Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Ry og rygte - hvad kan man forbedre?

346 views
Skip to first unread message

Marianne

unread,
Aug 22, 2010, 2:52:17 AM8/22/10
to
Hej

Jeg har altid opfattet et ry som noget godt og et rygte som noget dårligt:

- Hun havde et godt ry
- Hun havde et dårligt rygte

Mit spørgsmål går på, om man så kan forbedre et rygte? Eller lyder det som
vrøvl?

mvh
Marianne


Holst

unread,
Aug 22, 2010, 3:25:21 AM8/22/10
to

Marianne wrote:

Nej, ikke helt.

I min verden kan ry godt være både godt og dårligt.

Rygte er vel stort set synonymt med ry (og med omdømme), men jeg vil
mene, at det nok kun anvendes negativt, altså "et dårligt rygte".
Hvorimod ry og omdømme både kan anvendes positivt og negativt.

N_B_DK

unread,
Aug 22, 2010, 4:07:45 AM8/22/10
to
"Holst" <news...@shelter.dk> wrote in message
news:4c70d0e0$0$56781$edfa...@dtext02.news.tele.dk

> Rygte er vel stort set synonymt med ry (og med omdømme), men jeg vil
> mene, at det nok kun anvendes negativt, altså "et dårligt rygte".
> Hvorimod ry og omdømme både kan anvendes positivt og negativt.

Et rygte kan sagtens være godt, f.eks hvis der går der rygter om at
producent XX snart kommer med en ny forbedret model XY.

I min optik er et rygte f.eks en udokumenteret nyhed, hvorimod et ry
omhandler en persons handlinger/væremåde.

--
MVH. N_B_DK

Poul E. Jørgensen

unread,
Aug 22, 2010, 4:36:44 AM8/22/10
to
"N_B_DK" <ad...@spamme.dyndns.dk> wrote in message
news:4c70dae0$0$281$1472...@news.sunsite.dk...

> I min optik er et rygte f.eks en udokumenteret nyhed, hvorimod et ry
> omhandler en persons handlinger/væremåde.

Det er for snævert.
"Rygte" har to betydninger:
1. omdømme
2. udokumenteret nyhed.

Men 2 er mere kompliceret end som så. Det har det med at det er noget
hyshys:
Rygtet vil vide at NN aldrig har betalt skat i Danmark.
Rygtet går at NN aldrig har betalt skalt i Danmark.
Rygtesmedene er i gang omkring hendes mands adfærd.
Manden er ved at blive berygtet for sin køren rundt med myndighederne.

Rygte i betydningen 1 er tydeligt ved at blive negativt.
Et karakteristisk eksempel er et citat fra ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=rygte&submit=S%F8g :
"Herren (var) med Josva, og hans Rygte (1931: Ry) var over det ganske Land."
Det ældre Rygte erstattes af Ry. Men i 1992 hedder det: "Herren var med
Josva, og rygtet om ham nåede ud over hele landet." Her er rygte 1 ændret
til rygte 2.

PS: Lidt OT. "Rygte" er et nedertysk låneord: (ge)rücht. Det er afledt af
verbet ropen: råbe. Sjovt nok har tysk overtaget den nedertyske form Gerücht
som er type 2. Type 1 hedder på tysk Ruf: er ist besser als sein Ruf.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.

Poul E. Jørgensen

unread,
Aug 22, 2010, 4:58:46 AM8/22/10
to
"Poul E. Jørgensen" <3...@AAGVDNET.DK> wrote in message
news:164e$4c70e1ab$5b96e0a8$22...@news.jay.net...

> "Herren (var) med Josva, og hans Rygte (1931: Ry) var over det ganske
> Land." Det ældre Rygte erstattes af Ry. Men i 1992 hedder det: "Herren var
> med Josva, og rygtet om ham nåede ud over hele landet." Her er rygte 1
> ændret til rygte 2.

Den latinske Vulgata anviser faktisk en ganske god mulighed for
oversættelse, idet det ikke bruger rygte/ ry men "navn":
Fuit ergo Dominus cum Josue, et nomen ejus vulgatum est in omni terra =
Herren var derfor med Josua og han navn blev kendt over hele landet.

Holst

unread,
Aug 22, 2010, 5:04:26 AM8/22/10
to

N_B_DK wrote:

> Et rygte kan sagtens være godt, f.eks hvis der går der rygter om at
> producent XX snart kommer med en ny forbedret model XY.

Ja, men så er det i en anden betydning.

Rygte kan både betyde en slags nyhed, men det kan også betyde
ry/omdømme. Det er vigtigt at skelne mellem ordets to betydninger, og
spørgsmålet drejer sig som sådan kun om den sidste betydning.

Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 22, 2010, 9:45:54 AM8/22/10
to
Marianne skrev:

> Jeg har altid opfattet et ry som noget godt og et rygte som noget dårligt:

> - Hun havde et godt ry
> - Hun havde et dårligt rygte

Man kan ikke have et rygte, kun et ry. Et rygte er noget sladder
i omløb. Det kan ikke forbedres. Det kan i bedste fald stoppes
hvis det er forkert.

Et ry kan være både godt og skidt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Holst

unread,
Aug 22, 2010, 10:32:06 AM8/22/10
to

Bertel Lund Hansen wrote:

>> Jeg har altid opfattet et ry som noget godt og et rygte som noget dårligt:
>
>> - Hun havde et godt ry
>> - Hun havde et dårligt rygte
>
> Man kan ikke have et rygte, kun et ry. Et rygte er noget sladder
> i omløb. Det kan ikke forbedres. Det kan i bedste fald stoppes
> hvis det er forkert.

Rygte kan man godt have. Rygte har to betydninger. Det havde jeg da
troet, at du vidste. Her fra DDO:

Den Danske Ordbog

* rygte sb. itk.
1 nyhed el. oplysning som ofte drejer sig om kendte personer el.
om opsigtsvækkende begivenheder el. forhold, og som kan være rigtig,
mere el. mindre overdreven el. opdigtet, men spredes hurtigt fra person
til person; jf forlydende
2 den vurdering af nogen el. noget, fx en person el. en
institution, som er udbredt i befolkningen el. i visse kredse; syn
omdømme, ry jf image, anseelse

> Et ry kan være både godt og skidt.

Enig.

Peter Loumann

unread,
Aug 22, 2010, 11:44:02 AM8/22/10
to
On Sun, 22 Aug 2010 15:45:54 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

> Man kan ikke have et rygte, kun et ry.

Jeg kender ellers udtrykket "hansgode navn og rygte". Det gør Google også,
med ca. 82.800 resultater.

--
pl

Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 22, 2010, 12:31:20 PM8/22/10
to
Peter Loumann skrev:

> Jeg kender ellers udtrykket "hansgode navn og rygte". Det gør Google også,
> med ca. 82.800 resultater.

Det er da også rigtigt. Jeg står korrekset.

0 new messages