Lampetarm og lyngris
Bjørn HBC
EU-tekst om standardiseringsforskrifter for bl.a. forskellige maskiner
stødte jeg på et sjovt ord af typen lampetarme (lampe-tarme? nej,
lampet-arme) og lyngris (lyn-gris? nej, lyng-ris):
BUSKRYDDERE (ska' du ha' en over- eller en under-?)
Cheers
Bjørn
——
Fra mine bogmærker: www.lhs.com/realspeak/demo.cfm
——
Bo Hansen
Bjørn HBC <bcl...@internet.lu> skrev:
> lampetarme
> lyngris
> BUSKRYDDERE (ska' du ha' en over- eller en under-?)
Den var ny -- og skæg!
Endnu en klassiker:
lavadelen
Bo H.
Jonas Koch Bentzen
>
> I dag i min ellers kedsomme korrekturlæsning af endnu en eller anden
> EU-tekst om standardiseringsforskrifter for bl.a. forskellige maskiner
> stødte jeg på et sjovt ord af typen lampetarme (lampe-tarme? nej,
> lampet-arme) og lyngris (lyn-gris? nej, lyng-ris)
Ja, man tager ikke skade af at bruge en bindestreg hist og her. Jeg
læste engang i Politiken om en "tvand", og tænkte, hvad mon det kan være
for noget? Det viste sig så, at der var tale om en "tv-and" (Politikens
kælenavn for en af tv-anmelderne).
Ivar
Maskiner siger du. Jeg var en gang med til at konstruere en
TAPETRYKKER. Vi syntes dog, at navnet var lidt uheldigt,
så vi valgte at bruge en engelsk betegnelse.
Ívar
Brian Elmegaard
Ivar wrote:
>
> Maskiner siger du. Jeg var en gang med til at konstruere en
> TAPETRYKKER.
Hvor skulle bindestregen være?
Hvis det var en tape-trykker, så var det allerede halvt engelsk og kunne
være reddet.
En tapet-rykker lyder til gengæld som en dårlig oversættelse af noget
engelsk, som derfor heldigvis fik lov at bibeholde sit navn.
Brian
Henning Makholm
> Det viste sig så, at der var tale om en "tv-and" (Politikens
> kælenavn for en af tv-anmelderne).
Tv-anmelderens (noget krukkede) kælenavn for sig selv.
--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"
Jonas Koch Bentzen
>
> Scripsit Jonas Koch Bentzen <0@0.0>
>
> > Det viste sig så, at der var tale om en "tv-and" (Politikens
> > kælenavn for en af tv-anmelderne).
>
> Tv-anmelderens (noget krukkede) kælenavn for sig selv.
Ja, det har du vist forresten ret i.
Egentlig synes jeg ikke, det er krukket - bare sjovt (hvis man altså
ikke staver det "tvand")...
Thomas F. Pedersen
"Ivar" <did[nospam]@[nospam]vip.cybercity.dk> wrote in message
news:8ohb9o$16e2$1...@news.cybercity.dk...
>
> Maskiner siger du. Jeg var en gang med til at konstruere en
> så vi valgte at bruge en engelsk betegnelse.
>
Thomas
Allan Olesen
>trykke maskine
Hvad er det for en? Minder den om en trykkemaskine?
--
Allan Olesen, Lunderskov
Sorry! An online error occurred.
When: Posting usenet message "THIS REALLY WORKS".
Reason: Error reported by Server: 441 437 NO IT DOESN'T..
Niels Bache
[...]
> BUSKRYDDERE (ska' du ha' en over- eller en under-?)
Hæ, den har jeg da brugt i årevis - og jævnligt været ved at drive min
kone til vanvid med.
En anden én hun ikke kan udstå:
Irma (tror jeg nok, eller måske Føtex) markedsførte en overgang et
bestemt produkt i en pose med påskriften
VATRON
DELLER
Jeg måtte naturligvis udtale det som det stod, hvilket fik første del
til at rime på natron og resten til at være slang for en god dansk
middagsret.
Nu er den fornøjelse slut, for posen fik nyt design så ordet VAT fyldte
lige så meget i bredden på én linje som rondeller i linjen nedenunder.
Gad vide om jeg ikke har været alene om at udtale det på den måde.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Nils Mølgaard
> I dag i min ellers kedsomme korrekturlæsning af endnu en eller anden
> EU-tekst om standardiseringsforskrifter for bl.a. forskellige maskiner
> stødte jeg på et sjovt ord af typen lampetarme (lampe-tarme? nej,
> lampet-arme) og lyngris (lyn-gris? nej, lyng-ris):
>
> BUSKRYDDERE (ska' du ha' en over- eller en under-?)
>
Da jeg var færdig med at skruple
Kom jeg til at gruble:
Er en buskrydder egentlig ikke en motoriseret skruble?
mvh Nils
Norma Granild
dk.kultur.sprog <8ok2ad$7nn$1...@news.inet.tele.dk>:
At tak'.
--
Norma
Drømme kan ikke evalueres...
Brian Elmegaard
Norma Granild wrote:
>
> >Er en buskrydder egentlig ikke en motoriseret skruble?
> >
> Geniet fornægter sig ikke!
> At tak'.
Nej, men vi andre (jeg) som må klare mig uden genialitet og henholde mig
til RO på nettet kan ikke finde ud at hvad en skruble er.
Brian
Norma Granild
dk.kultur.sprog <39AE0F8D...@et.dtu.dk>:
>Norma Granild wrote:
>>
>> >Er en buskrydder egentlig ikke en motoriseret skruble?
>> At tak'.
>
>Nej, men vi andre (jeg) som må klare mig uden genialitet og henholde mig
>til RO på nettet kan ikke finde ud at hvad en skruble er.
>
>Brian
Man skurer og skrubber med diverse redskaber, så hvorfor ikke også med
en le.
Thomas F. Pedersen
"Allan Olesen" <aol...@post3.tele.dk> wrote in message
news:8ojsvk$osc$1...@news.inet.tele.dk...
> "Thomas F. Pedersen" <Thoma...@swipnet.se> wrote:
>
> >trykke maskine
>
> Hvad er det for en? Minder den om en trykkemaskine?
>
:-) Joda!
Brian Bjørn
> Man skurer og skrubber med diverse redskaber, så hvorfor ikke også med
> en le.
Jeg tror, at geniet er endnu mere udspekuleret, og at vi har at gøre med
en shrub-le, et dejligt af engelsk og dansk sammensat ord, som netop
lever op til at være en umotoriseret buskrydder.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Hans H.V. Hansen
...
> Hæ, den har jeg da brugt i årevis - og jævnligt været ved at drive min
> kone til vanvid med.
Jeg havde engang en kollega, som hed Lyngeled [til efternavn! ;-)].
Da jeg omtalte ham hjemme, påstod min far hårdnakket, at han da måtte
hedde 'Lyn-geled', specielt eftersom han var ansat i forsvaret!
--
med venlig hilsen,
Hans
Bertel Lund Hansen
>Da jeg omtalte ham hjemme, påstod min far hårdnakket, at han da måtte
>hedde 'Lyn-geled', specielt eftersom han var ansat i forsvaret!
Hvis han bander, må det vel være lyngel-eder?
Hed han Søren til fornavn?
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Nils Mølgaard
>
> Jeg tror, at geniet er endnu mere udspekuleret, og at vi har at gøre med
> en shrub-le, et dejligt af engelsk og dansk sammensat ord, som netop
> lever op til at være en umotoriseret buskrydder.
> --
set "skruble" på tryk i et katalog for skovredskaber, og jeg har også hørt
det anvendt af en nordfynsk skovfoged, som en kort overgang for længe siden
var min umiddelbare foresatte.
mvh Nils
Brian Elmegaard
"Nils Mølgaard" wrote:
>
> > --
> En skruble ligner en almindelig le, men har et kort, kraftigt blad. Jeg har
> set "skruble" på tryk i et katalog for skovredskaber, og jeg har også hørt
> det anvendt af en nordfynsk skovfoged, som en kort overgang for længe siden
> var min umiddelbare foresatte.
Jeg kan bare ikke få det til at rime på skruple og gruble ;(
Hvordan bruges den sammenlignet med en ?-le?
Brian
Nils Mølgaard
> Nils Mølgaard skrev
Jeg skrupler af dine skrupler.
Ligesom man ikke skal nøle med en høle, skal man heller ikke stå og gruble
med en skruble, men hugge løs på skrubbet og få ruppet sig.
mvh Nils
Brian Elmegaard
"Nils Mølgaard" wrote:
>
> >
> Jeg skrupler af dine skrupler.
Så længe du ikke skrubleer...
Brian
Nils Mølgaard
> Nils Mølgaard skrev
> > >
> > Jeg skrupler af dine skrupler.
>
> Så længe du ikke skrubleer...
>
Skruble er ikke et verbum, men en skrubleløs skovrider fortalte mig engang,
hvordan man med en skruble, der endnu ikke er blevet sløv af al den slåen
slåen, slår slåen, slår det mig.
mvh Nils
Hans H.V. Hansen
> Hvis han bander, må det vel være lyngel-eder?
Osse i dén grad!
> Hed han Søren til fornavn?
Jae, det er efterhånden en del år siden - men jeg tror, han hed Ib!
Hans H.V. Hansen
> Jeg skrupler af dine skrupler.
> Ligesom man ikke skal nøle med en høle, skal man heller ikke stå og gruble
> med en skruble, men hugge løs på skrubbet og få ruppet sig.
'...men hugge løs på skrubbet og få sig ruppet.' ville lyde bedre i mone
øren.
Men du har alligevel hermed sikret dig en plads i mit kartotek over
potentielle konsulenter vedr. lejlighedssange! ;-)
Brian Bjørn
> Hed han Søren til fornavn?
Nej, han hed Jens, Jens Lyn-geleder.
Bo Hansen
Nils Mølgaard skrev:
> en skrubleløs skovrider fortalte mig engang,
Hvor bor han? Jeg trænger til af få vredet mine sko.
Bo H.
Nils Mølgaard
>
> > en skrubleløs skovrider fortalte mig engang,
>
> Hvor bor han? Jeg trænger til af få vredet mine sko.
>
på fogeden.
mvh Nils
Per Vadmand
barn var jeg overbevist om, at en læ-kage var en slags slimet, fugtig svamp,
der voksede i bunden af skibe så de rådnede - måske i hjørnet af et lu-kaf,
hvor der boede en hu-gaf... (begge rimer på giraf).
Det kommer der af at lære at læse så tidligt, at ens mundtlige ordforråd
ikke står mål med det skriftlige.
Og så er der jo de klassiske, såsom kulde-poter og tage-tage.
Og rektor på min gamle skole, der ikke kunne forstå, han skulle betale
afgift til kommunen for vejret.
Hilsen
Per V.
Allan Olesen
>Hver gang jeg skal af et IC3-tog, falder jeg i staver over en
>lille knap hvis tekst min hjerne altid deler forkert:
>
>Dø-råbning.
Jeg falder også i staver over samme knap, men det er fordi, der står
"Tryk på knap med lys".
Jeg går normalt ikke rundt med lys i lommen og har derfor ikke noget
at trykke med, så jeg venter som regel på, at en af mine medpassagerer
åbner døren.
Nils Mølgaard
> I en af mine bøger fra barndommen, "Arvingen til Rangaa" en vikingesaga
> for drenge, blev en af de gæve kæmper kaldt for den skeløjede. Da jeg
> endnu ikke vidste hvad det ord betød, læste jeg det som 'den ske-løjede'
> og undrede mig meget over hvad det var for en. Jeg tror det tog mig et
> par år eller tre før det gik op for mig hvad det drejede sig om.
>
Hvilket fik mig til at tænke på et andet forvirrende ord fra min tidlige
læsning: koparret.
mvh Nils
Otto-Ville Ronkainen
> Hvilket fik mig til at tænke på et andet forvirrende ord fra min tidlige
> læsning: koparret.
Hvor mange portioner kan man få ud fra et par køer?
(Hørt i en reklame: "...hudvenlig formulering." Eksempel?)
Bertel Lund Hansen
>Hvilket fik mig til at tænke på et andet forvirrende ord fra min tidlige
>læsning: koparret.
Ja, det er en klassiker. Jeg kan huske at mine forældre selv
kendte til dobbeltlæsningen da jeg opdagede den.
Hans H.V. Hansen
....
> Jeg går normalt ikke rundt med lys i lommen og har derfor ikke noget
> at trykke med, så jeg venter som regel på, at en af mine medpassagerer
> åbner døren.
Me2! Og i øvrigt skal der vel en temmelig velvoksen laserkanon til for
at opnå det fornødne lystryk! :-))
Allan Olesen
>Me2! Og i øvrigt skal der vel en temmelig velvoksen laserkanon til for
>at opnå det fornødne lystryk! :-))
Jeg går da rundt med en skummel plan om en dag at hive et stearinlys
op af lommen, når jeg skal af.
Henning Makholm
> Tom Wagner skrev:
> >Nyt komma: Skal der ikke komma foran "og"?
> Hvis man opfatter de to sætninger som sideordnede, så jo. Det gør
> jeg ikke.
De er ikke direkte sideordnede, men sætningen foran "og" er styrelse
for "fra", og den slutter altså før "og":
___________________
[Der gik * *]
______|_ ____|___
lang tid * (og) *
---^- -^---
fra * til *
___________|_ _____|_____________________
[jeg lærte *] [(at) det * * *]
___________|_ ____|_ ___|___ __|_________________
betydningen * gik op for mig [at det var * *]
__|_ | __|________
af * dette ord [der var *]
_____|_ _____|_
* fifty på spil
___________|____
det engelske ord
Klammerne afgrænser selvstændige sætninger (med hver deres
Diderichsen-skema). Ved en slutklamme skal der stå et tegn.
I dette tilfælde efter "ord".
--
Henning Makholm "Hi! I'm an Ellen Jamesian. Do
you know what an Ellen Jamesian is?"
Bertel Lund Hansen
>De er ikke direkte sideordnede, men sætningen foran "og" er styrelse
>for "fra", og den slutter altså før "og":
Ikke som jeg læser teksten.
>Klammerne afgrænser selvstændige sætninger
Jeg forstår ikke dit system. Jeg fastholder at der ikke skal
være kommaer. Den sidste ledsætning er underordnet den
foregående.
Henning Makholm
> >De er ikke direkte sideordnede, men sætningen foran "og" er styrelse
> >for "fra", og den slutter altså før "og":
> Ikke som jeg læser teksten.
Mener du virkelig at
"Jeg lærte betydningen af det engelske ord fifty til det gik op for
mig at det var dette ord der var på spil" er en sætning i sig selv?
Det kan jeg ikke få til at give nogen mening - eller i det mindste
ikke den rigtige mening.
--
Henning Makholm "Manden med det store pindsvin er
kommet vel ombord i den grønne dobbeltdækker."
Ole Nielsby
> [...]
> Jeg fastholder at der ikke skal være kommaer. Den sidste
> ledsætning er underordnet den foregående.
Mener du at sætningen "(til) det gik op for mig..." er
underordnet "(fra) jeg lærte betydningen af ... fifty"?
Det er den ikke, hvilket her skal bevises.
Hvis konstruktionen "til det gik op for mig..." er underordnet
en anden sætning, må den være at opfatte som et led i denne.
Der må være tale om et biled, nærmere bestemt et
tidsafgrænsende biled - "til" er i sammenhængen
synonym med "indtil".
Dette bileds funktion er at sammenkæde et udsagn eller
en tilstand med et tidsrum der starter et ubestemt sted og
slutter med den i bileddet anførte hændelse. Bemærk at
udsagnets eller tilstandens gyldighed strækker sig helt hen
til afgrænsningen. Hvis man f.eks. siger til et barn: "Du
skal læse lektier til klokken slår fem", er det ikke meningen
at barnet render på legepladsen klokken halv fem.
Hvis leddet "til det gik op for mig..." skulle opfattes som
et biled i sætningen "jeg lærte betydningen af ... fifty",
må den altså kæde et udsagn eller en tilstand i sætningen
sammen med nævnte tidsrum, helt hen til afgrænsningen.
Det kan ikke være "betydningen af ... fifty" - den er fra jeg'ets
synspunkt evig; det sproghistoriske faktum at ord ændrer
betydning i tidens løb, er irrelevant her.
Ergo må det være jegets læring af betydningen, der forbindes
med tidsrummet - helt hen til den afgrænsende hændelse:
"det gik op for mig...".
Hvilket er i modstrid med budskabet i hovedsætningen: "Der
gik lang tid fra... til...", som udtrykkelig angiver et tidsmæssigt
hul - altså: jeg'et har færdiggjort læringen og er smuttet på
legepladsen længe inden den afgrænsende hændelse.
Ergo er tolkningen af "til..." som underordnet led til
"fra..."- sætningen forkert, og der skal komma efter "fifty".
Mvh/ON
Bertel Lund Hansen
>Det kan jeg ikke få til at give nogen mening
Jeg vil helst snakke om den sætning det drejer sig om. Med
"sidste ledsætning" mente jeg "der var på spil." Jeg
argumenterede imod et komma efter "ord".
Jeg kan forstå hvis man opfatter "fra ... til ..." som parallelle
sætninger der skal skilles med komma, men jeg synes selv at det
bryder sætningen.
Henning Makholm
> >Det kan jeg ikke få til at give nogen mening
> Jeg vil helst snakke om den sætning det drejer sig om.
Det prøver jeg også.
> Jeg kan forstå hvis man opfatter "fra ... til ..." som parallelle
> sætninger der skal skilles med komma,
Det gør man (jvf en sideløbende tråd) ikke. Men de to sæt prikker
står for hver deres ledsætning. En ledsætning skal efter det nye
komma altid afsluttes med et tegn, således også den ledsætning der
står efter "fra" (og slutter lige før "til").
--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."
Hans H.V. Hansen
....
> Og så er der jo de klassiske, såsom kulde-poter og tage-tage.....
Hvilket så igen minder mig om en af *min* barndoms klassikere, nemlig
afladshandlerens 'banner-reklame':
"Når pengene i kisten klinger, straks sjælen op af skær-silden
springer"! [Og her var det vigtigt, at betoningen skulle ligge på
'sil'!]
Bertel Lund Hansen
>Det gør man (jvf en sideløbende tråd) ikke. Men de to sæt prikker
>står for hver deres ledsætning. En ledsætning skal efter det nye
>komma altid afsluttes med et tegn
Nej, det er faktisk der det gamle og det nye komma er mest
forskellige.
RO § 52 og 53 handler om komma ved ledsætninger. Læser man § 52
isoleret, kan man tro at ledsætninger altid skal afsluttes med et
komma. Men eksemplerne og § 53 viser, at der tænkes på
ledsætninger der står foran en hovedsætning.
§ 52. Efter ledsætninger
§ 52.1 HOVEDREGEL: KOMMA EFTER LEDSÆTNING
Hovedreglen for ledsætningskommaet er at der sættes komma
efter en ledsætning:
Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr.
...
§ 53. Foran ledsætninger
§ 53.1 HOVEDREGEL
Der sættes som hovedregel ikke komma foran ledsætninger
Man venter at det bliver regnvejr.
...
Bemærk at en ledsætning kan stå som sidste led i en
overordnet ledsætning. I sådanne tilfælde slutter den
overordnede ledsætning ikke dér hvor den nye ledsætning
begynder, men først hvor den slutter. Der sættes derfor
heller ikke komma i tilfælde som de følgende:
Ole Nielsby
> [...]
> Jeg kan forstå hvis man opfatter "fra ... til ..." som parallelle
> sætninger der skal skilles med komma, men jeg synes selv at det
> bryder sætningen.
Du analyserer sætningen efter "hug en hæl og klip en tå"-princippet.
Måske afdækker sætningen en svaghed i de nye kommaregler.
En regel siger at kommaet mellem to parallelle bisætninger kan
udelades hvis de har fælles indledningsord.
Måske burde du - i stedet for at gå Askepots stedsøstre i bedene
og gøre vold på analysen for at få det facit du ønsker - efterlyse
en udvidelse af den regel til også at omfatte parallelle bisætninger
hvis indledningsord danner par som enten-eller, fra-til, både-og.
(Efter min mening ville fordelene ved en sådan regel ikke stå mål
med ulempen ved at have en regel mere.)
ON
Ole Nielsby
> Henning Makholm skrev:
>
> >Det gør man (jvf en sideløbende tråd) ikke. Men de to sæt prikker
> >står for hver deres ledsætning. En ledsætning skal efter det nye
> >komma altid afsluttes med et tegn
>
> Nej, det er faktisk der det gamle og det nye komma er mest
> forskellige.
Den største forskellen ligger vist i hvordan man definerer
ledsætningens udbredelse. I det nye system regnes ledsætninger
som en del af den sætning de er led i; derfor betegnelsen
"ledsætning" frem for "bisætning", som man brugte da jeg gik
i skole og lærte det gamle system, hvor en bisætning blev
opfattet som en sætning ved siden af (uden for) den sætning
den var bisætning til.
> RO § 52 og 53 handler om komma ved ledsætninger. Læser man § 52
> isoleret, kan man tro at ledsætninger altid skal afsluttes med et
> komma. Men eksemplerne og § 53 viser, at der tænkes på
> ledsætninger der står foran en hovedsætning.
Du undervurderer kommareglernes forfattere. Hvis det var det
de mente, ville de have skrevet det.
Din fortolkning af eksemplerne og § 53 skyldes nok at du tænker
i "bisætninger" i stedet for "ledsætninger". Husk: en ledsætning
er ikke slut før dens under-ledsætninger er slut. Du ser en bisætning
der slutter uden tegn, med en bisætning bagefter. Du overser at
den sidste ledsætning er et led i den første, og at den første altså
først slutter når den sidste er slut.
Lad os tage et eksempel som du tror underbygger din udlægning:
"Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først
vinteren sætter ind."
Du ser i "der bryder sig om at bo" en bisætning uden afsluttende
tegn, efterfulgt af bisætningen "når først vinteren sætter ind".
Men glem nu bisætningerne og tænk i ledsætninger.
Ledsætningen "når først vinteren sætter ind" er et led - nærmere
bestemt en tidsbestemmelse - i ledsætningen "der bryder sig om
at bo når først vinteren sætter ind".
Hvis den ikke kan opfattes sådan, skal der komma, jf. følgende
eksempel fra § 53:
"Det var simpelthen et lykketræf at flyet landede planmæssigt, og
at hun nåede rettidigt frem."
Mvh/ON
Bertel Lund Hansen
>"Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først
>vinteren sætter ind."
Der skal være komma efter "bo". Der kan være komma efter "mange".
"Der bryder sig om at bo" er et indskud som kan opfattes
parentetisk eller bestemmende. Vælger man det første, skal der
være to kommaer.
>"Det var simpelthen et lykketræf at flyet landede planmæssigt, og
>at hun nåede rettidigt frem."
Der er to sideordnede ledsæninger. De skal skilles med komma. Det
er anderledes end den første sætning.
Henning Makholm
> >"Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først
> >vinteren sætter ind."
> Der skal være komma efter "bo".
Nej. ".. når først vinteren sætter ind" beskriver ikke hvornår
der ikke er mange, men hvornår de bryder sig om at bo der. Derfor
er det en del af ledsætningen "der bryder sig om at bo når først
vinteren sætter ind".
> Der kan være komma efter "mange". "Der bryder sig om at bo" er et
> indskud som kan opfattes parentetisk eller bestemmende.
Nej. Indskud kan kun opfattes parentetisk hvis de kan undværes
uden af hovedmeningen går tabt:
Her er der vist ikke mange når først vinteren sætter ind.
Nej vel? Det betyder noget helt andet. Det kan jo godt være at
her *er* mange til vinter, selv om de ikke bryder sig om at bo
her.
--
Henning Makholm "Luk munden og se begavet ud!"
Bertel Lund Hansen
> Her er der vist ikke mange når først vinteren sætter ind.
>Nej vel?
Jo da.
Henning Makholm
> > Her er der vist ikke mange når først vinteren sætter ind.
> >Nej vel?
> Jo da.
Ikke tale om. Det er en helt anden mening. Parentetiske indskud er
når man skyder en forklaring ind uden at hovedmeningen ændrer sig.
--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."
Sven Johansen
"Hans H.V. Hansen" wrote:
> "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen op af skær-silden
> springer"! [Og her var det vigtigt, at betoningen skulle ligge på
> 'sil'!]
... og så var der hende der, konen, der boede på Dosse-
ringen.
Sven
Familien Nygaard
>
> Ligesom guide rimer på druide.
Min tidligere kollegas mor så på Søren Kaster i fjernsynet
og fastholdt stædigt, at det hedder da ikke djæpardi; du kan
jo nok se, der står je-o-'pardy.
Bertel Lund Hansen
>Min tidligere kollegas mor så på Søren Kaster i fjernsynet
>og fastholdt stædigt, at det hedder da ikke djæpardi; du kan
>jo nok se, der står je-o-'pardy.
Det siger jeg også. Det er langt den bedste betegnelse for det
pinlige forsøg på at dække over den amerikanske svindelskandale.
Dermed har jeg ikke udtalt mig om kvaliteten af de danske
udsendelser af typen.
Christina Estrup
>
> Min tidligere kollegas mor så på Søren Kaster i fjernsynet
> og fastholdt stædigt, at det hedder da ikke djæpardi; du kan
> jo nok se, der står je-o-'pardy.
Spiser hun også 'i-se-bergsalat og rostbøf?
mvh
Christina
Familien Nygaard
>
> Familien Nygaard skrev:
>
> >Min tidligere kollegas mor så på Søren Kaster i fjernsynet
> >og fastholdt stædigt, at det hedder da ikke djæpardi; du kan
> >jo nok se, der står je-o-'pardy.
>
> Det siger jeg også. Det er langt den bedste betegnelse for det
> pinlige forsøg på at dække over den amerikanske svindelskandale.
Forskellen er, at du godt ved hvordan det engelske ord udtales.
Anders.
Bertel Lund Hansen
>Forskellen er, at du godt ved hvordan det engelske ord udtales.
I grunden sært at vi forarges over at folk ikke retter sig efter
et fremmed sprogs udtaleregler, men taler dansk. Man kunne jo
argumentere for at fejlen er fjernsynets, at de køber nogle flade
ideer i USA i stedet for at få nogle bedre selv. Det burde ikke
være svært.
Men jeg er vist ikke helt seriøs ...
Bjørn HBC
Bjørn
Bertel Lund Hansen
>> Spiser hun også 'i-se-bergsalat og rostbøf?
>Og siger gla'mur i stedet for 'glammer?
Ølhunden gla'mur.
Så'e det bajerens time min ven.
Per Vadmand
Bertel Lund Hansen <ber...@nospam.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1ndqrs8pi46f5g2e9...@news.image.dk...
> Bjørn HBC skrev:
>
> >> Spiser hun også 'i-se-bergsalat og rostbøf?
> >Og siger gla'mur i stedet for 'glammer?
>
> Ølhunden gla'mur.
> Så'e det bajerens time min ven.
>
>
aldrig havde været i England, siger "'glæimer"!
Det mest utrolige ved den slags fejludtaler er egentlig, at disse personer
gang på gang må høre speakerne (og deres familiemedlemmer) udtale ordene
korrekt, uden at det trænger ind. Hvad kalder man dette psykologiske
fænomen?
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Min svigermor, som tilhører en generation, der havde engelsklærere, der
>aldrig havde været i England, siger "'glæimer"!
Jo, men det er jo rent faktisk også en mulig udtale af den
stavemåde. Der findes både "blade" og "armour".
>Det mest utrolige ved den slags fejludtaler er egentlig, at disse personer
>gang på gang må høre speakerne (og deres familiemedlemmer) udtale ordene
>korrekt, uden at det trænger ind. Hvad kalder man dette psykologiske
>fænomen?
De opfatter vel næppe at det er samme ord, eller hvad - jf. at
jeg, hvis jeg falder skævt ind i svensk eller norsk på tv, et
kort øjeblik kan tro at jeg hører serbokroatisk eller
østkirgisisk.
Bjørn HBC
> stavemåde. Der findes både "blade" og "armour".
udtales "ens".
> kort øjeblik kan tro at jeg hører serbokroatisk eller
Nu du nævner serbokroatisk: Da krigen mellem Slovenien og Jugoslavien
var gået i gang, bragte Jyllands-Posten et kort over de forskellige
folkeslag og sprog i det daværende Jugoslavien. På dette kort var det
angivet, at kroater taler kroatserbisk, mens serbere taler
serbokroatisk. Er der mon en forskel på disse to sprog, bortset fra, at
de bruger hver deres alfabet?
Bjørn
Per Vadmand
Bjørn HBC <bcl...@internet.lu> skrev i en
> Nu du nævner serbokroatisk: Da krigen mellem Slovenien og Jugoslavien
> var gået i gang, bragte Jyllands-Posten et kort over de forskellige
> folkeslag og sprog i det daværende Jugoslavien. På dette kort var det
> angivet, at kroater taler kroatserbisk, mens serbere taler
> serbokroatisk. Er der mon en forskel på disse to sprog, bortset fra, at
> de bruger hver deres alfabet?
Da Jugoslavien var ét lnd, var det to forskellige dialekter, og man kunne
sagtens klare sig på et af sprogene i hele landet. Nu er der fem
jugoslaviske stater og følgeligt fem forskellige sprog ud fra definitionen:
Et sprog er en dialekt med en hær. Vi så for øvrigt samme fænomen, da
Danmark afstod Norge i 1814.
Per V.
Bertel Lund Hansen
>En anden pudsighed ved engelsk er, at fx "tomato" og "potato" ikke
>udtales "ens".
Det kommer nu lidt an på. Det er også (britisk) engelsk at udtale
dem 'ens'.
Bjørn HBC
> >udtales "ens".
> Det kommer nu lidt an på. Det er også (britisk) engelsk at udtale
> dem 'ens'.
"ens".
Bertel Lund Hansen
>Det er det lige netop IKKE! Det er usamerikanerne, der udtaler dem
>"ens".
Tror du at britisk engelsk er én ting?
Bjørn HBC
første tyve engelsktalende (briter og irere). Ikke to af dem er fra
samme område. Ikke én af dem udtaler "tomato" som "potato". Og dem, jeg
har diskuteret det med, siger, at "tomæjtåw" er usamerikansk.
Bjørn
Bertel Lund Hansen
>samme område. Ikke én af dem udtaler "tomato" som "potato". Og dem, jeg
>har diskuteret det med, siger, at "tomæjtåw" er usamerikansk.
Merriam-Webster:
Main Entry: to·ma·to
Pronunciation: t&-'mA-(")tO;
chiefly British, eastern New England, northeastern Virginia, and
sometimes elsewhere in cultivated speech -'m[a']- or -'mä-;
chiefly Northern -'ma-
\ A\ as in day, fade, date, aorta, drape, cap
ä \ as in bother, cot, and, with most American speakers,
father, cart.
\ [a'] \ as in father as pronounced by those who do not
rhyme it with bother.
\ a \ as in mat, map, mad, gag, snap, patch.
Det der "chiefly british" læser jeg sådan at den anden udtale
også er britisk, men jeg spørger lige i a.u.e.
Bjørn HBC
> sometimes elsewhere in cultivated speech -'m[a']- or -'mä-;
> også er britisk, men jeg spørger lige i a.u.e.
B.
Bertel Lund Hansen
>> Det der "chiefly british" læser jeg sådan at den anden udtale
>> også er britisk, men jeg spørger lige i a.u.e.
De gad ikke svare, men det gjorde de i a.e.u. To personer har
svaret at der kun er én udtale i UK. Så jeg tog fejl.
Bjørn HBC
> svaret at der kun er én udtale i UK. Så jeg tog fejl.
Bjørn