Et sprogs alder
Claus Tondering
Er det ikke noget sludder at sige? Sprog ændrer sig jo hele tiden. Hvordan
definerer man et sprogs alder? Hvor meget må et sprog ændre sig før der er
tale om et nyt sprog?
--
Claus Tøndering
Bertel Lund Hansen
>Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
Jeg tror du tager fejl, men jeg har ikke nogen gode bøger hvor jeg kan
kontrollere det.
Pocket Oxford Dictionary angiver at "Gaelic" er et keltisk sprog der
tales i Irland og Skotland. Der tager den nu også fejl, for bretonsk
er også gælisk.
Ved "Welsh" forklarer den at det er et keltisk sprog. Der står ikke en
snus om Irland og Skotland.
Jeg mener også at huske at jeg er blevet korrigeret for den samme
fejltagelse.
Bertel
--
Denmark, Europe
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
Mike
Det er selvfølgelig walisernes stolthed, der her står på spil.
De taler et keltisk sprog og dem er der ca. 4 grene af tilbage
i Europa: bretonsk i Bretagne, irsk i Irland, skotsk i Skotland
og walisisk i Wales.
Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
Når waliserne påstår at de taler Europas ældste sprog, skyldes det
at man mener kelterne levede i Europa før at germanerne, romanerne
og slaverne kom til området. Dog er keltisk også en indoeuropæisk
sprogæt.
Du har ret i at sprog forandrer sig hele tiden, men her er altså
tale om sprogstammernes oprindelse og faktisk også et selvstændigt
folk som levede i Europa før "vi" kom hertil.
--
Mike ....oh to be the cream
Mike
<URL:mailto:b...@nospam.dk> wrote:
> Mike skrev:
>
> >Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
>
> kontrollere det.
Jeg tager ikke fejl, det er alm. viden.
Der er bare den hage ved det, at det kommer fra det romanske navn
for kelterne - gallerne.
> Pocket Oxford Dictionary angiver at "Gaelic" er et keltisk sprog der
> tales i Irland og Skotland. Der tager den nu også fejl, for bretonsk
> er også gælisk.
Ikke helt, irerne og skotternes sprog er i tæt samhørighed og
det samme kan man sige om waliserne og bretonerne.
Det kommer så an på hvilket navn romerne gav dette folk og hvilket
navn vi selv har givet dette folk/stamme/sprog.
Og så videre.......
Holger Hermannsen
>Mike skrev:
>
>>Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
>
>Jeg tror du tager fejl, men jeg har ikke nogen gode bøger hvor jeg kan
>kontrollere det.
>
>Pocket Oxford Dictionary angiver at "Gaelic" er et keltisk sprog der
>tales i Irland og Skotland. Der tager den nu også fejl, for bretonsk
>er også gælisk.
>
>Ved "Welsh" forklarer den at det er et keltisk sprog. Der står ikke en
>snus om Irland og Skotland.
>
>Jeg mener også at huske at jeg er blevet korrigeret for den samme
>fejltagelse.
Yes, quite right. Gaelic (spoken in different varieties in Ireland, the
Scottish Highlands and Manx) is a subgroup within the Celtic group
of languages.
The Celtic languages Breton, Welsh and the died-out Cornish don't belong
to the Gaelic group, and though Breton and Welsh don't seem to have anything
in common at first glance, these three are often treated as one Celtic subgroup
among linguists. I have never seen a name for it, though. As a German I would
certainly come up with something like "Südwest-Inselkeltisch", sorry :)
All of them are 'non-continental' Celtic languages, however. As to Breton,
some people might find this confusing. In fact, Breton is a language based on
the dialects of early Celtic emigrants who fled from what we call South England
now to Brittany (France). There is not a single 'continental Celtic' language
that has survived.
Don't know if that helps.
Hilsen
Holger
Dana Watsham
Mike wrote in message ...
Det er selvfølgelig walisernes stolthed, der her står på spil.
De taler et keltisk sprog og dem er der ca. 4 grene af tilbage
i Europa: bretonsk i Bretagne, irsk i Irland, skotsk i Skotland
og walisisk i Wales.
Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
Ikke helt korrekt.
Walisisk og bretonsk hedder hhv. cymru og kymri - det er skotsk og irsk, som
hedder gælisk.
Når waliserne påstår at de taler Europas ældste sprog, skyldes det
at man mener kelterne levede i Europa før at germanerne, romanerne
og slaverne kom til området. Dog er keltisk også en indoeuropæisk
sprogæt.
Du har ret i at sprog forandrer sig hele tiden, men her er altså
tale om sprogstammernes oprindelse og faktisk også et selvstændigt
folk som levede i Europa før "vi" kom hertil.
--
Mike ....oh to be the cream
Og at både walisisk, bretonsk og tildels skotsk har været undertrykt af
officiel politik - der undervises ikke på bretonsk i skolerne, og det gjorde
der heller ikke på walisisk og gælisk før engang i 70'erne. På grund af
denne "mangel på udvikling" har de, der talte det, hæget meget om deres
sprog og (med et vist held) holdt dem frie for fremmede påvirkninger.
Dana
Tom Wagner
> Claus Tondering wrote:
>
> > I Wales påstår man at walisisk er Europas ældste sprog.
> Det er selvfølgelig walisernes stolthed, der her står på spil.
Når man føler sin identitet truet, interesserer man sig for sine
rødder. Det gælder både for individer, familier (slægtsforskning),
nationer og folkeslag. Så gransker man i fortiden og opnår en følelse af
samhørighed med mennesker, der for længst er døde, men som tilhørte ens
slægt, ens egn eller talte "samme sprog".
Jo ældre des bedre. Derfor kan man bryste sig af at have Europas ældste
sprog. (Sjovt nok giver det ikke samme anseelse at sige, at man bruger
det ældste tekst-behandlings-program.)
Identitetssøgningen medfører også, at man skelner skarpt mellem sig selv
og de andre,
I Storbritannien kan man fx høre folk skelne mellem øriget og Europe.
Europe ligger derovre på den anden side. Der er folk mærkelige med
hensyn til omgangsformer, trafikregler, madvaner, sprog… osv. Kort sagt
kultur.
Inden for GB er der også forskelle. I al fredsommelighed taler man på
Isle of Wight, som på alle andre øer, lettere nedladende om beboerne på
fastlandet, "the overners".
Skotland har netop erhvervet større selvstændighed; og begivenhederne i
Nordirland er endnu et uhyggeligt eksempel på, hvor stærke kræfter, der
er tale om, når nationale, religiøse og politiske interesser og følelser
tørner sammen.
Jeg ved ikke, om det er berettiget at hævde, at walisisk er Europas
ældste sprog. (Påstanden rejser en masse spørgsmål: Hvad er et sprog?
Hvordan afgør man dets alder? Regner man uddøde, keltiske sprog som
Cornisk og Manx med?)
Jeg ville i øvrigt have gættet på baskisk som værende Europas ældste
sprog. Det tale af over en halv million mennesker. Og de mener vist alle
sammen, at de bor i Europa, selvom deres sprog vist er førindoeuropæisk,
og selvom de kæmper mod både Spanien og Frankrig for at opnå egen
identitet.
Tom.
Mike
<URL:mailto:dana.w...@mail-telia.dk> wrote:
> > Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
>
> Ikke helt korrekt.
>
> Walisisk og bretonsk hedder hhv. cymru og kymri - det er skotsk og irsk, som
> hedder gælisk.
Ja, det kan jeg godt se nu, det blev lidt sent igår, så jeg fik
ikke læst hvad der stod i mit opslagsværk grundigt nok - beklager!
Noget andet er så at min viden (eller mangel på) stammer fra en
waliser. Han forklarede mig at Bretonsk og walisisk er i tæt
familie og at irsk og skotsk tilsvarende er i familie indenfor
det keltiske sprog.
Jeg skal lige ha' fat i ørene på ham :-)
Mike
> Jeg ved ikke, om det er berettiget at hævde, at walisisk er Europas
> ældste sprog. (Påstanden rejser en masse spørgsmål: Hvad er et sprog?
> Hvordan afgør man dets alder? Regner man uddøde, keltiske sprog som
> Cornisk og Manx med?)
Hvis vi regner uddøde sprog med, så roder vi os ud i en diskussion
om hvorvidt neanderthalernes sprog dermed er det ældste i Europa og
så får diskussionen aldrig ende. :-)
> Jeg ville i øvrigt have gættet på baskisk som værende Europas ældste
> sprog. Det tale af over en halv million mennesker. Og de mener vist alle
> sammen, at de bor i Europa, selvom deres sprog vist er førindoeuropæisk,
Og så skal vi jo ikke glemme rhæto-romansk.
Per Abrahamsen
> (Sjovt nok giver det ikke samme anseelse at sige, at man bruger det
> ældste tekst-behandlings-program.)
Hvad? Emacs er ikke alene den _bedste_ tekst editor, det er også den
_ældste_ der stadig er i brug. Når folk brokker sig over at Emacs
ikke overholder de brugerflade "standarder" der gælder for det system
der er moderne for tiden (BeOS, KDE, MS Windows, MacOS, Xerox Star...)
så er det fordi Emacs er _ældre_ end alle disse opkomlinge. Emacs var
der før de kom frem, og Emacs vil være der når de er forsvundet. Der
er _dem_ der ikke følger de standarder som Emacs satte.
FUT: alt.religion.emacs.
Tom Wagner
> Hvis vi regner uddøde sprog med, så roder vi os ud i en diskussion
> om hvorvidt neanderthalernes sprog dermed er det ældste i Europa og
> så får diskussionen aldrig ende. :-)
Nej, netop. Det var just min pointe!
> Og så skal vi jo ikke glemme rhæto-romansk.
Hvorfor skal vi ikke det? Det er da vist yngre end baskisk?
Tom
Thorbjoern Ravn Andersen
> Tom Wagner <tom...@silkeborg.bib.dk> writes:
>
> > (Sjovt nok giver det ikke samme anseelse at sige, at man bruger det
> > ældste tekst-behandlings-program.)
>
> Hvad? Emacs er ikke alene den _bedste_ tekst editor, det er også den
Teksteditor != tekstbehandler
Har du det bedre nu?
(og jeg savner go'e gamle WordStar istedet for det her Worddims).
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus...Tubular Bells!"
http://unixsnedkeren.dk/ravn
Per Abrahamsen
> Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> writes:
>
> > Tom Wagner <tom...@silkeborg.bib.dk> writes:
> >
> > > (Sjovt nok giver det ikke samme anseelse at sige, at man bruger det
> > > ęldste tekst-behandlings-program.)
> >
> > Hvad? Emacs er ikke alene den _bedste_ tekst editor, det er også den
>
> Teksteditor != tekstbehandler
Ja ja, men jeg kunne jo ikke så godt komme med en word processor svada.
De sutter allesammen.
Claus Tondering
> Du har ret i at sprog forandrer sig hele tiden, men her er altså
> tale om sprogstammernes oprindelse og faktisk også et selvstændigt
> folk som levede i Europa før "vi" kom hertil.
Det får mig så til at tænke på følgende:
Det er næsten umuligt for en dansker anno 1999 at læse en 1000 år gammel
tekst på datidens "dansk". Er det lige så svært for en englænder, tysker,
russer, waliser, osv. osv. at læse en 1000 år gammel tekst på deres
respektive sprog? Og hvor nemt har fx en moderne græker ved at læse
klassisk græsk?
--
Claus Tøndering
Jens S. Larsen
> Det er næsten umuligt for en dansker anno 1999 at læse en 1000
> år gammel tekst på datidens "dansk". Er det lige så svært for
> en englænder, tysker, russer, waliser, osv. osv. at læse en
> 1000 år gammel tekst på deres respektive sprog? Og hvor nemt
> har fx en moderne græker ved at læse klassisk græsk?
Det er meget forskelligt hvor hurtigt sprog udvikler sig, men der er
næppe noget sprog hvor man kan læse 1000 år gamle tekster uden at
skulle lære det gamle sprog først. For fx en islænding er det meget
nemmere end for en dansker, men ellers regner man med at et sprog kan
blive totalt uigenkendeligt op til tre gange på et årtusind.
--
Jens S. Larsen
Stefan K. Soendergaard
> Og hvor nemt har fx en moderne græker ved at læse
> klassisk græsk?
Nok noget lettere, end vi har ved at læse danske tekster, som kun er halvt
så gamle.
Det er der flere grunde til. Dels har man flere og vigtigere klassiske
tekster, som i høj grad har påvirket og stadig påvirker kulturen. Dels har
den græske verden under 500års tyrkisk besættelse været særdeles sproglig
konservativ og sprogbevarende, idet man hverken har kunnet eller villet
lade sproget udvikle sig særligt meget. (Noget lignende gør sig gældende
for hebraisk). Langt frem i dette århundrede har der været undervist i
'katarevusa' ('det rene'), som er en meget klassisk form for moderne græsk.
'Demotiki' ('det folkelige'), som er mere forskellig[1] fra det klassiske,
har dog i de senere år fået nærmest eneret i praksis.
Stefan Klit Søndergaard
[1] Sprog forandrer sig, og forskellige sprog forandrer sig gerne efter
lignende mønstre. Jeg finder, at det kan være misvisende at betegne en
sådan forandring med udtryk som som 'udvikling', 'forfald' o.l.
Tommy Teisen
>Og så skal vi jo ikke glemme rhæto-romansk.
Sorry, men rhæto-romansk er så romansk som det går an at være, altså fra
latin, altså indoeuropæisk, altså ikke før-indoeuropæisk.
Tommy
Oslo
Tommy Teisen
Mike skrev i meldingen ...
Claus Tondering wrote:
> I Wales påstår man at walisisk er Europas ældste sprog.
> Er det ikke noget sludder at sige? Sprog ændrer sig jo hele tiden. Hvordan
> definerer man et sprogs alder? Hvor meget må et sprog ændre sig før der er
> tale om et nyt sprog?
>Det er selvfølgelig walisernes stolthed, der her står på spil.
>De taler et keltisk sprog og dem er der ca. 4 grene af tilbage
>i Europa: bretonsk i Bretagne, irsk i Irland, skotsk i Skotland
>og walisisk i Wales.
>Det kaldes også gælisk, som er et fællesnavn for de keltiske sprog.
>Når waliserne påstår at de taler Europas ældste sprog, skyldes det
>at man mener kelterne levede i Europa før at germanerne, romanerne
>og slaverne kom til området. Dog er keltisk også en indoeuropæisk
>sprogæt.
>Du har ret i at sprog forandrer sig hele tiden, men her er altså
>tale om sprogstammernes oprindelse og faktisk også et selvstændigt
>folk som levede i Europa før "vi" kom hertil.
UUUUUUUUndskyld, men baskerne er de eneste som snakker et sprog, man kan
regne som ældre end indoeuropæernes vandring. At walisisk skulle være det
ældste sprog i europa er bare pjat.
Tommy
Oslo
Hannah Dorthea Nielsen
i det 14. århundrede og som i virkeligheden var toskansk, udviklede sig til
normen for skriftsproget. Ellers var Italien sprogligt fragmenteret pga
mange uafhængige småstater. Det var derfor praktisk for eliten at udvikle
dette "højtoskanske" digtersprog til normen.
Senere, i det 19. århundrede, da man begyndte at agitere for en samling af
Italien, ønskede man at styrke udbredelsen af litterært toskansk som et
fælles sprog for nationen - selv om betræbelserne udgik fra Piemonte og
Lombardiet i Norditalien. Men ved at vælge at satse på toskansk, kunne man
også knytte an til den glorværdige litterære fortid som et kulturelt
referencepunkt.
Det har også betydet, at man idag med forholdsvist lidt besvær kan læse de
gamle tekster, hvis man har kendskab til moderne italiensk. Det vanskelige
ved de gamle tekster er, at tankeverdenen er så anderledes. Derfor er nogle
ord ukendte eller deres betydning svær at forstå for et moderne menneske -
især hos Dante og Petrarca, mens Boccaccio er relativt let tilgængelig.
I de italienske skoler idag er "de tre kroner", som de tre forfattere
kaldes, pligtlæsning. Skolebørnene hader det sikkert, at dømme efter de
mange læselet-udgaver og resumeer man kan købe i boghandlerne. Men alt i alt
kan det lade sig gøre at læse dem for moderne italienere. Desuden er det nok
ikke det værste og mest uvedkommende pligtpensum man kan blive trukket
igennem. Man kan som dansker misunde italienerne disse værker som kulturarv
(som så meget andet).
Oplysningerne ovenfor er frit fra hukommelsen (8 år gammel sidefagsviden),
så mere kyndige skal endelig rette i dem.
Hannah
Mike
> Det er næsten umuligt for en dansker anno 1999 at læse en 1000 år gammel
> tekst på datidens "dansk".
Lidt sommerlæsning:
1) runer
2) olddansk
3) nyere dansk!?
Ulstrup stenen, Viborg Amt ca. 960:
þurþ raispi stain þansi ift skibara sina þuri auk tufa
þórðr ræispi stæin þannsi æft skipara sina þori åuk Tófa
Tord rejste sten denne efter skippere sine Tore og Tove
__ __ __ __ __ __ __ __
Sønder Vissing stenen I. Århus Amt 960-80:
tufa let kaurua kubl mistiuis tutir uft muþur
Tófa læt gørwa kumbl Mistiwis dóttir øft móður
Tove lod gøre mindesmærke Mistivis datter efter moder
sina harats hins kuþa kurms sunar kuna
sina Haralds hins góða Gorms sunar kona
sin Harald den gode Gorms søn hustru (kone)
Tove, Mistivis datter, Harald Gormssøn den godes hustru, lod
gøre (dette) mindesmærke efter sin moder.
fra: Ludvig Wimmer. De danske runeindskrifter. (ca. 1900.)
__ __ __ __ __ __ __ __
1 Til den Aioliske Øe vi kom nu; denne beboede
2 Aiolos, Søn af Hippotes, en Ven af de salige Guder.
3 Øen i Bølgerne svømmed, en Muur af Kobber omkring den
4 Løb, ubrydelig stærk, og en glindsende Klippe sig hæved
5 Steil imod Skye; i stolten Palads tolv Børn vare født ham,
6 Sex livsalige Sønner og sex friskblomstrende Døttre,
7 Og sine Sønner han her havde Døttrene givet tilægte,
8 Hos deres elskede Fader og kjærlige Moder bestandig
9 Leve de høit; i Mængde dem kostelig Spise beredes;
10 Fløitens fortryllende Toner igjennem de duftende Sale
11 Lyder om Dagen, om Natten Enhver hos sin tugtige Hustrue
12 Sødt paa Bolstrene hviler i smuktudsnittede Senge.
13 Disses anseelige Stad og skjønne Palads vi nu gjæsted.
14 Venlig han hused en Maaned mig der, og spurgte mig nøie
15 Ud om Ilions Stad, om Achaiernes Snekker og Hjemfart,
16 Og jeg fortalte ham da omstændelig alle Bedrifter.
17 Da jeg saa taled om Reisen, og bad ham, hjem mig at skaffe,
18 Vægred sig Aiolos ei, men fremmende venlig min Reise
19 Gav han en Sæk mig af Hud, som var flaaet af en niaars Oxe,
20 Hvori de susende Vinde han tvang, og spærred dem Udfart;
21 Thi af den mægtige Zeus blev han sat til Vindenes Herre,
22 Altsom ham lyster, at lægge dem snart, og snart dem at reise.
23 Sækken han bandt paa mit bugede Skib med en glimrende Sølvsnor
24 Fast, at ikke det ringeste Pust sig ud kunde trænge;
25 Men til min Fart udflyve han lod en føielig Vestvind,
26 Snekker og Folk at føre mig hjem, dog ikke han skulde
27 Naae sit Meed, thi Jammer os traf ved Svendenes Daarskab.
Christian Wilster 1837 (Odysseen)
Peter Frands Frandsen
Tommy> Mike skrev i meldingen ... Claus Tondering wrote:
Tommy> UUUUUUUUndskyld, men baskerne er de eneste som snakker et
Tommy> sprog, man kan regne som ældre end indoeuropæernes
Tommy> vandring. At walisisk skulle være det ældste sprog i europa er
Tommy> bare pjat.
Hvordan med den finsk-ugriske sproggruppe? De regnes da almindeligvis
for at være ikke-indoeuropærisk Og sandelig ikke om de i deres
områder (i hvert fald Estland) findes rester fra bopladser dateret
længe før "os".
--
Have you ever heard of
GDansk Kosteslik!
Peter Frandsen can be located!
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <377F2048...@tondering.dk>, Claus Tondering
<cl...@tondering.dk> skrev:
>Mike wrote:
>> Du har ret i at sprog forandrer sig hele tiden, men her er altså
>> tale om sprogstammernes oprindelse og faktisk også et selvstændigt
>> folk som levede i Europa før "vi" kom hertil.
>
>Det får mig så til at tænke på følgende:
>
>Det er næsten umuligt for en dansker anno 1999 at læse en 1000 år gammel
>tekst på datidens "dansk". Er det lige så svært for en englænder, tysker,
>russer, waliser, osv. osv. at læse en 1000 år gammel tekst på deres
>respektive sprog? Og hvor nemt har fx en moderne græker ved at læse
>klassisk græsk?
Nu er jeg ikke englænder, men det lykkedes mig da at komme igennem Caucers
Caunterbury Tales. Men det holdt hårdt, og jeg havde været helt fortabt
hvis det ikke var for ordlisten bagi. Dr var nogle få sætninger, som jeg
opgav at forstå. Det er en 600 år gammel tekst.
Klaus O K
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <ant0500510b0uq=A...@125835157509Post2.tele.dk>, Mike
<kau...@post2.tele.dk> skrev:
>25 Men til min Fart udflyve han lod en føielig Vestvind,
>26 Snekker og Folk at føre mig hjem, dog ikke han skulde
>27 Naae sit Meed, thi Jammer os traf ved Svendenes Daarskab.
>
>Christian Wilster 1837 (Odysseen)
Er dette Meed det samme, som i "uden mål og med"? Hvad betyder det?
Klaus O K
Mike
> >27 Naae sit Meed, thi Jammer os traf ved Svendenes Daarskab.
> >Christian Wilster 1837 (Odysseen)
> Er dette Meed det samme, som i "uden mål og med"? Hvad betyder det?
Det betyder rejsemål (formål) i denne sammenhæng.
Det må vel være noget af det samme som "uden mål og med"
der ifølge NDO betyder planløst.?
Lidt mere ferielæsning:
I Wimmers Oldnordisk læsebog kan man iøvrigt læse følg. om með:
var Loki tekinn, ok farit með hann i helli
Loke blev greben, og man fór med ham (førte ham) til en hule
Meed de bedste ønsker......
transl...@my-deja.com
sprogs placering sproggruppemæssigt, og har man fundet ud af, hvor
i verden baskerne kom fra?
M.v.h.
Bent Jensen
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Share what you know. Learn what you don't.
Thomas Martin Widmann
> Hvad er det seneste, man har fundet frem til vedrørende det baskiske
> sprogs placering sproggruppemæssigt, og har man fundet ud af, hvor
> i verden baskerne kom fra?
Det eneste, der er bevist, er, at baskisk nedstammer fra (eller i det
mindste er tæt beslægtet med) akvitansk (det sprog, der blev talt i
Gallia Aquitania(?), da romerne kom). Det betyder, at de har været
der i langt over 2000 år.
Slægtskab med nogen som helst andre sprog i verden er ikke etableret.
Larry Trask har skrevet en glimrende bog om emnet (på engelsk), som
jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. :-(
/Thomas
--
Thomas M Widmann | Master's Student | Programmer | Uni-parken 8, 2. v.333
vira...@daimi.au.dk|Ling. & Comp. Sci.| Stibo DS | DK-8000 Århus C, Danio
+45 21 67 61 27 |Aarhus Universitet|t...@ccieurope.com | President/DK-TUG
<URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus> | +45 87 33 44 65 / T²ONF/TÅGEKAMMERET
Juergen Amrhein
Bent Jensen (transl...@my-deja.com) wrote:
> Hvad er det seneste, man har fundet frem til vedrørende det baskiske
> sprogs placering sproggruppemæssigt, og har man fundet ud af, hvor
> i verden baskerne kom fra?
Please let me answer in English (sorry, my Danish is much too bad),
with a citation of Larry Trask, one of the outstanding living experts
of the Basque Language and its history :
| Nothing. Nada. Zero. Basque absolutely cannot be
| shown to be related to any other language at all. Some people will
| try to tell you differently, but, not
| to mince words, they don't know what they're talking about, and the
| great majority of them don't
| even know anything about Basque.
If you seek for further details, then have a look at Larry Trasks
"FAQs About Basque and the Basques", esp. Q6,
(http://www.cogs.susx.ac.uk/users/larryt/basque.faqs.html)
as well as the other informations on his Basque Page
(http://www.cogs.susx.ac.uk/users/larryt/basque.html). There you will
find among other things a linguistic scetch of Basque and a more
detailled account of the history of Basque. Here's another citation:
| The favorite candidates for relatives of Basque have long been the
| several groups of Caucasian languages (themselves not known to be
| related) and the Afro-Asiatic family (especially the Berber language
| of North Africa), but people have tried everything: Iberian,
| Pictish, Etruscan, Minoan, Sumerian, Burushaski, Niger-Congo,
| Khoisan, Uralic, Dravidian, Munda, Sino-Tibetan, Austronesian, the
| Na-Dene languages of North America -- even Indo-European. Nothing.
| Nada. Zero. All they
| ever come up with is a list of miscellaneous resemblances between
| some Basque words and a few words in some other language or family.
| But you can always find such miscellaneous resemblances between
| arbitrary languages, and finding them when you're looking at Basque
| means nothing except that the laws of probability are not taking the
| day off. Apart from Aquitanian, there is not the slightest shred of
| evidence that Basque is related to any other known language at all,
| living or dead, and people who claim otherwise are fantasizing. On
| all this stuff, see my forthcoming book The History of Basque, due
| out from Routledge in October or November 1996.
Jürgen
Tommy Teisen
Peter Frands Frandsen skrev i meldingen ...
>>>>>> "Tommy" == Tommy Teisen <t-ba...@online.no> writes:
>
> Tommy> Mike skrev i meldingen ... Claus Tondering wrote:
>
> Tommy> UUUUUUUUndskyld, men baskerne er de eneste som snakker et
> Tommy> sprog, man kan regne som ældre end indoeuropæernes
> Tommy> vandring. At walisisk skulle være det ældste sprog i europa er
> Tommy> bare pjat.
>
>Hvordan med den finsk-ugriske sproggruppe? De regnes da almindeligvis
>for at være ikke-indoeuropærisk Og sandelig ikke om de i deres
>områder (i hvert fald Estland) findes rester fra bopladser dateret
>længe før "os".
Her har vi et kompliceret problem. Sprogenes historie foreløber ikke
parallelt til folkenes historie. Men angående fino-ugrierne: Samerne kom til
Nordskandinavien lige efter den sidste store istid, altså -10 000, men der
er ikke sagt at der ikke var andre der før. Fundene i Alta og Fosna (Norge)
er betydeligt ældre. Hvilket sprog de talte ved ingen noget om. Finnerne
fulgte og så indoeuropæerne. Ungarerne er de sisdte, ankommet ca år 1000
efter kristus. For at gøre en lang historie kort, det der gælder er hvilket
sprog har været snakket i hvor længe og med hvilke forandringer, ikke
nødvendigvis hvilket folk var hvor hvornår. Det er så let for et folk at
miste sit sprog og gå over til et andet!!
Tommy
Oslo
Tom Wagner
mindretal, har jeg sakset denne liste, som måske kunne interessere nogle
af jer.
Andre steder har jeg set antallet af baskisktalende opgivet meget højere
(Trask siger 6000.000). Men sådan nogle tal skal selvfølgelig tages med
meget stort forbehold. Mange mennesker behersker fx både
minoritetessproget og nationalsproget. Jeg ved ikke, hvordan tallene er
gjort op eller hvor de stammer fra oprindeligt.
Flere af disse sprog har jeg aldrig hørt om. Det forbavser mig fx også,
at der er så mange, der taler frisisk, som vist i øvrigt er splittet op
i forskellige dialekter.
Tom
EUROPAS MINDSTE SPROG
1. Ingrisk (tales af) 100 (i området) Nær Skt. Petersborg i Rusland
2. Karajmisk, 300, Litauen, Ukraine, Østgalicien
3. Skotsk-gælisk, 1.000, Skotske højland, Hebriderne
4. Kasjubisk, 3.000, Polen, nordvest for Gdansk
5. Vespisk, 7.500, Rusland, ved Ladoga- og Onega-søerne og Beloje
6. Armensk (europæiske variant), 7.500, Rumænien
7. Ladino/jødisk-spansk, 15.000, Sydspanien, Sarajevo, Thessaloniki,
Istanbul
8. Lappisk/samisk, 15.800, Nordl. Skandinavien og Rusland
9. Nentsisk/Jurakisk, 17.000, Vestural
10. Irsk-gælisk, 40.000, Vestlige Irland
11. Færøsk, 43.000, Færøerne
12. Sorbisk, 67.000, Lausitz i Østtyskland
13. Adyge-Tjerkessisk, 125.000, Tjerkessien i Rusland
14. Karelsk, 131.357, Karelen i Rusland
15. Sardisk, 158.000, Sardinien minus Nordkysten
16. Kalmukkisk, 174.528, Kalmukkien i Rusland
17. Gagausisk, 197.164, Moldova
18. Islandsk, 218.000, Island
19. Bretonsk, 270.000, Bretagne i Frankrig
20. Maltesisk, 330.000, Malta
21. Frisisk, 445.000, Holland, Tyskland
22. Syrjænsk, permjakisk, 497.081, Komi i Rusland, Ukraine
23. Baskisk, 511.000, Baskerlandet, Spanien og Frankrig.
24. Walisisk, 520.000, Wales
25. Tjeremissisk, 550.000, Tjeremissiske Republik i Rusland
26. Ossetinsk, 597.802, Nordossetien, Georgien, Kaukasus
27. Mari/Oskmari, 671.000, Marii-El og Tatarstan i Rusland
28. Romansk, 700.000, Norditalien, Sydtyrol, Schweiz
29. Jiddisch, 700.000, Områder i hele Europa
30. Votjakisk/udmurtisk, 746.562, Udmurtien i Rusland, Ukraine
31. Romani, 800.000, Sigøjnere i Rumænien, Ungarn, Ukraine, Grækenland
Europas største sprog er russisk (100 mill.), tysk (91 mill.) og engelsk
(59 mill.).
Tom Wagner
> Andre steder har jeg set antallet af baskisktalende opgivet meget højere
> (Trask siger 6000.000). Men sådan nogle tal skal selvfølgelig tages med
> meget stort forbehold.
Ja, som før sagt, så er der tre slags mennesker: Dem der kan tælle, - og
dem der ikke kan. Jeg har det skidt med tal med mange cifre.
Sorry. Det skulle være 600.000.
Tom
williamh...@gmail.com
Poul E. Jørgensen
Ingermanland er omtalt her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Ingermanland
Området ligger mellem St. Petersborg og Estland og var oprindeligt
beboet af en finsk-ugrisk stamme- som altså talte et sprog, ingrisk,
der er beslægtet med finsk og estisk (og med ungarsk).
Ud over ingrisk taltes i russiske områder længere mod øst og mod nord
andre finsk-ugriske sprog.
De fleste af dem er så vidt jeg ved stort set forsvundet, fortrængt af
en aggressiv russificering.
--
Fjern Z hvis du svarer pr. e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.