Katten? Hvorfor "hun"?
Alexander Remus
I de danske dialekter, der har bevaret den gamle tredeling
(hankøn/hunkøn/intetkøn) synes ordet ellers at blive brugt som hankøn
(katti- han o.l. )
Torben Frandsen
Hvis man ikke kender svaret, kan man jo altid udvide spørgsmålet :-)
Om det kun er på jysk, ved jeg ikke, men ræven omtales altid i hankøn og
altid i bestemt ental.
Torben
Peter Brandt Nielsen
Alexander Remus wrote in message <7qgdno$89b$2...@news.cybercity.dk>...
>Hvor kommer den udbredte vane, at omtale en kat som "hun" egentlig fra?
Det er vel meget normalt, hvis katten er en hunkat !
Alexander Remus
Peter Brandt Nielsen skrev i meddelelsen <7qgi6g$5rs$1...@news101.telia.com>...
>
>Alexander Remus wrote in message <7qgdno$89b$2...@news.cybercity.dk>...
>>Hvor kommer den udbredte vane, at omtale en kat som "hun" egentlig fra?
>
>
>Det er vel meget normalt, hvis katten er en hunkat !
>
Jeg mente nu katten generellt. Personlig har jeg ikke så stor forstand på
katte, at jeg umiddelbart kan afgøre om det er en hunkat eller en hankat.
Alexander Remus
>Hvis man ikke kender svaret, kan man jo altid udvide spørgsmålet :-)
>
>Om det kun er på jysk, ved jeg ikke, men ræven omtales altid i hankøn og
>altid i bestemt ental.
>
>Torben
>
Det er vel ikke kun på jysk. Muligvis er det personificeringen som "Mikkel
Ræv" der er baggrunden for denne skik.
I modsætning til eksemplet med katten, så ville hankøn også i tilfældet
"ræv" være "sproghistorisk korrekt".
Bertel Lund Hansen
>Det er vel ikke kun på jysk. Muligvis er det personificeringen som "Mikkel
>Ræv" der er baggrunden for denne skik.
Jeg tror også det hænger sammen med at man sjældent ser mere end
én. Det er f.eks. helt naturligt at sige "Solsortens fløjter
ualmindeligt smukt" selv om man tænker på alle afdøde, nulevende
og kommende solsorte. Men hvis man sidder og glor på en flok ud
ad sit køkkenvindue siger man naturligvis: "Sikke et forfærdeligt
spektakel de solsorte kan lave".
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
Kresten Nørgaard
Med hensyn til kønsbestemmelse: kig på bagenden - hvis halen sidder i
øverste hul, er det en hunkat.
Alexander Remus skrev i meddelelsen <7qgpbj$oua$1...@news.cybercity.dk>...
Kresten Nørgaard
det skyldes antageligt, at det ikke er en jysk, men dansk dialekt.
Når ræve og andre dyr alligevel af og til benævnes han eller hun, skyldes
det at man tillægger dem visse menneskelige egenskaber (f.eks.: ræven han er
snu).
I nyere tid er man desuden begyndt at opfatte husdyr som en del af familien,
hvilket bl.a. kan udtrykkes ved at give dem personlige stedord. I dag er det
f.eks almindeligt blandt jyske landmænd at høre køerne omtalt som "hun" - en
ting vi ikke gjorde i min bardom, for 30 år siden.
Torben Frandsen skrev i meddelelsen <2fPy3.133$Zm....@news.get2net.dk>...
>Alexander Remus skrev i meddelelsen <7qgdno$89b$2...@news.cybercity.dk>...
>>Hvor kommer den udbredte vane, at omtale en kat som "hun" egentlig fra?
>> I de danske dialekter, der har bevaret den gamle tredeling
>>(hankøn/hunkøn/intetkøn) synes ordet ellers at blive brugt som hankøn
>>(katti- han o.l. )
>
>
Alexander Remus
Kresten Nørgaard skrev i meddelelsen <7qgu4j$2uv$1...@news.inet.tele.dk>...
>På jysk har navneord normalt ikke køn.
Det gælder kun vestjysk! Østjysk - med undtagelse af Vendsyssel og
Djursland- og sønderjysk har som rigsdansk fælleskøn+intetkøn.
Vendsyssel, Djursland, ødansk og bornholmsk har hankøn/hunkøn/intetkøn.
En undtagelse er vendsysselsk, men
>det skyldes antageligt, at det ikke er en jysk, men dansk dialekt.
Her mener du vel "ødansk"? Men det er heller ikke i overenstemmelse med den
"officelle" opfattelse. Sprogvidenskaben bruger nemlig ikke grammatisk køn
for at trække skillelinien mellem jysk og ødansk.
>På vendsysselsk siger man faktisk "Katti haj hår fåt sjillinger"<
Eller snarere "tjillinger". Det netop grunden for mig at stille dette
spørgsmål. Selv om det udelukkende er hunkatte der får killinger, så bruger
vendsysselsk alligevel hankøn. Og det er ikke noget vendelboerne har fundet
på for nylig. Ordet var allerede hankøn på oldnordisk og er stadig på
islansk,færøisk og norsk.
Jeg var ikke så meget interesseret i hvorfor man opfatter dyr som personer,
men hvorfor nogle er begyndt at opfatte katten som HUN og ikke han ( Ligesom
ræven eller hunden ).
Kresten Nørgaard
at min forklaring om personificering er korrekt. I mellemtiden er også
kommet til at tænke på sammenkædningen mellem hekse og katte - måske er der
nogen der synes, at katte har kvindelige egenskaber?
Kresten
Alexander Remus skrev i meddelelsen <7qh2pv$17pe$1...@news.cybercity.dk>...
Kresten Nørgaard
Jeg ved godt at man traditionelt har anset jyder for at være danskere, men
det tror jeg sgu ikke vi er! Som det måske kan ses af mine indlæg, er jeg
født i Vestjylland, og har fra barnsben undret mig over de grundlæggende
forskelle i vestjysk og rigsdansk. Jeg vil nævne de to mest iøjenfaldene:
foranstillede kendeord og mangel på køn (i vestjysk). Jeg ved af egen
erfaring, at det er stort set umuligt, at blande de to sprogformer, og få et
ordentligt resultat ud af det (prøv selv at lytte til det underlige miskmask
man taler i Skive, Holstebro og andre jyske byer).
I mange år havde jeg den opfattelse, at det skyldtes jydernes nærhed til
holstenere og andre tyske folkeslag. Men så så jeg en artikel i Skalk, for
en halv snes år siden, hvor der var et kort, som viste udbredelsen af en
bestemt gravskik. Det sjove var, at området svarede i grove træk til
udbredelsen af vestjysk!
I de senere år er der også nogle historikere der har peget på, at etniske
jyder i virkeligheden invandrede sydfra i oldtiden - antageligt fra det
sydlige Rusland eller Bulgarien eller der omkring. Det berømte Gundestupkar
som man i århundreder har anset for at være keltisk, har f.eks. vist sig at
stamme fra Bulgarien. Det skal bemærkes, at en variant af denne
indvandringsteori er, at jyderne oprindeligt kom fra Danmark, flyttede til
Sortehavet i 4-500 år, og så vendte tilbage.
Jeg tror det foregik sådan, at jyderne kom til et Jylland, som var delvist
befolket. Danskerne boede langs kysterne i Hedeby, Jelling, Ribe, Århus,
Hobro, langs Limfjorden, på Djursland (som jo dengang var domineret af en
masse fjorde) og i Vendsyssel, Himmerland og Thy. Jyderne slog sig nu ned i
det indre af landet, som agerbrugere. Da teutoner og cimbrere senere (i
romertiden) forlad Danmark, indtog jyderne deres plads i Thy og Himmerland).
Desuden blev Gudenåen jysk gebet, så Randers blev jysk.
Jeg tror ikke den indvandring/hjemvendelse kom på en gang. Den tog
antageligt mindst 1-200 år, og den gik ikke helt stille af. Der kendes en
del våbenofringer af store dimensioner. Helt op i vikingetiden kendes der
spændinger mellem det jeg vil kalde danskere og jyder. Harald Blåtand havde
således en flådestation i Jelling, som var beskyttet mod såvel fjender fra
vandsiden som fra landsiden, som om han frygtede partisanangreb, og som
bekendt, flyttede han jo hovedstaden til Sjælland.
Kort fortalt mener jeg altså at etniske jyder taler vestjysk, og at alle
andre jyder er etniske danskere. Og så findes der selvfølgelíg store områder
hvor befolkningen er totalt blandet, så det ikke er muligt at sige hvilken
lejr de hører til. Danskerne har imidlertid været de kulturelt dominerende i
historisk tid. Det er derfor lykkedes at få os alle samlet i troen på, at
jyder også er danskere. På samme måde, som det (næsten) er lykkedes
svenskerne at få skåningerne til at glemme, at de er etniske danskere.
Alexander Remus
>Jeg har nu aldrig hørt nogen sige "hun" om en hankat,<
Var det ikke dig der lige har givet et eksempel på dette?
(Katti haj håt fåt tjillinger).
I mellemtiden er også
>kommet til at tænke på sammenkædningen mellem hekse og katte - måske er der
>nogen der synes, at katte har kvindelige egenskaber?
>
Da var da i hvert fald en interessant teori/ et forsøg på en forklaring.
>Jeg ved godt at man traditionelt har anset jyder for at være >danskere, men
>det tror jeg sgu ikke vi er! Som det måske kan ses af mine indlæg, >er jeg
>født i Vestjylland, og har fra barnsben undret mig over de >grundlæggende
>forskelle i vestjysk og rigsdansk. Jeg vil nævne de to mest >iøjenfaldene:
>foranstillede kendeord og mangel på køn (i vestjysk). Jeg ved af >egen
>erfaring, at det er stort set umuligt, at blande de to sprogformer, og >få
et
>ordentligt resultat ud af det (prøv selv at lytte til det underlige
>miskmask
>man taler i Skive, Holstebro og andre jyske byer).
Ganske personlige bedømmelser, men dem må du selvfølgelig gerne have lov til
at have.
>I mange år havde jeg den opfattelse, at det skyldtes jydernes >nærhed til
holstenere og andre tyske folkeslag
Den opfattelse har mange andre haft før- at droppet den igen.
Speciellt det foranstillede kendeord er tit blevet nævnt. Der er bare det
ved det, at kendeordet - hvad enten det er foranstillet eller ej- på både
tysk og skandinavisk (i øvrigt også angelsaksisk) først opstår omkring
sidste årtusindeskiftet.
På Jellingstenen bliver der såmend ikke brugt bestemthed. Der står bare
"gjorde daner kristne" hverken "danerne" eller "æ daner" (og slet ikke æ
jyder ;-) )
>I de senere år er der også nogle historikere der har peget på, at >etniske
>jyder i virkeligheden invandrede sydfra i oldtiden - antageligt fra det
>sydlige Rusland eller Bulgarien eller der omkring. Det berømte
>Gundestupkar
>som man i århundreder har anset for at være keltisk, har f.eks. vist >sig
at
>stamme fra Bulgarien
Ligemeget hvor karret nu oprindelig stammer fra, så betyder det jo ikke at
den, der havde fremstillet karret, også kastede det i mosen.
Dette er tværtimod usandsynlig.
(Nu forestiller jeg mig en arkæolog om nogle tusinde år, der udgraver et
dansk villakvarter fra det sene 20, århundrede. Ud fra forekomsten af
inskriptionerne "Made in Taiwan" og "Made in Hong Kong" slutter man så, hvem
beboerne var. )
Resten lyder altsammen meget spændende, men fordi det fører måske for langt
væk fra temaet for denne nyhedsgruppe, vil jeg heller ikke kommentere det
her.
Jeg vil bare påpege at de fleste sproglige særtræk i Vestjylland først er
opstået langt senere.
Alexander
Kresten Nørgaard
Alexander Remus skrev i meddelelsen <7qll1i$1mbo$1...@news.cybercity.dk>...
>
>>Jeg har nu aldrig hørt nogen sige "hun" om en hankat,<
>
>Var det ikke dig der lige har givet et eksempel på dette?
>(Katti haj håt fåt tjillinger).
Nej, det var et eksempel på det modsatte (oversat: katten han har fået
killinger)
>
>Der er bare det ved det, at kendeordet - hvad enten det er foranstillet
eller ej- på både
>tysk og skandinavisk (i øvrigt også angelsaksisk) først opstår omkring
>sidste årtusindeskiftet.
> På Jellingstenen bliver der såmend ikke brugt bestemthed. Der står bare
>"gjorde daner kristne" hverken "danerne" eller "æ daner" (og slet ikke æ
>jyder ;-) )
Det lyder som om du har studeret emnet. Hvoraf slutter man, at kendeord ikke
blev brugt? At det ikke står på en runesten, beviser jo ialtfald ikke, at
man i det talte sprog udelod disse. På grund af begrænset plads på
runestenene kan man jo godt forestille sig at have anvendt telegramstil.
>Ligemeget hvor karret nu oprindelig stammer fra, så betyder det jo ikke at
>den, der havde fremstillet karret, også kastede det i mosen.
>Dette er tværtimod usandsynlig.
Det er nu aldeles sansynligt. Gundestrupkarret blev nemlig ikke kastet , men
gemt eller opbevaret i mosen. Den fremherskende teori i øjeblikket er, at
den lå gemt på et helligt sted, og ved særlige lejligheder blev taget frem.
At den så er efterladt, skyldes vel, at de som kendte stedet, er kommet af
dage.
> Jeg vil bare påpege at de fleste sproglige særtræk i Vestjylland først er
>opstået langt senere.
Der er du igen bedrevidende: Fortæl lidt om hvorfra man har kendskab til
vestjysk sprog i ældre tider.
>
>Alexander
>
>
>
>
>
Chick
> Det er vel meget normalt, hvis katten er en hunkat !
Jeg plejede at sige "den" om min kat, men min dyrlæge
sagde altid "han" og "hun" om sine klienter, og derfor
kom jeg efterhånden til også at benytte disse ord, for ikke
at det skulle virke som om jeg havde et mindre personligt
forhold til min egen kat end dyrlægen. Jeg har aldrig hørt
nogen sige "hun" om katte generelt. Kig eventuelt ind i
news:dk.fritid.dyr.kat og prøv at finde et "den" :-)
--
Chick
http://mlplus.com/users/chick/
http://chick.webhostme.com/
Alexander Remus
>
>Nej, det var et eksempel på det modsatte (oversat: katten han har fået
>killinger)
>>
Selvfølgelig. Her kiggede ikke rigtigt.
>> På Jellingstenen bliver der såmend ikke brugt bestemthed. Der står bare
>>"gjorde daner kristne" hverken "danerne" eller "æ daner" (og slet ikke æ
>>jyder ;-) )
>
>Det lyder som om du har studeret emnet. Hvoraf slutter man, at kendeord
ikke
>blev brugt?
Fordi det mangler i alle skriftlige kilder. Jellingstenen er her kun ét
eksempel.
At det ikke står på en runesten, beviser jo ialtfald ikke, at
>man i det talte sprog udelod disse. På grund af begrænset plads på
>runestenene kan man jo godt forestille sig at have anvendt >telegramstil.
I en vis grad har man også anvendt telegramstil på runestene- endda mange
forkortelser. Men netop Jellingstenen ser ikke ud til at bruge sådant.
Denne Harald, der gjorde daner kristne: Sa Haraltr er gerÞi danir
kristnir ) Havde man været så opsat på at spare på pladsen, kunde man vel
have undladt det henvisende stedord?
Og så har jeg som sagt kun brugt Jellingstenen som et eksempel.
>
>>Ligemeget hvor karret nu oprindelig stammer fra, så betyder det jo ikke at
>>den, der havde fremstillet karret, også kastede det i mosen.
>>Dette er tværtimod usandsynlig.
>
>Det er nu aldeles sansynligt. Gundestrupkarret blev nemlig ikke kastet ,
men
>gemt eller opbevaret i mosen. Den fremherskende teori i øjeblikket er, at
>den lå gemt på et helligt sted, og ved særlige lejligheder blev taget frem.
>At den så er efterladt, skyldes vel, at de som kendte stedet, er kommet af
>dage.
>
>
Men det betyder da slet ikke, at de som kendte stedet ( tog det frem ved
særlige lejligheder od siden kom af dage ) var de samme, der også havde
fremstillet karret nede i Bulgarien. Det, mener jeg, er usandsynlig.
>> Jeg vil bare påpege at de fleste sproglige særtræk i Vestjylland først er
>>opstået langt senere.
>Der er du igen bedrevidende: Fortæl lidt om hvorfra man har kendskab til
>vestjysk sprog i ældre tider.
I middelalderen var latin det eneste "normaliserede" sprog i Vesteuropa.
Hvis man alligevel skrev på sit modersmål, så var man altid nødt til at
gengive sin lokale dialekt så godt man nu kunde. (Der fandtes ikke noget
rigsdansk endnu. I Nortyskland brugte man plattysk også i skrift, gotlandsk
gælder i middelalderen som et selvstændigt sprog og i Sydfrankrig levede en
rig litteratur- på provencalsk. ) Skulle nogen til at skrive dansk, så
brugte jyderne altså jysk, sjællændere sjællandsk og skåninger skånsk.
Alexander
Tommy Teisen
Alexander Remus skrev i meldingen <7qh2pv$17pe$1...@news.cybercity.dk>...
Selv om det udelukkende er hunkatte der får killinger, så bruger
>vendsysselsk alligevel hankøn. Og det er ikke noget vendelboerne har fundet
>på for nylig. Ordet var allerede hankøn på oldnordisk og er stadig på
>islansk,færøisk og norsk.
Katt er hunkøn på norsk:
katt, katta, en/ei katt, kattene
Rev er hankøn på norsk:
Rev, reven, en rev, revene
Dette skal ikke blandes med "ræv" hunkøn (ræv, ræva, en/ei ræv, rævene) som
betyder røv.
Det hedder i øvrigt også die Katze på tysk, så jeg tvivler på, at kat skulle
have været hankøn på gammelnordisk... (tysk: die Katze, der Kater)
Tommy
Oslo
Alexander Remus
>Det hedder i øvrigt også die Katze på tysk, så jeg tvivler på, at kat
>skulle
>have været hankøn på gammelnordisk.
Men det var det altså alligevel. Derfra også eksemplet fra danske dialekter.
Kresten Nørgaard
indvendinger i ærmet:
Latin var som antydet altdominerende, og dermed forbillede for andre
skriftsprog. Romerne yndede for eksempel også at skrive i græsk stil.
Desværre behersker jeg ikke latin, men ud fra latinske citater som "jacta
alia est" og det mere nyklassiske "Italia terra est" har jeg sluttet, at
kendeord ikke blev anvendt på latin. Jeg kan sagtens forestille mig, at man
i det talte sprog har haft kendeord, men har udeladt disse i skriftsprog,
for "sådan gør man på latin". Skriftsprog er oftest mere stift, konservativt
og stiliseret end det talte.
I historie (og velsagtens også sproghistorie) ligger man under for forgangne
generationers forskeres slutninger. I de senere år har man således opdaget,
at folk i tidligere tid har været "længere fremme" på stort set alle
områder, end man troede. Jeg tror derfor også man på dette område har det
vrangbillede, at folk i oldtiden talte et mere primitivt sprog.
En parrallel historie kendes fra musikkens verden: For et par år siden fandt
man i et gammelt gadeorgel i Nederlandene nogle noder og den tilsvarende
musiktromle (en slags grammofonplade), og de to ting passede ikke sammen.
Noderne var meget simplere, end den musik der var på tromlen.
Melodien/symfonien var kendt i forvejen (jeg tror der var tale om en
barokkomponist), men kun som noder. I århundreder har man troet, at musikken
fra den gang skulle spilles som noteret i noderne, men man fik nu øjnene op
for, at de udøvende musikere selv skulle tilføje "liv" til musikken -
formentlig efter visse blandt fagfolk kendte regler. Denne opdagelse har sat
gang i en masse nytolkninger af klassisk musik.
Min anden indvendig går på "at skrive på jysk". Jeg tror ikke at mine
"etniske jyder" beherskede skriftsproget. De jyder som har efterladt sig
skriftlige kilder, tilhører formentlig kredsen af "etniske danskere". En
indikation er, at antallet af fundne runesten i Jylland ligger langt under
hvad der er fundet på Sjælland, Bornholm og i Skåneland.
Og husk lige at Harald Blåtand også var "etnisk dansker". ;-)
Kresten
Alexander Remus
>Latin var som antydet altdominerende, og dermed forbillede for andre
>skriftsprog.
I middelalderen altså, og kun i Vesteuropa!
>Romerne yndede for eksempel også at skrive i græsk stil.<
Det er vel i strid med det du sagde før. (Latin var altdominerende)
Men går vi tilbage til romerriget, så var det at lære græsk, en del af den
romerske overklasses uddannelse. ( Omend der var altid noget "snobbet" ved
det også.)
>Desværre behersker jeg ikke latin, men ud fra latinske citater som "jacta
>alia est" og det mere nyklassiske "Italia terra est" har jeg sluttet, at
>kendeord ikke blev anvendt på latin.
Det er ganske rigtigt. ( I modsætning til græsk, der allerede bruger
kendeord meget tidlig. )
Jeg kan sagtens forestille mig, at man
>i det talte sprog har haft kendeord, men har udeladt disse i skriftsprog,
>for "sådan gør man på latin".
På et eller andet tidspunkt har alle romanske sprog udviklet bestemdhed.
Udgangspunkt er et henvisende stedord (ille, illa- undtagen på øen
Sardinien, hvor et andet stedord: ipse, ipsa har indtaget pladsen). Det blev
så oftere og oftere brugt og til sidst obligatorisk. I den østligste del af
det område, hvor latin blev rodfæstet som hverdagssprog, foretrak man så
tilsyneladende at efterstille stedordet. ( "Terra illa" i stedet for "illa
terra" som i vest.) Derfor har rumænsk idag bestemdhedsendelse ligesom det
meste af Skandinavien. ( Et kendt eksempel: "dracu-l" svarende til dansk
"drage-n". )
Det er så vidt jeg husker ikke helt afgjort, hvornår den sidstnævnte
udvikling har fundet sted ( Husk at det er en UDVIKLING. Det skete ikke fra
den ene dag til den anden), men der kan ikke råde tvivl om, AT den har
fundet sted. Der var ikke den jævne romerske befolkning der brugte kendeord
siden tidernes morgen, og så de lærde der dannede et skriftsprog, der helt
manglede det.
>Skriftsprog er oftest mere stift, konservativt
>og stiliseret end det talte.
Der er jeg helt enig med dig. Men skriftsproget plejer også før eller siden
være nødt til at give efter at tilpasse sig talesproget. ( Tænk bare på
udsagnsordenes flertalsformer på dansk og svensk. [vi ere, vi ginge, ... ].
I sidste århundrede førte skolerne en indædt kamp for at bevare dem i
skriftsproget. )
Og ligemeget hvor stift og konservativt et skriftsprog end måtte være,
lurer stavefejlene altid lige om hjørnet, parate til at røbe de sande
forhold for eftertiden.
>I historie (og velsagtens også sproghistorie) ligger man under for
forgangne
>generationers forskeres slutninger. ........
..........
>Jeg tror derfor også man på dette område har det
>vrangbillede, at folk i oldtiden talte et mere primitivt sprog.
Her er jeg atter aldeles enig med dig! Hvis jeg påstår at de tidlige
germanske sprog ikke brugte kendeord, så betyder det jo langtfra, at de var
mere primitive! Heller ikke de nutidige folk, der gerne anses som
"primitive" taler således enkle sprog. Snarere tværtimod- mange naturfolk
har sprog, hvis bøjningsformer ville have fået fordums latinskoleelever til
at blegne af rædsel, bare de havde fået nyss om det.
>
>En parrallel historie kendes fra musikkens verden.........
UUUUPS! ALARM! STOP!
Husk lige temaet for denne NG!
Ved denne lejlighed vil jeg endvidere foreslå, at vi viderefører denne
diskussion under en ny overskrift- hvis vi altså viderefører den.
>Jeg tror ikke at mine
>"etniske jyder" beherskede skriftsproget. De jyder som har efterladt sig
>skriftlige kilder, tilhører formentlig kredsen af "etniske danskere".
Men alligevel kan deres skriftlige frembringelser nemt adskilles fra
samtidige sjællænderes og skåningers?
Hvem nøjagtigt er egentlig dine "etniske jyder"? ( Hvem hører til blandt
dem og hvem ikke?)Og i hvilket forhold står de til andre folkeslag?
I øvrigt vil jeg anbefale denne side:
http://www.sb.aau.dk/dlh/dialekt/dialekt.html
skønt den muligvis kun er udtryk for "etniske danskeres imperialisme".
Hilsen
Alexander Remus
Tommy Teisen
virkelig var hankøn på gammelnordisk. Det er i så fald meget overraskende at
nordmænd bruger hunkøn. Derudover har Katze altid været hunkøn på tysk.
Dermed (og altid hvis man går ud fra, at din information om nordisk køn er
rigtig) kan man sige at tysk har påvirket norsk og de danske dialekter, hvor
kat er hunkøn. Lyder mærkeligt, dette her. Jeg tror jeg skulle dobbeltjekke
kattens køn på gammelnordisk.
Ikke tage det personlig, men indrøm at denne kønsforvirring er
forvirrende...
Tommy
Oslo
Alexander Remus skrev i meldingen <7qq338$22to$1...@news.cybercity.dk>...
Alexander Remus
>Jeg går ud fra at du kiggede i en etymologisk ordbog og kan forsikre at kat
>virkelig var hankøn på gammelnordisk.
Beklager jeg har IKKE kigget. Mit udgangspunkt var bare bøjningsmønstret for
"kottr" nyisl. "köttur", der bøjes på som måde som "fjörður". (Det er
udelukkende hankønsord)
I øvrigt er Krestens eksempel fra Vendelbomål korrekt, og jeg kendte også
et andet- visstnok fra Fyn?- "katti sijjer på vinduskarmi. Det må han et."
Det er i så fald meget overraskende at
>nordmænd bruger hunkøn. Derudover har Katze altid været hunkøn på tysk.
Det kan jo være sådan som så med _altid_. Jeg ved ikke om det ALTID har
været hunkøn, og hvis ikke, ved jeg heller ikke hvor længe.
"Le chat" er hankøn på fransk, og det muligvis lånt fra tidligt tysk???
(Ordet som sådan er ikke germansk, men blev vel allerede lånt i urgermansk
tid.)
Et sidste eksempel: irsk "cat" pl. "cait" er også hankøn.
>Dermed (og altid hvis man går ud fra, at din information om nordisk køn er
>rigtig) kan man sige at tysk har påvirket norsk og de danske dialekter,
hvor
>kat er hunkøn.
Som tidlere vist så er ordet faktisk hankøn i de danske dialeker, der har
bevaret adskillelsen hankøn-hunkøn.
Brugen af "hun" er jeg stødt på i rigsdansk.
Mistanken om påvirkning af tysk har jeg haft lige fra begyndelsen, men jeg
har bevidst valgt ikke at lægge den ind i det oprindelige spørgmål.
Lyder mærkeligt, dette her. Jeg tror jeg skulle dobbeltjekke
>kattens køn på gammelnordisk.
>Ikke tage det personlig, men indrøm at denne kønsforvirring er
>forvirrende...
>
Hvis det ikke havde været forvirrende, så ville der ikke have været nogen
grund til at begynde på den her diskussion.
Indtil videre kan jeg heller ikke se nogen grund til, at jeg skulle blive
fornærmet. Bare det at nogen har en anden mening i en diskussion, kan ikke
være anledning til det.
Alexander Remus
kautaq
> >Jeg går ud fra at du kiggede i en etymologisk ordbog og kan forsikre at kat
> >virkelig var hankøn på gammelnordisk.
> Beklager jeg har IKKE kigget. Mit udgangspunkt var bare bøjningsmønstret for
> "kottr" nyisl. "köttur", der bøjes på som måde som "fjörður". (Det er
> udelukkende hankønsord)
Wimmer, Oldnordisk læsebog:
Kottr, hankøn
Oldnordisk Ordbog:
Köttr (kattar, dat. ketti, kettir)
m., Kat
Hvis det så kan hjælpe jer :-)
Mike
--
CHOP-CHOP
Tom Wagner
Alexander Remus wrote:
> "Le chat" er hankøn på fransk, og det muligvis lånt fra tidligt tysk???
> (Ordet som sådan er ikke germansk, men blev vel allerede lånt i urgermansk
> tid.)
> Et sidste eksempel: irsk "cat" pl. "cait" er også hankøn.
Når man ikke kan besvare et spørgsmål kan man jo altid snakke om noget
andet. Det gør jeg så.
På fransk er ordet kat enten han eller junkøn: le chat (han)kat, la
chatte (hun)kat. (Som hund i øvrigt: chien,chienne)
M.h.t. etymologien ligger det vist lidt tungt. Mange latinske sprog har
lignende ord, bl.a. wallonsk chet; bourguignonsk chai; picardisk ca,co;
provençalsk cat; katalansk gat; spansk og portugisisk gato; italiensk
gatto;
(Irsk er nævnt, keltisk har også kâth.)
Man har været inde på om ordet skulle stamme fra sen-(vulgær-)latin
catus eller cattus fra cattare at se.
Ordet står ikke i min latinske ordbog, men det gør catulus som betyder
unge af en kat, en løve, et svin eller en ung hund eller hundehvalp.
Tom
Tommy Teisen
Alexander Remus skrev i meldingen <7r3h2t$iu4$1...@news.cybercity.dk>...
>Hvis det ikke havde været forvirrende, så ville der ikke have været nogen
>grund til at begynde på den her diskussion.
>Indtil videre kan jeg heller ikke se nogen grund til, at jeg skulle blive
>fornærmet. Bare det at nogen har en anden mening i en diskussion, kan ikke
>være anledning til det.
Da har vi det: spørgsmålet er hvorfor tysk har "die Katze" hunkøn. Da er det
tyskerne som har forvirret det hele. Og jeg er nu overbevist om at Du har
ret.
Tommy
Oslo
Jesper Juellund Jensen
> På fransk er ordet kat enten han eller junkøn
Således også på bornholmsk: En "katt" er hankøn og altså en kankat, idet
en hun-kat hedder en "kjätta" (udtales "tjætta").
Jeg er mildest talt usikker på stavningen...
--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: j...@cyrk.dk
http://www.cyrk.dk/jjj/
Sigurveig Astgeirsdottir
Alexander Remus <are...@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:7r3h2t$iu4$1...@news.cybercity.dk...
>
> >Jeg går ud fra at du kiggede i en etymologisk ordbog og kan forsikre at
kat
> >virkelig var hankøn på gammelnordisk.
>
> Beklager jeg har IKKE kigget. Mit udgangspunkt var bare bøjningsmønstret
for
> "kottr" nyisl. "köttur", der bøjes på som måde som "fjörður". (Det er
> udelukkende hankønsord)
Der findes også et hunkønsord over kat på islandsk "kisa".
Sigurveig