Er der flere "gamle akkusativformer" som "af karsken bælg"
og "i vilden sky"? Og kan der ellers siges noget om dem?
Jeg har kigget i en gammel tråd om "karsken bælg", men den
kom slet ikke ind på historien om de "gamle akkusativformer".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
"For fulde sejl", "af fuld hals", er der ikke også noget der hedder:
"af fulde bryst"? Og hvad med "i vilden sky".
Ruth
> "Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
>> Jeg har kigget i en gammel tråd om "karsken bælg", men den
>> kom slet ikke ind på historien om de "gamle akkusativformer".
>
> "For fulde sejl", "af fuld hals", er der ikke også noget der hedder:
> "af fulde bryst"? Og hvad med "i vilden sky".
Jeg syns ikke, "for fulde sejl" ligner de andre helt. Mon den er(var) en
anden kasus? Minder om "for fuld musik", som jeg stadig ser en enkelt gang i
mellem.
Kong Christian stod ved højen mast...
Karin Trabolt
Og hvad med "i vilden sky".
Undskyld, det var dog for dumt.
Ruth
Der er et yndigt land...
nær salten østerstrand
--
Karin Trabolt
Jeg misforstod noget før, det er altså n'et som adjektivendelse,
der gør hele forskellen?
Så er det da i hvert fald en gammel form.
I folkeviserne står f.eks.
"Liden var stalt Inge,
- i grønnen skov -".
Og "den liden hind, den lade du gå".
"stod alt i lysen lue"
Denne her er vel anderledes, dér er n'et sat på et
substantiv: "Det vil jeg for sanden sige". Altså hvis
'sanden' står for ordet sandhed.
Hvor gamle er det nu, man regner med at folkeviserne er?
Ruth
Ruth
>>> Jeg har kigget i en gammel tråd om "karsken bælg", men den
>>> kom slet ikke ind på historien om de "gamle akkusativformer".
>> "For fulde sejl", "af fuld hals", er der ikke også noget der
>> "hedder: af fulde bryst"? Og hvad med "i vilden sky".
> Jeg syns ikke, "for fulde sejl" ligner de andre helt.
Nej, for adjektivet kan ikke skelnes fra den form det har i
konstruktioner som "røde huse" osv.
> Mon den er(var) en anden kasus? Minder om "for fuld musik", som
> jeg stadig ser en enkelt gang i mellem.
"Musik" har ikke nogen pluralisform. På det grundlag kan man nok
gætte hvad -e'et i "fulde sejl" er: En numerusmarkering.
Vi har forskellige døde levn af kasus i dansk, fx "ad åre",
svarende til oldislandsk "at ári". Det er svært umiddelbart at
skelne flere af de forskellige kasusendelser fra oldsproget ved
bare at betragte de danske ord hvor de er bevaret. Sammenlign fx
oldislandsk "at ári" (dativ sg.) = dansk "ad åre" med oldislandsk
"til handa" (genitiv pl.) = dansk "til hånde". De oldislandske
endelser "-i" og "-a" er begge faldet sammen i dansk til "-e"
([ë]).
Et eksempel på kasusbøjning af et oldislandsk adjektiv
("blár", blå):
mask. fem. neut.
sg. nom. blár blá blátt
gen. blás blárrar blás
dat. blá(u)m blárri blá(u)
akk. blán blá blátt
pl. nom. bláir blár blá
gen. blárra blárra blárra
dat. blá(u)m blá(u)m blá(u)m
akk. blá blár blá
De fleste adjektiver hvis stamme slutter på vokal blev bøjet på
denne måde.
Et andet eksempel er "hvítr", hvid:
mask. fem. neut.
sg. nom. hvítr hvít hvítt
gen. hvíts hvítrar hvíts
dat. hvítum hvítri hvítu
akk. hvítan hvíta hvítt
pl. nom. hvítir hvítar hvít
gen. hvítra hvítra hvítra
dat. hvítum hvítum hvítum
akk. hvíta hvítar hvít
Dette mønster følger de fleste adjektiver og specielt dem med
enstavet stamme.
Den mest interessante endelse, når vi ser på Herlufs eksempel med
"karsken bælg" og Ruths "vilden sky", er hankøn akkusativ sg.:
"-(a)n". Den eneste af endelserne der slutter på "n". Oldislandsk
"belgr" er hankøn, så det passer jo fint. Desværre er oldislandsk
"ský" intetkøn ("eitt ský"), men det behøver jo ikke bekymre os,
for dansk "sky" er fælleskøn ("en sky"). Mon ikke det oprindelig
var hankøn?
--
Torsten
>> Kong Christian stod ved højen mast...
Åh ja, den stakkels 'maste' konge. Jeg kan slet ikke lægge
trykket rigtigt i den linje mere, efter at vi tidligere har snakket
om den.
> [...]
> Hvor gamle er det nu, man regner med at folkeviserne er?
I SDE er der en lang artikel om folkeviserne. Der står at:
"der er almindelig enighed om, at genren blev
introduceret i Norden i 1200-t. med forbillede
i den franske dansevise /carole/."
--
'rluf
"Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild."
Tænk, jeg synes altså de ligner ablativer....
Venlig hilsen Dikte
>> Er der flere "gamle akkusativformer" som "af karsken bælg"
>> og "i vilden sky"? Og kan der ellers siges noget om dem?
> Tænk, jeg synes altså de ligner ablativer....
... som ikke fandtes i olddansk.
--
Torsten
Hører "sønden vind", "norden vind" o.s.v. med til denne gruppe?
:-) Stefan K
> Hører "sønden vind", "norden vind" o.s.v. med til denne
> gruppe?
Søndenvind og nordenvind er også ord med gamle rødder,
men de har vist ikke så meget med de gamle kasusformer
at gøre. NDO82:
*norden* II adverbium [...] (oldnord. /norðan/
[...] oprindelig med betydningen 'nordfra')
/gården ligger et godt stykke norden for landsbyen;
de cyklede norden om skoven/.
Forresten har 'goe gamle' NDO82 Allan Karkers "Sproghistoriske
oversigt" med foran i bogen. I § 55: Kasusbøjning, og i
§ 56: Adjektivernes bøjning, skriver han en del om det,
denne tråd har handlet om. Han har også et par andre
eksempler med.
>> Hører "sønden vind", "norden vind" o.s.v. med til denne
>> gruppe?
>Søndenvind og nordenvind er også ord med gamle rødder,
>men de har vist ikke så meget med de gamle kasusformer
>at gøre. NDO82: [...]
Sandt. Når jeg arbejder med gamle ejendomsbeskrivelser, møder jeg også
udtrykkene "i Sønder / i Syndre" og tilsvarende.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
> Jeg har kigget i en gammel tråd om "karsken bælg", men den
> kom slet ikke ind på historien om de "gamle akkusativformer".
Spørger du af hjertens lyst?
--
Jørgen Grandt
"Det alvorligste anslag mod dansk skriftsprog er det engelske
apostrof-s. Og mod talesproget: 'du' når man mener 'man'."
Tak! Du er en flinker fyr! Oversigten er sørme også med i 1986-udgaven.
Hvordan kunne vi glemme "i sorten jord"!
Karin Trabolt
Derfor ikke. Flinker (endelsen -er), skulle vist være en
form, vi muligvis har arvet fra bornholmsk.
> Oversigten er sørme også med i 1986-udgaven.
> Hvordan kunne vi glemme "i sorten jord"!
Ja - skandaløst! Jeg har dog altid tænkt på "i sorten muld",
men husker ikke hvorfra det skulle være.
> Spørger du af hjertens lyst?
S'føli - "af hjertens lyst", men hvor er der egentlig
mange udtryk, man bare lige bruger og slynger ud
- uden at tænke synderlig meget over, hvad de
retteligen betyder, og hvor de kommer fra :-)
Jeg ved ikke om det er grundtvigsk, men ellers har den gamle
ordmager garanteret en masse andre.
Mvh.: Jørgen Grandt
Jeg tror at Karkers omtale af endelsen -er skal forstås sådan at det er
usikkert om endelsen er den oprindelige nom. sing. masc. som angiveligt
stadig forekommer i bornholmsk dialekt (eller gjorde det på
udgivelsestidspunktet).
> Ja - skandaløst! Jeg har dog altid tænkt på "i sorten muld",
> men husker ikke hvorfra det skulle være.
Nu stod der "sorten jord" i NDO. Men faktisk *var* det "sorten muld" jeg
tænkte på:
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=oehlenschlaeger1803a0
Karin Trabolt
'Nu falmer skoven trindt om land', vers 2:
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Flovt! - "Guldhornene" - selvfølgelig.
Godt at min far nok ikke læser med i d.k.s. fra sin himmel.
(Han lavede i 1976 et vægmaleri ved Skrydstrup Lufthavn
af Kirsten Svendsdatters fund af det store af guldhornene
ved Gallehus i 1639).
"Ek Hlevagastir Holtinjar Horna Tavido"
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- man i sorten muld sig gemme burde