, men jeg må vel tro dig på dit ord.
Jeg kan bekræfte at der står "doh", men det er ikke Matt der har
skrevet det selv. Det er et interview.
Her er et lille udpluk:
I: Annoyed Grunt, right.
Matt: Yes, Doh! comes from an old character actor named James
Finlayson.
I: I remember him, from Laurel and Hardy.
Matt: Yes. Then he had a few of his own shorts too. In fact,
I have...
I: Oh yeah, he was very amusing, used to say `Doh' all the
time.
Matt: Yeah, `Dooooh!' Yeah. Yes, so, I think that's the thing
that I'm most proud of. Ha aha ha!
I: Really, Doh!?
Matt: Yeah, `Doh!'
Ern Yoka
"Bertel Lund Hansen" skrev bl.a.:
> I: Oh yeah, he was very amusing, used to say `Doh' all the
> time.
>
> Matt: Yeah, `Dooooh!' Yeah. Yes, so, I think that's the thing
> that I'm most proud of. Ha aha ha!
>
> I: Really, Doh!?
>
> Matt: Yeah, `Doh!'
Er det ikke netop et bevis på at interwieveren brugte den stavemåde der
netop faldt HAM naturlig?
Jeg er faktisk, når jeg chatter med englændere/amerikanere for det meste
stødt på ordet i formen "duh", og ville selv skrive det sådan. Men ved
nærmere eftertanke ville jeg nok ikke UDTALE "doh/d'oh" og duh på samme
måde. Mit "duh" lyder nok mest som d@h, hvorimod jeg ville udtale doh som
...doh.
Det skal siges at ordet bruges hyppigt i den sammenhæng jeg ser det, i et
online spil med rig mulighed for at dumme sig ;o)
Venligst
Lisbeth
Peter Bjerre Rosa
> Jeg er faktisk, når jeg chatter med englændere/amerikanere for det
meste
> stødt på ordet i formen "duh", og ville selv skrive det sådan. Men ved
> nærmere eftertanke ville jeg nok ikke UDTALE "doh/d'oh" og duh på
samme
> måde. Mit "duh" lyder nok mest som d@h, hvorimod jeg ville udtale doh
som
> ...doh.
Husk på, at "duh" og "d'oh" er to forskellige udtryk (i al fald efter
min opfattelse). "D'oh" kendetegner, at det er gået op for én, at man
har gjort noget dumt, mens "duh" er et lidt nedladende 'ja'. Fx:
A: "D'oh! Nu kom jeg til at sende 100 spam-mails til kultur.sprog! Ved
du, at det er forbudt?"
B: "Duh! Det ved enhver sgu da!"
Ern Yoka
"Peter Bjerre Rosa skrev:
> Husk på, at "duh" og "d'oh" er to forskellige udtryk (i al fald efter
> min opfattelse). "D'oh" kendetegner, at det er gået op for én, at man
> har gjort noget dumt, mens "duh" er et lidt nedladende 'ja'. Fx:
>
> A: "D'oh! Nu kom jeg til at sende 100 spam-mails til kultur.sprog! Ved
> du, at det er forbudt?"
>
> B: "Duh! Det ved enhver sgu da!"
Aha?! Jeg har ikke set betydning B før :o) Så blev man SÅ klog.
Men jeg ville nu aldrig selv overveje at bruge duh (eller for den sags skyld
D'oh) i den betydning. Hmm.. det var jo fordi jeg ikke kendte den. Man skal
aldrig sige aldrig. duh....
Hilsner
Lisbeth
--
---
""STAVNING ELLER KAOS""
Peter Makholm
> Husk på, at "duh" og "d'oh" er to forskellige udtryk (i al fald efter
> min opfattelse). "D'oh" kendetegner, at det er gået op for én, at man
> har gjort noget dumt, mens "duh" er et lidt nedladende 'ja'. Fx:
Jeg opfatter det som helt det samme. Det er fuldstændig samme
nedladenhed, i første tilfæde lader man det bare gå ud over en selv.
Ern Yoka
"Peter Makholm skrev:
> Jeg opfatter det som helt det samme. Det er fuldstændig samme
> nedladenhed, i første tilfæde lader man det bare gå ud over en selv.
>
Jeg opfatter egentlig ikke duh (d'oh) som nedladende. Nærmest som et øeh
eller i nogle tilfælde som uuuups. Det er også sådan jeg ser det brugt i det
daglige.
Venligst
Peter Bjerre Rosa
> Jeg opfatter egentlig ikke duh (d'oh) som nedladende. Nærmest som et
øeh
> eller i nogle tilfælde som uuuups. Det er også sådan jeg ser det brugt
i det
> daglige.
Hvad mener du, når du skriver "duh (d'oh)"? Som du måske ved, er jeg
dybt uenig i Peter Makholms ligestilling mellem begreberne.
"D'oh" er opstået i serien Simpsons (med inspiration fra Gøg & Gokke) og
indeholder ikke noget egentligt nedladende. Betydningen ligner din
definition - altså et 'ups' af en art. "Duh" er derimod særdeles udbredt
inden for film og tv. Tag for eksempel komedieserien Hænderne Fulde
('Full House')? De to piger Michelle og Stephanie bruger ofte
udtrykket - og her er det i høj grad nedladende. Det kan oversættes med
"Det siger du ikke!", "Det ved jeg sgu da godt!" eller "No shit,
Sherlock!" og udtales meget anderledes end "d'oh". Nærmest som et
langtrukket [da:r].
Mimikken ved udtalen af de to udtryk er *meget* forskellig. Mest
tydeligt er nok øjenbrynene, der i et "duh" ofte løftes (kombineret med
let hovedrysten), mens de i et "d'oh" sænkes og evt. suppleres med et
håndfladeklap mod egen pande.
kautaq
> Jeg kan bekræfte at der står "doh", men det er ikke Matt der har
> skrevet det selv. Det er et interview.
Den er jeg med på, men på den anden side mangler vi stadig
at få opklaret om d'oh eller doh er den form som Matt selv
bruger.
Eller har jeg igen overset noget?
> Matt: Yeah, `Doh!'
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
kautaq
> let hovedrysten), mens de i et "d'oh" sænkes og evt. suppleres med et
> håndfladeklap mod egen pande.
[snip]
Dette indlæg af PBR er intet mindre end den skinbarlige sandhed.*
(* et "enig" indlæg)
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Brandt Nielsen
> [snip]
>
> Dette indlæg af PBR er intet mindre end den skinbarlige sandhed.*
>
> (* et "enig" indlæg)
Jeg er også enig med Peter og Bertel, men hvis man skulle forsøge
at indpasse Lisbeths (E.Y.) forståelse af "duh", så kunne man
måske forestille sig, at nogle kunne anvende "duh" rettet mod sig
selv. I stedet for at vente på, at andre siger noget lignende, kommer
man dem i forkøbet og siger "Duh, I should have known better"
el.lign., når man bliver slået ud af spillet.
Jeg ved nu ikke helt, om jeg selv køber den forklaring, så jeg skal
heller ikke insistere på, at I andre gør.
kautaq
> > Er det en liste over de tegn der bruges til lydskrift?
> Kardinalvokalerne er nogle vokaler, der bruges som referencepunkter
> for beskrivelsen af vokaler på forskellige sprog:
> <http://www.phon.ucl.ac.uk/home/sampa/danish.htm>,
Jeg havde ikke set dit svar i går - måske fordi maskinen
crashede - det er nu arkiveret.
Tak for hjælpen.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq