Datidsform af "at nævne"
Britta Maach Knudsen
Efter at have set i dansk retskrivningsordbogen (1996) kan jeg konstatere,
at ordet "at nævne" både kan skrives/udtales som nævnede og nævnte.
Er det kun mig der græmmes over førstnævnte!! datidsform?
Er et af ordene ældre end den anden? Kan det være forklaringen på ordet
nævnede?
mvh
--
Britta Maach Knudsen
mailto:b...@db.dk -//- http://www.db.dk
Bertel Lund Hansen
Britta Maach Knudsen wrote:
>Er det kun mig der græmmes over førstnævnte!! datidsform?
Det ved jeg jo ikke, men jeg græmmes ikke. Det høres
fuldstændig lige godt med begge muligheder: "Han nævnede tre
muligheder". "Han nævnte tre muligheder".
"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
den lange form.
>Er et af ordene ældre end den anden?
RO og NDO giver ikke svar på det spørgsmål. De står som
ligeberettigede.
>Kan det være forklaringen på ordet nævnede?
"Nævnede" er den regelmæssige bøjning, så "nævnte" er vel
egentlig den specielle form.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Per K. Nielsen
>Britta Maach Knudsen wrote:
>
>>Er det kun mig der græmmes over førstnævnte!! datidsform?
>
Nej det skurrer også i mine ører!
>Det ved jeg jo ikke, men jeg græmmes ikke. Det høres
>fuldstændig lige godt med begge muligheder: "Han nævnede tre
>muligheder". "Han nævnte tre muligheder".
Synes jeg ikke!
>
>"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
>den lange form.
>
Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
[klip]
>"Nævnede" er den regelmæssige bøjning, så "nævnte" er vel
>egentlig den specielle form.
Men vi skal vel ikke til kun at have regelmæssigt bøjede ord på dansk,
selvom det ville gøre sproget lettere??
--
/Per
Bertel Lund Hansen
Per K. Nielsen wrote:
>Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
Prøv :-)
>Men vi skal vel ikke til kun at have regelmæssigt bøjede ord på dansk,
>selvom det ville gøre sproget lettere??
Nej nej, det var ikke udtryk for noget ønske om forandring.
Per K. Nielsen
On Sat, 06 Sep 1997 18:05:05 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Per K. Nielsen wrote:
>
>>Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
>
>Prøv :-)
>
Men det er jo lige det! Det lyder lige tosset i mine ører om jeg siger
'nævnede' i stedet for 'nævnte' eller 'sidstnævnede' i stedet for
'sidstnævnte'... Men det er nok bare mig (og Britta Maach Knudsen)...
--
Per K. Nielsen
Klaus Ole Kristiansen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Britta Maach Knudsen wrote:
>>Er det kun mig der græmmes over førstnævnte!! datidsform?
>Det ved jeg jo ikke, men jeg græmmes ikke. Det høres
>fuldstændig lige godt med begge muligheder: "Han nævnede tre
>muligheder". "Han nævnte tre muligheder".
>"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
>den lange form.
>>Er et af ordene ældre end den anden?
>RO og NDO giver ikke svar på det spørgsmål. De står som
>ligeberettigede.
>>Kan det være forklaringen på ordet nævnede?
>"Nævnede" er den regelmæssige bøjning, så "nævnte" er vel
>egentlig den specielle form.
De er begge regelmæssige. Dansk har to regelmæssige bøjninger. Hoppe
hoppede hoppet er et eksempel på den mest almindelige, nævne nævnte nævnt
på den anden. Accepterer RO også nævnet i stedet for nævnt? Nævne nævnet
nævnt ville være uregelmæssigt.
Klaus O K
Byrial Jensen
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> skrev:
>Klaus Ole Kristiansen wrote:
>Har du andre eksempler på den bøjning end "nævne"?
anstrenge/anstrengte/anstrengt, bage/bagte/bagt, begynde/begyndte/begyndt,
blæse/blæste/blæst, bløde/blødte/blødt, bruge/brugte/brugt,
bruse/bruste/brust, brænde/brændte/brændt, føde/fødte/født, føre/førte/ført,
holde/holdte/holdt, hænge/hængte/hængt, høre/hørte/hørt, kende/kendte/kendt,
klæde/klædte/klædt, køre/kørte/kørt, lede/ledte/ledt, lyse/lyste/lyst,
læse/læste/læst, løse/løste/løst, melde/meldte/meldt, rejse/rejste/rejst,
røre/rørte/rørt, råbe/råbte/råbt, sende/sendte/sendt, skylde/skyldte/skyldt,
spise/spiste/spist, spænde/spændte/spændt, stræbe/stræbte/stræbt,
støbe/støbte/støbt, søge/søgte/søgt, tale/talte/talt, tjene/tjente/tjent,
tænde/tændte/tændt, vende/vendte/vendt, vise/viste/vist.
Osv. ad nauseam.
Bruse kan i øvrig lige som nævne både bøjes med e/te/t og e/ede/et.
Er der andre eksenpler på dette?
>>Accepterer RO også nævnet i stedet for nævnt?
>
>Det fremgår ikke af RO, hvad kort tillægsform hedder, men
>NDO skriver "nævnet" i et eksempel.
Bertel, se dog at få læst "Vejledning i ordbogens brug" (side 13-23).
Sidst tydede du ikke den lodrette streg korrekt. Nu overser du igen
nogle bøjningsoplysninger.
Citat: Til præteritumsformerne på -ede og -te svarer præteritum
participier på henholdsvis -et og -t, således participiet hentet til
præteritumsformen hentede og participiet sendt til præteritumsformen
sendte. Citat slut.
Konklusion: Til de to præteritumsformer nævnede og nævnte hører de to
participier nævnet og nævnt. Da de førstnævnte[1] former begge er
korrekte, må de sidstnævnte[2] også være det.
[1] ubøj. adj., altså ikke førstnævnede.
[2] ubøj. adj., altså ikke sidstnævnede.
Mvh.
- Byrial
Bertel Lund Hansen
Klaus Ole Kristiansen wrote:
>hoppede hoppet er et eksempel på den mest almindelige, nævne nævnte nævnt
>på den anden.
Har du andre eksempler på den bøjning end "nævne"?
>Accepterer RO også nævnet i stedet for nævnt?
Det fremgår ikke af RO, hvad kort tillægsform hedder, men
NDO skriver "nævnet" i et eksempel.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Hansi, ta' to pils med fra kassen.
Henning Makholm
p.k.nielsen@***NO-SPAM***bigfoot.com (Per K. Nielsen) writes:
> On Fri, 05 Sep 1997 18:56:02 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
> Hansen) wrote:
> >"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
> >den lange form.
> >
> Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
Fordi de ikke er datidsformer men participer. Og sådan nogen dannes altid
med T. (Bortset fra undtagelserne fra reglen).
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> >hoppede hoppet er et eksempel på den mest almindelige, nævne nævnte nævnt
> >på den anden.
>
> Har du andre eksempler på den bøjning end "nævne"?
spise føle lyse vende stemme mene læse køre sluge købe tænde låse
et cetera ad absurdum ...
samt halvstærke varianter med vokalskifte men samme endelser i øvrigt
sælge vælge række (sætte) råbe bruge
Råbe og bruge har kun vokalskifte i udtalen, ikke i stavemåden.
Per K. Nielsen
On 08 Sep 1997 15:07:34 +0200, Henning Makholm <mak...@galar.diku.dk>
wrote:
>p.k.nielsen@***NO-SPAM***bigfoot.com (Per K. Nielsen) writes:
>
>> On Fri, 05 Sep 1997 18:56:02 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
>> Hansen) wrote:
>
>> >"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
>> >den lange form.
>> >
>> Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
>
>Fordi de ikke er datidsformer men participer. Og sådan nogen dannes altid
>med T. (Bortset fra undtagelserne fra reglen).
Der tabte du mig fuldkomment! Hvad er 'participer' for nogen? Har de
et mindre latinsk navn?
--
Per K. Nielsen
Jeppe Stig Nielsen
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Klaus Ole Kristiansen wrote:
>
> >hoppede hoppet er et eksempel på den mest almindelige, nævne nævnte nævnt
> >på den anden.
>
> Har du andre eksempler på den bøjning end "nævne"?
>
>
> Det fremgår ikke af RO, hvad kort tillægsform hedder, men
> NDO skriver "nævnet" i et eksempel.
>
Naar RO blot anfoerer "naevne, -ede", betyder det, at den korte
tillaegsform ogsaa er regelmaessig:
"Han har naevnet det foer, og nu gentager han det."
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/>.
Hansen
On Mon, 08 Sep 1997 20:35:29 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Per K. Nielsen wrote:
>
>>Der tabte du mig fuldkomment! Hvad er 'participer' for nogen?
>
>Det staves "participier" (men det er ikke din fejl :-)
>
>Tillægsform. "Løbende" er den lange t. og "løbet" er den
>korte t.
>
Eller evt nutids tillægsform og datids do.
Søren
Klaus Ole Kristiansen
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>Klaus Ole Kristiansen wrote:
>>hoppede hoppet er et eksempel på den mest almindelige, nævne nævnte nævnt
>>på den anden.
>Har du andre eksempler på den bøjning end "nævne"?
Spise, mene, lyse, høre, tale
Klaus O K
Klaus Ole Kristiansen
byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) writes:
>Bruse kan i øvrig lige som nævne både bøjes med e/te/t og e/ede/et.
>Er der andre eksenpler på dette?
Iflg. Politikens Nudansk Grammatik kan fise og fnise foruden de typiske
stærke bøjninger, jeg selv bruger
fnise fnes fnist
også bruge begge de regelmæssige:
fnise fniste fnist
fnise fnisede fniset
Personligt synet jeg, den sidste ser mærkelig ud.
Klaus O K
Per K. Nielsen
>Per K. Nielsen wrote:
>
>>Der tabte du mig fuldkomment! Hvad er 'participer' for nogen?
>
>Det staves "participier" (men det er ikke din fejl :-)
>
>Tillægsform. "Løbende" er den lange t. og "løbet" er den
>korte t.
Tak! Så lærte jeg også lidt i dag... :-)
Da jeg gik i folkeskole var det kun min tysklærer der brugte de
latinske betegnelser. Dansk- og engelsklæreren brugte de danske. Dette
har siden vis sig at udgøre et handicap for mig, både i skolen, men
også i almindelig daglig tale om grammatik, som her.
Mvh
Ole Nielsby
Henning Makholm <mak...@galar.diku.dk> skrev:
>
> > On Fri, 05 Sep 1997 18:56:02 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
> > Hansen) wrote:
>
> > >"Førnævnte" og "nysnævnte" kan naturligvis ikke bruges med
> > >den lange form.
> > >
> > Hvorfor kan de 'naturligvis' ikke bruges i den lange form?
>
> Fordi de ikke er datidsformer men participer. Og sådan nogen dannes
> altid med T. (Bortset fra undtagelserne fra reglen).
Men når de bruges som tillægsord, skifter de lange regelmæssige i
flertal eller bestemt form fra "et" til "ede" så de ligner datidsformen:
røgede sild, grillede pølser, svitsede løg, brankede ærter, opvarmede
rester, hakkede mandler, flamberede hjerter og bristede forhåbninger.
De korte regelmæssige skifter derimod fra "t" til "te": kogte kartofler,
sprængte ænder, stegte løg, brændte børn og knuste knogler.
Ár ok frið/Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk>
Britta Maach Knudsen
Refererende til de andre indlæg i denne diskussion; glæder det mig at der
er andre end jeg, der ikke synes "jeg nævnede det i går" lyder godt. :-))
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> skrev i artiklen
<3425547f...@news.inet.tele.dk>...
> Britta Maach Knudsen wrote:
> >Er et af ordene ældre end den anden?
>
> RO og NDO giver ikke svar på det spørgsmål. De står som
> ligeberettigede.
>
> >Kan det være forklaringen på ordet nævnede?
>
>"Nævnede" er den regelmæssige bøjning, så "nævnte" er vel
>egentlig den specielle form.
Jeg kunne forestille mig at en af bøjningsformerne på et tidspunkt har
været den korrekte. Der kunne så være sket det, at daglig tale har ændret
ordets bøjning. Spørgsmålet er så hvornår det skete?.
Det undrer det mig, at vi kan have en diskusion om, hvad der lyder bedst,
uden at nogen siger, at i 19?? blev det accepteret at bøje nævne på to
måder! Et andet alternativ kunne så være, at det altid har været korrekt at
bøje det på begge måder!? Hvad tror I?
Med venlig hilsen
Henning Makholm
p.k.n...@bigfoot.com (Per K. Nielsen) writes:
> On Mon, 08 Sep 1997 20:35:29 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
> Hansen) wrote:
> >
> >Det staves "participier" (men det er ikke din fejl :-)
Ups, jeg glemte et i.
> Da jeg gik i folkeskole var det kun min tysklærer der brugte de
> latinske betegnelser. Dansk- og engelsklæreren brugte de danske. Dette
> har siden vis sig at udgøre et handicap for mig, både i skolen, men
> også i almindelig daglig tale om grammatik, som her.
Der er tilsyneladende ikke almindelig enighed om hvilken sprogbrug der er
finest / rigtigst. Retskrivningsordbøgerene er ikke engang konsekvente,
sprogbrugen er forskellig i forskellige udgaver :-(
Byrial Jensen
Britta Maach Knudsen <b...@db.dk> skrev:
>Jeg kunne forestille mig at en af bøjningsformerne på et tidspunkt har
>været den korrekte. Der kunne så være sket det, at daglig tale har ændret
>ordets bøjning. Spørgsmålet er så hvornår det skete?.
>
>Det undrer det mig, at vi kan have en diskusion om, hvad der lyder bedst,
>uden at nogen siger, at i 19?? blev det accepteret at bøje nævne på to
>måder! Et andet alternativ kunne så være, at det altid har været korrekt at
>bøje det på begge måder!? Hvad tror I?
At der er flere bøjninger eller former af samme ord, betyder ikke
nødvendigvis at der er ved at ske et skifte fra den ene form til den
anden.
Jeg kiggede i ODS (Bind 15, 1934) da jeg alligevel var på biblioteket i
dag. Den siger om bøjningen af nævne:
"præt. -ede ell. -te; part. -et (nu næppe brugt i adjektivisk anv.)
ell. -t"
Det kunne godt tyde på at begge bøjninger har gamle rødder, men at
"-ede"/"-et"-formerne har været noget fortrængt i 1934 - og åbenbart
stadig er det, da flere i denne tråd har sagt at de lyder underligt for
dem.
Med venlig hilsen
- Byrial
Byrial Jensen
Per K. Nielsen <p.k.n...@bigfoot.com> skrev i "nævne"-tråden:
>Da jeg gik i folkeskole var det kun min tysklærer der brugte de
>latinske betegnelser. Dansk- og engelsklæreren brugte de danske. Dette
>har siden vis sig at udgøre et handicap for mig, både i skolen, men
>også i almindelig daglig tale om grammatik, som her.
For 1-2 år siden udgav Sprognævnet i samarbejde med Dansklærerforeningen
(så vidt jeg husker) en lille bog som hedder noget i retning af
"Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser".
Den giver en anbefaling af hvilke betegnelser, man bør anvende i
undervisning, ordbøger og lign., så man undgår at fx ens dansk- og
tysklærer bruger forskellige ord om den samme ting. RO 1996 følger
anbefalingen, hvilket har betydet mange ændringer i forhold til RO 1986.
Ideen er god nok, men efter min smag har man for tit valgt den
latinsk-afledte form (substantiv, adjektiv, præsens, infinitiv osv.)
fremfor den dansk-konstruede betegnelse (navneord, tillægsord, nutid,
navnemåde osv.).
De første har fordelen af at være internationale og dermed genkendelige
på mange andre sprog end dansk, men de sidstnævnte er efter min mening
meget mere sigende, og dermed lettere at huske og forstå, for danskere.
Det er nok i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.
Problemstillingen er i øvrigt gældende indenfor mange områder. Jeg
foretrækker fx også ilt og rumfang fremfor oxygen og volumen.
Bertel Lund Hansen
Byrial Jensen wrote:
>Problemstillingen er i øvrigt gældende indenfor mange områder. Jeg
>foretrækker fx også ilt og rumfang fremfor oxygen og volumen.
Jeg besøgte en gang Kemisk Institut i Århus. Eftersom jeg
har undervist efter en kemibog, der konsekvent brugte de
internationale stofnavne, spurgte jeg den professor, der
viste os rundt, hvad man sagde på instituttet. "Ilt og
brint" svarede han forbavset, "og oxygen og hydrogen, hvis
det er til en udlænding".
Så var det, jeg tænkte, at hvad der er godt nok til en
kemiprofessor, er også godt nok til mig, så nu bruger jeg
mest de danske navne.
Jakob Schmidt
Henning Makholm <mak...@galar.diku.dk> wrote:
> spise føle lyse vende stemme mene læse køre sluge købe tænde låse
>
> et cetera ad absurdum ...
gabe ;-)
--
Jakob _________________________
* Man kaster ej en drue *
* blandt tørre grene ned *
* Brorson *
*_________________________*
Byrial Jensen
Jakob Schmidt <su...@post6.tele.dk> skrev:
>Henning Makholm <mak...@galar.diku.dk> wrote:
>
>> spise føle lyse vende stemme mene læse køre sluge købe tænde låse
>>
>> et cetera ad absurdum ...
>
>gabe ;-)
Hovsa, der var et til af de ord som både kan bøjes -e/-ede/-et og
-e/-te/-t.
Mvh.
- Byrial
Jakob Schmidt
Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote:
> >gabe ;-)
>
> Hovsa, der var et til af de ord som både kan bøjes -e/-ede/-et og
> -e/-te/-t.
Nåh ja, det kan det vel. Jeg kunne nu aldrig finde på at sige 'gabede'
eller 'har gabet'.
--
Jakob
Jeppe Stig Nielsen
Til de rene grundstoffer bruges ofte de danske navne:
brint, kulstof, kvaelstof, ilt.
Fysikere bruger altid disse ord, fx brint-atom, kulstof-14,
flydende kvaelstof.
Men kemikere har tendens til at bruge de internationale ord.
Det skyldes naturligvis, at det er de navne, der bruges, naar man
benaevner kemiske forbindelser:
hydrogencarbonat (aldrig brintkarbonat eller "brintkulstofilte")
Fx foretraekkes af kemikere ofte det systematiske internationale
navn hydrogenperoxid fremfor "brintoverilte".
Martin Larsen
Jeppe Stig Nielsen <jep...@mi.aau.dk> skrev i artiklen
<341D12...@mi.aau.dk>...
>
> Men kemikere har tendens til at bruge de internationale ord.
> Det skyldes naturligvis, at det er de navne, der bruges, naar man
> benaevner kemiske forbindelser:
>
> hydrogencarbonat (aldrig brintkarbonat eller "brintkulstofilte")
>
Bruges kulsyre ikke mere?
Mvh
Martin
Per K. Nielsen
On 16 Sep 1997 06:03:22 GMT, "Martin Larsen" <mla...@post7.tele.dk>
wrote:
>>
>> hydrogencarbonat (aldrig brintkarbonat eller "brintkulstofilte")
>>
>Bruges kulsyre ikke mere?
Jow... i sodavand. Forresten: er "carbos" det samme som kulsyre? (Fra
Coca-Colas drik "Urge - with carbos").
Martin Larsen
Per K. Nielsen <p.k.n...@bigfoot.com> skrev i artiklen
<3429c514...@news.image.dk>...
> On 16 Sep 1997 06:03:22 GMT, "Martin Larsen" <mla...@post7.tele.dk>
> wrote:
>
> >>
> >> hydrogencarbonat (aldrig brintkarbonat eller "brintkulstofilte")
> >>
> >Bruges kulsyre ikke mere?
>
> Jow... i sodavand.
Åh, natriumcarbonatvand?
Per K. Nielsen
On 17 Sep 1997 05:16:23 GMT, "Martin Larsen" <mla...@post7.tele.dk>
wrote:
>> Jow... i sodavand.
>
>Åh, natriumcarbonatvand?
Skulle det så ikke være natriumcarbonat- (et eller andet 'H2O' i klar
tale)
Per K. Nielsen
On 16 Sep 1997 20:38:27 GMT, c96...@srv3.gbar.dtu.dk (Otto-Ville
Ronkainen) wrote:
>In article <3429c514...@news.image.dk> p.k.n...@bigfoot.com (Per K. Nielsen) writes:
>>Jow... i sodavand. Forresten: er "carbos" det samme som kulsyre? (Fra
>>Coca-Colas drik "Urge - with carbos").
>
>Nej, "carbohydrates" dvs kulhydrater.
Hvorfor så skrive det? Er der nogen sodavand der ikke indeholder
kulhydrater?
Per K. Nielsen
On 17 Sep 1997 22:10:07 GMT, c96...@srv3.gbar.dtu.dk (Otto-Ville
Ronkainen) wrote:
>>Skulle det så ikke være natriumcarbonat- (et eller andet 'H2O' i klar
>>tale)
>
Hvilket ville gøre sodavand til natriumcarbonatdihydrogenoxid??
Per K. Nielsen
On 19 Sep 1997 17:30:19 GMT, c96...@srv3.gbar.dtu.dk (Otto-Ville
Ronkainen) wrote:
>
>Nej, pointen er vel at det indeholder flere og lettere optagelige
>kulhydrater dvs druesukker. (ObJ: Faxe Kondis "brændstof til
>muskler og hjerne". En fuldstændig u-Coca Cola-agtig slogan,
>selvfølgelig.)
Og når Urge nu har lige så meget Koffein i som Coke, kan det være man
skulle drikke 2-3 liter af det om dagen, i stedet...
rare
p.k.n...@bigfoot.com (Per K. Nielsen) said:
> Og når Urge nu har lige så meget Koffein i som Coke, kan det være man
> skulle drikke 2-3 liter af det om dagen, i stedet...
Jeg har hørt at den planlagte målgruppe for Urge er de unge, der har
TÆNKT på at få hul i øret... :)
--
MORTEN NIELSEN http://www.cybernet.dk/users/rare
Per K. Nielsen
On Tue, 23 Sep 1997 18:13:38 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<jep...@mi.aau.dk> wrote:
>Vi har vaeret vidner til en sammenblanding af forskellige kemiske
>stoffer.
Sejt!! Jeg håbede netop på at én der vidste hvad han talte om, ville
afrunde!!
Tak!
Nis Jorgensen
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> =
> En cola vil i almindelighed indeholde kulhydrater (sukkeret),
> kuldioxid (brusen) *og* carbonater (der er vel lidt kalk i
> vandet - kalk er calciumcarbonat, CaCO3).
> =
Men hvor kommer /den farlige magnesiumkalk/ som 'Set p=E5 TV' ind i
billedet? Er der noget af den i min Cola?