Fyrre-tyve
Mads Rahbæk Madsen
Jeg har engang hørt forklaringen på hvorfor nogle mennesker (måske
især ældre) siger f.eks. "Han har fyrre-tyve cykler" istedet for, som
jeg ville sige "Han har fyrre cykler".
Hvornår bruges det, og hvorfor siger man det?
Mvh.
Mads Rahbæk Madsen
Poul Erik Jørgensen
Mads Rahbæk Madsen skrev i meddelelsen <3978a22a...@news.get2net.dk>...
Fyrretyve er forældet. Tilsvarende halvtredsindstyve, tresindstyve,
halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve.
Det bruges fx i biblen: israelitterne gik i ørkenen i fyrretyve år.
Du bør - som du selv klart fornemmer det - ikke sige: jeg har fyrretyve
kroner i min pung.
Sproghistorisk er det noget være rod. Fra 50 og fremad betyder tyve faktisk
20. Man ganger halvtre (2½) med 20 og får halvtreds (egl. halvtredje sinde
tyve, derfor d i halvtreds). Man ganger endvidere tre med tyve, derfor IKKE
noget d i 60. Man ganger halvfire (3½) med tyve og får halvfjerds etc.
Ordet sind(s) betyder gange; man ser det endnu i nogensinde, ingensinde (=
nogen gange, ingen gange).
Ordet "tyve" siges egentlig at betyde 10.
20 er således to tiere.
30 tre tiere (= tre-dive).
40 fire tiere (= fyrre-tyve).
Du kan læse nærmere om det i en dansk etymologisk ordbog (fx Gyldendals).
Hilsen,
Poul Erik
Bertel Lund Hansen
>Ja, men man siger fortsat "for fyrretyvende gang".
Nogle gør.
>Man kan jo ikke sige "for fyrrende gang" eller "for halvtressende gang"
Sagtens - ingen joke. Prøv at sige 1/92, så lærer du nok at bruge
den korte form.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Bertel Lund Hansen
>bøjningsformer i sproget. Nu venter jeg med spænding på at "blåeste" og
>"højreste" bliver optaget.
Jeg spår "blåeste" en krank skæbne. "Mest blå" ligger lige for.
Derimod kan jeg godt acceptere "højreste" fordi "den længst til
højre" er ret langt. "Mest højre" er ikke et alternativ.
Man skal dog slå knuder på stemmebåndene for at udtale højere
grad af "højre".
Allan Vebel
>
> Fyrretyve er forældet. Tilsvarende halvtredsindstyve, tresindstyve,
> halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve.
> Det bruges fx i biblen: israelitterne gik i ørkenen i fyrretyve år.
> Du bør - som du selv klart fornemmer det - ikke sige: jeg har fyrretyve
> kroner i min pung.
>
fyrrende gang" eller "for halvtressende gang" - kun "halvtressenstyvende
gang".
Med venlig hilsen
Allan Vebel
al...@vebel.dk
www.vebel.dk
Lars Kongshøj
> Ja, men man siger fortsat "for fyrretyvende gang". Man kan jo ikke sige "for
> fyrrende gang" eller "for halvtressende gang" - kun "halvtressenstyvende
> gang".
Både "fyrrende" og "halvtressende" er optaget i retskrivningsordbogen,
hvilket jeg fuldt kan støtte, da de gamle former er håbløse.
Selv om jeg mener, at man skal bruge et korrekt sprog mener jeg nu også,
at det er i orden at sproget udvikler sig, når man åbenlyst mangler
bøjningsformer i sproget. Nu venter jeg med spænding på at "blåeste" og
"højreste" bliver optaget.
"Blåeste" har jeg en gang set brugt i en bog, og hvis jeg ikke husker
galt har jeg selv en gang brugt "højreste" i en universitetsopgave, hvor
jeg gentagne gange havde brug for ordet, og hvor det var håbløst at
skrive sig ud af det hver gang. Kan dog ikke med sikkerhed huske,
hvilken løsning jeg endte med at vælge.
--
Lars Kongshøj
Lars Kongshøj
> Jeg spår "blåeste" en krank skæbne. "Mest blå" ligger lige for.
> Derimod kan jeg godt acceptere "højreste" fordi "den længst til
> højre" er ret langt. "Mest højre" er ikke et alternativ.
>
> Man skal dog slå knuder på stemmebåndene for at udtale højere
> grad af "højre".
Tjo, det er kun "højreste", jeg selv har savnet, men det mange gange.
"Blåeste" nævnte jeg især, fordi jeg, da jeg læste bogen, blev ret
fascineret af, at en så bevidst sproglig fejl var sluppet igennem
forlagets censur. Det var første gang, jeg så en bevidst sproglig fejl
af den kaliber på tryk. Det skal siges at det var en oversat bog, og
ordvalget kan således ikke tilskrives den kunsteriske frihed (selvom
oversættelse også er en kunst). Ordet "blåeste" mindes jeg ikke at have
manglet selv.
--
Lars Kongshøj
Allan Vebel
>
> Sagtens - ingen joke. Prøv at sige 1/92, så lærer du nok at bruge
> den korte form.
>
forkert?
Det er måske mig, der er gammeldags, men sådan hører jeg det - og bruger
det - i hverdagens sprog.
Allan
Bertel Lund Hansen
>oversættelse også er en kunst). Ordet "blåeste" mindes jeg ikke at have
>manglet selv.
Nej, men "mest blå" kan man sagtens få brug for.
Bertel Lund Hansen
>Her ville jeg sige en tooghalvfemsindstyvendedel - og det er vel ikke
>forkert?
Næ, men "en tooghalvfemsendedel" er kortere og pænere. Hvis man
står og jonglerer med bare et par brøker af den 'type'
(tavlegennemgang), så forsvinder den lange form forbavsende
hurtigt.
>Det er måske mig, der er gammeldags
Jeg tror det, men hvad siger the pøbel?
Stefan Holm
>
> >Det er måske mig, der er gammeldags
>
> Jeg tror det, men hvad siger the pøbel?
Jeg tror det også.
--
This signature is based on af true story.
Klaus Alexander Seistrup
>> Det er måske mig, der er gammeldags
>
> Jeg tror det, men hvad siger the pøbel?
Jeg (født 1960) ville vælge "en tooghalvfemsindstyvendedel" i almindeligt
tale- og skriftsprog, men du har nok ret i at den korte form ville vinde
hvis jeg var skolelærer el.lign.
// Klaus
--
···[ Magnetic Ink ]··············································· ><> ···
···[ http://www.magnetic-ink.dk/ ]········································
Klaus Alexander Seistrup
> hvis jeg ikke husker galt har jeg selv en gang brugt
> "højreste" i en universitetsopgave
Jeg bruger jævnligt både "højreste" og "venstreste" i talesprog. Det
falder mig helt naturligt, men forstås desværre ikke altid umiddelbart
af modtageren...
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Lars Kongshøj skrev:
>
>> Ordet "blåeste" mindes jeg ikke at have
>>manglet selv.
>
>Nej, men "mest blå" kan man sagtens få brug for.
Blåeste behøver ikke at være en sproglig fejl; jeg kunne fx sagtens
forestille mig H.C.Andersen bruge ordet, men om han faktisk har gjort
det, ved jeg ikke.
Men Thorkild Bjørnvig har skrevet et digt, Den blåeste dag, der
beskriver en dag på Island; det slutter med: "Det var den blåeste dag
i mit liv".
Tom
Robert Piil
Alexander Seistrup) wrote:
>Jeg (født 1960) ville vælge "en tooghalvfemsindstyvendedel" i almindeligt
>tale- og skriftsprog, men du har nok ret i at den korte form ville vinde
>hvis jeg var skolelærer el.lign.
Jeg bruger den lange form. Det gjorde jeg også under gennemgang af
brøkregningens mysterier, da jeg var lærer (f. 1966).
mvh Robert Piil
--
Http://rpiil.dk/
Havfiskeside opdateret 19. juli
Skakside opdateret 13. juli
Niels Bache
>Bertel skrev:
>>> Det er måske mig, der er gammeldags
>>
>> Jeg tror det, men hvad siger the pøbel?
>Jeg (født 1960) ville vælge "en tooghalvfemsindstyvendedel" i almindeligt
>tale- og skriftsprog, men du har nok ret i at den korte form ville vinde
>hvis jeg var skolelærer el.lign.
Enig (i begge betragtninger). Jeg (1952) har en fornemmelse af "sjusk"
ved den korte form. Det samme gælder - nok i endnu højere grad - i
forbindelse med de tilsvarende ordenstal.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Bertel Lund Hansen
>Blåeste behøver ikke at være en sproglig fejl;
Nja, man skal være lidt forsigtig med at køre digtere i stilling
når vi diskuterer korrekt sprog. Begge de to personer (og mange
andre) kunne naturligvis skrive "blåeste" og det vil være helt
fint. Men i en normal tekst ville jeg rette det til "mest blå".
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Nja, man skal være lidt forsigtig med at køre digtere i stilling
>når vi diskuterer korrekt sprog. Begge de to personer (og mange
>andre) kunne naturligvis skrive "blåeste" og det vil være helt
>fint. Men i en normal tekst ville jeg rette det til "mest blå".
Poesi er vel også sprog, så der er ikke grund til forsigtighed. Jeg
synes selv, at mit indlæg var en relevant kommentar til Lars Kongshøj,
der skrev:
>> "Blåeste" har jeg en gang set brugt i en bog, ..
og ikke et forslag om at indføre det i almindeligt hverdagssprog, hvor
jeg i modsætning til dig næppe ville acceptere "den højreste".
Tom
Allan Olesen
>Jeg (født 1960) ville vælge "en tooghalvfemsindstyvendedel" i almindeligt
>tale- og skriftsprog, men du har nok ret i at den korte form ville vinde
>hvis jeg var skolelærer el.lign.
Født 1967. Jeg bruger altid "...sindstyvendedele", når jeg udtaler
brøker - hvilket jeg gør forholdsvis ofte.
--
Allan Olesen, Lunderskov
Sorry! An online error occurred.
When: Posting usenet message "THIS REALLY WORKS".
Reason: Error reported by Server: 441 437 NO IT DOESN'T..
Claus Tondering
> Man ganger halvtre (2½) med 20 og får halvtreds.
Ikke halvtre, men halvtredje.
> Man ganger halvfire (3½) med tyve og får halvfjerds etc.
Ikke halvfire, men halvfjerde.
Jeg er ikke i tvivl om at du er klar over dette. Du skriver jo netop:
> egl. halvtredje sinde tyve
Men jeg betvivler det pædagogiske i at erstatte især halvfjerde med
halvfire, fordi forsåelsen for ordet halvfjerds derved bliver mindre.
Ordene "halvtredje", "halvfjerde", "halvfemte", osv. er helt analoge
til "halvanden", og det kan folk sagtens forstå. Der er da vel ingen
der ville finde på at kalde 1½ for "halvto", vel?
--
Claus Tøndering
Jens Brix Christiansen
>
> Mads Rahbæk Madsen skrev i meddelelsen <3978a22a...@news.get2net.dk>...
> >Hej Gruppe!>Jeg har engang hørt forklaringen på hvorfor nogle mennesker
> (måske
> >især ældre) siger f.eks. "Han har fyrre-tyve cykler" istedet for, som
> >jeg ville sige "Han har fyrre cykler".
> >Hvornår bruges det, og hvorfor siger man det?
>
> halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve.
> Det bruges fx i biblen: israelitterne gik i ørkenen i fyrretyve år.
> Du bør - som du selv klart fornemmer det - ikke sige: jeg har fyrretyve
> kroner i min pung.
De nuværende former (fx "halvtreds") fortrængte de længere former (fx
"halvtredsindstyve") i løbet af 1800-tallet. Sjovt nok var udviklingen
for godt 100 år siden nået dertil at man i datidens pendant til
dk.kultur.sprog kunne læse indlæg om at den korte form kun var korrekt
når talordet stod alene - ellers skulle den lange form bruges. Man anså
altså
"Jeg har fyrretyve Kroner i min Pung."
for forkert, mens
"Jeg bor i Nummer fyrre."
var korrekt.
For resten var det også ved den tid, altså sidst i 1800-tallet, at det
etymologisk velbegrundede, men stumme t i "halvfemts" fik dødsstødet.
Jens Brix Christiansen
>
> Allan Vebel skrev:
>
> >Her ville jeg sige en tooghalvfemsindstyvendedel - og det er vel ikke
> >forkert?
>
> Næ, men "en tooghalvfemsendedel" er kortere og pænere. Hvis man
> står og jonglerer med bare et par brøker af den 'type'
> (tavlegennemgang), så forsvinder den lange form forbavsende
> hurtigt.
>
>
> Jeg tror det, men hvad siger the pøbel?
Jeg føler mig truffet. Jeg siger ligesom Bertel.
På norsk har man forenklet det yderligere, så man ikke længere bruger
ordenstal til at benævne brøkerne. Man siger fx "en tredel" og "en
nititodel". Benævnelserne med ordenstal bruges dog parallelt med dem
fra kardinaltal fra 3 til 12, så det kan også hedde "en tiendedel".
Brøker med 1 eller 2 (og til dels 4) i nævneren står - ligesom på dansk
- helt uden for systemet.
Mange af jer siger sikkert ligesom jeg "en hundrede og ente-del", men
hvordan gør I med 1/102?
Bertel Lund Hansen
>Mange af jer siger sikkert ligesom jeg "en hundrede og ente-del", men
>hvordan gør I med 1/102?
Jeg ville sige "en hundrede og toende-del", men som regel slår
man nok over til "en delt med ..." eller "en over ..." som er
lidt uvant for mig (mine to piger bruger det som helt
dagligdags).
Poul Erik Jørgensen
Claus Tondering skrev i meddelelsen <5ypuo4r...@ct.local.filanet.dk>...
>"Poul Erik Jørgensen" <poul...@mail1.stofanet.dk> writes:
>> Man ganger halvtre (2½) med 20 og får halvtreds.
>Ikke halvtre, men halvtredje.
Jeg skrev altså:
"Man ganger halvtre (2½) med 20 og får halvtreds (egl. halvtredje sinde
tyve, derfor d i halvtreds)."
Mit eksempel er pædagogiseret for at forklare, hvad halvtre er.
Jeg mener i øvrigt, at grunden til at man bruger ordenstal i halv-
udtrykkene halvtredsindstyve (af halvtredjesindetyve), halvfjerdsindstyve
(af halvfjerdesindetyve) er, at 2½ og 3½ på gammeldansk hed halvtredje og
halvfjerde, mens der bruges mængdetal i tresindstyve og firsindstyve.
Halvfemsindstyve skal på gammeldansk have heddet halffemtesinnetiughe
(Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog).
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Poul Erik Jørgensen
Claus Tondering skrev i meddelelsen <5ypuo4r...@ct.local.filanet.dk>...
>"Poul Erik Jørgensen" <poul...@mail1.stofanet.dk> writes:
>til "halvanden", og det kan folk sagtens forstå. Der er da vel ingen
>der ville finde på at kalde 1½ for "halvto", vel?
Det gør jeg da ellers. Når der er gået 1½ time efter klokken tolv, siger
jeg, at klokken er halvto. Jeg siger da ikke: Klokken er halvanden.
Nå, spøg til side.
Når det er sjovt nok at kende begrundelserne for halvtreds og tres, er det
jo, at vi stadig slæber rundt på en umiddelbart ikke forståelig forskel på
stavemåderne -treds kontra tres.
Jeg mener i øvrigt, at grunden til at man bruger ordenstal i halv-
udtrykkene halvtredsindstyve (af halvtredjesindetyve), halvfjerdsindstyve
(af halvfjerdesindetyve) er, at 2½ og 3½ på gammeldansk hed halvtredje og
halvfjerde, mens der bruges mængdetal i tresindstyve og firsindstyve.
Halvfemsindstyve skal på gammeldansk have heddet halffemtesinnetiughe (altså
halvfemte-). (Kilde:Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog).
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen.
Bertel Lund Hansen
>Når det er sjovt nok at kende begrundelserne for halvtreds og tres, er det
>jo, at vi stadig slæber rundt på en umiddelbart ikke forståelig forskel på
>stavemåderne -treds kontra tres.
Ja, og Jens plantede diskret den tanke at den forskel måske
forsvinder.
Lars Kongshøj
>
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >Mange af jer siger sikkert ligesom jeg "en hundrede og ente-del", men
> >hvordan gør I med 1/102?
>
> Jeg ville sige "en hundrede og toende-del",
Det ville jeg ogsaa goere, jf. vores nylige diskussion af "hoejreste".
> men som regel slår
> man nok over til "en delt med ..." eller "en over ..." som er
> lidt uvant for mig (mine to piger bruger det som helt
> dagligdags).
"En over..." har jeg aldrig kunnet fordrage. Man beskriver et matematisk
forhold, ud fra hvordan en tilfaeldigt valgt notation definerer, at det
skal noteres paa papir.
Hvis man endelig vil vaere politisk korrekt, kan man jo bruge:
102 reciprokt.
102 i -1.
Men det lyder jo ogsaa forfaerdeligt.
--
Lars Kongshøj
Bertel Lund Hansen
>"En over..." har jeg aldrig kunnet fordrage. Man beskriver et matematisk
>forhold, ud fra hvordan en tilfaeldigt valgt notation definerer, at det
>skal noteres paa papir.
Ja. Det er lidt ligesom "plus" og "minus".
Peter Makholm
> "En over..." har jeg aldrig kunnet fordrage. Man beskriver et matematisk
> forhold, ud fra hvordan en tilfaeldigt valgt notation definerer, at det
> skal noteres paa papir.
"En over..." er en upræcis formulering. Den bruges også om
binomialkoeficenter.
--
Peter
Claus Tondering
Tag et kig på Nationalbankens webside:
http://www.nationalbanken.dk/4125658C003B5729/FMV/FMDK/?OpenDocument&SedlerOgMoent&Dandre_gyldige_sedler&TE84A34ED94C4620E412565CD00541A09
Her kan man se at Nationalbanken i 1945 satte en 50-kroneseddel i
omløb med en stavefejl: "Halvtresindstyve kroner" uden d i halvtreds.
(Hvis jeres browser ikke kan håndtere den lange URL, så kan I finde
pengesedlen ved at gå ind på http://www.nationalbanken.dk og klikke
jer igennem "Sedler og mønter" -> "Andre gyldige sedler" ->
"Ombytningsserien, 50 kroner".)
--
Claus Tøndering
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen wrote:
> De nuværende former (fx "halvtreds") fortrængte de længere former (fx
> "halvtredsindstyve") i løbet af 1800-tallet. Sjovt nok var udviklingen
> for godt 100 år siden nået dertil at man i datidens pendant til
> dk.kultur.sprog kunne læse indlæg om at den korte form kun var korrekt
> når talordet stod alene - ellers skulle den lange form bruges. Man anså
> altså
>
> "Jeg har fyrretyve Kroner i min Pung."
>
> for forkert, mens
Det er noget vrøvl. Det man anså for forkert var
"Jeg har fyrre Kroner i min Pung."
Det man anså for rigtigt var
Jens Brix Christiansen
>
> Apropos halvreds (med d) og tres (uden d):
> Her kan man se at Nationalbanken i 1945 satte en 50-kroneseddel i
> omløb med en stavefejl: "Halvtresindstyve kroner" uden d i halvtreds.
Jeg har for tiden hjemlånt en bog fra 1950'erne, altså et af de
allertidligste skrifter fra Sprognævnet, nemlig:
Karker, Allan: Nordiske talord i dansk
Af den fremgår at for godt 100 år siden var der stor vaklen mellem
"halvtreds" og "halvtres", og også mellem "tres" og "treds".
For resten fremgår det også at halvtredseren fik påtegningen "femti
kroner" i 1957, og det har der stået lige siden.
Allan Olesen
>Ja. Det er lidt ligesom "plus" og "minus".
Nej. "En over" beskriver bare tallenes _placering_ på papiret, og den
beskrivelse siger ikke meget:
9
+ 5
---
14
===
"9 over 5" ?
Niels Bache
Men _min_ første association leder mig til at tro at det (altså "1 over
102") skal betyde 103. Og det er jo igen noget helt andet.
Bertel Lund Hansen
>Nej. "En over" beskriver bare tallenes _placering_ på papiret, og den
>beskrivelse siger ikke meget:
"9 plus 5" beskriver også bare tallenes og et tegns placering.
Det siger ikke et klap - hvis man ikke har vedtaget hvordan det
skal fortolkes.
Allan Olesen
>"9 plus 5" beskriver også bare tallenes og et tegns placering.
Nej. "Ni plus fem" giver mening, selv hvis man ikke ser det for sig på
et stykke papir. "Ni plus fem" beskriver nemlig selve udregningen -
ikke dens fremtræden på et stykke papir.
Bertel Lund Hansen
>et stykke papir. "Ni plus fem" beskriver nemlig selve udregningen -
>ikke dens fremtræden på et stykke papir.
Ja, fordi man har vedtaget hvad "plus" betyder. Nogle har
vedtaget hvad "over" betyder i matematisk sammenhæng.
Allan Olesen
>Ja, fordi man har vedtaget hvad "plus" betyder. Nogle har
>vedtaget hvad "over" betyder i matematisk sammenhæng.
...og så kører vi i ring.
Første vedtagelse er baseret på, hvad "plus" gør.
Anden vedtagelse er baseret på, hvordan en brøk kan se ud på et stykke
papir.
Første vedtagelse er god.
Anden vedtagelse er elendig.
Martin Christensen
> "En over..." er en upræcis formulering. Den bruges også om
> binomialkoeficenter.
"x delt med y" er også en ganske populær mulighed heroppe nordpå.
Martin
Jens Brix Christiansen
Det oprindelige emne var jo hvordan man navngiver brøker, altså hvilket
navn visse tal har. Der er en forskel på at læse et regnestykke op og
på at navngive tallet. Forskellen fremgår vel af følgende:
"Hvad er én divideret med tre?" "Det er en tredjedel."
"Hvad er to divideret med to hundrede og fire?" "Det er 1/102."
"Hvad er tre divideret med to hundrede og seksoghalvfjerds?" "Det er
1/92."
De to sidste svar, som jeg har skrevet med tal, er simple brøker, og de
har naturligvis et navn på dansk - eller rettere, de har flere navne.
Men "en delt med tooghalvfems" er ikke blandt dem.
Bertel Lund Hansen
>De to sidste svar, som jeg har skrevet med tal, er simple brøker, og de
>har naturligvis et navn på dansk - eller rettere, de har flere navne.
>Men "en delt med tooghalvfems" er ikke blandt dem.
Jeg vil da ikke undlade at forvirre sagerne hvor jeg kan. De
matematikbøger som jeg brugte (Cort&Johannesen), indførte / og :
som ligeberettigede symboler for division.
Jens Brix Christiansen
>
> Jens Brix Christiansen skrev:
>
> >De to sidste svar, som jeg har skrevet med tal, er simple brøker, og de
> >har naturligvis et navn på dansk - eller rettere, de har flere navne.
> >Men "en delt med tooghalvfems" er ikke blandt dem.
>
> Jeg vil da ikke undlade at forvirre sagerne hvor jeg kan. De
> matematikbøger som jeg brugte (Cort&Johannesen), indførte / og :
> som ligeberettigede symboler for division.
Ja, givetvis, og formentlig også en vandret brøkstreg - og hvad så? De
accepterede næppe "1:3" som en måde at skrive tallet "en tredjedel" på,
ligesom de næppe accepterede "2+2" som en måde at skrive tallet "fire"
på. De brugte sikkert en notation for tallet "en tredjedel" som består
af en vandret brøkstreg med et ettal i tælleren og et tretal i nævneren
- og måske også "1/3".
Bertel Lund Hansen
>Ja, givetvis, og formentlig også en vandret brøkstreg - og hvad så? De
>accepterede næppe "1:3" som en måde at skrive tallet "en tredjedel" på,
>ligesom de næppe accepterede "2+2" som en måde at skrive tallet "fire"
>på.
Jo, og de gjorde en hel del ud af netop det. Det hele betragtes
som forskellige navne for de samme tal.
>De brugte sikkert en notation for tallet "en tredjedel" som består
>af en vandret brøkstreg med et ettal i tælleren og et tretal i nævneren
>- og måske også "1/3".
(Den skrå streg brugte jeg kun af computerhensyn)
I afsnittet om brøker blev der som regel skrevet vandrette
streger, men systemet lagde som sagt ikke vægt på forskellen
mellem den og divisionstegnet.
Det krævede naturligvis en lille ekstra forklaring til eksamen.
Det er jo ikke tilladt at aflevere det originale udtryk når man
bliver bedt om at reducere. Det var nu ikke svært at forklare.
Til gengæld overstod vi brøkregning med én sætning: "Brøker? Det
er det i har regnet med de sidste tre år".
Lidt overdrevet naturligvis, men mine elever oplevede ikke
brøkregning som specielt svært.
Henning Makholm
> "Ni plus fem" beskriver nemlig selve udregningen -
> ikke dens fremtræden på et stykke papir.
Det er jeg ikke enig i. Jeg mener at "ni plus fem" kun kan forstås som
et forsøg på at læse formlen "9+5" højt.
Et ikke-notationsbaseret ville være "summen af ni og fem".
Hvis du mener noget andet, må du kunne komme med eksempler på
ikke-matematiske sprogkonstruktioner med samme struktur som
"ni plus fem". Jeg kan ikke komme på nogen.
--
Henning Makholm "*Jeg* tænker *strax* på kirkemødet i
Konstantinopel i 381 e.Chr. om det arianske kætteri..."
Henning Makholm
> Ja, givetvis, og formentlig også en vandret brøkstreg - og hvad så? De
> accepterede næppe "1:3" som en måde at skrive tallet "en tredjedel" på,
> ligesom de næppe accepterede "2+2" som en måde at skrive tallet "fire"
> på.
Da jeg gik i underskolen i starten af 80'erne gjorde lærebogen (eller
var det mon bare læreren) en del ud af at at forklare at "2+2" og "4"
*netop* bare var forskellige måder at skrive samme tal på. Og hvis
man ikke præsenterer den tænkemåde, er det også svært at forklare
hvad "=" betyder i fx "2+2=1+3". Jeg kan ikke huske hvordan det blev
forklaret at "4" var et bedre svar end "2+2" på en konkret opgave.
--
Henning Makholm "I, madam, am the Archchancellor!
And I happen to run this University!"
Peter Makholm
> hvad "=" betyder i fx "2+2=1+3". Jeg kan ikke huske hvordan det blev
> forklaret at "4" var et bedre svar end "2+2" på en konkret opgave.
Men det blev sikkert forklaret grundigt. For senere har mange haft
besvær med at forstå at "\pi^2" ofte er et bedre svar end "9.86902225"
--
Peter
Bertel Lund Hansen
>hvad "=" betyder i fx "2+2=1+3". Jeg kan ikke huske hvordan det blev
>forklaret at "4" var et bedre svar end "2+2" på en konkret opgave.
Man kunne enten henvise til at det er kortere (det holder ikke
altid), eller indeholder færre regneoperationer.
Nis Jørgensen
>Født 1967. Jeg bruger altid "...sindstyvendedele", når jeg udtaler
>brøker - hvilket jeg gør forholdsvis ofte.
Ditto, s/1967/1975/
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
Allan Olesen
>Det er jeg ikke enig i. Jeg mener at "ni plus fem" kun kan forstås som
>et forsøg på at læse formlen "9+5" højt.
Det kan du jo have ret i, men "plus" beskriver i det mindste en
operator og ikke bare to tals placering i forhold til hinanden.
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> wrote:
> >Det er jeg ikke enig i. Jeg mener at "ni plus fem" kun kan forstås som
> >et forsøg på at læse formlen "9+5" højt.
> Det kan du jo have ret i, men "plus" beskriver i det mindste en
> operator og ikke bare to tals placering i forhold til hinanden.
Placeringen er også en operator.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Kasper Sønderby Madsen
> Hej Gruppe!
> "Han har fyrre-tyve cykler"
> Hvornår bruges det, og hvorfor siger man det?
Den danske talrække fra 50+ er baseret på et 20-system, hvis form stadig ligger til grund for vores måde at udtrykke tallene på:
Ex.:
50 = Halv-tred-sinds-tyve. Eller blot i kort, sprogøkonomisk form: Halvtreds.
"halv-tred-" har betydningen "halv tredie", dvs. 2,5 (findes også i udtrykket 'klokken er halv tre = 14.30)
"Sinds-" er den oldnordiske betegnelse for "gange med"
"tyve" er stammen i det oprindelige metermål
Dvs.: 50 = 2,5 gange med 20 = 50
Prøve:
60 = Tres / Tresindstyve (3 gange med 20) = 60
70 = Halvfjerdsindstyve, "halv fjerde gange med 20", (3,5 gange med 20) = 70
Håber, du kunne bruge forklaringen
Kasper Sønderby Madsen
Allan Olesen
>Placeringen er også en operator.
Vil det sige, at to tal over hinanden uden brøkstreg imellem er en
brøk?
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Lars Kongshøj skrev:
>
> >bøjningsformer i sproget. Nu venter jeg med spænding på at "blåeste" og
> >"højreste" bliver optaget.
>
> Jeg spår "blåeste" en krank skæbne. "Mest blå" ligger lige for.
> Derimod kan jeg godt acceptere "højreste" fordi "den længst til
> højre" er ret langt. "Mest højre" er ikke et alternativ.
Sproget anvendelighed kan ikke kun vurderes på hvor kort noget kan
beskrives.
Højre er ikke et tillægsord, så derfor kan man ikke bøje det.
Jeg håber at I kun har haft brug for højreste for alle andre muligheder
er da endnu mere umulige: højrere, venstrere, venstreste.
Brian
Brian Elmegaard
Lars Kongshøj wrote:
>
>
> "Blåeste" har jeg en gang set brugt i en bog, og hvis jeg ikke husker
Hvordan skal man afgøre om noget er mere blåt end andet.
Er lyseblå ublåere end mørkeblå?
Er lilla blåere end grøn eller er de lige blåe? Hvorfor egentlig ikke
bare lade dem være lilla og grøn?
Et ord i samme stil er rå. Kan noget være mere eller mindre råt eller er
det ikke længere råt, når man har begyndt tilberedningen?
Brian
Bertel Lund Hansen
>Vil det sige, at to tal over hinanden uden brøkstreg imellem er en
>brøk?
Ja, hvis man vedtager det, men det var ikke Hennings pointe. 5-3
er noget andet end 3-5, ikke? 3+5 er også noget andet end 5+3,
men det er lidt mere spidsfindigt.
Bertel Lund Hansen
>Hvordan skal man afgøre om noget er mere blåt end andet.
Det ved jeg sandelig ikke - men jeg har hørt "mest blå" flere
gange.
>Et ord i samme stil er rå. Kan noget være mere eller mindre råt
Ja da. Jeg er f.eks. meget rå.
Tom Wagner
wrote:
>Hvordan skal man afgøre om noget er mere blåt end andet.
Ved at kigge på det.
Mange mener, at Middelhavet er mere blåt end Vesterhavet.
Nogle mennesker siges at være for blåøjede.
Jordbærplukkere kan hurtigt finde de rødeste bær.
Hvad er din pointe?
Søger du en operationel, naturvidenskabelig definition udtrykt i tal?
Eller er farveoplevelsen et gyldigt kriterium?
>Et ord i samme stil er rå. Kan noget være mere eller mindre råt eller er
>det ikke længere råt, når man har begyndt tilberedningen?
Man kan naturligvis definere, som man vil, men i daglig tale er der da
ingen tvivl.
Tjenere spørger fx ofte gæsterne om hvordan bøffen skal steges.
Tom
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
>
> Ja da. Jeg er f.eks. meget rå.
Det vidste jeg godt, men det er slang (hvad der selvfølgelig også må
gælde). Skal vi analogt med blåest, indføre "råere" og "råest"/"råst"?
Kan noget som tilberedt være mere eller mindre råt eller er den mindste
tilberedning endegyldig?
Kød kan selvfølgelig være råt indeni, men så er en del af kødet rå og en
anden del er tilberedt? Eller vil der være en grænse mellem det
tilberedte og utilberedte, som er mindre tilberedt og råere en det
færdige?
Brian
Bertel Lund Hansen
>Det vidste jeg godt, men det er slang (hvad der selvfølgelig også må
>gælde). Skal vi analogt med blåest, indføre "råere" og "råest"/"råst"?
Det var ikke mig der ønskede "blåest" (men gerne "mest blå").
Hvis du koger kartofler i 5 minutter, er de næsten rå. Hvis du
giver dem 10, er de knap så rå.
Brian Elmegaard
Tom Wagner wrote:
>
> On Fri, 28 Jul 2000 12:56:13 +0200, Brian Elmegaard <b...@et.dtu.dk>
> wrote:
>
> >Hvordan skal man afgøre om noget er mere blåt end andet.
>
> Ved at kigge på det.
>
Nå ja.[1]
> Mange mener, at Middelhavet er mere blåt end Vesterhavet.
>
> Nogle mennesker siges at være for blåøjede.
>
> Jordbærplukkere kan hurtigt finde de rødeste bær.
>
De to sidste eksempler samt "græsset er grønnere hos naboen" og mange
andre er farver anvendt i overført betydning. Middelhavet kontra
Vesterhavet ved jeg ikke om jeg kan argumentere imod.
> Hvad er din pointe?
At måske findes der tillægsord, som farver, der ikke kan bøjes, med
mindre de anvendes i en overført betydning, måske fordi graden af det
ordet beskriver ikke kan måles.
> Søger du en operationel, naturvidenskabelig definition udtrykt i tal?
> Eller er farveoplevelsen et gyldigt kriterium?
Det sidste må jeg nok tage til takke med. Spørgsmålet er om
farveoplevelse kan beskrives med en grad af en farve, eller om det er
forskellige farver der angiver farveoplevelsen. "Vesterhavet er
sammenlignet med Middelhavet mere ovre i det gråblå." "De modne jordbær
er røde over det hele."
> Man kan naturligvis definere, som man vil, men i daglig tale er der da
> ingen tvivl.
> Tjenere spørger fx ofte gæsterne om hvordan bøffen skal steges.
Ja. Men kan tilberedningsgraden angives med en gradbøjning af rå?
Brian
[og derfor kan jeg ikke rigtig mærke om jeg lige nu bare forsøger at
trække i land eller om jeg har fat i en pointe.]
Bertel Lund Hansen
>> Nogle mennesker siges at være for blåøjede.
>> Jordbærplukkere kan hurtigt finde de rødeste bær.
>De to sidste eksempler samt "græsset er grønnere hos naboen" og mange
>andre er farver anvendt i overført betydning.
Nej. "Blåøjet" er overført betydning, jordbærrenes farve er ikke;
og det grønne græs refererer faktisk til græssets grønne farve,
om end det samtidig betyder noget andet.
>At måske findes der tillægsord, som farver, der ikke kan bøjes,
De bliver det ikke desto mindre hele tiden, så sprogligt er der
ingen tvivl.
Hvis vi nu blander noget orange pulver i hvid maling - er det så
ikke rimeligt at sige at den bliver mere orange, jo mere pulver
vi pladrer i? Den kan naturligvis kaldes "mørkere" i stedet for,
men det kunne være en vilkårlig farve.
>"De modne jordbær er røde over det hele."
... men de overmodne er rødere.
>Ja. Men kan tilberedningsgraden angives med en gradbøjning af rå?
Næ. Prøv med "rød" i stedet for. Der bruger man nu nok mere "lys"
og "mørk" til at angive farven (?).
Byrial Jensen
>Højre er ikke et tillægsord,
Nå, det siger min ordbog ellers. Hvilken ordklasse mener du da det
tilhører?
>så derfor kan man ikke bøje det.
Selv hvis vi antog at præmissen holdt, ville konklusionen være
forkert. Der findes ord som ikke er tillægsord, men som kan
gradbøjes, f.eks.:
ofte, oftere, oftest
tit, tiere, tiest
--
Byrial
http://home.worldonline.dk/~byrial/
Henning Makholm
> Jeg håber at I kun har haft brug for højreste for alle andre muligheder
> er da endnu mere umulige: højrere, venstrere, venstreste.
Inden for visse discipliner af datalogi taler man gladeligt om den
højreste og venstreste forekomst af et eller andet i en sekvens. Det
er fx tilfældet i formel sprogteori [1], hvor man har brug for
begreberne fordi "første" og "sidste" har en *anden* betydning i
sammenhængen i forvejen.
De er svarer til engelsk "rightmost" og "leftmost".
[1] som er opkaldt efter programmeringssprog og lidt efter Chomsky,
men ellers ikke har noget med den sprog vi snakker om her at
gøre.
--
Henning Makholm "Hvorfor skulle jeg tale som en slave og en tåbe? Jeg
ønsker ikke, at han skal leve evigt, og jeg ved, at han ikke
kommer til at leve evigt, uanset om jeg ønsker det eller ej."
Henning Makholm
> Næ. Prøv med "rød" i stedet for. Der bruger man nu nok mere "lys"
> og "mørk" til at angive farven (?).
Ikke altid. Lad mig fx minde om den nylige tråd i dk.videnskab hvor
vi diskuterede om man ser verden en lille smule rødere med det ene
øje end med det andet.
--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"
Henning Makholm
> Brian Elmegaard <b...@et.dtu.dk> skrev:
> >Højre er ikke et tillægsord,
> Nå, det siger min ordbog ellers. Hvilken ordklasse mener du da det
> tilhører?
I forbindelser som "til højre" er synes jeg det mest naturligt at
opfatte det som navneord, navnet på en retning. I situationer som
"hans højre hånd" er det klart et tillægsord.
Sjovt nok anerkender RO at højre kan være både tillægsord og navneord
- men mener at det højre der optræder i "til højre" er tillægsordet.
Det kan jeg slet ikke gennemskue hvordan sprognævnet er nået frem til.
--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"
Bertel Lund Hansen
>Ikke altid.
Nej. Jeg mente det også kun i forbindelse med en bøf.
Lars Kongshøj
> Hvordan skal man afgøre om noget er mere blåt end andet.
Som andre også har svaret, ved at kigge på det.
> Er lyseblå ublåere end mørkeblå?
> Er lilla blåere end grøn eller er de lige blåe? Hvorfor egentlig ikke
> bare lade dem være lilla og grøn?
I Nydansk Ordbog er der optaget gradbøjning af de farver, der ikke ender
på vokal, fx gul, rød, grøn, sort og hvid.
> Et ord i samme stil er rå. Kan noget være mere eller mindre råt eller er
> det ikke længere råt, når man har begyndt tilberedningen?
I følge Retskrivningsordbogen §28 gælder:
"Adjektiver der ender på en trykstærk vokal, er som hoveregel
ubøjelige".
--
Lars Kongshøj
Bo Hansen
> det ikke længere råt, når man har begyndt tilberedningen?
Eller hvad med "død"? Kan det gradbøjes?
Ja, det kan det:
Her er hvalen Hvalborg
stoppet ud med vat
og avispapir og sprit
[etc...]
Jeg har betalt en daler
for at se på dig
sådan mødes vi igen
men du den dødeste af hvaler
så jeg må gå min vej
stille si'r jeg : hej med dig
[etc...]
Bo H.
Lars Kongshøj
> Eller hvad med "død"? Kan det gradbøjes?
Vel mest relevant i overført betydning. Kunne man ikke sige:
Det er den dødeste cafe i byen, i aftes var der dog dødere end
sædvanligt.
--
Lars Kongshøj
Allan Vebel
nyhedsmeddelelse:fyha3l....@zigzag.magnetic-ink.dk...
> Lars K skrev:
>
> > I Nydansk Ordbog er der [...]
>
> En ordbog for/af andengenerationsindvandrere?
>
Det sidder jo også så tæt, de taster.
Allan
Jens Brix Christiansen
>
> Lars K skrev:
>
> > I Nydansk Ordbog er der [...]
>
> En ordbog for/af andengenerationsindvandrere?
Ordet "nydansk" er faktisk en veldefineret term i sproghistorien. Det
dækker bl.a. den udgave af dansk som man talte omkring 1750.
Brian Elmegaard
Henning Makholm wrote:
>
>
> Sjovt nok anerkender RO at højre kan være både tillægsord og navneord
> - men mener at det højre der optræder i "til højre" er tillægsordet.
> Det kan jeg slet ikke gennemskue hvordan sprognævnet er nået frem til.
>
Det kan jeg da godt. Min dansklærer sagde: 'Tillægsord kan man kende på
at man kan sætte at være foran.'
Altså må 'til højre' være et (to) tillægsord, men 'højre' er noget
andet.
Brian
Brian Elmegaard
Henning Makholm wrote:
>
>
> Inden for visse discipliner af datalogi taler man gladeligt om den
> højreste og venstreste forekomst af et eller andet i en sekvens. Det
Det må da være endnu et par eksempler på at sproget forvanskes af at
fagfolk får lov til at indføre egne dårlige oversættelser.
I termodynamikken har for eksempel 'kontrolvolumen' for 'control
volume'.
>
> De er svarer til engelsk "rightmost" og "leftmost".
>
Det ville jeg nok have kaldt 'højreyderste' og 'venstreyderste'.
Brian
Bertel Lund Hansen
>> - men mener at det højre der optræder i "til højre" er tillægsordet.
>> Det kan jeg slet ikke gennemskue hvordan sprognævnet er nået frem til.
>Det kan jeg da godt.
>Altså må 'til højre' være et (to) tillægsord, men 'højre' er noget andet.
Øh ... kan vi få den i langsom gengivelse?
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
>
> Øh ... kan vi få den i langsom gengivelse?
>
Man kan sige 'at være til højre', men ikke 'at være højre'.
Derfor må første mulighed være tillægsord, som Henning ikke forstår det
er.
Brian
Tom Wagner
wrote:
>Det kan jeg da godt. Min dansklærer sagde: 'Tillægsord kan man kende på
>at man kan sætte at være foran.'
Det kan der nok være noget om, men det er næppe dækkende.
At være til (?)
Tom
Bertel Lund Hansen
>Derfor må første mulighed være tillægsord, som Henning ikke forstår det er.
Henning kunne ikke få "højre" til at være et tillægsord.
Det kan du heller ikke.
Hvor er uenigheden?
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >Derfor må første mulighed være tillægsord, som Henning ikke forstår det er.
>
> Henning kunne ikke få "højre" til at være et tillægsord.
>
Nej, Henning skrev
> Sjovt nok anerkender RO at højre kan være både tillægsord og navneord
> - men mener at det højre der optræder i "til højre" er tillægsordet.
> Det kan jeg slet ikke gennemskue hvordan sprognævnet er nået frem til.
Jeg kan heller få 'højre' til at være et tillægsord, men 'til højre' er
noget der svarer hertil, men hedder....hvad?
> Det kan du heller ikke.
Nej, ikke alene, og jeg forstår heller ikke eksemplet fra RO:
2. højre ubøj. adj.; til højre (fork.: th. el. t.h.);
en lige højre.
Her er højre da et navneord.
>
> Hvor er uenigheden?
Jeg har måske ikke forstået Henning rigtigt?
Brian
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
> > Inden for visse discipliner af datalogi taler man gladeligt om den
> > højreste og venstreste forekomst af et eller andet i en sekvens. Det
> Det må da være endnu et par eksempler på at sproget forvanskes af at
> fagfolk får lov til at indføre egne dårlige oversættelser.
Men har du andre argumenter for at ordene er dårlige end at du ikke
bryder dig om lyden?
--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."
Henning Makholm
> Jeg kan heller få 'højre' til at være et tillægsord, men 'til højre' er
> noget der svarer hertil, men hedder....hvad?
Forholdsordled.
Man kan også være på toppen, i biografen, under tøflen, til mænd
eller fra Århus. Det gør hverken toppen, biografen, tøflen, mænd
eller Århus til tillægsord.
> Nej, ikke alene, og jeg forstår heller ikke eksemplet fra RO:
> 2. højre ubøj. adj.; til højre (fork.: th. el. t.h.);
> en lige højre.
> Her er højre da et navneord.
Ja, det mener jeg også. Men RO skriver "adj", som betyder "adjektiv"
som betyder "tillægsord". Det er det jeg ikke forstår.
--
Henning Makholm "... a specialist in the breakaway
oxidation phenomena of certain nuclear reactors."
Brian Elmegaard
Henning Makholm wrote:
>
> Scripsit Brian Elmegaard <b...@et.dtu.dk>
>
> > Jeg kan heller få 'højre' til at være et tillægsord, men 'til højre' er
> > noget der svarer hertil, men hedder....hvad?
>
> Forholdsordled.
Tak.
> Man kan også være på toppen, i biografen, under tøflen, til mænd
> eller fra Århus. Det gør hverken toppen, biografen, tøflen, mænd
> eller Århus til tillægsord.
Næh, men 'til' kan ligesom 'for' optræde som forskellige typer af ord.
Er det en anden ordtype i 'til Århus' sammenlignet med 'til højre',
hvorved højre ikke er et navneord?
> > Her er højre da et navneord.
>
> Ja, det mener jeg også. Men RO skriver "adj", som betyder "adjektiv"
> som betyder "tillægsord". Det er det jeg ikke forstår.
Det samme her. Jeg har spurgt.
Brian
Brian Elmegaard
Henning Makholm wrote:
>
>
> Men har du andre argumenter for at ordene er dårlige end at du ikke
> bryder dig om lyden?
>
At 'højre' netop ikke er tillægsord, og at RO's eksempel på højre som
tillægsord ikke er smart. At bøje navneordet 'højre' som et tillægsord
er da mærkeligt.
Brian
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
> > Men har du andre argumenter for at ordene er dårlige end at du ikke
> > bryder dig om lyden?
> At 'højre' netop ikke er tillægsord,
Men det er det.
I sammenhænge som "den højre side af skiltet" eller "togene kører i
højre spor" kan højre efter min sprogfornemmelse ikke være andet end
tillægsord.
--
Henning Makholm "I stedet for at finde på en bedre plan havde de alle
sammen den frækhed at spørge mig, hvad *jeg* ville foreslå."
Brian Elmegaard
Henning Makholm wrote:
>
>
> Men det er det.
>
> I sammenhænge som "den højre side af skiltet" eller "togene kører i
> højre spor" kan højre efter min sprogfornemmelse ikke være andet end
> tillægsord.
>
Godt ord igen. Men hvorfor kan man så ikke sige 'at være højre', når man
kan med alle(?) andre tillægsord. Er det fordi det er ubøjeligt? Eller
fordi det er et ord, som både kan optræde som navneord og tillægsord, i
samme betydning?
Brian
Bertel Lund Hansen
>At 'højre' netop ikke er tillægsord
Er "yderst" et tillægsord?
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >At 'højre' netop ikke er tillægsord
>
> Er "yderst" et tillægsord?
>
I hvert fald i følge RO på nettet.
Brian
Henning Makholm
> Henning Makholm wrote:
> > I sammenhænge som "den højre side af skiltet" eller "togene kører i
> > højre spor" kan højre efter min sprogfornemmelse ikke være andet end
> > tillægsord.
> Godt ord igen. Men hvorfor kan man så ikke sige 'at være højre', når man
> kan med alle(?) andre tillægsord.
Jeg tror det er fordi "højre" ikke rigtig findes i ubestemt form
- og så fordi højre ikke er noget man er i sig selv.
--
Henning Makholm "Nobody is going to start shouting
about moral philosophy on my bridge."
Bo Hansen
Brian Elmegaard <b...@et.dtu.dk> skrev:
> >
> Godt ord igen. Men hvorfor kan man så ikke sige 'at være højre', når man
> kan med alle(?) andre tillægsord.
Ikke alle tillægsord. Man kan ikke sige 'at være nordre / søndre / østre / vestre'.
'Det vestligste hus' kan man derimod godt sige. Hvorfor så ikke 'det højreste
hus'?
Bo H.
Tom Wagner
wrote:
>'Det vestligste hus' kan man derimod godt sige. Hvorfor så ikke 'det højreste
>hus'?
Det er vanskeligt at forklare hvorfor. Ordet regnes for at være
ubøjeligt på dansk, fordi man altså ikke siger sådan, - for det er vel
ikke omvendt?
Men jeg synes, at du bare skal sige det, hvis du har lyst
De mest venlige hilsener
Tom
Bo Hansen
Jeg skrev:
> >'Det vestligste hus' kan man derimod godt sige. Hvorfor så ikke 'det højreste
> >hus'?
Tom Wagner skrev:
> jeg synes, at du bare skal sige det, hvis du har lyst
Tak, men jeg har ikke lyst.
> De mest venlige hilsener
De bedsteste hilsener
Bo
Bertel Lund Hansen
>'Det vestligste hus' kan man derimod godt sige.
Hvor ligger det?
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>>'Det vestligste hus' kan man derimod godt sige.
>
>Hvor ligger det?
Vesten for solen og vesten for månen!
Tom
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev:
> >'Det vestligste hus'
> Hvor ligger det?
Lidt vestligere end det næstvestligste hus, naturligvis.
Bo H.
Byrial Jensen
>Det er vanskeligt at forklare hvorfor. Ordet regnes for at være
>ubøjeligt på dansk, fordi man altså ikke siger sådan, - for det er vel
>ikke omvendt?
Højre er ganske rigtig opført som et ubøjeligt tillægsord i RO, men
det siger intet om hvorvidt ordet kan gradbøjes eller ej.
Har du husket at læse "Vejledning i ordbogens brug" som siger:
Oplysningen ubøj. adj. er anført ved adjektiver hvor både
intetkønsformen og bestemtheds- og pluralisformen er identisk
med opslagsformen; denne oplysning udelukker ikke at ordet kan
gradbøjes (kompareres):
ringe ubøj. adj.
--
Byrial
http://home.worldonline.dk/~byrial/
Byrial Jensen
>Henning Makholm wrote:
>>
>> Sjovt nok anerkender RO at højre kan være både tillægsord og navneord
>> - men mener at det højre der optræder i "til højre" er tillægsordet.
>> Det kan jeg slet ikke gennemskue hvordan sprognævnet er nået frem til.
Det kan jeg heller ikke, men for ethvert praktisk formål er det i
dag heldigvis ligegyldigt hvilket ordklasse man regner ordet til.
Men jeg er sandelig glad for at man ikke længere skal overveje om
det staves "til højre" eller "til Højre" som man skulle indtil 1948.
>Det kan jeg da godt. Min dansklærer sagde: 'Tillægsord kan man kende på
>at man kan sætte at være foran.'
Det er for simpelt.
alskens grøntsager - at være alskens?
en allerhelvedes karl - at være allerhelvedes?
bemeldte person - at være bemeldte?
en baglæns kolbøtte - at være baglæns?
en dagældende regel - at være dagældende?
en elveårs dreng - at være elveårs?
en enliters dunk - at være enliters?
--
Byrial
http://home.worldonline.dk/~byrial/
Tom Wagner
wrote:
>Har du husket at læse "Vejledning i ordbogens brug" som siger:
Næ, det glemte jeg. Jeg tænkte slet ikke på retskrivningsordbogen, men
du har da helt ret.
Ordet højre skal oprindeligt i sig selv være en bøjet form, nemlig
komparativ af oldnordisk 'hægrir', den bekvemmere.
Latin dexter, directus, lige > fransk droit. Hvis noget gøres fikst,
betegnes det à droit, til højre, Det genfinder vi i dansk adræt. Det
ufikse betegnes maladroit.
I gamle dage blev højre hånd kaldt for den pæne, når børn var ved at
lære at sige pænt goddag.
Indoeropæisk rekto > engelsk right, tysk recht. Begge ord er positivt
værdiladede. På dansk har vi ordet ret.
Latrin sinister, venstre, betyder tillige uheldsvanger, men kunne i
forbindelse med varsler paradoksalt nok også nogle betyde gunstig - så
var man jo også dækket ind! Men ellers er vist hverken venstre, left,
links eller gauche er i sig selv negative. Mens det er neutralt (om
end upraktisk) at være venstrehåndet, er det ingen ros at være kejtet.
Kongerne tog sig en kone til venstre hånd, og hun var mindre fin end
den rigtige dronning.
Etymologisk ordbog fortæller, at oldgermanske wenstri sjovt nok
oprindeligt betød 'den gunstigere' (muligvis ud fra offerbrug el. pga.
eufemisme om den uheldige side).
Politisk har begreberne sat sig fast: venstre, højre og - oh skræk -
"henover midten i dansk politik".
Tom
Bertel Lund Hansen
>links eller gauche er i sig selv negative. Mens det er neutralt (om
>end upraktisk) at være venstrehåndet,
Så neutralt er det nu heller ikke. "Venstrehåndsarbejde" og
"venstreorienteret" er negativt ladede.
Det er ikke alene upraktisk, det er farligt. Venstrehåndede lever
i snit ikke så længe som højrehåndede.
Carsten Sørensen
news:64mqoss8bjli6j93u...@news.image.dk...
> Det er ikke alene upraktisk, det er farligt. Venstrehåndede lever
> i snit ikke så længe som højrehåndede.
Nu kan jeg ikke holde mig længere, jeg må poste for første gang i
gruppen. Jeg beklager min første post er OT.
Det går godt for dig, nu har du ramt en af _mine_ kæpheste. Dit udsagn
stammer fra en noget omblæst undersøgelse med lige så mange modstandere
som tilhængere, og kan ikke tages som mere end den halve sandhed. Her en
kritisk post fra 1995, der introducerer modstandernes kritikpunkter uden
at blive for usaglig:
http://www.urbanlegends.com/death/lefties_die_younger.html
Mvh,
Carsten Sørensen (som normalt er venstrehåndet - dog kejthåndet når han
har fat i et stykke værktøj)
Bertel Lund Hansen
>kritisk post fra 1995, der introducerer modstandernes kritikpunkter uden
>at blive for usaglig:
>http://www.urbanlegends.com/death/lefties_die_younger.html
Tak for det link. God information.
Mine to søskende er venstrehåndede, men blev begge tvunget til at
bruge højre. Det gav min bror problemer. Selv gør jeg nogen ting
venstrehåndet (ikke mange), og min ene datter er rent
venstrehåndet.
Niels Bache
[...]
> "venstreorienteret" er negativt ladede.
Vel ikke hverken mere eller mindre end "højreorienteret"?
For (nogle af) de venstreorienterede er "højreorienteret" negativt
ladet - og omvendt.
Eller?
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.d