Strukket
Bertel Lund Hansen
Der er en *fremragende* række tv-udsendelser for tiden der hedder
"Farvel fedt". Den unge mand der styrer dem, siger "strukket" i
stedet for "strakt".
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Jeppe Stig Nielsen
>
> Hej alle
>
> Der er en *fremragende* række tv-udsendelser for tiden der hedder
> "Farvel fedt". Den unge mand der styrer dem, siger "strukket" i
> stedet for "strakt".
En deltager på et kursus for gymnasielærerkandidater som jeg var på,
gjorde opmærksom på præcis det samme. En del af de tilstedeværende
ville næsten ikke tro på at der ikke var noget der hed:
Har du strukket ud?
Måske skulle man til at tillade en alternativ bøjning af »strække« og
»forstrække«?
--
Jeppe Stig Nielsen «
Please note: I am putting my domain name jeppesn.dk into use.
New homepage location: <URL:http://jeppesn.dk/>.
New e-mail address: ma...@jeppesn.dk and others @jeppesn.dk.
Bertel Lund Hansen
>Måske skulle man til at tillade en alternativ bøjning af »strække« og
>»forstrække«?
Klart. De der går ind for ordenes demokrati, vil naturligvis også
acceptere:
knække, knækker, knak, knukket
lægge lægger, lagt, lugget
osv.
Bertel Lund Hansen
Jeppe Stig Nielsen skrev:
>Måske skulle man til at tillade en alternativ bøjning af »strække« og
>»forstrække«?
Klart. De der går ind for ordenes demokrati, vil naturligvis også
acceptere:
knække, knækker, knak, knukket
lægge lægger, lagde, lugget
Bertel Lund Hansen
Jeppe Stig Nielsen
>
> Klart. De der går ind for ordenes demokrati, vil naturligvis også
> acceptere:
> knække, knækker, knak, knukket
> lægge lægger, lagde, lugget
> osv.
Men er disse former da specielt udbredte? Jeg tror ikke at selv demo-
krati kunne finde på at indføre dém.
Jeg har i øvrigt aldrig gjort mig til talsmand for at *enhver* alminde-
lig uoverensstemmelse mellem det »rigtige« sprog og det der faktisk
bruges i praksis, skulle elimineres.
Men når en verbalbøjning er så udbredt som i dette tilfælde, kunne man
måske godt overveje...
Der er vist andre stærke verber der har fået ændret deres bøjning inden
for de seneste årtier? (Så der er præcedens.)
Poul Erik Jørgensen
Jeppe Stig Nielsen skrev i meddelelsen <39A3F30C...@jeppesn.dk>...
>Der er vist andre stærke verber der har fået ændret deres bøjning inden
>for de seneste årtier? (Så der er præcedens.)
Nogle af de tidligere nævnte verber bruges vist ofte humoristisk:
prikke, prak (som drikke, drak), prukken (jysk, som drikke, drak,
drukket/drukken)
strække, men svag datid strakte (næppe strak), strukket/ strukken (som
trukket).
strikke har jeg også for sjov hørt bøjet: jeg strak en trøje (som trak).
brække, brak, brukken (korrekt, gammel bøjning, jf tysk
bricht/brach/gebrochen, sml. låneordet i dansk gebrokken).
sprække, sprak - nok også humoristisk på ældre dansk; Johan Herman Wessel
rimer:
Oh du kære Karen Bak,
for hvert et mødigt sting du stak,
på en mig højst nødvendig frak,
som sprak,
tak!.
bringe, svag datid bragte (næppe brang), brungen; usikkerheden skyldes, at
infinitiv og præsensstammen er stærke (som tvinge), mens datids- og perf.
participiumsstammen er svage (bragte, bragt; en ægte svag infinitiv skulle
have heddet *brenge).
sive, sev (som skrive, skrev); vi sev lisså stille ud.
korrekt bøjet, men dialekt nive, nev, neven.
Lige efter krigen fremkom en revy-vise om Hitler, som blev fremført i en
slags dansk-tysk. Den endte med, at Hitler pustede og pustede og puuustede
sig op. Og sidste linie: er sprikkt, er sprakk, er ist gesprokken.
Hilsen
Poul Erik Jørgensen
Allan Olesen
>Men når en verbalbøjning er så udbredt som i dette tilfælde, kunne man
>måske godt overveje...
Det sjove er, at bøjningen afhænger af sammenhængen. Jeg kender ikke
ret mange, som kunne finde på at sige
"Jeg har strakt ud efter min løbetur"
- men jeg kender heller ikke ret mange, som kunne finde på at sige
"Nu har jeg strukket mig meget langt for at gøre dig glad".
Så noget kunne tyde på, at mange opfatter "strække" og "strække" som
to forskellige verber, som bøjes forskelligt.
--
Allan Olesen, Lunderskov
Sorry! An online error occurred.
When: Posting usenet message "THIS REALLY WORKS".
Reason: Error reported by Server: 441 437 NO IT DOESN'T..
Tom Wagner
<poul...@mail1.stofanet.dk> wrote:
>Lige efter krigen fremkom en revy-vise om Hitler, som blev fremført i en
>slags dansk-tysk. Den endte med, at Hitler pustede og pustede og puuustede
>sig op. Og sidste linie: er sprikkt, er sprakk, er ist gesprokken.
Ulrik Neumann:
"Es war einmahl ein Bösewicht mit ein sympatisches Gesicht
er tapesierte Speisezimmer,
das hätte er nur sollen immer!
... ...
Fünf Uhr slog da omsider klokken...
Den var meget morsom.
Jeg kan nu ikke huske, at han pustede... det var der derimod en lille
frø, der gjorde.
Tom
Norma Granild
dk.kultur.sprog <8o1bsq$5dd$1...@news.inet.tele.dk>:
>
>
>Det sjove er, at bøjningen afhænger af sammenhængen. Jeg kender ikke
>ret mange, som kunne finde på at sige
>
>"Jeg har strakt ud efter min løbetur"
>
> - men jeg kender heller ikke ret mange, som kunne finde på at sige
>
>"Nu har jeg strukket mig meget langt for at gøre dig glad".
>
>Så noget kunne tyde på, at mange opfatter "strække" og "strække" som
>to forskellige verber, som bøjes forskelligt.
Ja. En slags transitiv - intransitiv forskel, måske?
--
Norma Granild
I begyndelsen var ordet...
Peter Brandt Nielsen
Bertel Lund Hansen
> Der er en *fremragende* række tv-udsendelser for tiden der hedder
> "Farvel fedt". Den unge mand der styrer dem, siger "strukket" i
> stedet for "strakt".
Det tror jeg også selv, jeg siger - når jeg altså omtaler strækøvelser.
Jeg ved ikke hvorfor.
--
Peter Brandt Nielsen
bra...@etklikherfra.dk
http://w1.1537.telia.com/~u153700010
og http://www.whitney.dk
Du må gerne rette mit sprog, hvis det er forkert.
Ole Nielsby
> Bertel Lund Hansen wrote:
> >
> > Hej alle
> >
> > Der er en *fremragende* række tv-udsendelser for tiden der hedder
> > "Farvel fedt". Den unge mand der styrer dem, siger "strukket" i
> > stedet for "strakt".
>
> En deltager på et kursus for gymnasielærerkandidater som jeg var på,
> gjorde opmærksom på præcis det samme. En del af de tilstedeværende
> ville næsten ikke tro på at der ikke var noget der hed:
>
> Har du strukket ud?
Det er der da osse - i jyske strikkeopskrifter.
ON
Bertel Lund Hansen
>er tapesierte Speisezimmer,
"tapezierte" (og det er normaltysk)
Brian Elmegaard
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Måske skulle man til at tillade en alternativ bøjning af »strække« og
> >»forstrække«?
Det har 'man' da gjort.
>
> Klart.
>
> De der går ind for ordenes demokrati, vil naturligvis også
> acceptere:
> knække, knækker, knak, knukket
knak (?)
Næ, det er ikke demokratí, men analogi:
stikke, stikker, stak, stukket
Brian
Jens Brix Christiansen
>
> On Wed, 23 Aug 2000 22:23:52 +0200, Allan Olesen wrote in
> dk.kultur.sprog <8o1bsq$5dd$1...@news.inet.tele.dk>:
> >
> >
> >Det sjove er, at bøjningen afhænger af sammenhængen. Jeg kender ikke
> >ret mange, som kunne finde på at sige
> >
> >"Jeg har strakt ud efter min løbetur"
> >
> > - men jeg kender heller ikke ret mange, som kunne finde på at sige
> >
> >"Nu har jeg strukket mig meget langt for at gøre dig glad".
> >
> >Så noget kunne tyde på, at mange opfatter "strække" og "strække" som
> >to forskellige verber, som bøjes forskelligt.
Jeg gør i hvert fald.
> Ja. En slags transitiv - intransitiv forskel, måske?
Så enkelt er det ikke. Når det er strækøvelser for muskulaturen, virker
"strukket" også transitivt.
"Jeg har strukket mine overlår, men jeg strakte dem ikke ordentligt."
Her virker "strakt" og "strak" påfaldende (men ikke ligefrem forkert) på
mig. Der er tale om udtryk jeg ofte hører og siger, da jeg giver den
som løbetræner om mandagen.
"Jeg vågnede og strakte mig" virker også rigtig på mig.
Når det gælder en elastik, er jeg vaklende. Hverken "jeg har strakt
elastikken" eller "jeg har strukket elastikken" virker helt oplagt på
mig.
Men "jeg har strakt mig langt i denne sag" er eneste mulighed.
Bertel Lund Hansen
>Når det gælder en elastik, er jeg vaklende. Hverken "jeg har strakt
>elastikken" eller "jeg har strukket elastikken" virker helt oplagt på
>mig.
Jeg ville sige f.eks. "Jeg har strakt elastikken helt ud."
Poul Erik Joergensen
Tom Wagner skrev i meddelelsen ...
>Ulrik Neumann:
>"Es war einmahl ein Bösewicht mit ein sympatisches Gesicht
>er tapesierte Speisezimmer,
>das hätte er nur sollen immer!
>... ...
>
>Fünf Uhr slog da omsider klokken...
>
>Den var meget morsom.
>Jeg kan nu ikke huske, at han pustede... det var der derimod en lille
>frø, der gjorde.
Jo, det er rigtigt. Det jeg skrev om "pustede" var noget jeg fandt på for at
kunne lade ham sprække.
Under morgenmaden kom jeg til at tænke på, om det egl. ikke hed:
han sprikkt, han sprakk, han ist gesprokken.
Er der nogen, der har hele teksten?
Bo Hansen
> >"Es war einmahl ein Bösewicht mit ein sympatisches Gesicht
Det forkommer mig, at denne linie er (gen-)citeret fra et eller andet
klassiske tysk værk. Goethe eller nogen i den boldgade...
Er det korrekt?
Bo H.
Poul Erik Joergensen
Bo Hansen skrev i meddelelsen <9j8p5.77$HK1....@news101.telia.com>...
Nej.
"mit ein sympathisches Gesicht" er bevidst sprogligt ukorrekt. Står der
virkelig sådan i originalen - det er jo Hitler der menes. Men forfatteren
skriver bevidst mange gange i revyvisen et parodisk tysk.
"Es war einmal" er den klassiske indledning til Grimm-eventyr, men er næppe
interessant i visen.
Hilsen,
PEJ
Tom Wagner
<J...@aalborghus.dk> wrote:
Her er min version citeret efter min skrøbelige hukommelse. Jeg
garanterer hverken for indhold eller ortografi, men nu har jeg fået
melodien på hjernen, så jeg sender det, som det er. Så må andre
hjertens gerne korrigere.
Es war einmahl ein Bösewicht
mit ein sympatisches Gesicht
mit Schnurrbart unter seine Nase
die har gezittert in Extase.
Er wollte nehmen Stalingrad
das war ein traurig Resultat
Er wolte England ausradieren
er hätte sollen tapezieren!
Er brüllte so im Sportpalast
dass alle Trommehinder brast
und wenn er sprich zu seine Nazi
dann war er morderlig kurasig.
Før han blev til dass grosse Tier
war er ein kleiner Tapezier
der tapezierte Speisezimmer,
das hätte er nur sollen immer!
Bald war er Führer ikke blot
men grösser als der liebe Gott.
Fünf *) Uhr slog da omsider Klokken
Er spricht, er sprak er ist gesprokken.
*) Mon det var 12 Uhr?
Tom
Bertel Lund Hansen
>mit Schnurrbart unter seine Nase
>die har gezittert in Extase.
Jeg har altid sunget "unter seinem Nase" og "er hat gezittert".
Jeg har opfattet "er" som Hitler, men jeg har ikke noget at
henvise til.
Jeppe Stig Nielsen
^^^^^
Jeg har egentlig altid troet at udviklingen gik fra stærke bøjninger
til svage. Og det er vel også det almindelige, men er der eksempler på
at tidligere regelmæssige verber nu er blevet stærkt bøjede?
Eller er Poul Eriks eksempler bare et udtryk for at mange dialekter
endnu bruger stærke former som er afskaffet i »officielt« dansk?
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Jeg har altid sunget "unter seinem Nase"
Faktisk havde jeg først skrevet seinem, men rettede det. Du har nok
ret.
Men mangler der en strofe? Jeg kan ikke rigtig forstå det med at
klokken slog.
Tom
Allan Olesen
Peter Brandt Nielsen
Peter Brandt Nielsen
> Det tror jeg også selv, jeg siger - når jeg altså omtaler strækøvelser.
> Jeg ved ikke hvorfor.
- og derfor skrev jeg lige til Dansk Sprognævn for at få det lidt mere på
det rene. Her er svaret:
"Den afvigende participiumsform "strukket" af verbet "strække" er ret
gammel og meget udbredt. I vores citatsamlinger har vi mange eksempler på
den. Dansk Sprognævn har gennem de seneste 15 år diskuteret om formen
skulle tages med i en ny udgave af Retskrivningsordbogen, men indtil
videre har vi valgt ikke at medtage den, og dem kommer heler ikke med i
den næste udgave - år 2001 udgaven. Der er dog ingen tvivl om at det er et
spørgsmål om tid før denne form kommer med.
Der er adskillige eksempler på at verber skifter bøjningsmønster. Det mest
almindelige er at uregelmæssigt bøjede verber bøjes regelmæssigt, fx
"bede" der har den uautoriserede præteritumsform "bedte". Men der er også
adskillige eksempler på regelmæssigt bøjede verber der bliver bøjet
uregelmæssigt, og eksempler hvor to bøjningsmønstre bliver blandet sammen,
som det er tilfældet med "strække". Her er det bøjnigsmønster vi har for
fx "række" ("rækker, rakte, rakt"), blevet blandet sammen med det
bøjningsmønster vi har for fx "træffe" ("træffer, traf, truffet").
Som nævnt er formen "strukket" ikke med i Retskrivningsordbogen, 2. udg.,
1996, og derfor er det indtil videre sikrest at holde sig til formen
"strakt"."
Poul Erik Jørgensen
Jeppe Stig Nielsen skrev i meddelelsen <39A5533E...@jeppesn.dk>...
>Den er sevet ind; det er et værre rod med de verbalbøjninger.
> ^^^^^
>Jeg har egentlig altid troet at udviklingen gik fra stærke bøjninger
>til svage. Og det er vel også det almindelige, men er der eksempler på
>at tidligere regelmæssige verber nu er blevet stærkt bøjede?
Det gør den bestemt også. På oldnordisk var fx følgende verber stærke:
skinne, blinke, dryppe, lukke, syde, køre, suge, slynge, vælte, svømme, øge,
gro og mange flere.
Engelsk og tysk har i flere tilfælde bevaret stærk bøjning over for dansk
svag i fx:
beginnen/ begin; brechen/ break; fechten/ fight; tysk mangler/ ring;
scheinen/ shine; schlingen/ sling; schwimmen/ swim; saugen/ (eng. suck er
ikke stærk stamme).
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Det gør den bestemt også. På oldnordisk var fx følgende verber stærke:
>skinne, blinke, dryppe, lukke, syde, køre, suge
Stammer "søk" fra en gammel stærk bøjning?
Jens Brix Christiansen
Her er en afskrift fra Lystige Viser, bind 1. Der er gjort en del ud af
korrekturlæsningen, men det er svært at garantere at redaktøren af
Lystige Viser har været lige så omhyggelig.
Jeg håber det afklarer tvivlsspørgsmålene.
-----------------------
ES WAR EINMAL
Svend Asmussen, Gerda og Ulrik Neumann i Tivolirevyen 1945.
Viggo Barfoed & Amdi Riis.
Es war einmal ein Bösewicht
mit ein sympatisches Gesicht,
mit Knurhaar unter seine Nase,
som hat gezittert in Extase.
Før han blev til das grosse Tier,
var han ein kleiner Tapezier,
der tapezierte Speisezimmer.
(Das hätte er nur sollen immer).
Er brüllte so im Sportspalast,
at alle Trommehinder brast.
Denn wenn er sprach zu seinen Nazi,
dann war er morderlig kurasig.
Bald war er Führer ikke blot,
men grösser als der liebe Gott.
Und alle seine Volksgenossen,
han sendte mutig ud zu slaasen.
Er wollte nehmen Stalingrad,
det blev ein traurig Resultat,
Er wollte England ausradieren.
(Er hätte sollen tapezieren).
Zulezt kam Adolf nach Berlin,
wo Sjukov wollte grüssen ihn.
Und dann hat er den Kopf verloren,
og så gik Adolf under Jorden.
Hr. Göbbels fik en lang Gesicht:
Ach warum spricht der Führer nicht?
Zwölf Uhr slog da omsinder klokken.
Er sprach, er sprak, er ist gesprokken.
Tom Wagner
<j...@dksin.dk> wrote:
>Her er en afskrift fra Lystige Viser, bind 1. Der er gjort en del ud af
>korrekturlæsningen, men det er svært at garantere at redaktøren af
>Lystige Viser har været lige så omhyggelig.
[....]
>Hr. Göbbels fik en lang Gesicht:
>Ach warum spricht der Führer nicht?
>Zwölf Uhr slog da omsinder klokken.
>Er sprach, er sprak, er ist gesprokken.
Mange tak, Jens, så fik vi "omsinder" den rigtige version - jeg sætter
sgu' en smiley ;-)
Jeg mener nu at kunne huske vokal skiftet i - a -o i sidste linie.
Visen er noget mere raffineret end denne på melodien fra River Kwai:
Hitler has only got one ball
Goering has one but very small
Himmler is somewhat sim'lar
But poor old Goebbels has no balls at all
Visen vinder i kvalitet, hvis man kan fryde sig over de engelske
forsøg på at udtale ö.
At synge smædeviser kan være dybt tilfredsstillende. Sprogets magt er
stor!
Tom
Niels Bache
(bra...@etklikherfra.dk) som citat fra et brev fra Dansk Sprognævn:
[...]
> den næste udgave - år 2001 udgaven. Der er dog ingen tvivl om at det er et
^^^^^^^^^^^^^^^
Hmm. Skal vi nu ligefrem til at hænge Dansk Sprognævn ud på
FIDUSO-siderne?
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Bertel Lund Hansen
>> den næste udgave - år 2001 udgaven. Der er dog ingen tvivl om at det er et
> ^^^^^^^^^^^^^^^
>Hmm. Skal vi nu ligefrem til at hænge Dansk Sprognævn ud på
>FIDUSO-siderne?
Bestemt - hvis det skrevne er korrekt citeret.
Hvorfor skulle de være fredet?
Bo Hansen
> >FIDUSO-siderne?
>
> Bestemt - hvis det skrevne er korrekt citeret.
>
> Hvorfor skulle de være fredet?
Hvis de ikke engang overholder de regler,
de selv har stillet op, hvor er vi så henne?
Anarkiet truer, min barnetro vakler!
Op på fidusosiderne med dem!
Bo H.
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen ...
>Stammer "søk" fra en gammel stærk bøjning?
Er det navneordet "et søk"?
Lad mig vove et gæt:
Verbet synke: På oldislandsk findes det stærke verbum søkkva; datid sokk,
pl. sukku; perfektum participium sokkinn. Ordet har mistet sit oprindelige n
i forbindelsen nk. Ordet er identisk med vestjysk søk'k (med vestjysk stød,
af ældre sykke/ søkke?), altså også en n-løs form. Rigsdansk derimod har
bibeholdt n.
Dertil kunne man tænke dannet substantivet "et synk" (der vist også findes i
fiskeriterminilogien). I områder hvor synke hedder syk'k kunne man nok tænke
sig en substantivering, der ville resultere i "søk".
Om "et søk" er afledt af et verbum, der er bøjet stærkt? På jysk findes
verbet søk'k også med svag bøjning, datid såt't (med vestjysk stød og kort
vokal), perfektum participium såt (uden stød, kort vokal). Det svarer
lydhistorisk til sænke, datid *sankte (på jysk sankte > sakte > satte >
såt't), førnutid *sankt (på jysk sankt > sakt > sat > såt).
Måske kan "søk" også være afledt af det svage verbum, men her er jeg ude på
Herrens mark.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Op på fidusosiderne med dem!
Ved nærmere eftertanke synes jeg det ikke alligevel. Fejlen står
i en mail. Ganske vist skal de også være korrekte, men man kan
ikke forvente at sprognævnet lader en anden læse korrektur på den
slags.
Er det ikke mere rimeligt at sende en personlig mail hvor man gør
opmærksom på fejlen?
Jeg fastholder at sprognævnet sagtens kan havne på Fidusos sider
hvis de laver fejl i tekster beregnet til offentliggørelse.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev:
> man kan ikke forvente at sprognævnet lader en anden
> læse korrektur på den slags.
Hvem skulle de vende sig til for at få læst korrektur?
Sprognævnet er landets øverste sproglige korrekturinstans.
Det forpligter.
> Er det ikke mere rimeligt at sende en personlig mail hvor man gør
> opmærksom på fejlen?
Jo, jo det er da fair nok. Errare humanum est, ignoscere divinum.
> Jeg fastholder at sprognævnet sagtens kan havne på Fidusos sider
> hvis de laver fejl i tekster beregnet til offentliggørelse.
Jeg synes stadig denne lille fejl skal med. Ikke i en ævbæv-håne-tone,
men som et lille apropos til trøst for almindelige dødelige, som synes
at retskrivning er svært.
Bo H.
--
Hvem vogter sproget
hos en sprogvogters datter
når en sprogvogter går og vogter sprog?
Niels Bache
> Bo Hansen skrev:
>
> >Op på fidusosiderne med dem!
>
> Ved nærmere eftertanke synes jeg det ikke alligevel. Fejlen står
Enig. Det var også det der fik mig til at formulere mig i et (retorisk)
spørgsmål. Og specielt måske at emnet var et helt andet. Havde spørgsmål
og svar handlet om sam- og særskrivning, så havde det været
"utilgiveligt".
[...]
> Jeg fastholder at sprognævnet sagtens kan havne på Fidusos sider
> hvis de laver fejl i tekster beregnet til offentliggørelse.
Jeps. De kan bare vente sig, ka' de. Vi holder øje med dem.
Brian Elmegaard
Bo Hansen wrote:
>
> > >Skal vi nu ligefrem til at hænge Dansk Sprognævn ud på
> > >FIDUSO-siderne?
> >
> > Bestemt - hvis det skrevne er korrekt citeret.
> >
> > Hvorfor skulle de være fredet?
>
> Hvis de ikke engang overholder de regler,
> de selv har stillet op, hvor er vi så henne?
> Anarkiet truer, min barnetro vakler!
> Op på fidusosiderne med dem!
>
Så skal der bare sættes melodi til frontens hymne.
Brian