Henry
>I en anden nyhedsgruppe var der en, der skrev om en "korrupt" fil. Kan
>man bruge korrupt i den betydning på dansk, eller er det en
>undersættelse?
Det sidste.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Korrumpere og korrupt er af det samme latinske verbum corrumpere, der
betyder
1. ødelægge
2. ødelægge moralsk > bestikke
Vi HAR faktisk på dansk ordet korrupt i den betydning, der ligger i det
engelsk "a corrupt file", idet man inden for filologien taler om en korrupt
tekst, når dennes oprindelige mening er ødelagt ved forkert kopiering (ofte
forekommende i middelalderlige håndskrifter).
Poul Erik Jørgensen
> Vi HAR faktisk på dansk ordet korrupt i den betydning, der ligger i det
> engelsk "a corrupt file", idet man inden for filologien taler om en
korrupt
> tekst, når dennes oprindelige mening er ødelagt ved forkert kopiering
(ofte
> forekommende i middelalderlige håndskrifter).
Ja, svarende til betydning 2 i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi
© 1999 Politikens Forlag A/S
korrupt
1. som let lader sig bestikke [eksempel udeladt]
2. som er moralsk ødelagt el. forvansket
Eksempel: de overleverede afskrifter af dette værk er helt korrupte
Etymologi: kor/rup+t ¯ latin corruptus perf.ptc. af corrumpere
Eller betydning 3 [betydning 2 findes ikke i bogen!] af korrumpere:
korrumpere
1. korrumpere ng misbruge sin magt og få nogen til at fremme
ens interesser ved at give vedkommende penge el.lign. = BESTIKKE
[eksempel udeladt]
3. korrumpere ng(t) ødelægge el. forvanske nogen el. noget
Eksempel: al magt korrumperer · korrumpere sine tanker med bondeanger ·
teksten
er helt korrumperet e korrumpering · korrumption
Etymologi: kor/rump+er-e ¯ latin corrumpere ¯ cor-, con- (jf. kon-) +
rumpere 'bryde'
En fil kan med andre ord godt være korrupt eller korrumperet, om end
et andet ord måske tydeligere ville forklare den uvidende, hvad det drejer
sig om.
Bo H.
>En fil kan med andre ord godt være korrupt eller korrumperet
Det synes jeg ikke. Har du nogensinde sagt (eller hørt) om f.eks.
en papirkopi at den var korrupt/korrumperet? Jeg tvivler.
Jeg kan godt se at ordet kan have den betydning, og det
overrasker da heller ikke eftersom det jo er det samme som bruges
på engelsk, men den betydning er ikke velkendt på dansk.
> Jeg kan godt se at ordet kan have den betydning, og det
> overrasker da heller ikke eftersom det jo er det samme som bruges
> på engelsk, men den betydning er ikke velkendt på dansk.
Hvilket er rundt regnet præcis det samme, som jeg sagde i den del
af indlægget, som du havde valgt at skære væk, nemlig:
En fil kan med andre ord godt være korrupt eller korrumperet,
om end et andet ord måske tydeligere ville forklare den uvidende,
hvad det drejer sig om.
Vi kan vist ikke rigtig blive uenige om den her. Øv.
Bo H.
> En fil kan med andre ord godt være korrupt eller korrumperet,
>Vi kan vist ikke rigtig blive uenige om den her. Øv.
Jo da. Jeg mener ikke at en fil kan være korrupt/korrumperet. Jeg
ville forstå det hvis det blev brugt - som en anglicisme for at
filen er blevet ødelagt.
> Jo da. Jeg mener ikke at en fil kan være korrupt/korrumperet.
Man må vel erkende at i den snævre betydning Poul Erik nævner
(som vel kræver at man betragter filens indhold som en historisk
kilde) kan den godt. Men det kan ikke bruges så bredt og
almindeligt som på engelsk.
--
Henning Makholm "He who joyfully eats soup has already earned
my contempt. He has been given teeth by mistake,
since for him the intestines would fully suffice."
[NDOmE]
> 2. som er moralsk ødelagt el. forvansket
En fil kan efter min overbevisning ikke være "moralsk ødelagt". Man
ville heller ikke sige at et hus hvor skorstenen var faldet ned var
korrupt.
En forvansket fil ville jeg nok godtage som oversættelse af "a
corrupt file" - selv om det vel også kunne betyde en krypteret fil.
Men jeg læser NDO-definitionen som: "som er moralsk (ødelagt el.
forvansket). Hvis man læser sætningen som: "(moralsk ødelagt)
eller forvansket" er "en korrupt fil" o.k. - men mange vil
nok alligevel tro at det er en anglicisme.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (Medlem af Fiduso - www.fiduso.dk)