kere sig om - udtale
Peter Loumann
Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere sig
om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont med kære.
Netop det får mig til at tænke udtaleskrællemand hvis sådan en findes. Jeg
er vokset op med en udtale med [e:], vel i overensstemmelse med oprindelsen
fra tysk.
Men nutidig udtale behøver ikke rette sig efter etymologien. Og det er ikke
til at vide hvorfor udtale ændrer sig. Således også
barsel -> ba?rsel
og i mindre grad, vist især perkerdansk
par'tisk - 'partisk.
--
pl
Lars Kongshøj
>
> Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere sig
> om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont med kære.
Efter min mening udtales ordet slet ikke mere, det er gået af brug.
<brok>
Det skulle ikke undre mig om nogen har taget udtrykket op igen for at få
deres snak til at lyde opstyltet. Med "professionelle sprogbrugere"
gætter jeg på at du mener journalister, politikere og
centraladministrationen - samme personkreds, der har opfundet
"kommentere på" og lignende.
</brok>
Mvh. Lars
Johansen
> Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere
> sig om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont
> med kære. Netop det får mig til at tænke udtaleskrællemand hvis sådan
> en findes. Jeg er vokset op med en udtale med [e:], vel i
> overensstemmelse med oprindelsen fra tysk.
>
> Men nutidig udtale behøver ikke rette sig efter etymologien. Og det
> er ikke til at vide hvorfor udtale ændrer sig.
Jeg kunne ikke umiddelbart komme i tanker om parallelle eksempler hvor e-lyd
(altså som i "kere") er blevet til en mere åben æ-lyd (og det virker ikke
oplagt at fx "mere" skulle overgå til formen "mære" selvom det sikkert
allerede kan forekomme).
Derimod er der masser af eksempler på at en æ-lyd er blevet endnu mere åben
("bærer", "lærer" osv.).
/Johansen
Tom Wagner
Jeg mener at have h�rt kere (sig om) udtalt med �-lyd allerede for mange
�r siden.
> barsel -> ba?rsel
Begge udtaler er anf�rt i Politikens NDO, og begge udtaler er
almindelige. Er udtale med st�d m�ske sj�llandsk (k�benhavnsk)?
> og i mindre grad, vist is�r perkerdansk
> par'tisk - 'partisk.
'partisk har jeg til min store undren h�rt Lene Espersen sige flere gange.
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
> Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere sig
> om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont med kære.
> Netop det får mig til at tænke udtaleskrællemand hvis sådan en findes. Jeg
> er vokset op med en udtale med [e:], vel i overensstemmelse med oprindelsen
> fra tysk.
Det er også den udtale jeg kender og bruger, men måske er der
ikke grund til at brokke sig - det kan være en tilbagevenden til
en gammel udtale. ODS skriver (i udpluk):
kere (ogs. kære) [...]
(ænyd. d. s., no. kjære (sig om); fra ty. kehren, vende,
dreje; jf. forkere, II. forkert; m. h. t. bet.-udviklingen
sml. dreje;
i bet. 2 sammenblandet m. kære, klage;
> Men nutidig udtale behøver ikke rette sig efter etymologien. Og det er ikke
> til at vide hvorfor udtale ændrer sig. Således også
> barsel -> ba?rsel
Der er flere ord hvor nyt stød er blevet populært, f.eks.
"kø?rsel".
Bertel Lund Hansen
>> par'tisk - 'partisk.
> 'partisk har jeg til min store undren hørt Lene Espersen sige flere gange.
"Partisk" tilhører mit passive ordforråd, og jeg har ikke nogen
veletableret udtale af ordet. Hvis man går ud fra ordet "parti",
siger man par'tisk, men hvis man går ud fra ordet "part" siger
man måske 'partisk.
Martin Bak
"Peter Loumann" <ped...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:10pv0yv3x0js1.1...@40tude.net...
>
>
> og i mindre grad, vist især perkerdansk
>
>
plasticperkere og papperkere. Udtrykkene skulle være helt almindelige blandt
Københavns ungdom, og dækker over etnisk danske unge, der for at virke seje
efterligner indvandrenes sprog, påklædning og opførsel. Benævnelserne er, så
vidt jeg har forstået, stærkt hånlige. Det er 2 unge drenge fra
Tingbjerg-kanten der har forklaret mig om eksistensen og brugen af
benævnelserne.
--
Martin
http://www.martinbak.dk
Andreas Andersen
>
> Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere sig
> om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont med kære.
> Netop det får mig til at tænke udtaleskrællemand hvis sådan en findes. Jeg
> er vokset op med en udtale med [e:], vel i overensstemmelse med oprindelsen
> fra tysk.
>
> Men nutidig udtale behøver ikke rette sig efter etymologien. Og det er ikke
> til at vide hvorfor udtale ændrer sig. Således også
Jeg ville have sagt det med æ, men jeg bruger det aldrig. Da jeg så det
første gang, gav det umiddelbart associationer til "care about", derfor
har jeg tænkt kære. Jeg tror aldrig, jeg har hørt nogen bruge det.
--
Andreas
Andreas Andersen
> Jeg ville have sagt det med æ, men jeg bruger det aldrig. Da jeg så det
> første gang, gav det umiddelbart associationer til "care about", derfor
> har jeg tænkt kære.
Hvis et kvalmt engelsk valgslogan lød "We care", kunne det så oversættes
til "Vi kerer os" på dansk?
--
Andreas
"Poul E. Jørgensen"
Verbet kere forekommer vist kun sammen med forholdsord, altså "at kere
sig om noget."
"kere sig" uden "om" kunne i ældre dansk betyde "blive rask".
For snart mange år siden var min kone med til en familiekomsammen. Hun
havde lige haft influenza, og en af de gamle spurgte så medfølende: "Håe
do kier dæ?" - hvilket hun ikke forstod da hun er fynbo.
Min mor skyndte sig dog at oversætte det: Æ do bløwen rask?
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> kere (ogs. kære) [...]
> (ænyd. d. s., no. kjære (sig om); fra ty. kehren, vende,
> dreje; jf. forkere, II. forkert; m. h. t. bet.-udviklingen
> sml. dreje;
> i bet. 2 sammenblandet m. kære, klage;
Det med sammenblandingen af de to verber 'kere' og
'kære', tror jeg der er noget om. Men det undrer mig
at såkaldte professionelle sprogbrugere kan finde på
at lave den sammenblanding i udtalen.
--
Herluf :·)
Peter Loumann
> Hvis man går ud fra ordet "parti", siger man par'tisk, men hvis man går
> ud fra ordet "part" siger man måske 'partisk.
Hmm - 'partisk betyder for mig noget der stammer fra parternes rige - en
statsdannelse i persien i oldtiden.
--
pl
Karin Trabolt
> Mere og mere hører jeg - også fra professionelle sprogbrugere - "kere
> sig om" (eller nu også: kere sig for) udtalt med langt æ, homofont med
> kære.
Jeg troede det udtryk efterhånden kun kunne findes i krydsogtværserne. Jeg
betragter det som gammeldags, kender det godt, men bruger det aldrig.
--
Karin Trabolt
Peter Loumann
> 'partisk har jeg til min store undren hørt Lene Espersen sige flere gange.
Det ville også have overrasket mig. Lidt mindre overraskende har jeg hørt
politikens nylig afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden sige sådan.
Der er vel ikke noget ulogisk eller usystematisk i den udtale?
--
pl
Peter Loumann
> måske er der ikke grund til at brokke sig
Det var heller ikke min hensigt.
--
pl
Peter Brandt Nielsen
> Hvis et kvalmt engelsk valgslogan lød "We care", kunne det så oversættes
> til "Vi kerer os" på dansk?
"Vi kerer os. Også om udlændinge."
--
Peter Brandt Nielsen
Peter Brandt Nielsen
> Jeg troede det udtryk efterhånden kun kunne findes i krydsogtværserne. Jeg
> betragter det som gammeldags, kender det godt, men bruger det aldrig.
Det er vist moderne at bruge gammeldags ord.
--
Peter Brandt Nielsen
Lars Kongshøj
> Vedr. perkere. Jeg blev overrasket over at erfare, at der nu også findes
> plasticperkere og papperkere. Udtrykkene skulle være helt almindelige blandt
> Københavns ungdom, og dækker over etnisk danske unge, der for at virke seje
> efterligner indvandrenes sprog, påklædning og opførsel. Benævnelserne er, så
> vidt jeg har forstået, stærkt hånlige.
Jeg kender fænomenet under navnet "hvide perkere".
/Lars
Bertel Lund Hansen
> Hmm - 'partisk betyder for mig noget der stammer fra parternes rige - en
> statsdannelse i persien i oldtiden.
Jeg kommer i tanker om at det nok er formen "upartisk" jeg kender
bedst, og der ligger trykket på "u" med bitryk på "tisk".
Anders D. Nygaard
> Der er flere ord hvor nyt stød er blevet populært, f.eks.
> "kø?rsel".
Det er da ingenlunde et nyt stød - jeg kan af personlig
erfaring fortælle at det har eksisteret de sidste 50 år.
Anders.
Johansen
> On 03-09-2011 07:17, Bertel Lund Hansen wrote:
>> "k�?rsel".
>
> Det er da ingenlunde et nyt st�d - jeg kan af personlig
> erfaring fort�lle at det har eksisteret de sidste 50 �r.
Ja, jeg vil n�rmest sige at det er versionen *med* st�d der er mest
almindelig.
Muligvis geografisk betinget.
/Johansen
Johansen
> Andreas Andersen skrev:
>
>> Hvis et kvalmt engelsk valgslogan lød "We care", kunne det så
>> oversættes til "Vi kerer os" på dansk?
>
> "Vi kerer os. Også om udlændinge."
Du kom først. ;-)
/Johansen
Bertel Lund Hansen
> Ja, jeg vil nærmest sige at det er versionen *med* stød der er mest
> almindelig.
> Muligvis geografisk betinget.
Jeg er nu vokset op med kun at høre den stødløse udtale - også på
tv. Geografisk er det Odense og Virum samt besøg i Århus og på
Bornholm. Bornholm tæller dog ikke rigtig med da jeg ikke forstod
hvad der blev sagt.
Erik Olsen
> Anders D. Nygaard wrote:
>> On 03-09-2011 07:17, Bertel Lund Hansen wrote:
>>
>> Det er da ingenlunde et nyt stød - jeg kan af personlig
>> erfaring fortælle at det har eksisteret de sidste 50 år.
>
> Ja, jeg vil nærmest sige at det er versionen *med* stød der er mest
> almindelig.
>
> Muligvis geografisk betinget.
Formentlig, men stød i "kørsel" kan være mere eller mindre udpræget. Jeg
mener selv at jeg har et svagt stød i ordet (er født 1954 i København og
opvokset der).
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Per Vadmand
> Anders D. Nygaard wrote:
>> On 03-09-2011 07:17, Bertel Lund Hansen wrote:
>>
>> Det er da ingenlunde et nyt stød - jeg kan af personlig
>> erfaring fortælle at det har eksisteret de sidste 50 år.
>
> Ja, jeg vil nærmest sige at det er versionen *med* stød der er mest
> almindelig.
>
hørt andre end min bedstemor udtale navnet Torben med stød.
Per V
--
En "ubåd" er en båd, der ikke er en båd. En båd, der kan sejle under
vandet, er en u-båd. Det samme gælder forskellen på et uland og et
u-land. Uanset at sprognævnet tror noget andet.
Bertel Lund Hansen
> Fornavnet Bertel udtales ogå både med og uden stød.
Forhåbentlig da vel ikke? Det er stødløst.
Johansen
>>
> Fornavnet Bertel udtales og� b�de med og uden st�d. Derimod har jeg
> aldrig h�rt andre end min bedstemor udtale navnet Torben med st�d.
He he, ja den er ogs� speciel.
Havde hun ogs� st�d i Per? :-)
Mht. Bertel s� er det nok ikke fornavn-efternavn-kombinationen du t�nker p�.
Jeg har nemlig st�d i Bertel (kun fornavnet), men ikke i Bertel Poulsen.
/Johansen
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> Fornavnet Bertel udtales ogå både med og uden stød.
>
> Forhåbentlig da vel ikke? Det er stødløst.
Jeg har mødt bertler med stød.
Per Vadmand
> Per Vadmand wrote:
>>>
>
> He he, ja den er også speciel.
>
> Havde hun også stød i Per? :-)
Jeg kender faktisk en kvinde fra Bornholm, der udtaler mit fornavn med
stød - men hun har i det hele taget problemer med stødet oog udelader eller
anbringer det på ret utraditionel måde. Jeg har oplevet det samme med en
ellers korrekt dansktalende nordmand - dog ikke lige i mit navn.
Bertel Lund Hansen
> Jeg har nemlig stød i Bertel (kun fornavnet)
Det er ikke mit navn.
Johansen
> Johansen skrev:
>
>> Jeg har nemlig stød i Bertel (kun fornavnet)
>
> Det er ikke mit navn.
Så må det være en anden.
Jeg har stød i første stavelse i fx "færdsel", "mørtel" og "mergelgrav".
Og i "Therkel" - men det er sikkert heller ikke ham.
/Johansen
Ole Frandsen
<peterbran...@gmail.com> wrote:
>Karin Trabolt skrev:
>
>> Jeg troede det udtryk efterh�nden kun kunne findes i krydsogtv�rserne. Jeg
>> betragter det som gammeldags, kender det godt, men bruger det aldrig.
>
>Det er vist moderne at bruge gammeldags ord.
Hvis det bliver tilf�ldet for 'kere', vil det uden tvivl blive 'kere
sig p�'
Bertel Lund Hansen
> Jeg har stød i første stavelse i fx "færdsel", "mørtel" og "mergelgrav".
Jeg har kun stød i "mergelgrav" ved de tre ord.
Bertel Lund Hansen
> Hvis det bliver tilf�ldet for 'kere', vil det uden tvivl blive 'kere
> sig p�'
Snarere "kere sig omkring".
Johansen
> Johansen skrev:
>
>> Jeg har stød i første stavelse i fx "færdsel", "mørtel" og
>> "mergelgrav".
>
> Jeg har kun stød i "mergelgrav" ved de tre ord.
Det svarer vel egentlig til min fornemmelse (altså at de to første kan være
stødløse mens det kniber mere med den sidste).
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
> Johansen skrev:
>
>> Jeg har stød i første stavelse i fx "færdsel", "mørtel"
>> og "mergelgrav".
>
> Jeg har kun stød i "mergelgrav" ved de tre ord.
Jeg har også altid stød i "mergelgrav" og aldrig i
"mørtel".
Men "færdsel" varierer, alt efter konteksten, hos
mig. Oftest med stød, men det har måske med
min vestsjællandske opvækst at gøre.
--
Herluf :·)
Sigvaldi Eggertsson
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> wrote in message
news:4e61df02$0$307$1472...@news.sunsite.dk...
vanlig islandsk.
Lars Kongshøj
> Det ser nesten ut som det blev lånet fra islandsk, "Kæra sig um" er ret
> vanlig islandsk.
Mon dog. Islandsk har det meste af sit ordforråd fra dansk og norsk, og
ordet kan vist findes i alle germanske sprog. Ordet er bare stort set
forsvundet på dansk.
/Lars
Tom Wagner
> Islandsk har det meste af sit ordforr�d fra dansk og norsk, ...
Er det ikke at generalisere lige flot nok?
Man kan inddele p� mange m�der, men
dansk og norsk regnes for �stnordisk, mens islandsk er vestnordisk.
Begge har udviklet sig fra urnordisk,
der h�rer til den nordiske sproggren,
der h�rer til den �stgermanske sprogstamme,
der h�rer til den germanske sprogklasse,
der h�rer til den indoeurop�iske sprog�t.
Dansk er vist besl�gtet med gotisk, som ikke er s� moderne l�ngere, men
vi er jo ogs� i t�t familie med det islandske sagasprog og det norske
eddasprog.
Jeg har kan ikke bidrage med noget om etymologien bag 'kere sig om'.
Hilsen Tom
Herluf Holdt, 3140
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Islandsk har det meste af sit ordforr�d fra dansk og norsk,
>
> Er det ikke at generalisere lige flot nok?
>
> dansk og norsk regnes for �stnordisk, mens islandsk er
> vestnordisk.
> Begge har udviklet sig fra urnordisk,
> der h�rer til den �stgermanske sprogstamme,
> der h�rer til den germanske sprogklasse,
> der h�rer til den indoeurop�iske sprog�t.
>
> Dansk er vist besl�gtet med gotisk, som ikke er s� moderne
> l�ngere, men vi er jo ogs� i t�t familie med det islandske
> sagasprog og det norske eddasprog.
>
> Jeg har kan ikke bidrage med noget om etymologien bag 'kere
> sig om'.
DEO:
*kere* v. 'vende'; (refl.) 'bryde sig (om)'; �nyda.
d.s., no. /kj�re/ (seg om); l�m fra ty. /kehren/
'vende, dreje, /sich an etwas kehren/ 'bryde sig
om', hvortil svarer fx oldhty. /k�ren/, /k�ran/,
/ch�rren/, oldfris. /k�ra/ 'vende', der st�r i
Vernersk veksel til oldnord. /keisa/ 'b�je,
krumme', no. dial. /keisa/ 'svinge; g� i kroge;
l�be l�bsk', sv.dial. /kesa/ 'bisse' og da.
/kisse/ (s.d.); til ie. �/geis/-, en udvidelse til
�/gei/- 'dreje, b�je' se u. /kej/, /ked/, /akavet/,
/kimse/. - Jf. /forkert/.
Det der udtryk "Vernersk veksel" synes jeg vi
har "keret os om" en gang tidligere.
--
Herluf :�)
Trond Engen
> Den 09-09-2011 09:34, Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Islandsk har det meste af sit ordforr�d fra dansk og norsk, ...
>
> Er det ikke at generalisere lige flot nok?
Jo. "Islandsk har felles opphav med dansk og norsk."
> Man kan inddele p� mange m�der, men dansk og norsk regnes for
> �stnordisk, mens islandsk er vestnordisk.
Nja. Dansk og svensk regnes gjerne for �stnordisk, mens norsk og
islandsk er vestnordisk. Men det blir vanskeligere n�r en begynner �
kikke p� detaljene, s� grensa er ikke s� lett � trekke.
> Begge har udviklet sig fra urnordisk,
> der h�rer til den nordiske sproggren,
> der h�rer til den �stgermanske sprogstamme,
Nja igjen. Jeg syns oftere jeg ser �stgermansk (gotisk) mot
nordvestgermansk.
> der h�rer til den germanske sprogklasse,
> der h�rer til den indoeurop�iske sprog�t.
Mellom her er det forskjellige tentative underinndelinger.
Germano-balto-slavisk har f�tt en viss tilslutning.
> Dansk er vist besl�gtet med gotisk, som ikke er s� moderne l�ngere,
> men vi er jo ogs� i t�t familie med det islandske sagasprog og det
> norske eddasprog.
Apropos d�t: I det siste har jeg sett "Old Norse-Icelandic" brukt p�
engelsk om det felles spr�ket. Det er klumpete, men det er vel et fors�k
p� � samle en fagterminologi der noen kaller det "Old Norse", andre "Old
Icelandic".
> Jeg har kan ikke bidrage med noget om etymologien bag 'kere sig om'.
D�t har Herluf tatt seg av.
--
Trond Engen
Lars Kongshøj
> Den 09-09-2011 09:34, Lars Kongsh�j skrev:
>
>> Islandsk har det meste af sit ordforr�d fra dansk og norsk, ...
>
> Er det ikke at generalisere lige flot nok?
>
> Man kan inddele p� mange m�der, men
> dansk og norsk regnes for �stnordisk, mens islandsk er vestnordisk.
>
> Begge har udviklet sig fra urnordisk,
Jeg forst�r ikke hvilke "begge" af de tre sprog du mener.
> der h�rer til den nordiske sproggren,
> der h�rer til den �stgermanske sprogstamme,
> der h�rer til den germanske sprogklasse,
> der h�rer til den indoeurop�iske sprog�t.
>
> Dansk er vist besl�gtet med gotisk, som ikke er s� moderne l�ngere, men
> vi er jo ogs� i t�t familie med det islandske sagasprog og det norske
> eddasprog.
Jeg har en til vished gr�nsende formodning om at nordm�nd og danskere
tog deres eget sprog med sig da de bosatte sig p� Island for 1100 �r
siden. Derfor vil jeg fastholde at islandsk stammer fra norsk, selv om
sproget ogs� er p�virket fra andre sprog.
Mvh. Lars
Tom Wagner
>>> Islandsk har det meste af sit ordforråd fra dansk og norsk, ...
>> Er det ikke at generalisere lige flot nok?
>> dansk og norsk regnes for østnordisk, mens islandsk er vestnordisk.
>> Begge har udviklet sig fra urnordisk,
Jeg tænkte på østnordisk og vestnordisk, men var upræcis, som Trond også
bemærker, jeg ville have nævnt svensk - se nedenstående citat:
http://dialekt.ku.dk/sproghistorie/#runedansk
"I løbet af Vikingetiden skete der en række lydændringer i sproget, og
der opstod efterhånden en østnordisk dialekt og en vestnordisk dialekt.
Den østnordiske dialekt taltes i Danmark, det meste af Sverige og i
sydlige dele af Norge. Den vestnordiske dialekt anvendtes i resten af
Norge og senere på Island og Færøerne.
Den væsentligste forskel på den øst- og vestnordiske dialekt er det
sprogforskerne kalder monoftongering. Monoftonger betyder enkeltlyde. Og
monoftongering betyder at nogle lyde som tidligere bestod af to, laves
til én lyd. I dansk og svensk begyndte man således i denne periode at
sige ’ben’, ’løse’ og ’brød’, mens man i Norge holdt fast i at sige
’bein’, ’løysa’ og ’braut’.
En stor del af forandringerne startede i Danmark, og en del af dem nåede
aldrig til Sverige. Derfor opstod der også en dialektgrænse mellem dansk
og svensk inden for det østnordiske sprogområde".
> Jeg har en til vished grænsende formodning om at nordmænd og danskere
> tog deres eget sprog med sig da de bosatte sig på Island for 1100 år
Bemærk, at der i citatet tales om dialekt, altså talesprog!
Min pointe var, at det forekom mig at være overforenklet at opfatte
dansk og norsk som adskilte, klart uddifferentierede (national)sprog,
hvorfra islandsk importerede sit ordforråd.
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
> Jeg har en til vished grænsende formodning om at nordmænd og danskere
> tog deres eget sprog med sig da de bosatte sig på Island for 1100 år
siden for norsk, men derimod for norrønt, oldnordisk eller evt.
oldvestnordisk. Det er lidt arbitrært, men det normale er at regne med
at sproget på Island og sproget i (Vest)norge først blev til to
forskellige sprog omkring 1350. Af samme grund er det normalt at sige at
(vest)norsk og islandsk stammer fra det samme sprog, men ikke at det ene
stammer fra det andet.
--
Jens Brix Christiansen