Der står en seljepil ...
Cindy
Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe. Han
nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til gengæld ofte
hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
Så hvad betyder "selje ..."?
Cindy
--
Der står en seljepil i dalen trang
og der bor huldrer bag stene,
der falder tiden mig aldrig lang
selv når jeg sidder alene. ...
birgitte lund
"Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i en meddelelse
news:g6fmad$ssg$1...@newsbin.cybercity.dk...
>
>
>
>
> Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe.
> Han nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til
> gengæld ofte hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
>
> Så hvad betyder "selje ..."?
http://da.wikipedia.org/wiki/Selje
http://da.wikipedia.org/wiki/Selje-R%C3%B8n
--
Venlig hilsen
Birgitte
Poul E. Jørgensen
news:g6fmad$ssg$1...@newsbin.cybercity.dk...
> Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe. Han
> nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til gengæld
> ofte hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
Selje betyder egl. pil, siger ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536826
Det er etymologisk det samme som latin salix = pil. Af pil udvindes
salicylsyre, som bruger i diverse smertestillende præparater (Albyl, Magnyl
o.l.).
Seljerøn rummer det samme ord, men er en røn, se
http://www.biopix.dk/Photo.asp?PhotoId=37027&Photo=Selje-Røn-(Sorbus-intermedia)
Det er selvfølgelig mystisk at den også hedder noget med selje, for den er
en sorbus, altså en røn. Den er ganske almindelig i DK, tidligere ofte
plantet som vejtræ.
Almindelig røn, der også er ganske almindelig, er også en sorbus, se
http://www.biopix.dk/Photo.asp?PhotoId=37027&Photo=Selje-Røn-(Sorbus-intermedia)
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Herluf Holdt, 3140
> Så hvad betyder "selje ..."?
Ifølge DEO er det dialekt og betyder [længere forklaring
udeladt] egentlig 'smudsiggrå'.
Jeg havde ellers altid gættet på at 'selje-' var bornholmsk
for 'sølv', men det er jo helt galt.
--
Herluf :·)
Cindy
"birgitte lund" skrev i en meddelelse
>
> "Cindy" skrev i en meddelelse
>> Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe. Han
>> nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til gengæld
>> ofte hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
>>
>> Så hvad betyder "selje ..."?
>
> http://da.wikipedia.org/wiki/Selje
> http://da.wikipedia.org/wiki/Selje-R%C3%B8n
Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom fra
Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
Cindy
Cindy
"Poul E. Jørgensen skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i meddelelsen
>> Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe. Han
>> nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til gengæld
>> ofte hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
>
>
> Selje betyder egl. pil, siger ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536826
> Det er etymologisk det samme som latin salix = pil. Af pil udvindes
> salicylsyre, som bruger i diverse smertestillende præparater (Albyl,
> Magnyl o.l.).
Åh ja, det har jeg da en gang læst noget om i forbindelse med urtemedicin.
> Seljerøn rummer det samme ord, men er en røn, se
> http://www.biopix.dk/Photo.asp?PhotoId=37027&Photo=Selje-Røn-(Sorbus-intermedia)
> Det er selvfølgelig mystisk at den også hedder noget med selje, for den er
> en sorbus, altså en røn. Den er ganske almindelig i DK, tidligere ofte
> plantet som vejtræ.
Jeg husker især synet af dem der hedder Bornholmsk Røn plantet langs
landevejene, for i tiden. De var store og kraftige og lidt grå. Og i
haverne husker jeg mest de "rigtige" rønnetræer, spinkle og fine med de
kønne bær. Men det kan jo være andre har en anden opfattelse af, hvad der
findes af rønnebærtræer.
Ja, det er da lidt mærkeligt, at den også har navnet selje.
Men det var en masse dejlige billeder.
Cindy
Cindy
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Cindy skrev:
>
>> Så hvad betyder "selje ..."?
>
> Ifølge DEO er det dialekt og betyder [længere forklaring
> udeladt] egentlig 'smudsiggrå'.
Nåe ja, den smudsiggrå, skulle have noget med at solbær hedder netop solbær
på dansk.
>
> Jeg havde ellers altid gættet på at 'selje-' var bornholmsk
> for 'sølv', men det er jo helt galt.
Tænker du på det norske ord sølje?
Det kunne jo minde lidt om det.
Cindy
birgitte lund
"Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i en meddelelse
Ja, her spøger irerne søreme igen ;-)
Nu fik jeg imidlertid lige lyst til at læse om huldren.
Det er faktisk ret interessant, og jeg tænker, det
måske også kan interessere dig.
http://en.wikipedia.org/wiki/Huldra
--
Venlig hilsen
Birgitte
Trond Engen
> Cindy skrev:
>
>> Så hvad betyder "selje ..."?
>
> Ifølge DEO er det dialekt og betyder [længere forklaring
> udeladt] egentlig 'smudsiggrå'.
Det har vært flere gode og korte svar i denne tråden men lite
sammenheng, og jeg kjenner at jeg burde trå til. Men jeg kjenner også at
jeg ikke orker å slå opp noe i denne varmen, så jeg tar det dessverre
etter hukommelsen.
Trenavnet norsk 'selje' og latin 'salix' kommer sannsynligvis fra et
fargenavn avleda av et ord for jord (latin <solum> > eng. <soil>, våre
egne 'søl' og 'søle').
Stedsnavnet Selje (eller Selja) er noe slikt som hunkjønnsflertall av
intetkjønnsordet 'sel' "bolighus på seter". Grammatikken høres merkelig
ut, men det er vanlig i skandinaviske stedsnavn. Bjorvand mener det er
et svært gammelt trekk, at opprinnelig kollektive intetkjønnsformer fra
før indoeuropeisk utvikla hunkjønn overlevde lenge som kollektivmarkør i
germansk. Hvorfor det blei brukt kollektiv i stedsnavn er jeg ikke
sikker på, men Bjorvand viser at det ikke har noe å gjøre med
naturformasjonene stedene er oppkalt etter. Jeg gjetter på at det
skyldes at gårdene hadde hus for mer enn én familie.
Dette ordet for "bosted" fins også i slavisk (trur jeg) og baltisk (er
jeg sikker på) og kan komme av ei verbalrot *sal- "ta (i eie)". I så
fall er semantikken "eid land" > "bosted" > "hus". Denne kunne også
tenkes å ha gitt latin <solum> osv. gjennom "eid land" > "jordbruksjord"
(> "jordsøl på golvet"). Grunnforma av verbet fins ikke i germansk, men
kausativen lever: *sal-ija > 'selge' "få til å ta i eie".
--
Trond Engen
- håper han ikke er for langt på jordet
Poul E. Jørgensen
> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom fra
> Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
Er det mon det samme navn som Synnøve - ihukommende Bjørnstjerne Bjørnsons
fortælling "Synnøve Solbakken"?
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i meddelelsen
>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom fra
>> Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>
>
> Er det mon det samme navn som Synnøve - ihukommende Bjørnstjerne Bjørnsons
> fortælling "Synnøve Solbakken"?
Jeg kender en færøsk pige som hedder Sunva altså med kun 2 vokaler. Men man
skulle næsten tro, alle tre navne stammer fra samme rod.
Det ville være interessant med en etymologisk bog om personnavne.
Cindy
Trond Engen
> "Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i meddelelsen
> news:g6fs90$v2p$1...@newsbin.cybercity.dk...
>
>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom
>> fra Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>
> Er det mon det samme navn som Synnøve - ihukommende Bjørnstjerne
> Bjørnsons fortælling "Synnøve Solbakken"?
Ja. Det fins i forskjellige utgaver rundt i landet, med variasjoner i
området S[u/y/ø]nn[e/i/ø/å]v[a/e/0]. Mens de overleverte formene stort
sett har tonem 2, blir det historiserende 'Sunniva' oftest uttalt med
tonem 1 og Bjørnsons 'Synnøve' av mange med trykk på andre stavelse.
Grunnen er nok at både 'Synnøve' og 'Sunniva' er nasjonalromantiske
motenavn med spredning langt utover kretsene der man kunne uttale dem.
Eller kanskje det var et bevisst valg å uttale dem annerledes enn de
"bondske" overleverte formene. Det er påfallende mange slike saganavn
som uttales feil.
--
Trond Engen
- syns ellers at Bjørnson er temmelig kjedelig
birgitte lund
"Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i en meddelelse
Jeg har en navnebog her, og i den kan man læse:
"Synnøve, norsk, af ældre
Sunnifa, opr. ældre engelsk Sunngifr, sammensat af
sunne 'sol' og gifu 'gave'. Navnets udbredelse i nyere
tid skyldes Bjørnstjerne Bjørnsons "Synnøve Solbakken".
--
Venlig hilsen
Birgitte
Jens Brix Christiansen
<3...@gvdnet.invalid> wrote:
>Selje betyder egl. pil, siger ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536826
Og på svensk hedder seljepil slet og ret "sälg". Der står en på min
sommerhusgrund på Ivø i Skåne. Formelt er den generiske betegnelse
for slægten Salix (piletræer) på svensk "vide", men "sälg" bruges i
dagligsproget.
Sagt med andre ord, når nogen siger "sälg" på svensk mener de enten
seljepil eller også bare pil i bred forstand.
--
(indlægget slutter her)
Cindy
"birgitte lund" skrev i en meddelelse
>
> "Cindy" skrev i en meddelelse
>> "Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>>> "Cindy" skrev i meddelelsen
>>
>>
>>>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom fra
>>>> Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>>>
>>>
>>> Er det mon det samme navn som Synnøve - ihukommende Bjørnstjerne
>>> Bjørnsons fortælling "Synnøve Solbakken"?
>>
>>
>> Jeg kender en færøsk pige som hedder Sunva altså med kun 2 vokaler. Men
>> man skulle næsten tro, alle tre navne stammer fra samme rod.
>>
>>
>> Det ville være interessant med en etymologisk bog om personnavne.
>
>
> Jeg har en navnebog her, og i den kan man læse:
> "Synnøve, norsk, af ældre
> Sunnifa, opr. ældre engelsk Sunngifr, sammensat af
> sunne 'sol' og gifu 'gave'. Navnets udbredelse i nyere
> tid skyldes Bjørnstjerne Bjørnsons "Synnøve Solbakken".
Ja "Synnøve Solbakken" jeg læste den da jeg var 14 år.
Cindy
Cindy
"birgitte lund" skrev i en meddelelse
>
> "Cindy" skrev i en meddelelse
>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>
>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>
>>
>>>> Jeg har lige set en stille spørgsmål om rønnebær i en anden gruppe. Han
>>>> nævner bl.a. seljerøn. Det har jeg aldrig hørt før, men har til gengæld
>>>> ofte hørt en norsk sang, hvor man hører om seljepil.
>>>>
[snip]
> Ja, her spøger irerne søreme igen ;-)
> Nu fik jeg imidlertid lige lyst til at læse om huldren.
> Det er faktisk ret interessant, og jeg tænker, det
> måske også kan interessere dig.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Huldra
Jah tak - lige da jeg fik computer, var der så mange, der havde websider om
engle, jeg har selv nogle små engelske bøger stående om alfer, så det må vel
være på tide, at jeg også kommer til at læse om Huldran.
Det er jeg da spændt på. Ved egentlig ikke rigtig, hvad slags væsen huldran
henhører under.
Cindy
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>> Poul E. Jørgensen wrote:
>
>>Selje betyder egl. pil, siger ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?id=536826
>
> Og på svensk hedder seljepil slet og ret "sälg".
Det var en sjov måde at stave det på, sammenlignet med dansk.
>Der står en på min sommerhusgrund på Ivø i Skåne. Formelt er den
>generiske betegnelse for slægten Salix (piletræer) på svensk "vide",
Og stavningen af "vide" skulle ikke være med et j som "vidje"? I hvert fald
ordet "ved" for træstykke staver de ligesom os. Jeg kan ikke lige komme i
tanker om, når man siger - ved - på den måde, ville gengive det med et andet
ord end træstykke?
>men "sälg" bruges i dagligsproget.
> Sagt med andre ord, når nogen siger "sälg" på svensk mener de enten
> seljepil eller også bare pil i bred forstand.
Jamen tak for det.
Cindy
Cindy
"Trond Engen" skrev i en meddelelse
Det er da interessant, -ija er altså en bøjningsendelse, man bruger om
noget, som er der og man kan tage det - tage det i eje? At det så bliver
til 'selge' får mig til at tænke på, når man siger 'købe og sælge' på dansk,
men det er nok at gå over i en forkert ening?
Ja "søle" har jeg altid hørt om meget våd, opblødt jord. Men i Sverige har
jeg hørt det brugt som verbum, når min veninde sagde til sin lille pige:
Bibi, du søler! Det var når hun sad og rodede i sin mad. (Altså lige før hun
havde lært at spise rigtigt)
Men det er så også eneste gang jeg har hørt det ord brugt som verbum.
Cindy
Trond Engen
> "Trond Engen" skrev i en meddelelse
>
>> Herluf Holdt, 3140 skreiv:
>>
>>> Cindy skrev:
>>>
>>>> Så hvad betyder "selje ..."?
>>>
>>> Ifølge DEO er det dialekt og betyder [længere forklaring
>>> udeladt] egentlig 'smudsiggrå'.
>>
>> [...]
>>
>> Dette ordet for "bosted" fins også i slavisk (trur jeg) og baltisk
>> (er jeg sikker på) og kan komme av ei verbalrot *sal- "ta (i eie)".
>> I så fall er semantikken "eid land" > "bosted" > "hus". Denne kunne
>> også tenkes å ha gitt latin <solum> osv. gjennom "eid land" >
>> "jordbruksjord" (> "jordsøl på golvet"). Grunnforma av verbet fins
>> ikke i germansk, men kausativen lever: *sal-ija > 'selge' "få til å
>> ta i eie".
>
> Det er da interessant, -ija er altså en bøjningsendelse, man bruger
> om noget, som er der og man kan tage det - tage det i eje? At det så
> bliver til 'selge' får mig til at tænke på, når man siger 'købe og
> sælge' på dansk, men det er nok at gå over i en forkert ening?
Nei. Den indoeuropeiske verbrota *sal- har betydd noe i retning av "ta i
eie". Endinga -ija danna et svakt verb med kausativ betydning. I dette
tilfellet vil det si "få (noen) til å ta (noe) i eie". *salijan utvikler
seg gjennom synkope og i-omlyd til <sælja>. I moderne dansk er det blitt
til <sælge> med den merkelige g-en som dansk har i en del slike ord.
Dette er så lånt inn i norsk bokmål som <selge>, men jamfør nynorsk
<selje/a> og svensk <sälja>. Det sterke grunnverbet er gått tapt, men
ellers er denne typen avledninger opphavet til verbpar som ligge/legge,
sitte/sette osv.
> Ja "søle" har jeg altid hørt om meget våd, opblødt jord. Men i
> Sverige har jeg hørt det brugt som verbum, når min veninde sagde til
> sin lille pige: Bibi, du søler! Det var når hun sad og rodede i sin
> mad. (Altså lige før hun havde lært at spise rigtigt). Men det er så
> også eneste gang jeg har hørt det ord brugt som verbum.
På norsk også. Substantivet 'søle' er bløt jord, slik som barnehageunger
liker å sitte midt i og lage kaker av. 'Søl' er våte flekker, både på
middagsbordet og etter utesko på golvet. Det kan også brukes metaforisk
om et eller annet irriterende uten substans (det være seg en popsang
eller en politisk debatt). Verbet 'søle' er å lage søl.
--
Trond Engen
- har studert fenomenet på nært hold som småbarnsfar
Jens Brix Christiansen
wrote:
>
>"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>>Der står en på min sommerhusgrund på Ivø i Skåne. Formelt er den
>>generiske betegnelse for slægten Salix (piletræer) på svensk "vide",
>
>Og stavningen af "vide" skulle ikke være med et j som "vidje"?
Nej. Det svenske ord der svarer til dansk "vidje", er "vidja", men det
bliver til "vidje-" i sammensætninger. "Vide" er ikke det samme ord,
men det kan tænkes at det har samme etymologi.
>I hvert fald
>ordet "ved" for træstykke staver de ligesom os. Jeg kan ikke lige komme i
>tanker om, når man siger - ved - på den måde, ville gengive det med et andet
>ord end træstykke?
Svenske ord for "træ" er en historie for sig, som kræver megen øvelse.
Et levende træ hedder "ett träd".
Det danske ord "brænde" hedder "ved" på svensk. Det er et masseord
(intetkøn). "Et stykke brænde" oversættes nok bedst med "vedbit".
Tømmer, altså det men bygger huse med, hedder "virke". Det er også et
masseord (intetkøn). Et enkelt bræt hedder "en bräda" - flertal
"brädor", mens en bjælke som regel hedder "en balk" eller nu og da "en
bjälke".
Alligevel forkommer masseordet "trä" også, men mest i sammensætninger.
"Et stykke træ" eller "et træstykke" kan fint hedde "ett trästycke" på
svensk. Og "endetræ", som man skal huske at mætte ordentligt med olie
og male omhyggeligt (jeg har lige gået og malet træhus i Sverige de
seneste uger), hedder noget så let som "endträ".
Krydsfiner hedder "plywood", men det kan ikke overraske en
engelskkyndig.
Jeg har kun lige ridset overfladen her. Man kan bruger timer på denne
kategori i svensk Wikipedia hvis man vil have det belyst grundigere:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Kategori:Tr%C3%A4
--
(indlægget slutter her)
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>>"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>>>Der står en på min sommerhusgrund på Ivø i Skåne. Formelt er den
>>>generiske betegnelse for slægten Salix (piletræer) på svensk "vide",
>>
>>Og stavningen af "vide" skulle ikke være med et j som "vidje"?
>
> Nej. Det svenske ord der svarer til dansk "vidje", er "vidja", men det
> bliver til "vidje-" i sammensætninger. "Vide" er ikke det samme ord,
> men det kan tænkes at det har samme etymologi.
>
>>I hvert fald
>>ordet "ved" for træstykke staver de ligesom os. Jeg kan ikke lige komme i
>>tanker om, når man siger - ved - på den måde, ville gengive det med et
>>andet
>>ord end træstykke?
>
> Svenske ord for "træ" er en historie for sig, som kræver megen øvelse.
Megen øvelse - det lyder pudsigt. Men svensk bliver jo også mere og mere
pudsigt, jo mere man sætter sig ind i det.
>
> Et levende træ hedder "ett träd".
Ja - det synes jeg var noget af det første der gjorde én opmærksom på hvor
anderledes svensk alligevel var, i forbindelse med at en have hed en
trädgård på svensk.
> Det danske ord "brænde" hedder "ved" på svensk. Det er et masseord
> (intetkøn). "Et stykke brænde" oversættes nok bedst med "vedbit".
>
> Tømmer, altså det men bygger huse med, hedder "virke".
Det er da også skægt, men hvis det direkte har forbindelse med det at virke,
så er det jo logisk nok, for tømmer bruges jo altid i forbindelse med en
masse 'virken' med sine hænder.
Det er også et
> masseord (intetkøn). Et enkelt bræt hedder "en bräda" - flertal
> "brädor", mens en bjælke som regel hedder "en balk" eller nu og da "en
> bjälke".
>
> Alligevel forkommer masseordet "trä" også, men mest i sammensætninger.
> "Et stykke træ" eller "et træstykke" kan fint hedde "ett trästycke" på
> svensk. Og "endetræ", som man skal huske at mætte ordentligt med olie
> og male omhyggeligt (jeg har lige gået og malet træhus i Sverige de
> seneste uger), hedder noget så let som "endträ".
Ja, men det er jo også den slags behandlinger af træet, som gør at de norske
stavkirker har stået i al slags vind og vejr i tusind år og er stadig
intakte.
> Krydsfiner hedder "plywood", men det kan ikke overraske en
> engelskkyndig.
Det ord kendte jeg godt nok ikke.
> Jeg har kun lige ridset overfladen her. Man kan bruger timer på denne
> kategori i svensk Wikipedia hvis man vil have det belyst grundigere:
>
> http://sv.wikipedia.org/wiki/Kategori:Tr%C3%A4
Ja tak - det lyder jo spændende.
Cindy
> --
> (indlægget slutter her)
birgitte lund
Her faldt mit blik lige på træsorten pockenholz, og jeg standsede
ved navnet og mener, at jeg er stødt på det før. Nu har jeg googlet
og babelfisket og ledt mange steder for at finde ud af, hvad navnet
står for. Så vidt jeg kan se, hedder det pockenholt på dansk, men
det bringer mig ikke nærmere en løsning. Monstro du ved, hvad en
pockenholt er for et træ?
--
Venlig hilsen
Birgitte
Tom Wagner
"birgitte lund" <x...@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:48907a19$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> http://sv.wikipedia.org/wiki/Kategori:Tr%C3%A4
> Her faldt mit blik lige på træsorten pockenholz, og jeg standsede
> ved navnet og mener, at jeg er stødt på det før. Nu har jeg googlet
> og babelfisket og ledt mange steder for at finde ud af, hvad navnet
> står for. Så vidt jeg kan se, hedder det pockenholt på dansk, men
> det bringer mig ikke nærmere en løsning. Monstro du ved, hvad en
> pockenholt er for et træ?
På dansk kaldes det pokkenholt, og du kan læse (en smule mere) om det her:
http://vot.teknologisk.dk/15241
Hilsen Tom
Poul E. Jørgensen
news:48907a19$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Her faldt mit blik lige på træsorten pockenholz, og jeg standsede
> ved navnet og mener, at jeg er stødt på det før.
Ordet er jo tydeligt tysk, men lyder sært, da det ordret oversat betyder
koppe-træ (kopper = sygdommen). Grimm Deutsches Wörterbuch angiver et par
synonymer: blatterholz (koppetræ) og franzosenholz (syfilistræ). Altså tre
betegnelser med noget med sygdomme.
Træet kan også hedde guajakholz. Guajak skal være betegnelsen for træets
harpiks, og af denne harpiks udvandt man et middel, der mentes at være
virksomt mod syfilis.
Hvad så med disse Pocken = kopper? Ja, i de ældre sprog skelnede man vist
ikke. Når vi på dansk siger "for pokker" mentes oprindeligt syfilis, se ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=pokker
Om Franzosenholz og fransoser, sml. ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=448982 pkt. 2.
birgitte lund
> "birgitte lund" <x...@oncable.dk> skrev i meddelelsen
> news:48907a19$0$56782$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Her faldt mit blik lige på træsorten pockenholz, og jeg standsede
>> ved navnet og mener, at jeg er stødt på det før.
>
> Ordet er jo tydeligt tysk, men lyder sært, da det ordret oversat
> betyder koppe-træ (kopper = sygdommen). Grimm Deutsches Wörterbuch
> angiver et par synonymer: blatterholz (koppetræ) og franzosenholz
> (syfilistræ). Altså tre betegnelser med noget med sygdomme.
> Træet kan også hedde guajakholz. Guajak skal være betegnelsen for
> træets harpiks, og af denne harpiks udvandt man et middel, der mentes
> at være virksomt mod syfilis.
Mange tak for svar. Det er nu gået op for mig, at det er noget, jeg er
stødt på for mange år siden i Sverige, hvor jeg arbejdede lidt med
droger og den slags. Det er dér jeg har navnet fra.
> Hvad så med disse Pocken = kopper? Ja, i de ældre sprog skelnede man
> vist ikke. Når vi på dansk siger "for pokker" mentes oprindeligt
> syfilis, se ODS http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=pokker
> Om Franzosenholz og fransoser, sml. ODS
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=448982 pkt. 2.
Jamen, det kan da vildt undre mig, at man sådan kan bytte om på
bogstaverne. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Og at ordet pokker
står for en hel masse slemme sygdomme, var heller aldrig faldet mig
ind. Havde vist aldrig tænkt nærmere over, eller troede jeg vidste,
'hvem' pokker var ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
birgitte lund
Mange tak, her blev jeg da en lille smule klogere, omend jeg
må indrømme, at jeg studsede lidt over bogstavbytningen
kopper-pokker ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
Cindy
>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>
>>
>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom fra
>> Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>
> Ja, her spøger irerne søreme igen ;-)
> Nu fik jeg imidlertid lige lyst til at læse om huldren.
> Det er faktisk ret interessant, og jeg tænker, det
> måske også kan interessere dig.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Huldra
Mange tak - ja det kan det bestemt. Det må være i min tidlige barndom, jeg
har set billedbøger bl.andet illustreret af den norske (?) Louis Moe, af
sådanne hemmelighedsfulde væsener med langt lyst hår som fandtes i de store
nordiske skove og sommetider kom hen og spejlede sig i en skovsø. :-)
Nu får man så lidt forklaring på både huldren, vølven og nøkken. Skogsfru og
skogsrå, har jeg dog aldrig hørt før.
På dansk er en "rå" vel et rådyr? Men det er det åbenbart ikke her.
Som jeg forstår det oversætter wiki hele 'flokken' til fairies, som de så
igen oversætter til dansk = alfer og feer.
Hvis du vil læse om dem på en anden måde, var det måske noget at læse bogen
om Findhorn-haven. Jeg har forfatternavnet et sted. Der bliver de taget mere
ind i menneskenes hverdag, hvad der jo lyder lidt vildt, men måske ikke hvis
man befinder sig i Findhorn i Skotland.
Cindy
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>>"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
> Jeg har kun lige ridset overfladen her. Man kan bruger timer på denne
> kategori i svensk Wikipedia hvis man vil have det belyst grundigere:
>
> http://sv.wikipedia.org/wiki/Kategori:Tr%C3%A4
Ja det var dog helt utroligt, som det fører videre og videre .....
Men det kan måske også være sjovt at se, hvad der kan komme ud af det, hvis
man skriver fyrretræ i en mail til en svensker.
Det kan vække stor forbavselse og spørgsmål om, om det så på nogen måde har
at gøre med, at fyr jo kan betyde at tænde ild, og om man så nogensinde har
tænkt på et "Tall-træ" som et ildtræ.
Og så bliver det endnu mere spøjst, hvis man taler om at de træer nemlig er
ekstra meget brændbare på grund af et stort indhold af "kåda". Kåda er
nemlig harpiks.
Jamen hvor har vi dog også fået det underlige ord harpiks fra? Og hvorfra
kommer ordet kåda? Igen bliver man ret forbavset over hvor vidt forskellige
ord man har for de samme ting på dansk og på svensk.
Er der nogen der har en eller flere "ordforklaringer"?
Cindy
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "birgitte lund" skrev i meddelelsen
>> Her faldt mit blik lige på træsorten pockenholz, og jeg standsede
>> ved navnet og mener, at jeg er stødt på det før.
>
> Ordet er jo tydeligt tysk, men lyder sært, da det ordret oversat betyder
> koppe-træ (kopper = sygdommen). Grimm Deutsches Wörterbuch angiver et par
> synonymer: blatterholz (koppetræ) og franzosenholz (syfilistræ). Altså tre
> betegnelser med noget med sygdomme.
> Træet kan også hedde guajakholz. Guajak skal være betegnelsen for træets
> harpiks, og af denne harpiks udvandt man et middel, der mentes at være
> virksomt mod syfilis.
Nå, så blev der allerede skrevet om harpiks i går. Men til en noget
anderledes brug.
Cindy
Tom Wagner
"Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i en meddelelse
news:g6t9o6$2siq$1...@newsbin.cybercity.dk...
> Jamen hvor har vi dog også fået det underlige ord harpiks fra? Og hvorfra
> kommer ordet kåda? Igen bliver man ret forbavset over hvor vidt
> forskellige ord man har for de samme ting på dansk og på svensk.
> Er der nogen der har en eller flere "ordforklaringer"?
Nudansk Ordbog:
har+pik/s > hartpiks < oldnedertysk hartpix 'harpiks' af hart 'harpiks' +
latin pix 'beg'
Du kan læse om kåda her:
http://g3.spraakdata.gu.se/saob/
Hilsen Tom
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Ja det var dog helt utroligt, som det fører videre og videre .....
>Men det kan måske også være sjovt at se, hvad der kan komme ud af det, hvis
>man skriver fyrretræ i en mail til en svensker.
Svensk har dog ordet "fur", mest brugt i formen "furu" og mest anvendt
om tømmeret. Der hersker i øvrigt historisk set nogen forvirring
mellem betegnelser for træer som fyr og gran, og det i flere sprog.
Det engelske ord "fir", som er etymologisk det samme som det danske
"fyr", betyder således gran. Det bliver ikke bedre af at "fyr" ser ud
til at stamme fra latin "quercus", som betyder eg.
>Det kan vække stor forbavselse og spørgsmål om, om det så på nogen måde har
>at gøre med, at fyr jo kan betyde at tænde ild, og om man så nogensinde har
>tænkt på et "Tall-træ" som et ildtræ.
Det er en tilfældighed at to forskellige ord har udviket sig til samme
stavemåde på dansk. Etymologisk set er træet og det med ilden ikke det
samme ord.
Det svenske ord "tall" svarer til det danske ord "told" (altså ikke
noget med afgifter, men derimod noget med robåde). Se ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=574822
og se derefter SAOB:
http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=2/43/76384.html
>Og så bliver det endnu mere spøjst, hvis man taler om at de træer nemlig er
>ekstra meget brændbare på grund af et stort indhold af "kåda". Kåda er
>nemlig harpiks.
Det tilsvarende danske ord er "kvade", som er behandlet i ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=kvade&submit=S%F8g
--
(indlægget slutter her)
Poul E. Jørgensen
news:u3d594lvm94cdbpac...@4ax.com...
> Det bliver ikke bedre af at "fyr" ser ud
> til at stamme fra latin "quercus", som betyder eg.
Næppe direkte fra latin. Bedre: er etymologisk beslægtet med latinsk
quercus.
Den mystiske sammenhæng består i at et indoeuropæisk p har det med at kunne
blive til ku på latin. Den indoeuropæiske stamme har nok heddet perk-. Denne
stamme vil nemlig blive til en germansk stamme f+vokal+rh. I de germanske
sprog hedder ordet således forha (oldhøjtysk), furh (oldengelsk),
oldislandsk fura (hvor h er svundet). På moderne tysk har vi Föhre, på
moderne skandinavisk fyr, furu o.l.
Dansk "fyr" = brændested etc., tysk Feuer, engelsk fire er beslægtet med
græsk pyr: ild (sml. pyroman).
Cindy
"Tom Wagner" skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i en meddelelse
>
>> Jamen hvor har vi dog også fået det underlige ord harpiks fra? Og hvorfra
>> kommer ordet kåda? Igen bliver man ret forbavset over hvor vidt
>> forskellige ord man har for de samme ting på dansk og på svensk.
>
>> Er der nogen der har en eller flere "ordforklaringer"?
>
> Nudansk Ordbog:
> har+pik/s > hartpiks < oldnedertysk hartpix 'harpiks' af hart 'harpiks' +
> latin pix 'beg'
Hm, kan man så formode at harpiks er en bestanddel af beg. Som barn har jeg
af og til tænkt, at når beg var så gammelt, at Moses' vugge var blevet
tætnet med det, hvad mon det så bestod af. Men beg og tjære er måske bare
harpiks, som er rørt op med noget?
>
> Du kan læse om kåda her:
> http://g3.spraakdata.gu.se/saob/
Ja tak, men jeg kan da ikke få den til at virke.
Cindy
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
>>Ja det var dog helt utroligt, som det fører videre og videre .....
>>Men det kan måske også være sjovt at se, hvad der kan komme ud af det,
>>hvis
>>man skriver fyrretræ i en mail til en svensker.
>
> Svensk har dog ordet "fur", mest brugt i formen "furu" og mest anvendt
> om tømmeret. Der hersker i øvrigt historisk set nogen forvirring
> mellem betegnelser for træer som fyr og gran, og det i flere sprog.
> Det engelske ord "fir", som er etymologisk det samme som det danske
> "fyr", betyder således gran.
Ja, men undrer sig da, når man første gang støder på "fir" for gran.
> Det bliver ikke bedre af at "fyr" ser ud
> til at stamme fra latin "quercus", som betyder eg.
Det var dog et underligt ord, uanset om det skal stå for "fyr" eller "eg".
>
>>Det kan vække stor forbavselse og spørgsmål om, om det så på nogen måde
>>har
>>at gøre med, at fyr jo kan betyde at tænde ild, og om man så nogensinde
>>har
>>tænkt på et "Tall-træ" som et ildtræ.
>
> Det er en tilfældighed at to forskellige ord har udviket sig til samme
> stavemåde på dansk. Etymologisk set er træet og det med ilden ikke det
> samme ord.
>
> Det svenske ord "tall" svarer til det danske ord "told" (altså ikke
> noget med afgifter, men derimod noget med robåde). Se ODS:
Ja, ordet "told" forekommer én temmelig sjældent, hvis man ikke netop
beskæftiger sig med både.
>
> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=574822
>
> og se derefter SAOB:
>
> http://g3.spraakdata.gu.se/saob/show.phtml?filenr=2/43/76384.html
>
>>Og så bliver det endnu mere spøjst, hvis man taler om at de træer nemlig
>>er
>>ekstra meget brændbare på grund af et stort indhold af "kåda". Kåda er
>>nemlig harpiks.
>
> Det tilsvarende danske ord er "kvade", som er behandlet i ODS:
>
> http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=kvade&submit=S%F8g
Nåe ja, der står jo direkte om en tyktflydende olie fra træernes ved, og at
den olie er tjære. Javel - jeg har bare aldrig troet at noget så bastant
som tjære kunne kaldes olie, ganske vist må man indrømme, at det ER flydende
men alligevel ... jamen er den tjære man lægger på vejene virkelig olie fra
fx. fyrretræer?
Hm - det var da interessant.
Hilsen Cindy
> --
> (indlægget slutter her)
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>> Det bliver ikke bedre af at "fyr" ser ud
>> til at stamme fra latin "quercus", som betyder eg.
>
>
> Næppe direkte fra latin. Bedre: er etymologisk beslægtet med latinsk
> quercus.
> Den mystiske sammenhæng består i at et indoeuropæisk p har det med at
> kunne blive til ku på latin. Den indoeuropæiske stamme har nok heddet
> perk-. Denne stamme vil nemlig blive til en germansk stamme f+vokal+rh. I
> de germanske sprog hedder ordet således forha (oldhøjtysk), furh
> (oldengelsk), oldislandsk fura (hvor h er svundet). På moderne tysk har vi
> Föhre, på moderne skandinavisk fyr, furu o.l.
Nåe, det kommer jo sådan en fremadskridende udvikling af hvordan man til
sidst har fået fyr og furu. Mon ikke også udviklingen er sværere at finde
frem til, hvor det er konsonanter, som kan ændre sig.
> Dansk "fyr" = brændested etc., tysk Feuer, engelsk fire er beslægtet med
> græsk pyr: ild (sml. pyroman).
Jamen så havde svenskeren altså alligevel ret i, at der er en kobling mellem
ild og så fyrretræets danske/skandinaviske navn.
Mange tak til alle for de interessante forklaringer.
De links I har sendt til opslag, vil jeg også vende tilbage til, der var
meget at kigge på.
Hilsen Cindy
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Jamen så havde svenskeren altså alligevel ret i, at der er en kobling mellem
>ild og så fyrretræets danske/skandinaviske navn.
Nej, det synes jeg ikke. Det med ilden og det med fyrretræet kommer
fra to forskellige rødder, men ordene er tilfældigvis blevet til det
samme på dansk for tiden.
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Nåe ja, der står jo direkte om en tyktflydende olie fra træernes ved, og at
>den olie er tjære. Javel - jeg har bare aldrig troet at noget så bastant
>som tjære kunne kaldes olie, ganske vist må man indrømme, at det ER flydende
>men alligevel ... jamen er den tjære man lægger på vejene virkelig olie fra
>fx. fyrretræer?
Nej, den tjære man bruger på vejene, er som regel asfalt. Tjære kan
laves af træ (trætjære - helst af harpiksholdigt træ), af kul
(kultjære), eller af råolie (asfalt). Indtil for et par hundrede år
siden var trætjære enerådende.
--
(indlægget slutter her)
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
"Cindy"> wrote:
>
>>Jamen så havde svenskeren altså alligevel ret i, at der er en kobling
>>mellem
>>ild og så fyrretræets danske/skandinaviske navn.
>
> Nej, det synes jeg ikke. Det med ilden og det med fyrretræet kommer
> fra to forskellige rødder, men ordene er tilfældigvis blevet til det
> samme på dansk for tiden.
Det skal jeg da lige vende og dreje et par gange så. Det var især det, som
Poul Erik Jørgensen skrev, der gav mig det indtryk.
Men lige nu i dette øjeblik kommer jeg i tanker om - hvad er en fyrsvamp
egentlig?
Har den noget at gøre med Fyrtøjet i H.C.Andersens eventyr? Æhm nu gør jeg
mig nok til grin med det spørgsmål.
Cindy
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Men lige nu i dette øjeblik kommer jeg i tanker om - hvad er en fyrsvamp
>egentlig?
>Har den noget at gøre med Fyrtøjet i H.C.Andersens eventyr?
Ja. Fyrsvamp eller tøndersvamp hedder sådan fordi frugtlegemet
brug(t)es i fyrtøjer. "Tønder-" hænger sammen med verbet "at tænde".
Fyrsvamp er i øvrigt en nedbrydningssvamp, der vokser i døde eller
evt. blot syge træer.
--
(indlægget slutter her)
Cindy
"Jens Brix Christiansen"
"Cindy" wrote:
>
>>Nåe ja, der står jo direkte om en tyktflydende olie fra træernes ved, og
>>at
>>den olie er tjære. Javel - jeg har bare aldrig troet at noget så bastant
>>som tjære kunne kaldes olie, ganske vist må man indrømme, at det ER
>>flydende
>>men alligevel ... jamen er den tjære man lægger på vejene virkelig olie
>>fra
>>fx. fyrretræer?
>
> Nej, den tjære man bruger på vejene, er som regel asfalt.
Selvfølgelig "asfalt", så fik jeg dummet mig alligevel.
>Tjære kan
> laves af træ (trætjære - helst af harpiksholdigt træ), af kul
> (kultjære), eller af råolie (asfalt). Indtil for et par hundrede år
> siden var trætjære enerådende.
Okay, så ser man altså, at tjære og beg aldrig har været det samme som
asfalt.
Men det bliver jo så også uden betydning for om fyr- i fyrretræ eller i
fyrtøj har en eller anden rod, som kan være fælles. Og der mener du, at det
har de ikke!?
Selvom man har
Fyrretræ > furxia (det lange x) fællesgermensk og
fura, Föhre fra oldvestnordisk og tysk dialekt.
I betydning ild > vur fra nedertysk og
fýrr, fürr fra oldvestnordisk.
Kan man så sige, at de er tæt på at have en fælles rod tilbage til
oldnordisk og fællesgermansk, men når vi kommer til indoeropæisk, så lægger
perk*jo og perk*u sig i vejen?
Cindy
Poul E. Jørgensen
news:g6v1kg$f9v$1...@newsbin.cybercity.dk...
>> Dansk "fyr" = brændested etc., tysk Feuer, engelsk fire er beslægtet med
>> græsk pyr: ild (sml. pyroman).
>
> Jamen så havde svenskeren altså alligevel ret i, at der er en kobling
> mellem ild og så fyrretræets danske/skandinaviske navn.
Nej, der er tale om to forskellige indoeuropæiske ord:
fyr (= træet) af indoeuropæisk perk-.
fyr (= noget med at brænde) af indoeuropæisk p+vokal+r (jf. græsk pyr).
Poul E. Jørgensen
> Hm, kan man så formode at harpiks er en bestanddel af beg. Som barn har
> jeg af og til tænkt, at når beg var så gammelt, at Moses' vugge var blevet
> tætnet med det, hvad mon det så bestod af.
I Bibelen står at den tætnedes med beg.
Autoriteterne udlægger det som jordbeg, som siver (sivede) op af jorden
visse steder i Mellemøsten.
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>>> Dansk "fyr" = brændested etc., tysk Feuer, engelsk fire er beslægtet med
>>> græsk pyr: ild (sml. pyroman).
>>
>> Jamen så havde svenskeren altså alligevel ret i, at der er en kobling
>> mellem ild og så fyrretræets danske/skandinaviske navn.
>
>
> Nej, der er tale om to forskellige indoeuropæiske ord:
> fyr (= træet) af indoeuropæisk perk-.
> fyr (= noget med at brænde) af indoeuropæisk p+vokal+r (jf. græsk pyr).
Jamen godt, så er det fastslået en gang for alle. Tak for Jeres kloge ord.
Cindy
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i meddelelsen
>> Hm, kan man så formode at harpiks er en bestanddel af beg. Som barn har
>> jeg af og til tænkt, at når beg var så gammelt, at Moses' vugge var
>> blevet tætnet med det, hvad mon det så bestod af.
>
> I Bibelen står at den tætnedes med beg.
> Autoriteterne udlægger det som jordbeg, som siver (sivede) op af jorden
> visse steder i Mellemøsten.
Javel - det er måske det første, man har set til råolien. Tak for
oplysningen.
Cindy
birgitte lund
>>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>>
>>>
>>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom
>>> fra Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>>
>> Ja, her spøger irerne søreme igen ;-)
>> Nu fik jeg imidlertid lige lyst til at læse om huldren.
>> Det er faktisk ret interessant, og jeg tænker, det
>> måske også kan interessere dig.
>>
>> http://en.wikipedia.org/wiki/Huldra>
>
> Mange tak - ja det kan det bestemt. Det må være i min tidlige
> barndom, jeg har set billedbøger bl.andet illustreret af den norske
> (?) Louis Moe, af sådanne hemmelighedsfulde væsener med langt lyst
> hår som fandtes i de store nordiske skove og sommetider kom hen og
> spejlede sig i en skovsø. :-)
> Nu får man så lidt forklaring på både huldren, vølven og nøkken.
> Skogsfru og skogsrå, har jeg dog aldrig hørt før.
Skogsfru og skogsrå er bare svenske navne for det skovvæsen,
som nordmændene kalder huldra.
> På dansk er en "rå" vel et rådyr? Men det er det åbenbart ikke her.
>
> Som jeg forstår det oversætter wiki hele 'flokken' til fairies, som
> de så igen oversætter til dansk = alfer og feer.
Det er jo i bund og grund også én og samme familie ;-)
> Hvis du vil læse om dem på en anden måde, var det måske noget at læse
> bogen om Findhorn-haven. Jeg har forfatternavnet et sted. Der bliver
> de taget mere ind i menneskenes hverdag, hvad der jo lyder lidt
> vildt, men måske ikke hvis man befinder sig i Findhorn i Skotland.
Hej Cindy, ja, jeg ved godt, jeg har været lidt længe om at svare. Jeg
så lige din påmindelse ovenfor :-) Og tak for den. Vi blev jo ikke helt
færdige med Findhorn. Findhorn har jeg læst om og været meget betaget
af. Det var jo dengang i hippieårene. Jeg tror, at de fandt inspiration
hos
Rudolf Steiner, eller var det Krishnamurti. Der skete så mange spændende
ting i de dage. Men det gør det vel stadigvæk? Mon du også har prøvet at
dyrke urter efter deres principper og høste dem ved fuldmåne? ;-))
--
Venlig hilsen
Birgitte
Cindy
"birgitte lund" skrev i en meddelelse
> Cindy wrote:
>>>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>>>
>>>>
>>>> Tak for de fine links. Interessant lige at læse om Sunniva, som kom
>>>> fra Irland og blev skytshelgen for næsten hele Vestlandet.
>>>
>>> Ja, her spøger irerne søreme igen ;-)
>>> Nu fik jeg imidlertid lige lyst til at læse om huldren.
>>> Det er faktisk ret interessant, og jeg tænker, det
>>> måske også kan interessere dig.
>>>
>>> http://en.wikipedia.org/wiki/Huldra>
>>
>> Mange tak - ja det kan det bestemt. Det må være i min tidlige
>> barndom, jeg har set billedbøger bl.andet illustreret af den norske
>> (?) Louis Moe, af sådanne hemmelighedsfulde væsener med langt lyst
>> hår som fandtes i de store nordiske skove og sommetider kom hen og
>> spejlede sig i en skovsø. :-)
>> Nu får man så lidt forklaring på både huldren, vølven og nøkken.
>> Skogsfru og skogsrå, har jeg dog aldrig hørt før.
>
> Skogsfru og skogsrå er bare svenske navne for det skovvæsen,
> som nordmændene kalder huldra.
>
>> På dansk er en "rå" vel et rådyr? Men det er det åbenbart ikke her.
>>
>> Som jeg forstår det oversætter wiki hele 'flokken' til fairies, som
>> de så igen oversætter til dansk = alfer og feer.
>
> Det er jo i bund og grund også én og samme familie ;-)
Ja, lette og luftige. -
>> Hvis du vil læse om dem på en anden måde, var det måske noget at læse
>> bogen om Findhorn-haven. Jeg har forfatternavnet et sted. Der bliver
>> de taget mere ind i menneskenes hverdag, hvad der jo lyder lidt
>> vildt, men måske ikke hvis man befinder sig i Findhorn i Skotland.
>
> Hej Cindy, ja, jeg ved godt, jeg har været lidt længe om at svare. Jeg
> så lige din påmindelse ovenfor :-) Og tak for den. Vi blev jo ikke helt
> færdige med Findhorn.
Nåe - øhm, man kan nok ikke tillade sig at begynde at minde folk om, at de
bør svare. Men det var ligeså meget, fordi det blev så specielle ting, der
kom med i netop denne tråd, at jeg ikke kunne lade være med at gøre noget
for at den måske kunne fortsætte - bare endnu et lille nøk.
>Findhorn har jeg læst om og været meget betaget
> af. Det var jo dengang i hippieårene. Jeg tror, at de fandt inspiration
> hos
> Rudolf Steiner, eller var det Krishnamurti.
Ja måske i den rækkefølge, jeg vil gætte på at de helt i starten kan have
været inspireret af Rudolf Steiner, og at en masse forskellige forskellige
holdninger så kan være kommet til efterhånden som de blev mere og mere
kendte overalt.
>Der skete så mange spændende
> ting i de dage. Men det gør det vel stadigvæk? Mon du også har prøvet at
> dyrke urter efter deres principper og høste dem ved fuldmåne? ;-))
Ja, der sker ganske givet også spændende ting nu, selvom det ikke foregår
ligeså åbent. Eller bliver overskygget af andre knap så gode ting. Jo jeg
har prøvet at dyrke urter, sådan delvis efter nogle af deres principper. Jeg
har dog ikke lige netop prøvet at høstet ved fuldmåne -auuw, det skulle jeg
jo egentlig have gjort med alle mine bær. De er blevet lige lovlig modne nu.
Men jo, jeg har egentlig har jeg også prøvet nogle af deres haveprincipper,
der er så specielle, at jeg hellere må lade være med at skrive om dem i
denne gruppe, hvor de vil være totalt OT. Men trådenher er jo fin, som den
er.
Jamen så tak for dit svar.
Søndagshilsen
Ruth
birgitte lund
> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>> Cindy wrote:
>>>>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>
>> ting i de dage. Men det gør det vel stadigvæk? Mon du også har
>> prøvet at dyrke urter efter deres principper og høste dem ved
>> fuldmåne? ;-))
>
> Ja, der sker ganske givet også spændende ting nu, selvom det ikke
> foregår ligeså åbent. Eller bliver overskygget af andre knap så gode
> ting. Jo jeg har prøvet at dyrke urter, sådan delvis efter nogle af
> deres principper. Jeg har dog ikke lige netop prøvet at høstet ved
> fuldmåne -auuw, det skulle jeg jo egentlig have gjort med alle mine
> bær. De er blevet lige lovlig modne nu.
>
> Men jo, jeg har egentlig har jeg også prøvet nogle af deres
> haveprincipper, der er så specielle, at jeg hellere må lade være med
> at skrive om dem i denne gruppe, hvor de vil være totalt OT. Men
> trådenher er jo fin, som den er.
Glædelig søndag også til dig.
Jeg tror du har ret: Vi kunne nemt komme lidt for langt ud her.
Måske her findes en anden gruppe for den slags spændende emner.
Men dine bær må du jo bare spise, som de er. Fuldmåne eller ej. ;-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
Cindy
"birgitte lund" skrev i en meddelelse
> Cindy wrote:
>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>> Cindy wrote:
>>>>>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>>>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>
>>> Der skete så mange spændende
>>> ting i de dage. Men det gør det vel stadigvæk? Mon du også har
>>> prøvet at dyrke urter efter deres principper og høste dem ved
>>> fuldmåne? ;-))
>>
>> Ja, der sker ganske givet også spændende ting nu, selvom det ikke
>> foregår ligeså åbent. Eller bliver overskygget af andre knap så gode
>> ting. Jo jeg har prøvet at dyrke urter, sådan delvis efter nogle af
>> fuldmåne -auuw, det skulle jeg jo egentlig have gjort med alle mine
>> bær. De er blevet lige lovlig modne nu.
>>
>> Men jo, jeg har egentlig har jeg også prøvet nogle af deres
>> haveprincipper, der er så specielle, at jeg hellere må lade være med
>> at skrive om dem i denne gruppe, hvor de vil være totalt OT. Men
>> trådenher er jo fin, som den er.
>
> Glædelig søndag også til dig.
>
> Jeg tror du har ret: Vi kunne nemt komme lidt for langt ud her.
> Måske her findes en anden gruppe for den slags spændende emner.
> Men dine bær må du jo bare spise, som de er. Fuldmåne eller ej. ;-)
Ja, det skal være nu i de nærmeste dage.
Med h.t. forskellige grupper, så havde jeg for 6-7 år siden meget glæde af
at skrive i en gruppe, som handlede om helbred og alternativt, men den blev
hele tiden grovgeneret af nogen, der mente at de skulle moppe dem, der
tænkte anderledes end dem selv.
Der var så også en gruppe der vist bare hed new age, dk.new age el. lign.
men den blev endnu værre moppet og spammet, så jeg tror alle opgav at bruge
den.
Næh lige nu har jeg skrevet en del i en der hedder dk.videnskab.historie.
Der prøvede jeg for et par uger siden at starte en tråd om kirkebygninger og
historie.
fordi man egentlig kan finde mange sælsomme ting i kirkernes historie og
byggeskikke. F.eks. er der flere løngange i Store Heddinge Kirke - de er så
vidt jeg husker inde i murene - hvorfor er de det? Og jeg kender en kirke,
som jeg slet ikke nåede at nævne. Der kan man se, hvor solen falder ind ad
et bestemt vindue når klokken er præcis kl. 12 middag. I det øjeblik rammer
solens stråler en messingdub, som er hamret ned i gulvet - enden var det
opps ved alteret eller nede i apsis, det husker jeg ikke helt tydeligt, men
der er mange meget interessante og mærkelige ting i kirkerne, som folk i dag
ikke bare selvfølgeligt kender noget til.
Derfor startede jeg den tråd. Det var nogle MEGET forskellige typer feed
back, jeg fik.
Tænk så i dag er der en person, jeg ikke mindes at have set navnet på før,
som har sendt den fineste webside om epitafier, fordi han mener det lige må
være noget for mig at starte en tråd om det. Men desværre i dag og de næste
2-3 dage frem har jeg så forbasket travlt. Det har jeg desværre været nødt
til at meddele den venlige initiativtager.
Jamen du må da meget gerne gå derind og skrive lidt i stedet for mig. :-)
Det er jo lidt synd for den person, der lige havde fået en positiv ide.
Det var altså dk.videnskab.historie
Hilsener fra Ruth
Cindy
"Cindy" skrev i en meddelelse
>>>>>>> "birgitte lund" skrev i en meddelelse
>>>>>>>> "Cindy" skrev i en meddelelse
>>>
> Med h.t. forskellige grupper, så havde jeg for 6-7 år siden meget glæde af
> at skrive i en gruppe, som handlede om helbred og alternativt, men den
> blev hele tiden grovgeneret af nogen, der mente at de skulle moppe dem,
> der tænkte anderledes end dem selv.
>
> Der var så også en gruppe der vist bare hed new age, dk.new age el. lign.
> men den blev endnu værre moppet og spammet, så jeg tror alle opgav at
> bruge den.
>
> Næh lige nu har jeg skrevet en del i en der hedder dk.videnskab.historie.
> Der prøvede jeg for et par uger siden at starte en tråd om kirkebygninger
> og historie.
> fordi man egentlig kan finde mange sælsomme ting i kirkernes historie og
> byggeskikke. F.eks. er der flere løngange i Store Heddinge Kirke - de er
> så vidt jeg husker inde i murene - hvorfor er de det? Og jeg kender en
> kirke, som jeg slet ikke nåede at nævne. Der kan man se, hvor solen falder
> ind ad et bestemt vindue når klokken er præcis kl. 12 middag. I det
> øjeblik rammer solens stråler en messingdub, som er hamret ned i gulvet -
> enden var det opps ved alteret eller nede i apsis, det husker jeg ikke
> helt tydeligt, men der er mange meget interessante og mærkelige ting i
> kirkerne, som folk i dag ikke bare selvfølgeligt kender noget til.
>
> Derfor startede jeg den tråd. Det var nogle MEGET forskellige typer feed
> back, jeg fik.
>
Nå - undskyld, hvis det var noget helt forkert at nævne kirker. Det var
absolut for det historisk interessante i bygningerne. Og altså i tråden
"Kirkebygninger og historie".
Cindy