Er der nogen, som kan hjælpe mig
Jeg skal holde en række indlæg om det danske sprogs finurligheder. Det være
sig altså overfladiske populistiske indlæg. Intet videnskabeligt.
Kender nogen bøger eller sider på internettet, som tager sig af f.eks.
eksede ordsprog som "Brændt barn lugter ilde", eller "udenlandskdansk" som
når man f.eks. får læstilæskulifemrumtoihvertrum til at lyde latinsk eller
"Je lagde mæ ned og fandt treds øre" til at lyde fransk, eller f.eks.
misforståelser de danske dialekter imellem osv. osv.
Simon
> Er der nogen, som [...]
> kender nogen bøger eller sider på internettet, som tager
> sig af f.eks. eksede ordsprog som "Brændt barn lugter ilde"
Du kan sikkert finde inspiration i en gammel tråd "omskrivning
af ordsprog" http://makeashorterlink.com/?D50F32E9 (50 indlæg)
fra dk.snak.vittigheder. Der finder du ting som:
"Man skal ikke skyde gråspurve fra kanoer".
"Brændt barn lugter ilde".
"Man skal ikke skure hunden mod hårene".
og mange flere.
Se desuden tråden "De er sure, sagde katten"
http://makeashorterlink.com/?G11F62E9 (55 indlæg)
fra dk.kultur.sprog med blandt andet:
"Du bilder mig noget på ærmet"
"Så er der ingen is på koen".
"Han er ikke tabt bag et træ"
"Man skal ikke gå over åen efter spildt mælk"
> eller "udenlandskdansk" som når man f.eks. får
> læstilæskulifemrumtoihvertrum til at lyde latinsk
Som børn morede vi os med at sige "la'mi'rø'vær"
["lad min røv være"], så det lød pseudo-fransk.
Bo H.
Tak for hjælpen Bo. Det ser rigtig spændende ud...
...men sig mig. Er mit første indlæg med min forespørgsel slettet? Jeg kan
ikke selv få indlægget frem
Tak igen
Simon
> Hi
>
> Er der nogen, som kan hjælpe mig
>
> Jeg skal holde en række indlæg om det danske sprogs finurligheder.
> Det være sig altså overfladiske populistiske indlæg. Intet videnskabeligt.
Du kunne eventuelt begynde foredragene med en definition på dit "Hi" -
og bl.a. give eksempler på udtalen af ordet ...
Mvh.: Jørgen
Det er ikke slettet, og jeg ser det fint. Nogle gange kommer Outlook
Express-brugere til at sætte dem selv i killfilteret ('blokerede afsendere'),
så prøv at kigge på det.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
> Nogle gange kommer Outlook Express-brugere til at sætte
> dem selv i killfilteret
"Dem selv"? Hvem er det?
Bo H.
Om så skulle være, formoder jeg, at jeg begiver mig ud i ukendt terræn, thi
jeg har - ærligt talt - importeret ordet til mit eget forråd og forbrug,
uden forudgående og indgående undersøgelser af dets oprindelse, brug, udtale
og inderste væsen. Jeg kunne gøre et forsøg, som her efterfølgende, men
ville være glad for en irettesættelse, dersom jeg er på afveje.
Hi bruges som goddag på nettet. Man kunne selvfølgelig blot gøre brug af
goddag, dav, davs, dawdaw eller hej og hejsa og de dertil beslægtede
hilseord. Men da nettet er en anden og ny verden, end den, vi til dagligt
færdes i, kræver denne fagre nye verden også en ny hilsen. Og engelsk skulle
det vel være. Så kunne man selvfølgelig bruge hello eller howdy, men også
dette ville være en utilbørlig overførsel fra den gamle til den nye verden.
Istedet - kunne jeg levende forestille mig - har man opfundet "hi", som i
sin bogstavsopbyggelse og stil er både smuk, enkel og tilmed netvenlig. "Hi"
skal selvsagt ikke udtales hi, som i den danske bjørns hi - dette siger jeg
uden nogensinde at have hørt ordet udtalt - men derimod som hi i HIFI eller
high five
...det var de første tre minuttr af foredraget
Simon Griis
/Jacob
>
> (...) da nettet er en anden og ny verden, end den, vi til dagligt
> færdes i, kræver denne fagre nye verden også en ny hilsen.
Nu siger du godt nok kræver...
> (...) Istedet - kunne jeg levende forestille mig - har man opfundet "hi",
> som i sin bogstavsopbyggelse og stil er både smuk, enkel og tilmed
> netvenlig.
Hvordan mere 'netvenlig' end de andre hilsener du nævner?
"Hi" - stavet sådan og udtalt på amerikansk-engelsk - har været kendt fra
film og bl.a. kiosklitteratur i mindst 30-40 år. Også ude på Amager.
Mvh.:
--
Du har virkelig fat i noget dér, og det er vi mange der mener -
www.hamigen.dk
[Mails til mig er minus men]
Jørgen
Mvh.: mig
>Hi bruges som goddag på nettet.
Nej. Det bruges som "hi". "Goddag" hedder "goddag".
>hilseord. Men da nettet er en anden og ny verden, end den, vi til dagligt
>færdes i, kræver denne fagre nye verden også en ny hilsen.
Kræver?
>Og engelsk skulle det vel være.
Hvorfor dog det?
>"Hi" skal selvsagt ikke udtales hi
Ikke? Det bliver det.
>men derimod som hi i HIFI
"Hifi ste'reo".
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Kræver?
>
> Hvorfor
> Ikke
> "Hifi
> Bertel
Det var dog utroligt. Ikke så snart har en amatør vist sig, før der blæses
til fri jagt, kollektiv mobning, hudstrygning og en tur på hjul og stejle
Simon
>Det var dog utroligt. Ikke så snart har en amatør vist sig, før der blæses
>til fri jagt, kollektiv mobning, hudstrygning og en tur på hjul og stejle
Ei Jacob, ryk lidt længere ud på venstre Fløi. Vi er jo et helt
Kompagnie!
(Med tak til Fritz Jürgensen)
> Vi er jo et helt Kompagnie!
Du mener vel "Vi ere et ..."
--
Torsten
>> Vi er jo et helt Kompagnie!
>Du mener vel "Vi ere et ..."
Så vidt jeg husker stod der "er", men det er længe siden jeg
læste det. Fritz Jürgensen tegnede fra omkring 1830.
Min pointe er imidlertid en anden: Jürgensen gengiver genialt sin
samtids _talesprog_, og her brugtes verbernes flertalsformer ikke.
Ingen lille dreng ville sige "Vi ere ..." til en legekammerat.
Ejheller ville en storkeunge finde paa at sige "Vi ere saa angst!"
(eventyret 'Storkene', 1839). Her har datidens indeksercering af
skriftsprogsformer fået overhånd over H.C. Andersens bestræbelser for
at gengive talesproget.
Venlige hilsner, Sebastjan
>Ejheller ville en storkeunge finde paa at sige "Vi ere saa angst!"
Nej da. Den siger naturligvis: "Vi ere saa angste!"
> Min pointe er imidlertid en anden: Jürgensen gengiver genialt sin
> samtids _talesprog_, og her brugtes verbernes flertalsformer ikke.
> Ingen lille dreng ville sige "Vi ere ..." til en legekammerat.
Det var der næppe heller nogen andre der ville. Flertalsformerne
forsvandt vist fra talesproget allerede i middelalderen.
Man kan nok gå ud fra at fx "vi finge" er blevet læst og udtalt
som "vi fik".
--
Torsten
>
> Så vidt jeg husker stod der "er", men det er længe siden jeg
> læste det. Fritz Jürgensen tegnede fra omkring 1830.
Jamen, så har du jo bare været en stor dreng.
--
Søren O
Det er utroligt vigtigt!
Ja?
> > (...) Istedet - kunne jeg levende forestille mig - har man opfundet
"hi",
> > som i sin bogstavsopbyggelse og stil er både smuk, enkel og tilmed
> > netvenlig.
>
> Hvordan mere 'netvenlig' end de andre hilsener du nævner?
Det er kort, nemt og præcist, og passer sig bedre end for eksempel "Vær
hilset i stuen, gode herrer", lidt ligesom når man f.eks. skriver
"ROTFLBSAOTP" i stedet for "Rolling on the floor laughing blowing snot all
over the place"...
> "Hi" - stavet sådan og udtalt på amerikansk-engelsk - har været kendt fra
> film og bl.a. kiosklitteratur i mindst 30-40 år. Også ude på Amager.
Ja, det er jo sandt nok. Jeg har blot ikke tænkt over, at det stavedes sådan
Simon
Ikke når jeg skriver det.
Den oprindelige opfordring lød: "Du kunne eventuelt begynde foredragene med
en definition på dit "Hi" - og bl.a. give eksempler på udtalen af ordet
...", så "mit" hi udtales ikke som "hi", men som "high"
> >Men da nettet er en anden og ny verden, end den, vi til dagligt
> >færdes i, kræver denne fagre nye verden også en ny hilsen.
>
> Kræver?
Ja?
> >Og engelsk skulle det vel være.
>
> Hvorfor dog det?
Fordi det ville jeg gerne...
> >"Hi" skal selvsagt ikke udtales hi
>
> Ikke? Det bliver det.
Ikke når jeg skriver det
> >men derimod som hi i HIFI
>
> "Hifi ste'reo".
Ja, hvilket måske er selvmodsigende, da jeg kun kan skrive i mo'no
Simon
...det er da vist kun de allermest l33t H4XOR2
> der ikke kan nøjes med almindeligt sprog, hvilket du uden at vide det,
også
> gør, blot er det udenlandsk.
...ja, grine og gøre nar, kan de komme og sige, men give os noget at spise,
det kan vi ikke få!
Er der ikke noget galt med din sætning? Jeg fik ikke helt fat i den ("...kan
ikke nøjes med... hvilket jeg også gør...")
Simon
>...det er da vist kun de allermest l33t H4XOR2 der ikke kan nøjes med
>almindeligt sprog, hvilket du uden at vide det, også gør, blot er det udenlandsk.
>Er der ikke noget galt med din sætning?
Jo, jeg måtte læse den flere gange. Det er specielt "også" i den
benægtende sammenhæng der gør den drilagtig.
>> Kræver?
>
> Ja?
Er du ofte i tvivl om du befinder dig på nettet eller i den
"virkelige" verden? Jeg behøver ikke at bruge særlige koder for at
markere det aktuelle univers. Det er ikke svært at skelne mellem
"Goddag" i et usenetindlæg, "Goddag" i et håndskrevet brev, og
"Goddag" som det siges mellem 2 venner der står over for hinanden.
>> >"Hi" skal selvsagt ikke udtales hi
>>
>> Ikke? Det bliver det.
>
> Ikke når jeg skriver det
Du forveksler din udtale med dine læseres. Du kan udtale ordet
præcis som du vil - og det samme kan dine læsere. Men du kan ikke
være sikker på at dine læseres udtale vil svare til din.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO - www.fiduso.dk)
> >> >"Hi" skal selvsagt ikke udtales hi
> >> Ikke? Det bliver det.
> > Ikke når jeg skriver det
> Du forveksler din udtale med dine læseres.
Næh, han staver bare forkert. Ordet (med den udtale han forfægter)
staves "hej", og kan sagtens bruges på nettet, når det altså staves
ordentligt.
Jeg har en fornemmelse af at det den anonyme D forsøger at sige er, at
det er et forsøg på at finde en standardindledning der virker både i
danske og engelske sammenhænge. Det gør den bare ikke, når nu "hej"
altså ikke staves "hi" på dansk.
--
Henning Makholm "Hell, every other article you read
is about the Mars underground, and how
they're communists or nudists or Rosicrucians --"
Jeg gør ikke forsøg på at være anonym, og underskriver mig Simon Griis. Jeg
besvarer gerne spørgsmål
> forsøger at sige er, at
> det er et forsøg på at finde en standardindledning der virker både i
> danske og engelske sammenhænge. Det gør den bare ikke, når nu "hej"
> altså ikke staves "hi" på dansk.
Mens min indledningshilsen altså er gangbar på engelsk, er jeg villig til på
dansk at løbe linen derud, hvor de kyndige krummer tæer og vrider sig - og
for mig er det blot en ekstra krølle på halen, om nogen vil forfladige det
og udtale det som et dansk hi. Det gør da blot ordet ekstra bredt, levende
og spændende. Men ud over det, mener jeg stadig, at ordet skal udtales "hai"
og indgå på normal vis i den kategori af engelske låneord og deres
udtalelse, som nu engang findes i det danske sprog.
Simon Griis
Nej
> Jeg behøver ikke at bruge særlige koder for at
> markere det aktuelle univers. Det er ikke svært at skelne mellem
> "Goddag" i et usenetindlæg, "Goddag" i et håndskrevet brev, og
> "Goddag" som det siges mellem 2 venner der står over for hinanden.
I den forbindelse må jeg jo så være noget mere nuanceret. Jeg veksler gerne
mellem "hej", "daw" og "goddag" alt efter hvilken person, jeg står over for.
Står jeg ikke over for nogen person i kødet, men taler i telefon, har min
indgangshilsen også nuancer. Og befinder jeg mig på nettet, veksler jeg
stort set kun mellem "kære" og "hi" - igen alt efter, hvem jeg "snakker
med".
> Du forveksler din udtale med dine læseres. Du kan udtale ordet
> præcis som du vil - og det samme kan dine læsere. Men du kan ikke
> være sikker på at dine læseres udtale vil svare til din.
Nej, det er sandt, men nu var udgangspunktet jo MIn brug af ordet, og ikke
modtagerens. Nogle tager det for givet, at det udtales "hai", men f.eks. min
ærede fader, første gang han fik en hilsen, spurgte hvad "hi" som udtalt på
dansk) betød.
Simon Griis
> > Jeg har en fornemmelse af at det den anonyme D
> Jeg gør ikke forsøg på at være anonym
Jo. Du har ikke noget navn i din From:-linje.
> og underskriver mig Simon Griis.
Men hvis din from-linje ser onanym ud, må du leve med at der er læsere
der tager dig på ordet.
> > forsøger at sige er, at det er et forsøg på at finde en
> > standardindledning der virker både i danske og engelske
> > sammenhænge. Det gør den bare ikke, når nu "hej" altså ikke staves
> > "hi" på dansk.
> Mens min indledningshilsen altså er gangbar på engelsk, er jeg villig til på
> dansk at løbe linen derud, hvor de kyndige krummer tæer og vrider sig
Bare du ikke påstår det er dansk.
--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"
>> Jeg behøver ikke at bruge særlige koder for at
>> markere det aktuelle univers.
> I den forbindelse må jeg jo så være noget mere nuanceret.
Nå. Jeg har ikke skrevet noget om hvorvidt jeg kun benytter goddag
som indgangshilsen - blot at goddag kan bruges i alle sammenhænge.
> Jeg veksler gerne mellem "hej", "daw" og "goddag" alt efter
> hvilken person, jeg står over for.
Samme her. Men det er ikke nogen forklaring på at usenet/internet
"kræver" en ny hilsen (Message-ID:
<3caf1766$0$52682$edfa...@dspool01.news.tele.dk>).
> Nej, det er sandt, men nu var udgangspunktet jo MIn brug af
> ordet, og ikke modtagerens.
Jeg tog det for givet at du gerne ville forstås. Derfor er
modtagernes brug af ordet ikke irrelevant.
Problemet med blot at skrive "Hi" er, at det både kan læses på
dansk og engelsk, samt at der ikke er nogen kontekst der
umiddelbart afslører hvilken af sprogene du mener. Havde du skrevet
"Hello" eller "Hi folk's" havde man ikke været i tvivl om udtale
eller betydning.
Lyder ikke helt stueren
> må du leve med at der er læsere
> der tager dig på ordet.
Jeg er ikke helt med. Hvilket ord tager de mig på?
> > Mens min indledningshilsen altså er gangbar på engelsk, er jeg villig
til på
> > dansk at løbe linen derud, hvor de kyndige krummer tæer og vrider sig
>
> Bare du ikke påstår det er dansk.
Okay
Simon Griis
> (...) Havde du skrevet "Hello" eller "Hi folk's" havde man
> ikke været i tvivl om udtale eller betydning.
Omend nogen af os nok ville have bemærket apostroffen i
"folk's"... :-)
Mvh.: Jørgen
>> Mens min indledningshilsen altså er gangbar på engelsk, er
>> jeg villig til på dansk at løbe linen derud, hvor de kyndige
>> krummer tæer og vrider sig
> Bare du ikke påstår det er dansk.
Det er det ikke, men jeg blev helt nysgerrig efter at finde ud
af hvor det kommer fra. Ligesom dansk "hej", der i følge NDO,
er så gammelt, at det fandtes på oldnordisk (Otto Kalkar nævner
i øvrigt "hej" mindst ét sted (II/195)), er engelsk "hi" et
gammelt udråbsord. Merriam-Webster skriver, at det er belagt i
1400-tallet med stavningen "hy". Udråbsordet "hey" er belagt
i engelsk allerede i 1200-tallet. Om "hi" skriver M-W: "Used
especially as a greeting". Og om "hey": "Used especially to call
attention or to express interrogation, surprise, or exultation".
En anden engelsk ordbog mener, at "hy" muligvis er en variant af
"hey". På latin finder man "hei", der, i følge NDO's opslag for
"hej", er et udråbsord, der bruges til at give udtryk for smerte.
Min latinordbog siger, at det kan oversættes med "åh!" eller
"ak!". Der er vist ikke nogen tvivl om, at hej/hi/hey/hei har
meget gamle rødder. Spørgsmålet er så, om det er så gammelt, at
der ligefrem er tale om et fællesindoeuropæisk udråbsord.
--
Torsten
Hvorfor står »hey« ikke i RO? Det staves vel således?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
>af hvor det kommer fra. Ligesom dansk "hej", der i følge NDO,
>er så gammelt, at det fandtes på oldnordisk ...
"Hej" er et af de første ord som spædbørn kan lære.
>Hvorfor står »hey« ikke i RO? Det staves vel således?
Nej, det staves "hej". "Nej" kan jo også udtales på mange måder.
Personligt føler jeg ikke at det er samme ord (og jeg tænker ikke på
hvorvidt de har samme etymologi).
I øvrigt står ordet næ/næh i RO, og det kan da lige så meget opfattes
som en anden udtale af nej.
> "Hej" er et af de første ord som spædbørn kan lære.
Jeg går rundt og tror, at min datter på fire måneder kan sige "hej". Det
lyder i hvert fald som om hun siger "hej" når hun efterligner os. Forældre
er utroligt indbildske!
Torben
Så tænk på hvor stolt du ville være hvis du boede i Langtbortistan,
hvor ordet "hej" betyder "overenskomstforhandlinger". :-)
--
Claus Tøndering
> Så tænk på hvor stolt du ville være hvis du boede i Langtbortistan,
> hvor ordet "hej" betyder "overenskomstforhandlinger". :-)
Til gengæld ville jeg være skrækkeligt frustreret over, at hun ikke kunne
kalde på mig, fordi "endoplasmatisk reticulum" er det korteste udtryk for
"far".
Torben
> Hvorfor står »hey« ikke i RO? Det staves vel
> således?
Det slagsmål har vi haft før.
Jeg holder stærkt på, at [hæi] også skal skrives "hey". Skriver man
"hej", vil det blive læst som [hai] - nøjagtigt som "hi" vil blive læst
som [hi] på dansk. Da konteksten kun sjældent hjælper med til at
bestemme, om det skal være et [hai] eller [hæi], bør man efter min
mening adskille "hey" og "hej", der oven i købet også er
betydningsmæssigt forskellige.
--
Mvh. Peter
I den sammenhæng har det altid moret mig, at et af de første ord et
spædbarn almindeligvis siger, mam, på de fleste sprog er kommet til at
betyde mor i en eller anden form. Bare ikke i Danmark, æderiets
fædreland... her betyder "mam" mad.
Tankevækkende? :o)
Hilsen
Lisbeth
--
http://cutiecats.dk
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
>
> Tankevækkende? :o)
>
Jamen, 'mor' og 'mad' er synonymer når man er 0.
--
Søren 0
Det er utroligt vigtigt
>Jeg går rundt og tror, at min datter på fire måneder kan sige "hej". Det
>lyder i hvert fald som om hun siger "hej" når hun efterligner os.
Nu har jeg glemt hvornår de lærer hvad, men jeg tror da at det er
rigtigt at hun kan sige det nu. Vores den ældste, Gro, lærte
først "agryy", men jeg mener at "hej" var det næste.
>Forældre er utroligt indbildske!
Sikkert, men man skal ikke tro at alt hvad de oplever, er
indbildning. Gro kunne genkende os da hun var 6 måneder - efter
at vi havde været væk fra hende i en hel uge.
PS. Jeg føler det naturligt at skrive "os" fordi alle de
oplevelser er knyttet sammen med erindringen om min ekskone, men
hun er død for snart 10 år siden. Virker det så underligt at jeg
skriver "os" og "vores"?
>betyde mor i en eller anden form. Bare ikke i Danmark, æderiets
>fædreland... her betyder "mam" mad.
Klart. Også "mums" som har associationer til "mor" på andre
sprog, betyder noget spiseligt.
>
> PS. Jeg føler det naturligt at skrive "os" fordi alle de
> oplevelser er knyttet sammen med erindringen om min ekskone, men
> hun er død for snart 10 år siden. Virker det så underligt at jeg
> skriver "os" og "vores"?
>
Nej, for det var jo *jer begge* hun kunne genkende, efter at *I* havde været
væk.
--
Søren O
> Nu har jeg glemt hvornår de lærer hvad, men jeg tror da at det er
> rigtigt at hun kan sige det nu. Vores den ældste, Gro, lærte
> først "agryy", men jeg mener at "hej" var det næste.
Nu optræder "agryy" vist ikke i nogen ordbog. Mener du den første lyd, hun
bevidst kunne gentage? (Hvilket jo i sig selv er et skridt på vejen til at
kunne tale.)
> hun er død for snart 10 år siden. Virker det så underligt at jeg
> skriver "os" og "vores"?
Nej, det virker tværtimod ganske naturligt.
PS. I øvrigt mener jeg at vi i dag berøver os selv ved at vente med at få
børn til vores indkomst-, bolig-, uddannelses- og hundeejerskabsmæssige
situation er helt perfekt. Jeg tror nok, at jeg blev voksen en gang mellem
for fire måneder siden og nu.
Torben
> (...) bør man efter min mening adskille "hey" og "hej", der oven i
> købet også er betydningsmæssigt forskellige.
Med både seler og livrem må det hedde: Hu hej og hey, hvor det går!
--
Hilsen: Jørgen / www.hamigen.dk
(Mails til mig er minus men)
Et endnu kortere udtryk for "far" er vel "pa"?
>Nu optræder "agryy" vist ikke i nogen ordbog.
Det burde det næsten.
>Mener du den første lyd, hun bevidst kunne gentage?
Det var den første pludrelyd hun kunne frembringe. Det var ikke
en hun havde lært af andre. Mange spædbørn har den lyd som den
allerførste pludrelyd, og ellers som en af de meget tidlige.
>(Hvilket jo i sig selv er et skridt på vejen til at kunne tale.)
Pludren er netop starten på tale, men du taler her om
efterligning. Det er et lidt senere trin.
>PS. I øvrigt mener jeg at vi i dag berøver os selv ved at vente med at få
>børn til vores indkomst-, bolig-, uddannelses- og hundeejerskabsmæssige
>situation er helt perfekt.
Absolut. Problemerne bliver meget større hvis man først har
etableret sig, og en del ønskebørn bliver til uønskebørn af samme
grund - til forældrenes egen overraskelse.
>Jeg tror nok, at jeg blev voksen en gang mellem for fire måneder siden og nu.
Man får et *helt* andet perspektiv på alting, og det er en
formidabel oplevelse at genopdage verden set gennem et par
barneøjne.
>>Virker det så underligt at jeg skriver "os" og "vores"?
>Nej, for det var jo *jer begge* hun kunne genkende, efter at *I* havde været
>væk.
Jo, men jeg mener det også mere generelt. Jeg tænker stadig på
ungerne (som altså er 24 og 28 år gamle nu) som "vores børn".
> "agryy"
Inden vi lukker og slukker for tråden -- her er mine børns første ord:
Simon, første ord: "Lampe"
Asta, første ord: "Far"
Asta, første sætning: "Hvad har du i munden?"
Søren O
Det er utroligt vigtigt!
>Inden vi lukker og slukker for tråden --
Hvad?!
>her er mine børns første ord:
Jeg har fået fortalt at det skulle være autentisk at en
femårsdreng, som hidtil ikke havde mælet ét eneste ord, som sin
første sætning sagde ordret:
- Hvorfor faen skal jeg have en frakke på hvor der mangler en
knap?
> Jeg har fået fortalt at det skulle være autentisk at en
> femårsdreng, som hidtil ikke havde mælet ét eneste ord, som sin
> første sætning sagde ordret:
> - Hvorfor faen skal jeg have en frakke på hvor der mangler en
> knap?
!
> her er mine børns første ord:
For en 6-7 år siden sad jeg med en af mine venners den yngste på
skødet. Han var 4 måneder gammel dengang, og en rigtig guldklump.
Vi havde lige set nogle USAnske uhyrligheder, jeg har glemt hvilke,
på tv, og jeg sagde halvt i sjov til ungen: "My boy, never, ever,
go to America!", hvorefter han kigger på mig med store øjne og
siger sit første ord: "'Merica".
Moren benægter stadig, men det er end ganske sandfærdig historie.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Ja små børn som endnu kun kan sige få ord har det godt med lyde som hej, haj
og aj. Da min ældste brors dreng lige netop var begyndt at sige nogle få
rigtige ord var der en gæst som ville lære ham at sige spegesild.
Han fik ham hurtigt til at sige spege ..., men resten gik der helt kuk i.
Tilsyneladende kunne han ikke hægte en anden stavelse på. Men senere da han
fik lov at være i fred begyndte han at sige spejelaje. Og det ord vendte han
tilbage til ret ofte i månedsvis.
Med venlig hilsen Ruth
> Vores den ældste, Gro, lærte
> først "agryy", ...
Skulle hun så ikke have heddet Gry?
Det skulle være et navn der går helt tilbage til stenalderen.
Med venlig hilsen Ruth
> Det skulle være et navn der går helt tilbage til stenalderen.
Hvordan pokker man så skulle vide det fra ...
--
Torsten
>Skulle hun så ikke have heddet Gry?
>Det skulle være et navn der går helt tilbage til stenalderen.
Det gør Gro sandelig også - i hvert fald ifølge Johannes V.
Jensen, og det lyder plausibelt.
Vi kunne (og jeg kan) godt lide den styrke der ligger i navnet
Gro, både lyden og betydningen.
Jeg har ikke tænkt over det før men jo - der kan godt ligge styrke i korte
navne som også Urd og Aud men de lyder til gengæld lidt mere tunge synes
jeg, end Gro og Gry.
Og så vil jeg nok gøre en lille indrømmelse til Torsten. Det vil ligge lidt
tungt med bevisførelsen vedr. navne fra årtusinder, hvor der ikke var noget
skriftsprog.
Men når man taler om navne fra vikingetiden eller om oldnordiske navne,
hvorfor har man så disse to navne i en anden kategori, hvor de bliver sat i
forbindelse med stenalderen? Findes de mon i sagaerne eller i nordisk
mytologi?
Med venlig hilsen Ruth
> Men når man taler om navne fra vikingetiden eller om
> oldnordiske navne, hvorfor har man så disse to navne i en anden
> kategori, hvor de bliver sat i forbindelse med stenalderen?
> Findes de mon i sagaerne eller i nordisk mytologi?
At forbinde et navn med stenalderen, er, efter min bedste
overbevisning, ren spekulation. Vi ved intet om det, eller de,
sprog, der blev talt dengang. Urd finder man selvfølgelig i
nordisk mytologi, da det jo er navnet på en af nornerne, men jeg
ved ikke noget om dets oprindelse. Men hvis det er rigtigt, at
man ikke mener at det er af germansk eller anden indoeuropæisk
oprindelse, så er det blot en konstatering af, at man ikke har
kunnet finde den samme rod i andre indoeoropæiske sprog. Det
betyder ikke, at det ikke kan være indoeuropæisk, men blot, at
man ikke kan vide hvad oprindelsen er.
--
Torsten
> Jeg holder stærkt på, at [hæi] også skal skrives "hey". Skriver man
> "hej", vil det blive læst som [hai] - nøjagtigt som "hi" vil blive læst
> som [hi] på dansk. Da konteksten kun sjældent hjælper med til at
> bestemme, om det skal være et [hai] eller [hæi], bør man efter min
> mening adskille "hey" og "hej", der oven i købet også er
> betydningsmæssigt forskellige.
>
Så er der jo også det beslægtede æii som altså ikke "bare" er den
århusianske udgave af [hæi] så vidt som jeg hører det brugt.
Grundlæggende er det velsagtens et hej, men er der nogen her der siger
"hej, prøv lige at se her"?
nej vel? - kun i ældre danske film.
Hvorimod "æii, prøv li' å se hær" er ganske normalt årsiansk ;o)
Dialekt? ja, men alligevel også med en *lidt* anden betydning en hej.
Hej er en hilsen, hvis jeg siger æii til en nabo er det mere en
konstatering af at "jeg har set dig" end en egentlig hilsen. Et æii
BEHØVER ikke at kræve gen-æii.
Tågesnak? Så er du nok ikke her fra Århus a...
Hilsen
Lisbeth
> (...)
> Tågesnak? Så er du nok ikke her fra Århus a...
Næjj, det kan jo ikke /alle/ gode mensker være. Men bare vi er /nogen/.
--
Hilsen: Jørgen / www.hamigen.dk
(mails til mig er minus men)
Fordi ordet ligger uden for RO's område:
§ 68. Om stavning af udråbsord og lydord
Retskrivningsordbogen indeholder kun enkelte udråbsord og
lydord i deres mest brugte staveformer, fx
av, ha, ih, å el. åh, bang, bum, miav el. mjav, vov.
Men i øvrigt ligger stavningen af sådanne ord principielt uden
for Retskrivningsordbogens område, og man kan således både
variere de staveformer der er nævnt i ordbogen (fx auuuv, iiih,
bannng, miauuw), og bruge udråbs- og lydord som slet ikke er
med i ordbogen (fx hir-hir, vrouuuummm, boiiiinnnng,
jappedukke-jappedukke).