"Peter Brandt Nielsen" skrev i meddelelsen
news:50dad96c$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
>
>
>Jeg mener, det startede som en diskussion om subjekter i s�tninger, alts�
>subjekter som forholder sig til verballed og andre led. Det g�lder vel ogs�
>dine finske eksempler. Nu taler du om forholdet mellem ord inden for samme
>nominalled. Jeg tror ikke, de to ting har noget med hinanden at g�re.
>
Det har de i h�j grad - du skulle m�ske fors�ge at n�rl�se hvad jeg har
kommet med af forklaringer om tysk i mine mange (og lange :-/ ) indl�g)
Du misser tilsyneladende den pointe at n�r et b�jningssprog er s� udviklet
som det finske, s� vil det oftest v�re s�dan at man kan inkorporere b�de
subjekt og verbum i et og samme ord, fx kan man p� finsk sige "olen" = jeg
er, som alts� inkorporerer verbet "olla" med personendelsen for "jeg". Du
er, vil p� tilsvarende vis v�re "olet" etc.
Man har noget tilsvarende p� latin, hvor 'sum' = jeg er, 'es' = du er etc.
I en s�tning som nogle vil kalde for en necessiv s�tning (et udtryk der ikke
kendes p� dansk i grammatikalsk henseende), taler fx Timo Karlsson om finale
s�tningserstatninger og skriver herom:
"En final setningserstatning erstatter bekreftende jotta- og ettii-setninger
som uttrykker hensikt ('for � gj�re noe'). Den er syntaktisk sett adverbial.
Betingelsen for en final setningserstatning er samme subjekt i hoved- og
bisetningen. En final setningserstatning erstatter bekreftende jotto- og
ettti-setninger som uttrykker hensikt ('for � gj�re noe'). Den er syntaktisk
sett adverbial. Betingelsen for en final setningserstatning er samme subjekt
i hoved- og bisetningen."
samt
Nesessive setningserstatninger er syntaktisk sett subjekt. Karlsson, 2001 -
finsk spr�kl�re" p. 255 ff.)
Det er naturligvis ikke s�dan at jeg forventer at du skulle kunne forholde
dig eksplicit til dette, da ovenst�ende jo netop er finsk og svjv kender du
ikke rigtig til det sprog, men det du skal l�gge m�rke til er at han
skriver:
Minun t�ytyy k�yd� kirjastossa. - jeg m� g� p� biblioteket - Det er her han
mener at s�tningen syntaktisk set er adverbial - minun = jeg =
personadverbial - t�ytyy - m� (som er et s�kaldt unipersonelt udtryk
efterfulgt af et ord i infinitiv (k�yd�- at bes�ge, at g�)). Han skriver s�
at "Nesessive setningserstatninger er syntaktisk sett subjekt." (ibid.)
Og det der s� st�r tilbage er at forklare at den nye grammatik ikke mener at
der er tale om et personadverbial, (minun - jeg), men er tale om en gentiv
og at ordet er subjekt -hvilket ogs� fremg�r af den danske s�tning, idet
ordet 'jeg' ogs� er subjekt her. Men det s�rlige ved den s�tning er at ordet
"minun" st�r i genitiv p� finsk - det kommer af min� -der i genitiv hedder
'minun' -
Min pointe er s� her at den norske professor Karlsson er af en opfattelse og
en anden grammatiker, finske Leila White og den afd�de svenske professor
Fred Karlsson og den finske professor Oli Nuutinen er af en helt anden
opfattelse, idet de sidste mener at der netop er tale om en genitiv i
subjektet.
Det var det der fik mig til at sp�rge ind til om man tilsvarende kunne have
det p� andre sprog, herunder det man i dag erkender som indoeurop�iske
sprog, fx tysk og fransk. Her har jeg opdaget at det er tilf�ldet p� spansk
og da fransk p� mange m�der er udviklet af latin, akkurat som italiensk og
spansk, var det n�rliggende at mene at det var tilf�ldet ogs� p� fransk.
Tysk er jo ogs� i den kontekts et indoeurop�isk sprog, s� det ville ogs�
v�re n�rliggende at mene at det p�g�ldende f�nomen ogs� gjaldt tysk. Begge
de to ting fik jeg bekr�ftet af to eksperter i hhv. tysk og fransk, selvom
sidstn�vnte dog mente at det kun kunne g�lde infinitte s�tninger.
Under mine "unders�gelser" st�dte jeg s� p� det faktum at subjekt i genitiv
ogs� kan genfindes p� russisk og da finsk jo siges at v�re udviklet fra de
ururalske sprog, som ogs� findes i Rusland, var det n�rliggende at tro at
der er en sproghistorisk forbindelse mellem de s�kaldt finsk-ugriske sprog
og de indoeurop�iske sprog. Her fandt jeg at der er forskere der faktisk
mener at oprindelsen til de to sproggrupper faktisk stammer fra et og samme
sprog, angivet i den s�kaldte indouralske sproggruppe.
Dette blev s� mit modsvar til Loumann der blot mente at finsk-ugrisk og
indoeup�isk var to forskellige sprogstammer. Dette gav jeg ham til dels ret
i, idet det er den fremherskende hypotese at der findes ikke-indoeurop�iske
sproggrupper og indoeurop�iske, men at der siden 1990'erne har v�ret
fortalere for den f�rn�vnte indo-uralske sprogruppe.
S� alt i alt er den r�de tr�d i mine indl�g f�lgende:
Fra at undre sig over at der findes to grupper af velrenommerede
grammatikere hvor den ene mener at genitivssubjekt ikke kan forekomme p�
finsk og at den anden grupe mener at det faktisk er tilf�ldet, f�rer det s�
til en foresp�rgsel om tilsvarende f�nomen findes p� dansk, tysk, fransk.
latin -og her synes jeg at have f�et svar der antyder at det er tilf�ldet.
Undervejs har der v�ret en afstikker til russisk og til sproghistorie og med
min viden om hvordan sprog kan p�virke hinanden, b�de vhj. lexis og via
grammatik, er det et fors�g p� at f� belyst om den indo-uralske hypotese kan
v�re sand.
Fra subjekt i genitiv p� finsk ->latin, fransk, tysk, dansk, russisk ->
subjektiv og objektiv genitiv fra latin -> tilbage til de f�rn�vnte
sprog --> diskussionen om hypotesernes rigtighed, har alts� v�ret den vej
tingene er g�et, kun afbrudt af et par fjolsers indl�g om fornuftigen i at
forholde sig til dette i stedet for blot at "tale" sprogene. Her er der g�et
en vis tid med at fors�ge at sammenligne lysten til at sejle med lysten til
at dykke dybere ned i et sprogligt f�nomen hvilket jeg mener ogs� er inden
for gruppens fundats.
Jeg er endnu kun ved begyndelsen af mine unders�gelser og afventer s� de to
eksperters udsagn forh�bentlig garneret med eksempler. Men de er ikke lige
til at f� fat p�, s� det m� desv�rre vente.