Libanons sprog
Ruth Nielsen
Hvilket sprog talte man i Libanon, før det blev oversvømmet af arabisk.
Jeg gætter på at Libanon i nogle århundreder har hørt under Byzans, men
ikke blev påtvunget at tale græsk. Men hvad talte de så i 6- 7- 800
tallene? Det samme spørgsmål kunne gælde for Syrien. De lande, som
ligger øst for Tyrkiet, må have haft deres egne sprog omkring
700-tallet.
Ruth
Thomas Widmann
Aramæisk?
Se i øvrigt <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY> for
de sprog, der i dag tales i Syrien.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
Ruth Nielsen
"Thomas Widmann" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" writes:
>
> > Hvilket sprog talte man i Libanon, før det blev oversvømmet af
arabisk.
> > Jeg gætter på at Libanon i nogle århundreder har hørt under Byzans,
men
> > ikke blev påtvunget at tale græsk. Men hvad talte de så i 6- 7- 800
> > tallene? Det samme spørgsmål kunne gælde for Syrien. De lande, som
> > ligger øst for Tyrkiet, må have haft deres egne sprog omkring
> > 700-tallet.
Jeg var lige ved at skrive syd og øst for Tyrkiet. Jeg kan se nu, at jeg
bare burde have skrevet syd for Tyrkiet.
> Aramæisk?
Ja, det ser ud til at det må have været aramæisk. Men når der står
vestligt neo-aramæisk, skulle man jo tro, at man har brugt det aramæiske
sprog lige til nutiden. Både i Libanon og det nordøstlige Syrien. Okay
så er mellemøsten altså ikke så totalt arabisksproget, som jeg troede.
> Se i øvrigt <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY> for
> de sprog, der i dag tales i Syrien.
Ja, det er da et meget interessant og oplysende site. Så når man ser, at
man både i dele af Syrien og i Libanon har bevaret aramæisk, er det
sjovt nok at se, at der i det østlige Tyrkiet er et arabisktalende
område, men det er jo også helt henne ved Tigrisfloden.
Skal man forstå det sådan, at der også altid har været et sprog, som hed
levantinsk eller levantisk? Jeg har altid haft opfattelsen af at
"Levanten" var et stednavn, som betegnede cirka den del af Mellemøsten,
der ligger langs det østlige Middelhav, men ikke at der fandtes et
tilsvarende sprog.
Ruth
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Thomas Widmann" skrev:
>>"Ruth Nielsen" writes:
>>>Hvilket sprog talte man i Libanon, før det blev oversvømmet af
>>>arabisk.
[...]
>>Aramæisk?
>Ja, det ser ud til at det må have været aramæisk.
"Syrisk" bruges også om et senere trin af aramæisk. Der er en rig
kristen litteratur på syrisk, der går helt tilbage til 300-tallet.
>Men når der står vestligt neo-aramæisk, skulle man jo tro, at man har
>brugt det aramæiske sprog lige til nutiden. Både i Libanon og det
>nordøstlige Syrien.
Det har man skam også - og ikke bare der, men i mange lommer rundt
omkring i mellemøsten. Se f.eks.
<http://www.ethnologue.com/show_family.asp?subid=90041>, der anfører en
række af forskellige aramæiske, syriske og mandæiske sprog, der tales
fra Israel over Tyrkiet og Georgien og helt til Iran.
De neoaramæiske sprog biddrog med en del af grundlaget for det
rekonstruerede aramæiske, der blev talt i Mel Gibsons nylige Jesus-film.
>Okay så er mellemøsten altså ikke så totalt arabisksproget, som jeg
>troede.
Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, er der også et
antal iranske og indo-ariske sprog (armenisk, kurdisk), kaukasiske sprog
(adyghe), søstersprogene hebræisk og samaritansk, ætiopisk, en række
tyrkiske sprog osv. Se f.eks. sproglisterne for Israel
(<http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=IL>), Syrien
(<http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY>) og Irak
(<http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=IQ>).
>Skal man forstå det sådan, at der også altid har været et sprog, som hed
>levantinsk eller levantisk?
Nej, men man taler om levantisk arabisk, som er den dialektform af
arabisk, der tales i Syrien, Libanon, Palæstina og Jordan.
/Rasmus
--
"Når nu den højtkultiverede Europæer finder det umuligt at tænke sig
der skulle være liv eller ånd i ting og i mennesker af en helt anden
kultur, kommer det af at han ikke kender det fra sig selv."
- Vilhelm Grønbech
Henning Makholm
> Se i øvrigt <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY> for
> de sprog, der i dag tales i Syrien.
Men det er en god ide lige at sammenligne med de tilsvarende
oplysninger om Danmark, før man tager stilling til kildeværdien
af den side.
--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Scripsit Thomas Widmann <tw...@bibulus.org>
>>Se i øvrigt <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY> for
>>de sprog, der i dag tales i Syrien.
>Men det er en god ide lige at sammenligne med de tilsvarende
>oplysninger om Danmark, før man tager stilling til kildeværdien
>af den side.
På lingvistik ved AU, hvor jeg følger kurser, har man ikke problemer med
at henvise til den. Hvad tænker du mere specifikt på?
/Rasmus
--
"Alt fedt tilhører Herren."
Henning Makholm
> Henning Makholm <hen...@makholm.net> mælte sligt:
>>>Se i øvrigt <http://www.ethnologue.com/show_country.asp?name=SY> for
>>>de sprog, der i dag tales i Syrien.
>>Men det er en god ide lige at sammenligne med de tilsvarende
>>oplysninger om Danmark, før man tager stilling til kildeværdien
>>af den side.
> På lingvistik ved AU, hvor jeg følger kurser, har man ikke problemer med
> at henvise til den. Hvad tænker du mere specifikt på?
Den påstår at sprogene i Danmark er:
a) Dansk
b) Dansk tegnsprog
c) Færøsk
d) Tysk
e) Grønlandsk
f) Jysk ??
g) Skånsk ???
h) "Traveller Danish"
a, b, d kan man nok godt gå med til, måske også færøsk og grønlandsk -
men jysk og skånsk??
Jeg konkluderer at hvis man tager til Syrien og regner med at kunne
stole på ethnologues oplysninger, må man være forberedt på at møde
samme reaktion blandt lokalbefolkningen som hvis man tager til Danmark
og begynder at tale om de skånsktalende bornholmere...
--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."
Robert Piil
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Både i Libanon og det nordøstlige Syrien. Okay
>så er mellemøsten altså ikke så totalt arabisksproget, som jeg troede.
Min mor - der er armener - er født og opvokset i Beirut. Der er mange
af de kristne, der ikke har talt arabisk overhovedet.
Min mor har klaret sig med armensk, fransk og engelsk, men kan dog
forstå en smule tyrkisk (måske snarere fordi familien stammer fra
Armenien? - det må jeg have spurgt hende om).
Min fætter, som blev i Beirut indtil han var 15 år gammel - er den
eneste i familien derfra, der taler arabisk.
--
Robert Piil
http://piil.org/
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Den påstår at sprogene i Danmark er:
>
> a) Dansk
> b) Dansk tegnsprog
> c) Færøsk
> d) Tysk
> e) Grønlandsk
> f) Jysk ??
> g) Skånsk ???
> h) "Traveller Danish"
>
>a, b, d kan man nok godt gå med til, måske også færøsk og grønlandsk -
Måske? Der kan da ikke være nogen tvivl om, at der er betydelige grupper
af færinger og grønlændere i Danmark, og at disse også taler deres
modersmål.
>men jysk og skånsk??
Du kan da ikke seriøst betvivle, at der tales jysk i Danmark? Det gør
store dele af min familie da.
Men oplysningerne på siden tydeliggør i øvrigt, at de med "Jutish" mener
sønderjysk, der - som siden rigtigt skriver - sagtens kan regnes for et
eget sprog, hvis man lægger krav om gensidig forståelse til grund.
Mht. skånsk: Det er vel ikke noget entydigt spørgsmål, hvordan man skal
gruppere bornholmsk. Det er i hvert fald nærere genetisk beslægtet med
skånsk end med rigsdansk. Tidligere regnedes både skånsk og bornholmsk
for østdanske dialekter.
>Jeg konkluderer at hvis man tager til Syrien og regner med at kunne
>stole på ethnologues oplysninger, må man være forberedt på at møde
>samme reaktion blandt lokalbefolkningen som hvis man tager til Danmark
>og begynder at tale om de skånsktalende bornholmere...
Det kan sagtens være. Folk flest kender generelt meget lidt til
lingvistik.
olestig
Den er et instrument for den evangeliske kirkes missionsfremstød. Den
udgives af Summer Institute of Linguistics som arbejder for at udbrede
kristen overtro overalt i verden. Missionærerne fra SIL arbejder i
årevis for at fremstille sprogbeskrivelser af den højeste akademiske
kvalitet med det ene formål at få Biblen oversat. Deres
missionsvirksomhed finder ofte sted i samarbejde med de økonomiske
kræfter der ødelægger de kulturer, SIL vil berige med Biblen. De
missionerer aggressivt i Mellem- og Sydamerika, i Nigeria, Indien,
Filipinerne og exSovjet.
Eftersom deres mission er at sprede Ordet overalt, vil de ikke risikere
at gå glip af et eneste sprog. Derfor er de – hvad lingvistisk
klassifikation angår – ekstreme splittere. De ophøjer uden videre
dialekter til sprog. De mener fx at dansk er tre sprog: Dansk, jysk
(men de mener sønderjysk og skånsk (dvs bornholmsk). Ethnologues
oplysninger om indvandrersprog i Danmark er helt hen i vejret, nærmest
frit opfundet, jvf http://www.olestig.dk/danmark/sprog.html .
Etnologues ekstreme sprogsplitteri får dem fx også til at afskaffe
arabisk og dele det op i en lang række sprog. Det samme med kinesisk.
Denne metateoretiske holdning medfører at Ethnologue systematisk
opregner mange flere "sprog" i verden end en mere rimelig holdning
ville nå frem til, måske så meget som 50%. Ikke desto mindre er
Ethnologue den mest autoritative og komplette oversigt over verdens
sprog. Men dens oplysninger skal tages med et læs salt.
Ole Stig Andersen
http://www.olestig.dk
Per Vadmand
Information?
--
Per V.
P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Torben Frandsen
> Eftersom deres mission er at sprede Ordet overalt, vil de ikke
> risikere at g glip af et eneste sprog. Derfor er de hvad lingvistisk
> klassifikation angr ekstreme splittere.
Næj, mann i æ tynne! Venne komme æ Bifl mon o synnejysk?
Torben
Per Rønne
> De mener fx at dansk er tre sprog: Dansk, jysk (men de mener sønderjysk og
> skånsk (dvs bornholmsk).
For en københavner er det altså ikke ualmindeligt ikke at forstå jysk
dialekt, når det vel at mærke er den dialekt der tales helt ude på
landet. Jeg har også været ude for bornholmere langt ude på landet, der
var sværere at forstå end en fra Malmø eller Christiansstad. Altså med
skånsk by-dialekt - klart forskelligt fra svensk.
Men naturligvis har hverken jysk eller bornholmsk et egenligt
skriftsprog, så det ville være latterligt at lave bibeloversættelser til
»sprog« som alligevel er døende.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, er der også et
> antal iranske og indo-ariske sprog (armenisk, kurdisk), kaukasiske sprog
> (adyghe), søstersprogene hebræisk og samaritansk, ætiopisk, en række
> tyrkiske sprog osv.
Du glemmer assyrisk, som stadig tales af det assyriske mindretal i det
gamle Assyrien. Og her skal man så huske på at ordet »assyrer« i vesten
sammenblandes med »nestorianer«, hvad man så absolut ikke gør i
Mellemøsten.
http://www.aina.org/aol/
--
Per Erik Rønne
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*gmail.com> wrote:
>>Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, [...]
>Du glemmer assyrisk, som stadig tales af det assyriske mindretal i det
>gamle Assyrien.
Nej, assyrisk er et af de neoaramæiske (og dermed central- eller
vestsemitiske) sprog. Ikke at forveksle med oldtidens assyrisk, som er
en dialekt af akkadisk, et østsemitisk sprog.
/Rasmus
--
"Den har jo ingen tilbagetrædning til slukning af hastighed!"
Per Rønne
> sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*gmail.com> wrote:
>
> >>Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, [...]
>
> >Du glemmer assyrisk, som stadig tales af det assyriske mindretal i det
> >gamle Assyrien.
>
> Nej, assyrisk er et af de neoaramæiske (og dermed central- eller
> vestsemitiske) sprog. Ikke at forveksle med oldtidens assyrisk, som er
> en dialekt af akkadisk, et østsemitisk sprog.
På visse assyriske hjemmesider ser man ellers at det direkte nedstammer
fra oldtidens assyrisk. Men jeg er naturligvis ikke ekspert i disse
spørgsmål.
--
Per Erik Rønne
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*gmail.com> wrote:
>>sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>>>Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*gmail.com> wrote:
>>>>Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, [...]
>>>Du glemmer assyrisk, som stadig tales af det assyriske mindretal i det
>>>gamle Assyrien.
>>Nej, assyrisk er et af de neoaramæiske (og dermed central- eller
>>vestsemitiske) sprog. Ikke at forveksle med oldtidens assyrisk, som er
>>en dialekt af akkadisk, et østsemitisk sprog.
>På visse assyriske hjemmesider ser man ellers at det direkte nedstammer
>fra oldtidens assyrisk.
For det første kan det tænkes, at de ikke skelner mellem
populationsgenetik og sproggenetik og mener, at de som folk nedstammer
fra assyrerne. For det andet er det jo meget populært at tilskrive sin
egen kultur en lang og glorværdig fortid, uanset at denne ofte dårligt
kan belægges. Dertil kommer, at der kan være tale om en forskel i
terminologi. Det neoaramæiske sprog, som af de assyriske kristne kaldes
"assyrisk" nedstammer ikke fra oldtidens assyrisk, men til gengæld fra
sproget (old)syrisk, som er et senere trin af aramæisk og den assyriske
kirkes liturgiske sprog (og ikke har noget særligt at gøre med syrisk
arabisk).
Om sprogene:
Syrisk: <http://en.wikipedia.org/wiki/Syriac_language>
Assyrisk (neo-aramæisk dialekt):
<http://en.wikipedia.org/wiki/Assyrian_Neo-Aramaic>
/Rasmus
--
"All seems infected that th' infected spy,
As all looks yellow to the jaundic'd eye."
Ruth Nielsen
"Robert Piil" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" wrote:
> >Både i Libanon og det nordøstlige Syrien. Okay
> >så er mellemøsten altså ikke så totalt arabisksproget, som jeg
troede.
>
> Min mor - der er armener - er født og opvokset i Beirut. Der er mange
> af de kristne, der ikke har talt arabisk overhovedet.
Jeg var begyndt at tro, at arabisk var hovedsproget i Libanon, fordi der
er en del libanesiske børn, som bor her i området, der om sommeren har
kommet ind
i min have. De taler jo flydende dansk, men taler et andet sprog med
deres forældre. Da de i skolen her, har haft arabisk som
modersmålsundervisning, har jeg troet, at det så også var arabisk de
talte med deres forældre, det har de dog aldrig sagt, at det var.
> Min mor har klaret sig med armensk, fransk og engelsk, men kan dog
> forstå en smule tyrkisk (måske snarere fordi familien stammer fra
> Armenien? - det må jeg have spurgt hende om).
Ja, du må spørge hende, hvor hun har det tyrkiske fra. Var den
vestligste halvdel af Libanon ikke også meget international, lige før
borgerkrigen? Jeg mener ikke nødvendigvis en meget blandet befolkning,
men at der var begyndt at komme mange turister og folk på gennemrejse.
> Min fætter, som blev i Beirut indtil han var 15 år gammel - er den
> eneste i familien derfra, der taler arabisk.
Hm ja, forholdene i Libanon er nok helt anderledes end vi kan forestille
os.
Ruth
Ruth Nielsen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev i en meddelelse
(Per Rønne) mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> >>sp...@husumtoften.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>
> >>>>Nej, slet ikke. Ud over de arabiske og aramæiske sprog, [...]
>
> >>>Du glemmer assyrisk, som stadig tales af det assyriske mindretal i
det
> >>>gamle Assyrien.
>
> >>Nej, assyrisk er et af de neoaramæiske (og dermed central- eller
> >>vestsemitiske) sprog. Ikke at forveksle med oldtidens assyrisk, som
er
> >>en dialekt af akkadisk, et østsemitisk sprog.
>
> >På visse assyriske hjemmesider ser man ellers at det direkte
nedstammer
> >fra oldtidens assyrisk.
>
> For det første kan det tænkes, at de ikke skelner mellem
> populationsgenetik og sproggenetik og mener, at de som folk nedstammer
> fra assyrerne. For det andet er det jo meget populært at tilskrive sin
> egen kultur en lang og glorværdig fortid, uanset at denne ofte dårligt
> kan belægges. Dertil kommer, at der kan være tale om en forskel i
> terminologi. Det neoaramæiske sprog, som af de assyriske kristne
kaldes
> "assyrisk" nedstammer ikke fra oldtidens assyrisk, men til gengæld fra
> sproget (old)syrisk, som er et senere trin af aramæisk og den
assyriske
> kirkes liturgiske sprog (og ikke har noget særligt at gøre med syrisk
> arabisk).
Jeg tænkte netop på at spørge, hvordan det forholder sig med Stednavnet
Syrien og så oldtidens Assyrien. Har de to ord ikke noget med hinanden
at gøre rent geografisk. De har det jo så åbenbart ikke sprogligt.
> Om sprogene:
> Syrisk: <http://en.wikipedia.org/wiki/Syriac_language>
> Assyrisk (neo-aramæisk dialekt):
> <http://en.wikipedia.org/wiki/Assyrian_Neo-Aramaic>
Nå, jeg kan måske se det her. Hvad var sproget i det gamle Babylon? Var
det mesepotamisk? Kender man ordene: "Mene mene tekel ufarsin". Nu har
jeg skrevet det uden at slå ordene op. Håber det er rigtigt skrevet.
Ruth
Esben I.
> det ville være latterligt at lave bibeloversættelser til
> »sprog« som alligevel er døende.
Ikke hvis det er et guddommeligt påbud. Jfr. Ole Stigs indlæg.
mvh
Esben I. - gad godt læse lidt biwl å øestjysk
Rasmus Underbjerg Pinnerup
Hejsa Ole
Der er noget galt med den måde, Google formatterer dine indlæg på. Den
erklærer det som UTF-8, men det synes ikke at være UTF-8.
>Ethnologue er en oversigt over verdens behov for bibelovers?elser.
>Den er et instrument for den evangeliske kirkes missionsfremst?en
>udgives af Summer Institute of Linguistics som arbejder for at udbrede
>kristen overtro overalt i verden. [...]
Det var interessant at få at vide - det var jeg ikke opmærksom på.
>De oph?uden videre
>dialekter til sprog. De mener fx at dansk er tre sprog: Dansk, jysk
>(men de mener s?jysk og sk?k (dvs bornholmsk). Ethnologues
>oplysninger om indvandrersprog i Danmark er helt hen i vejret, n?est
>frit opfundet, jvf http://www.olestig.dk/danmark/sprog.html .
Jeg synes da ikke rigtig, de skriver noget om indvandrersprog i Danmark?
>Etnologues ekstreme sprogsplitteri f?dem fx ogs?il at afskaffe
>arabisk og dele det op i en lang r?e sprog. Det samme med kinesisk.
Det er da så vidt jeg ved også ganske anerkendt inden for lingvistikken,
at kinesisk og arabisk "reelt" er flere forskellige sprog, da der er så
store forskelle indbyrdes i sprogene, at folk fra forskellige egne ikke
kan forstå hinanden.
>Denne metateoretiske holdning medf?at Ethnologue systematisk
>opregner mange flere "sprog" i verden end en mere rimelig holdning
>ville n?rem til, m?e s?eget som 50%.
Som jeg har nævnt tidligere i tråden, så synes Ethnologue ret anerkendt
på lingvistik på Aarhus Universitet, hvor jeg i dette semester går til
forelæsninger. Professoren var også enig i Ethnologues estimat på ca.
7000 sprog.
/Rasmus
--
"Homo sum: humani nil a me alienum puto"
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Jeg har også været ude for bornholmere langt ude på landet, der
>var sværere at forstå end en fra Malmø eller Christiansstad. Altså med
>skånsk by-dialekt - klart forskelligt fra svensk.
Bydialekten i Malmø er ellers overordentlig svær at forstå, især for
en der bare er vant til fjernsynssvensk, hvad enten det drejer sig om
en svensktalende eller en dansktalende. Men øvelse gør mester, så
hvis du har hørt meget malmøsk gennem tiderne, så kan det godt være
endt med at du har lettere ved at forstå det end bornholmske
landdialekter.
Dialekten i Kristianstad er straks meget lettere at gå til, især måske
for en dansktalende. Hvilket for resten leder til den pointe at der
ikke bare findes én skånsk bydialekt; Malmø er noget for sig. Men
dialekterne i Malmø og Kristianstad har dog ganske rigtigt mere til
fælles med hinanden end de har med stockholmsk.
Thomas Widmann
> Da de i skolen her, har haft arabisk som modersmålsundervisning, har
> jeg troet, at det så også var arabisk de talte med deres forældre,
> det har de dog aldrig sagt, at det var.
Modersmålsundervisning er normalt undervisning i fædrelandets
officielle sprog.
Thomas Widmann
> Som jeg har nævnt tidligere i tråden, så synes Ethnologue ret
> anerkendt på lingvistik på Aarhus Universitet, hvor jeg i dette
> semester går til forelæsninger. Professoren var også enig i
> Ethnologues estimat på ca. 7000 sprog.
Sagen er den, at der ikke er noget alternativ til Ethnologue. Ja, den
er fuld af fejl og misvisende detaljer, men hvad skal man ellers
bruge?
Robert Piil
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Jeg var begyndt at tro, at arabisk var hovedsproget i Libanon, fordi der
>er en del libanesiske børn, som bor her i området, der om sommeren har
>kommet ind
>i min have. De taler jo flydende dansk, men taler et andet sprog med
>deres forældre. Da de i skolen her, har haft arabisk som
>modersmålsundervisning, har jeg troet, at det så også var arabisk de
>talte med deres forældre, det har de dog aldrig sagt, at det var.
Arabisk *er* det officielle sprog i Libanon nu. Der har blot været
mange kristne der ikke talte arabisk, og so alligevel har kunnet klare
sig fint.
>Ja, du må spørge hende, hvor hun har det tyrkiske fra. Var den
>vestligste halvdel af Libanon ikke også meget international, lige før
>borgerkrigen? Jeg mener ikke nødvendigvis en meget blandet befolkning,
>men at der var begyndt at komme mange turister og folk på gennemrejse.
Det har jeg gjort. Hun svarede at det tyrkiske har hun lært ved at
lytte til ældre familiemedlemmer der stadig talte det efter at være
flygtet fra Armenien under forfølgelserne.
Hun fortalte endvidere at Libanon indtil 1946 var et fransk
protektorat, og at fransk dengang var obligatorisk. Man kunne klare
sig overalt med fransk, og det kan man stadig i den kristne bydel.
På det tidspunkt har der, i hvert fald i Beirut, været cirka lige
mange kristne og muslimer. Da Libanon blev selvstændigt i '46 blev det
indført i grundloven at præsidenten skulle være kristen og
premierministeren muslimsk. Den regel gælder endnu.
Da min mor gik i skole var de kristne fritaget for at have arabisk i
skolen, men det er senere blevet obligatorisk. Fordelingen af kristne
og muslimer har vist også ændret sig drastisk.
>> Min fætter, som blev i Beirut indtil han var 15 år gammel - er den
>> eneste i familien derfra, der taler arabisk.
>
>Hm ja, forholdene i Libanon er nok helt anderledes end vi kan forestille
>os.
Ja. Min fætters familie kunne ikke forlade Beirut, da hans far var
statsløs, og ikke kunne få noget pas. Da de kristne militser begyndte
at snakke om at han skulle aftjene værnepligt som 15 årig, tog hans
mor alligevel hele familien med til Canada, hvor min mors tredje
søster allerede boede. Først halvandet år senere lykkedes det faderen
at få et udstedt et pas i Syrien og følge efter.
Beirut har dog stadig en stor tiltrækningskraft i den del af familien,
og de tager jævnligt tilbage dertil. Selv nåede jeg som otteårig at
opleve Beirut få måneder inden borgerkrigen brød ud. Det var et
vidunderligt sted, med tydelig indflydelse fra både frankrig og den
arabiske verden.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev:
>Jeg tænkte netop på at spørge, hvordan det forholder sig med Stednavnet
>Syrien og så oldtidens Assyrien. Har de to ord ikke noget med hinanden
>at gøre rent geografisk. De har det jo så åbenbart ikke sprogligt.
De to navne har noget at gøre med hinanden. Syrien kommer af græsk
»Sy:ría«, der vistnok er en forkortet udgave af navnet for Assyrien,
»Assy:ría«. Dette kommer igen af assyrisk (dvs. akkadisk) »Aššûr«, der
både er navn på riget Assyrien, dets hovedstad og den øverste guddom.
De to sprog er derimod meget fjernt beslægtede. Syrisk (og den dermed
beslægtede moderne neo-aramæiske dialekt, der kaldes "assyrisk") er
vestsemitiske sprog (beslægtet med f.eks. hebræisk og arabisk), hvorimod
oldtiden assyrisk var et østsemitisk sprog - eller rettere: en af de to
hoveddialekter af det akkadiske sprog. Den anden var babylonsk.
>Nå, jeg kan måske se det her. Hvad var sproget i det gamle Babylon? Var
>det mesepotamisk?
Nej, der gives ikke noget sprog ved navn mesopotamisk. I det gamle
Babylon talte man akkadisk, nærmere bestemt den akkadiske dialekt
babylonsk. Alle er de semitiske sprog, der langsomt havde fortrængt
sumerisk - et ikke-semitisk sprog, man tidligere havde talt i
Mesopotamien.
>Kender man ordene: "Mene mene tekel ufarsin". Nu har
>jeg skrevet det uden at slå ordene op. Håber det er rigtigt skrevet.
Jovist - det er "skriften på væggen" i Daniel 5:25. Det er aramæisk og
er nærmere bestemt: »mënê’ mënê’ tëqêl ûfarsîn«. Hvert af ordene er et
navn på en møntenhed ("en mine", "en sekel" og "halvsekler" - det sidste
ord er i pluralis (eller eventuelt dualis - formen er her den samme)).
Dertil kan ordene også forstås som verbalformer, i hvilket fald de
betyder "(op)talt, (op)talt, vejet og delt(e)".
/Rasmus
--
"Det er min yndlings-RFC."
Per Rønne
> On Mon, 2 May 2005 20:15:47 +0200, sp...@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Jeg har også været ude for bornholmere langt ude på landet, der
> >var sværere at forstå end en fra Malmø eller Christiansstad. Altså med
> >skånsk by-dialekt - klart forskelligt fra svensk.
>
> Bydialekten i Malmø er ellers overordentlig svær at forstå, især for
> en der bare er vant til fjernsynssvensk, hvad enten det drejer sig om
> en svensktalende eller en dansktalende. Men øvelse gør mester, så
> hvis du har hørt meget malmøsk gennem tiderne, så kan det godt være
> endt med at du har lettere ved at forstå det end bornholmske
> landdialekter.
Tjae, jeg /er/ jo vokset op i København, og har adskillige gange været i
Malmø og har kunnet se Sydnytt.
> Dialekten i Kristianstad er straks meget lettere at gå til, især måske
> for en dansktalende. Hvilket for resten leder til den pointe at der
> ikke bare findes én skånsk bydialekt; Malmø er noget for sig. Men
> dialekterne i Malmø og Kristianstad har dog ganske rigtigt mere til
> fælles med hinanden end de har med stockholmsk.
Ja, og jeg har også været i Christiansstad. I øvrigt er der en skånsk
bevægelse for at vende tilbage til de danske stavemåder for bynavnene,
som Helsingborg i stedet for Hälsingborg {er lykkedes}, og Engholm i
stedet for Ängelholm {får et stigende antal tilhængere, især pga
internettet}. Og det gælder også for den af Christian IV grundlagte
østskånske by, selv om en del af dem endnu ikke har opdaget det danske
dobbelt-s, så det bliver til »Christianstad«.
De forlanger endda de gamle gadenavne tilbage i Malmøs centrum, men kan
dog acceptere to gadeskilte {reelt drejer det sig også stavemåden}.
--
Per Erik Rønne
Ruth Nielsen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev i en meddelelse
> >"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev:
> >Nå, jeg kan måske se det her. Hvad var sproget i det gamle Babylon?
Var
> >det mesepotamisk?
>
> Nej, der gives ikke noget sprog ved navn mesopotamisk. I det gamle
> Babylon talte man akkadisk, nærmere bestemt den akkadiske dialekt
> babylonsk. Alle er de semitiske sprog, der langsomt havde fortrængt
> sumerisk - et ikke-semitisk sprog, man tidligere havde talt i
> Mesopotamien.
>
> >Kender man ordene: "Mene mene tekel ufarsin". Nu har
> >jeg skrevet det uden at slå ordene op. Håber det er rigtigt skrevet.
>
> Jovist - det er "skriften på væggen" i Daniel 5:25. Det er aramæisk og
> er nærmere bestemt: »mënê’ mënê’ tëqêl ûfarsîn«. Hvert af ordene er et
> navn på en møntenhed ("en mine", "en sekel" og "halvsekler" - det
sidste
> ord er i pluralis (eller eventuelt dualis - formen er her den samme)).
> Dertil kan ordene også forstås som verbalformer, i hvilket fald de
> betyder "(op)talt, (op)talt, vejet og delt(e)".
Det er jo altså imponerende at det er muligt at tolke eller oversætte et
mere end 2000 år gammelt sprog og at du endda også forstår at skelne de
grammatiske egenarter.
Ruth
Ruth Nielsen
"Robert Piil" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen" wrote:
> Arabisk *er* det officielle sprog i Libanon nu. Der har blot været
> mange kristne der ikke talte arabisk, og so alligevel har kunnet klare
> sig fint.
Den gang man af og til hørte lidt om borgerkrigen i Libanon fik jeg
indtryk af at der var flere grupper af kristne folk og flere grupper af
andre folkeslag, som kæmpede mod hinanden, derfor regnede jeg også med
at der taltes en del forskellige sprog i Libanon, selvom det jo er et
lille land.
> >Ja, du må spørge hende, hvor hun har det tyrkiske fra. Var den
> >vestligste halvdel af Libanon ikke også meget international, lige før
> >borgerkrigen?
> Det har jeg gjort. Hun svarede at det tyrkiske har hun lært ved at
> lytte til ældre familiemedlemmer der stadig talte det efter at være
> flygtet fra Armenien under forfølgelserne.
Jeg slog op i et halvgammelt atlas for at se, hvor Armenien egentlig
ligger, når du taler om at hun har sit tyrkisk fra Armenien. Jeg læste
for en halv snes år siden en interessant artikel i "Berlingeren" om de
ældgamle kristne kirker i Armenien. De skulle være helt fra 7- og 800
tallene. Men på kortene over området ser det næsten ud som om Armenien
slet ikke eksisterer mere. (Så kunne det være interessant at rejse
dertil.) På ét kort kan jeg dog se at det må være noget af det østlige
Tyrkiet i dag. Så er det klart, at hun har hørt noget af familien tale
tyrkisk.
> Hun fortalte endvidere at Libanon indtil 1946 var et fransk
> protektorat, og at fransk dengang var obligatorisk. Man kunne klare
> sig overalt med fransk, og det kan man stadig i den kristne bydel.
Her gik jeg og troede, det havde hørt under England. Det gjaldt måske
kun Jordan.
> På det tidspunkt har der, i hvert fald i Beirut, været cirka lige
> mange kristne og muslimer. Da Libanon blev selvstændigt i '46 blev det
> indført i grundloven at præsidenten skulle være kristen og
> premierministeren muslimsk. Den regel gælder endnu.
Det var da interessant at høre.
> Da min mor gik i skole var de kristne fritaget for at have arabisk i
> skolen, men det er senere blevet obligatorisk. Fordelingen af kristne
> og muslimer har vist også ændret sig drastisk.
>
> >> Min fætter, som blev i Beirut indtil han var 15 år gammel - er den
> >> eneste i familien derfra, der taler arabisk.
> >
> >Hm ja, forholdene i Libanon er nok helt anderledes end vi kan
forestille
> >os.
>
> Ja. Min fætters familie kunne ikke forlade Beirut, da hans far var
> statsløs, og ikke kunne få noget pas. Da de kristne militser begyndte
> at snakke om at han skulle aftjene værnepligt som 15 årig, tog hans
> mor alligevel hele familien med til Canada, hvor min mors tredje
> søster allerede boede. Først halvandet år senere lykkedes det faderen
> at få et udstedt et pas i Syrien og følge efter.
>
> Beirut har dog stadig en stor tiltrækningskraft i den del af familien,
> og de tager jævnligt tilbage dertil. Selv nåede jeg som otteårig at
> opleve Beirut få måneder inden borgerkrigen brød ud. Det var et
> vidunderligt sted, med tydelig indflydelse fra både frankrig og den
> arabiske verden.
Jeg har også altid og fra flere forskellige sider hørt, at Libanon
skulle være sådan et dejligt sted.
Ruth
Per Rønne
> Det er jo altså imponerende at det er muligt at tolke eller oversætte et
> mere end 2000 år gammelt sprog
Det er faktisk ganske almindeligt, og vi opfører altså stadig Euripides
tragedier fra 400-tallet fKr, og læse Ciceros taler fra Cæsars tid.
Men vi kan skam også læse sumeriske og ægyptiske tekster der er 5000 år
gamle.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Jeg slog op i et halvgammelt atlas for at se, hvor Armenien egentlig
> ligger, når du taler om at hun har sit tyrkisk fra Armenien. Jeg læste
> for en halv snes år siden en interessant artikel i "Berlingeren" om de
> ældgamle kristne kirker i Armenien. De skulle være helt fra 7- og 800
> tallene. Men på kortene over området ser det næsten ud som om Armenien
> slet ikke eksisterer mere. (Så kunne det være interessant at rejse
> dertil.) På ét kort kan jeg dog se at det må være noget af det østlige
> Tyrkiet i dag. Så er det klart, at hun har hørt noget af familien tale
> tyrkisk.
Armenien strakte sig i gamle dage fra Kaukasus til Trapezunt, den by
midt på det nuværende Tyrkis Sortehavskyst som De Titusind i følge
Xenophon nåede efter at have tabt et slag mod Kongernes Konge i 401 fKr.
Og så ned til midten af halvøen. Derudover var der i middelalderen Lille
Armenien nede ved hjørnet Tyrkiet/Syrien. Armenerne blev sammen med de
ligeledes kristne assyrere under 1. verdenskrig udsat for et folkemord
af tyrkerne; efter krigen gik det så ud over /Romaioi/, de græsktalende
østromere der bortset fra de 10.000 der er tilbage blev massakreret,
hvis de ikke undslap til Grækenland.
--
Per Erik Rønne
Robert Piil
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Den gang man af og til hørte lidt om borgerkrigen i Libanon fik jeg
>indtryk af at der var flere grupper af kristne folk og flere grupper af
>andre folkeslag, som kæmpede mod hinanden, derfor regnede jeg også med
>at der taltes en del forskellige sprog i Libanon, selvom det jo er et
>lille land.
Det er også korrekt. Min mor nævnte en hel masse forskellige kristne
grupper i telefonen forleden. Hvis du er mere nysgerrig vil jeg
foreslå at prøve at spørge hende direkte pr. mail. Hendes mail er på
formen <fornavn>@<efternavn>.org og hun hedder Zaza Piil. Jeg er
sikker på hun ville elske at få lov at sige et par ord om Beirut fra
dengang.
Indtil da fandt jeg lidt information om Libanon her:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3082
Der står der bla. noget om befolkningssammensætning og sprog.
>Jeg slog op i et halvgammelt atlas for at se, hvor Armenien egentlig
>ligger, når du taler om at hun har sit tyrkisk fra Armenien. Jeg læste
>for en halv snes år siden en interessant artikel i "Berlingeren" om de
>ældgamle kristne kirker i Armenien. De skulle være helt fra 7- og 800
>tallene. Men på kortene over området ser det næsten ud som om Armenien
>slet ikke eksisterer mere. (Så kunne det være interessant at rejse
>dertil.) På ét kort kan jeg dog se at det må være noget af det østlige
>Tyrkiet i dag. Så er det klart, at hun har hørt noget af familien tale
>tyrkisk.
Lidt om nutidens Armenien:
http://www.leksikon.org/art.php?n=2877
Jeg kan føje til Pers svar at masakren under og lidt efter første
verdenskrig ikke var den eneste. Også omkring 1895 blev de forfulgt og
dræbt i stort tal af tyrkerne.
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>I øvrigt er der en skånsk
>bevægelse
Ja, der findes nok en lille flok fanatikere, men det er en ordentlig
mundfuld at kalde den en bevægelse.
>for at vende tilbage til de danske stavemåder for bynavnene,
>som Helsingborg i stedet for Hälsingborg {er lykkedes}
Ja, den ændring skete i 1971, men det særligt danske er noget du
overspiller. I Sverige havde det omkring 1900 været på mode at skifte
til at stave med ä i stedet for e i sådanne navne, ikke bare i Skåne:
Gefle -> Gävle, Telge -> (Söder)tälje. Den bevægelse der resulterede
i at Hälsingborg blev lavet tilbage til Helsingborg, var snarere
udtryk for den samme forfængelighed der har fostret Ringkjøbing Amt og
Høje Taastrup Kommune. Den sidste er specielt morsom, fordi det ikke
er ret længe siden at det hed Høie T(h)orstrup.
>, og Engholm i
>stedet for Ängelholm
Engelholm, mente du naturligvis.
>{får et stigende antal tilhængere, især pga
>internettet}.
Det er jeg enig i. www.engelholm.se er da til at forstå, men den
leder frem til en hjemmeside der i overskriften kalder sig
ängelholm.se.
>Og det gælder også for den af Christian IV grundlagte
>østskånske by, selv om en del af dem endnu ikke har opdaget det danske
>dobbelt-s, så det bliver til »Christianstad«.
Igen tror jeg du fortolker sammenhængen forkert. Det ville passe alt
for skidt med udtalen at have dobbelt-s, og "Christianstad" er i
øvrigt atter et udtryk for Ringkjøbing-forfængelighed.
>De forlanger endda de gamle gadenavne tilbage i Malmøs centrum, men kan
>dog acceptere to gadeskilte {reelt drejer det sig også stavemåden}.
Som sagt, fanatikere findes der overalt. Disse her burde være lette
at ignorere.
Ruth Nielsen
"Robert Piil" skrev i en meddelelse
> >Den gang man af og til hørte lidt om borgerkrigen i Libanon fik jeg
> >indtryk af at der var flere grupper af kristne folk og flere grupper
af
> >andre folkeslag, som kæmpede mod hinanden, derfor regnede jeg også
med
> >at der taltes en del forskellige sprog i Libanon, selvom det jo er et
> >lille land.
> Det er også korrekt. Min mor nævnte en hel masse forskellige kristne
> grupper i telefonen forleden. Hvis du er mere nysgerrig vil jeg
> foreslå at prøve at spørge hende direkte pr. mail.
Javel ! ! en overraskende ide.
>Hendes mail er på
> formen <fornavn>@<efternavn>.org og hun hedder Zaza Piil. Jeg er
> sikker på hun ville elske at få lov at sige et par ord om Beirut fra
> dengang.
Ja, hvad kan være bedre end at tale og skrive om et sted, man holder af
at mindes. Det lyder som noget, man kunne få noget spændende ud af.
> Indtil da fandt jeg lidt information om Libanon her:
> http://www.leksikon.org/art.php?n=3082
Ih tak, det var jo ret omfattende. Masser af fin information.
> Der står der bla. noget om befolkningssammensætning og sprog.
Ja, altsammen vældig interessant.
> >Jeg slog op i et halvgammelt atlas for at se, hvor Armenien egentlig
> >ligger, når du taler om at hun har sit tyrkisk fra Armenien. Jeg
læste
> >for en halv snes år siden en interessant artikel i "Berlingeren" om
de
> >ældgamle kristne kirker i Armenien. De skulle være helt fra 7- og 800
> >tallene. Men på kortene over området ser det næsten ud som om
Armenien
> >slet ikke eksisterer mere. (Så kunne det være interessant at rejse
> >dertil.) På ét kort kan jeg dog se at det må være noget af det
østlige
> >Tyrkiet i dag. Så er det klart, at hun har hørt noget af familien
tale
> >tyrkisk.
>
> Lidt om nutidens Armenien:
> http://www.leksikon.org/art.php?n=2877
Wauw - nu har jeg siddet her og læst og læst. Man får sandelig en helt
ny vinkel på forholdene vedrørende Azerbadjan og Nagornij Karabakh.
Sjovt nok, det er skrevet så man med lethed suser op og ned i
historien - helt tilbage til Babylon og Darios, og op til de
århundreder, hvor osmannerne lægger sig som et tæppe over alle de
stater, som ligger direkte øst for det nuværende Tyrkiet. Indtil de
begynder styk for styk at æde sig gennem alt det, der i dag hedder
Tyrkiet. Ja det var dog interessant.
Men tilbage til Libanon. Jo, det kunne være helt sikkert være spædende
og meget interessant at skrive til din mor og spørge om forskelligt. for
et par måneder siden var jeg begyndt at læse en bog, hvor byen Aleppo
igen og igen blev nævnt. Men jeg kunne ikke finde den på noget kort, og
der stod ikke i hvilket land den lå. Nu har jeg endelig fundet den, da
jeg kigged efter Armeniens grænser. Den ligger jo langt vest på i
Syrien. Jeg vil næsten gætte på, at din mor kender den.
Ja, jeg må helt sikkert skrive til hende een af de nærmeste 2-3 dage.
Men på hvilket sprog? Jeg er ikke god til fransk. Kan det være på
engelsk eller dansk?
Ruth
Robert Piil
<cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>Men på hvilket sprog? Jeg er ikke god til fransk. Kan det være på
>engelsk eller dansk?
Hun taler og skriver et fint dansk, udover fransk, engelsk og spansk
(de bor i Barcelona).
Ruth Nielsen
"Robert Piil" skrev i en meddelelse
"Ruth Nielsen"
>
> >Men på hvilket sprog? Jeg er ikke god til fransk. Kan det være på
> >engelsk eller dansk?
>
> Hun taler og skriver et fint dansk, udover fransk, engelsk og spansk
> (de bor i Barcelona).
Jamen så siger jeg tak fordi jeg må skrive til din mor. Jeg er spændt
på, hvad jeg vil få at vide. Og bogen hvor Aleppo nævnes, må jeg hellere
hente hjem fra biblioteket igen. I den lille smule jeg har læst, ved man
ikke rigtig, hvor handlingen foregår, men man kommer dertil via Aleppo.
Nu gætter jeg på, at det foregår i Libanon, så nu er jeg meget mere
motiveret for at læse den.
Hilsen Ruth
--
Livet er jo rigt. Spændende ting sker.
Ruth Nielsen
"Per Rønne" < skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
>
> > Det er jo altså imponerende at det er muligt at tolke eller
oversætte et
> > mere end 2000 år gammelt sprog
>
> Det er faktisk ganske almindeligt, og vi opfører altså stadig
Euripides
> tragedier fra 400-tallet fKr, og læse Ciceros taler fra Cæsars tid.
>
> Men vi kan skam også læse sumeriske og ægyptiske tekster der er 5000
år
> gamle.
Hvad handler de om?
Er det i begge tilfælde "historie", altså beretninger om de ægyptiske
dynastier, og sumerernes konger?
Ruth
Per Rønne
Næh, Euripides var en tragediedigter på Perikles tid, og Marcus Tullius
Cicero en stor romersk politiker og taler på Cæsars tid. Men lad mig
blot bringe indledningen af artiklerne far Store Danske Encyclopædi:
Eu'ripides, -485--406, græsk tragediedigter, den yngste af de tre store
græske tragikere og sammenlignet med Sofokles og Aischylos den mest
moderne. Han var født på Salamis og døde i Makedonien, hvortil han
rejste i 408 efter indbydelse fra kong Archelaos. Euripides, der gennem
mange år konkurrerede med den ti år ældre Sofokles, var ikke nær så
populær som han; han vandt kun fire førstepriser ud af de 22 gange, han
deltog, og derpå en femte posthumt; men allerede i 300-t. f.Kr. begyndte
man at genopføre hans stykker. Den inspiration, han gav romersk tragedie
og dermed Seneca, har gjort ham til den af de tre, der har haft størst
indflydelse på europæisk tragedie fra renæssancen over Shakespeare,
Racine, Ibsen, Strindberg til Per Olov Enquist.
==
Cicero, Marcus Tullius, 3.1.106-7.12. 43 f.Kr., romersk politiker og
kulturformidler, en nøgleperson i sin samtid og med afgørende
indflydelse i eftertiden. Hans forfatterskab er omfattende og varieret:
taler; oplysende skrifter om filosofi og om retorik, dvs. kommunikation
og talekunst; oversættelser af græske litterære værker; private breve
til venner og politiske forbindelser.
...
Hans største politiske bedrift var nedkæmpelsen af Catilinas kupforsøg
og oprør i 63, Ciceros konsulatsår. I de fire catilinariske taler
skildres for senat og folkeforsamling oprøret og dets sociale og
moralske baggrund. Opbygningen er dramatisk, med vekslende stiltyper og
fortælleteknik. Cicero skildrer sig selv som den civile leder mod
væbnede gangstere, som retsstatens talsmand.
==
"
Og der indgår intet om hverken sumerere eller ægyptere i det.
--
Per Erik Rønne
Poul Erik Jørgensen
news:4279e34a$0$78281$157c...@dreader1.cybercity.dk
> "Per Rønne" < skrev i en meddelelse
>> år gamle.
>
> Hvad handler de om?
>
> Er det i begge tilfælde "historie", altså beretninger om de ægyptiske
> dynastier, og sumerernes konger?
Mange tekster er historiske og religiøse - hvor skellet dengang ikke var
skarpt. Der er også litterære - hvor også skellet mellem skønlitteratur og
religion ikke er skarpt. Samt en hel masse andre tekstsorter (trolddom,
spådom, besværgelser etc etc).
Du kan på nettet finde en hel del af disse tekster i oversættelse. Prøv her
http://www.geocities.com/sitchin_links/sumer.html#Ssumw (sumerisk)
eller her
http://nefertiti.iwebland.com/texts/ (, ægyptisk, klik på de små firkanter)
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Per Rønne
> Ruth Nielsen <cfs2...@post.cybercity.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" < skrev i en meddelelse
> > > Ruth Nielsen wrote:
> > >
> > > > Det er jo altså imponerende at det er muligt at tolke eller
> > > > oversætte et mere end 2000 år gammelt sprog
> > >
> > > Det er faktisk ganske almindeligt, og vi opfører altså stadig
> > > Euripides tragedier fra 400-tallet fKr, og læse Ciceros taler fra
> > > Cæsars tid.
> > >
> > > Men vi kan skam også læse sumeriske og ægyptiske tekster der er 5000
> > > år gamle.
> >
> > Hvad handler de om?
> >
> > Er det i begge tilfælde "historie", altså beretninger om de ægyptiske
> > dynastier, og sumerernes konger?
>
> Næh, Euripides
Ja, jeg opdagede lige at du spurgte til de sumeriske og ægyptiske
tekster, ikke til Euripides og Cicero - men det har Poul Erik Jørgensen
jo så svaret glimrende på:-).
Ja, sådan er det når man ikke får det læst ordentligt igennem;-(.
--
Per Erik Rønne
Herluf Holdt, 3140
[Kristianstad]
> Ja, og jeg har også været i Christiansstad.
Hvorfor skal du nu igen "krukke" med din private stavemåde?
Vi andre kan da vist sagtens leve med at byen staves og
hedder 'Kristianstad'. Jeg synes i hvert fald det er et smukt
navn på en dejlig by.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- husk at besøge byen Kristianopel næste
gang du kommer forbi Brömsebro.
Ruth Nielsen
Ja - jo, jeg kender skam godt navnene ...
Han var født på Salamis og døde i Makedonien, hvortil han
> rejste i 408 efter indbydelse fra kong Archelaos. Euripides, der
gennem
> mange år konkurrerede med den ti år ældre Sofokles, var ikke nær så
> populær som han; han vandt kun fire førstepriser ud af de 22 gange,
han
> deltog, og derpå en femte posthumt; men allerede i 300-t. f.Kr.
begyndte
> man at genopføre hans stykker.
Ja tak, det vidste jeg ikke altsammen.
Den inspiration, han gav romersk tragedie
> og dermed Seneca, har gjort ham til den af de tre, der har haft størst
> indflydelse på europæisk tragedie fra renæssancen over Shakespeare,
> Racine, Ibsen, Strindberg til Per Olov Enquist.
Ja, altså Euripides.
> ==
> Cicero, Marcus Tullius, 3.1.106-7.12. 43 f.Kr., romersk politiker og
> kulturformidler, en nøgleperson i sin samtid og med afgørende
> indflydelse i eftertiden. Hans forfatterskab er omfattende og
varieret:
> taler; oplysende skrifter om filosofi og om retorik, dvs.
kommunikation
> og talekunst; oversættelser af græske litterære værker; private breve
> til venner og politiske forbindelser.
> ...
> Hans største politiske bedrift var nedkæmpelsen af Catilinas kupforsøg
> og oprør i 63, Ciceros konsulatsår. I de fire catilinariske taler
> skildres for senat og folkeforsamling oprøret og dets sociale og
> moralske baggrund. Opbygningen er dramatisk, med vekslende stiltyper
og
> fortælleteknik. Cicero skildrer sig selv som den civile leder mod
> væbnede gangstere, som retsstatens talsmand.
Tak for de fine beskrivelser.
> ==
> "
> Og der indgår intet om hverken sumerere eller ægyptere i det.
Nu må du ikke tage mig det ilde op, men det var fordi du nævnte sumerere
og ægypteres skrifter for 5000 år siden, at jeg spurgte: hvad handlede
de om.
Hilsen Ruth
Ruth Nielsen
"Per Rønne" skrev i en meddelelse
>
> > Ruth Nielsen wrote:
> > > >
> > > > > Det er jo altså imponerende at det er muligt at tolke eller
> > > > > oversætte et mere end 2000 år gammelt sprog
> > > >
> > > > Det er faktisk ganske almindeligt, og vi opfører altså stadig
> > > > Euripides tragedier fra 400-tallet fKr, og læse Ciceros taler
fra
> > > > Cæsars tid.
> > > >
> > > > Men vi kan skam også læse sumeriske og ægyptiske tekster der er
5000
> > > > år gamle.
> > >
> > > Hvad handler de om?
> > >
> > > Er det i begge tilfælde "historie", altså beretninger om de
ægyptiske
> > > dynastier, og sumerernes konger?
> >
> > Næh, Euripides
>
> Ja, jeg opdagede lige at du spurgte til de sumeriske og ægyptiske
> tekster, ikke til Euripides og Cicero - men det har Poul Erik
Jørgensen
> jo så svaret glimrende på:-).
>
> Ja, sådan er det når man ikke får det læst ordentligt igennem;-(.
Jamen jeg er da glad for de fine beskrivelser af de store navne fra både
græsk og romersk oldtid.
Ruth
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > "Per Rønne" < skrev i en meddelelse
> >> Men vi kan skam også læse sumeriske og ægyptiske tekster der er
5000
> >> år gamle.
> >
> > Hvad handler de om?
> >
> > Er det i begge tilfælde "historie", altså beretninger om de
ægyptiske
> > dynastier, og sumerernes konger?
>
> Mange tekster er historiske og religiøse - hvor skellet dengang ikke
var
> skarpt. Der er også litterære - hvor også skellet mellem
skønlitteratur og
> religion ikke er skarpt. Samt en hel masse andre tekstsorter
(trolddom,
> spådom, besværgelser etc etc).
> Du kan på nettet finde en hel del af disse tekster i oversættelse.
Prøv her
> http://www.geocities.com/sitchin_links/sumer.html#Ssumw (sumerisk)
> eller her
> http://nefertiti.iwebland.com/texts/ (, ægyptisk, klik på de små
firkanter)
Ja dét er mange forskellige typer tekster. Det bliver spændende at kigge
nærmere på, selvom der flere gange kom en meddelelse op om "warning",
det må vel være noget andet, som har prøvet at komme ind samtidig.
Fantastisk at alle disse tekster eksisterer.
Ruth
Poul Erik Jørgensen
> Fantastisk at alle disse tekster eksisterer.
De havde jo også god tid til at skrive dem ;-)
PEJ
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Per Rønne skrev:
>
> [Kristianstad]
>
> > Ja, og jeg har også været i Christiansstad.
>
> Hvorfor skal du nu igen "krukke" med din private stavemåde?
> Vi andre kan da vist sagtens leve med at byen staves og
> hedder 'Kristianstad'. Jeg synes i hvert fald det er et smukt
> navn på en dejlig by.
Jeg har lige slået op for at bekræfte, at både min kusine og jeg har
skrevet Kristiansstad i papirerne for min oldemors mor, født i Ljungby
Hed, Riseberg sogn, Kristiansstad Len. Men vi er ikke fanatikere. Vi må
have set det i kirkebøgerne eller - ?
Ruth
Henry Vest
> Næj, mann i æ tynne! Venne komme æ Bifl mon o synnejysk?
Tja, var det ikke en opgave for dig at oversætte den?
---
Henry Vest
Ruth Nielsen
"Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Fantastisk at alle disse tekster eksisterer.
>
> De havde jo også god tid til at skrive dem ;-)
Ja, de har virkelig haft en evighed foran sig, indtil vi kom til og så,
hvad de havde skabt og tænkt og skrevet.
Ruth
Torben Frandsen
Jeg er smigret over din tiltro til mine talenter, men jeg kommer nok ikke
længere end 'I æ begynnels' for jeg er ikke sønderjyde.
Torben
Herluf Holdt, 3140
> Torben Frandsen wrote:
>> Næj, mann i æ tynne! Venne komme æ Bifl mon o synnejysk?
> Tja, var det ikke en opgave for dig at oversætte den?
Nej, mand i tønden! [Eller »Vorherre på lokum!«] Hvornår
kommer Bibelen mon på sønderjysk?
--
'rluf :·)
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt skrev:
>> [Kristianstad]
>> Vi andre kan da vist sagtens leve med at byen staves og
>> hedder 'Kristianstad'. Jeg synes i hvert fald det er et smukt
>> navn på en dejlig by.
> Jeg har lige slået op for at bekræfte, at både min kusine og jeg
> har skrevet Kristiansstad i papirerne for min oldemors mor, født
> i Ljungby Hed, Riseberg sogn, Kristiansstad Len. Men vi er ikke
> fanatikere. Vi må have set det i kirkebøgerne eller - ?
Ja, det ser ud til at Kristianstad har afskaffet det ene af s'erne
mellem 1887 og 1954.
Stavemåden med 'Ch' får mig til at tænke på en fejlstavning af
byen Christiansted på Saint Croix.
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> > Herluf Holdt skrev:
>
> >> [Kristianstad]
> >> Vi andre kan da vist sagtens leve med at byen staves og
> >> hedder 'Kristianstad'. Jeg synes i hvert fald det er et smukt
> >> navn på en dejlig by.
>
> > Jeg har lige slået op for at bekræfte, at både min kusine og jeg
> > har skrevet Kristiansstad i papirerne for min oldemors mor, født
> > i Ljungby Hed, Riseberg sogn, Kristiansstad Len. Men vi er ikke
> > fanatikere. Vi må have set det i kirkebøgerne eller - ?
>
> Ja, det ser ud til at Kristianstad har afskaffet det ene af s'erne
> mellem 1887 og 1954.
Øh, så gamle er vi dog ikke, at vi var begyndt at interessere os for
slægts-forskning den gang. :-)
> Stavemåden med 'Ch' får mig til at tænke på en fejlstavning af
> byen Christiansted på Saint Croix.
Lige nu får det mig til at tænke på Chi eller Chianti. Men det er jo
lidt udenfor sporet.
Venlig hilsen Ruth
Per Rønne
> Per Rønne skrev:
>
> [Kristianstad]
>
> > Ja, og jeg har også været i Christiansstad.
>
> Hvorfor skal du nu igen "krukke" med din private stavemåde?
> Vi andre kan da vist sagtens leve med at byen staves og
> hedder 'Kristianstad'. Jeg synes i hvert fald det er et smukt
> navn på en dejlig by.
Byen er grundlagt af Christian IV, og dens danske navn er
Christiansstad, ligesom det på dansk hedder Flensborg. Jeg han ikke se
nogen grund til at stave gamle danske byer på erobrernes sprog.
Det må i øvrigt undre at DSB nidkært sørger for at stave landets gamle
næststørste by, Malmø, på svensk: Malmö. Samtidig med at ingen gør
ophævelser over for at svenskerne skriver »Köpenhamn« i stedet for
»København«. Hvorfor dog den servile holdning over for de svenske og
tyske erobrere af gammelt dansk land? Mange skriver jo også
»Schleswig-Holstein« i stedet for »Slesvig-Holsten«.
--
Per Erik Rønne
Henry Vest
>> Tja, var det ikke en opgave for dig at oversætte den?
>
> Nej, mand i tønden! [Eller »Vorherre på lokum!«] Hvornår
> kommer Bibelen mon på sønderjysk?
Det var nu Biblen jeg tænkte på.
---
Henry Vest
Søren Thuesen
"Henry Vest" <henry...@FJERNget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:leJee.76$ES2...@news.get2net.dk...
>>Hvornår kommer Bibelen mon på >>sønderjysk?
>
> Det var nu Biblen jeg tænkte på.
RO siger Bib(e)len, altså valgfrit.
Mvh
Søren
Torben Frandsen
>>> Hvornår kommer Bibelen mon på >>sønderjysk?
>>
>> Det var nu Biblen jeg tænkte på.
>
> RO siger Bib(e)len, altså valgfrit.
Økseskaft.
Torben
Ruth Nielsen
"Torben Frandsen" skrev i en meddelelse
Nej, da ikke hvis begge dele er korrekt.
Ruth
Torben Frandsen
Ikke?
Som jeg opfatter slagets gang, misforstår Herluf Henry og tror, han vil have
min sønderjyske sætning oversat. Da Henry retter ham, misforstår Søren Henry
og tror, det er en kommentar til Herlufs stavning af Bib(e)len.
Vi ender nok med at bede Henry optræde som smagsdommer.
Torben
Herluf Holdt, 3140
> Ruth Nielsen wrote:
>> "Torben Frandsen" skrev:
>>> Søren Thuesen wrote:
>>>>>> Hvornår kommer Bibelen mon på >>sønderjysk?
>>>>> Det var nu Biblen jeg tænkte på.
>>>> RO siger Bib(e)len, altså valgfrit.
>>> Økseskaft.
>> Nej, da ikke hvis begge dele er korrekt.
> Ikke?
> Som jeg opfatter slagets gang, misforstår Herluf Henry og tror, han
> vil have min sønderjyske sætning oversat. Da Henry retter ham,
> misforstår Søren Henry og tror, det er en kommentar til Herlufs
> stavning af Bib(e)len.
> Vi ender nok med at bede Henry optræde som smagsdommer.
Dæn hær hær knue blywwer galt swær å løjs åb.
--
'rluf :·)
Poul B
> Ja dét er mange forskellige typer tekster. Det bliver spændende at
> kigge nærmere på, selvom der flere gange kom en meddelelse op om
> "warning", det må vel være noget andet, som har prøvet at komme ind
> samtidig.
Nogle hjemmesider viser reklamer forklædt som "advarsler". Det kan være også
blot være tilfældet her. F.eks. åbner det andet link
(http://nefertiti.iwebland.com/texts/) en ekstra side, hvor der øverst på
siden er en sådan advarsel.
--
Poul
Jens Brix Christiansen
Rønne) wrote:
>Det må i øvrigt undre at DSB nidkært sørger for at stave landets gamle
>næststørste by, Malmø, på svensk: Malmö. Samtidig med at ingen gør
>ophævelser over for at svenskerne skriver »Köpenhamn« i stedet for
>»København«.
Har du overvejet hvad der står på destinationsskiltene på perronen i
Malmø når toget går til København?
Der er meget, omend ikke 100 % udbredt blandt jernbaneforvaltninger at
stave skrive det samme på destinationsskilte og i køreplaner som der
står på perronskiltene på vedkommende station. Derfor kører togene
fra København til fx Hamburg Hbf og Malmö C - og i gamle dage også til
Praha hl n.
Per Rønne
Sidst jeg var i Malmø stod der »Köpenhamn«, men det var ganske vist før
broen kom, så det var til flyvebådene. Der har ganske simpelt ikke været
nogen udstilling i byen jeg ønskede at besøge, siden før broen blev
færdig.
--
Per Erik Rønne