Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Når man kløjes i kløjes..

136 views
Skip to first unread message

Bertel Lund Hansen

unread,
Apr 30, 2003, 12:56:17 PM4/30/03
to
Anne-Marie skrev:

>Jeg er kløjes .. kløjet .. kl... -ja, hvad hedder det egentlig?

Det hedder:

Jeg kløjes i det. (nutid)
Jeg kløjedes i det. (datid)

Og jeg tror at det hedder:
Jeg har kløjedes i det.
men det er jeg ikke sikker på, og RO angiver ikke nogen kort
tillægsform.

>Findes (bruges) ordet kun i infinitiv og nutid, eller er der andre
>former?

Ordet er under alle omstændigheder sjældent brugt, og derfor er
datidsformen endnu sjældnere. Men det er ikke vanskeligt at danne
en passiv datidsform.

>"Jeg ville have kløj[et-eller-andet] i det, hvis jeg var dig"

Vi kan lige sammenligne med en normal passivform som f.eks.
"males".

Huset skal til at males. (infinitiv)
Huset males. (nutid)
Huset maledes. (datid)
Huset blev malet i går. (kort tillægsform)

Her kan man danne den korte tillægsform med "blev". Jeg mener
ikke at man kan lave en passiv, kort tillægsform på anden måde.

Problemet ved "kløjes" er at det ikke er noget der gøres ved en,
og derfor kan man ikke 'blive kløjet'. Derfor kunne jeg godt
forestille mig at man kan danne en kort tillægsform. Måske vil
man bare undgå formuleringer der kræver den form og f.eks. bruge
datid i stedet.

>..Og så lige en lille sprogbøf at smile ad fra den lokale avis:
>"Knald billigt"
>(om trailer-udsalg, hehe)

Jo. I en mail var der en der citerede:

Flügger farver kæden

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Herluf Holdt, 3140

unread,
Apr 30, 2003, 1:31:26 PM4/30/03
to
Bertel Lund Hansen skrev:

> Problemet ved "kløjes" er at det ikke er noget der gøres ved
> en, og derfor kan man ikke 'blive kløjet'.

Nu er min NDO82 vist lige til det lodrette arkiv. Den siger/sagde
at det staves kløges og udtales [kløj's].

Måske er det det som har smittet af på den lille bøf med "løget"
forleden? ;-)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Poul Erik Jørgensen

unread,
Apr 30, 2003, 2:30:33 PM4/30/03
to
"Herluf Holdt, 3140" <her...@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:gVTra.42841$y3.29...@news010.worldonline.dk

> Nu er min NDO82 vist lige til det lodrette arkiv. Den siger/sagde
> at det staves kløges og udtales [kløj's].

Tja, kløges er den historisk skrivning. "kløge" betyder egentlig at kaste
op; man kan se eksempler hos Kalkar http://www.hist.uib.no/kalkar/
Det ser ud til at ordet bliver passivt "kløges". Kalkar slutter med, at
ordet endnu, dvs omkring 1900, bruges i Københavns omegn, hvor det
selvfølgelig udtales på sjællandsk "at kløjs".
Læger taler om kløgningseffekt [kløgning udtales som søgning]: det er når du
får stukket et tør pind i halsen og skal sige aaaaahhh, men samtidig får
sammentrækninger i maven.

Poul Erik Jørgensen
--
Remove MAIL from my email-address when replying.
Enlevez MAIL de mon adresse électronique pour me contacter.


Bertel Lund Hansen

unread,
Apr 30, 2003, 4:23:22 PM4/30/03
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:

>Nu er min NDO82 vist lige til det lodrette arkiv. Den siger/sagde
>at det staves kløges og udtales [kløj's].

RO55 har ikke ordet med. RO86 har "kløjes" uden at det står i
ændringslisten.

Ole Andersen

unread,
May 1, 2003, 2:24:56 AM5/1/03
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det hedder:
>
> Jeg kløjes i det. (nutid)

Jeg tror nok jeg bruger 'kløjs'.
Og så ved jeg ikke helt om jeg opfatter ordet som østjysk regionalsprog
eller bare gammeldags. :-)


--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
There is only one religion, though there are a hundred versions of it.
- George Bernard Shaw

0 new messages