Spendérbukser
Claus Skaarup (Arbejde)
Hvad kommer det af og havde man nogle specielle bukser på, når man skulle ud
og bruge penge i gamle dage?
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Tom Wagner
> Er der nogen, der har en etymologisk forklaring på ordet
> "spendérbukser"? Hvad kommer det af og havde man nogle specielle
> bukser på, når man skulle ud og bruge penge i gamle dage?
At spendere betyder jo at betale, give ud (latin expendere).
Måske var fatter mere rundhåndet, når han havde det fine tøj på - fx på
markedsdagen?
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
news:496b3570$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er der nogen, der har en etymologisk forklaring på ordet "spendérbukser"?
> Hvad kommer det af og havde man nogle specielle bukser på, når man skulle
> ud og bruge penge i gamle dage?
Det er ordet spendere, der ligger i det. Spendere betyder at bruge penge.
Sammensætningen spendér + bukser er en af mange sammensætninger, som ikke
skal tages bogstaveligt. Man kan godt stå midt i en sal og være i
snakkehjørnet. Nogle går i listesko - selv når de har gummistøvler på etc.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
Og så lige en vittighed: Fruen kommer glad ind i sin bank
med en check, som hun vil indløse: "Min mand har nemlig
haft spendérbukserne på". Bankkassereren: "Tjah, jeg tror
nu nærmere at Deres mand har haft overtræksbukserne på".
--
Herluf :·)
Poul E. Jørgensen
news:496b3de5$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> haft spendérbukserne på".
Meget karakteristisk har RO spenderbukser.
De har selvfølgelig også bugserbåd - nu vi er i det hjørne.
Bertel Lund Hansen
> Hvad kommer det af og havde man nogle specielle bukser på, når man skulle ud
> og bruge penge i gamle dage?
Det tror jeg ikke. Jeg har altid forestillet mig et par bukser
hvor pengene lettere kunne komme op af lommen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Cindy
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:496b3de5$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Arh - den er god. Det varer lige et kvart sekund, så falder den ti-øre, der
får een til at grine. Godt nyt ord. Det må vi tage til os. Der er da i hvert
fald et par stykker, der i den sidste tid har været i mediernes søgelys,
fordi de har haft nogle kæmpestore overtræksbukser på.
Cindy
Tom Wagner
> "Claus Skaarup (Arbejde)" <cl...@limfjordsteatret.fejl> skrev i
> meddelelsen news:496b3570$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Er der nogen, der har en etymologisk forklaring på ordet
>> "spendérbukser"? Hvad kommer det af og havde man nogle specielle
>> bukser på, når man skulle ud og bruge penge i gamle dage?
> Man kan godt stå midt i en sal og være i snakkehjørnet.
Og man kan samtidig være i det spendable hjørne.
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Spendere betyder at bruge penge.
Det gør det. Der er en falsk ven på norsk her, hvor "spandere" betyder
"at give" i betydningen "at betale regningen".
Dansk: Jeg giver en øl!
Norsk: Jeg spanderer en øl!
Svensk: Jag bjuder på en öl!
--
(indlægget slutter her)
Poul E. Jørgensen
news:496b50aa$0$90273$1472...@news.sunsite.dk...
> Og man kan samtidig være i det spendable hjørne.
Det var Abel som bekendt ;-)
Er der mon kun det ene vers:
Abel, spendabel,
må jeg låne din sabel.
Vel må du ej,
du må gå din vej.
Men I tænker på det, tager vi lige Johan Herman Wessels gravdigt over en
løjtnant:
Her ligger Lieut'nant Stabel,
O vee, heel miserabel.
I Veiret med sin Snabel,
Og er ei nu capabel
At bruge meer sin Sabel,
Som var ham mest aimabel
Næst brændeviin og fabel.
birgitte lund
> "Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i meddelelsen
> news:496b50aa$0$90273$1472...@news.sunsite.dk...
>> Og man kan samtidig være i det spendable hjørne.
>
>
> Det var Abel som bekendt ;-)
>
> Er der mon kun det ene vers:
>
> Abel, spendabel,
> må jeg låne din sabel.
> Vel må du ej,
> du må gå din vej.
>
> Men I tænker på det, tager vi lige Johan Herman Wessels gravdigt over
> en løjtnant:
>
> Her ligger Lieut'nant Stabel,
> O vee, heel miserabel.
> I Veiret med sin Snabel,
> Og er ei nu capabel
> At bruge meer sin Sabel,
> Som var ham mest aimabel
> Næst brændeviin og fabel.
Abel Spendabel kender jeg desværre ikke,
men jeg kommer lige til at tænke på Wessels
selvbiografi (kan den desværre kun på nydansk):
Han åd og drak, var aldrig glad.
Hans støvlehæle gik han skæve.
Han ingenting bestille gad.
Til sidst han gad ej heller leve.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Aage Andersen
"Poul E. Jørgensen"
>> Og man kan samtidig være i det spendable hjørne.
>
>
> Det var Abel som bekendt ;-)
>
> Er der mon kun det ene vers:
>
> Abel, spendabel,
> må jeg låne din sabel.
> Vel må du ej,
> du må gå din vej.
Abel, spendabel,
hvad koster din sabel.
To mark og to,
i fald den er go,
Saa kan jeg desværre ikke mere :-)
Aage
Tom Wagner
> Abel Spendabel kender jeg desværre ikke,
> men jeg kommer lige til at tænke på Wessels
> selvbiografi (kan den desværre kun på nydansk):
> Han åd og drak, var aldrig glad.
> Hans støvlehæle gik han skæve.
> Han ingenting bestille gad.
> Til sidst han gad ej heller leve.
Han åt og drakk, var aldri glad,
Hans støvelhæler gikk han skjeve.
Han ingenting bestille gadd:
Til sist han gadd ei heller leve.
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
wrote:
>men jeg kommer lige til at tænke på Wessels
>selvbiografi (kan den desværre kun på nydansk):
>
>Han åd og drak, var aldrig glad.
>Hans støvlehæle gik han skæve.
>Han ingenting bestille gad.
>Til sidst han gad ej heller leve.
Det er den gravskrift han skrev til sig selv. Originalen er også på
nydansk, så der er ingen grund til at beklage sig over det sprog du
husker den på. Wessel brugte naturligvis ikke moderne retskrivning,
men ellers det korrekt citeret:
Han aad og drak, var aldrig glad
Hans Støvlehæle gik han skæve.
Han ingen Ting bestille gad.
Til sidst han gad ej heller leve.
--
(indlægget slutter her)
birgitte lund
Nej, hvor flot! Mange tak, den vil jeg gemme.
--
Venlig hilsen
Birgitte
birgitte lund
Tak skal du have. Den vil jeg også gemme :-)
Du skriver 'gravskrift'. Kan det være rigtigt, at
det er kommet til at stå på hans gravsten?
--
Venlig hilsen
Birgitte
birgitte lund
Nikitta
Vil du ha' den af kobber,
så gå til min svoger
vil du ha' den af glas,
så gå til palads.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta - er der nogen som kan mere?
Nikitta
> Det er ordet spendere, der ligger i det. Spendere betyder at bruge
> penge. Sammensætningen spendér + bukser er en af mange
> sammensætninger, som ikke skal tages bogstaveligt. Man kan godt stå
> midt i en sal og være i snakkehjørnet. Nogle går i listesko - selv når
> de har gummistøvler på etc.
>
Man kan også være en bangebuks eller et sludrechartol.
Poul E. Jørgensen
"Nikitta" <nikitt...@yahoo.se> skrev i meddelelsen
news:Xns9B91B00C85739n...@85.214.105.209...
> Vil du ha' den af kobber,
> så gå til min svoger
> vil du ha' den af glas,
> så gå til palads.
Sidste linje hedder korrekt:
Så gå til Bajads.
Men nu er den vist snart rekonstrueret.
Bertel Lund Hansen
> Er der mon kun det ene vers:
> Abel, spendabel,
> må jeg låne din sabel.
> Vel må du ej,
> du må gå din vej.
Abel, spendabel,
hvad koster din sabel?
En mark eller to
ifald den er go'.
Per Vadmand
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Er der mon kun det ene vers:
>
>> Abel, spendabel,
>> må jeg låne din sabel.
>> Vel må du ej,
>> du må gå din vej.
>
> Abel, spendabel,
> hvad koster din sabel?
> En mark eller to
> ifald den er go'.
Ja, Poul blander den sammen med:
Av, godaw
må jeg låne din sav
gu må du ej
du må gå din vej.
Per V
--
Pleased to meet you, hope you get my name - but what's puzzling you is
the nature of my game
Poul E. Jørgensen
news:496b7a73$0$56773$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Ja, Poul blander den sammen med:
>
> Av, godaw
> må jeg låne din sav
> gu må du ej
> du må gå din vej.
Det ser det ud til.
Godt jeg ikke var til danskprøven for udlændinge :-(
Philip Nunnegaard
> Abel, spendabel,
> hvad koster din sabel?
> En mark eller to
> ifald den er go'.
Og med 4 linjer mere:
Abel Spendabel
hvad koster din sabel?
To mark og to
ifald den er go!
Vil du ha' den af kobber,
så gå til min svoger.
Vil du ha' den af glas,
så gå til Bajads!
Hentet fra: http://www.rimogremser.dk/sanglege/flere_remser.php
Philip Nunnegaard
> Av, godaw
> må jeg låne din sav
> gu må du ej
> du må gå din vej.
Den minder mig om "Occidentens Lys" af Claus Deleurant, hvor
privatdetektiven Hr. Arve skal arve fra sin onkel Tuca.
Advokaten læser op fra testamentet:
Arv? Goddaw!
Må jeg låne din sav...
Hvorefter Arve kommenterer at ham Onkel Tuca også alle dage har været en
strid banan.
Erik Olsen
> Og med 4 linjer mere:
>
> Abel Spendabel
> hvad koster din sabel?
> To mark og to
> ifald den er go!
I bogen var tredje linje "En mark og to".
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Du skriver 'gravskrift'. Kan det være rigtigt, at
>det er kommet til at stå på hans gravsten?
Svært at sige. Wessel er begravet på Trinitatis Kirkegård i København.
Den blev sløjfet i 1870. De bevarede gravsten er samlet langs kirken.
Wessels gravsten er gået tabt, men der er lavet en erstatningsgravsten
i 1929. På den sten står der ikke noget egentligt gravskrift.
På den nedlagte kirkegård står der også et monument over Ewald og
Wessel, rejst i 1879. Der står et vers af Jens Baggesen til minde om
Wessel.
--
(indlægget slutter her)
Philip Nunnegaard
> I bogen var tredje linje "En mark og to".
Gad vide om det er inflationen der gør forskellen. :-D
birgitte lund
Tak for svar. Sten og monument vil jeg nok lige kigge nærmere efter,
næste gang jeg kommer forbi.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Per Vadmand
Deleuran var Gud!
Poul E. Jørgensen
news:496bac96$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>> Du skriver 'gravskrift'. Kan det være rigtigt, at
>>> det er kommet til at stå på hans gravsten?
>>
>> Svært at sige. Wessel er begravet på Trinitatis Kirkegård i København.
>> Den blev sløjfet i 1870.
> Tak for svar. Sten og monument vil jeg nok lige kigge nærmere efter, næste
> gang jeg kommer forbi.
Mange af "gravskrifterne" var tænkte eller digtede - og er dermed en
klassisk genre.
Wessel var en helt fantastisk digter, sådan à la Heine, der bare kunne ryste
digte ud af ærmet.
Trond vil sikkert forklare os at det er et særligt norsk gen! ;-)
Poul E. Jørgensen
news:496b93f5$0$56789$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Hentet fra: http://www.rimogremser.dk/sanglege/flere_remser.php
Der er de hulme allesammel (som de siger i Jylland). Tak for æ hint.
birgitte lund
> "birgitte lund" <x...@oncable.dk> skrev i meddelelsen
> news:496bac96$0$56779$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Du skriver 'gravskrift'. Kan det være rigtigt, at
>>>> det er kommet til at stå på hans gravsten?
>>>
>>> Svært at sige. Wessel er begravet på Trinitatis Kirkegård i
>>> København. Den blev sløjfet i 1870.
>
>> Tak for svar. Sten og monument vil jeg nok lige kigge nærmere efter,
>> næste gang jeg kommer forbi.
>
> Mange af "gravskrifterne" var tænkte eller digtede - og er dermed en
> klassisk genre.
> Wessel var en helt fantastisk digter, sådan à la Heine, der bare
> kunne ryste digte ud af ærmet.
> Trond vil sikkert forklare os at det er et særligt norsk gen! ;-)
Jeg er også helt vild med ham. At han er et geni, det giver jeg
dig helt ret i. Og nordmændene har da også taget ham til sig ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
Trond Engen
> Mange af "gravskrifterne" var tænkte eller digtede - og er dermed en
> klassisk genre.
> Wessel var en helt fantastisk digter, sådan à la Heine, der bare kunne
> ryste digte ud af ærmet.
> Trond vil sikkert forklare os at det er et særligt norsk gen! ;-)
Nei, dét ville vært skryt. Er det flere enn Johan Hermann og meg?
--
Trond Engen
- på genvisit
Tron
"Claus Skaarup (Arbejde)" <cl...@limfjordsteatret.fejl> skrev i melding
news:496b3570$0$56780$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Er der nogen, der har en etymologisk forklaring på ordet "spendérbukser"?
> Hvad kommer det af og havde man nogle specielle bukser på, når man skulle
> ud og bruge penge i gamle dage?
Vage minner om engelsk innflytelse via sjømannsspråk,
fra EN "spend", bruke opp, i dette tilfelle hyra. SVJV
ble hyra, iallfall for lavere grader som jungmenn osv.
utbetalt ved avmønstring, men de kunne be om å få
et visst beløp i håndpenger til "løpende utgifter"
(brennevin) når de var i havn.
Hvis de ikke fikk det, kunne de kanskje låne av mer bemidlede
kolleger, som i så fall ble den som skulle "spende".
Spranget er vel heller ikke så langt til "landgangsuniform/søndagsantrekk"
for landlov, i.e. spanderbukser.
Kanskje.
T
Nikitta
>
> "Nikitta" <nikitt...@yahoo.se> skrev i meddelelsen
> news:Xns9B91B00C85739n...@85.214.105.209...
>> Vil du ha' den af kobber,
>> så gå til min svoger
>> vil du ha' den af glas,
>> så gå til palads.
>
>
> Sidste linje hedder korrekt:
> Så gå til Bajads.
>
> Men nu er den vist snart rekonstrueret.
>
Google kunne ikke umiddelbart fortælle mig hvem, hvad eller hvor Bajads er,
men jeg vil prøve at huske det i rimet - ikke at jeg bruger det så ofte,
men det er da rart nok at vide.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta.
Tom Wagner
> Google kunne ikke umiddelbart fortælle mig hvem, hvad eller hvor
> Bajads er, men jeg vil prøve at huske det i rimet - ikke at jeg
> bruger det så ofte, men det er da rart nok at vide.
En bajads er en klovn - det skulle være let at slå op prøv sproget.dk
Hilsen Tom
Nikitta
Ah. Så hvis man vil have en sabel af glas skal man gå til en klovn? Det
giver vel mening på en måde. Tak for dit svar.
birgitte lund
Egentlig tror jeg ikke, man skal lede efter en mening i tingene her.
Det er vrøvlevers for børn, og det handler mest om at de skal rime.
Og hvis nogen har en bedre forklaring, så hører jeg den gerne ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
troglodyt
skryt? Er det ikke heste der skryder? Jeg ved det ikke, men der rinder
mig noget i hu i den anledning
troglodyt
Philip Nunnegaard
> Egentlig tror jeg ikke, man skal lede efter en mening i tingene her.
> Det er vrøvlevers for børn, og det handler mest om at de skal rime.
Og for os børn var det bare ren volapyk.
Dette er også grunden til at jeg måtte tage Google til hjælp for at finde
rimet igen.
Selv de almindelige børnesange var til tider volapyk for mig som 4-årig (min
alder da jeg begyndte at gå i børnehave).
Eks.:
"Mon du bemærket har hvad der på loftet var"
Jeg kendte ikke ord som "bemærket" og anede ikke at et loft kunne være andet
end det loft der er i min stue, ca. 2½ meter over gulvet. Og hvad var en
"elegant"? En speciel slags elefanter?
Per Vadmand
Og sådan får et barn udvidet sit ordforråd. Et godt argument for ikke altid
kun at give børn gennemtyggede og letfordøjelige tekster.
Jeg begyndte at læse "voksenbøger" som "De tre musketerer" i
9-10-årsalderen, og der var mange ord, jeg ikke umiddelbart forstod, men
efterhånden kunne jeg gætte dem af sammenhængen. Lidt ligesom når man i en
senere alder begynder at læse bøger på fremmedsprog.
Philip Nunnegaard
> Og sådan får et barn udvidet sit ordforråd. Et godt argument for ikke
> altid kun at give børn gennemtyggede og letfordøjelige tekster.
Forudsat at der er en voksen til at forklare ordene for barnet.
Men om ikke andet får barnet da smagt på sproget ved at lege med ord og
lyde, og det er heller ikke uvæsentligt.
Poul E. Jørgensen
> Jeg begyndte at læse "voksenbøger" som "De tre musketerer" i
> 9-10-årsalderen, og der var mange ord, jeg ikke umiddelbart forstod, men
> efterhånden kunne jeg gætte dem af sammenhængen.
Nogenlunde ditto. Jeg erindrer en grum dame der hed Milady - som jeg
selvfølgelig læste som det stod. Milady var vel en slags fransk.
Et andet sted var der en koparret mand. Jeg vidste hvad en ko var, men
forbandt vist ikke noget med parret (det ord brugtes i hvert fald ikke i mit
hjem).
Lars Skovlund
Du har ret i grundbetydningen. Men "skryde", som Trond bruger det, kan
man også sige på dansk. Det betyder prale.
Lars
Bertel Lund Hansen
> Nogenlunde ditto. Jeg erindrer en grum dame der hed Milady -
Min far og mor lå flade af grin da jeg og min storesøster
snakkede om "d artawnan" med tryk på d og "taw". De forbarmede
sig over os til sidst og fortalte os at det udtales
"dartan'jang".
Poul E. Jørgensen
news:25kqm45vujc52le1l...@4ax.com...
> On Tue, 13 Jan 2009 08:54:33 +0100, Trond Engen
>
Nej, det er æsler (når vi taler om dyr), se ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=544454
Men som Lars Skovlund skriver, har vi ordet skryde = prale også på dansk.
Men vi burde måske sige: "havde vi ordet på dansk".
Jeg har læst det i ældre bøger og muligvis hørt det på en scene (fx ved
Holberg-opførelser), men jeg tror aldrig jeg har hørt personer anvende det
mundtligt (her ser jeg bort fra dansklærere der kommenterer å sårn).
Poul E. Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:2cnrm4dfccq337jbi...@news.stofanet.dk...
> Min far og mor lå flade af grin da jeg og min storesøster
> snakkede om "d artawnan" med tryk på d og "taw". De forbarmede
> sig over os til sidst og fortalte os at det udtales
> "dartan'jang".
Jeg har (desværre) stadigvæk svært ved at få mig selv til at sige Athos,
Porthos og Aramis med fransk udtale - men det er nu osse sjældent jeg skal.
Bertel Lund Hansen
> Jeg har (desværre) stadigvæk svært ved at få mig selv til at sige Athos,
> Porthos og Aramis med fransk udtale - men det er nu osse sjældent jeg skal.
"Athos" og "Porthos" udtaler jeg almindeligt med tryk på første
stavelse. Det svarer vel til en danskificeret fransk udtale?
"Aramis" udtaler jeg på en slags fransk når jeg ikke har s'et med
og lægger trykket på sidste stavelse.
Alle tre navne ville lyde anderledes hvis jeg skulle sige dem til
en fransktalende.
Per Vadmand
> "Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
> news:2cnrm4dfccq337jbi...@news.stofanet.dk...
>> Min far og mor lå flade af grin da jeg og min storesøster
>> snakkede om "d artawnan" med tryk på d og "taw". De forbarmede
>> sig over os til sidst og fortalte os at det udtales
>> "dartan'jang".
>
>
> Jeg har (desværre) stadigvæk svært ved at få mig selv til at sige
> Athos, Porthos og Aramis med fransk udtale - men det er nu osse
> sjældent jeg skal.
Min søn kaldte dem som lille Athos, Porthos og Haremis. Ligesom en vens
datter, der begejstret fortalte om "Robin Hood og Lilleper".
Per V
Per Vadmand
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Jeg har (desværre) stadigvæk svært ved at få mig selv til at sige
>> Athos, Porthos og Aramis med fransk udtale - men det er nu osse
>> sjældent jeg skal.
>
> "Athos" og "Porthos" udtaler jeg almindeligt med tryk på første
> stavelse. Det svarer vel til en danskificeret fransk udtale?
>
> "Aramis" udtaler jeg på en slags fransk når jeg ikke har s'et med
> og lægger trykket på sidste stavelse.
>
> Alle tre navne ville lyde anderledes hvis jeg skulle sige dem til
> en fransktalende.
Ret beset er franskmændene vel selv ude om, at vi udtaler deres navne på
dansk, når de insisterer på at sige "Lyki'lyk" og "Blybe'ri", ikke?
I øvrigt mener jeg, at s'et udtales på fransk i musketerernes navne (ligesom
Camus og Funés).
Aage Andersen
"troglodyt"
> skryt? Er det ikke heste der skryder? Jeg ved det ikke, men der rinder
> mig noget i hu i den anledning
>
> troglodyt
Æsler skryder. Heste vrinsker.
Aage
Tom Wagner
> I øvrigt mener jeg, at s'et udtales på fransk i musketerernes navne
> (ligesom Camus og Funés).
Ja, Camus siges selv at have udtalt sit navn med s.
Mon ikke den Funès, du tænker på, staves med accent grave?
Hilsen Tom
Per Vadmand
Tom Wagner
>>> I øvrigt mener jeg, at s'et udtales på fransk i musketerernes navne
>>> (ligesom Camus og Funés).
>> Ja, Camus siges selv at have udtalt sit navn med s.
>> Mon ikke den Funès, du tænker på, staves med accent grave?
> Sikkert. Men det ændrer jo ikke udtalen af s'et ;-)
Iøvrigt udtales Camus almindeligvis uden finalt s på fransk!
Det tror jeg heller ikke, men det er til gengæld ret afgørende for udtalen
af e'et.
Udtalen af franske navne på personer og lokaliteter er et helt studium for
sig.
Hilsen Tom
Peter Brandt Nielsen
> Æsler skryder. Heste vrinsker.
Og et muldyr?
Herluf Holdt, 3140
> Aage Andersen skrev:
>> Æsler skryder. Heste vrinsker.
>
> Og et muldyr?
Det skrvynsker.
--
Herluf :·)
- hih håårh
birgitte lund
Vores yndlingsbog var "Den store Bastian", og den blev læst, til
den hang i laser. http://www.rimogremser.dk/bastian/bastian.php
Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen forstod
vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Herluf Holdt, 3140
> Vores yndlingsbog var "Den store Bastian", og den blev
> læst, til den hang i laser.
> http://www.rimogremser.dk/bastian/bastian.php Der var
> ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen forstod
> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
Åh, den kan jeg huske fra min tid i Slesvig. Den hed
"Struwwelpeter" dernede, og på forsiden så man en
dreng med lange uklippede negle. Jeg var ikke særlig
interesseret i den, måske fordi jeg var fjorten år og
opfattede den som en *opdragende* bog. Så jeg har
aldrig læst den.
--
Herluf :·)
Bertel Lund Hansen
> > Æsler skryder. Heste vrinsker.
> Og et muldyr?
mumler.
birgitte lund
For os var den mindreårige først og fremmest *uhyggelig* ;-) -
Rigtig dejlig uhyggelig! Vi gøs og krøb tæt sammen i sofaen af bare
*uhygge*.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Bertel Lund Hansen
> Vores yndlingsbog var "Den store Bastian", og den blev læst, til
> den hang i laser. http://www.rimogremser.dk/bastian/bastian.php
> Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen forstod
> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
Jeg kender udmærket "Den store Bastian". Jeg vil ikke kalde den
min eller mine søskendes yndlingsbog. Mine forældre udtrykte en
skepsis over for de grufulde opdragelsesmetoder den anbefaler, og
min svoger satte den meget senere på plads ved at omdøbe den til
"Rædselskabinettet".
I dag kan man vel passende kalde den "Faderhusets grundbog i
børneopdragelse".
birgitte lund
Dagens pædagoger ville nok ikke anbefale den. Jeg ved det ikke.
Men nutidens børn kan jo så til gengæld åbne for fjernsynet,
når og hvis de har brug for at gyse.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Erik Olsen
> Og for os børn var det bare ren volapyk.
> Dette er også grunden til at jeg måtte tage Google til hjælp for at
> finde rimet igen.
> Selv de almindelige børnesange var til tider volapyk for mig som
> 4-årig (min alder da jeg begyndte at gå i børnehave).
Vores barnebarn på 5½ elsker den slags tekster, og hun er ret god til at
huske dem hun har øvet sig lidt på.
Hun er kommet i den sprogligt nysgerrige alder. Jeg håber nysgerrigheden
varer ved.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Per Vadmand
> Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen forstod
> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
Det får mig ind på, at den bedste måde at lære feemmedsprog på er at læse
tegneserier på sproget. Dér kan billederne også være til hjælp, hvis man er
i tvivl.
Arne H. Wilstrup
> birgitte lund wrote:
>
>> Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen
>> forstod
>> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
>
>
> Det får mig ind på, at den bedste måde at lære feemmedsprog
> på er at læse tegneserier på sproget. Dér kan billederne
> også være til hjælp, hvis man er i tvivl.
Der er nok delte meninger om dette (især hvis man vil lære
"feemmedsprog" :-) ), men der er næppe nogen tvivl om at det
kan være ret underholdende at lære sprog ad den vej, men næppe
noget jeg umiddelbart vil anbefale som andet end som
supplement til at lære fremmedsproget.
birgitte lund
> birgitte lund wrote:
>
>> Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen forstod
>> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
>
>
> Det får mig ind på, at den bedste måde at lære feemmedsprog på er at
> læse tegneserier på sproget. Dér kan billederne også være til hjælp,
> hvis man er i tvivl.
>
> Per V
Du har ret. Tegneserier er fantastiske. Jeg har nu især været meget glad
for
dem, da min yngste på grund af ordblindhed havde meget svært ved at lære
at læse. Både billeder og bobler er jo ren foræring ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
birgitte lund
Jeg har oplevet billedsprog som et godt redskab for dem, der skal
lære et fremmed sprog. At det tilmed kan være mere underholdende
end almindeligt terperi, gør det jo heller ikke ringere.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Philip Nunnegaard
> Der er nok delte meninger om dette (især hvis man vil lære "feemmedsprog"
> :-) ), men der er næppe nogen tvivl om at det kan være ret underholdende
> at lære sprog ad den vej, men næppe noget jeg umiddelbart vil anbefale som
> andet end som supplement til at lære fremmedsproget.
Selvfølgelig skal de grundlæggende ting være på plads, før det kan bruges
til noget.
Men netop som supplement til den almindelige indlæring eller terperi er jeg
nu ikke i tvivl om at det er et glimrende *supplement*.
En lille analogi:
Mine egne engelskkundskaber er langt under gennemsnitsdanskerens.
Jeg kan det jeg lærte i skolen, og det er stort set det.
Jeg kan læse letfordøjelige tekster på engelsk, og jeg kan også formulere
mig på det til husbehov.
Ligeledes kan jeg høre når en dansker har for meget dansk accent når han/hun
taler engelsk.
Men heller ikke mere.
Ved længere tekniske udredninger er jeg stået helt af.
Jeg kan heller ikke se en hel engelsksproget film uden danske undertekster.
Jeg vil misse en del pointer, med mindre de taler et helt korrekt Oxford
English (som jo var det man lærte i skolen).
Jeg tillægger årsagen at jeg ser væsentligt mindre tv (og dermed færre
amerikanske film) end de fleste andre, og at jeg derfor ikke i samme grad
hører sproget hver dag. Vel lidt samme problematik som når tyskerne får alle
film synkroniseret til deres eget sprog og dermed aldrig får sprogets lyde
ordentligt ind.
Per Vadmand
Jeg har faktisk lært hollandsk og til dels italiensk på den måde.
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i meddelelsen
>> news:496e4cb1$0$56793$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>> birgitte lund wrote:
>>>
>>>> Der var ganske mange ord, vi ikke forstod, men meningen
>>>> forstod
>>>> vi jo. Her har tegningerne dog nok været en god hjælp.
>>>
>>>
>>> Det får mig ind på, at den bedste måde at lære
>>> feemmedsprog
>>> på er at læse tegneserier på sproget. Dér kan billederne
>>> også være til hjælp, hvis man er i tvivl.
>>
>> Der er nok delte meninger om dette (især hvis man vil lære
>> "feemmedsprog" :-) ), men der er næppe nogen tvivl om at
>> det
>> kan være ret underholdende at lære sprog ad den vej, men
>> næppe
>> noget jeg umiddelbart vil anbefale som andet end som
>> supplement til at lære fremmedsproget.
>
> Jeg har faktisk lært hollandsk og til dels italiensk på den
> måde.
Uden ordbog? Uden grammatik? Uden mulighed for at høre det
udtalt?
Arne H. Wilstrup
news:496e59a3$0$56778$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Det er vi så ikke helt enige i. At lære et fremmedsprog,
kræver en hel del af vedkommende, og selvom man naturligvis
også i fremmedsprogsundervisningen ofte benytter tegninger og
billeder, film m.v., så er det ikke sådan at man blot tager en
tegneserie, læser den og derved lærer et fremmedsprog. Man kan
godt lære at sige enkelte gloser hvis man ved hvordan de
udtales, ligesåvel som man kan lære sætninger i et
sammensurium - som en slags papegøjesprog, og når man siger
disse sætninger kan man godt blive forstået af de
modersmålstalende, men at udtrykke sine tanker, følelser, samt
læse litteratur på fremmedsproget og gøre det på en nogenlunde
korrekt facon i henseende til sproglig korrekthed og
grammatik? Nix - den tror jeg ikke på.
I Kanada oplevede den kanadiske sprogforsker Swain at nok
kunne børnene tale fransk - hvis de var engelsktalende - men
deres fransk var gebrækkeligt i forhold til rigtig fransk.
Andre forskere har bidraget med eksempler på hvordan man lærte
det andet fremmedsprog efter "naturmetoden" og kan altså ikke
bidrage til den opfattelse at det blot er at læse nogle
tegneserier og så ad den vej lære sproget, med mindre disse
tegneserier netop er skrevet med sprogundervisning for øje.
Jeg ville da gerne kunne læse Tintin på originalsproget, men
jeg er bange for at de tilfældige gloser der figurerer i den
tegneserier, ikke bidrager til noget som helst vedr.
fremmedsproglig læring.
Der findes forskere der mener at den såkaldte input-metode er
en god metode til fremmedsprogslæring, men selvom ingen er i
tvivl om at også input er nødvendigt, så er det ikke
tilstrækkeligt.
Vi kan dog altid diskutere hvad det vil sige at kunne et
fremmedsprog. Hvis man er tilfreds med turistsproget, så kan
man naturligvis lære de nødvendige gloser som: "Hvor ligger
nærmeste benzintank?" eller "hvad koster øllet?" , men det er
ikke i den optik jeg ser problematikken, så inden vi taler
forbi hinanden, vil det naturligvis være bedst om vi klargør
vores opfattelser af hvad det vil sige at lære et
fremmedsprog, hvad skal der til at man "kan" et fremmedsprog.
Arne H. Wilstrup
meddelelsen
news:496e5de2$0$56775$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev
>
>> Der er nok delte meninger om dette (især hvis man vil lære
>> "feemmedsprog" :-) ), men der er næppe nogen tvivl om at
>> det kan være ret underholdende at lære sprog ad den vej,
>> men næppe noget jeg umiddelbart vil anbefale som andet end
>> som supplement til at lære fremmedsproget.
>
> Selvfølgelig skal de grundlæggende ting være på plads, før
> det kan bruges til noget.
> Men netop som supplement til den almindelige indlæring eller
> terperi er jeg nu ikke i tvivl om at det er et glimrende
> *supplement*.
Hvilket var mit udgangspunkt.
>
> En lille analogi:
> Mine egne engelskkundskaber er langt under
> gennemsnitsdanskerens.
> Jeg kan det jeg lærte i skolen, og det er stort set det.
Det er ganske almindeligt.
>
> Jeg kan læse letfordøjelige tekster på engelsk, og jeg kan
> også formulere mig på det til husbehov.
Mange har da også glæde af det.
> Ligeledes kan jeg høre når en dansker har for meget dansk
> accent når han/hun taler engelsk.
> Men heller ikke mere.
Det er da helt o.k.
>
> Ved længere tekniske udredninger er jeg stået helt af.
naturligvis.
> Jeg kan heller ikke se en hel engelsksproget film uden
> danske undertekster. Jeg vil misse en del pointer, med
> mindre de taler et helt korrekt Oxford English (som jo var
> det man lærte i skolen).
Tja, mon det var oxford-eller Valby-engelsk man lærte i
skolen - jeg har hørt mange lærere tale et gebrækkeligt sprog
fordi de mener at det er ligegyldigt med sprogets lyd, blot
det bliver forstået. Det er ringe ambitioner på elevernes
vegne må jeg sige. Men undervisningen og kravene i folkeskolen
til netop engelsk har også ændret sig en hel del siden jeg gik
i skole for 50 år siden.
>
> Jeg tillægger årsagen at jeg ser væsentligt mindre tv (og
> dermed færre amerikanske film) end de fleste andre, og at
> jeg derfor ikke i samme grad hører sproget hver dag. Vel
> lidt samme problematik som når tyskerne får alle film
> synkroniseret til deres eget sprog og dermed aldrig får
> sprogets lyde ordentligt ind.
AT tyskerne synkroniserer deres film skyldes en gammel aftale
med tysk skuespillerforbund, som de desværre stadigvæk er
bundet af og som tyskerne har vænnet sig til. Ikke godt for
sprogets udvikling (fremmedsproget forstås)
>
Philip Nunnegaard
> Tja, mon det var oxford-eller Valby-engelsk man lærte i skolen - jeg har
> hørt mange lærere tale et gebrækkeligt sprog fordi de mener at det er
> ligegyldigt med sprogets lyd, blot det bliver forstået. Det er ringe
> ambitioner på elevernes vegne må jeg sige. Men undervisningen og kravene i
> folkeskolen til netop engelsk har også ændret sig en hel del siden jeg gik
> i skole for 50 år siden.
Ja, OK! Det er så kun 30 år siden jeg begyndte at lære engelsk i
Folkeskolen.
Min lærer havde boet i England i 1-2 år, så jeg antager at hun talte et
brugbart engelsk.
Ellers havde jeg nok lært fynbo-engelsk. Det lyder ca. lige så gebrækkeligt
som københavnerengelsk.
> AT tyskerne synkroniserer deres film skyldes en gammel aftale med tysk
> skuespillerforbund, som de desværre stadigvæk er bundet af og som tyskerne
> har vænnet sig til. Ikke godt for sprogets udvikling (fremmedsproget
> forstås)
Jeg troede at det var de fleste store lande der gjorde det. USA gør det vel
også.
Derfor har jeg hidtil antaget at det var noget de gjorde fordi disse
sprogområder var så store at det kunne betale sig økonomisk at hyre
skuespillere til det, mens man i små lande som Danmark måtte "nøjes" med at
lave undertekster. - Hvilket jeg (og sikkert også de fleste andre danskere)
er godt tilfreds med.
Sjovt nok, så viste den tyske NDR ("Tyskland 3") Monty Pythons shows på
engelsk med tyske undertekster. Vist nok samme sag med Dario Fo, dog først
efter hæftige protester fra seerne, der ville høre det på originalsproget.
De havde vel erkendt at visse ting bare ikke kunne synkroniseres uden at
væsentlige pointer gik tabt.
birgitte lund
Nu skrev jeg jo bare, at jeg personligt har oplevet billedsprog -
herunder altså også tegneserier - som et godt redskab for den,
der skal lære et fremmed sprog. Ikke at billedsprog kan stå alene.
--
Venlig hilsen
Birgitte
Per Vadmand
Ang. hollandsk ja. Med den modifikation, at jeg i dag kan LÆSE hollandsk
flydende (og oversætte fra det), men kun tale og forstå det moderat. Altså
cirka samme forhold som jeg har til latin.
kjaer
For mig at se så ligner hollandsk en blanding af dansk og tysk. Er det helt
forkert?
Herluf Holdt, 3140
> For mig at se så ligner hollandsk en blanding af dansk
> og tysk. Er det helt forkert?
Nej. Det var også præcis mit indtryk første gang jeg
var dernede. Det var dengang man kunne tage en billig
weekendrejse med DSB rundt omkring i Europa.
Jeg købte en avis i Amsterdam. Den hed såmænd
"Algemeen Dagblad" - og sådan var det hele vejen
igennem. Mange ord lignede dansk til forveksling.
Men det skal man vist ikke falde i svime over. Hvis
jeg prøvede at nærlæse det der stod i avisen,
forstod jeg ikke ret meget. Til gengæld var det nemt
at snakke tysk med de indfødte dernede.
--
Herluf :·)
Per Vadmand
Jeg plejer at sige tysk udtalt på engelsk. Men man skal ikke lade sig narre:
Hollandsk har mange "falske venner" - altså ord, der er enslydende med især
tyske, men betyder noget helt andet.
Jens S. Larsen
> Jeg plejer at sige tysk udtalt på engelsk. Men man skal ikke lade sig narre:
> Hollandsk har mange "falske venner" - altså ord, der er enslydende med især
> tyske, men betyder noget helt andet.
Eller danske. På en del vejskilte står der "zachte berm". Det har ikke
noget at gøre med en stilfærdig pøbel, det betyder "blød rabat".
JSL.
Bertel Lund Hansen
> Jeg plejer at sige tysk udtalt på engelsk.
Så får man jo ikke den dybe halslyd med (g).
Bertel Lund Hansen
> Eller danske. På en del vejskilte står der "zachte berm". Det har ikke
> noget at gøre med en stilfærdig pøbel, det betyder "blød rabat".
Det er jo sådan set også dansk - "sagte bærme". "Sagte" kan godt
frit fortolkes som "blød", og "bærme" er noget (uønsket) ved
siden af det egentlige.
"Bærme" er egentlig det snuskede bundfald der kan findes i vin
hvor det ikke er filtreret ordentligt fra.
Arne H. Wilstrup
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev
>
>> Tja, mon det var oxford-eller Valby-engelsk man lærte i
>> skolen - jeg har hørt mange lærere tale et gebrækkeligt
>> sprog fordi de mener at det er ligegyldigt med sprogets
>> lyd, blot det bliver forstået. Det er ringe ambitioner på
>> elevernes vegne må jeg sige. Men undervisningen og kravene
>> i folkeskolen til netop engelsk har også ændret sig en hel
>> del siden jeg gik i skole for 50 år siden.
>
> Ja, OK! Det er så kun 30 år siden jeg begyndte at lære
> engelsk i Folkeskolen.
> Min lærer havde boet i England i 1-2 år, så jeg antager at
> hun talte et brugbart engelsk.
Det kan du ikke uden videre antage - jeg har en kollega der
har boet i USA i flere år. Hendes engelsk er ganske
forfærdeligt, totalt blottet for melodi, grammatikalsk
korrekthed og korrekt udførelse. :-( Jeg har elever der taler
bedre engelsk end hun, men det er hende der underviser i det
:-(((
>
> Ellers havde jeg nok lært fynbo-engelsk. Det lyder ca. lige
> så gebrækkeligt som københavnerengelsk.
Sikkert værre ! :-) - man kan ikke uden videre droppe d'erne i
engelsk som på fynsk.
tænk at sige "wood" og så være fynbo og skulle sige "woo" -
det vil ikke blive forstået! :-)
>
>> AT tyskerne synkroniserer deres film skyldes en gammel
>> aftale med tysk skuespillerforbund, som de desværre
>> stadigvæk er bundet af og som tyskerne har vænnet sig til.
>> Ikke godt for sprogets udvikling (fremmedsproget forstås)
(og sikkert også de fleste andre danskere)
> er godt tilfreds med.
Sikkert!
Per Vadmand
> Jens S. Larsen skrev:
>
>> Eller danske. På en del vejskilte står der "zachte berm". Det har
>> ikke noget at gøre med en stilfærdig pøbel, det betyder "blød rabat".
>
> Det er jo sådan set også dansk - "sagte bærme". "Sagte" kan godt
> frit fortolkes som "blød", og "bærme" er noget (uønsket) ved
> siden af det egentlige.
>
> "Bærme" er egentlig det snuskede bundfald der kan findes i vin
> hvor det ikke er filtreret ordentligt fra.
Sådan er det faktisk ofte med hollandsk: Med lidt spekulation kan man finde
frem til en sammenhæng med ord, man kender. Det gør det letter at huske
gloserne. I modsætning til fx. tjekkisk, hvor ikke engang uge- og
månedsnavne minder om noget, man kender.
Per Vadmand
> Per Vadmand skrev:
>
>> Jeg plejer at sige tysk udtalt på engelsk.
>
> Så får man jo ikke den dybe halslyd med (g).
Nej, den må man have med fra tysk.
Per Vadmand
>
> Sikkert værre ! :-) - man kan ikke uden videre droppe d'erne i
> engelsk som på fynsk.
Det gør man altså heller ikke på fynsk- kun de blø'e.
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup wrote:
>>
>> Sikkert værre ! :-) - man kan ikke uden videre droppe
>> d'erne i
>> engelsk som på fynsk.
>
> Det gør man altså heller ikke på fynsk- kun de blø'e.
De blø'e? fynboerne eller d'erne? :-)
(hint: min kone er fra Fyn - du ve' Pigen fra Fyn er den
dejligste pige i by'n)
Per Vadmand
Jens Brix Christiansen
wrote:
>I modsætning til fx. tjekkisk, hvor ikke engang uge- og
>månedsnavne minder om noget, man kender.
Der er i det hele taget ikke mange sprog der konsekvent har ugenavne.
Hvilket får mig til at tænke på det svenske begreb
"fruntimmersveckan".
--
(indlægget slutter her)
Herluf Holdt, 3140
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> De blø'e? fynboerne eller d'erne? :-)
>>
>> (hint: min kone er fra Fyn - du ve' Pigen fra Fyn er den
>> dejligste pige i by'n)
> Så føler du dig som Errol Fly'n?
Fynske piger er så dejligt pneumatiske - bløde at trykke
på. Men natten er deres egen.
--
Herluf :·)
Arne H. Wilstrup
> Arne H. Wilstrup wrote:
>> "Per Vadmand" <pe...@post.tele.dk> skrev i meddelelsen
>> news:496f6e24$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>> Arne H. Wilstrup wrote:
>>>>
>>>> Sikkert værre ! :-) - man kan ikke uden videre droppe
>>>> d'erne i
>>>> engelsk som på fynsk.
>>>
>>> Det gør man altså heller ikke på fynsk- kun de blø'e.
>>
>> De blø'e? fynboerne eller d'erne? :-)
>>
>> (hint: min kone er fra Fyn - du ve' Pigen fra Fyn er den
>> dejligste pige i by'n)
> Så føler du dig som Errol Fly'n?
Ja, jeg er gammel nok til at kende min barndoms helt Robin
Hood i den skikkelse og et par stykker andre - måske De tre
Musketerer? (jeg husker det ikke)
Arne H. Wilstrup
meddelelsen
news:496f8d9a$0$56776$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Per Vadmand skrev:
>> Arne H. Wilstrup wrote:
>
>>> De blø'e? fynboerne eller d'erne? :-)
>>>
>>> (hint: min kone er fra Fyn - du ve' Pigen fra Fyn er den
>>> dejligste pige i by'n)
>
>> Så føler du dig som Errol Fly'n?
[...] Men natten er deres egen.
jovist, men de la'r en dør stå på kleeem! :-)
Per Vadmand
O.K., du fik mig - det var klodset formuleret, men lur mig, om I ikke godt
vidste, at der skulle have stået ugedags-
Jens Brix Christiansen
wrote:
>O.K., du fik mig - det var klodset formuleret, men lur mig, om I ikke godt
>vidste, at der skulle have stået ugedags-
Indrømmet.
--
(indlægget slutter her)