Om danske vokaler
ducc...@inwind.it
til rundede fortungevokaler.
Urundede fortungevokaler:
1) lukket i, lang eller kort: sikker, side
2) a°ben I: ren, ende (som i engelsk "fit")
3) lukket e, lang: at male
4) a°ben e, kort: anden, dansk
Bagtungevokaler:
1) u, lang eller kort: kunne, mulig
2) lukket o, lang eller kort: gruppe, skole
3) a°ben O, kort: at komme, godt
4) a, lang eller kort: biograf, svar.
Jeg kan ikke godt forsta°, hvorfor genskrives vokalen af ordet _dansk_ som
[a]. Den er en temmelig lukket fortungelyd, synes jeg.
Jeg ved godt, at er der meget forkert med mit skema, men jeg ved ikke rigtigt
hvad.
fd
Bertel Lund Hansen
>Jeg har pròvet at lave en list af de danske vokaler.
Den er meget forkert selv om der kan være (store) variationer i
udtalen.
>1) lukket i, lang eller kort: sikker, side
De to ord har helt forskellige vokaler. Jeg angiver lydskrift med
sikker: /sekå/
side: */sið@/ (samme vokal som eng. "fit")
>2) a°ben I: ren, ende (som i engelsk "fit")
ren: /ren/
ende: /æn@/
Ingen af dem har fit-vokalen.
>3) lukket e, lang: at male
male: /mal@/
>4) a°ben e, kort: anden, dansk
anden: /an@n/
dansk: /dansg/
>Bagtungevokaler:
>1) u, lang eller kort: kunne, mulig
O.k.
>2) lukket o, lang eller kort: gruppe, skole
"Gruppe" hører til 1). "Skole" er o.k.
>3) a°ben O, kort: at komme, godt
O.k.
>4) a, lang eller kort: biograf, svar.
O.k., men der er flere andre a-lyde.
>Jeg kan ikke godt forsta°, hvorfor genskrives vokalen af ordet _dansk_ som
>[a].
Det er en a-lyd.
>Jeg ved godt, at er der meget forkert med mit skema, men jeg ved ikke rigtigt
>hvad.
De danske vokaler er svære at lære for udlændinge. Du er nødt til
at lære dem af indfødte der kan korrigere dig - også når du er
tæt på, men stadig ikke rammer præcist.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Klaus Alexander Seistrup
> Urundede fortungevokaler:
> 1) lukket i, lang eller kort: sikker, side
> 2) a°ben I: ren, ende (som i engelsk "fit")
> 3) lukket e, lang: at male
> 4) a°ben e, kort: anden, dansk
Jeg har aldrig forstået det der med rundede/urundede, åbne/lukkede og
for- og bagtungevokaler, men ...
Mit "i" i "sikker" er ikke en kort udgave af i'et i "side", det ligner
mere et kort, skarpt "e", ja, som i engelsk "fit".
Mine e'er i "ren" og "ende" er helt forskellige. Jeg udtaler e'et i
"ren" som et fladt "a" af samme farve som, men anden længde end, a'et
i "male".
Et "e", omend åbent, i "anden" og "dansk"?
> Bagtungevokaler:
> 1) u, lang eller kort: kunne, mulig
> 2) lukket o, lang eller kort: gruppe, skole
Jeg har slet ikke o-lyd i "gruppe", men samme korte u-lyd som i kunne.
> Jeg kan ikke godt forsta°, hvorfor genskrives vokalen af ordet
> _dansk_ som [a].
Jeg synes at vokaler er noget at det sværeste at lære ved udtalen af
fremmede sprog, og jeg kan konstatere at mange udlændinge ikke kan høre
forskel på "æ" (i fx "æble") og "a" (i fx "abe"), hvorved ord som fx
"hæle" og "hale" bliver homonyme. Ligeledes kan udtalen "ø" og "y"
falde sammen, så der ikke længere kan skelnes mellem "jøde" og "jyde".
Hvis din emailadresse taler rigtigt og du kommer fra Italien, så er
dit "standard-a" en del dybere/mørkere end et dansk ditto - så vidt jeg
kan bedømme med min danske baggrund og manglende kendskab til italiensk,
så har et italiensk standard-a samme farve som i fx dansk "kamp" (kort)
og "far" (lang vokal), mens en dansk standard-a er at finde i ord som
"hat" og "dansk".
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
ducc...@inwind.it
Klaus Alexander Seistrup wrote:
Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde afskrives
ens. A-lyd i "dansk" er ikke det samme end i "kamp", men de gengives med samme
lydskrifttegn [a]. Er det ikke underligt?
Klaus Alexander Seistrup
> Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde
> afskrives ens. A-lyd i "dansk" er ikke det samme end i "kamp",
> men de gengives med samme lydskrifttegn [a]. Er det ikke underligt?
Men gør de nu osse det? I det fonetiske alfabet jeg lærte i skolen
(velsagtens det fra Gyldendals røde engelskordbøger), blev a'et i
"dansk" sat med [a] og a'et i "kamp" med [{alfa}] - altså to vidt
forskellige fonetiske tegn - hvilket da osse er det mest logiske.
(Til gengæld har det altid undret mig at det engelske ord "fish", i
de samme ordbøger, blev stavet fonetisk som [fiS]. De engelsktalende
jeg kender siger alle nærmest [feS], hvor [e] er samme lyd som i'et i
"tinsoldater". Siger I andre [fiS]?)
// Klaus
--
><> cajeba roroi gunma
ducc...@inwind.it
[kol] og [kon]. Denne bog er KOEFOED, Anton Hans, "Danish", Hodder & Stoughton,
1958.
ducc...@inwind.it
Klaus Alexander Seistrup wrote:
> ducc...@inwind.it skrev:
>
> > Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde
> > afskrives ens. A-lyd i "dansk" er ikke det samme end i "kamp",
> > men de gengives med samme lydskrifttegn [a]. Er det ikke underligt?
>
> Men gør de nu osse det? I det fonetiske alfabet jeg lærte i skolen
> (velsagtens det fra Gyldendals røde engelskordbøger), blev a'et i
> "dansk" sat med [a] og a'et i "kamp" med [{alfa}] - altså to vidt
> forskellige fonetiske tegn - hvilket da osse er det mest logiske.
Det har du ret i. Skal vi skrive alfategnet med [A]?
>
>
> (Til gengæld har det altid undret mig at det engelske ord "fish", i
> de samme ordbøger, blev stavet fonetisk som [fiS]. De engelsktalende
> jeg kender siger alle nærmest [feS], hvor [e] er samme lyd som i'et i
> "tinsoldater". Siger I andre [fiS]?)
Det er praecist hvad jeg mente. Den danske lyd der saedvanligt gengives med
[e] lyder det samme end hvad gengives [I] eller [i] i engelsk. Den danske lyd
[a] er jo snaevrere end engelsk [æ]. Synes I ikke at dansk [a] (ikke
alphategnet) ligner meget engesk [e] eller [E] (=epsilon tegn)?
Bertel Lund Hansen
>Jeg har en bog, hvor sta°r at ord som "gulv" og "kul" og "kun" udtales [gol(v)],
>[kol] og [kon]. Denne bog er KOEFOED, Anton Hans, "Danish", Hodder & Stoughton,
>1958.
Ja, men det kan jeg også tilslutte mig. Problemet er bare at jeg
ikke ved hvilken lyd du tror at o er i den lydskrift. Jeg er klar
over at jeg heller ikke kan stole på at du ved hvilke lyde min
lydskrift repræsenterer. det var også grunden til at jeg henviste
dig til at finde en at snakke med. Det er den eneste måde du kan
lære det på.
Jeg har tre u-lyde, men det vil ikke være en fejl kun at regnde
dem for to. 1) og 2) er næsten ens, men 2) er lidt dybere:
1) kunne, guld, mulig, mus, mur, kulde, bure
2) bulder, skulder, skur, burde
3) kunde, kul, gulv, klump, bunke, hump, pumpe
For at gøre det hele værre, kan man også udtale "kurv" som /kår/,
men det er bare noget helt specielt.
Bertel Lund Hansen
>> Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde
>> afskrives ens.
>Men gør de nu osse det?
Ja, for der er ikke tale om lydskrift, men om stavning (eller
også har jeg misforstået det).
>De engelsktalende jeg kender siger alle nærmest [feS], hvor [e] er
>samme lyd som i'et i "tinsoldater". Siger I andre [fiS]?)
Det gjorde jeg, men Merriam-Webster giver dig ret:
http://merlin.eb.com/sound/f/fish0001.wav
og den er ellers ikke bleg for at præsentere to forskellige
udtaler for det samme ord.
Bertel Lund Hansen
>Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde afskrives
>ens. A-lyd i "dansk" er ikke det samme end i "kamp", men de gengives med samme
>lydskrifttegn [a]. Er det ikke underligt?
Jo og nej.
Hvis der skulle være et bogstav for hver mulig dansk vokal,
skulle vi have måske 20 vokaler - og stavningen skulle ændres
ustandselig fordi den normale udtale ændrer sig fra én vokal til
en anden.
Vi har lært at leve med 9 vokaler og er vant til at de kan
udtales forskelligt - og at én vokal endda somme tider skal
udtales præcis som en anden. I de følgende ord eller løse
stavelser udtales vokalerne i hvert par ens:
Enner (bynavn) ænder
de di
hedder sidder
her hær
leg maj
Klaus Alexander Seistrup
>> Men gør de nu osse det?
>
> Ja, for der er ikke tale om lydskrift, men om stavning (eller
> også har jeg misforstået det).
Det ved jeg ikke om du har, men jeg er vant til at ting i []'er enten
er lydskrift eller noget som kan udelades (eller er tilføjet el.lign.),
og i tilfældet med vor italienske ven var det mest nærliggende at op-
fatte det som lydskrift.
Det er noget nyt for mig - dvs. efter jeg jeg begyndte at læse denne
gruppe for nogle år siden - at se lydskrift indesluttet i //'er, og
det læser jeg nu som ASCII IPA (eller i nogle sammenhænge som kursiv).
>> Siger I andre [fiS]?)
>
> Det gjorde jeg, men Merriam-Webster giver dig ret:
>
> http://merlin.eb.com/sound/f/fish0001.wav
Tak fordi du fandt den frem til mig.
Klaus Alexander Seistrup
> Skal vi skrive alfategnet med [A]?
Ja, det kan vi godt i mangel af bedre.
> Det er praecist hvad jeg mente. Den danske lyd der saedvanligt
> gengives med [e] lyder det samme end hvad gengives [I] eller [i]
> i engelsk.
Ja (_på_ engelsk).
> Den danske lyd [a] er jo snaevrere end engelsk [æ]. Synes I ikke
> at dansk [a] (ikke alphategnet) ligner meget engesk [e] eller [E]
> (=epsilon tegn)?
Nej, slet ikke - hvis vi ellers taler om det samme (det ér altså svært
med de vokaler, når vi ikke har et velfungerende og standardiseret
fonetisk alfabet til rådighed - og, nej, jeg synes ikke at ASCII IPA
er brugbart, da det tydeligvis er konstrueret af eller for engelsk-
talende med begrænset vokalopfattelse).
Hvis vi kan blive enige om at [a] er a i "dansk", "hat" og "faldt",
samt at [e]/[E] (epsilon) er e i "henne", "pen" og (engelsk) "then",
så er der himmelvid - og ofte betydningsbærende - forskel på de to
vokaler, og jeg vil tilslutte mig Bertels råd til dig om at finde
en indfødt dansktalende, som kan demonstrere vokalerne for dig og
tilrette dem i din udtale.
Hvis vi ellers stadig snakker om det samme, så er netop de to
vokaler de sværeste for [nogle] udlændinge at skelne mellem. En af
mine venner er polak, men snakker flydende dansk (nuvel, han synger
en lille smule og hans stød er heller ikke så kraftige som de kunne
være, så i forbifarten kan man måske tro at han er fx bornholmer
(i mine ører, en ægte bornholmer ville givetvis synes noget andet)),
så man dårligt får mistanke om at han ikke er dansker. Men hvis
han dumper på én ting, så er det den manglende skelnen mellem
vokalen i "hæle" og "hale" ("mæle" og "male" m.m.fl.) i udtalen.
Bent Jensen
> ducc...@inwind.it skrev:
>
> >Jeg har pròvet at lave en list af de danske vokaler.
>
> Den er meget forkert selv om der kan være (store) variationer i
> udtalen.
>
Dette her med fonetik og fonetisk skrift forekommer mig meget
akademisk. Jeg har aldrig gjort brug af det. Det har sikkert sin
berettigelse for sprogforskere, men jeg tvivler på, at man nu om dage
har brug for det i praksis, når man skal lære sprog.
Jeg erindrer, at da vi startede i skolen med at lære engelsk, brugte
vi en bog, hvor teksten på venstre side var i lydskrift (vistnok efter
Otto Jespersens system), mens teksten til højre var den rigtige. Jeg
kikkede aldrig på lydskriften, for jeg havde allerede en forestilling
om udtalen af engelsk. Min mor havde gået til privatundervisning i
engelsk, og noget af det var smittet af på mig. Jeg må også have
samlet en del engelske sprogindtryk op ved at se cowboyfilm i
biografen søndag eftermiddag.
Jeg tror, at man ved aflytning og imitation meget bedre kan lære
udtalen af fremmedsprog, end man kan det gennem lydskrift. Problemet
er så, at man skal have nogen eller noget at lytte til. Men det burde
ikke være noget problem nu om dage, hvor man har meget bedre og
praktiske tekniske midler til lydoptagelse og -gengivelse, end man
havde før i tiden.
Jeg siger, at det ikke burde være et problem. I praksis er det ofte et
problem, fordi det endnu ikke er gået op for mange forlag, der udgiver
lærebøger i sprog, at der til i et lærebogssystem bør indgå cassette
tapes eller CD-skiver med lydspor. Og hvis der til en lærebog hører
cassette tapes, har boghandleren typisk kun lærebogen og ikke de
tilhørende tapes.
Det var f.eks. tilfældet med min indledende lærebog i russisk. Jeg
hyrede så en russisk backpacker til at indtale de russiske tekster på
cassette tapes.
Jeg har lagt mærke til, at Taiwan-kinesere, der skal lære engelsk, går
meget op i at lære udtalen af engelsk ved hjælp af lydskrift. De har
så det problem, at de ikke forstår lydskriften. De er meget akademisk
anlagte og kunne ikke finde på at lade sig vejlede af den måde,
englændere faktisk taler på. Det virker på mig noget grinagtigt.
Bent
Thomas Thorsen
Den udtale er nu forældet. Nu bruges en å-lyd, som i bogstavet å's navn
(men kort og uden stød).
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Hvad jeg kan ikke forsta°, er hvorfor skulle to forskellige lyde
> afskrives ens. A-lyd i "dansk" er ikke det samme end i "kamp",
> men de gengives med samme lydskrifttegn [a]. Er det ikke underligt?
Det har historiske årsager. Oprindelig var lyden i dansk og kamp ens.
For under 200 år siden bevægede en del a-lyde sig fremad og blev
fortungevokaler. Hvis din fonetiske kilde er forældet, skrives muligvis
samme tegn for de nu helt forskellige a-lyde.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Urundede fortungevokaler:
> 1) lukket i, lang eller kort: sikker, side
> 2) a°ben I: ren, ende (som i engelsk "fit")
> 3) lukket e, lang: at male
> 4) a°ben e, kort: anden, dansk
>
> Bagtungevokaler:
> 1) u, lang eller kort: kunne, mulig
> 2) lukket o, lang eller kort: gruppe, skole
> 3) a°ben O, kort: at komme, godt
> 4) a, lang eller kort: biograf, svar.
> Jeg kan ikke godt forsta°, hvorfor genskrives vokalen af ordet
> _dansk_ som [a]. Den er en temmelig lukket fortungelyd, synes
> jeg.
> Jeg ved godt, at er der meget forkert med mit skema, men jeg
> ved ikke rigtigt hvad.
Jeg er ikke fonetiker, men her er et bud på en ikke-udtømmende liste
over vokaler i dansk:
Urundede fortungevokaler:
i (kort eller langt): side, tidlig
lukket e (kort eller langt): sikker, mel
åbent e (kort eller langt): ende, æble, æske
fortunge-a (kort eller langt): anden, dansk, male, hat, kasse (nogle har
lidt forskellige a-lyde i disse ord, men det er ikke obligatorisk at
skelne)
De rundede fortungevokaler mangler helt i dit skema:
y (kort eller langt): lytte, syl
lukket ø (kort eller langt): øl, søle, dykke
åbent ø (kort eller langt): høne, rød
meget åbent ø (kort - langt): grøn, smør, dør
Bagtungevokaler:
u (kort eller langt): kunne, mulig
o (kort eller langt): bod, skole
lukket å (kort eller langt): sål, ost, kul
åbent å (kort eller langt): komme, godt, måtte, morgen (mange har
vistnok lidt forskellige lyde her)
bagtunge-a (kort eller langt): biograf, svar, hakke
En del har særlige vokaler i r-omgivelser der kan ligge imellem
ovenstående.
Endvidere skal det siges at der er markante generationsforskelle i
udtalen.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Jeg er ikke fonetiker, men her er et bud på en ikke-udtømmende liste
>over vokaler i dansk:
Jeg har stort set ens vokaler i hver linje med dine eksempler.
Det følgende er skrevet i pedantmode:
Jeg skelner mellem "høne" og "rød", for "høne" har den mest åbne
vokal.
>meget åbent ø (kort - langt): grøn, smør, dør
"Dør" har lysere vokal end "smør". "Grøn" er endnu dybere, men
det er måske det du mener med at r'et farver den.
>bagtunge-a (kort eller langt): biograf, svar, hakke
Igen er graf-vokalen dybere.
ducc...@inwind.it
Bertel Lund Hansen wrote:
> ducc...@inwind.it skrev:
>
> >Jeg har pròvet at lave en list af de danske vokaler.
>
> Den er meget forkert selv om der kan være (store) variationer i
> udtalen.
>
> >1) lukket i, lang eller kort: sikker, side
>
> De to ord har helt forskellige vokaler. Jeg angiver lydskrift med
> sikker: /sekå/
Det der er en fonemtrofast lydskrift, synes jeg. Jeg har brug for en
lydtrofast lydskrift. Fx for /sekå/ det ville vaere [segå] eller [segO] eller
[segc] eller [segC]. I hvert fald er jeg glad med [å]. Jeg kunne se ikke nogen
udtaleordbòger endnu, men jeg forventer, at de bruger den saedvanlige
lydskrift. I websiden
http://www.uvm.dk/pub/2000/sporet/10.htm kunne jeg finde mange interessante
(mindst for en udlaendning) oplysninger. Fx der tales om "halvvokaliskt /r/",
fordi /r/ foran konsonant opfattes som halvvokale der danner diftong med
forga°ende vokal. Jeg tror at der forsla°s at alfategn"a"-lyd angives med [q]
og å-lyd med [c] (eller [C] pa° usenet, forsla°r jeg). Det tryksvage _e_
gengives med [E]. Tegnet @ kunne altsa° bruges for alfategn"a"-lyd.
Jeg er enig med dig, at jeg har brug for at lytte infòdte. Det er faktisk hvad
jeg stoler pa° det meste, men jeg kan lide at beskaeftige mig med teorien
ogsa°, isaer na°r jeg er langt borte fra Danmark.
Niels Andersen
> Jeg kan ikke godt forsta°,
Lige en helt anden ting angående danske vokaler:
Kan man ikke skrive "å" og "Å", bruger man i stedet "aa" og "Aa".
Engang havde man slet ikke bogstavet "å", og brugte altid "dobbelt-a". Da
"bolle-å'et" kom til senere erstattede det dobbelt-a'et i næsten alle
tilfælde, få navne har dog beholdt dobbelt-a'et, i hvert fald længere end
alle andre ord.
Det, du skriver (med ringen ved siden af a'et) tror jeg er forvirrende for
mange danskere. For mig er det i hvert fald langt mere forvirrende end
dobbelt-a.
Hvad æ og ø angår er der også alternativer. Dette er dog kun til hvis man
ikke har mulighed for at bruge de rigtige bogstaver. Enhver danske ved hvad
du mener med "ae", men det jo også næsten magen til "æ".
Alternativet til ø er mindre kendt, men det er "oe".
Altså:
æ - ae
ø - oe
å - aa
Æ - Ae
Ø - Oe
å - Aa
Eksempler:
Aebler
Oestergaard
Aalborg
Blaabaergroed
Puha, det blev egentlig en lang tekst for så lidt. :)
--
Mvh.
Niels Andersen
Bertel Lund Hansen
>Lige en helt anden ting angående danske vokaler:
>Kan man ikke skrive "å" og "Å", bruger man i stedet "aa" og "Aa".
På et windowssystem kan man også benytte Alt (ikke Alt-Gr) samt
nogle koder på det numeriske tastatur:
æ 0230
ø 0248
å 0229
Æ 0198
Ø 0216
Å 0197
... eller klippe-klistre.
PS. Husk nullerne.
ducc...@inwind.it
Thomas Thorsen wrote:
Tak for det! Jeg planlægger ogsaa at lave en sammenfatning af fonetikke
oplysninger jeg fandt i bøger fra Studieskolen.
fd
Familien Nygaard
> Jeg har tre u-lyde, men det vil ikke være en fejl kun at regnde
> dem for to.
Det håber jeg ikke, for jeg kan ikke se nogen systematisk forskel.
> 1) og 2) er næsten ens, men 2) er lidt dybere:
>
> 1) kunne, guld, mulig, mus, mur, kulde, bure
> 2) bulder, skulder, skur, burde
Kan du beskrive forskellen mellem 1) og 2) nærmere?
Vi skylder måske også duccisan at fortælle at (næsten) alle
danske vokaler kan optræde såvel med som uden stød, fx
med: mus, mur, bulder, skur
uden: kunne, guld, mulig, kulde, bure, skulder, burde
Anders.
Familien Nygaard
> (Til gengæld har det altid undret mig at det engelske ord "fish", i
> de samme ordbøger, blev stavet fonetisk som [fiS]. De engelsktalende
> jeg kender siger alle nærmest [feS], hvor [e] er samme lyd som i'et i
> "tinsoldater". Siger I andre [fiS]?)
Ikke efter min engelsklærer i gymnasiet spurgte min sidekammerat
om de ofte spiste [fisk] hjemme hos dem.
Anders.
Bertel Lund Hansen
>> 1) og 2) er næsten ens, men 2) er lidt dybere:
>> 1) kunne, guld, mulig, mus, mur, kulde, bure
>> 2) bulder, skulder, skur, burde
>Kan du beskrive forskellen mellem 1) og 2) nærmere?
Nej, men jeg har lige fået en rimelig mikrofon, og så snart jeg
ved hvordan jeg kan lave gode lydfiler så små som muligt, kan jeg
lægge udtaleeksempler frem.
Lisbeth Jakobsen
news:r64s3us3vhu2nkf1i...@news.telia.dk...
> Nej, men jeg har lige fået en rimelig mikrofon, og så snart jeg
> ved hvordan jeg kan lave gode lydfiler så små som muligt, kan jeg
> lægge udtaleeksempler frem.
Bertel, du kan bruge programmet Cool Edit fra Syntrillium Software
(http://www.syntrillium.com), det kan gemme i et hav af formater, bla. mp3, som
nok er det der fylder mindst. Det fås i en gratis udgave på siden.
Hilsen
Lisbeth J
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Bertel Lund Hansen
>Bertel, du kan bruge programmet Cool Edit fra Syntrillium Software
Tak for det. Jeg har noget brugbart lige nu - alm. optagelse plus
et konverteringsprogram - men det der Cool Edit lyder godt. Jeg
kunne bare kun se enten en indkøbsmulighed hvor det koster penge,
eller en liste over filer man kunne hente hvor jeg så ikke ved
hvad jeg får fat i. Kan du sige mig hvor den gratis version
findes?
Lisbeth Jakobsen
> Lisbeth Jakobsen skrev:
>
> >Bertel, du kan bruge programmet Cool Edit fra Syntrillium Software
>
> Tak for det. Jeg har noget brugbart lige nu - alm. optagelse plus
> et konverteringsprogram - men det der Cool Edit lyder godt. Jeg
> kunne bare kun se enten en indkøbsmulighed hvor det koster penge,
> eller en liste over filer man kunne hente hvor jeg så ikke ved
> hvad jeg får fat i. Kan du sige mig hvor den gratis version
> findes?
ja da :o) Lige her: http://ftp.syntrillium.com/pub/cool_edit/ce2kmain.exe
Venlig hilsen
Lisbeth
Bertel Lund Hansen
>Kan du beskrive forskellen mellem 1) og 2) nærmere?
Nu kan du høre min udtale her af alle ordene her:
http://www.lundhansen.dk/bertel/lydfiler/udtale.htm
Tom Wagner
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Nu kan du høre min udtale her af alle ordene her:
>
> http://www.lundhansen.dk/bertel/lydfiler/udtale.htm
Den slags moderne poesi har nu aldrig rigtig sagt mig noget, men det
her er gribende.
Ordet 'burde' udtales i visse regiolekter som 'bure'.
Man kan også høre det med et åbent u, som i 'bore'.
Begge dele er jysk, men er der nogen, der kan stedfæste disse
udtaleformer nærmere?
Tom
Thomas Thorsen
> Ordet 'burde' udtales i visse regiolekter som 'bure'.
> Man kan også høre det med et åbent u, som i 'bore'.
> Begge dele er jysk, men er der nogen, der kan stedfæste disse
> udtaleformer nærmere?
Udtalerne har også eksisteret i ældre (rigs)dansk.
Nu om dage findes det nok spredt i Jylland, sandsynligvis mindre
sjældent jo længere væk man kommer fra tæt befolkede områder.
Min fysiklærer i gymnasiet sagde "bure" eller "bore", og han kom vistnok
ude vestfra et sted.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Nu kan du høre min udtale her af alle ordene her:
> http://www.lundhansen.dk/bertel/lydfiler/udtale.htm
Personlig kan jeg ikke høre forskel på 1 og 2, men selvfølgelig let på
1+2 over for 3. Dog vil jeg gerne indrømme at jeg ikke er særlig god til
at høre forskel når vi kommer ned på niveauet under grundvokalerne.
Thomas T.
Bent Jensen
>
> Nu kan du høre min udtale her af alle ordene her:
>
> http://www.lundhansen.dk/bertel/lydfiler/udtale.htm
Jeg har aflyttet lydfilerne. Det tekniske virker fint, men du taler
nok lidt for hurtigt for udenlandske danskstuderende. Jeg ser dette
lille eksperiment som et meget interessant tiltag inden for området
med udnyttelse af tekniske midler til sprogundervisning. Det er en
spæd begyndelse på noget, som med tiden vil udvikle sig til noget
stort.
Bent
Rune Zedeler
> her hær
Mener du, at du ikke kan høre forskel på de to ord?!
-Rune
Klaus Alexander Seistrup
>> her hær
>
> Mener du, at du ikke kan høre forskel på de to ord?!
Det er vist almindeligt i Jylland at man udtaler de to ord ens
og på samme måde som man (?) udtaler "hær" i københavnsområdet.
Bertel Lund Hansen
>> her hær
>Mener du, at du ikke kan høre forskel på de to ord?!
Ja, de udtales ens, og andet har jeg ikke hørt. Klaus snakker om
det som et jysk fænomen, men jeg mener ikke at det var anderledes
i min primært fynske, til dels stokøbenhavnske, opvækst. Hvordan
udtaler du ordene?
Per Vadmand
Bertel Lund Hansen <nos...@lundhansen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:pmi24ug6pmg6bb4ld...@news.telia.dk...
> Rune Zedeler skrev:
>
> >> her hær
> >Mener du, at du ikke kan høre forskel på de to ord?!
>
> Ja, de udtales ens, og andet har jeg ikke hørt. Klaus snakker om
> det som et jysk fænomen, men jeg mener ikke at det var anderledes
> i min primært fynske, til dels stokøbenhavnske, opvækst. Hvordan
> udtaler du ordene?
>
Jeg udtaler dem "her" og "hær", altså med henholdsvis en e-lyd og en æ-lyd.
I sammensætninger som "herinde" og "herefter" kan vikalen i "her-" nærme sig
et æ.
Per V.
Thomas Thorsen
[her, hær]
> Mener du, at du ikke kan høre forskel på de to ord?!
Udtalen af her i trykstærk stilling var oprindeligt hær (med æ som i
bogstavets navn) overalt. For ikke så forfærdelig længe siden ændredes
enkelte ord som en københavnsk særudvikling til at have en e-lyd, bl.a.
her og der og - hos nogle - la' vær' (lavér). Særudviklingen har
sandsynligvis spredt sig til områder hvor man i dag taler helt eller
næsten københavnsk. Jeg har vist nok aldrig hørt en jyde sige her og der
med e-lyd. En tredje hyppigt forekommende mulighed er at sige her og der
med en a-lyd. Denne udtale skyldes at r'et har påvirket den oprindelige
æ-lyd. Denne udtale er også almindelig i ord som hær, gær, lære, færing.
Thomas T.
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Thomas Thorsen" <t...@thomasDELETETHISthorsen.dk> wrote in message
news:9Cd08.13620$aS.18...@news010.worldonline.dk...
Jeg kan godt få a-lyden frem hos mig selv, men kun i sammensætninger med er
altså "her er [et eller andet]". Til gengæld forsvinder "er" helt når e'et
bliver til et a, her er rart bliver således til "ha:r' rart" og det samme
med "der".
Jeg er mest stødt på hér og dér hos venner/kolleger fra Slagelse/Næstved
området.
Hilsen
Lisbeth
--
~STAVNING ELLER KAOS~
Bertel Lund Hansen
>altså "her er [et eller andet]". Til gengæld forsvinder "er" helt når e'et
>bliver til et a, her er rart bliver således til "ha:r' rart" og det samme
>med "der".
Sådan en sammentrækning kan jeg også lave, men så vil jeg nærmest
kalde vokalen for en å-lyd, ca. som i "horribelt", men lidt
længere.
Thomas Thorsen
> Sådan en sammentrækning kan jeg også lave, men så vil jeg nærmest
> kalde vokalen for en å-lyd, ca. som i "horribelt", men lidt
> længere.
Du er inde på et ret interessant fænomen. Lyden i et 'her' i svagtryk
(fx i 'her er') og lignende er den samme som endelsen i biler, spiser.
De fleste udtaler den som en å-agtig lyd. Den lydskrives i hvert fald
med en å-agtig lyd. Jeg er imidlertid overbevist om at jeg selv har en
a-lyd (altså en lyd som ligner et dybt a som i snakke), som højst er en
lille smule forskudt mod å.
Den anden svagtryksvokal, nemlig "schwa", e-lyden i læse, spise (hvis
man udtaler det tydeligt) udtaler mange øh-agtig. Selv udtaler jeg den
snarere æh-agtig.
Det er også bemærkelsesværdigt at vokalen i det ældste danske sprog ofte
skrives som æ, og ikke e.
Jeg har ikke set disse svagtryksvokalers "spredning" diskuteret i nogen
af de sprogbøger jeg har læst, selv om jeg ofte har undret mig over at
der faktisk kan være en hørbar forskel i kvaliteten.
Bortset fra det udtaler jeg horribelt med o-lyd og ikke å-lyd.
Thomas T.
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> wrote in message
news:40s34u0n3il6etku7...@news.telia.dk...
> Lisbeth Hviid Jakobsen skrev:
>
> >altså "her er [et eller andet]". Til gengæld forsvinder "er" helt når
e'et
> >bliver til et a, her er rart bliver således til "ha:r' rart" og det samme
> >med "der".
>
> Sådan en sammentrækning kan jeg også lave, men så vil jeg nærmest
> kalde vokalen for en å-lyd, ca. som i "horribelt", men lidt
> længere.
>
Å? ikke her. Jeg har samme lyd i her og rart. ved sjusket/hurtig udtale kan
jeg (desværre) uden større besvær få "her er rart" til "ha:a 'a:t" med samme
a-lyd hele vejen igennem. Intet under at udlændinge kan have temmelig svært
ved at forstå hvad der bliver sagt.
Til gengæld udtaler jeg, så vidt jeg kan høre, ordet horribelt med o omtrent
som i mor, men nu er det ikke et ord jeg bruger specielt meget, så jeg vil
ikke udelukke at å-lyden kunne forekomme.
Venligst
Lisbeth J
--
~HUSK: DU SKAL DELTAGE FOR AT VÆRE MED~
Bertel Lund Hansen
>De fleste udtaler den som en å-agtig lyd. Den lydskrives i hvert fald
>med en å-agtig lyd. Jeg er imidlertid overbevist om at jeg selv har en
>a-lyd (altså en lyd som ligner et dybt a som i snakke), som højst er en
>lille smule forskudt mod å.
En dyb a-lyd forekommer mig også helt okay, men jeg bruger den
ikke selv.
>Bortset fra det udtaler jeg horribelt med o-lyd og ikke å-lyd.
Dobbelt-r får mig til at bruge å som i "porre".
Henning Makholm
> Rune Zedeler skrev:
> >> her hær
> Hvordan udtaler du ordene?
Jeg udtaler "her" med e-lyd, når det er trykstærkt, og med åbent a,
når det er tryksvagt.
"Hær" udtaler jeg med et lukket a (som i "hat"), som jeg formoder du
ville insistere på at kalde et æ.
--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"
Henning Makholm
> Bertel Lund Hansen skrev:
> > Sådan en sammentrækning kan jeg også lave, men så vil jeg nærmest
> > kalde vokalen for en å-lyd, ca. som i "horribelt", men lidt
> > længere.
> Du er inde på et ret interessant fænomen. Lyden i et 'her' i svagtryk
> (fx i 'her er') og lignende er den samme som endelsen i biler, spiser.
Jeg (1973, vestlige Storkøbenhavn) har i svagtryk (er her sko til salg?)
samme vokal som i "par" (et par sko), eller "har" (jeg har sko på)
"Der" i svagtryk tror jeg jeg udtaler både med åbent (så det rimer med
den udtale af "her" jeg lige har beskrevet) og med lukket a (så det er
homofont med "da"). Jeg tror ikke der er noget system i hvad jeg
vælger hvornår.
> Bortset fra det udtaler jeg horribelt med o-lyd og ikke å-lyd.
Der tror jeg også jeg siger hvilken lyd hveranden gang.
--
Henning Makholm "It's kind of scary. Win a revolution and
a bunch of lawyers pop out of the woodwork."