Isachsen skrev:
> Mitt fjeldabe-øre sier noe andet. På norsk heter det å komme
> ut av "lage" (eller av leie), som vel må ha noget med å
> "ligge" å gjøre. Man kan også si: være i ulage. Når noe ikke
> lenger funksjonerer eller ligger der det skal, så er det
> kommet ut av lage (dansk "leje"?)
Ja, man kan også sige at noget er gået "af led",
fx en skulder.
I øvrigt skulle jeg nok hellere have citeret ODS end
DDO og DEO.
> [...]
Se især "lave", punkt 1.1 og 1.2 her i ODS:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Lave,1&query=lave
1.1) (nu l. br.) ud(e) af sin forbindelse, sammenføjning med
noget; ud(e) af sin rette plads, stilling; om lem: af led. *En
ting mangler for dend have, | Ledet er af lave. LKok. (PSyv.Viser.(1695).584).alle Lemmer paa hans Legeme gik af Lave ved det besværlige Fald.
2Makk.9.7. Det kommer kun an paa, at man tidlig begynder at pløje
. . saa at . . Ukrudet kan være kommet brav frem, som da rives af
lave. Fleischer. AK.113. Vognen . . modtog et voldsomt Stød, der
bragte dem Alle aflave (dvs.: rystede dem imellem hinanden).
PalM.IL.I.59. (nu ikke i rigsspr.) i forb. m. attrib. ord.
Plankerne . . kom af deres Lave og af deres Lager, saa at der
blef en Aabning. Slange.ChrIV.552.
1.2) i al alm.: ud(e) af sin rette orden ell. stand; i uorden;
ud(e) af sine rette folder. det er behageligere for en Konstner,
at man siger, at hans Mesterstykke ved een eller anden Uheld er
kommet af Lave, end at man tager sig paa at forsvare Alting der
udi. Holb.Ep.III.11. Viserne er, hvad der sidst gaaer af Lave
(dvs.: holder sig bedst), naar de først ere sjungne ret, og
nemmede tilgavns. Grundtv.Snorre. I.4. *min Mave | Er reent
gaaet aflave. Heib.Poet.I.76. af led og lave, se II. Led 1.1.
nu især i forb. som tiden, verden er af lave (jf. sp. 49649).
Tiden er aflave for mig; Aften og Morgen er eet. Blich.
(1920).XIV.166. var da Verden kommen aflave, om jeg ikke var
bleven til? smst. XI.173. PalM.IL.III.507. Leop.TK.4.
--
Herluf :·)