Hvad betyder medister?
Venlig hilsen,
Monika
> Hvad betyder medister?
Med ister.
--
Trond Engen
Sløv men interessert
som betyder "med fedt"
--
ahw
>Hvad betyder medister?
Det skal angiveligt komme af "met-ister", hvor "met" er et nedertysk ord
for "(svine)kød", beslægtet med engelsk "meat" og dansk "mad", medens
"ister" er en betegnelse for "indvoldsfedt hos svin". NDO foreslår, at
ordet er dannet på basis af et ord i stil med *metworster, der skulle
betyde "(svine)kødspølse". Som stjernen (*) angiver er denne form ikke
bevidnet, men det er til gengæld nedertysk »metworst« med samme
betydning.
/Rasmus
--
"Men nu behøver I jo ikke regne alt,
hvad jeg siger, for de rene guldkorn."
> Det skal angiveligt komme af "met-ister", hvor "met" er et nedertysk ord
> for "(svine)kød"
Jeg kan bekræfte at 'Mett' ved Niederrhein er betegnelsen for en barbarisk
delikatesse: svinekød behandlet og brugt ligesom tartar.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
> Det skal angiveligt komme af "met-ister", hvor "met" er et nedertysk ord
> for "(svine)kød", beslægtet med engelsk "meat" og dansk "mad", medens
> "ister" er en betegnelse for "indvoldsfedt hos svin". NDO foreslår, at
> ordet er dannet på basis af et ord i stil med *metworster, der skulle
> betyde "(svine)kødspølse". Som stjernen (*) angiver er denne form ikke
> bevidnet, men det er til gengæld nedertysk »metworst« med samme
> betydning.
Altså folketymologi *metworster > medister. Da må jeg rette i ordboka
mi. Hvorfor er mangelen av "metworster" et poeng, forresten? Det må da
være en helt regelmessig genitiv(?)dannelse, som vil ha vært brukt til å
lage betegnelser for f.eks. deigen og framstillingsmåten.
Tak for svarene.
Hvad betyder så agurk?
> Hej,
>
> Hvad betyder medister?
>Tak for svarene.
>Hvad betyder så agurk?
En "gurk" eller "gurker" er en tyrke. En a-gurk er tyrker, der ligger i den
mellemste energiklasse.
Morten
> Hvad betyder så agurk?
Etymologien er visst uklar, men ordet har i hvert fall reist langt -- i
følge Bokmålsordboka på <http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek.html>:
*agur'k* m1 (gj ty., nederl og slav. fra sengr angourion 'vannmelon',
kanskje opph fra persisk)
> "ister" er en betegnelse for "indvoldsfedt hos svin".
Jeg mener det er hos Gustav Wied vi finder skældsordet "din istervom".
Dansk Ordbog for Folket I (1907) har da også ordet ister som
opslagsord.
PEJ
> Altså folketymologi *metworster > medister. Da må jeg rette i ordboka
> mi.
Bokmålsordboka <http://www.dokpro.uio.no/ordboksoek.html> er enig med
Rasmus om forklaringa til "medister". Store Norske Leksikon forklarer
det som /met/ "hakka svinekjøtt" + /ister/, men sier ikke noe om
/worst/. Jeg trur jeg må ha fått det fra ei kokebok. Hmmf!
> Monika Petersen skreiv:
>
>> Hvad betyder medister?
>
> Med ister.
Det skal måske lige tilføjes at mange ældre udtaler ordet som [mæð
'isdâ], hvor jeg som barn (i 1960'erne) lærte at sige [me'disdâ].
Samme gruppe vil iflg. min begrænsede erfaring vælge at sige "ben-
klæder" i stedet for "bukser".
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/
>> "ister" er en betegnelse for "indvoldsfedt hos svin".
>
> Jeg mener det er hos Gustav Wied vi finder skældsordet "din istervom".
Ja, vi finder udtrykket i /Livsens Ondskab/: "Lang ham en ud fra mig, den
Istervom" (http://runeberg.org/wiedgust/2/0035.html)
--
Poul
>> Med ister.
> Det skal måske lige tilføjes at mange ældre udtaler ordet som
> [mæð'isdâ], hvor jeg som barn (i 1960'erne) lærte at sige
> [me'disdâ].
> [...]
Ved ikke om jeg husker rigtigt, men kan slagtere, kokke og
andre (fag)folk ikke finde på at lægge tryk på første stavelse:
['mæðisdâ]?
--
'rluf :·)
>>> Med ister.
>
>> Det skal måske lige tilføjes at mange ældre udtaler ordet som
>> [mæð'isdâ], hvor jeg som barn (i 1960'erne) lærte at sige
>> [me'disdâ].
>> [...]
>
> Ved ikke om jeg husker rigtigt, men kan slagtere, kokke og
> andre (fag)folk ikke finde på at lægge tryk på første stavelse:
> ['mæðisdâ]?
Den findes i hvert fald hos et mindretal (sammen med ['með"isdâ]), men min
udtaleordbog angiver ikke nærmere, hvem det skulle være. Jeg har i øvrigt
også hørt en udtale med hårdt [d], men med ovennævnte trykfordeling.
--
Poul
Og så smager det forøvrigt forrygende godt - barbarisk eller ej!
Med lidt salt og lidt løg. Men uden æggeblomme.
MVH Leo
> Ved ikke om jeg husker rigtigt, men kan slagtere, kokke og
> andre (fag)folk ikke finde på at lægge tryk på første stavelse:
> ['mæðisdâ]?
Jeg ved ikke om det er et fagudtryk, men jeg har hørt ordet med
tryk på første stavelse. Nu kan jeg ikke huske det nærmere, men
det forekommer mig lidt 'svært' samtidig at have blødt d. Jeg
tror kun det siges med det tryk med hårdt d.
> Jeg kan bekræfte at 'Mett' ved Niederrhein er betegnelsen for
> en barbarisk delikatesse: svinekød behandlet og brugt ligesom
> tartar.
Jeg har også altid skrevet "tartar" som du. Og stavemåden
svarer også til min udtale. Derfor undrer det mig at RO kun
tillader "tatar".
--
'rluf :·)
Egl. en særlig type fedt, så vidt jeg husker indvoldsfedt.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
> Ved ikke om jeg husker rigtigt, men kan slagtere, kokke og
> andre (fag)folk ikke finde på at lægge tryk på første stavelse:
> ['mæðisdâ]?
Denne flytning af betoning - hvis der har fundet en flytning sted -
ville så så fald svare til flytninger af typen 'artilleri,
'infanteri, som jo også forekommer i fagsprog.
En ældre, nu afdød bekendt, der var blikkenslager, snakkede ofte om
sin 'revisor.
Poul Erik Jørgensen
> ["tartar"]
> Og stavemåden svarer også til min udtale. Derfor undrer
> det mig at RO kun tillader "tatar".
Sikken noget sludder jeg skrev. Det må være alderen. Selvfølgelig
skal RO *ikke* godkende den forkerte stavemåde. Faktisk troede
jeg at næsten halvdelen skrev "tartar". Så slemt står det ikke til:
Google, sider på dansk:
- tartar - 554 træffere
- tatar - 13 400 træffere
--
'rluf :·)
> Jeg ved ikke om det er et fagudtryk, men jeg har hørt ordet med
> tryk på første stavelse. Nu kan jeg ikke huske det nærmere, men
> det forekommer mig lidt 'svært' samtidig at have blødt d. Jeg
> tror kun det siges med det tryk med hårdt d.
>
Vel egentlig ikke "sværere" end medlemmer eller medarbejder?
Per V.
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> wrote in message
news:4365d921$0$38675. Faktisk troede
> jeg at næsten halvdelen skrev "tartar". Så slemt står det ikke til:
>
> Google, sider på dansk:
> - tartar - 554 træffere
> - tatar - 13 400 træffere
>
Men når det gælder folkeslaget, er det mere uklart:
tartarer - 493
tatarer - 620
og på engelsk:
tatars - 383.000
tartars - 250.000
men:
tatarians - 300
tartarians - 515
tatarian - 58.000
tartarian - 63.600
Per V.
> Samme gruppe vil iflg. min begrænsede erfaring vælge at sige "ben-
> klæder" i stedet for "bukser".
Hvorfor var det egentligt »finere« at gå i benklæder end i bukser?
--
Per Erik Rønne
>> Samme gruppe vil iflg. min begrænsede erfaring vælge at sige
>> "benklæder" i stedet for "bukser".
>
> Hvorfor var det egentligt »finere« at gå i benklæder end i bukser?
Jeg tror mere det har noget med alder end finhed at gøre.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://seistrup.dk/
> Per Rønne skrev:
>
> >> Samme gruppe vil iflg. min begrænsede erfaring vælge at sige
> >> "benklæder" i stedet for "bukser".
> >
> > Hvorfor var det egentligt »finere« at gå i benklæder end i bukser?
>
> Jeg tror mere det har noget med alder end finhed at gøre.
Jeg brugte præteritum, du bruger præsens. Mig bekendt /var/ det for
årtier tilbage »finere« at gå i benklæder end at gå i bukser.
--
Per Erik Rønne
>>> Hvorfor var det egentligt »finere« at gå i benklæder end i
>>> bukser?
>>
>> Jeg tror mere det har noget med alder end finhed at gøre.
>
> Jeg brugte præteritum, du bruger præsens. Mig bekendt /var/
> det for årtier tilbage »finere« at gå i benklæder end at gå
> i bukser.
Det sidste var jeg ikke klar over.
Når jeg brugte præsens skyldtes det naturligvis at alderen ikke
var en faktor dengang. Jeg troede simpelthen at ordet "benklæder"
hørte til en bestemt generation.
> Per Rønne skrev:
>
> >>> Hvorfor var det egentligt »finere« at gå i benklæder end i
> >>> bukser?
> >>
> >> Jeg tror mere det har noget med alder end finhed at gøre.
> >
> > Jeg brugte præteritum, du bruger præsens. Mig bekendt /var/
> > det for årtier tilbage »finere« at gå i benklæder end at gå
> > i bukser.
>
> Det sidste var jeg ikke klar over.
>
> Når jeg brugte præsens skyldtes det naturligvis at alderen ikke
> var en faktor dengang. Jeg troede simpelthen at ordet "benklæder"
> hørte til en bestemt generation.
Nej, det normale ord hvis man ikke boede i Hellerup eller var ekspedient
i en »herreekviperingshandel« var også dengang »bukser«.
--
Per Erik Rønne
> Hvad betyder så agurk?
Hejsa Monika.
»Agurk« har vi fra nedertysk, der igen har det fra polsk »ogórek«, der
har lånt det fra nygræsk ουγόρκα /ougórka/, der stammer fra oldgræsk
ἀγγύριον /angú̄rion/, der betyder "vandmelon" eller "græskar". Dette
skulle ultimativt komme af ἄωρος /áōros/, der betyder "umoden, grøn, for
tidlig".
/Rasmus
--
"Take the first group of signs on face A of the Disk: punk with a
mohawk, six-shooter's drum, nasty-looking baton, Johnnie Walker,
carpenter's square."