Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Springer eller sprænger?
14 views
Skip to first unread message
Per H. Kristensen
May 25, 2012, 8:46:41 AM5/25/12
to
http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
Nede i læsernes diskussionområde er der en Anders S. som holder på at det
hedder at "bordet springer".
Er det korrekt dansk?
--
Per
www.campingogbil.dk
Nede i læsernes diskussionområde er der en Anders S. som holder på at det
hedder at "bordet springer".
Er det korrekt dansk?
--
Per
www.campingogbil.dk
Tom Wagner
May 25, 2012, 9:02:21 AM5/25/12
to
Den 25-05-2012 14:46, Per H. Kristensen skrev:
> http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
> Nede i l�sernes diskussionomr�de er der en Anders S. som holder p� at
Hilsen Tom
> http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
> Nede i l�sernes diskussionomr�de er der en Anders S. som holder p� at
> det hedder at "bordet springer".
> Er det korrekt dansk?
Hvis det betyder, at bordet eksploderer er det helt korrekt.
> Er det korrekt dansk?
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
May 25, 2012, 9:10:41 AM5/25/12
to
Per H. Kristensen skrev:
> Nede i l�sernes diskussionomr�de er der en Anders S. som holder p� at det
IKEA-skrivebordet sprang i luften
Sammenh�ngen er her:
Det m� have gummiben for at kunne springe i luften.
Mon ikke det spr�ngtes?
Nej. At noget springer i luften er helt almindeligt og korrekt
dansk.
Og det har han ret i - at alts� overskriften er korrekt. Hvis det
var mineryddere der havde anbragt en spr�ngladning under bordet,
s� havde de spr�ngt det i luften.
springer/sprang n�r noget selv g�r i stykker
spr�nge/spr�ngte n�r det er andre der f�r det til at ske.
Hvis ruden sp�ndes for h�rdt op, s� springer den.
Den h�rde opsp�nding spr�ngte ruden
(eller: fik ruden til at springe).
Der er samme skelnen mellem i og � ved andre verber, nemlig
"sidde-s�tte" og "ligge-l�gge" hvor �-formen bruges n�r andre
udf�rer handlingen.
Men den skelnen er p� retur. Der er rigtig mange der siger
"ligge" om begge dele. Det er heller ikke us�dvanligt at m�de
forkert brug af "springe" og "spr�nge".
�rsagen er at det ikke g�r den store forskel for forst�elsen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Nede i l�sernes diskussionomr�de er der en Anders S. som holder p� at det
> hedder at "bordet springer".
> Er det korrekt dansk?
Overskriften var:
> Er det korrekt dansk?
IKEA-skrivebordet sprang i luften
Sammenh�ngen er her:
Det m� have gummiben for at kunne springe i luften.
Mon ikke det spr�ngtes?
Nej. At noget springer i luften er helt almindeligt og korrekt
dansk.
Og det har han ret i - at alts� overskriften er korrekt. Hvis det
var mineryddere der havde anbragt en spr�ngladning under bordet,
s� havde de spr�ngt det i luften.
springer/sprang n�r noget selv g�r i stykker
spr�nge/spr�ngte n�r det er andre der f�r det til at ske.
Hvis ruden sp�ndes for h�rdt op, s� springer den.
Den h�rde opsp�nding spr�ngte ruden
(eller: fik ruden til at springe).
Der er samme skelnen mellem i og � ved andre verber, nemlig
"sidde-s�tte" og "ligge-l�gge" hvor �-formen bruges n�r andre
udf�rer handlingen.
Men den skelnen er p� retur. Der er rigtig mange der siger
"ligge" om begge dele. Det er heller ikke us�dvanligt at m�de
forkert brug af "springe" og "spr�nge".
�rsagen er at det ikke g�r den store forskel for forst�elsen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Martin [TMM]
May 25, 2012, 12:32:38 PM5/25/12
to
Hej
On 25-05-2012 15:10, Bertel Lund Hansen wrote:
> Men den skelnen er på retur. Der er rigtig mange der siger
> "ligge" om begge dele. Det er heller ikke usædvanligt at møde
> forkert brug af "springe" og "sprænge".
Men på skrift håber jeg ikke det er på retur. Det kan sagtens have stor
indvirkning på forståelsen om man ligger eller lægger.
Høns ligger tit og lægger.
Der er også alt alt for tit at folk ikke kan finde ud af at skrive
sammensatte ord korrekt.
Skal vi så også bare konkludere at netop dén skelnen er ved at uddø, og
at det derfor skal være valgfrit om man vil sammenskrive sammensatte ord?
Vi kan her nævne Odense Banegaards Center, som du vistnok også selv har
en mening om!?
> Årsagen er at det ikke gør den store forskel for forståelsen.
Tjaeh, hvad synes du?
Skal vi lade sproget forfalde til et stadie, hvor det ikke længere er
muligt at formulere sig på en måde, der er forståelig for modparten,
eller skal vi forsøge at holde på et plan hvor det trods alt stadig er
muligt at formulere sig forståeligt?
Kom nu for pokker tilbage i kampen.
/Martin
On 25-05-2012 15:10, Bertel Lund Hansen wrote:
> Men den skelnen er på retur. Der er rigtig mange der siger
> "ligge" om begge dele. Det er heller ikke usædvanligt at møde
> forkert brug af "springe" og "sprænge".
Men på skrift håber jeg ikke det er på retur. Det kan sagtens have stor
indvirkning på forståelsen om man ligger eller lægger.
Høns ligger tit og lægger.
Der er også alt alt for tit at folk ikke kan finde ud af at skrive
sammensatte ord korrekt.
Skal vi så også bare konkludere at netop dén skelnen er ved at uddø, og
at det derfor skal være valgfrit om man vil sammenskrive sammensatte ord?
Vi kan her nævne Odense Banegaards Center, som du vistnok også selv har
en mening om!?
> Årsagen er at det ikke gør den store forskel for forståelsen.
Tjaeh, hvad synes du?
Skal vi lade sproget forfalde til et stadie, hvor det ikke længere er
muligt at formulere sig på en måde, der er forståelig for modparten,
eller skal vi forsøge at holde på et plan hvor det trods alt stadig er
muligt at formulere sig forståeligt?
Kom nu for pokker tilbage i kampen.
/Martin
kjaer
May 25, 2012, 2:51:16 PM5/25/12
to
Per H. Kristensen wrote:
> http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
>
> Nede i læsernes diskussionområde er der en Anders S. som holder på at
> det hedder at "bordet springer".
>
> Er det korrekt dansk?
Der er en anden samme sted, der kender den rigtige grammatik. - Jeg
> http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
>
> Nede i læsernes diskussionområde er der en Anders S. som holder på at
> det hedder at "bordet springer".
>
> Er det korrekt dansk?
springer,- jeg sprang, -jeg er kommet over.
Johansen
May 25, 2012, 6:38:15 PM5/25/12
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fbf84a0$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
understreger "nok"), s� er det fordi ord som "springe" og "spr�nge" h�rer
sammen med andre orddannelser. Hvis man accepterer "han springer huset i
luften", skal man vel ogs� tillade "bombespringning", og hvis man tillader
"ligge to og to sammen", skal man vel ogs� sige okay til "sammenligning"
(som sideform til "sammenl�gning").
Dette vil alligevel v�re (for) radikalt. Tror jeg og synes jeg.
/Johansen
news:4fbf84a0$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Men den skelnen er p� retur. Der er rigtig mange der siger
>"ligge" om begge dele. Det er heller ikke us�dvanligt at m�de
>forkert brug af "springe" og "spr�nge".
>
>�rsagen er at det ikke g�r den store forskel for forst�elsen.
N�r man nok fra Sprogn�vnets side vil fastholde forskellen (og jeg
>Men den skelnen er p� retur. Der er rigtig mange der siger
>"ligge" om begge dele. Det er heller ikke us�dvanligt at m�de
>forkert brug af "springe" og "spr�nge".
>
>�rsagen er at det ikke g�r den store forskel for forst�elsen.
understreger "nok"), s� er det fordi ord som "springe" og "spr�nge" h�rer
sammen med andre orddannelser. Hvis man accepterer "han springer huset i
luften", skal man vel ogs� tillade "bombespringning", og hvis man tillader
"ligge to og to sammen", skal man vel ogs� sige okay til "sammenligning"
(som sideform til "sammenl�gning").
Dette vil alligevel v�re (for) radikalt. Tror jeg og synes jeg.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 1:06:02 AM5/26/12
to
Johansen skrev:
>>Men den skelnen er på retur. Der er rigtig mange der siger
>>"ligge" om begge dele. Det er heller ikke usædvanligt at møde
>>forkert brug af "springe" og "sprænge".
>>Årsagen er at det ikke gør den store forskel for forståelsen.
> Når man nok fra Sprognævnets side vil fastholde forskellen (og
> jeg understreger "nok"), så er det fordi ord som "springe" og
> "sprænge" hører sammen med andre orddannelser.
Jeg kæmper ikke for nogen sag. Jeg konstaterer bare en udvikling,
og om den ikke slår igennem i vores generation, så sker det måske
i den næste.
Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
"brinde". Dem er der ingen der savner.
>>Men den skelnen er på retur. Der er rigtig mange der siger
>>"ligge" om begge dele. Det er heller ikke usædvanligt at møde
>>forkert brug af "springe" og "sprænge".
>>Årsagen er at det ikke gør den store forskel for forståelsen.
> jeg understreger "nok"), så er det fordi ord som "springe" og
> "sprænge" hører sammen med andre orddannelser.
Jeg kæmper ikke for nogen sag. Jeg konstaterer bare en udvikling,
og om den ikke slår igennem i vores generation, så sker det måske
i den næste.
Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
"brinde". Dem er der ingen der savner.
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 1:31:42 AM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
> "brinde". Dem er der ingen der savner.
"Drænke"? Skulle den anden form så være "drinke"? Hvad betyder det?
--
Philip
> Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
> "brinde". Dem er der ingen der savner.
--
Philip
Herluf Holdt, 3140
May 26, 2012, 1:52:03 AM5/26/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
Det er en gammel form af "drukne". Vi har i denne
måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
"at 'drænklime' ".
--
Herluf :·)
»et styre der ikke tåler kritik, er kritisabelt«
måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
"at 'drænklime' ".
--
Herluf :·)
»et styre der ikke tåler kritik, er kritisabelt«
Poul B
May 26, 2012, 1:55:48 AM5/26/12
to
On Sat, 26 May 2012 07:31:42 +0200, Philip Nunnegaard wrote:
>> Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
>> "brinde". Dem er der ingen der savner.
>
> "Drænke"? Skulle den anden form så være "drinke"?
Nej, "drukne".
>> Der var formodentlig i sin tid sammensætninger med "drænke" og
>> "brinde". Dem er der ingen der savner.
>
> "Drænke"? Skulle den anden form så være "drinke"?
--
Poul
Poul B
May 26, 2012, 1:57:16 AM5/26/12
to
On Fri, 25 May 2012 18:32:38 +0200, Martin [TMM] wrote:
> Vi kan her nævne Odense Banegaards Center
Faktisk har de ikke engang s'et med i "banegård".
> Vi kan her nævne Odense Banegaards Center
--
Poul
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 2:04:01 AM5/26/12
to
Poul B skrev:
> Faktisk har de ikke engang s'et med i "banegård".
Jeg husker godt debatten, da jeg selv boede i Odense da OBC blev bygget.
Som jeg husker det, blev debatten dog hurtigt drejet over i om der
skulle genitiv-s efter "Banegård" eller ej. Altså ikke fuge-s og dermed
heller ikke om særskrivningen.
Alligevel udtaler vi det som om det var samskrevet.
--
Philip
> Faktisk har de ikke engang s'et med i "banegård".
Som jeg husker det, blev debatten dog hurtigt drejet over i om der
skulle genitiv-s efter "Banegård" eller ej. Altså ikke fuge-s og dermed
heller ikke om særskrivningen.
Alligevel udtaler vi det som om det var samskrevet.
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 2:07:28 AM5/26/12
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Det er en gammel form af "drukne". Vi har i denne
> måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
> "at 'drænklime' ".
Det er så en af de tråde som jeg har overset.
Jeg havde måske gættet at det var en anden form for "drukne", hvis det
havde heddet "drækne".
(Beklager! Jeg kan ikke latin, så jeg vil ikke rode mig ud i begreber
som "transitivt"/"intransitivt", da jeg ikke ved hvad der er hvad. Sådan
har jeg det med de fleste latinske betegnelser indenfor sprog og ikke
mindst grammatik).
--
Philip
> Det er en gammel form af "drukne". Vi har i denne
> måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
> "at 'drænklime' ".
Jeg havde måske gættet at det var en anden form for "drukne", hvis det
havde heddet "drækne".
(Beklager! Jeg kan ikke latin, så jeg vil ikke rode mig ud i begreber
som "transitivt"/"intransitivt", da jeg ikke ved hvad der er hvad. Sådan
har jeg det med de fleste latinske betegnelser indenfor sprog og ikke
mindst grammatik).
--
Philip
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 2:36:39 AM5/26/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> (Beklager! Jeg kan ikke latin, så jeg vil ikke rode mig ud i begreber
> som "transitivt"/"intransitivt", da jeg ikke ved hvad der er hvad.
Nu er det ikke fordi jeg vil stoppe latinske gloser ned i halsen
på folk, men præcis de to nævnte er svære at undvære fordi man
eller er nødt til at skrive "verbum der (ikke) tager
genstandsled".
Transitivt (grundled, verbum, genstandsled):
Han slog sin arm.
Hun løb en tur.
Han drænkede sin hund. (nutidigt sprog: Han druknede sin hund)
Intransitivt (grundled, verbum):
Han slog. [1]
Hun løb.
Hunden druknede.
Som du kan se, er der verber der kan optræde både transitivt og
intransitivt.
> Sådan har jeg det med de fleste latinske betegnelser indenfor
> sprog og ikke mindst grammatik).
De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
og 'meningsløst'.
> (Beklager! Jeg kan ikke latin, så jeg vil ikke rode mig ud i begreber
> som "transitivt"/"intransitivt", da jeg ikke ved hvad der er hvad.
på folk, men præcis de to nævnte er svære at undvære fordi man
eller er nødt til at skrive "verbum der (ikke) tager
genstandsled".
Transitivt (grundled, verbum, genstandsled):
Han slog sin arm.
Hun løb en tur.
Han drænkede sin hund. (nutidigt sprog: Han druknede sin hund)
Intransitivt (grundled, verbum):
Han slog. [1]
Hun løb.
Hunden druknede.
Som du kan se, er der verber der kan optræde både transitivt og
intransitivt.
> Sådan har jeg det med de fleste latinske betegnelser indenfor
> sprog og ikke mindst grammatik).
Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
og 'meningsløst'.
Poul B
May 26, 2012, 4:08:36 AM5/26/12
to
On Sat, 26 May 2012 08:36:39 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
> De fleste latinske betegnelser har udm�rkede danske paralleller.
> Blot foretr�kker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
> og 'meningsl�st'.
L�ngere end "verbum", ja, men hvorfor meningsl�st?
--
Poul
> De fleste latinske betegnelser har udm�rkede danske paralleller.
> Blot foretr�kker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
> og 'meningsl�st'.
L�ngere end "verbum", ja, men hvorfor meningsl�st?
--
Poul
Tom Wagner
May 26, 2012, 4:09:53 AM5/26/12
to
Den 26-05-2012 08:36, Bertel Lund Hansen skrev:
> Nu er det ikke fordi jeg vil stoppe latinske gloser ned i halsen
> på folk, men præcis de to nævnte er svære at undvære fordi man
> eller er nødt til at skrive "verbum der (ikke) tager
> genstandsled".
Hvis man ikke bryder sig om latinske betegnelser, kan man, som DOF
> Nu er det ikke fordi jeg vil stoppe latinske gloser ned i halsen
> på folk, men præcis de to nævnte er svære at undvære fordi man
> eller er nødt til at skrive "verbum der (ikke) tager
> genstandsled".
(Dansk Ordbog for Folket), bruge betegnelserne virkende og uvirkende
udsagnsord for hhv. transitivt og intransitivt verbum.
Men det er der næppe nogen, der gør mere.
Hilsen Tom
Poul B
May 26, 2012, 4:14:25 AM5/26/12
to
On Sat, 26 May 2012 10:09:53 +0200, Tom Wagner wrote:
> Hvis man ikke bryder sig om latinske betegnelser, kan man, som DOF
> (Dansk Ordbog for Folket), bruge betegnelserne virkende og uvirkende
> udsagnsord for hhv. transitivt og intransitivt verbum.
I Erik Oxenvads "Bedre Dansk" (1959) bruges lignende betegnelser:
> Hvis man ikke bryder sig om latinske betegnelser, kan man, som DOF
> (Dansk Ordbog for Folket), bruge betegnelserne virkende og uvirkende
> udsagnsord for hhv. transitivt og intransitivt verbum.
"indvirkende" og "uindvirkende".
--
Poul
Tom Wagner
May 26, 2012, 4:16:04 AM5/26/12
to
Den 26-05-2012 08:07, Philip Nunnegaard skrev:
>> Det er en gammel form af "drukne". Vi har i denne
>> måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
>> "at 'drænklime' ".
> Det er så en af de tråde som jeg har overset.
> Jeg havde måske gættet at det var en anden form for "drukne", hvis det
> havde heddet "drækne".
Du havde ikke behøvet at gætte:
>> Det er en gammel form af "drukne". Vi har i denne
>> måned haft ordet oppe (2012-05-05) i tråden
>> "at 'drænklime' ".
> Det er så en af de tråde som jeg har overset.
> Jeg havde måske gættet at det var en anden form for "drukne", hvis det
> havde heddet "drækne".
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=dr%C3%A6nke&search=S%C3%B8g
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 4:38:27 AM5/26/12
to
Poul B skrev:
>> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
>> Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
>> og 'meningsløst'.
> Længere end "verbum", ja, men hvorfor meningsløst?
Der er 'ingen' der forbinder en mening med ordet. Det er ligesom
"egennavn" hvor udtalen markerer at man ikke aner hvad der
egentlig ligger i ordet. Jeg skal f.eks. tage mig selv i nakken
for at blive bevidst om hvorfor det hedder sådan. Derfor kalder
jeg dem meningsløse. Betydningen fungerer ikke i praksis.
>> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
>> og 'meningsløst'.
> Længere end "verbum", ja, men hvorfor meningsløst?
Der er 'ingen' der forbinder en mening med ordet. Det er ligesom
"egennavn" hvor udtalen markerer at man ikke aner hvad der
egentlig ligger i ordet. Jeg skal f.eks. tage mig selv i nakken
for at blive bevidst om hvorfor det hedder sådan. Derfor kalder
jeg dem meningsløse. Betydningen fungerer ikke i praksis.
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 4:39:37 AM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Som du kan se, er der verber der kan optræde både transitivt og
> intransitivt.
Det er mere det at *huske* hvad der er hvad. Men jeg vil prøve at huske
det på at transitivt er noget med at jeg transporterer en ting.
> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
> Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
> og 'meningsløst'.
Hvordan meningsløst? Jeg synes også at de latinske betegnelser er
meningsløse i den forstand at jeg ikke ved hvad ordene betyder på dansk.
Bortset fra "verbum", "substantiv" og "adjektiv" samt navnene på de fire
tyske kasus forstår jeg så at sige ingen af de andre latinske betegnelser.
Om det skyldes at der ikke stod latin på mit skoleskema på noget
tidspunkt, eller jeg bare har svært ved at huske for mig totalt
meningsløse begreber, er ikke til at sige. Jeg lærte heller aldrig de
remser af ord der styrede de forskellige kasus. Jeg havde det bedre med
at bruge min logiske sans.
--
Philip
> Som du kan se, er der verber der kan optræde både transitivt og
> intransitivt.
det på at transitivt er noget med at jeg transporterer en ting.
> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
> Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
> og 'meningsløst'.
meningsløse i den forstand at jeg ikke ved hvad ordene betyder på dansk.
Bortset fra "verbum", "substantiv" og "adjektiv" samt navnene på de fire
tyske kasus forstår jeg så at sige ingen af de andre latinske betegnelser.
Om det skyldes at der ikke stod latin på mit skoleskema på noget
tidspunkt, eller jeg bare har svært ved at huske for mig totalt
meningsløse begreber, er ikke til at sige. Jeg lærte heller aldrig de
remser af ord der styrede de forskellige kasus. Jeg havde det bedre med
at bruge min logiske sans.
--
Philip
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 5:11:31 AM5/26/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> Jeg lærte heller aldrig de remser af ord der styrede de
> forskellige kasus. Jeg havde det bedre med at bruge min
> logiske sans.
De tyske remser? Der er ingen simpel logik. Som udlænding må man
bare lære dem udenad hvis man vil bruge sproget korrekt, men
forkerte forholdsord eller bøjninger giver sjældent
forståelsesproblemer når det er fastslået at der er tale om en
udlænding.
Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
der kan styre begge dele.
> Jeg lærte heller aldrig de remser af ord der styrede de
> forskellige kasus. Jeg havde det bedre med at bruge min
> logiske sans.
bare lære dem udenad hvis man vil bruge sproget korrekt, men
forkerte forholdsord eller bøjninger giver sjældent
forståelsesproblemer når det er fastslået at der er tale om en
udlænding.
Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
der kan styre begge dele.
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 5:34:10 AM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
Jeg mener: Jeg brugte min logiske sans til at finde ud af om det var
akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
> der kan styre begge dele.
Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
ordstillingen som regel afslørede det.
"Ham kan jeg lide."
--
Philip
> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
> der kan styre begge dele.
ordstillingen som regel afslørede det.
"Ham kan jeg lide."
--
Philip
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 8:12:27 AM5/26/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
>> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
> Jeg mener: Jeg brugte min logiske sans til at finde ud af om det var
> akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
Åh ja, hvis du skal sætte tegn i en skreven tekst, så kan man
komme et stykke vej med gætteri. JHvis du skal stå og forklare en
tysktalende noget, er det en anden sag.
>> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
>> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
>> der kan styre begge dele.
> Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
> ordstillingen som regel afslørede det.
Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
kunstige skelnen ved "end":
Han har flere venner end jeg.
Han har flere venner end mig.
>> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
> Jeg mener: Jeg brugte min logiske sans til at finde ud af om det var
> akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
komme et stykke vej med gætteri. JHvis du skal stå og forklare en
tysktalende noget, er det en anden sag.
>> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
>> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
>> der kan styre begge dele.
> Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
> ordstillingen som regel afslørede det.
ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
kunstige skelnen ved "end":
Han har flere venner end jeg.
Han har flere venner end mig.
Erik Olsen
May 26, 2012, 8:26:20 AM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
> kunstige skelnen ved "end":
>
> Han har flere venner end jeg.
> Han har flere venner end mig.
Det er en forskel og en skelnen som forsvinder når mange insisterer på
> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
> kunstige skelnen ved "end":
>
> Han har flere venner end jeg.
> Han har flere venner end mig.
at benytte "mig" i sætningen uanset betydning.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Tom Wagner
May 26, 2012, 8:30:02 AM5/26/12
to
Den 26-05-2012 14:12, Bertel Lund Hansen skrev:
> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
> kunstige skelnen ved "end":
> Han har flere venner end jeg.
> Han har flere venner end mig.
Den skelnen mellem de personlige stedord er ikke kunstig, men logisk -
> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
> kunstige skelnen ved "end":
> Han har flere venner end jeg.
> Han har flere venner end mig.
omend ikke særlig vigtig.
Det er åbenbart svært at håndtere stedordene; man hører meget tit
hyperkorrektioner som fx: Jeg vil meget gerne sige tak til bestyrelsen
for den smukke gave til min kone og jeg.
Hilsen Tom
Tom Wagner
May 26, 2012, 8:42:53 AM5/26/12
to
Den 26-05-2012 14:26, Erik Olsen skrev:
>> Han har flere venner end jeg.
>> Han har flere venner end mig.
> Det er en forskel og en skelnen som forsvinder når mange insisterer på
> at benytte "mig" i sætningen uanset betydning.
Jeg er enig, men tror ikke, at folk aktivt insisterer, der er snarere
>> Han har flere venner end jeg.
>> Han har flere venner end mig.
> Det er en forskel og en skelnen som forsvinder når mange insisterer på
> at benytte "mig" i sætningen uanset betydning.
tale om manglende interesse for eller viden om sproglige nuancer.
Få mennesker er optaget af det formelle.
Jeg har kendt ham før du
Han er ældre end jeg
Her er det kun os (vi?) lystpedanter, der overvejer hvilken
bøjningsform, der er rigtig.
Hilsen Tom
Erik Olsen
May 26, 2012, 9:00:26 AM5/26/12
to
Tom Wagner wrote:
> Her er det kun os (vi?) lystpedanter, der overvejer hvilken
> bøjningsform, der er rigtig.
Givetvis, men det er da noget af et skred i forhold til tesen om at
> Her er det kun os (vi?) lystpedanter, der overvejer hvilken
> bøjningsform, der er rigtig.
"beherskelse af modersmålet" var en del af "almen dannelse".
Jens Brix Christiansen
May 26, 2012, 9:34:43 AM5/26/12
to
Tom Wagner skrev (2012-05-26 14:42):
> Den 26-05-2012 14:26, Erik Olsen skrev:
>
>>> Han har flere venner end jeg.
>>> Han har flere venner end mig.
>
>> Det er en forskel og en skelnen som forsvinder når mange insisterer på
>> at benytte "mig" i sætningen uanset betydning.
>
> Jeg er enig, men tror ikke, at folk aktivt insisterer, der er snarere
> tale om manglende interesse for eller viden om sproglige nuancer.
I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer. Jeg
> Den 26-05-2012 14:26, Erik Olsen skrev:
>
>>> Han har flere venner end jeg.
>>> Han har flere venner end mig.
>
>> Det er en forskel og en skelnen som forsvinder når mange insisterer på
>> at benytte "mig" i sætningen uanset betydning.
>
> Jeg er enig, men tror ikke, at folk aktivt insisterer, der er snarere
> tale om manglende interesse for eller viden om sproglige nuancer.
opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig" i begge
betydninger.
> Her er det kun os (vi?) lystpedanter, der overvejer hvilken
> bøjningsform, der er rigtig.
--
Jens Brix Christiansen
Erik Olsen
May 26, 2012, 9:50:10 AM5/26/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer. Jeg
> opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig" i
> begge betydninger.
Han har flere venner end mig har?
> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer. Jeg
> opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig" i
> begge betydninger.
Tom Wagner
May 26, 2012, 10:39:11 AM5/26/12
to
Den 26-05-2012 15:34, Jens Brix Christiansen skrev:
> Her skal der stå "os", ellers er det vist ikke dansk (længere).
Vi'et var kun for sjov, men her på lag kan man sagtens støde på 'vi'.
> Her skal der stå "os", ellers er det vist ikke dansk (længere).
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 11:09:33 AM5/26/12
to
Erik Olsen skrev:
> Han har flere venner end mig har?
Var det sådan sætningen lød?
> Han har flere venner end mig har?
Jens Brix Christiansen
May 26, 2012, 11:10:57 AM5/26/12
to
Erik Olsen skrev (2012-05-26 15:50):
> Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer. Jeg
>> opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig" i
>> begge betydninger.
>
> Han har flere venner end mig har?
I "Han har flere venner end jeg har" er "end" en konjunktion. I "han har
> Jens Brix Christiansen wrote:
>
>> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer. Jeg
>> opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig" i
>> begge betydninger.
>
> Han har flere venner end mig har?
flere venner end mig" er "end" en præposition. "Han har flere venner end
mig har" er ikke velformet dansk.
Hvilken ordklasse er "end" i "Han har flere venner end man skulle tro"?
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 11:12:12 AM5/26/12
to
Tom Wagner skrev:
> Jeg er enig, men tror ikke, at folk aktivt insisterer, der er snarere
> tale om manglende interesse for eller viden om sproglige nuancer.
Jeg ved ikke om jeg insisterer, men for mit vedkommende er det
hverken manglende viden eller interesse for sproget der bevirker
at jeg konsekevent siger "mig". Det er nok snarere min opvækst
hvor jeg ikke hørte andet.
> Få mennesker er optaget af det formelle.
Og sådan har det nok altid været.
> Jeg er enig, men tror ikke, at folk aktivt insisterer, der er snarere
> tale om manglende interesse for eller viden om sproglige nuancer.
hverken manglende viden eller interesse for sproget der bevirker
at jeg konsekevent siger "mig". Det er nok snarere min opvækst
hvor jeg ikke hørte andet.
> Få mennesker er optaget af det formelle.
Erik Olsen
May 26, 2012, 11:16:27 AM5/26/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
> Erik Olsen skrev (2012-05-26 15:50):
>> Jens Brix Christiansen wrote:
>>
>>> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer.
>>> Jeg opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig"
>>> i begge betydninger.
>>
>> Han har flere venner end mig har?
>
> I "Han har flere venner end jeg har" er "end" en konjunktion. I "han
> har flere venner end mig" er "end" en præposition. "Han har flere
> venner end mig har" er ikke velformet dansk.
Jeg har altid oplevet at i sætningen "han har flere venner end jeg", er
> Erik Olsen skrev (2012-05-26 15:50):
>> Jens Brix Christiansen wrote:
>>
>>> I mit tilfælde er der vist netop tale om at jeg aktivt insisterer.
>>> Jeg opfatter "end" som en almindelig præposition og siger "end mig"
>>> i begge betydninger.
>>
>> Han har flere venner end mig har?
>
> I "Han har flere venner end jeg har" er "end" en konjunktion. I "han
> har flere venner end mig" er "end" en præposition. "Han har flere
> venner end mig har" er ikke velformet dansk.
et efterfølgende "har" underforstået.
Min sætning med "han har flere venner end mig har" var kun for at sætte
Jens' udsagn på spidsen.
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 11:19:33 AM5/26/12
to
Tom Wagner skrev:
>> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
>> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
>> kunstige skelnen ved "end":
>> Han har flere venner end jeg.
>> Han har flere venner end mig.
> Den skelnen mellem de personlige stedord er ikke kunstig, men logisk -
> omend ikke særlig vigtig.
Uanset om den måske engang har været logisk, så er den kunstig i
dag fordi kun et fåtal opererer med den. Det ville også være
kunstigt at skrive navneord med stort.
> man hører meget tit hyperkorrektioner som fx: Jeg vil meget
> gerne sige tak til bestyrelsen for den smukke gave til min
> kone og jeg.
Ja. Min teiori er at de er forårsaget af lystpedanter der har
forsøgt at belære andre.
>> Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
>> ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
>> kunstige skelnen ved "end":
>> Han har flere venner end jeg.
>> Han har flere venner end mig.
> Den skelnen mellem de personlige stedord er ikke kunstig, men logisk -
> omend ikke særlig vigtig.
dag fordi kun et fåtal opererer med den. Det ville også være
kunstigt at skrive navneord med stort.
> man hører meget tit hyperkorrektioner som fx: Jeg vil meget
> gerne sige tak til bestyrelsen for den smukke gave til min
> kone og jeg.
forsøgt at belære andre.
Herluf Holdt, 3140
May 26, 2012, 11:40:04 AM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Tom Wagner skrev:
>> man hører meget tit hyperkorrektioner som fx: Jeg vil
>> meget gerne sige tak til bestyrelsen for den smukke gave
>> til min kone og jeg.
>
> Ja. Min teiori er at de er forårsaget af lystpedanter der har
> forsøgt at belære andre.
Jeg kommer til at tænke på den anekdote med stakkels
Sankt Peter, der ved Himlens port opgivende siger:
"Åh nej, endnu en engelsklærer". (Den bør fortælles
på engelsk og den indeholder vist en hyperkorrektion).
--
Herluf :·)
> Tom Wagner skrev:
>> man hører meget tit hyperkorrektioner som fx: Jeg vil
>> meget gerne sige tak til bestyrelsen for den smukke gave
>> til min kone og jeg.
>
> Ja. Min teiori er at de er forårsaget af lystpedanter der har
> forsøgt at belære andre.
Sankt Peter, der ved Himlens port opgivende siger:
"Åh nej, endnu en engelsklærer". (Den bør fortælles
på engelsk og den indeholder vist en hyperkorrektion).
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 11:43:05 AM5/26/12
to
Erik Olsen skrev:
> Jeg har altid oplevet at i sætningen "han har flere venner end jeg", er
> et efterfølgende "har" underforstået.
Du kan ikke bebrejde andre at du har oplevelser der skyldes
arbitrære tilføjelser til deres udsagn.
> Min sætning med "han har flere venner end mig har" var kun for
> at sætte Jens' udsagn på spidsen.
Det lykkedes ikke. Du forvanskede det.
> Jeg har altid oplevet at i sætningen "han har flere venner end jeg", er
> et efterfølgende "har" underforstået.
arbitrære tilføjelser til deres udsagn.
> Min sætning med "han har flere venner end mig har" var kun for
> at sætte Jens' udsagn på spidsen.
Tom Wagner
May 26, 2012, 12:57:58 PM5/26/12
to
Den 26-05-2012 17:40, Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Jeg kommer til at tænke på den anekdote med stakkels
> Sankt Peter, der ved Himlens port opgivende siger:
> "Åh nej, endnu en engelsklærer". (Den bør fortælles
> på engelsk og den indeholder vist en hyperkorrektion).
Ja,
> Jeg kommer til at tænke på den anekdote med stakkels
> Sankt Peter, der ved Himlens port opgivende siger:
> "Åh nej, endnu en engelsklærer". (Den bør fortælles
> på engelsk og den indeholder vist en hyperkorrektion).
Someone is persistenly knocking on the gate to Heaven
Saint Peter asks, "Who is knocking?"
A voice is heard "It's I!"
Peter, "Oh my God - another English teacher!"
Hilsen Tom
Hans Poulsen
May 26, 2012, 1:30:21 PM5/26/12
to
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4fc0f956$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
Den nuværende justitsminister benytter også *jeg* på lignende steder, men da
han har min sympati, men ikke stemme, bærer jeg nemt over med ham.
Hans
Johansen
May 26, 2012, 3:11:03 PM5/26/12
to
"Philip Nunnegaard" skrev i meddelelsen
news:4fc0a38f$0$305$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
/Johansen
news:4fc0a38f$0$305$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
>ordstillingen som regel afslørede det.
>
> "Ham kan jeg lide."
Måske bedre: "Hvem slog Søren?"
>ordstillingen som regel afslørede det.
>
> "Ham kan jeg lide."
/Johansen
Johansen
May 26, 2012, 3:18:02 PM5/26/12
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fc0f9d7$0$288$1472...@news.sunsite.dk...
forvanskning.
Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det der
står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
underforstået. Man kan godt opfatte "end" som præposition - jeg siger selv
"end mig" i den nævnte sætning -, men i tysk er "als" ikke en præposition,
og nominativ er det eneste rigtige. Og tysk og dansk hænger altså ofte
sammen i denne slags sammenhænge - dansk har nok bare flyttet sig.
/Johansen
news:4fc0f9d7$0$288$1472...@news.sunsite.dk...
>> Min sætning med "han har flere venner end mig har" var kun for
>> at sætte Jens' udsagn på spidsen.
>
>Det lykkedes ikke. Du forvanskede det.
Nu kan jeg dårligt finde rundt i hvad der var sætningseksempel, udsagn og
>> at sætte Jens' udsagn på spidsen.
>
>Det lykkedes ikke. Du forvanskede det.
forvanskning.
Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det der
står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
underforstået. Man kan godt opfatte "end" som præposition - jeg siger selv
"end mig" i den nævnte sætning -, men i tysk er "als" ikke en præposition,
og nominativ er det eneste rigtige. Og tysk og dansk hænger altså ofte
sammen i denne slags sammenhænge - dansk har nok bare flyttet sig.
/Johansen
Johansen
May 26, 2012, 3:32:17 PM5/26/12
to
"Tom Wagner" skrev i meddelelsen
news:4fc0cfcb$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
1. "Jeg har kendt ham før du" = Jeg har lært ham at kende før du lærte ham
at kende
2. "Jeg har kendt ham før dig" = Jeg har lært ham at kende før jeg lærte dig
at kende
Og således også:
1. "Jeg har andre glæder i livet end du" = Jeg glæder mig over andre ting
end du gør
2. "Jeg har andre glæder i livet end dig" = Jeg har andre ting at glæde mig
over end at glæde mig over dig
Begge 2'ere kan også betyde 1.
1'erne kan ikke betyde 2.
/Johansen
news:4fc0cfcb$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
>Jeg har kendt ham før du
>Han er ældre end jeg
I den første sætning spiller pronominets form faktisk en rolle.
>Han er ældre end jeg
1. "Jeg har kendt ham før du" = Jeg har lært ham at kende før du lærte ham
at kende
2. "Jeg har kendt ham før dig" = Jeg har lært ham at kende før jeg lærte dig
at kende
Og således også:
1. "Jeg har andre glæder i livet end du" = Jeg glæder mig over andre ting
end du gør
2. "Jeg har andre glæder i livet end dig" = Jeg har andre ting at glæde mig
over end at glæde mig over dig
Begge 2'ere kan også betyde 1.
1'erne kan ikke betyde 2.
/Johansen
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 4:14:02 PM5/26/12
to
Johansen skrev:
> Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det der
> står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
> underforstået.
Man kan da ikke sådan prakke Jens et verbum på som han hverken
bruger eller underforstår.
> Man kan godt opfatte "end" som præposition - jeg siger selv
> "end mig" i den nævnte sætning -, men i tysk er "als" ikke en
> præposition, og nominativ er det eneste rigtige.
Hvad bliver det næste? At vi får skældud for ikke at bruge dativ?
> Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det der
> står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
> underforstået.
bruger eller underforstår.
> Man kan godt opfatte "end" som præposition - jeg siger selv
> "end mig" i den nævnte sætning -, men i tysk er "als" ikke en
> præposition, og nominativ er det eneste rigtige.
Peter Loumann
May 26, 2012, 4:14:50 PM5/26/12
to
On Sat, 26 May 2012 17:10:57 +0200, Jens Brix Christiansen wrote:
> I "han har flere venner end mig" er "end" en præposition.
Ikke nødvendigvis.
> I "han har flere venner end mig" er "end" en præposition.
I betydningen "han har andre venner end (bare) mig" er det en sideordnende
konjunktion der kæder dobbelt objekt sammen.
I betydningen "han har flere venner end jeg har" regnes formuleringen
ovenfor for ukorrekt af sure gamle mænd. Jeg har tidligere argumenteret for
at 'end' så er blevet en præpositon. Jeg er ikke længere sikker.
Måske er han/ham osv. ikke bare et spørgsmål om kasus, men også om emfase
eller synsvinkel. Byrial Jensen som jeg savner her i gruppen, har for snart
længe siden skrevet om det:
http://obese.dk/oss/?page=demde
--
pl, der ikke føler sig generet af betydning 2, men selv prøvet at undgå den
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 4:17:02 PM5/26/12
to
Tom Wagner skrev:
> Someone is persistenly knocking on the gate to Heaven
> Saint Peter asks, "Who is knocking?"
> A voice is heard "It's I!"
> Peter, "Oh my God - another English teacher!"
Det er ikke pænt at korrekse andres jokes, men jeg synes at du
mangler nogle vigitige elementer. Sct. Peter står overfor en flok
og råber navne op, og de kaldte svarer på mange forskellige
måder: Yup, Right, Got it in one, ... indtil der bliver svaret
"It is I" (ikke sammentrukket). Så kommer slutreplikken.
> Someone is persistenly knocking on the gate to Heaven
> Saint Peter asks, "Who is knocking?"
> A voice is heard "It's I!"
> Peter, "Oh my God - another English teacher!"
mangler nogle vigitige elementer. Sct. Peter står overfor en flok
og råber navne op, og de kaldte svarer på mange forskellige
måder: Yup, Right, Got it in one, ... indtil der bliver svaret
"It is I" (ikke sammentrukket). Så kommer slutreplikken.
Jens Brix Christiansen
May 26, 2012, 4:21:18 PM5/26/12
to
hyperkorrektion, men derimod som pedantisk opretholdelse af en gammel
sprognorm. Med andre ord: På Shakespeares tid skrev man "It is I".
Johannesevangeliget, kapitel 6, vers 20 lyder:
Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!«
I bibeloversættelsen fra Shakespeares tid hedder det:
But he saith vnto them, It is I, be not afraid.
Stilen opretholdes i nutidige oversættelser:
But he said to them, “It is I; don’t be afraid.”
--
Jens Brix Christiansen
Tom Wagner
May 26, 2012, 4:26:47 PM5/26/12
to
Den 26-05-2012 22:17, Bertel Lund Hansen skrev:
> Det er ikke pænt at korrekse andres jokes, men jeg synes at du
> mangler nogle vigitige elementer. Sct. Peter står overfor en flok
> og råber navne op, og de kaldte svarer på mange forskellige
> måder: Yup, Right, Got it in one, ... indtil der bliver svaret
> "It is I" (ikke sammentrukket). Så kommer slutreplikken.
Joken er jo ikke min, og jeg huskede den lidt anderledes.
> Det er ikke pænt at korrekse andres jokes, men jeg synes at du
> mangler nogle vigitige elementer. Sct. Peter står overfor en flok
> og råber navne op, og de kaldte svarer på mange forskellige
> måder: Yup, Right, Got it in one, ... indtil der bliver svaret
> "It is I" (ikke sammentrukket). Så kommer slutreplikken.
Fine damer siger vist "It is she", når de i telefonen bliver spurgt om
de er den, de er.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
May 26, 2012, 4:32:05 PM5/26/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> Den anekdote kender jeg også godt. Jeg opfatter ikke "It is I" som en
> hyperkorrektion, men derimod som pedantisk opretholdelse af en gammel
> sprognorm.
Ja, det glemte jeg at få skrevet.
> Den anekdote kender jeg også godt. Jeg opfatter ikke "It is I" som en
> hyperkorrektion, men derimod som pedantisk opretholdelse af en gammel
> sprognorm.
Jens Brix Christiansen
May 26, 2012, 4:32:35 PM5/26/12
to
Tom Wagner skrev (2012-05-26 22:26):
> Fine damer siger vist "It is she", når de i telefonen bliver spurgt om
> de er den, de er.
Der kan man bare se. Jeg troede de sagde "Speaking!".
> Fine damer siger vist "It is she", når de i telefonen bliver spurgt om
> de er den, de er.
--
Jens Brix Christiansen
Tom Wagner
May 26, 2012, 4:46:01 PM5/26/12
to
Den 26-05-2012 22:32, Jens Brix Christiansen skrev:
>> Fine damer siger vist "It is she", når de i telefonen bliver spurgt om
>> de er den, de er.
> Der kan man bare se. Jeg troede de sagde "Speaking!".
Jeg tror gerne, at du kommer i "bedre kredse", spørgsmålet er blot, om
>> Fine damer siger vist "It is she", når de i telefonen bliver spurgt om
>> de er den, de er.
> Der kan man bare se. Jeg troede de sagde "Speaking!".
du kommer i de bedste?
Hilsen Tom
PS Jeg har kun hørt det på film.
Johansen
May 26, 2012, 6:33:34 PM5/26/12
to
"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4fc13b4a$0$295$1472...@news.sunsite.dk...
>Den anekdote kender jeg også godt. Jeg opfatter ikke "It is I" som en
>hyperkorrektion, men derimod som pedantisk opretholdelse af en gammel
>sprognorm. Med andre ord: På Shakespeares tid skrev man "It is I".
Hov, skam også i den mere moderne tv-komedieserie 'Allo 'Allo:
"It is I - Leclerc!"
/Johansen
news:4fc13b4a$0$295$1472...@news.sunsite.dk...
>Den anekdote kender jeg også godt. Jeg opfatter ikke "It is I" som en
>hyperkorrektion, men derimod som pedantisk opretholdelse af en gammel
>sprognorm. Med andre ord: På Shakespeares tid skrev man "It is I".
"It is I - Leclerc!"
/Johansen
Johansen
May 26, 2012, 6:37:29 PM5/26/12
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fc13955$0$293$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Johansen skrev:
>
>> Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det
>> der
>> står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
>> underforstået.
>
>Man kan da ikke sådan prakke Jens et verbum på som han hverken
>bruger eller underforstår.
Når man som Jens vover sig ud på dybt vand og betegner "end" som
>Johansen skrev:
>
>> Men Erik Olsen har da en pointe. Man kan sagtens argumentere for at det
>> der
>> står efter "end", er en sætning hvor verbet er udeladt fordi det er
>> underforstået.
>
>Man kan da ikke sådan prakke Jens et verbum på som han hverken
>bruger eller underforstår.
præposition, så må man finde sig i alternative tilgange. Jeg kan godt følge
idéen i at betegne "end" som præposition, men der er ikke umiddelbart
grammatisk belæg for det. Det er der for den anden analyse.
>> Man kan godt opfatte "end" som præposition - jeg siger selv
>> "end mig" i den nævnte sætning -, men i tysk er "als" ikke en
>> præposition, og nominativ er det eneste rigtige.
>
>Hvad bliver det næste? At vi får skældud for ikke at bruge dativ?
/Johansen
Philip Nunnegaard
May 26, 2012, 11:20:31 PM5/26/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Det er ikke pænt at korrekse andres jokes,
Til gengæld lignede jeg et stort spørgsmålstegn, indtil jeg så Toms
version af joken.
I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
Jeg husker hvordan vores dansklærer i folkeskolen korreksede os, når vi
brugte "mig", "ham", "hende" eller "dem" i sætninger hvor de pågældende
stedord var grundled, uanset hvor naturligt og almindeligt det ellers
måtte være at bruge akkusativ/dativ-formen i den pågældende sætning.
Det har nok givet anledning til hyperkorrektioner i stil med den som Tom
kom med i et andet indlæg om gaven "til min kone og jeg".
--
Philip
> Det er ikke pænt at korrekse andres jokes,
version af joken.
I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
Jeg husker hvordan vores dansklærer i folkeskolen korreksede os, når vi
brugte "mig", "ham", "hende" eller "dem" i sætninger hvor de pågældende
stedord var grundled, uanset hvor naturligt og almindeligt det ellers
måtte være at bruge akkusativ/dativ-formen i den pågældende sætning.
Det har nok givet anledning til hyperkorrektioner i stil med den som Tom
kom med i et andet indlæg om gaven "til min kone og jeg".
--
Philip
Peter Brandt Nielsen
May 27, 2012, 2:21:51 AM5/27/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> Til gengæld lignede jeg et stort spørgsmålstegn, indtil jeg så Toms
> version af joken.
Han var også den eneste, der fortalte den.
> I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
Ikke rigtig. Hvorfor skulle man tillægge dansklærere at sige "Det er jeg"?
--
Peter
> Til gengæld lignede jeg et stort spørgsmålstegn, indtil jeg så Toms
> version af joken.
> I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
--
Peter
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 2:38:29 AM5/27/12
to
Johansen skrev:
>>Man kan da ikke sådan prakke Jens et verbum på som han hverken
>>bruger eller underforstår.
> Når man som Jens vover sig ud på dybt vand og betegner "end" som
> præposition, så må man finde sig i alternative tilgange.
Nej. Ikke når den alternative tilgang består i at bebrejde Jens
en formulering som han ikke har fremsat. Hvis man havde valide
argumenter mod det han rent faktisk har udtalt, ville
forvanskninger ikke være nødvendige.
> Jeg kan godt følge idéen i at betegne "end" som præposition,
> men der er ikke umiddelbart grammatisk belæg for det.
Det er der da i høj grad. Man ser et emne i forhold til et andet,
og til den slags bruger man forholdsord.
> Det er der for den anden analyse.
Den anden analyse er uinteressant fordi den angår en anden
sætning end den som Jens skrev.
>>Hvad bliver det næste? At vi får skældud for ikke at bruge dativ?
> Analysér, i stedet for at råbe op.
Min analyse siger mig at du bruger tysk grammatik som baggrund
til at bebrejde folk forhold i en dansk sætning som de ikke selv
har udtalt.
>>Man kan da ikke sådan prakke Jens et verbum på som han hverken
>>bruger eller underforstår.
> Når man som Jens vover sig ud på dybt vand og betegner "end" som
> præposition, så må man finde sig i alternative tilgange.
en formulering som han ikke har fremsat. Hvis man havde valide
argumenter mod det han rent faktisk har udtalt, ville
forvanskninger ikke være nødvendige.
> Jeg kan godt følge idéen i at betegne "end" som præposition,
> men der er ikke umiddelbart grammatisk belæg for det.
og til den slags bruger man forholdsord.
> Det er der for den anden analyse.
sætning end den som Jens skrev.
>>Hvad bliver det næste? At vi får skældud for ikke at bruge dativ?
> Analysér, i stedet for at råbe op.
til at bebrejde folk forhold i en dansk sætning som de ikke selv
har udtalt.
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 2:42:52 AM5/27/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> Til gengæld lignede jeg et stort spørgsmålstegn, indtil jeg så Toms
> version af joken.
> I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
Næ, ikke særlig godt.
Det er jeg.
kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
akkusativform brugt nominativisk.
Jeg erindrer ikke fra min egen skoletid om det var et emne der
blev omtalt. Jeg kan faktisk slet ikke huske om skiftet var sket
allerede da ud over i formuleringer som:
Mig og Jakob, vi går ned og handler nu!
hvilket udløste følgende fra min mor:
Det hedder "Jakob og jeg".
Det tog vi os ikke af. Vi gik ned og handlede alligevel.
> Til gengæld lignede jeg et stort spørgsmålstegn, indtil jeg så Toms
> version af joken.
> I princippet kunne den vel også fortælles på dansk.
Det er jeg.
kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
akkusativform brugt nominativisk.
Jeg erindrer ikke fra min egen skoletid om det var et emne der
blev omtalt. Jeg kan faktisk slet ikke huske om skiftet var sket
allerede da ud over i formuleringer som:
Mig og Jakob, vi går ned og handler nu!
hvilket udløste følgende fra min mor:
Det hedder "Jakob og jeg".
Det tog vi os ikke af. Vi gik ned og handlede alligevel.
Hans Poulsen
May 27, 2012, 3:13:22 AM5/27/12
to
"Bertel Lund Hansen" <kanon...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4fc1ccba$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
Vejledningen betød mere, end du måske forestiller dig.
Venlig hilsen og god pinse
Hans
Philip Nunnegaard
May 27, 2012, 3:16:03 AM5/27/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Næ, ikke særlig godt.
>
> Det er jeg.
>
> kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
> skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
> akkusativform brugt nominativisk.
Det sidste forklarer så hvorfor du ikke mener at vittigheden kan
fortælles på dansk.
Enten må der være sket et skifte fra din skoletid til min, eller også
var min dansklærer (som i øvrigt også var min engelsklærer, jævnfør
tidligere tråd) bare særlig flittig til at slå ned på det.
Mens vi er ved det, så mindes jeg at teenagere i min tid i Norge byttede
om på "de" og "dem":
"Dem gjør det".
"Det var bra for de"
Det var muligvis specielt ungdomssprog på den tid (slutningen af 1980'erne).
--
Philip
> Næ, ikke særlig godt.
>
> Det er jeg.
>
> kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
> skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
> akkusativform brugt nominativisk.
fortælles på dansk.
Enten må der være sket et skifte fra din skoletid til min, eller også
var min dansklærer (som i øvrigt også var min engelsklærer, jævnfør
tidligere tråd) bare særlig flittig til at slå ned på det.
Mens vi er ved det, så mindes jeg at teenagere i min tid i Norge byttede
om på "de" og "dem":
"Dem gjør det".
"Det var bra for de"
Det var muligvis specielt ungdomssprog på den tid (slutningen af 1980'erne).
--
Philip
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 3:51:16 AM5/27/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
>> Næ, ikke særlig godt.
>> Det er jeg.
>> kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
>> skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
>> akkusativform brugt nominativisk.
> Det sidste forklarer så hvorfor du ikke mener at vittigheden kan
> fortælles på dansk.
Hvorfor mener du ikke at det første gør det?
>> Næ, ikke særlig godt.
>> Det er jeg.
>> kan ikke bruges som svar på "Svend Madsen?". Og danske
>> skolelærere er ikke specielt kendt for at slå ned på
>> akkusativform brugt nominativisk.
> Det sidste forklarer så hvorfor du ikke mener at vittigheden kan
> fortælles på dansk.
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 3:53:00 AM5/27/12
to
Hans Poulsen skrev:
> "Det tog vi os ikke af".
> Joh, du gjorde, for du har husker din mors ord lige til nu.
Okay. Jeg tog mig af at jeg ofte blev korrekset. Jeg tog mig ikke
af indholdet.
> "Det tog vi os ikke af".
> Joh, du gjorde, for du har husker din mors ord lige til nu.
af indholdet.
Cykelsmeden
May 27, 2012, 4:18:08 PM5/27/12
to
Den 26-05-2012 10:38, Bertel Lund Hansen skrev:
> Poul B skrev:
>
>>> >> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
>>> >> Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
>>> >> og 'meningsløst'.
>> > Længere end "verbum", ja, men hvorfor meningsløst?
> Der er 'ingen' der forbinder en mening med ordet. Det er ligesom
> "egennavn" hvor udtalen markerer at man ikke aner hvad der
> egentlig ligger i ordet. Jeg skal f.eks. tage mig selv i nakken
> for at blive bevidst om hvorfor det hedder sådan. Derfor kalder
> jeg dem meningsløse. Betydningen fungerer ikke i praksis.
Helt ærligt!
er mening/meningsløshed af en betegnelse ikke kun et spørgsmål om
baggrund/uddannelse.
For en som mig, der gennem de 11 år i folkeskolen ikke hørte andet end
udsagnsled og grundled, og ikke har frekventeret højere uddannelser,
giver de da væsentligt mere mening end verbum og subjekt, som jeg lige
skal vende i hjernen først.
At kalde de danske betegnelser meningsløse er imho grænsende til arrogance.
//finn
> Poul B skrev:
>
>>> >> De fleste latinske betegnelser har udmærkede danske paralleller.
>>> >> Blot foretrækker jeg altid "verbum" fordi "udsagnsord" er langt
>>> >> og 'meningsløst'.
>> > Længere end "verbum", ja, men hvorfor meningsløst?
> Der er 'ingen' der forbinder en mening med ordet. Det er ligesom
> "egennavn" hvor udtalen markerer at man ikke aner hvad der
> egentlig ligger i ordet. Jeg skal f.eks. tage mig selv i nakken
> for at blive bevidst om hvorfor det hedder sådan. Derfor kalder
> jeg dem meningsløse. Betydningen fungerer ikke i praksis.
Helt ærligt!
er mening/meningsløshed af en betegnelse ikke kun et spørgsmål om
baggrund/uddannelse.
For en som mig, der gennem de 11 år i folkeskolen ikke hørte andet end
udsagnsled og grundled, og ikke har frekventeret højere uddannelser,
giver de da væsentligt mere mening end verbum og subjekt, som jeg lige
skal vende i hjernen først.
At kalde de danske betegnelser meningsløse er imho grænsende til arrogance.
//finn
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 6:06:48 PM5/27/12
to
Cykelsmeden skrev:
> For en som mig, der gennem de 11 år i folkeskolen ikke hørte andet end
> udsagnsled og grundled, og ikke har frekventeret højere uddannelser,
> giver de da væsentligt mere mening end verbum og subjekt, som jeg lige
> skal vende i hjernen først.
Jo, men det er ikke ordenes betydning der giver mening. Hvis du
havde lært "kaluha" og "pimonte" i stedet for, ville det have
fungeret lige så godt.
> For en som mig, der gennem de 11 år i folkeskolen ikke hørte andet end
> udsagnsled og grundled, og ikke har frekventeret højere uddannelser,
> giver de da væsentligt mere mening end verbum og subjekt, som jeg lige
> skal vende i hjernen først.
havde lært "kaluha" og "pimonte" i stedet for, ville det have
fungeret lige så godt.
Bertel Lund Hansen
May 27, 2012, 6:11:54 PM5/27/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Jo, men det er ikke ordenes betydning der giver mening. Hvis du
> havde lært "kaluha" og "pimonte" i stedet for, ville det have
> fungeret lige så godt.
Jeg glemte et par ting:
Det var specifikt "udsagnsord" og "egennavn" jeg kaldte
meningsløse. "Grundled" er en glimrende betegnelse, og det er
"navneord" og "tillægsord" også samt flere andre.
> Jo, men det er ikke ordenes betydning der giver mening. Hvis du
> havde lært "kaluha" og "pimonte" i stedet for, ville det have
> fungeret lige så godt.
Det var specifikt "udsagnsord" og "egennavn" jeg kaldte
meningsløse. "Grundled" er en glimrende betegnelse, og det er
"navneord" og "tillægsord" også samt flere andre.
Trond Engen
May 28, 2012, 4:00:03 AM5/28/12
to
Philip Nunnegaard:
Nei, det er språkendring ved hyperkorrigering. Østlandsk har
tradisjonelt generalisert 'dem'. Når det har blitt retta av velmenende
foreldre og lærere har mange hørt "'de' pent, 'dem' stygt". Resultatet
er at formene fortsatt er slått sammen, men de fleste bruker nå 'de'
overalt.
Det samme ser vi for 'hun', der både umarkert 'a' og tildels betont
'henner' kunne brukes både som subjekt og objekt. Nå bruker mange 'hun'
på alle plasser.
For han/ham er effekten mindre, siden 'ham' er uten historie i talt
norsk. Umarkert 'n' og betont 'han' fortsetter å veksle -- men det er
nok 'han' som sprer seg utover i setningene.
--
Trond Engen
tradisjonelt generalisert 'dem'. Når det har blitt retta av velmenende
foreldre og lærere har mange hørt "'de' pent, 'dem' stygt". Resultatet
er at formene fortsatt er slått sammen, men de fleste bruker nå 'de'
overalt.
Det samme ser vi for 'hun', der både umarkert 'a' og tildels betont
'henner' kunne brukes både som subjekt og objekt. Nå bruker mange 'hun'
på alle plasser.
For han/ham er effekten mindre, siden 'ham' er uten historie i talt
norsk. Umarkert 'n' og betont 'han' fortsetter å veksle -- men det er
nok 'han' som sprer seg utover i setningene.
--
Trond Engen
Hans Poulsen
May 28, 2012, 5:00:17 AM5/28/12
to
news:4fc0c879$0$293$1472...@news.sunsite.dk...
| Philip Nunnegaard skrev:
|
| >> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
|
| > Jeg mener: Jeg brugte min logiske sans til at finde ud af om det var
| > akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
|
| Åh ja, hvis du skal sætte tegn i en skreven tekst, så kan man
| komme et stykke vej med gætteri. JHvis du skal stå og forklare en
| tysktalende noget, er det en anden sag.
|
| >> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
| >> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
| >> der kan styre begge dele.
| ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
| kunstige skelnen ved "end":
|
| Han har flere venner end jeg.
| Han har flere venner end mig.
"Jeg har svært ved at forestille mig det,
for vi har kun én kasus ved forholdsordene".
- Cyklen er til låns
- Han spurgte mig til råds
Hvilken kasus er *låns* og *råds*?
Hans
1804
| Philip Nunnegaard skrev:
|
| >> De tyske remser? Der er ingen simpel logik.
|
| > Jeg mener: Jeg brugte min logiske sans til at finde ud af om det var
| > akkussativ eller dativ. Trekant eller firkant.
|
| Åh ja, hvis du skal sætte tegn i en skreven tekst, så kan man
| komme et stykke vej med gætteri. JHvis du skal stå og forklare en
| tysktalende noget, er det en anden sag.
|
| >> Derimod er det somme tider betydningsbærende (tysktalende
| >> indbyrdes) om man bruger akkusativ eller dativ ved de forholdsord
| >> der kan styre begge dele.
|
| > Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
| > ordstillingen som regel afslørede det.
|
| Jeg har svært ved at forestille mig det, for vi har kun én kasus
| > Det kunne man vel også forestille sig på dansk, hvis ikke det var fordi
| > ordstillingen som regel afslørede det.
|
| ved forholdsordene. Det nærmeste vi kan komme det, er den
| kunstige skelnen ved "end":
|
| Han har flere venner end jeg.
| Han har flere venner end mig.
"Jeg har svært ved at forestille mig det,
for vi har kun én kasus ved forholdsordene".
- Cyklen er til låns
- Han spurgte mig til råds
Hvilken kasus er *låns* og *råds*?
Hans
1804
Tom Wagner
May 28, 2012, 5:10:59 AM5/28/12
to
Den 28-05-2012 11:00, Hans Poulsen skrev:
> "Jeg har svært ved at forestille mig det,
> for vi har kun én kasus ved forholdsordene".
> - Cyklen er til låns
> - Han spurgte mig til råds
> Hvilken kasus er *låns* og *råds*?
-s markerer jo genitiv, og her er der tale om overvintrede genitiver.
> "Jeg har svært ved at forestille mig det,
> for vi har kun én kasus ved forholdsordene".
> - Cyklen er til låns
> - Han spurgte mig til råds
> Hvilken kasus er *låns* og *råds*?
Tilsvarende ses -e som gamle dativer eller genitiver fx ad åre, af dage,
i live.
Men det er jo blot undtagelser.
Hilsen Tom
Hans Poulsen
May 28, 2012, 5:14:53 AM5/28/12
to
"Tom Wagner" <tom...@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:4fc34122$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
Bertel var et nummer for kategorisk i sit indlæg.
Venlig hilsen
Hans
Hans Poulsen
May 28, 2012, 5:44:25 AM5/28/12
to
"Per H. Kristensen" <phkf...@klikpost.dk> skrev i en meddelelse
news:4fbf7f33$0$293$1472...@news.sunsite.dk...
| http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1765489.ece
|
| Nede i læsernes diskussionområde er der en Anders S. som holder på at det
| hedder at "bordet springer".
|
| Er det korrekt dansk?
|
| --
| Per
| www.campingogbil.dk
|
Denne tråd har jeg fulgt indlæg efter indlæg, men her til morgen tog jeg mig
tid til at læse samtlige indlæg en gang til.
Et par spredte kommentarer, som selvfølgelig burde stå under de relevante
indlæg:
1)
- At kende sin grammatik. De af jer, der har Berlingske fra lørdag den 26.,
vil i *Juridisk brevkasse* se en advokat to gange skrive noget i denne
retning
[Min avis røg ud med det samme, da den var læst, så jeg kan ikke huske den
nøjagtige tekst og præcisere sektion, side etc.]
- Din bror og dig kan bare indgå en aftale..
- Din bror og dig er i denne situation frit stillet med hensyn til..
I advokatens svar var tillige en trejde grammatikalsk brøler, som jeg ikke
husker.
2)
Mange gange tænker jeg på den næsten umulige opgave, det må være for
folkeskolens lærere at banke grammatik ind i eleverne, fordi der bruges
uhyre mange og grusomt besværlige ord. Hvorfor ikke vente med de *frække*
ord til gymnasiet, universitetet, handelshøjskolen etc.?
- præterium participium, proprium, adverbium, superlativ, pluralis og 117
andre hamrende svære ord til et alderstrin, hvor det er helt andre
interesser og drifter, der driver de unge mennesker.
Venlig hilsen
Hans
Bertel Lund Hansen
May 28, 2012, 8:10:49 AM5/28/12
to
Hans Poulsen skrev:
> Tak, Tom - inderst inde vidste jeg godt det, du skrev. Blot følte jeg, at
> Bertel var et nummer for kategorisk i sit indlæg.
Du har ret i at jeg ikke tænkte på genitivformerne, men mit svar
skal ses i relation til det jeg svarede på.
Man kan jo ikke lave eksempler med spidsfindig skelnen ved at
trække genitivformerne frem. De forkerte sætninger her ville
betyde det samme som de rigtige:
Cyklen er til lån.
Han spurgte mig til råd.
> Tak, Tom - inderst inde vidste jeg godt det, du skrev. Blot følte jeg, at
> Bertel var et nummer for kategorisk i sit indlæg.
skal ses i relation til det jeg svarede på.
Man kan jo ikke lave eksempler med spidsfindig skelnen ved at
trække genitivformerne frem. De forkerte sætninger her ville
betyde det samme som de rigtige:
Cyklen er til lån.
Han spurgte mig til råd.
Bertel Lund Hansen
May 28, 2012, 8:18:03 AM5/28/12
to
Hans Poulsen skrev:
> - Din bror og dig kan bare indgå en aftale..
> - Din bror og dig er i denne situation frit stillet med hensyn til..
Det kalder jeg ikke brølere. Vi bruger alle sammen
akkusativformerne nominativisk (som grundled). Det er kun et
spørgsmål om omfanget af det hos den enkelte.
> Mange gange tænker jeg på den næsten umulige opgave, det må være for
> folkeskolens lærere at banke grammatik ind i eleverne, fordi der bruges
> uhyre mange og grusomt besværlige ord. Hvorfor ikke vente med de *frække*
> ord til gymnasiet, universitetet, handelshøjskolen etc.?
Børn er ikke født med den indbyggede viden at "subjekt" er et
besværligt ord - præcis som de heller ikke har ngen erkendelse af
at "sommerfugl" er det. De tager de ord til sig som de
præsenteres for, og uddrager deres betydning af den sammenhæng de
indgår i, eller af den forklaring de får.
Nogle af de danske grammatiske betegnelser har en fordel fordi de
er velvalgte. Det gælder f.eks. "grundled" og "genstandsled" hvor
ordenes bestanddele erkendes og hjælper med til at huske hvad
ordene dækker over, men det er ikke specielt vigtigt hvis man
vægter højere at lære børnene betegnelser som kan bruges ved
mange sprog. Jeg har f.eks. arbejdet med skoleelever hvor
dansklæreren havde sørget for at de var ligeglade med om jeg
sagde "subjekt" eller "grundled". Hvis jeg husker ret, gik de i
tredje klasse.
> - Din bror og dig kan bare indgå en aftale..
> - Din bror og dig er i denne situation frit stillet med hensyn til..
akkusativformerne nominativisk (som grundled). Det er kun et
spørgsmål om omfanget af det hos den enkelte.
> Mange gange tænker jeg på den næsten umulige opgave, det må være for
> folkeskolens lærere at banke grammatik ind i eleverne, fordi der bruges
> uhyre mange og grusomt besværlige ord. Hvorfor ikke vente med de *frække*
> ord til gymnasiet, universitetet, handelshøjskolen etc.?
besværligt ord - præcis som de heller ikke har ngen erkendelse af
at "sommerfugl" er det. De tager de ord til sig som de
præsenteres for, og uddrager deres betydning af den sammenhæng de
indgår i, eller af den forklaring de får.
Nogle af de danske grammatiske betegnelser har en fordel fordi de
er velvalgte. Det gælder f.eks. "grundled" og "genstandsled" hvor
ordenes bestanddele erkendes og hjælper med til at huske hvad
ordene dækker over, men det er ikke specielt vigtigt hvis man
vægter højere at lære børnene betegnelser som kan bruges ved
mange sprog. Jeg har f.eks. arbejdet med skoleelever hvor
dansklæreren havde sørget for at de var ligeglade med om jeg
sagde "subjekt" eller "grundled". Hvis jeg husker ret, gik de i
tredje klasse.
Philip Nunnegaard
May 28, 2012, 11:45:11 AM5/28/12
to
Den 28-05-2012 00:11, Bertel Lund Hansen skrev:
> Det var specifikt "udsagnsord" og "egennavn" jeg kaldte
> meningsløse. "Grundled" er en glimrende betegnelse, og det er
> "navneord" og "tillægsord" også samt flere andre.
Men hvordan er "verbum" mere meningsfyldt end "udsagnsord"? For mig er
> Det var specifikt "udsagnsord" og "egennavn" jeg kaldte
> meningsløse. "Grundled" er en glimrende betegnelse, og det er
> "navneord" og "tillægsord" også samt flere andre.
begge ord lige så meningsløse. Måske fordi der ikke stod latin på mit
skoleskema.
Jeg tilhører så også en generation, hvor det hed "gymnasium" og ikke
"latinskole".
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 28, 2012, 11:48:54 AM5/28/12
to
Tom Wagner skrev:
> -s markerer jo genitiv, og her er der tale om overvintrede genitiver.
> Tilsvarende ses -e som gamle dativer eller genitiver fx ad åre, af dage,
> i live.
> Men det er jo blot undtagelser.
I mange tilfælde handler det vel om at visse kasusformer udelukkende har
overlevet via faste udtryk.
--
Philip
> -s markerer jo genitiv, og her er der tale om overvintrede genitiver.
> Tilsvarende ses -e som gamle dativer eller genitiver fx ad åre, af dage,
> i live.
> Men det er jo blot undtagelser.
overlevet via faste udtryk.
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 28, 2012, 11:53:17 AM5/28/12
to
Hans Poulsen skrev:
> Mange gange tænker jeg på den næsten umulige opgave, det må være for
> folkeskolens lærere at banke grammatik ind i eleverne, fordi der bruges
> uhyre mange og grusomt besværlige ord. Hvorfor ikke vente med de *frække*
> ord til gymnasiet, universitetet, handelshøjskolen etc.?
>
> - præterium participium, proprium, adverbium, superlativ, pluralis og 117
> andre hamrende svære ord til et alderstrin, hvor det er helt andre
> interesser og drifter, der driver de unge mennesker.
Eller også vælge at vi kun skal lære den ene variant og dermed slut. Så
er jeg i princippet ligeglad med om det er den danske eller latinske vi
skal lære. Bare jeg kan nøjes med at lære den ene.
Det andet skaber bare en endnu større kløft mellem dem der har en
uddannelse og så alle os andre, "rosset".
--
Philip
> Mange gange tænker jeg på den næsten umulige opgave, det må være for
> folkeskolens lærere at banke grammatik ind i eleverne, fordi der bruges
> uhyre mange og grusomt besværlige ord. Hvorfor ikke vente med de *frække*
> ord til gymnasiet, universitetet, handelshøjskolen etc.?
>
> - præterium participium, proprium, adverbium, superlativ, pluralis og 117
> andre hamrende svære ord til et alderstrin, hvor det er helt andre
> interesser og drifter, der driver de unge mennesker.
er jeg i princippet ligeglad med om det er den danske eller latinske vi
skal lære. Bare jeg kan nøjes med at lære den ene.
Det andet skaber bare en endnu større kløft mellem dem der har en
uddannelse og så alle os andre, "rosset".
--
Philip
Leif Neland
May 28, 2012, 12:08:19 PM5/28/12
to
Navneord: navnet på noget: stol, hund, mand
Udsagnsord: Sættes sammen med et navneord for at lave et udsagn:
Stolen vælter. Hunden gør. Manden råber.
Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
Leif
Bertel Lund Hansen
May 28, 2012, 4:04:08 PM5/28/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> Men hvordan er "verbum" mere meningsfyldt end "udsagnsord"?
Det er det heller ikke, men det har den fordel at det forstås på
mange sprog og derved letter fremmedsprogslærernes arbejde.
Det er ikke så længe siden jeg lærte spansk. Subjekt hedder
"sujeto", verbum hedder "verbo", adjetiv hedder "adjetivo" og
sådan er det hele vejen igennem.
> Men hvordan er "verbum" mere meningsfyldt end "udsagnsord"?
mange sprog og derved letter fremmedsprogslærernes arbejde.
Det er ikke så længe siden jeg lærte spansk. Subjekt hedder
"sujeto", verbum hedder "verbo", adjetiv hedder "adjetivo" og
sådan er det hele vejen igennem.
Jens Brix Christiansen
May 29, 2012, 2:09:17 AM5/29/12
to
Leif Neland skrev (2012-05-28 18:08):
> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
De tre eksempler viser biord, ikke tillægsord. Eller adverbier, hvis det
> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
skal være med fremmedord.
--
Jens Brix Christiansen
Leif Neland
May 29, 2012, 9:42:04 AM5/29/12
to
Hvad er tillægsord så?
Leif
Tom Wagner
May 29, 2012, 10:37:58 AM5/29/12
to
Den 29-05-2012 15:42, Leif Neland skrev:
>>> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
>>> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
>> De tre eksempler viser biord, ikke tillægsord. Eller adverbier, hvis det
>> skal være med fremmedord.
> Det var også i forrige årtusinde at jeg lærte det.
> Hvad er tillægsord så?
Jens har ret, men forklaringen manglede.
>>> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
>>> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
>> De tre eksempler viser biord, ikke tillægsord. Eller adverbier, hvis det
>> skal være med fremmedord.
> Det var også i forrige årtusinde at jeg lærte det.
> Hvad er tillægsord så?
Både hurtig og høj er oprindelig tillægsord (adjektiver, der kan
gradbøjes). Tillægsord kan lægge sig til navneord og uddybe dem.
1. En hurtig handel, en høj bakke
2. Et hurtigt knus, et højt hus
I 2. lægger tillægsordet sig til et navneord i intetkøn (et t-ord) og
bøjes så ved at få tilføjet et t.
Så kan de fungere som biord (adverbier)- og uddybe verberne
(udsagnsordene), og det er tilfældet i dine eksempler, men de er ikke
"ægte" biord, da de jo er dannede ud fra tillægsordenes t-form og er
"født" som tillægsord.
Hun snakker hurtigt, hun synger højt (biordene siger her noget om måden)
hun snakker og synger på.
Man skelner altså mellem ordklasse og funktion. Tillægsord i intetkøn
kan bruges som biord, men "ægte" biord kan ikke bruges som tillægsord.
Hilsen Tom
Cykelsmeden
May 30, 2012, 2:35:14 PM5/30/12
to
Den 28-05-2012 22:04, Bertel Lund Hansen skrev:
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>> > Men hvordan er "verbum" mere meningsfyldt end "udsagnsord"?
> Det er det heller ikke, men det har den fordel at det forstås på
> mange sprog og derved letter fremmedsprogslærernes arbejde.
>
> Det er ikke så længe siden jeg lærte spansk. Subjekt hedder
> "sujeto", verbum hedder "verbo", adjetiv hedder "adjetivo" og
> sådan er det hele vejen igennem.
Selvfølgeligt er termer som forstås globalt/ af flest mest "praktisk".
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>> > Men hvordan er "verbum" mere meningsfyldt end "udsagnsord"?
> Det er det heller ikke, men det har den fordel at det forstås på
> mange sprog og derved letter fremmedsprogslærernes arbejde.
>
> Det er ikke så længe siden jeg lærte spansk. Subjekt hedder
> "sujeto", verbum hedder "verbo", adjetiv hedder "adjetivo" og
> sådan er det hele vejen igennem.
Det var påstanden om [manglende] meningsfuldhed jeg anholdte. (kan man
sige det?)
//finn
Bertel Lund Hansen
May 30, 2012, 4:33:48 PM5/30/12
to
Leif Neland skrev:
>>> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
Den forklaring er rigtig.
>>> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
Det er eksempler med første og anden grad, men det er biord fordi
de lægger sig til et verbum. Tillægsord lægger sig til et
navneord.
en høj mand, en højere kvinde, den højeste udmærkelse
>>> Tillægsord: Beskriver graden af udsagnet, 3 grader. Høj, højere, højest.
>>> Stolen vælter hurtigt. Hunden gør højt. Manden råber højere.
de lægger sig til et verbum. Tillægsord lægger sig til et
navneord.
en høj mand, en højere kvinde, den højeste udmærkelse
Bertel Lund Hansen
May 30, 2012, 4:35:15 PM5/30/12
to
Cykelsmeden skrev:
> Det var påstanden om [manglende] meningsfuldhed jeg anholdte. (kan man
> sige det?)
Ja, hvis man fjerne e'et. Det hedder "anholdt". Men formuleringen
er god.
> Det var påstanden om [manglende] meningsfuldhed jeg anholdte. (kan man
> sige det?)
er god.
Jens Brix Christiansen
May 30, 2012, 6:06:07 PM5/30/12
to
Bertel Lund Hansen skrev (2012-05-30 22:35):
> Cykelsmeden skrev:
>
>> Det var påstanden om [manglende] meningsfuldhed jeg anholdte. (kan man
>> sige det?)
>
> Ja, hvis man fjerne e'et. Det hedder "anholdt". Men formuleringen
> er god.
Man skal dog huske r'er i "fjerner". Det minder mig om at jeg for nylig
> Cykelsmeden skrev:
>
>> Det var påstanden om [manglende] meningsfuldhed jeg anholdte. (kan man
>> sige det?)
>
> Ja, hvis man fjerne e'et. Det hedder "anholdt". Men formuleringen
> er god.
har lært udtrykket Muphry's law:
http://en.wikipedia.org/wiki/Muphry's_law
--
Jens Brix Christiansen
Bertel Lund Hansen
May 31, 2012, 1:51:05 AM5/31/12
to
Jens Brix Christiansen skrev:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Muphry's_law
Waw! Skitt er kommet på Wikipedia.
> http://en.wikipedia.org/wiki/Muphry's_law
Waw! Skitt er kommet på Wikipedia.
0 new messages