gothersgade
stefan mylleager
Jeg (tilflytter) ville udtale det "gotersgade", men jeg er måske forkert
på den?
-stefan
Flemming Lindblad Johansen
Jeg sagde også "gotersgade" som nytilflytter indtil jeg blev korrekset
af en kollega; i København hedder det "gottersgade".
I Århus udtales Knudrisgade med tryk på første stavelse, og det samme
gør Nørrebrogade (i hvert fald af mange indfødte århusianere).
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
Ib Therkelsen
Velkommen til staden! Du er bare nybegynder. Der findes i Køwenhavnstrup
andre, løjerligt udtalte gadenavne som du bør ha' nedfældet i din
parleur, fex: Godthåbsvej = 'Gådåpsvej'.
I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
BLÅ-gårdsgade.
Jeg kan ikke lige i forbifarten komme på flere, men andre ærede
deltagere i dette forum vil nok ile til hjælp.
Ib Therkelsen
R.N.
"Flemming Lindblad Johansen" i en meddelelse > >
> Jeg sagde også "gotersgade" som nytilflytter indtil jeg blev korrekset
> af en kollega; i København hedder det "gottersgade".
Ja, man har hørt det sådan altid. Også bedsteforældre og andre meget
ældre sagde "gottersgade". Men hvad er det egentlig med Vodroffsvej,
bliver den udtalt på to forskellige måder??
M.v.h. ruth
Bertel Lund Hansen
>Jeg sagde også "gotersgade" som nytilflytter indtil jeg blev korrekset
>af en kollega; i København hedder det "gottersgade".
Jeg siger uvægerligt "gottergade" her i Horsens (har aldrig brug
for det til daglig), men jeg tror nok at det lokalt hedder
"gotersgade". Det er sjællandsk indflydelse (min mor, og
familiens 2½-årige ophold i Virum).
--
Bertel
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
Ann Nielsen
Ib Therkelsen skrev bl.a.
> I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
>
På trods af at have boet i det indre København i over tyve år,
har jeg aldrig hørt dem udtalt sådan.
Men jeg har altid undret mig over det hårde "g" i de tre Farimagsgader.
--
Ann
Thomas T
"Ib Therkelsen" <i...@imbg.ku.dk> wrote in message
news:3B42E9...@imbg.ku.dk...
> stefan mylleager wrote:
> Velkommen til staden! Du er bare nybegynder. Der findes i Køwenhavnstrup
> andre, løjerligt udtalte gadenavne som du bør ha' nedfældet i din
> parleur, fex: Godthåbsvej = 'Gådåpsvej'.
Godthåbsvej er i øvrigt efter gården Godthåb hvis hovedbygning stadig findes
tæt ved krydset Godthåbsvej/Nordre Fasanvej.
> I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
Tagensvej er så vidt jeg husker opkaldt efter Tagens'hus som var Tages hus.
Dengang kunne man godt sætte personnavne i bestemt form, jf. Knippelsbro af
Knippens Bro efter en hr. Knip. Jeg kan ikke huske hvad Tage lavede derude
"på landet", men jeg mener han havde en bestemt funktion Er der nogen der
har en gadenavneordbog over København ved hånden?
Vodroffsvej er efter gården Vodroffs'gård som lå omkring krydset
Vodroffsvej/Danas Plads engang.
Trykket i navnet på de ejendomme som har givet navn til gaderne, har altså
givet udtalerne. Jeg tror begge gadenavne findes i to varianter med tryk på
henholdsvis første og sidste stavelse, men hvilke der er korrekte, ved jeg
ikke.
>BLÅ-gårdsgade
Altså med stød på å, og ikke med kort ustødt å som i blåbær. Sidstnævnte
"Blåggårdsgade" findes dog også.
Blågårdsgade er efter "lystslottet" Blågård som engang lå omkring Blågårds
Plads. Navnet havde den fra skifertagets blå farve. En overgang tilhørte den
vist en af kongehusets medlemmer.
Ovennævnte er efter hukommelsen så I bedes bære over med eventuelle
unøjagtigheder.
Thomas T.
Thomas T
"Ann Nielsen" <cfp1...@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:9hupaa$2hil$1...@news.cybercity.dk...
>
> Ib Therkelsen skrev bl.a.
> > I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
> >
>
> På trods af at have boet i det indre København i over tyve år,
> har jeg aldrig hørt dem udtalt sådan.
Den er nu god nok. Jeg har klart hørt en ældre herre have tryk på sidste
stavelse i Vodroffsvej. Jeg hørte det faktisk som "Vådrups'vej" som i givet
fald er en analogidannelse eller oversættelse af -droff til det mere
danske -drup. Min far født 100 m derfra (i 1942) siger også Vodroffs'vej.
Vodroffs'vej har sikkert været den oprindelige udtale, men da minderne om
Vodroffs'gård jo efterhånden er forsvundet, er det logisk at en udtale som
'Vodroffsvej vinder frem.
Tagens'vej har jeg også hørt mange, især ældre, københavnere sige. Ændringen
til 'Tagensvej sker efter samme princip som for Vodroffsvej.
Thomas T.
Ann Nielsen
Thomas T skrev
>
> Tagensvej er så vidt jeg husker opkaldt efter Tagens'hus som var Tages hus.
> Dengang kunne man godt sætte personnavne i bestemt form, jf. Knippelsbro af
> Knippens Bro efter en hr. Knip. Jeg kan ikke huske hvad Tage lavede derude
> "på landet", men jeg mener han havde en bestemt funktion Er der nogen der
> har en gadenavneordbog over København ved hånden?
>
med Borgmestervangen og Rådmandsmarken, som var jorder
hvis overskud gik til supplement af borgmestres og rådmænds løn.
--
Ann
--
Thomas T
(Tagensvej, Tagenshus, hvem er Tage?)
> Han hed Tage Nielsen og var vangemand. Han havde opsyn
> med Borgmestervangen og Rådmandsmarken, som var jorder
> hvis overskud gik til supplement af borgmestres og rådmænds løn.
Tak for hjælpen!
Stednavnene er bevaret i gadenavnene Borgmestervangen (ved Nørrebro Station)
og Rådmandsgade (som ligger tæt på og parallelt med Jagtvej).
Thomas T.
Anders Ebbesen
news:eqC07.3466$c63.3...@news000.worldonline.dk...
>
> Stednavnene er bevaret i gadenavnene Borgmestervangen (ved Nørrebro
Station)
> og Rådmandsgade (som ligger tæt på og parallelt med Jagtvej).
I øvrigt interessant at nogle gader inkluderer både titel og navn, f.eks.
Rådmand Steins Allé.
Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej? (de
lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
--
Anders Vind Ebbesen
Webudvikler
http://www.ebbesen.org <- opdateret 28. juni
Troll Song: http://www.gingicat.org/jacob/troll.html
Ole Andersen
"Anders Ebbesen" <and...@ebbesen.org> wrote in message
news:9huure$2oaq$2...@news.cybercity.dk...
...
>
> Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej? (de
> lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
>
Evan Bogans Københavns Gadenavne (ikke så god som den, Politiken i sin tid
udgav) har:
Efter Fasangården, bygget i Frederiksberg Have i 1723-24 til opdræt af
fasaner til slottet. Fasaneriet blev nedlagt i 1785. Oehlenschläger brugte
gården som sommerbolig.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Thomas T
> > Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej?
(de
> lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
En historie er at det nordlige stykke af Nordre Fasanvej oprindelig hed
Østre Fasanvej. Vejen er opkaldt efter en vildtremise eller lignende ved
Frederiksberg Slot. Måske var det der man opbevarede det vildt man havde med
fra jagten i Nordsjælland. Den lå ud mod Fasanvejen på et område der nu
hører under Zoologisk Have. Jagtvejen hedder i øvrigt sådan fordi man fra
Frederiksberg Slot kørte ad denne vej når man skulle på jagt.
Fasanen er indført til Danmark i det 16. århundrede - derfor dens "udanske"
navn.
Thomas T.
Ann Nielsen
>
> Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej? (de
> lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
>
opført i Frederiksberg Have 1723-24 med henblik på opdrætning
af fasaner til hoffet på Frederiksberg Slot.
Senere har gården været sommerbolig for Adam Oehlenschläger.
(Fra Politikens "Københavnske gadenavne og deres historie")
--
Ann
Thomas T
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote in message
news:AHD07.3494$c63.3...@news000.worldonline.dk...
>
> "Anders Ebbesen" <and...@ebbesen.org> wrote in message
> news:9huure$2oaq$2...@news.cybercity.dk...
>
> > > Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej?
> (de
> > lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
>
> En historie er at det nordlige stykke af Nordre Fasanvej oprindelig hed
> Østre Fasanvej. [Vejen er opkaldt efter en vildtremise eller lignende ved
> Frederiksberg Slot. Måske var det der man opbevarede det vildt man havde
med
> fra jagten i Nordsjælland.] Den lå ud mod Fasanvejen på et område der nu
> hører under Zoologisk Have. Jagtvejen hedder i øvrigt sådan fordi man fra
> Frederiksberg Slot kørte ad denne vej når man skulle på jagt.
Ole Andersen kom med et mere nøjagtigt svar ang. bygningens navn og brug.
Ignorer derfor den del af mit svar der står i [ ].
Flemming Lindblad Johansen
> Bare for sjov, er der også en historie til Nordre og Søndre Fasanvej? (de
> lyder lidt mere "moderne" på en eller anden måde, så jeg tvivler).
Hm! Mon ikke den er grundlagt i forbindelse med 'udflytningen' da man
nedlagde voldene i midten af forrige århundrede. Der er mange andre
fugleveje i nærheden, så det virker meget organiseret.
(PS: Hej, nabo!)
--
Flemming Lindblad Johansen, Nordre Fasanvej
http://krypton.dk
Thomas T
"Flemming Lindblad Johansen" <lind...@ifa.au.dk> wrote in message
news:3B4308DB...@ifa.au.dk...
> Hm! Mon ikke den er grundlagt i forbindelse med 'udflytningen' da man
> nedlagde voldene i midten af forrige århundrede. Der er mange andre
> fugleveje i nærheden, så det virker meget organiseret.
"Pipfuglekvarteret" kan muligvis være inspireret af Nordre Fasanvej (ikke
omvendt), men Fasanvejen startede sydpå ved Frederiksberg slot. Jeg tror dog
at pipfuglekvarteret er inspireret af gården/landstedet Fuglebakken som lå
(og vist nok delvist endnu ligger) i kvarteret på den frederiksbergske side
af kommunegrænsen. Fuglebakken har givet navn til stationen af samme navn.
Den skulle egentlig have heddet "Borups Allé Station", men dette blev
droppet på grund af forvekslingsmulighed med Borup Station. Billetterne til
"Borups Allé" var allerede trykt.
Thomas T.
Per Erik Ronne
> Men hvad er det egentlig med Vodroffsvej, bliver den udtalt på to
> forskellige måder??
Jeg har altid udtalt vejnavnet med et langt o - på første stavelse.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Per Erik Ronne
> Efter Fasangården, bygget i Frederiksberg Have i 1723-24 til opdræt af
> fasaner til slottet. Fasaneriet blev nedlagt i 1785. Oehlenschläger brugte
> gården som sommerbolig.
Hvilken Oehlenschläger? Som bekendt var Adams far slotsforvalter på
Frederiksberg Slot, som kongefamilien brugte som sommerbolig. Om
vinteren boede Oehlenschläger-familien på selve slottet, men om sommeren
måtte den bo andetsteds - i det gamle fasaneri?
Ole Andersen
"Per Erik Ronne" <se...@diku.dk> wrote in message
news:1ew11j8.1lo5fe113rivk0N%se...@diku.dk...
...
> Hvilken Oehlenschläger?
Man kunne antage at brugen af efternavnet alene peger på "den
Oehlenschläger, som alle ved hvem er" - Adam. Nu er jeg ikke Evan Bogan, så
jeg *ved* naturligvis ikke hvad han har ment da han skrev det.
Peter Bjoern
wrote in dk.kultur.sprog:
>Men jeg har altid undret mig over det hårde "g" i de tre Farimagsgader.
Fire - der findes også en "Lille Farimagsgade".
Med venlig hilsen
Peter
Per Erik Ronne
> "Per Erik Ronne" <se...@diku.dk> wrote in message
> news:1ew11j8.1lo5fe113rivk0N%se...@diku.dk...
> ...
> > Hvilken Oehlenschläger?
>
> Man kunne antage at brugen af efternavnet alene peger på "den
> Oehlenschläger, som alle ved hvem er" - Adam. Nu er jeg ikke Evan Bogan, så
> jeg *ved* naturligvis ikke hvad han har ment da han skrev det.
Jamen, så er der jo bare den hage ved det, at han indtil han havde
bestået sin realeksamen [og begyndte at læse til studentereksamen som
privatist; faderen tjente som slotsforvalter for meget til en friplads,
og havde alligevel ikke råd til skolepengene], naturligvis boede sammen
med forældrene.
På Frederiksberg Slot om vinteren, og i en anden bolig [Fasaneriet?] ved
samme slot om sommeren ...
Hamigen
news:3B42CFE5...@N-O-SPAMblasphemy.dk...:
> Jeg har bemærket at københavnere udtaler Gothersgade som
"gottersgade" (...)
Ak ja. Københavnsk er et darjligt sprog, som allerede salig
PH indså. I ved, ham som ku få en gråspurv til at rime på
Skodsborg.
Hjemme på Amager (= København S) hed(der) Holmbladsgade
fx Hårmblandsgade. Og det man frotterer sig med er et
hångklæde.
--
Mvh.: JG
Kom gerne om end nødigt forbi og bi lidt på
www.grandt-aarhus.dk
- - - - - -
*** Klicheer, fraser og talemåder
er bare helt enormt kanon yt ***
Bent Jensen
> > I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
> >
>
> På trods af at have boet i det indre København i over tyve år,
> har jeg aldrig hørt dem udtalt sådan.
>
rettede min udtale fra TAGENSvej til TagensVEJ.
Bent
Søren Olsen
Bent Jensen wrote:
> "Ann Nielsen" skrev
> > Ib Therkelsen skrev bl.a.
> > > I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
> > >
> >
> > På trods af at have boet i det indre København i over tyve år,
> > har jeg aldrig hørt dem udtalt sådan.
> >
>
Har hørt følgende i radioen: VodroffsVEJ har sin særlige udtale, fordi der
lå et forlystelsesetablissement ved navn VodrupffsLUND.
Søren O
Thomas T
"Søren Olsen" <as...@tjekket.dk> wrote in message
news:3B4596E0...@tjekket.dk...
> Bent Jensen wrote:
>
> Har hørt følgende i radioen: VodroffsVEJ har sin særlige udtale, fordi der
> lå et forlystelsesetablissement ved navn VodrupffsLUND.
Og før dette var Vodroffslund en gård, VodroffsGÅRD (eller Wodroffsgaard).
Thomas T.
Peter Skadhauge
vottersvej, med tryk på sidste stavelse.
Mange har ligeledes tryk på sidste stavelse i Tagensvej.
Er der nogle der kan fortælle mig hvor trykket ligger
i Callisensvej (Hellerup) ?
Med venlig hilsen
Peter Skadhauge
Niels Bache
[...]
> Er der nogle der kan fortælle mig hvor trykket ligger
> i Callisensvej (Hellerup) ?
Jeg har aldrig hørt andet end at det skal ligge på "li".
Men jeg er ikke sikker på at jeg har hørt det udtalt af én der faktisk
boede på vejen eller i kvarteret, kun af buschauffører (linje 1 ender
eller endte på Callisensvej) og lignende.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Kvan
> Men jeg er ikke sikker på at jeg har hørt det udtalt af én der
> faktisk boede på vejen eller i kvarteret, kun af buschauffører
> (linje 1 ender eller endte på Callisensvej) og lignende.
Min mormor (f. 1925) har boet i området siden hun var i starten af
tyverne, og hun har tryk på "li". Hun har selv boet i Valby inden da
og er derfor ikke en særlig normativ reference. Jeg har dog aldrig
hørt andet tryk når jeg har været i området.
- Kvan.
--
-------Casper Kvan Clausen------ | 'Many people would rather
--------<kv...@spamcop.net>------ | die than think;
| in fact, most do.'
| - Bertrand Russell.
Tom Wagner
>Min mormor (f. 1925) har boet i området siden hun var i starten af
>tyverne, og hun har tryk på "li".
Jeg har faktisk boet på Vodroffsvej og arbejdet på Callisensvej.
Jeg udtalte det (måske atypisk?) nærmest som 'Vordrufsvej' med
hovedtryk på vej.
Callisensvej med hovedtryk på li
Tom
Bertel Lund Hansen
>Callisensvej med hovedtryk på li
Er der stød efter "li"?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Kvan
> Tom Wagner skrev:
>
> >Callisensvej med hovedtryk på li
>
> Er der stød efter "li"?
Jeg har aldrig hørt et.
- Kvan.
Niels Bache
Og jeg har til gengæld aldrig hørt det uden.
Jørgen Grandt
news:s1.n1.ZE28Np...@post5.tele.dk...:
> > > Er der stød efter "li"?
> >
> > Jeg har aldrig hørt et.
>
> Og jeg har til gengæld aldrig hørt det uden.
>
??? Den 6. juli skrev du da ellers "Jeg har aldrig hørt
andet end at det skal ligge på "li"."
:-]
--
Hilsen: Jørgen (tag den!)
* * * * * * * * * * * *
www.grandt-aarhus.dk
Bertel Lund Hansen
>??? Den 6. juli skrev du da ellers "Jeg har aldrig hørt
>andet end at det skal ligge på "li"."
Det var trykket, ikke stødet.
Familien Nygaard
>
> Ib Therkelsen skrev bl.a.
> > I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
>
> På trods af at have boet i det indre København i over tyve år,
> har jeg aldrig hørt dem udtalt sådan.
Jeg kan ikke forestille mig nogen anden udtale end VodroffsVEJ.
Til gengæld hører jeg jævnligt både TagensVEJ og TAGensvej,
førstnævnte mest fra folk der er ældre end mig selv.
Anders (der har boet på Frederiksberg de seneste 35 år)
Niels Bache
[...]
> Det var trykket, ikke stødet.
Netop. Tak.
Jørgen Grandt
> Den 11/07-2001 kl. 11:36:14 skrev Bertel Lund Hansen
(nosp...@lundhansen.dk):
>
> [...]
>
> > Det var trykket, ikke stødet.
>
> Netop. Tak.
>
Selv!
Men nærlæs venligst de seneste 6-7 indlæg en gang til, og
fortæl mig så liså venlig(s)t hvor det er min film
knækker...
Niels Bache
[...]
> Men nærlæs venligst de seneste 6-7 indlæg en gang til, og
> fortæl mig så liså venlig(s)t hvor det er min film
> knækker...
Det skal jeg ikke kunne sige. *Min* film knækker ikke (i denne
sammenhæng).
Jeg svarede i fredags Peter Skadhauge således:
---8<---
| Den 6/07-2001 kl. 20:46:33 skrev Peter Skadhauge (p.r.sk...@get2net.dk):
| [...]
| > Er der nogle der kan fortælle mig hvor trykket ligger
| > i Callisensvej (Hellerup) ?
| Jeg har aldrig hørt andet end at det skal ligge på "li".
---8<---
Mandag kom Kvan og Tom med støttende udsagn til dette.
Tirsdag ville Bertel så videre:
---8<---
| Tom Wagner skrev:
| >Callisensvej med hovedtryk på li
| Er der stød efter "li"?
---8<---
Kvan:
---8<---
| Jeg har aldrig hørt et.
---8<---
(dvs. et stød, som Bertel spurgte efter)
Jeg:
---8<---
| Og jeg har til gengæld aldrig hørt det uden.
---8<---
(dvs. aldrig hørt "Callisensvej" uden stød efter "li").
OK?
Hvis du vil ha' msg-id'er, så sig til. Ellers gider jeg ikke fedte med
dem.
Jørgen Grandt
> (...) *Min* film knækker ikke (i denne sammenhæng).
Tak for opklaringen.
> Hvis du vil ha' msg-id'er, så sig til. Ellers gider jeg
ikke fedte med dem.
Aner ikke hvad det er!
--
Hej: JG
~~~~~
Poderne ind i bifferne - og popcornene ud!
Niels Bache
> Niels Bache <nba...@post5.tele.dk> skrev blandt andet:
[...]
> > Hvis du vil ha' msg-id'er, så sig til. Ellers gider jeg
> ikke fedte med dem.
>
> Aner ikke hvad det er!
Det er de der kryptiske koder som identificerer de enkelte indlæg
globalt. Mit forrige indlæg skulle fx gerne have følgende msg-id:
<P1.A1.bE2xF1...@post5.tele.dk>
I nogle newsprogrammer kan man ved at klikke på sådan en fyr få vist det
pågældende indlæg. Andre er vist lidt mere kræsne og vil ha' ét eller
andet foran, såsom <news:P1.A1.bE2xF1...@post5.tele.dk> eller
noget i den retning. De bruges også i det headerfelt der hedder
References: og som man (programmet) kan bruge til at holde styr på den
enkelte tråd af indlæg og svar.
Jeg har aldrig gidet finde ud af ret meget mere om dem da jeg ikke har
haft den store brug for dem. Det virker når jeg klikker, hvis jeg har
adgang til det pågældende indlæg. Det er nok for mig. Næste gang jeg
pludselig står og skal skrive et newslæseprogram, kan det være jeg læser
lidt mere om dem.
Jørgen Grandt
> Hilsen,
>
> Niels
>
Aha. Interessant. Tak &
venligst: Jørgen
--
Per Vadmand
Familien Nygaard <dnyg...@post.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3B4B8DD8...@post.tele.dk...
En af mine yngre venner udtaller Nørreport station med tryk på "port" og
hævder, at denne udtale er almindelig i hans generation. Kan nogen be- eller
afkræfte dette? Drejer det sig muligvis om et modsætningstryk for at skelne
den fra Nørrebro station?
Per V.
Henning Makholm
> En af mine yngre venner udtaller Nørreport station med tryk på "port" og
> hævder, at denne udtale er almindelig i hans generation. Kan nogen be- eller
> afkræfte dette?
Hvilken generation sådan cirka? Jeg har ikke stødt på den i min (f. 1973).
> Drejer det sig muligvis om et modsætningstryk for at skelne
> den fra Nørrebro station?
I den forbindelse kunne jeg godt finde på at sige sådan, men ikke
i almindelighed.
--
Henning Makholm "They have a word for people our age.
They call us children and treat us like mice."
Stefan Holm
> En af mine yngre venner udtaller Nørreport station med tryk på "port" og
> hævder, at denne udtale er almindelig i hans generation.
Jeg er kun stødt på den udtale over S-togenes højttalere (født
1980). Der synes jeg til gengæld, den er ret almindelig.
--
Hvis jeg nu er en flytning af rummet ...
Henrik Bøgh
<3b4eedea$0$306$edfa...@dspool01.news.tele.dk>:
> En af mine yngre venner udtaller Nørreport station med tryk på "port" og
> hævder, at denne udtale er almindelig i hans generation. Kan nogen be-
> eller afkræfte dette?
Ja. NørrePORT er meget almindeligt brugt i min omgangskreds (f. 1975-79).
Det er især de personer der kommer fra Vestsjælland der benytter den.
> Per V.
--
` Med Venlig Hilsen | Regards
` H e n r i k B ø g h
` http://henrik.boegh.net/ ^ http://irc.linux.dk/
` - Don't trust a person who likes using SLRN
Steen Kastoft Hansen
<i...@imbg.ku.dk>:
>I visse gadenavne ligger trykket noget uvant: TagensVEJ, VodroffsVEJ,
>BLÅ-gårdsgade.
I min tidlige barndom (slutningen af halvtredserne) boede jeg i
Korsgade som er en sidegade til Blågårdsgade. Dengang var udtalen
med kort å (Blokkersgade, Blokkers Plads). Efter den sorte
firkant blev ryddet flyttede så mange nye til området at den
gamle udtale er uddød og nu bruges vist kun det lange å.
Steen
Bertel Lund Hansen
>gamle udtale er uddød og nu bruges vist kun det lange å.
Lange? Mener du ikke bare at den første stavelse udtales som
"blå" med stød?
Thomas T
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
news:k8fqltgkoteehbmne...@sunsite.dk...
> Lange? Mener du ikke bare at den første stavelse udtales som
> "blå" med stød?
En vokal med stød er vel altid lang. Men hvis man kun siger "langt å", vil
det i bedste fald være tvetydigt og i værste fald blive forstået som "langt
å uden stød". Man bør derfor sige "å med stød", som du gør.
Thomas T.
Thomas T
> I min tidlige barndom (slutningen af halvtredserne) boede jeg i
> Korsgade som er en sidegade til Blågårdsgade. Dengang var udtalen
> med kort å (Blokkersgade, Blokkers Plads).
Forkortelse af det første å og svækkelse af det andet å ville også være en
naturlig sprogudvikling i et lokalområde over længere tid, i hvert fald i
den periode hvor navnet har eksisteret. Senere har mere læseprægede udtaler
vundet frem i sproget.
> Efter den sorte firkant blev ryddet flyttede så mange nye til området at
den
> gamle udtale er uddød og nu bruges vist kun det lange å.
Måske er denne, nu gængse, udtale (med første å med stød) en læseudtale som
oprindelig er brugt af tilflyttere.
En ny tilflytter til staden ville sikkert nu om dage ofte læse Blågård med
kort første å, men usvækket andet å.
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>En vokal med stød er vel altid lang.
Hvad? Den er da altid kort.
Bertel Lund Hansen
>En ny tilflytter til staden ville sikkert nu om dage ofte læse Blågård med
>kort første å, men usvækket andet å.
Åbenbart, men "blåbær", "blålig" og "blåfarvet" har ikke stød
(men kort vokal), så egentlig er det underligt.
Thomas T
Bertel Lund Hansen skrev:
> Hvad? Den er da altid kort.
Historisk set er det en lang vokal. Den virker kort fordi stødet rammer den
sidste del af vokalen.
Prøv at høre folk uden stød udtale "blå". De siger "blåå".
Thomas T.
Thomas T
> >En ny tilflytter til staden ville sikkert nu om dage ofte læse Blågård
med
> >kort første å, men usvækket andet å.
> Åbenbart, men "blåbær", "blålig" og "blåfarvet" har ikke stød
> (men kort vokal), så egentlig er det underligt.
Ja, udtalen "Blågård" med stød er underlig. Enten er den opstået før
forkortelsen af blå- i sammensætninger og har overlevet uforandret, eller
også er det en usædvanlig læseudtale som måske ikke har lavet analogi til
blåbær, blålig osv.
Thomas T.
Bo Hansen
Thomas T skrev
> Prøv at høre folk uden stød udtale "blå". De siger "blåå".
Jeg har bemærket, at nogle tv-oplæsere udtaler "tog" (altså
den slags, der kører på jernbaneskinner) uden stød. Det lyder
noget i retning af "tåuw". Jeg udtaler selv ordet med markant
stød. Er den stødfri udtale mon regionalt bestemt -- eller
aldersbestemt, måske?
Bo H.
Thomas T
Bo Hansen skrev:
> Jeg har bemærket, at nogle tv-oplæsere udtaler "tog" (altså
> den slags, der kører på jernbaneskinner) uden stød. Det lyder
> noget i retning af "tåuw". Jeg udtaler selv ordet med markant
> stød. Er den stødfri udtale mon regionalt bestemt -- eller
> aldersbestemt, måske?
Jeg bruger ofte "tog" uden stød (f. 1967, fra sydlige Vendsyssel). Den
lokale dialekt har vist nok o med stød og det gamle bløde g - så det kan
ikke være dér jeg har fået det fra. Ordet "låg" kan jeg også udtale kort og
uden stød.
Der er også mange der siger "toge" i flertal.
Thomas T.
Lars Kongshøj
> Der er også mange der siger "toge" i flertal.
Desværre er denne flertalsform optaget i seneste udgave af RO, endda som
den først nævnte, hvad man så end skal lægge i det.
--
Lars Kongshøj
Klaus Alexander Seistrup
> En vokal med stød er vel altid lang.
Måske med undtagelse af dialekter. Jeg husker at jeg engang havde
fat i en bog med titlen "Kortvokalstødet i sjællandsk" (husker ikke
længere forfatterens navn).
// Klaus
--
><>° vandag, môre, altyd saam
Tom Wagner
<p1xe...@sneakemail.com> wrote:
> Er den stødfri udtale mon regionalt bestemt -- eller
>aldersbestemt, måske?
Her i Jylland er det i hvert fald meget almindeligt at udtale 'tog' og
'vej' uden stød.
Hilsen
Tom
- og velkommen tilbage, Bo!
Byrial Jensen
Ole Andersen
"Byrial Jensen" <bje...@nospam.dk> wrote in message
news:slrn9lrm43...@ask.ask...
Jeg kan godt se at '-e' skal før 'tog', men 'toge' skal da efter 'tog', hvis
de danske alfabetiseringsregler stadig har 'ingenting kommer før noget'.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Byrial Jensen
>> > Thomas T wrote:
>> >> Der er også mange der siger "toge" i flertal.
>> >
>> > Desværre er denne flertalsform optaget i seneste udgave af RO, endda som
>> > den først nævnte, hvad man så end skal lægge i det.
>>
>> At '-e' alfabetiseres før 'tog'.
>
> Jeg kan godt se at '-e' skal før 'tog', men 'toge' skal da efter
> 'tog', hvis de danske alfabetiseringsregler stadig har 'ingenting
> kommer før noget'.
Jo, men '-e' er altså ikke alfabetiseret som 'toge' i
ordbogsartiklen:
1. tog -et, -e el. tog, bf. pl. togene (transportmiddel).
RO siger ikke selv at bøjningsformer er anført alfabetisk; det er
en iagttagelse som jeg har gjort. (Bindestregen ser ud til at
komme før 'a').
RO siger derimod:
Dobbeltformer kan enten være angivet ved hjælp af /el./ eller
i visse tilfælde ved parenteser.
Former der er markeret som dobbeltformer, er lige korrekte,
uanset deres indbyrdes rækkefølge og uanset parenteserne
placering.
(Fra "Vejledning i ordbogens brug", afsnit 7).
Ole Andersen
...
>
> Jo, men '-e' er altså ikke alfabetiseret som 'toge' i
> ordbogsartiklen:
>
> 1. tog -et, -e el. tog, bf. pl. togene (transportmiddel).
>
> RO siger ikke selv at bøjningsformer er anført alfabetisk; det er
> en iagttagelse som jeg har gjort. (Bindestregen ser ud til at
> komme før 'a').
Det drejer sig vel om at
> 1. tog -et, tog el. -e, bf. pl. togene (transportmiddel).
ville være mindre overskueligt.
Princippet kunne være at de først skriver endelser og dernæst uregelmæssige
(herunder endelsesløse) former.
Lars Kongshøj
> Princippet kunne være at de først skriver endelser og dernæst uregelmæssige
> (herunder endelsesløse) former.
Jeg synes ikke, at der er noget uregelmæssigt i den endeløse
flertalsform. Det er en god gammel intetkønsflertalsform, så vidt jeg
ved.
--
Lars Kongshøj
Ole Andersen
"Lars Kongshøj" <kong...@my-deja.com> wrote in message
news:3B5EF889...@my-deja.com...
...
> Jeg synes ikke, at der er noget uregelmæssigt i den endeløse
> flertalsform. Det er en god gammel intetkønsflertalsform, så vidt jeg
> ved.
Nej, jeg overspillede nok systematikken lidt.