Uden Maal og Med
Peter Græbe
Jeg læser i øjeblikket en bog udgivet MCXXXVIII (1938)[1).
Udtrykket "Uden Maal og Med" forekommer.
Maal med 'M' forstår jeg.
Med med 'M' forstår jeg ikke.
[1] George Sava: Kniven, der læger (Jespersen & Pios Forlag)
--
Peter Græbe
Poul Erik Jørgensen
"Peter Græbe" <gra...@internet.dk> skrev i en meddelelse
> Udtrykket "Uden Maal og Med" forekommer.
> Maal med 'M' forstår jeg.
Er du nu sikker på det ;-)
Her betyder det formål.
> Med forstår jeg ikke.
Det er et gammelt ord for det samme (for formål).
Udtrykket lever på bogstavrimet M-M.
Poul Erik Jørgensen
Marianne Havndrup
ordet som præposition og ikke som substantiv. Men ordet Med kan på ældre
sprog være et substantiv med betydningen "formål". Vi kender det egentlig
godt fra anden del af ordet "øjemed". Så udtrykket "Uden mål og med" er en
såkaldt tautologi, hvor man bruger to ord "mål"/"med" om en og samme ting.
Venlig hilsen
Marianne
"Peter Græbe" <gra...@internet.dk> skrev i en meddelelse
news:63gp9u4p8tv66mlc6...@4ax.com...
Bertel Lund Hansen
>Udtrykket "Uden Maal og Med" forekommer.
>Maal med 'M' forstår jeg.
>Med med 'M' forstår jeg ikke.
Så udtaler du det sikkert forkert. Det hedder /med/ (altså rent
e), og ikke /mæd/ som i "Gå med i Lunden".
DOF fortæller at det er beslægtet med "midte" og betyder "mål",
"sigte" eller "formål". Det kommer fra et oldnordisk , "mið", der
betyder "midte" eller "mærke". Det findes i sammensætningen
"øjemed".
DOF angiver at der er stød i ordet, men jeg har altid udtalt det
uden.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeppe Stig Nielsen
>
> Du studser sikkert over, at Med er skrevet med stort M, fordi du kun kender
> ordet som præposition og ikke som substantiv. Men ordet Med kan på ældre
> sprog være et substantiv med betydningen "formål".
Ja.
Tænk hvis det var en præposition i denne forbindelse, så kunne man
lige så vel sige
med mål og uden
Eller
med/uden mål
:-)
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Peter Græbe
> Du studser sikkert over, at Med er skrevet med stort M, fordi du kun kender
> ordet som præposition og ikke som substantiv. Men ordet Med kan på ældre
> sprog være et substantiv med betydningen "formål". Vi kender det egentlig
> godt fra anden del af ordet "øjemed". Så udtrykket "Uden mål og med" er en
> såkaldt tautologi, hvor man bruger to ord "mål"/"med" om en og samme ting.
> Venlig hilsen
> Marianne
>
Kære Marianne
Tak for dit ~præcise svar på mit fumlespørgsmål.
Du benytter begrebet "tautologi".
Jeg kommer i den forbindelse i tanke om "pleonasme" og "anafor"
Når dette er sendt afsted vil jeg kigge i bøgerne.
F.x. "Tractatus". Wittgensteins opfattelse af "tautologi" er en
diskussion værd.
Interesseret?
--
Peter Græbe
Poul Erik Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> Så udtaler du det sikkert forkert. Det hedder /med/ (altså rent
> e), og ikke /mæd/ som i "Gå med i Lunden".
Hvor har du den oplysning fra? Jeg har aldrig hørt eller sagt andet end mål
og mæd (som i præpositionen med).
Tilsvarende har jeg aldrig hørt eller sagt andet end øjemæd.
PEJ
Peter Græbe
>
> "Peter Græbe" <gra...@internet.dk> skrev i en meddelelse
> > Udtrykket "Uden Maal og Med" forekommer.
> > Maal med 'M' forstår jeg.
>
> Er du nu sikker på det ;-)
Nej.
> Her betyder det formål.
Vær rar at uddybe. Mål og formål er da to vidt forskellige ting.
>
> Udtrykket lever på bogstavrimet M-M.
Ja. Det er også min opfattelse.
Undskyld, at jeg oplod min røst.
(Første forsendelser til dk.*)
--
Peter Græbe
Torsten
> Hvor har du den oplysning fra? Jeg har aldrig hørt eller sagt
> andet end mål og mæd (som i præpositionen med). Tilsvarende har
> jeg aldrig hørt eller sagt andet end øjemæd.
Jeg har forskellig vokal i præpositionen og i øjemed, ganske som
Bertel beskriver.
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
Vi kan gå endnu videre og sige: ordet mål betyder vidt forskellige ting.
Hvad forstår du under "mål"? Så kan vi måske tage det som udgangspunkt.
PEJ
Peter Loumann
<J...@fc.aalborghus.dk> wrote:
> Jeg har aldrig hørt eller sagt andet end mål
>og mæd (som i præpositionen med).
>Tilsvarende har jeg aldrig hørt eller sagt andet end øjemæd.
Samme her.
pl
Bertel Lund Hansen
>Vi kan gå endnu videre og sige: ordet mål betyder vidt forskellige ting.
>Hvad forstår du under "mål"?
En undermåler?
>Så kan vi måske tage det som udgangspunkt.
Mit mål for diskussionen er at få afklaret ordets
betydning.
Det er rigtigt at "mål" og "formål" kan betyde det samme, men man
kan ikke score et formål.
Bertel Lund Hansen
>Hvor har du den oplysning fra?
Jeg kunne ikke drømme om at jeg skulle have det nogen steder fra
andet end normalt dansk. "Øjemed" og "slædemeder" udtales på
samme måde. Hvis andre udtaler det som præpositionen, er der tale
om (endnu) et svigt i sprogformidlingen.
Torsten
> Jeg kunne ikke drømme om at jeg skulle have det nogen steder fra
> andet end normalt dansk. "Øjemed" og "slædemeder" udtales på
> samme måde. Hvis andre udtaler det som præpositionen, er der tale
> om (endnu) et svigt i sprogformidlingen.
Der er næppe noget svigt. Jeg udtaler øjemed, så vidt jeg da
ved, på den måde du beskriver, men det er næppe den almindelige
udtale. Jeg er faktisk tilbøjelig til at tro, at det for mit
vedkommende blot er en lille personlig særhed. I "mål og med"
udtaler jeg "med" på samme måde som præpositionen.
--
Torsten
Klaus Alexander Seistrup
> "Øjemed" og "slædemeder" udtales på samme måde. Hvis andre
> udtaler det som præpositionen, er der tale om (endnu) et
> svigt i sprogformidlingen.
Jeg har åbenbart altid udtalt "øjemed" og "mål og med" forkert, og
man kan vel på sin vis sige at det er et svigt i sprogformidlingen.
Men det handler nok også om at ordet "øjmed" og udtrykket "mål og
med" bruges så forholdsvis sjældent - i det mindste i mit sprog -
at det er nærliggende at bruge udtalen fra præpositionen. Jeg er
tilbøjelig til at putte det i samme kasse som "aftalte penge".
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Bertel Lund Hansen
>at det er nærliggende at bruge udtalen fra præpositionen. Jeg er
>tilbøjelig til at putte det i samme kasse som "aftalte penge".
Den er jeg med på.
Poul Erik Jørgensen
meddelelse
> Jeg har åbenbart altid udtalt "øjemed" og "mål og med" forkert,
Det har du ikke. Indtil Bertel og Torsten har dokumenteret, med reference
til udtaleordbøger, at deres ejendommelige udtaler skulle være korrekt
dansk, holder vi fast i, at korrekt udtale er mål og mæd samt øjemæd.
Poul Erik Jørgensen
Bertel Lund Hansen
>Det har du ikke. Indtil Bertel og Torsten har dokumenteret, med reference
>til udtaleordbøger, at deres ejendommelige udtaler skulle være korrekt
>dansk, holder vi fast i, at korrekt udtale er mål og mæd samt øjemæd.
Hvad har du da dokumenteret?
DOF skriver "langt e med Stød". Det kan kun være en ren e-lyd.
Det er i øvrigt intetkøn og kan ikke forekomme i flertal.
Jørgen Grandt
Ikke for at blande mig, men alligevel. (Nå, nej!)
Min elektroniske version af NDO med etymologi 2. udgave siger under
opslaget 'mål og med' at 'med' udtales ['mæð].
Venligst: Jørgen
--
Du har virkelig fat i noget dér, og det er vi mange der mener -
www.hamigen.dk
[Mails til mig er minus men]
Peter Græbe
>
Hm. Hvad har jeg sat gang i? Bortset fra at stille min uvidenhed
om M&M til skue.
For mange år siden (1977-78) diskuterede vi på Sygeplejeskolen
[1] forskellen på 'formål' og 'mål'. Man nåede ikke frem til
enighed.
"Tjener det noget formål at operere denne patient?"
(Er der en (saglig) begrundelse for at skære i vedkommende)
"Hvad er vores mål med at operere denne patient?"
(Overlevelse, livsforlængelse, forbedring af livskvalitet osv.)
Her kan 'mål' udskiftes med 'formål'.
Som jeg opfatter det:
'Mål' kan antage mange betydninger.
'Formål' færre.
Nå. Jeg vil gå /ud/ i køkkenet og øse seks /mål/ nymalede [2]
kaffebønner op (ned?) i stempeltingen. Efterfølgende glider
kaffen ned /med/ piskefløde.
Jævnfør nyere indslag i denne tråd: Jeg udtaler eet i 'Med' som i
æet i slæde.
[1] Jeg praktiserer ikke længere som sygeplejerske (ja, _ske).
Jeg er nu forlagsredaktør. Måske skulle jeg returnere til
sygeplejegerningen...
[2] Pulveriserede.
--
Peter Græbe
Torsten
> Det har du ikke. Indtil Bertel og Torsten har dokumenteret, med reference
> til udtaleordbøger, at deres ejendommelige udtaler skulle være korrekt
> dansk, holder vi fast i, at korrekt udtale er mål og mæd samt øjemæd.
Det ved du jo at vi ikke kan. Jeg undrer mig faktisk over hvorfor
min udtale af øjemed er som den er. Men jeg undrer mig endnu mere
over hvorfor Bertel og jeg har den udtale af ordet som vi har. Vi
er hverken samme årgang, eller bosat i samme ende af landet.
--
Torsten
Torsten
> Jeg har åbenbart altid udtalt "øjemed" og "mål og med" forkert, og
> man kan vel på sin vis sige at det er et svigt i sprogformidlingen.
Muligvis, men i så fald er det ikke dig det er blevet formidlet til.
Det er nemlig min udtale af "øjemed" der er den mærkværdige.
--
Torsten
Marianne Havndrup
Ja, jeg er bestemt interesseret. Jeg ved ikke, hvorfra jeg har det, men selv
har jeg altid skelnet mellem "tautologi" og "pleonasme" på den måde, at jeg
opfatter en pleonasme som dårligt sprog eller populært sagt som
"dobbeltkonfekt", mens jeg opfatter "tautologi" enten som et bevidst
virkemiddel, hvor man forstærker et bestemt udtryk ved at bruge to
forskellige ord om det samme eller også - som her - i forbindelse med faste
udtryk.
Marianne
"Peter Græbe" <gra...@internet.dk> skrev i en meddelelse
news:3aqp9uc0og38gsr1d...@4ax.com...
Anders Nygaard
>
> Jeg har åbenbart altid udtalt "øjemed" og "mål og med" forkert
Molbæks "Dansk Udtale" angiver nu samme vokal i substantivet,
adverbiet og præpositionen "med":
med (uden mål og med) 'm3ð
med adv. 'm3(ð); i sms 'm3ð
med præp. (')m3ð
med. abbr. (= medicinae) 'me:`ð
(hvor jeg bruger ' for trykstreg, ` for stødmærke
og 3 for det epsilon-lignende tegn han eksemplificerer
med tæppe og melde; ð er et islandsk blødt d "eth",
hvis nogen af læserne skulle være tegnsæts-udfordrede)
Øjemed er noteret med samme vokal.
Det skal dog retfærdigvis siges, at Molbæk er forholdsvis
moderne; han vil fx gerne (som jeg, men modsat min svigermor)
have en konsonant sidst i distræt:
distræt adj. di'str3:`d, ...
> Jeg er
> tilbøjelig til at putte det i samme kasse som "aftalte penge".
Jo, måske - hvis Bertel havde haft ret.
... Slår op i ODS og vender tilbage ...
Minsandten! I 1932 var udtalen med ren e-lyd tilsyneladende
enerådende.
Anders.
Peter Loumann
<dnyg...@post.tele.dk> wrote:
>hvor jeg bruger [...] 3 for det epsilon-lignende tegn han eksemplificerer
>med tæppe og melde;
Genialt! Det kunne jeg godt tænke mig, vi brugte generelt.
>ð er et islandsk blødt d "eth",
Hvor finder du det? Alt + hvad?
>hvis nogen af læserne skulle være tegnsæts-udfordrede
nemlig!
>... Slår op i ODS og vender tilbage ...
>Minsandten! I 1932 var udtalen med ren e-lyd tilsyneladende
>enerådende.
Surprise!
hilsen pl
Bertel Lund Hansen
>>ð er et islandsk blødt d "eth",
>Hvor finder du det? Alt + hvad?
Et Windowssystem + Alt+0240 er en mulighed.
Torsten
> Peter Loumann skrev:
>>>ð er et islandsk blødt d "eth",
>>Hvor finder du det? Alt + hvad?
> Et Windowssystem + Alt+0240 er en mulighed.
Og på den Unix-maskine jeg bruger, giver AltGr+d ð og AltGr+t þ.
Hvis man også holder shift nede, får man selvfølgelig Ð og Þ.
--
Torsten
Peter Loumann
<vi...@fraqz.archeron.dk> wrote:
>Bertel Lund Hansen <nos...@lundhansen.dk> skrev:
>>>>ð
>> Et Windowssystem + Alt+0240 er en mulighed.
Jep! Tak!
>Og på den Unix-maskine jeg bruger, giver AltGr+d ð og AltGr+t þ.
Virker ikke på min windåze ;o/
- og undskyld, jeg glemte at nævne OS!
hilsen pl
Torsten
>>Og på den Unix-maskine jeg bruger, giver AltGr+d ð og AltGr+t þ.
> Virker ikke på min windåze ;o/
Hvilket egentlig er en skam, for de er nemmere at huske end
talkoderne (der i øvrigt ikke virker på min maskine).
> - og undskyld, jeg glemte at nævne OS!
Jeg havde nu gættet det udfra din newsreader. Det var bare for
fuldstændighedens skyld.
--
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
>
> Peter Loumann <pe...@mail1.stofanet.dk> skrev:
>
> >>Og på den Unix-maskine jeg bruger, giver AltGr+d ð og AltGr+t þ.
>
> > Virker ikke på min windåze ;o/
>
> Hvilket egentlig er en skam, for de er nemmere at huske end
> talkoderne (der i øvrigt ikke virker på min maskine).
Helt enig.
Men kan du lave en ´ (ikke en ') på dit Unix-system?
Hvis ja, fortæl hvordan.
Peter Loumann
<vi...@fraqz.archeron.dk> wrote:
>> Virker ikke på min windåze ;o/
>
>Hvilket egentlig er en skam, for de er nemmere at huske end
>talkoderne
Klart!
>Jeg havde nu gættet det udfra din newsreader.
Klart!
>Det var bare for fuldstændighedens skyld.
Og en markering, ikke ;o)
hilsen pl
Torsten
> Helt enig.
> Men kan du lave en ´ (ikke en ') på dit Unix-system?
> Hvis ja, fortæl hvordan.
Tilsyneladende ikke. Accenttegnet ligger godt nok på en død
tast, men hvis jeg trykker den, efterfulgt af et blanktegn,
får jeg '. Det kan jeg så til gengæld få frem på flere måder
(AltGr+Shift+B). Tegnet er selvfølgelig i tegnsættet (nummer
180 i Latin-1). XKeysymDB indeholder "Dacute_accent", som
muligvis er det ønskede, men det bliver ikke brugt i den danske
tastaturdefinition. Næ, keycode 21 = Dacute_accent giver stadig
'. Tasten er bare ikke en død tast mere.
--
Torsten
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
> > Hvis ja, fortцl hvordan.
>
> Tilsyneladende ikke. [...]
Blandt alle tegnene
A0-BF (160-191) ЁЂЃЄЅІЇЈЉЊЋЌЎЏАБВГДЕЖЗИЙКЛМНОП
C0-DF (192-223) РСТУФХЦЧШЩЪЫЬЭЮЯабвгдежзийклмноп
E0-FF (224-255) рстуфхцчшщъыьэюя№ёђѓєѕіїјљњћќ§ўџ
er Д vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
standardopsцtningen af Red Hat?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. Ћ
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothшse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Torsten
> Blandt alle tegnene
[...]
> er ´ vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
> standardopsætningen af Red Hat?
Det ser sådan ud. Nu kører jeg slet ikke Linux, men det er jo
sådan set ligegyldigt, for opsætningen kommer fra XFree86 (og
gælder kun for X11). Det er lidt pudsigt.
--
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
>
> > er ´ vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
> > standardopsætningen af Red Hat?
>
> Det ser sådan ud. Nu kører jeg slet ikke Linux, men det er jo
> sådan set ligegyldigt, for opsætningen kommer fra XFree86 (og
> gælder kun for X11). Det er lidt pudsigt.
Ja.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Klaus Alexander Seistrup
> Molbæks "Dansk Udtale" angiver nu samme vokal i substantivet,
> adverbiet og præpositionen "med":
>
> med (uden mål og med) 'm3ð
> med adv. 'm3(ð); i sms 'm3ð
> med præp. (')m3ð
> med. abbr. (= medicinae) 'me:`ð
Okay, det er også den udtale jeg kender og altid har hørt.
> distræt adj. di'str3:`d, ...
Men jeg kan ikke forstå at det skulle være samme vokal som i "distræt"
(jeg siger /di'strá:?d/ ("abe-a") og /mæð/).
> ... Slår op i ODS og vender tilbage ...
> Minsandten! I 1932 var udtalen med ren e-lyd tilsyneladende
> enerådende.
Og den er åbenbart ikke helt uddød endnu, siden et par af gruppens
deltagere stadig bruger den.
Men hvis udtalen med æ [også] er korrekt, så vil jeg blive ved med at
bruge den, for så slipper jeg for at lave om på mit sprog.
Tak for opslaget.
Bertel Lund Hansen
>Blandt alle tegnene
>...
>er ´ vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
>standardopsætningen af Red Hat?
I Windows kan man nå alle tegn fordi Atl+<talkode> kan bruges ved
et vilkårligt tegn. Findes der ikke noget tilsvarende i Linux?
Sebastjan in Malta
> Anders Nygaard skrev:
>
> > ... Slår op i ODS og vender tilbage ...
> > Minsandten! I 1932 var udtalen med ren e-lyd tilsyneladende
> > enerådende.
>
> Og den er åbenbart ikke helt uddød endnu, siden et par af gruppens
> deltagere stadig bruger den.
>
Men til yderligere belysning af hvordan ordet udtaltes i tidligere
tider (dengang ofte skrevet 'Meed') har jeg fundet et antal eksempler
på at ordet bruges som rimord. De nedenfor anførte klassiske digtere
rimer 'Meed' på
'Forfængelighed' (Kingo)
'veed' (Kingo, Blicher)
'Kjærlighed' (Baggesen, Paludan-Müller)
'ned' (Chr. Winther).
Venlige hilsner, Sebastjan
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Blandt alle tegnene
> >...
> >er ´ vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
> >standardopsætningen af Red Hat?
>
> I Windows kan man nå alle tegn fordi Atl+<talkode> kan bruges ved
> et vilkårligt tegn. Findes der ikke noget tilsvarende i Linux?
Øh, i X (vinduessystemet der bruges af bl.a. Linux) tror jeg ikke der
findes sådan noget som udgangspunkt. Men hvis man fx skriver i Emacs,
findes der noget tilsvarende, nemlig
C-q 2 6 4 return
altså Ctrl+Q efterfulgt af cifrene i 264 (den oktale udgave af det
decimale 0180 som bruges af Windows) og Return.
Men man kan jo altid få tasterne i X til at opføre sig som man synes,
så selvfølgelig kan man definere ´ til at ligge på AltGr+I eller hvor
man nu ønsker det.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Klaus Alexander Seistrup
> De nedenfor anførte klassiske digtere rimer 'Meed' på
>
> 'Forfængelighed' (Kingo)
> 'veed' (Kingo, Blicher)
> 'Kjærlighed' (Baggesen, Paludan-Müller)
> 'ned' (Chr. Winther).
Problemet med rim hos klassiske digtere er, for mig at se, at de ikke
nødvendigvis lød rimene følge udtalen, men i lige så stor udstrækning
stavemåden (eller talte de virkelig sådan "dengang"?). Jeg kan ikke
umiddelbart ryste nogle eksempler ud af ærmet, men jeg er sikker på
at man ret hurtigt kan finde en håndfuld ved at bladre lidt i salme-
bogen.
Byrial Jensen
> et vilkårligt tegn. Findes der ikke noget tilsvarende i Linux?
Jo, det er magen til i en Linux-konsol ved standard konfiguration.
Jørgen Grandt
> Problemet med rim hos klassiske digtere er, for mig at se, at de ikke
> nødvendigvis lød rimene følge udtalen, men i lige så stor udstrækning
> stavemåden (eller talte de virkelig sådan "dengang"?).
Ja, det var i al fald det svar jeg fik da jeg havde et par rimord oppe at
vende her i gruppen for nogle måneder siden.
Nemlig "hvid og bleg" over for "tunge neg" - og "muntre leg" over for
"hjulets eg". (Aakjærs 'Naar Rugen skal ind', 1906).
For hundrede år siden udtalte man åbenbart disse e'er som e'et i Egon.
Mvh.: Jørgen
Klaus Alexander Seistrup
> Nemlig "hvid og bleg" over for "tunge neg" - og "muntre leg" over
> for "hjulets eg". (Aakjærs 'Naar Rugen skal ind', 1906).
Holdaop!
> For hundrede år siden udtalte man åbenbart disse e'er som e'et i
> Egon.
Det kunne se sådan ud.
(Og skriftligt dansk som er 500 år gammelt kan jeg slet ikke forstå,
heller ikke selv om det er gengivet med moderne typografi.)
Torsten
> (Og skriftligt dansk som er 500 år gammelt kan jeg slet ikke forstå,
> heller ikke selv om det er gengivet med moderne typografi.)
Det tror jeg godt du kan. Her er et lille stykke af en dansk
bibeloversættelse fra 1480:
ok morghen giort, fforfæreth aff rætzel, han sændhe til
egiptes spomæn, ællær drømeradere, ok til alle wisæ mæn, ok
han kwngiordhe them tilkalledhe drømæn, Ok ther war enghen som
hannom tolkedhæ ællær wttyddhe.
Læs "th" og "dh" som "d", "w" som "u". Drøm er hankøn, så
"hannom" (ham) henviser til den.
I 1535 oversatte Hans Tausen den samme passage:
Men om morgenen bleff han dog bekomret wdi aanden, saa sende han
wd, oc lod kalde sammen alle spaamend wdi Egipten, oc alle de wise
der wore, oc dennom fortalde Pharao sÿn drøm, men der wor ingen
aff dennom som kunde wdtyiæ hannomen.
Hannomen = hannom den = ham den.
Ordet "udtyde" er sjovt. Den første tekst har /d/, vel sagtens
[ð]: wttyddhe, men Tausen har /j/; han har altså [ð] > [j]. Det
pudsige bogstav ÿ er en "ij"-ligatur; "sÿn" er altså "siin".
--
Torsten
Poul Erik Jørgensen
> De nedenfor anførte klassiske digtere rimer 'Meed' på
> 'Forfængelighed' (Kingo)
Bertel og Torsten er enige om, at de udtaler ordet Med (som i subject) ens,
idet Bertel lidt kryptisk skriver, at han udtaler "Øjemed og slædemeder ...
på samme måde". Er det korrekt, altså langt e uden stød?
Kingo rimer:
"Du est dog, i høyeste Mercke og Meed,
Forfængelighed."
Ganske utvivlsomt mener Kingo langt e. Han har flere eksempler:
Hans Hustro som en Skiøge staar i mit Øyes Meed.
Guds naade giør paa alle hierter meed (fra Kalkar)
Kingo synes aldrig at stave kort e med dobbelt e, mens han ofte har langt e
stavet med enkelt e (blef, dref = blev, drev). Hvorfor er dette e Meed
langt - i hvert fald hos Kingo?
Poul Erik Jørgensen
Klaus Alexander Seistrup
> ok morghen giort, fforfæreth aff rætzel, han sændhe til
> egiptes spomæn, ællær drømeradere, ok til alle wisæ mæn, ok
> han kwngiordhe them tilkalledhe drømæn, Ok ther war enghen
> som hannom tolkedhæ ællær wttyddhe.
>
> Læs "th" og "dh" som "d", "w" som "u". Drøm er hankøn, så
> "hannom" (ham) henviser til den.
Det hjælper en smule med dine hints, men ellers er det præcis det
stykke bibeltekst jeg havde i tankerne da jeg skrev at jeg ikke
kan forstå dansk som er 500 år gammelt. Men det kan godt være at
jeg er gået i panik de gange jeg har set teksten, og derfor har
lukket helt af for forståelsen.
Er måden at stave på repræsentativ for den tids tekster? Hvorfor
bruger man 'w' i stedet for 'u'? Havde/brugte man ikke 'u' den-
gang?
Jeg synes næsten det er lettere at læse engelske tekster fra den,
eller ældre, tid, men det kan selvfølgelig også være et tilfælde.
I mange år sang jeg i kor og vi havde en overgang en masse viser
fra - så vidt jeg husker - 1300-tallet og tidligere. Jeg har
ikke teksterne ved hånden, men jeg kan huske at jeg syntes at
mange af ordene nærmest lignede nutidigt tysk.
Teksterne fra King James-oversættelsen af bibelen er da også
forholdsvis lige til at læse, og de er endda fra 1150, hvis jeg
husker rigtigt. Jeg tør slet ikke at tænke på hvordan dansk
fra dengang ville se ud.
> I 1535 oversatte Hans Tausen den samme passage:
>
> Men om morgenen bleff han dog bekomret wdi aanden, saa sende
> han wd, oc lod kalde sammen alle spaamend wdi Egipten, oc
> alle de wise der wore, oc dennom fortalde Pharao sÿn drøm,
> men der wor ingen aff dennom som kunde wdtyiæ hannomen.
Sikk'en stor forskel der er på stavemåden i de to tekster! Og der
er endda kun et halvt århundrede mellem dem.
Torsten
> Teksterne fra King James-oversættelsen af bibelen er da også
> forholdsvis lige til at læse, og de er endda fra 1150, hvis jeg
> husker rigtigt.
King James-oversættelsen er meget nyere. Den er fra 1611. Den
blev brugt i mere end 300 år, så den har nok hjulpet gevaldigt
med til at fastfryse engelsk retstavning. Den første engelske
bibeloversættelse er fra 1382. Den tilskrives John Wycliffe, en
teolog og filosof fra Oxford.
> Jeg tør slet ikke at tænke på hvordan dansk fra dengang ville
> se ud.
kirkia ær kriste kænt manom suen sun germuntar til misguntar
Noget i retning af: "Kirken er indviet til Kristus, til miskund
for mennesker. Svend Germundssøn." Det er en runeindskrift fra
Vendsyssel, ca. 1150-1200. Man kan stadig fornemme vikingetidens
sprog i den tekst. Syntaksen er mildest talt besynderlig,
men "misguntar" må henvise til "manom" og ikke til "suen sun
germuntar".
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Bertel og Torsten er enige om, at de udtaler ordet Med (som i subject) ens,
>idet Bertel lidt kryptisk skriver, at han udtaler "Øjemed og slædemeder ...
>på samme måde". Er det korrekt, altså langt e uden stød?
Nej, det var kun vokalkvaliteten, ikke dens længde jeg beskrev
med de eksmpler. Hos mig rimer "med" og "ved" (jeg kan vist
udtale det rimende på både verbet og forholdsordet).
Torsten
> Er måden at stave på repræsentativ for den tids tekster? Hvorfor
> bruger man 'w' i stedet for 'u'? Havde/brugte man ikke 'u' den-
> gang?
Jo, man havde både u og v og w. Det ser bare ud som om at de blev
brugt mere eller mindre i flæng. Sommetider endda i den samme
tekst.
Brugen af th og dh holdt ret længe. De må oprindelig have
repræsenteret þ og ð, men brugen bliver tidligt forvirret, så de
også ses hvor der var oprindeligt t eller d. Det er tydeligt, at
man har søgt at bevare bevare brugen længe efter þ var udviklet
til t. Stavning har været bevidst arkaiserende og konservativ.
--
Torsten
Torsten
> Er måden at stave på repræsentativ for den tids tekster? Hvorfor
> bruger man 'w' i stedet for 'u'? Havde/brugte man ikke 'u' den-
> gang?
Jo, man havde både u og v og w. Det ser bare ud som om at de blev
brugt mere eller mindre i flæng. Sommetider endda i den samme
tekst.
Brugen af th og dh holdt ret længe. De må oprindelig have
repræsenteret þ og ð, men brugen bliver tidligt forvirret, så de
også ses hvor der var oprindeligt t eller d. Det er tydeligt, at
man har søgt at bevare bevare brugen længe efter þ var udviklet
til t/d. Stavning har været bevidst arkaiserende og konservativ.
--
Torsten
Torsten
> Er måden at stave på repræsentativ for den tids tekster? Hvorfor
> bruger man 'w' i stedet for 'u'? Havde/brugte man ikke 'u' den-
> gang?
Jo, man havde både u og v og w. Det ser bare ud som om at de blev
brugt mere eller mindre i flæng. Sommetider endda i den samme
tekst.
Brugen af th og dh holdt ret længe. De må oprindelig have
repræsenteret þ og ð, men brugen bliver tidligt forvirret, så de
også ses hvor der var oprindeligt t eller d. Det er tydeligt, at
man har søgt at bevare bevare brugen længe efter þ var udviklet
til t. Stavningen har været bevidst arkaiserende og konservativ.
--
Torsten
Torsten
> Den første engelske bibeloversættelse er fra 1382. Den
> tilskrives John Wycliffe, en teolog og filosof fra Oxford.
Fra nogenlunde samme periode er historien om Sir Gawayne and the
Grene Knyght:
Gawayn glyght on the gome that goodly him gret,
And thoght hit a bold burn that the burgh aghte,
A huge hathel for the nones and of high elde.
--
Torsten
Torsten
> Fra nogenlunde samme periode er historien om Sir Gawayne and the
> Grene Knyght:
> Gawayn glyght on the gome that goodly him gret,
> And thoght hit a bold burn that the burgh aghte,
> A huge hathel for the nones and of high elde.
... som i øvrigt betyder noget i retning af:
Gawayn så på manden der hilste ham prægtigt,
Og tænkte det (var) en kæk mand der ejede borgen,
En virkelig stor mand og i sin bedste alder.
--
Torsten
Peter Græbe
> Ja, jeg er bestemt interesseret. Jeg ved ikke, hvorfra jeg har det, men selv
> har jeg altid skelnet mellem "tautologi" og "pleonasme" på den måde, at jeg
> opfatter en pleonasme som dårligt sprog eller populært sagt som
> "dobbeltkonfekt", mens jeg opfatter "tautologi" enten som et bevidst
> virkemiddel, hvor man forstærker et bestemt udtryk ved at bruge to
> forskellige ord om det samme eller også - som her - i forbindelse med faste
> udtryk.
Kære Marianne
Vi er ikke uenige. Denne meddelelse er dermed i virkeligheden
overflødig.
1. Pleonasme: En overfyldning af det sproglige udtryk. "Aldrig,
aldrig vil vi gå med til..."
2. Tautologi (*): To forskellige ord for den samme tanke.
"Mulm og mørke". "Angst og bæven". Og ... ikke uden bæven: "Uden
Maal og Med".
3. Anafor: Opremsning. "Vi stemmer i aften på Havndrup, fordi vi
så får en leder med ideer, fordi vi så får en leder med
lederegenskaber, og fordi vi så får en leder, der kan afse den
fornødne tid til arbejdet."
I Churchills "Blood, sweat & tears"-tale (maj 1940) benyttede han
både pleonasmen, tautologien og anaforen - jeg orker ikke at
skrive den af: "Der forestår os en hård prøve. Der forestår os
mange, lange måneders kamp og lidelse..." Måske er Google vores
ven igen?
(*) Wittgensteins (**) opfattelse af 'tautologi' må vente med at
blive kommenteret.
(**) Hm. En fodnote til en fodnote. "7. Det, hvorom man ikke kan
tale, om det må man tie." Tractatus: Syvende og sidste
hovedsætning.
--
Peter Græbe
Peter Græbe
> 2. Tautologi (*): To forskellige ord for den samme tanke.
> "Mulm og mørke". "Angst og bæven". Og ... ikke uden bæven: "Uden
> Maal og Med".
Den bæven var ikke uden grund. "Uden Maal og Med" er en
pleonasme.
Jeg går en tur. Finder en sten. Kryber ned under den. Arg!
--
Peter Græbe
Ole Nielsby
Torsten <vi...@fraqz.archeron.dk> skrev:
> Klaus Alexander Seistrup <jakab...@magnetic-ink.dk> skrev:
>
> > Jeg tør slet ikke at tænke på hvordan dansk fra dengang
> > ville se ud.
>
> kirkia ær kriste kænt manom suen sun germuntar til misguntar
>
> Noget i retning af: "Kirken er indviet til Kristus, til miskund
> for mennesker. Svend Germundssøn." Det er en runeindskrift fra
> Vendsyssel, ca. 1150-1200. Man kan stadig fornemme vikingetidens
> sprog i den tekst. Syntaksen er mildest talt besynderlig,
> men "misguntar" må henvise til "manom" og ikke til "suen sun
> germuntar".
Den besynderlige ordstilling var ikke "normalt sprog", men
skyldes hensynet til metrikken.
kirkia ær kriste kænt manom
suen sun germuntar til misguntar
Mønsteret: en linje med halvrim - kæn(t)/man(um) - efterfulgt af
en linje med helrim - -munt(ar)/-gunt(ar) - er typisk for sen
vikingetids poesi. Metrikken var vigtigere end at lave en
naturlig ordstilling.
ON/***Fjern efteråret fra min svaradresse***
Tom Wagner
wrote:
>I Churchills "Blood, sweat & tears"-tale (maj 1940) benyttede han
>både pleonasmen, tautologien og anaforen - jeg orker ikke at
>skrive den af
Ja, vi skal lige ha' den helt rigtig: "I have nothing to offer but
blood, toil, tears, and sweat".
Tom
Peter Makholm
> (*) Wittgensteins (**) opfattelse af 'tautologi' må vente med at
> blive kommenteret.
Det du kalder Wittgensteins opfattelse af tautologi er det den
formel-logiske brug af ordet. Altså et udsagn uden logisk
indhold. 'Hvis det regner så regner det'.
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
Klaus Alexander Seistrup
> King James-oversættelsen er meget nyere. Den er fra 1611.
Av, så huskede jeg da helt galt - tak for rettelsen.
> Den blev brugt i mere end 300 år, så den har nok hjulpet
> gevaldigt med til at fastfryse engelsk retstavning.
Ja, det skal nok passe.
> Den første engelske bibeloversættelse er fra 1382. Den
> tilskrives John Wycliffe, en teolog og filosof fra Oxford.
Og navnet hænger åbenbart stadig sammen med bibeloversættelser:
<http://www.wycliffe.org/>.
>> Jeg tør slet ikke at tænke på hvordan dansk fra dengang
>> ville se ud.
>
> kirkia ær kriste kænt manom suen sun germuntar til
> misguntar
>
> Noget i retning af: "Kirken er indviet til Kristus, til miskund
> for mennesker. Svend Germundssøn."
Ja, jeg kan genkende nogle af ordene når jeg ser oversættelsen, men
jeg ville nødigt skulle læse en hel tekst på det sprog.
Klaus Alexander Seistrup
>> Hvorfor bruger man 'w' i stedet for 'u'? Havde/brugte man
>> ikke 'u' dengang?
>
> Jo, man havde både u og v og w. Det ser bare ud som om at de
> blev brugt mere eller mindre i flæng. Sommetider endda i den
> samme tekst.
Det lyder fjoget, synes jeg. Gad vide hvilken fordel de havde
af det, andet end at det var sværere at komme til at lave stave-
fejl.
Peter Græbe
> Peter Græbe <gra...@internet.dk> writes:
>
> > (*) Wittgensteins (**) opfattelse af 'tautologi' må vente med at
> > blive kommenteret.
>
> Det du kalder Wittgensteins opfattelse af tautologi er det den
> formel-logiske brug af ordet. Altså et udsagn uden logisk
> indhold. 'Hvis det regner så regner det'.
Jeg kender ikke udtrykket formel-logisk...
Er sætningen 'Hvis det regner så regner det' en tautologi?
Er sætningen 'Enten regner det, eller også regner det ikke' en
tautologi? Ja, ifølge LW.
Så vidt jeg kan se, er der forskel.
Som tidligere nævnt forstår jeg ved en tautologi to forskellige
ord for den samme tanke.
Med venlig hilsen
--
Peter Græbe
Torsten
> Er sætningen 'Enten regner det, eller også regner det ikke' en
> tautologi? Ja, ifølge LW.
Altså p eller ikke p:
p v ~p
> Er sætningen 'Hvis det regner så regner det' en tautologi?
p -> p
Da (p -> q) er det samme som (~p v q), må (p -> p) være (~p v p).
Da den kommutative lov gælder for disjunktion, må (~p v p) være
det samme som (p v ~p).
p q ~p (p -> q) (~p v q) (p v ~p)
--------------------------------------
s s f s s s
s f f f f s
f s s s s s
f f s s s s
> Så vidt jeg kan se, er der forskel.
Det er der ikke.
--
Torsten
Torsten
> Så vidt jeg kan se, er der forskel.
Det der forvirrer er nok, at implikationen (p -> q) er sand hvis
og kun hvis p ikke er sand, eller q er sand. Det kan derfor virke
som om det er meningsløst at udtale sig om sandhedsværdien af
implikationen, hvis antecedenten er falsk.
Tag for eksempel et udsagn som
Hvis du var usynlig, så kunne alle se dig.
Det kan analyseres som (p -> q). Lad os antage at p er falsk,
hvilket empirisk set nok er ret så sandsynligt, så er (p -> q)
automatisk sand. Hvis vi nu betragter det mere rimelige udsagn
Hvis du var usynlig, så kunne ingen se dig
vil vi se, at det er sandt af samme grund. De analyseres begge
til (p -> q) og har derfor samme sandhedsværdi. Det er ikke
muligt at redegøre for hvorfor det første udsagn intuitivt virker
fuldstændig absurd, mens det andet er fuldstændig rimeligt.
Vores definition fra før, at "implikationen (p -> q) er sand hvis
og kun hvis p ikke er sand, eller q er sand", svarer helt til at
sige, at "antedenten er ikke sand, eller konsekventen er sand".
Altså (~p v q).
--
Torsten
Peter Makholm
> Er sætningen 'Hvis det regner så regner det' en tautologi?
>
> Er sætningen 'Enten regner det, eller også regner det ikke' en
> tautologi? Ja, ifølge LW.
Så måtte jeg jo lige slå Wittgensteins definition af 'tautologi'
op. Det er afsnit 4.46 og frem. Wittgenstein definerer en tautologi:
'In the one case the proposition is true for all the
truth-possibilities of the elementary propositions. We say that the
truth-condition is tautological'.
Altså hvis vi betragter de to logiske udsagn: 'A => A' og 'A \/ !A'
skal vi tjekke at de er sande uanset hvad de elementære propositioners
sandhedsværdier er. I begge tilfælde består de elementære
propositioner af 'A' og i begge tilfælde er sætningen også sand
hvad enten vi sætter A til at være sand eller falsk.
Men jeg tror at den del af Tractatus kunne være taget næsten direkte
ud af Whitehead og Russells Principia Mathematica og er ikke specielt
Wittgensteinsk.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Tag for eksempel et udsagn som
>
> Hvis du var usynlig, så kunne alle se dig.
>
> Det kan analyseres som (p -> q). Lad os antage at p er falsk,
> hvilket empirisk set nok er ret så sandsynligt, så er (p -> q)
> automatisk sand.
Du har ret. Men i en almindelig sproglig sammenhæng (hvor man ikke
tænkte på formel logik), ville sætningen
Hvis du var usynlig, så kunne alle se dig.
ikke være sand. For du bruger jo en slags konjunktiv ved at vælge
datid (»var«, »kunne«). Derfor forstås sætningen snarere som
Hvis x er en usynlig person, så kan x ses af alle
hvilket er falsk: Forudsætningen strider jo mod konklusionen.
(Okay, såfremt usynlige personer ikke eksisterer, er det måske ikke
egentligt falsk alligevel.)
Havde du skrevet
Hvis du er usynlig lige nu, kan alle se dig
ville eksemplet være bedre.
Ellers er der et eksempel på at det formelle »falsk implicerer falsk«
også kan gælde i dagligsproget, her:
Hvis bin Laden er uskyldig, så er mit navn Mads!
Her har den talende formentlig ret (idet begge udsagn må forventes at
være falske; bin Laden er *ikke* uskyldig, den talende hedder *ikke*
Mads).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Torsten
> Du har ret. Men i en almindelig sproglig sammenhæng (hvor man ikke
> tænkte på formel logik), ville sætningen
> Hvis du var usynlig, så kunne alle se dig.
> ikke være sand. For du bruger jo en slags konjunktiv ved at vælge
> datid (»var«, »kunne«). Derfor forstås sætningen snarere som
> Hvis x er en usynlig person, så kan x ses af alle
Det har du ret i. Det var rent uheld, at jeg fik valgt
modalverbet "kunne", der jo ganske rigtigt bruges til at udtrykke
konjunktiv. Din sætning "Hvis du er usynlig lige nu, kan alle se
dig" illustrerer bedre det, jeg ville vise.
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Jeg kender ikke udtrykket formel-logisk ...
Logik kan være mange ting. Hvis man opfatter det formet, tager
man fat på sandhedstabeller, implikationer og den slags.
>Som tidligere nævnt forstår jeg ved en tautologi to forskellige
>ord for den samme tanke.
Det er ikke en formallogisk opfattelse. Det er en sproglig måde
at bruge ordet "tautologi" på (og så har man vist forladt
Wittgenstein, men det er ikke ret meget jeg har læst af ham, og
det er længe siden).
Anders Nygaard
> Anders Nygaard skrev:
>
>>Molbæks "Dansk Udtale" angiver nu samme vokal i substantivet,
>>adverbiet og præpositionen "med":
>>
>>med (uden mål og med) 'm3ð
>>med adv. 'm3(ð); i sms 'm3ð
>>med præp. (')m3ð
>>med. abbr. (= medicinae) 'me:`ð
>
> Okay, det er også den udtale jeg kender og altid har hørt.
>
>>distræt adj. di'str3:`d, ...
>
> Men jeg kan ikke forstå at det skulle være samme vokal som i "distræt"
> (jeg siger /di'strá:?d/ ("abe-a") og /mæð/).
Jeg har samme problem - og er også stødt på det ved
den(!) vokal, Molbæk noterer som a:
abe 'a:b@
ananas 'ananas
(jeg bruger her @ for schwa "e-på-hovedet"), hvor jeg bestemt
ikke har samme vokalkvalitet i a'erne i forlyd i de to ord.
Emnet er tilbagevendende her på dk.kultur.sprog.
Jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at længde
(og til en vis grad også foranstående 'r') *ikke* er neutralt
mht. vokalkvalitet når man nedskriver lydskrift.
Der er givetvis andre til stede med bedre træning i fonetik
(Torsten?), som vil kunne uddybe.
> Men hvis udtalen med æ [også] er korrekt, så vil jeg blive ved med at
> bruge den, for så slipper jeg for at lave om på mit sprog.
Det er den eneste udtale Molbæk kender, så jeg vil heller
ikke lave om på mit.
> Tak for opslaget.
Velbekomme. Skulle det være en anden gang.
Anders.
Jeppe Stig Nielsen
>
> [...]
>
> > er ´ vist det eneste der ikke kan indtastes med dansk tastatur med
> > standardopsætningen af Red Hat?
>
> Det ser sådan ud. Nu kører jeg slet ikke Linux, men det er jo
> sådan set ligegyldigt, for opsætningen kommer fra XFree86 (og
> gælder kun for X11). Det er lidt pudsigt.
Nu har jeg lige opdaget en måde at indtaste det på. På mit tastatur
(med 105 knapper) er der to Windows-taster, foruden en eller anden
Windows-menu-tast.
Hvis jeg trykker på (og slipper) den Windows-tast der sidder til højre
for AltGr og derefter trykker på apostrof to gange, så får jeg ´.
Og dette fører mig til opdagelsen af yderligere to måder at indtaste
det på (som er ækvivalente med den første): [død ´-tast]+[apostrof]
eller AltGr+Æ '
Bertel Lund Hansen
>Hvis jeg trykker på (og slipper) den Windows-tast der sidder til højre
>for AltGr og derefter trykker på apostrof to gange, så får jeg ´.
Hvorfor to gange? Jeg behøver kun trykke én gang, og det kan godt
være på mellemrumstangenten.
Torsten
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>>Hvis jeg trykker på (og slipper) den Windows-tast der sidder til højre
>>for AltGr og derefter trykker på apostrof to gange, så får jeg ´.
> Hvorfor to gange? Jeg behøver kun trykke én gang, og det kan godt
> være på mellemrumstangenten.
På vores Unix-maskiner giver det en almindelig apostrof. Det var
problemet. Jeppe har fundet en måde at skrive accenttegnet for
sig selv på. Det vidste vi ikke hvordan man gjorde.
--
Torsten
Jeppe Stig Nielsen
>
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Hvis jeg trykker på (og slipper) den Windows-tast der sidder til højre
> >for AltGr og derefter trykker på apostrof to gange, så får jeg ´.
>
> Hvorfor to gange? Jeg behøver kun trykke én gang, og det kan godt
> være på mellemrumstangenten.
Jeg er vist offtopic her. Men på et dansk tastatur er der to taster
der er relevante her: En apostrof-tast (som også bruges til asterisk),
samt en »død« tast der bruges til tegn som é og ú.
På mit system giver den døde tast efter fulgt af den døde tast igen
(eller efterfulgt af mellemrum) en apostrof ('). Derimod giver den
døde tast efterfulgt af apostroftasten sjovt nok et »accenttegn uden
bogstav«, (altså ´).
På Windows er det sikkert anderledes.
Som Torsten nævnte, styres hans og mit tastatur af X (www.x.org).
Henning Makholm
> På mit system giver den døde tast efter fulgt af den døde tast igen
> (eller efterfulgt af mellemrum) en apostrof ('). Derimod giver den
> døde tast efterfulgt af apostroftasten sjovt nok et »accenttegn uden
> bogstav«, (altså ´).
Sandelig. Det var dog en mærkværdig virkemåde. Samme reaktion ses for "/¨.
--
Henning Makholm "*Jeg* tænker *strax* på kirkemødet i
Konstantinopel i 381 e.Chr. om det arianske kætteri..."
Jeppe Stig Nielsen
>
> Scripsit Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk>
>
> > På mit system giver den døde tast efter fulgt af den døde tast igen
> > (eller efterfulgt af mellemrum) en apostrof ('). Derimod giver den
> > døde tast efterfulgt af apostroftasten sjovt nok et »accenttegn uden
> > bogstav«, (altså ´).
>
> Sandelig. Det var dog en mærkværdig virkemåde. Samme reaktion ses for "/¨.
Orv ja, altså når man trykker på den døde ¨ efterfulgt af den sædvanlige
" der sidder over 2-tallet.