hvad betyder "postmortem"?
Michael Jensen
Tom Wagner
>
> Hvad betyder "postmortem"?
post mortem (to ord): efter døden.
Bruges fx om et værk, der er udgivet efter forfatterens død.
Tom
Lau Sennels
Tom Wagner <tom...@silkeborg.bib.dk> wrote in message
news:3768FD94...@silkeborg.bib.dk...
> post mortem (to ord): efter døden.
> Bruges fx om et værk, der er udgivet efter forfatterens død.
> Tom
Eller på engelsk: post-mortem. Specifikt: obduktion.
Generelt: diskussion eller gennemgang af en begivenhed efter den har
fundet sted.
Med venlig hilsen,
Lau Sennels
Michael Jensen
Lau Sennels skrev i meddelelsen ...
Lisbet O. Laursen
> Det kommer af det latinske forholdsord "post" = efter og mors =
døden
> (mortem er akkusativformen).
> Der er en række andre post-sammensætninger:
> post festum = efter festen, det vil sige når det hele er forbi.
> postludium - post ludium: efter spillet
> posthum = udgivet efter døden (post + humus: det jordiske)
> forkortelsen PS = postscriptum - post scriptum: efterskrift
> PPS: hvis man har glemt noget under PS, altså post
postscriptum.
>
> Det latinske forholdsord 'post' har ikke noget at gøre med
postvæsnet.
> 'post' om postale forsendelse o.l. kommer af latinsk posita,
vistnok
> forkortet af statio posita: en placeret station.
Hvordan udtaler vi dette 'post'? Som i postvæsen eller med stød?
Lisbet
Poul Erik Jørgensen
Michael Jensen skrev i meddelelsen ...
>Hvad betyder "postmortem"?
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
J...@aalborghus.dk
Dana Watsham Hansen
Tom Wagner wrote:
>
> Michael Jensen wrote:
> >
> > Hvad betyder "postmortem"?
>
> post mortem (to ord): efter døden.
> Bruges fx om et værk, der er udgivet efter forfatterens død.
> Tom
Og her gik jeg og troede det hed "posthum udgivelse"?
Dana
Søren Hansen
> Hvad betyder "postmortem"?
"Efter dødens indtræden"
--
Salu2, Søren.
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <376A0667...@mail-telia.dk>, Dana Watsham Hansen
<dana.w...@mail-telia.dk> skrev:
>
>
>Tom Wagner wrote:
>>
>> Michael Jensen wrote:
>> >
>> > Hvad betyder "postmortem"?
>>
>> post mortem (to ord): efter døden.
>> Bruges fx om et værk, der er udgivet efter forfatterens død.
>> Tom
>
>Og her gik jeg og troede det hed "posthum udgivelse"?
Det gør det også. Post mortem bruges gerne i mere tekniske sammenhænge,
og ofte i overført betydning. En postmortemanalyse udføres efter at
et program, et projekt eller lignende er "dødt".
Klaus O K
Dana Watsham Hansen
Det vidste jeg godt - men den første, der svarede på spørgsmålet var
åbenbart ikke klar over det.
Jeg skal nok huske at markere på én eller anden måde næste gang jeg har
lyst til at være ironisk.
Dana
Nis Jorgensen
<J...@mail.aalborghus.dk> wrote:
>Det kommer af det latinske forholdsord "post" = efter og mors = døden
>(mortem er akkusativformen).
>Der er en række andre post-sammensætninger:
>post festum = efter festen, det vil sige når det hele er forbi.
>postludium - post ludium: efter spillet
>posthum = udgivet efter døden (post + humus: det jordiske)
>forkortelsen PS = postscriptum - post scriptum: efterskrift
>PPS: hvis man har glemt noget under PS, altså post postscriptum.
Glem nu ikke post coitum - efter samlejet. Oftest i formen postcoital.
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, Albertslund
Tom Wagner
(...)
> Der er en række andre post-sammensætninger:
> posthum = udgivet efter døden (post + humus: det jordiske)
Når nu vi er ved det, så er h'et i posthum vist kommet ind ved en
forkert etymologi. Man mener, at der er tale om det latinske adjektiv
posterus, der hedder posterior i komparativ og posteremus/postumus i
superlativ. Det betegnede den sidst fødte (dreng) - evt. født efter
faderens død eller efter at faderen havde lavet testamente. Og
betydningen er vel så gledet over til også at dække en forfatters værk
udgivet efter hans død.
Til Dana:
Jeg forstod ikke din ironi. Jeg svarede blot på, hvad post mortem betød,
men fik fejlagtigt og uheldigvis knyttet brugen til et værk udgivet
efter forfatterens død. Og du har helt ret, det var da et dårligt
eksempel.
Til Lisbet:
Jeg udtaler post med samme vokal som i en mås. Og mors (døden) udtaler
jeg med mere åben vokal (som en mår eller første stavelse af morbror).
Men om det er "god latin" i dag ved jeg ikke.
I lægejargon kan man sige: "Ja, han blev rask, om det så var post eller
propter!" hvis det diskuteres, om patienten er kommet sig efter eller på
grund af behandlingen.
Per K. Nielsen
wrote:
>Oftest i formen postcoital.
"Jeg nyder lige min postcoitale smøg"?
--
Per K. Nielsen
http://image.dk/~pnielsen/
Nis Jorgensen
wrote:
>>Oftest i formen postcoital.
>
>"Jeg nyder lige min postcoitale smøg"?
Det kan bruges sådan, men ofte bruges det i overført betydning.
Poul Erik Jørgensen
>Hvordan udtaler vi dette 'post'? Som i postvæsen eller med stød?
>Lisbet
"vi"? Der er to problemer i spørgsmålet: 1. Hvordan har det været udtalt i
klassisk tid? 2. Hvordan udtaler danskerne det i dag.
Ad 1. Vokalen har været kort. Det kan man udlede dels ved sproghistoriske
undersøgelser (etymologi o.l.), dels ud fra ordets anvendelse i latinsk
lyrik.
Ad 2. For 30-40 år siden udtalte man i de danske skoler latin på en ret
"dansk" måde, ofte med hårrejsende fejl i vokallængder og udtale (flade
a'er, stød o.l.). Dette var ikke smart. Dengang udtaltes post normalt med
langt o. I dag tror jeg nok, man prøver at ramme den originale udtale mere
præcist.
Udtalen med langt o i post har holdt sig fast i nogle af de danske låneord,
hvor post- indgår, fx postmodernisme, mens det er kort i ord som postludium,
posthum. Men udtalerne er vist meget individuelle. Hvad siger mon en dansk
udtaleordbog om disse låneord?
Bo Larsson
<J...@mail.aalborghus.dk> wrote:
>Udtalen med langt o i post har holdt sig fast i nogle af de danske låneord,
>hvor post- indgår, fx postmodernisme, mens det er kort i ord som postludium,
>posthum. Men udtalerne er vist meget individuelle. Hvad siger mon en dansk
>udtaleordbog om disse låneord?
Kan forskellen ikke have noget at gøre med, hvorfra vi har indlånt
ordene? Umiddelbart ville jeg antage, at postmoderne kommer fra
engelsk (amerikansk?), mens de andre ord kommer mere direkte fra
latin.
--
Med venlig hilsen
Bo Larsson
http://isa.dknet.dk/~booglea/
Jens Brix Christiansen
> Kan forskellen ikke have noget at gøre med, hvorfra vi har indlånt
> ordene? Umiddelbart ville jeg antage, at postmoderne kommer fra
> engelsk (amerikansk?), mens de andre ord kommer mere direkte fra
> latin.
Hvorfor skulle det dog komme fra engelsk? Jeg tror snarere det forholder
sig således:
Ordet "postmodernisme" og dets afledninger kommer ikke fra noget
specielt sprog. Det er et fælles ord i europæisk (i bred forstand)
kultur, og det er opstået i det internationale humanistiske
kulturmiljø. Derfra har det i nogen grad bredt sig til alle de
dagligsprog i den del af verden der har behov for ordet.
Den samme historie gør sig vel gældende for en hel stribe
naturvidenskabelige begreber: Selv om vi sagtens kan pege på hvem der
opfandt glosen "neutron", og hvilket dagligsprog opfinderen talte (en
lille opgave til surferne), har det ikke mening at sige at "neutron" er
indlånt fra noget specielt sprog.
Klaus Kristiansen
----------
I artiklen <376F3E...@dksin.dk>, Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk>
skrev:
>Ordet "postmodernisme" og dets afledninger kommer ikke fra noget
>specielt sprog. Det er et fælles ord i europæisk (i bred forstand)
>kultur, og det er opstået i det internationale humanistiske
>kulturmiljø. Derfra har det i nogen grad bredt sig til alle de
>dagligsprog i den del af verden der har behov for ordet.
>
>Den samme historie gør sig vel gældende for en hel stribe
>naturvidenskabelige begreber: Selv om vi sagtens kan pege på hvem der
>opfandt glosen "neutron", og hvilket dagligsprog opfinderen talte (en
>lille opgave til surferne), har det ikke mening at sige at "neutron" er
>indlånt fra noget specielt sprog.
Wolfgang Pauli talte tysk. Det kan man ikke se på ordet "neutron". Derimod
kan man godt se, at Enrico Fermi, der omdøbte neutronen til "neutrino",
talte
italiensk. Det blev nødvendigt at omdøbe neutronen fordi navnet blev hugget
og brugt til en anden partikel.
Klaus O K
Anders D. Nygaard
<7kktlq$8nk$1...@news.net.uni-c.dk>...
> Udtalen med langt o i post har holdt sig fast i nogle af de danske
låneord,
> hvor post- indgår, fx postmodernisme, mens det er kort i ord som
postludium,
> posthum. Men udtalerne er vist meget individuelle. Hvad siger mon en
dansk
> udtaleordbog om disse låneord?
Tjah - et opslag i Molbæks udtaleordbog (Gyldendal, 1990) giver valgfrihed
mellem en lang å-agtig vokal med stød (som i mås) eller en kort o/a-agtig
vokal uden stød (som i moster) i "postcoital", "postdatere", "post festum",
"postscriptum". Den sidste vokal (moster) er derimod enerådende i
"posthum", "postludium".
Det ser ikke ud til, at Molbæk anerkender langt o (som i mose) som
en mulighed.
Jeg må tilstå, at jeg i alle disse ord (med mulig undtagelse af "posthum")
selv ville vælge den første af vokalerne for at understrege, at "post-"
betyder
"efter", og ikke har noget med omdeling af breve at gøre.
Anders.
Bertel Lund Hansen
>Jeg må tilstå, at jeg i alle disse ord (med mulig undtagelse af "posthum")
>selv ville vælge den første af vokalerne
Også jeg - også i "posthum", men ikke i "postyr".
Bertel
--
Denmark, Europe
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
Poul Erik Jørgensen
>Jeg må tilstå, at jeg i alle disse ord (med mulig undtagelse af "posthum")
>betyder
>"efter", og ikke har noget med omdeling af breve at gøre.
>Anders.
Det er jeg enig i. Englænderne synes at sige pøwst-, mens tyskerne udtaler
det med kort o (nøjagtigt som deres udtale af post ved postale fænomener).
Ved disse moderne orddannelser mener jeg i øvrigt, at det er meget
fornuftigt, at man lægger sig op ad nationale udtalenormer, mere end op ad
hvad en gammel romer kunne have fundet på af udtaler. Det gør vi jo også ved
andre præfixer af latinsk herkomst, som ad-, pro-, per- o.l.
Bertel Lund Hansen
>Ved disse moderne orddannelser mener jeg i øvrigt, at det er meget
>fornuftigt, at man lægger sig op ad nationale udtalenormer,
I ord som "ost" og "kost" har vi den samme vokal som i "post-".
Der er kun støddet til forskel. Det er en fordel at man med det
samme ved at "postmoderne" ikke har med breve og pakker at gøre.
Henning Makholm
> Jeg må tilstå, at jeg i alle disse ord (med mulig undtagelse af "posthum")
> selv ville vælge den første af vokalerne for at understrege, at "post-"
> betyder "efter", og ikke har noget med omdeling af breve at gøre.
Hvorfra stammer "post" som betegnelse for omdeling af breve?
Da jeg var yngre havde jeg en teori om at en "postadresse" er det
vejnavn og husnummer man skriver EFTER adressen (= navnet på
den brevet er til) uden på konvolutten. :-)
--
Henning Makholm
Tom Wagner
> Hvorfra stammer "post" som betegnelse for omdeling af breve?
Post i denne betydning stammer fra lat. ponere at sætte, lægge anbringe
o. lign.
S'et har vi bl.a. i datid (posui) og i den korte tillægsform, positum.
Det er samme rod som fx i ordet position.
Tom
Bertel Lund Hansen
>Hvorfra stammer "post" som betegnelse for omdeling af breve?
Fra latin, "positus", kort tillægsform af "ponere", "anbringe",
"stille".