Begavet udtalelse
Ib Baagře
på DR P1 sagde intervieweren Dorte Schakravarti:
"Dengang (i 1700-tallet), hvor folk ikke var så godt
begavede som i dag".
Nu kan enhver jo komme til at sige noget sludder, men
sådan en radioudsendelse er formentlig redigeret først,
inden den bliver udsendt. Og ingen er åbenbart stejlet
over formuleringen.
Derfor spørgsmålet: Er "begavet" gået hen og er blevet
synonymt med "informeret"? Er det en konsekvens af
internettet, at man bilder sig ind, at google og wikipedia
kan erstatte begavelse, og at folk derfor må have været
dummere før i tiden?
(Forresten ligger det i selve ordet begavelse, at det ikke
er noget, man kan købe hos sin internetudbyder. Det er
en gave, man har fået fra sine forældre hhv. Gud).
Har ordet skiftet mening?
V.h. -- Ib
Andreas Andersen
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> wrote in message
news:46f74b3c$0$153$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Derfor spørgsmålet: Er "begavet" gået hen og er blevet
> synonymt med "informeret"? Er det en konsekvens af
> internettet, at man bilder sig ind, at google og wikipedia
> kan erstatte begavelse, og at folk derfor må have været
> dummere før i tiden?
> (Forresten ligger det i selve ordet begavelse, at det ikke
> er noget, man kan købe hos sin internetudbyder. Det er
> en gave, man har fået fra sine forældre hhv. Gud).
>
> Har ordet skiftet mening?
Jeg vil da tro, at den gennemsnitlige intelligens og generelle evner også er
forbedret væsentligt på grund af bedre ernæring og træning af hjernen -
sikkert allerede fra før fødslen.
--
Andreas
Poul E. Jørgensen
meddelelse news:33f8c$46f77608$55186da4$30...@news.arrownet.dk
> Jeg vil da tro, at den gennemsnitlige intelligens og generelle evner
> også er forbedret væsentligt på grund af bedre ernæring og træning af
> hjernen - sikkert allerede fra før fødslen.
Så vi i dag er meget kvikkere end Holberg, Kant eller Bach?
Det lover godt for os.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Andreas Andersen
"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> wrote in message
news:42b25$46f7ba30$563000b4$10...@news.jay.net...
> "Andreas Andersen" <andre...@gmail.invalid.com> skrev i en
> meddelelse news:33f8c$46f77608$55186da4$30...@news.arrownet.dk
>> Jeg vil da tro, at den gennemsnitlige intelligens og generelle evner
>> også er forbedret væsentligt på grund af bedre ernæring og træning af
>> hjernen - sikkert allerede fra før fødslen.
>
> Så vi i dag er meget kvikkere end Holberg, Kant eller Bach?
> Det lover godt for os.
Nu havde dem du nævner sikkert bedre levebetingelser end den gennemsnitlige
fæstebonde. Jeg fandt lige denne: http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens,
hvor der står at gennemsnittet til sessionens intelligenstest i dag er 10
point højere end for 60 år siden. Tilsvarende er folk væsentligt højere,
sundere osv. i dag. Det er vel ikke urimeligt at tro, at bedre forhold i
livmoderen og under opvæksten skaber mere intelligente mennesker.
--
Andreas
Bertel Lund Hansen
> sundere osv. i dag. Det er vel ikke urimeligt at tro, at bedre forhold i
> livmoderen og under opvæksten skaber mere intelligente mennesker.
Opvæksten med chips og cola, fedme og mangelfuld indlæring?
En gymnaielærer jeg kender, må stille sig tilfreds hvis eleverne
læser lektien. Hun er på nippet til at opgive at de lærer den,
endsige husker den en måned senere.
Andreas Andersen
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> wrote in message
news:17xioghklyx3f.1ripw2wzn918a$.dlg@40tude.net...
> Andreas Andersen skrev:
>
>> sundere osv. i dag. Det er vel ikke urimeligt at tro, at bedre forhold i
>> livmoderen og under opvæksten skaber mere intelligente mennesker.
>
> Opvæksten med chips og cola, fedme og mangelfuld indlæring?
De forældre, jeg kender, giver nu deres børn en fornuftig kost, og lidt
overvægt er vel trods alt bedre end fejl- eller underernæring.
> En gymnaielærer jeg kender, må stille sig tilfreds hvis eleverne
> læser lektien. Hun er på nippet til at opgive at de lærer den,
> endsige husker den en måned senere.
Jeg dagdrømte også en del timer i kedelige fag væk, da jeg gik på gymnasiet,
og uanset kost tror jeg det er svært at engagere en gruppe teenagere i
bøjning af tyske verber og historier om græske guder uden brug af ulovlige
midler. Man har selvfølgelig i dag muligheden for at ødelægge sit liv på
flere måder end tidligere, men både børn og voksne har vel ligeså meget lyst
som altid til at engagere sig i forskellige ting, og et barn der f.eks.
lærer at spille på et instrument eller spiller avancerede computerspil,
udvikler vel sin hjerne væsentligt mere end et, der aldrig har haft de
muligheder.
Jeg har svært ved at tro, at vi om 50 år er en nation af fede, dødsyge
dumrianer.
--
Andreas
Poul E. Jørgensen
> Nu havde dem du nævner sikkert bedre levebetingelser end den
> gennemsnitlige fæstebonde. Jeg fandt lige denne:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens, hvor der står at
> gennemsnittet til sessionens intelligenstest i dag er 10 point højere
> end for 60 år siden.
Virkelig? For de samme spørgsmål?
Der har i tidens løb været stillet spørgsmålstegn ved de gamle
intelligenstests evne til at udsige noget som helst. De var lavet af
intelligentsiaen for intelligentsiaen.
PS: Da jeg var til session (ved trediveårskrigens begyndelse) var de sidste
opgaver i prøven rene matematikopgaver. Mine matematiker-kammerater løste
dem uden problemer - men det gjorde jeg ikke :-(
PPS: De mest kvikke vidste godt hvad det gik ud på, nemlig at finde
officerskandidater. Så de gik i stå allerede ved første opgave der lød:
abc
abc
ab (indsæt det manglende bogstav!)
Andreas Andersen
"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> wrote in message
> Virkelig? For de samme spørgsmål?
> Der har i tidens løb været stillet spørgsmålstegn ved de gamle
> intelligenstests evne til at udsige noget som helst. De var lavet af
> intelligentsiaen for intelligentsiaen.
Da jeg var til session for 8-9 år siden, fik vi at vide, at vi ikke skulle
forvente at kunne svare på det hele, da de havde brugt den samme test siden
1954, og ingen nogensinde havde løst det hele rigtigt. Det er selvfølgelig
ingen garanti for, at den samme test bruges i hele landet, og at der kun er
den.
> PS: Da jeg var til session (ved trediveårskrigens begyndelse) var de
> sidste
> opgaver i prøven rene matematikopgaver. Mine matematiker-kammerater løste
> dem uden problemer - men det gjorde jeg ikke :-(
Det tætteste, vi kom på matematikopgaver, var nogle talrækker (f.eks.: 2, 4,
6, 8 - hvad er det næste?), så det kan da godt være, det ikke er det samme
alligevel. Nu er wikipedia jo heller ikke den bedste kilde til alting, så
jeg vil ikke satse min beskedne formue på, at det med 10 point passer...
--
Andreas
Trond Engen
> PS: Da jeg var til session (ved trediveårskrigens begyndelse) var de
> sidste opgaver i prøven rene matematikopgaver. Mine
> matematiker-kammerater løste dem uden problemer - men det gjorde jeg
> ikke :-(
>
> PPS: De mest kvikke vidste godt hvad det gik ud på, nemlig at finde
> officerskandidater. Så de gik i stå allerede ved første opgave der
> lød:
> abc
> abc
> ab (indsæt det manglende bogstav!)
Den gamle speiderlederen min fortalte (så jeg går på ingen måte god for
dette) at en kullkamerat av ham hadde bløffa seg dum på sesjonen (rundt
napoleonskrigen, tenker jeg). Det gikk akkurat som han ville: erklært
udyktig til tjeneste. Et par uker seinere var politiet på døra og tok
førerkortet hans.
--
Trond Engen
- besto
Anders Wegge Jakobsen
> Da jeg var til session for 8-9 år siden, fik vi at vide, at vi ikke
> skulle forvente at kunne svare på det hele, da de havde brugt den
> samme test siden 1954, og ingen nogensinde havde løst det hele
> rigtigt. Det er selvfølgelig ingen garanti for, at den samme test
> bruges i hele landet, og at der kun er den.
70 Spørgsmål? Noget der endte med at løse en andengradsligning, der
var godt gemt?
--
// Wegge
<http://geowiki.wegge.dk/wiki/Forside> - Alt om geocaching
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.
Andreas Andersen
"Anders Wegge Jakobsen" <we...@obelix.wegge.dk> wrote in message
news:m3y7ewn...@obelix.wegge.dk...
> 70 Spørgsmål? Noget der endte med at løse en andengradsligning, der
> var godt gemt?
Hm, det kan jeg ikke huske, så enten har jeg glemt det, eller også var jeg
ikke begavet nok til at løse det. Så vidt jeg husker, var der fire dele.
Først nogle 3x3 kasser, hvor man skulle udfylde et af felterne, så noget med
nogle bogstaver, nogle talrækker og sidst nogle figurer man skulle
færdiggøre.
--
Andreas
Anders Wegge Jakobsen
> "Anders Wegge Jakobsen" <we...@obelix.wegge.dk> wrote in message
>> 70 Spørgsmål? Noget der endte med at løse en andengradsligning, der
>> var godt gemt?
>
> Hm, det kan jeg ikke huske, så enten har jeg glemt det, eller også var
> jeg ikke begavet nok til at løse det. Så vidt jeg husker, var der fire
> dele. Først nogle 3x3 kasser, hvor man skulle udfylde et af felterne,
> så noget med nogle bogstaver, nogle talrækker og sidst nogle figurer
> man skulle færdiggøre.
Så vidt jeg husker, var det et eller andet med at finde ud af hvor
stort et tæppe man kunne købe for X kroner, når størrelsesforholdet
mellem siderne skulle være 2:3, eller et eller andet i den stil.
Men ellers lyder den som den opgave jeg løste. Jeg hed aldrig andet
end fessor, da resten af kompagniet fandt ud af det. Jeg var iøvrigt
på session i foråret 1989.
Philip Nunnegaard
> ikke begavet nok til at løse det. Så vidt jeg husker, var der fire dele.
> Først nogle 3x3 kasser, hvor man skulle udfylde et af felterne, så noget
> med nogle bogstaver, nogle talrækker og sidst nogle figurer man skulle
> færdiggøre.
Også her (1991).
Spørgsmålene mindede i grunden meget om dem, der er på Mensas hjemmeside.
Peter Knutsen
> Også her (1991).
> Spørgsmålene mindede i grunden meget om dem, der er på Mensas hjemmeside.
Begge forsøger at måle intelligens, alias g-faktoren.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Peter Knutsen
> Virkelig? For de samme spørgsmål?
> Der har i tidens løb været stillet spørgsmålstegn ved de gamle
> intelligenstests evne til at udsige noget som helst. De var lavet af
> intelligentsiaen for intelligentsiaen.
Det er korrekt at det er gået fremad med at udvikle kulturneutrale og
uddannelsesneutrale tests, altså rigtige intelligenstests.
Ikke desto mindre har seriøse forskere dog i mange årtier været enige om
at den såkaldte Flynn-effekt eksisterer, altså at for hvert år eller
årti der går, så stiger det gennemsnitlige antal korrekte besvarede
opgaver en smule.
Såvidt jeg er informeret er Flynn-effekten dog ophørt for nogle år
siden. Måske har vi rent biologisk nået et "plateau"?
> PS: Da jeg var til session (ved trediveårskrigens begyndelse) var de sidste
> opgaver i prøven rene matematikopgaver. Mine matematiker-kammerater løste
> dem uden problemer - men det gjorde jeg ikke :-(
>
> PPS: De mest kvikke vidste godt hvad det gik ud på, nemlig at finde
> officerskandidater. Så de gik i stå allerede ved første opgave der lød:
Off-topic (vi kan godt hoppe over i historiegruppen hvis det er), så fik
jeg engang at vide at man oprindeligt brugte militære intelligenstests
dels til at finde officerskandidater, og til at sortere dem fra der var
for dumme (i og med at de ville forsinke oplæringen af de normalbegavede
rekrutter), men at man også forsøgte at hverve dem, der scorede
allerhøjest, som *spioner*.
Er der nogen der ved om det har noget på sig?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
kjaer
Du siger selv at du ikke står inde for det :-) I Danmark findes der lignende
vandrehistorier.
David T. Metz
> Har ordet skiftet mening?
Svært at svare på. Hvad mente det før?
David
Ib Baagře
> Har ordet skiftet mening?
Svært at svare på. Hvad mente det før?
"Begavet" betød omtrent (men ikke helt) det samme
som "klog". Klogskab hænger meget sammen med
livserfaring, mens begavelse kan indebære kunstneriske
og kreative evner, opfindsomhed og evne til at gennemskue,
at skille skidt fra kanel, at uddrage det væsentlige.
Men begavelse er bundet til tidsalder og kultur. Det er
oplagt, at menneskenes begavelse har givet sig andre
udtryk for 200 år siden end i dag. At påstå, at folk derfor
skulle være mere ubegavede den gang, er simpelthen
det rene vås. Desværre (og det er det, der får min urin i
kog) udtalt med ubegrundet og ubevidst selvovervurdering.
"Intelligens" (som NG tidligere har debatteret) er en
objektiv størrelse, der er defineret ved en bestemt
målemetode. Intelligens indgår som en delmængde af
begavelse. Men man kan sagtens være superintelligent
og opføre sig dumt eller ubegavet. (Mange bankrøvere
f.eks.). Og man kan være en begavet kunstner med
et katastrofalt resultat ved en intelligenstest.
Og så er der jo også lige en håndfuld ekstreme autister:
Ham, der kan få præsenteret to 15-cifrede tal mundtligt,
gange dem i hovedet og levere facit mundtligt på 30 sek.
Eller ham, hvis hobby det er at gå ind i en telefonboks
(i USA), læse de 300 sider på 5 minutter og derefter
kunne samtlige navne og numre uden ad. (Det er ham,
der har stået model til "Rainman").
Ingen af d'herrer var imidlertid i stand til at købe ind i et
supermarked eller at vaske tøj. Skal man kalde dem
begavede? Nok snarere intelligente.
(Forresten: Idiot-emnet ved min studentereksamen i 1958
var "Begavelse". De to andre emner var endnu værre, så
jeg snuppede dét. Gab! Jeg aner ikke, hvad jeg skrev af
banaliteter, det er heldigvis fortrængt, og det gav da også
kun et mg (= 8). Ved terminsprøven havde jeg hentet et
ug (= 13) på "Forholdet mellem Europa og USA", så jeg
havde været fortrøstningsfuld, men gik nedbøjet hjem.
Værre dog for en af klassekammeraterne: Hans far var
præst, så han havde fejllæst emnet og skrev en sikkert
udmærket stil om "Begravelse". Det gav et rundt nul! ;-)
Begavflab -- Ib
David T. Metz
> "David T. Metz" skrev i en meddelelse:
>
>
>>Har ordet skiftet mening?
>
> Svært at svare på. Hvad mente det før?
>
> "Begavet" betød omtrent (men ikke helt) det samme
> som "klog".
Ups. Det var en vits, der spillede på din sætnings antropomorfisering af
"ordet".
> Skal man kalde dem
> begavede? Nok snarere intelligente.
Nej ingen af delene. De er specialister.
David