Løj om en løgn
Bruno Christensen
Hvorfor er datid af "lyve" = "løj", altså med "J"?
Når det hedder "en løgn"?
--
MVH
Bruno
Trond Engen
> Hvorfor er datid af "lyve" = "løj", altså med "J"?
>
> Når det hedder "en løgn"?
Fordi dansk er et merkelig språk. Nedarva /g/ er blitt [g], [w] eller
[j], avhengig av sammenheng og dialekt. Hver av disse lydene kan skrives
med flere bokstaver.
/ljuga/ - /ljug/ - /løg/ - /løgit/ > /lywe/ - /lywer/ - /løj/ - /løjet/
/løgn > /løjn/
Men ikke ta det personlig. Norsk bokmål er enda verre. Her blander vi
nedarva former tilfeldig sammen med danske, og de danske kan være
gjengitt på mange måter, både i skrift og tale.
--
Trond Engen
- juger ikke
Poul E. Jørgensen
news:18cd6djqb46qe$.rnn8a8c4...@40tude.net
> Hvorfor er datid af "lyve" = "løj", altså med "J"?
> Når det hedder "en løgn"?
Det er ekko af gammeldansk, hvor verbet hed lyge (sml svensk ljuga).
Nutid: lyger
datid: løg
fornutid: har løgen
I formerne lyge og lyger bliver g til w - han lywer - på moderne dansk
lyver.
I formen løg bliver øg til øj - han løj
I formen løgen bliver øg til øj og vi får (på lidt ældre dansk) løjen, på
moderne dansk løjet.
På jysk sker der kun det, at g bliver til w:
å lyw - han lywer
han løw
han håe løwn
"løgn" hed på gammeldansk lygn eller løgn, som på moderne dansk bliver til
løjn (skrevet løgn).
På jysk bevaret g, så vi får løwn - vist med sideformen lyw.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Trond Engen
> "Bruno Christensen" <ne...@lpdommer.dk> skrev i en meddelelse
> news:18cd6djqb46qe$.rnn8a8c4...@40tude.net
>
>> Hvorfor er datid af "lyve" = "løj", altså med "J"?
>> Når det hedder "en løgn"?
>
> Det er ekko af gammeldansk, hvor verbet hed lyge (sml svensk ljuga).
> Nutid: lyger
> datid: løg
> fornutid: har løgen
Jeg hadde for meg at dansk har vært gjennom */-éw-/ > /-ju-/ > /-y:-/,
og at den gammeldanske forma må ha vært <liughæ> eller noe sånt. Gjelder
ikke det i alle sammenhenger?
> I formerne lyge og lyger bliver g til w - han lywer - på moderne
> dansk lyver.
> I formen løg bliver øg til øj - han løj
> I formen løgen bliver øg til øj og vi får (på lidt ældre dansk)
> løjen, på moderne dansk løjet.
>
> På jysk sker der kun det, at g bliver til w:
> å lyw - han lywer
> han løw
> han håe løwn
Om jeg har forstått det rett så er formene med <-en> gamle
partisippformer i han- og hunkjønn ("han/den er løgen"), mens de med
<-et> er både gammelt intetkjønn ("det er løget") og (det svenskene
kaller) supinum ("har løget"). Har dansk, også utenom jysk, vært gjennom
en periode uten t-former og fått dem igjen?
> "løgn" hed på gammeldansk lygn eller løgn, som på moderne dansk
> bliver til løjn (skrevet løgn).
Det har du rett i. Kort /y/ > [ø], som i 'iykke' og 'nøgle', akkurat som
i store deler av norsk.
> På jysk bevaret g, så vi får løwn - vist med sideformen lyw.
På østnorsk kan vi også si /jug/ (dvs. <ljug>).
--
Trond Engen
- stoler ikke på vinden, den har løyet før
Poul E. Jørgensen
news:5vqdnQ9GWc5...@telenor.com
> Jeg hadde for meg at dansk har vært gjennom */-éw-/ > /-ju-/ > /-y:-/,
> og at den gammeldanske forma må ha vært <liughæ> eller noe sånt.
Det var den *også".
Mine former og skrivninger var "pædagogiske" ;-)
I senmiddelalderen findes allerede liuffue (læs: ljuwe) ved siden af lywæ,
og præteritum løgh ved siden af løw.
Trond Engen
> "Trond Engen" <tron...@engen.priv.no> skrev i en meddelelse
> news:5vqdnQ9GWc5...@telenor.com
>
>> Jeg hadde for meg at dansk har vært gjennom
>> */-éw-/ > /-ju-/ > /-y:-/,
>> og at den gammeldanske forma må ha vært <liughæ> eller noe sånt.
>
> Det var den *også".
> Mine former og skrivninger var "pædagogiske" ;-)
Helt greit. Vi svarte samtidig, og jeg blei redd for at de "pedagogiske"
formene i meldinga mi skulle være feil.
> I senmiddelalderen findes allerede liuffue (læs: ljuwe) ved siden af
> lywæ, og præteritum løgh ved siden af løw.
Sjællandsk mot jysk?
--
Trond Engen
- med på løyene
Poul E. Jørgensen
>> I senmiddelalderen findes allerede liuffue (læs: ljuwe) ved siden af
>> lywæ, og præteritum løgh ved siden af løw.
>
> Sjællandsk mot jysk?
Ja, hvor vi har præteritum løj (sjællandsk) ved siden af løw (jysk).
øg -> øj ses allerede i senmiddelalderen, hvor vi finder bøje ved siden af
bøghe (jysk bøw), øje ved siden af øghe (jysk yw), høj ved siden af høgh
(jysk hyw) etc.
Skriftsproget har i øvrigt aflivet en del selandismer (eller hvad det
hedder), således at ældre udtaler som båjer (bøger) og såjer (søger) i
rigsdansk er erstattet af udtale med spirantisk g (og rent ø i udtalen). Vi
har i nudansk spirantisk g i spøgefugl (og vist også i spøge) hvor for 100
år siden spåje var almindeligt udtale, mens der vist som oftest stadig er j
i spøg og spøgelse (udtale spåj, spåjelse).