projektion og projicion.
Martin Jorgensen
Jeg er blevet lidt i tvivl om ovenstående på grund af et skoleprojekt.
F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion... Ikke
en projicion.
I fysikkens verden projicerer man 2 krafter i en x- og y-retning. Man taler
om en projicion??? Eller taler man her om en projektion? Eller kan man bruge
begge ord om sidstnævnte tilfælde? Hvordan udtales projicion? [Prosjisjon]?
Er det stavet korrekt? Jeg syntes aldrig at jeg har hørt ordet projicion
eller ordene "en projicion" brugt før...........
Jeg har endda slået det op i nudansk ordbog: projicere (verb.) - afbilde
rumlig figur på plan flade.
Der findes måske slet ikke noget tilsvarende navneord til udsagnsordet
"projicere" eller hvad?
Jeg plejer normalt at have et ret godt "øre" for den slags, men ikke her...
Der er jeg meget i tvivl... Er der mon nogen der kan afklare forvirringen?
Og komme med nogle inputs?
mvh.
Martin Jørgensen.
Ole Andersen
> F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion... Ikke
> en projicion.
> I fysikkens verden projicerer man 2 krafter i en x- og y-retning. Man taler
> om en projicion??? Eller taler man her om en projektion?
Projektion.
Mange udsagnsord, der ender på -icere, har tilhørende navneord, der
ender på -ektion.
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet er i den sammenhæng ganske
underholdende.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Thesis #23: Companies attempting to "position" themselves need to take
a position. Optimally, it should relate to something their market
actually cares about. - Cluetrain Manifesto
Torsten Poulin
> Hvordan udtales projicion? [Prosjisjon]? Er det stavet korrekt?
> Jeg syntes aldrig at jeg har hørt ordet projicion eller ordene
> "en projicion" brugt før...........
Det er ikke så mærkeligt at du ikke har, for de findes ikke. I
hvert fald ikke i dansk.
> Jeg har endda slået det op i nudansk ordbog: projicere (verb.)
> - afbilde rumlig figur på plan flade.
Ja.
> Der findes måske slet ikke noget tilsvarende navneord til
> udsagnsordet "projicere" eller hvad?
Jo, det hedder "projektion" og udtales [projæg'sjo?n]. "Projicere"
kommer af det latinske verbum "projicere" og "projektion" af
latin "projectio" som er dannet til "projicere".
I dansk er der dannet endnu et substantiv, nemlig "projicering"
[proji'se?reN] (af "projicere" + "-ing"). Det kan vist dog ikke
bruges i matematisk sammenhæng.
--
Torsten
Martin Jorgensen
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bdt3qs$vs557$1...@ID-89913.news.dfncis.de...
> Martin Jorgensen skrev:
>
> > Hvordan udtales projicion? [Prosjisjon]? Er det stavet korrekt?
> > Jeg syntes aldrig at jeg har hørt ordet projicion eller ordene
> > "en projicion" brugt før...........
>
> Det er ikke så mærkeligt at du ikke har, for de findes ikke. I
> hvert fald ikke i dansk.
Tænkte det nok... Men syntes bare at det virker som om der er et "hul" i
sproget så.... Prøv selv at søge på google efter "at projicere". Hvis man
har projiceret noget, hvorfor kan man så ikke have lavet en projicion? Så
hedder det åbenbart pludseligt en projektion, selvom man ikke har
projekteret 2 kræfter i en x- og y-retning? Man har jo projiceret dem......
> > Jeg har endda slået det op i nudansk ordbog: projicere (verb.)
> > - afbilde rumlig figur på plan flade.
>
> Ja.
>
> > Der findes måske slet ikke noget tilsvarende navneord til
> > udsagnsordet "projicere" eller hvad?
>
> Jo, det hedder "projektion" og udtales [projæg'sjo?n]. "Projicere"
> kommer af det latinske verbum "projicere" og "projektion" af
> latin "projectio" som er dannet til "projicere".
Igen: Er det så kun mig der syntes at det er mærkeligt at sproget så
"springer" over i navneordsformen: "En projektion" (eksempel givet
overfor)..
En projektion, burde være når man havde projekteret en vej, f.eks.... Og
ikke når man har projiceret noget (vektorer, generelt).
> I dansk er der dannet endnu et substantiv, nemlig "projicering"
> [proji'se?reN] (af "projicere" + "-ing"). Det kan vist dog ikke
> bruges i matematisk sammenhæng.
Jo! Det kan man da, vil jeg da mene... Det er også ofte vektorer du
projicerer i en x- og y-retning.... Du projekterer dem ikke... Det tror jeg
alle matematikere (umiddelbart ihvertfald) vil give mig ret i?
Medmindre der er noget jeg har overset?
mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
"Ole Andersen" <ne...@palnatoke.net> skrev i en meddelelse
news:%CnMa.7123$Kb2.3...@news010.worldonline.dk...
> Martin Jorgensen wrote:
> > F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion...
Ikke
> > en projicion.
> > I fysikkens verden projicerer man 2 krafter i en x- og y-retning. Man
taler
> > om en projicion??? Eller taler man her om en projektion?
>
> Projektion.
> Mange udsagnsord, der ender på -icere, har tilhørende navneord, der
> ender på -ektion.
AAhh. Okay... Så projektion har faktisk en dobbeltbetydning? Er det det, du
mener?
(både fra "at projektere" og fra at "projicere")...
Så er det nok forklaringen eller hvad?
> http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet er i den sammenhæng ganske
> underholdende.
Tjaah. Underholdende? Ihvertfald tak for linket. Det kendte jeg ikke. Siden
er vel seriøs nok (ser sådan ud)...
mvh.
Martin Jørgensen.
Ole Andersen
> Prøv selv at søge på google efter "at projicere". Hvis man
> har projiceret noget, hvorfor kan man så ikke have lavet en projicion?
Fordi man ikke skal se så meget på vokalerne og fordi ordet er udviklet
i en latinsk ramme.
Gyldendals store røde fremmedordbog fortæller at 'projicere' kommer af
'pro-' og 'jacere' - altså at 'kaste frem'.
Det har så ført til 'projectio', fremstrækken.
Det ene punkt som ser spøjst ud for mig, er t'et, men jeg antager at det
er en latinsk ting.
Ruth Nielsen
"Ole Andersen" skrev i en meddelelse
> Martin Jorgensen wrote:
>
> > Prøv selv at søge på google efter "at projicere". Hvis man
> > har projiceret noget, hvorfor kan man så ikke have lavet en projicion?
>
> Fordi man ikke skal se så meget på vokalerne og fordi ordet er udviklet
> i en latinsk ramme.
>
> Gyldendals store røde fremmedordbog fortæller at 'projicere' kommer af
> 'pro-' og 'jacere' - altså at 'kaste frem'.
> Det har så ført til 'projectio', fremstrækken.
Nu ved jeg pludselig hvor jeg har set ordet 'projicere'. I hvert fald er jeg
95 %
sikker på at det er i den danske udgave af Balzac's bog om chagrinskindet.
Dér opfatter jeg det som en tiltrækken af noget ved at fokusere på dette.
Er det mon rigtigt opfattet?
Ruth
Ole Andersen
> AAhh. Okay... Så projektion har faktisk en dobbeltbetydning? Er det det, du
> mener?
> (både fra "at projektere" og fra at "projicere")...
Nej - 'at projektere' kommer fra 'projekt', som oprindeligt var noget
der var projiceret, f.eks. en arkitekt-tegning.
Torsten Poulin
>> Jo, det hedder "projektion" og udtales [projæg'sjo?n].
>> "Projicere" kommer af det latinske verbum "projicere"
>> og "projektion" af latin "projectio" som er dannet til
>> "projicere".
> Igen: Er det så kun mig der syntes at det er mærkeligt at
> sproget så "springer" over i navneordsformen: "En projektion"
> (eksempel givet overfor)..
> En projektion, burde være når man havde projekteret en vej,
> f.eks.... Og ikke når man har projiceret noget (vektorer,
> generelt).
Lagde du mærke til lydskriften ovenfor? "Projicere" og det
afledede "projektion" kommer direkte fra latin og udtales med
[j]. "Projekt" og "projektering" udtales med [sj] ([pro'sjægd
prosjæg'te?reN]). Oprindelsen er den samme, men "(et) projekt"
har været en tur rundt om fransk først. Fransk "projet" stavedes
engang "project" og kommer latin "projectum" som igen er afledt
af "projicere". At ordene har samme etymologiske oprindelse er
sådan set irrelevant i dansk. De betyder noget forskelligt og har
forskellig udtale.
>> I dansk er der dannet endnu et substantiv, nemlig
>> "projicering" [proji'se?reN] (af "projicere" + "-ing"). Det
>> kan vist dog ikke bruges i matematisk sammenhæng.
> Jo! Det kan man da, vil jeg da mene... Det er også ofte
> vektorer du projicerer i en x- og y-retning.... Du projekterer
> dem ikke... Det tror jeg alle matematikere (umiddelbart
> ihvertfald) vil give mig ret i? Medmindre der er noget jeg har
> overset?
Det er der. Resultatet af handlingen "at projicere" er en
"projektion" [projæg'sjo?n], ikke et "projekt" [pro'sjægd] eller
en "projektering" [prosjæg'te?reN].
--
Torsten
Torsten Poulin
> AAhh. Okay... Så projektion har faktisk en dobbeltbetydning?
> Er det det, du mener? (både fra "at projektere" og fra at
> "projicere")...
> Så er det nok forklaringen eller hvad?
Nej. "Projektion" hører sammen med "projicere" og begge ord
udtales med [j]. "Projektere" hører sammen med "projektering" og
begge ord udtales med [sj].
>> http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet er i den sammenhæng ganske
>> underholdende.
> Tjaah. Underholdende? Ihvertfald tak for linket. Det kendte jeg
> ikke. Siden er vel seriøs nok (ser sådan ud)...
Den er seriøs. Det er Dansk Sprognævns side og ordbogen
er såmænd den nyeste udgave af den særdeles officielle
"Retskrivningsordbogen".
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion... Ikke
>en projicion.
Begge verber kommer fra det samme latinske verbum "projacio"
(hvis bøjning jeg er usiker på). "Projicere" er infinitivformen
som er direkte overtaget ganske som ved mange andre verber. Det
tilsvarende navneord, "projectio - projectionis", er overtaget
som "projektion" hvilket også er helt normalt (jf. andre navneord
der ender på -ion).
Derudfra er der så dannet et nyt, dansk verbum, "projektere", men
det har altså samme stamme som "projicere", og derfor er der ikke
noget usædvanligt ved at begge verber knyttes sammen med samme
latinske navneord.
I nogen lignende tilfælde dannes der danske bøjningsformer.
Verbet "diktere" har f.eks. formen "diktering" om det som en
lærer gør, mens "diktion" betyder "udtale". Sådan set kunne begge
dele være kommet til at hedde "diktion", men det er bare ikke
sket.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Gyldendals store røde fremmedordbog fortæller at 'projicere' kommer af
>'pro-' og 'jacere' - altså at 'kaste frem'.
>Det har så ført til 'projectio', fremstrækken.
>Det ene punkt som ser spøjst ud for mig, er t'et, men jeg antager at det
>er en latinsk ting.
Jeg er sikker på bøjningen af "facio", "jeg gør". Det kender vi
fra mange ord: facit, faktotum, faktum, inficere, osv.
(nutid, datid (perfektum), supinum, navneform)
facio, feci, factum, ficere
T'et kommer helt regelmæssigt ind i den tredje form.
Peter Loumann
<mega...@hotmail.com> wrote:
>F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion... Ikke
>en projicion.
Nej, men heller ikke en projektion. Når man projekterer en vej hedder
resutatet et projekt, processen en projektering.
Konstruerede eksempler:
Byrådets projekt for en ny omfartsvej mødte ikke forståelse i amtet.
Teknisk afdeling er i gang med projekteringen af en ny omfartsvej.
Om man i denne sammenhæng bruger "projektion" i snævert fagsprog, skal
jeg dog ikke kunne sige.
--
hilsen pl
Org.asm not found. (A)bort, (R)etry, (F)ake?
Stefan Holm
> Jo! Det kan man da, vil jeg da mene... Det er også ofte vektorer du
> projicerer i en x- og y-retning.... Du projekterer dem ikke... Det tror jeg
> alle matematikere (umiddelbart ihvertfald) vil give mig ret i?
Ja, vi projicerer, men det kaldes en projektion, ikke en projicering.
--
Stefan Holm
"Dear Mr. President:
There are too many states nowadays. Please eliminate three.
I am not a crackpot."
Bertel Lund Hansen
>Byrådets projekt for en ny omfartsvej mødte ikke forståelse i amtet.
>Teknisk afdeling er i gang med projekteringen af en ny omfartsvej.
>Om man i denne sammenhæng bruger "projektion" i snævert fagsprog, skal
>jeg dog ikke kunne sige.
Der er tendens til at -ering (-eren) har med processen at gøre,
og "-tion" med resultatet.
Jens Brix Christiansen
news:qk85gvc68g7ol7ir0...@news.stofanet.dk
> Peter Loumann skrev:
>
> >Byrådets projekt for en ny omfartsvej mødte ikke forståelse i amtet.
> >Teknisk afdeling er i gang med projekteringen af en ny omfartsvej.
>
> >Om man i denne sammenhæng bruger "projektion" i snævert fagsprog, skal
> >jeg dog ikke kunne sige.
Det gør man ikke. Din redegørelse for "projektering" og "projekt"
holder også i snævert fagsprog.
> Der er tendens til at -ering (-eren) har med processen at gøre,
> og "-tion" med resultatet.
Bare for at forebygge misforståelser: Denne tendens, hvor stærk eller
svag den end måtte være, har ingen som helst relevans for forskellen
mellem "projektering" og "projektion". Men det var givetvis heller ikke
det Bertel mente med sit indlæg.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Henrik Christian Grove
> Der er tendens til at -ering (-eren) har med processen at gøre,
> og "-tion" med resultatet.
Så vil jeg lige gøre opmærksom på at matematikere bruger projektion om
både afbildningen og resultatet, dvs. at vi bruger en projektion til at
projicere foo og opnår derved en projektion af foo.
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!
Flertalsform*en* af virus er vira
Stefan Holm
> Så vil jeg lige gøre opmærksom på at matematikere bruger projektion om
> både afbildningen og resultatet, dvs. at vi bruger en projektion til at
> projicere foo og opnår derved en projektion af foo.
Og for den sags skyld også om ting, der bare ligner
projektionsafbildninger (en projektion i en *-algebra er bare et
selvadjungeret, idempotent element).
--
Stefan Holm
"I'm at a steak funeral?"
Bertel Lund Hansen
Jeg skrev:
>> Der er tendens til at -ering (-eren) har med processen at gøre,
>> og "-tion" med resultatet.
Jens Brix Christiansen skrev:
>Bare for at forebygge misforståelser: Denne tendens, hvor stærk eller
>svag den end måtte være, har ingen som helst relevans for forskellen
>mellem "projektering" og "projektion". Men det var givetvis heller ikke
>det Bertel mente med sit indlæg.
[*GULP*] ... jo, det var det nu, men da jeg læste dit og Henriks
svar, kom jeg i tanker om at projektion kan betyde begge dele ved
den matematiske operation. "Projektering" kan kun beskrive en
proces (det en arbejdsgruppe laver).
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg er sikker på bøjningen af "facio", "jeg gør". Det kender vi
>fra mange ord: facit, faktotum, faktum, inficere, osv.
>
> (nutid, datid (perfektum), supinum, navneform)
> facio, feci, factum, ficere
Det hedder nu facio, feci, factum, facere - altså med a i roden, også i
infinitiv.
>T'et kommer helt regelmæssigt ind i den tredje form.
Ja. Det er overmåde hyppigt, at indoeuropæiske sprog danner fortids
tillægsformer (præteritum/perfektum participier) ved hjælp af et suffix, der
indeholder et t.
Præsens Fortidig tillægsform
Dansk tænker tænkt
Engelsk think thought
Tysk denke gedacht
Latin amo amatum
Græsk lúo: lelukótos (gen.sing.)
Sanskrit tapâmi taptam
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Rasmus kan nok forstå den latinske tekst. Han levede 250-184 før Kristi
fødsel, og viser altså et tidligt eksempel på kønsforholdene i det
republikanske Rom." - Per Erik Rønne
Henning Makholm
> Så vil jeg lige gøre opmærksom på at matematikere bruger projektion om
> både afbildningen og resultatet, dvs. at vi bruger en projektion til at
> projicere foo og opnår derved en projektion af foo.
Jo, men matematikere skriver jo også gerne "f(x)" hvad end de mener
funktionen som sådan eller en konkret funktionsværdi.
--
Henning Makholm "`Update' isn't a bad word; in the right setting it is
useful. In the wrong setting, though, it is destructive..."
Bertel Lund Hansen
>>Jeg er sikker på bøjningen af "facio"
>Det hedder nu facio, feci, factum, facere - altså med a i roden, også i
>infinitiv.
Så meget for min sikkerhed - og nej, jeg er ikke postbud.
Martin Jorgensen
> Martin Jorgensen skrev:
>
...
> > En projektion, burde være når man havde projekteret en vej,
> > f.eks.... Og ikke når man har projiceret noget (vektorer,
> > generelt).
>
> Lagde du mærke til lydskriften ovenfor? "Projicere" og det
> afledede "projektion" kommer direkte fra latin og udtales med
> [j]. "Projekt" og "projektering" udtales med [sj] ([pro'sjægd
> prosjæg'te?reN]). Oprindelsen er den samme, men "(et) projekt"
Du har ret... Efter at have læst svarene i tråden igennem et par gange,
føler jeg mig lidt klogere :-)
> har været en tur rundt om fransk først. Fransk "projet" stavedes
> engang "project" og kommer latin "projectum" som igen er afledt
> af "projicere". At ordene har samme etymologiske oprindelse er
> sådan set irrelevant i dansk. De betyder noget forskelligt og har
> forskellig udtale.
Det er det... Jeg syntes bare ordene minder lige lovligt meget om hinanden,
hvis i kan følge mig :-)
> >> I dansk er der dannet endnu et substantiv, nemlig
> >> "projicering" [proji'se?reN] (af "projicere" + "-ing"). Det
> >> kan vist dog ikke bruges i matematisk sammenhæng.
I hvilken sammenhæng bruges det så???
> > Jo! Det kan man da, vil jeg da mene... Det er også ofte
> > vektorer du projicerer i en x- og y-retning.... Du projekterer
> > dem ikke... Det tror jeg alle matematikere (umiddelbart
> > ihvertfald) vil give mig ret i? Medmindre der er noget jeg har
> > overset?
>
> Det er der. Resultatet af handlingen "at projicere" er en
> "projektion" [projæg'sjo?n], ikke et "projekt" [pro'sjægd] eller
> en "projektering" [prosjæg'te?reN].
Jeg er vist stadig en smule forvirret. Håber nogen kan afklare hvad en
"projicering" så er? "projicering" [proji'se?reN] (af "projicere" +
"-ing")...
Er det ikke netop det, som nogle herinde siger kommer fra "en projektion"?
mvh.
Martin Jørgensen.
Bertel Lund Hansen
>Jeg er vist stadig en smule forvirret. Håber nogen kan afklare hvad en
>"projicering" så er?
Jeg tror ikke at ordet findes sådan set. Der er imidlertid ikke
noget i vejen med at danne det, men det bliver svært at tildele
det en betydning som ikke allerede er dækket af de andre gloser.
En flok elever der får besked på at fremstille en
projektionstegning, laver en projektion - altså både arbejdet og
produktet hedder "projektion".
Hvis man projicerer f.eks. et lysbillede på en væg, laver man
også en projektion. Teoretisk kunne man sige at processen med at
lave opstillingen og det hele kunne kaldes en projicering, men
det bruges bare ikke.
*Muligvis* kunne en psykolog finde på at bruge glosen om en
klients forhold til sine forældre eller lignende. Er der nogen
der ved om det er tilfældet?
Martin Jorgensen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:a755gvk2vmdnaonjb...@news.stofanet.dk...
> Martin Jorgensen skrev:
>
> >F.eks. projekterer man en vej eller park. Man taler om en projektion...
Ikke
> >en projicion.
Det er jeg med på... Det er klart.
> Begge verber kommer fra det samme latinske verbum "projacio"
> (hvis bøjning jeg er usiker på). "Projicere" er infinitivformen
> som er direkte overtaget ganske som ved mange andre verber. Det
> tilsvarende navneord, "projectio - projectionis", er overtaget
> som "projektion" hvilket også er helt normalt (jf. andre navneord
> der ender på -ion).
>
> Derudfra er der så dannet et nyt, dansk verbum, "projektere", men
> det har altså samme stamme som "projicere", og derfor er der ikke
> noget usædvanligt ved at begge verber knyttes sammen med samme
> latinske navneord.
Jeg syntes at det skulle hedde "en projision" ikke "projektion" - så ville
det være mest logisk (for mig ihvertfald).
> I nogen lignende tilfælde dannes der danske bøjningsformer.
> Verbet "diktere" har f.eks. formen "diktering" om det som en
> lærer gør, mens "diktion" betyder "udtale". Sådan set kunne begge
> dele være kommet til at hedde "diktion", men det er bare ikke
> sket.
Det kan jeg ikke rigtig følge. Men jeg er jo heller ikke sprog-uddannet
(eller sproglig student eller tilsvarende).
Man siger jo "at diktere" -> "en diktering" er det ikke korrekt?
Og "diktion" = udtale skriver du? Det kender jeg nu ikke til i min
dagligdag, ihvertfald. Er diktion et navneord her? Kan man sige "en
diktion"?
Under alle omstændigheder kan jeg ikke rigtig se hvorfor begge dele kunne
have heddet "diktion", men det er måske noget latinsk som jeg ikke kender
til?
"At diktere" kan jeg slet ikke forestille mig skulle hedder "at diktionere",
hvis det er sådan noget du mener.....?
(måske skulle jeg bare stille mig tilfreds med forklaringen på projektion og
projicion)...
mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
"Stefan Holm" <nos...@algebra.dk> skrev i en meddelelse
news:uof0dp...@banach.algebra.dk...
> "Martin Jorgensen" <mega...@hotmail.com> writes:
>
> > Jo! Det kan man da, vil jeg da mene... Det er også ofte vektorer du
> > projicerer i en x- og y-retning.... Du projekterer dem ikke... Det tror
jeg
> > alle matematikere (umiddelbart ihvertfald) vil give mig ret i?
>
> Ja, vi projicerer, men det kaldes en projektion, ikke en projicering.
hmm. (jeg er stadig lidt forvirret på trods af svarene)... Er der nogen der
vil kommentere nedenstående så?
Vi projicerer (en vektor) => en projektion (af vektoren) => projektionen
(ikke projiceringen?.. ok. Jeg syntes det virker lidt "akavet" og
ulogisk...)
Vi projekterer (en vej) => en projektion (af vejen) => projektionen (af
vejen)
Vi projekterer (er i gang med projektet) => vi laver en projektering =>
projekteringen (af en ny omfartsvej)
mvh.
Martin Jørgensen.
Bertel Lund Hansen
>Jeg syntes at det skulle hedde "en projision" ikke "projektion" - så ville
>det være mest logisk (for mig ihvertfald).
Det kan jeg godt følge dig i, og sådan kunne sproget også godt
have udviklet sig, men det er bare ikke altid at det følger den
logik der i dag ser ud til at ligge lige for. Det er jo ofte
tilfældet at der ligger en lige så fin, med blot anderledes,
logik bag den udvikling som for længst er overstået.
At stave det med s ligger dog foreløbig fjernt fra den danske
tradition. I Norge er de mere tilbøjelige til at lave stavemåden
om.
>> I nogen lignende tilfælde dannes der danske bøjningsformer.
>> Verbet "diktere" har f.eks. formen "diktering" om det som en
>> lærer gør, mens "diktion" betyder "udtale". Sådan set kunne begge
>> dele være kommet til at hedde "diktion", men det er bare ikke
>> sket.
>Det kan jeg ikke rigtig følge. Men jeg er jo heller ikke sprog-uddannet
>(eller sproglig student eller tilsvarende).
Det behøver du heller ikke være. Sagen er bare den at der ikke
ligger nogen faste regler bag sprogets udvikling. Hvis ingen
nogensinde havde sagt "diktering, ville ordet ikke eksistere, og
så havde vi formodentlig brugt "diktion" i stedet for.
>Man siger jo "at diktere" -> "en diktering" er det ikke korrekt?
Jo.
>Og "diktion" = udtale skriver du? Det kender jeg nu ikke til i min
>dagligdag, ihvertfald.
Nej, det er heller ikke et dagligdags ord. Det betyder lidt det
samme som "udtale", men det er mere præcist. Man tænker på en
kombination af mundbevægelser og udtale når man bruger det.
Man kan sige at Poul Reumert fastholdt sin karakteristiske
diktion længe efter at den var blevet lidt gammeldags.
>Er diktion et navneord her? Kan man sige "en diktion"?
Ikke så godt. Man vil næsten altid tale om en eller andens
diktion, og der vil næsten altid bruges et tillægsord (på samme
måde som man sjældent siger "en størrelse", men hellere "en
stor/lille størrelse").
>Under alle omstændigheder kan jeg ikke rigtig se hvorfor begge dele kunne
>have heddet "diktion", men det er måske noget latinsk som jeg ikke kender
>til?
Nej, det er sprogets ustyrede udvikling. Ordene kommer til at
hedde det som folk siger, og de kommer ikke til at hedde det som
folk ikke siger, og det er ikke altid muligt at vide hvorfor det
lige går som det gør.
>"At diktere" kan jeg slet ikke forestille mig skulle hedder "at diktionere",
>hvis det er sådan noget du mener.....?
Ja, f.eks. Tag "agere" der også kommer fra latin (agere: at
handle). Det bruger vi direkte i "agere" og "reagere". Men vi
bruger også en afledning deraf, nemlig "aktion" (en handling). Og
derfra er dannet verbet "aktionere" som egentlig også betyder "at
handle", men bare på en speciel måde, nemlig ved en aktion - en
slags demonstration.
Det svarer faktisk til den orddannelse som du ikke kunne
forestille dig ved "diktion". Det lyder nu da også sært for mig
fordi ordet ikke findes, men der er altså sådan set ikke noget
unaturligt ved det i forhold til dansk.
>(måske skulle jeg bare stille mig tilfreds med forklaringen på projektion og
>projicion)...
Du er velkommen til at spørge videre så længe du har interesse i
svarene, men du kan også trække dig ud hvis du er tilfreds med
dem du har fået.
Peter Bjerre Rosa
> *Muligvis* kunne en psykolog finde på at bruge glosen om
> en klients forhold til sine forældre eller lignende. Er der
> nogen der ved om det er tilfældet?
Nej, det hedder også "projektion" inden for psykologien og er bl.a. en
af Freuds klassiske forsvarsmekanismer. Man kan også bruge ordet som
adjektiv og tale om projektive tests og teknikker.
--
Mvh. Peter
Torsten Poulin
> hmm. (jeg er stadig lidt forvirret på trods af svarene)... Er
> der nogen der vil kommentere nedenstående så?
> Vi projicerer (en vektor) => en projektion (af vektoren) =>
> projektionen (ikke projiceringen?.. ok. Jeg syntes det virker
> lidt "akavet" og ulogisk...)
Vi projicerer => en projektion er rigtigt. Projektionen er bare
bestemt form af (en) projektion. Projicering er sådan set en
udmærket dansk afledning af verbet (at) projicere, men sådan
hedder det bare ikke. Man bruger den fordanskede udgave af latin
projectio i stedet (altså projektion). Projektion udtales med [j]
ligesom projicere gør.
> Vi projekterer (en vej) => en projektion (af vejen) =>
> projektionen (af vejen)
Det er forkert. Det hedder vi projekterer en vej og
projekteringen af vejen. Her bruges [sj] i udtalen.
> Vi projekterer (er i gang med projektet) => vi laver en
> projektering => projekteringen (af en ny omfartsvej)
Den midterste formulering lyder meget sær.
--
Torsten
Jens Brix Christiansen
> Martin Jorgensen skrev:
> >Man siger jo "at diktere" -> "en diktering" er det ikke korrekt?
>
> Jo.
Ja, jeg kan se at "diktering" står i RO. Men jeg ville til enhver tid
have sagt "et diktat".
Men hvis vi skal finde analogier til parret projicere-projektion, er der
jo:
inficere-infektion
injicere-injektion
inspicere-inspektion
og derudover dusinvis af konstruktioner som:
modificere-modifikation
abdicere-abdikation
identificere-identifikation
Poul Erik Jørgensen
news:hs86gvsfhg4pk7uc7...@news.stofanet.dk
> *Muligvis* kunne en psykolog finde på at bruge glosen om en
> klients forhold til sine forældre eller lignende. Er der nogen
> der ved om det er tilfældet?
Jeg kender mest brugen af "projicere" i forbindelse med psykologi (som jeg
heller ikke har forstand på). Ordet projicering findes ganske hyppigt på
nettet. Søger man +projicering +psykologi, får man en del hits. Men
+projektion +psykologi giver væsentlig flere hits.
Jeg har dog ikke tjekket alle hittene for at de om de er relevante i den
sammenhæng.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Martin Jorgensen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:hs86gvsfhg4pk7uc7...@news.stofanet.dk...
> Martin Jorgensen skrev:
>
> >Jeg er vist stadig en smule forvirret. Håber nogen kan afklare hvad en
> >"projicering" så er?
>
> Jeg tror ikke at ordet findes sådan set. Der er imidlertid ikke
> noget i vejen med at danne det, men det bliver svært at tildele
> det en betydning som ikke allerede er dækket af de andre gloser.
Ifølge http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=projicering findes det
faktisk:
projicering sb., -en, -er.
Der står bare ikke hvad det betyder... Måske det samme som "projektering"
så??? Hvem kan svare på 10.000 kr´s spørgsmålet? :-)
> En flok elever der får besked på at fremstille en
> projektionstegning, laver en projektion - altså både arbejdet og
> produktet hedder "projektion".
Og "projektionstegning" kan i denne sammenhæng altså ikke hedde
"projiceringstegning" (af projicering sb., -en, -er. - også fra
retskrivningsordbogen fra føromtalte link) i den sammenhæng du nævner? Det
kommer vel af at eleverne "projicerer" noget ned på tegningen... Men vi er
nu enige i at de så laver en projektion (af tegningen).
> Hvis man projicerer f.eks. et lysbillede på en væg, laver man
> også en projektion. Teoretisk kunne man sige at processen med at
> lave opstillingen og det hele kunne kaldes en projicering, men
> det bruges bare ikke.
Det må det da gøre? For det står jo på:
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=projicering :
projicering sb., -en, -er.
Så vil du måske ikke også give mig ret i nu, at det hele virker en smule
underligt? :-)
Men jeg kan da også godt følge logikken i nogle af jeres andre svar...
mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bdvhgo$113t6a$1...@ID-89913.news.dfncis.de...
> Martin Jorgensen skrev:
>
> > hmm. (jeg er stadig lidt forvirret på trods af svarene)... Er
> > der nogen der vil kommentere nedenstående så?
>
> > Vi projicerer (en vektor) => en projektion (af vektoren) =>
> > projektionen (ikke projiceringen?.. ok. Jeg syntes det virker
> > lidt "akavet" og ulogisk...)
>
> Vi projicerer => en projektion er rigtigt. Projektionen er bare
> bestemt form af (en) projektion. Projicering er sådan set en
> udmærket dansk afledning af verbet (at) projicere, men sådan
> hedder det bare ikke. Man bruger den fordanskede udgave af latin
Hvorfor står ordet så på retskrivningsordbogens hjemmeside (se også mit svar
til Bertel)
projicering sb., -en, -er.
> projectio i stedet (altså projektion). Projektion udtales med [j]
> ligesom projicere gør.
>
> > Vi projekterer (en vej) => en projektion (af vejen) =>
> > projektionen (af vejen)
>
> Det er forkert. Det hedder vi projekterer en vej og
> projekteringen af vejen. Her bruges [sj] i udtalen.
Ok... Nu er jeg vist med (vedrørende dette punkt)...
> > Vi projekterer (er i gang med projektet) => vi laver en
> > projektering => projekteringen (af en ny omfartsvej)
>
> Den midterste formulering lyder meget sær.
Men man kan vel godt sige at "vi laver en projektering" eller hvad? Er
sætningen ukorrekt? Andre kommentarer?
mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i en meddelelse
news:8285ea832bc2432a2a7...@mygate.mailgate.org...
> "Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> wrote in message
> news:8nd6gv4khc18rggfl...@news.stofanet.dk
>
> > Martin Jorgensen skrev:
> > >Man siger jo "at diktere" -> "en diktering" er det ikke korrekt?
> >
> > Jo.
>
> Ja, jeg kan se at "diktering" står i RO. Men jeg ville til enhver tid
> have sagt "et diktat".
Så man kan både sige "en diktering" og "et diktat" om det samme? Er det det,
du siger? Jeg ville nu hellere sige diktering, men jeg bruger nu heller
aldrig ordet og er også lidt i tvivl om dette...
> Men hvis vi skal finde analogier til parret projicere-projektion, er der
> jo:
>
> inficere-infektion
> injicere-injektion
> inspicere-inspektion
>
> og derudover dusinvis af konstruktioner som:
>
> modificere-modifikation
> abdicere-abdikation
> identificere-identifikation
Det hjalp! Det lyder logisk...
mvh.
Martin Jørgensen.
Bertel Lund Hansen
>Ja, jeg kan se at "diktering" står i RO. Men jeg ville til enhver tid
>have sagt "et diktat".
"Et diktat" opfatter jeg kun som et påbud.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>"Et diktat" opfatter jeg kun som et påbud.
Det var underligt. Jeg mener da bestemt, at vi havde diktatøvelser i
folkeskolen, hvor vi skulle tage diktat - altså skrive det ned, som læreren
læste op. Brugte I ikke den vending?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Så er det nok din forpulede lille selvtægtsmus!!!
Jeg har fanme aldrig kunnet lide dig!!!"
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen skrev:
Og her hedder verbet "projicere". En person projicerer fx aggressive
følelser over på en anden. (Husker udtrykket hyppigt brugt i et
speciale i sprogpsykologi, jeg korrekturlæste for nogle år siden).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Bertel Lund Hansen
>>"Et diktat" opfatter jeg kun som et påbud.
>Det var underligt. Jeg mener da bestemt, at vi havde diktatøvelser i
>folkeskolen, hvor vi skulle tage diktat - altså skrive det ned, som læreren
>læste op. Brugte I ikke den vending?
Jo da. Det hedder bare "diktat" og teksten hedder "en diktat".
Men med "et" foran handler det om en kommando.
Læreren havde diktaten under armen da han kom ind ad
døren.
Øv, sagde Børge, skal vi nu have diktat igen?
Ja, men denne her er nem.
Det kan du sagtens sige!
Bertel Lund Hansen
>Jo da. Det hedder bare "diktat" og teksten hedder "en diktat".
>Men med "et" foran handler det om en kommando.
Det fremgår endda af RO som jeg først konsulterede bagefter.
Torsten Poulin
> Hvorfor står ordet så på retskrivningsordbogens hjemmeside (se
> også mit svar til Bertel) projicering sb., -en, -er.
Det er resultatet af hvad et lydbilledapparat, en filmfremviser
eller en overheadprojektor gør. De projicerer et billede og
det der ses på lærredet er en projicering eller en projektion.
Resultatet af at projicere fx en vektor kaldes en projektion,
aldrig en projicering. Det er mere et spørgsmål om tradition end
om sproglig logik.
--
Torsten
Jens Brix Christiansen
> Jo da. Det hedder bare "diktat" og teksten hedder "en diktat".
> Men med "et" foran handler det om en kommando.
Ja, det kan jeg godt se. Ordet "diktering" må betyde "den proces man
udfører mens man dikterer". Lad mig prøve om jeg kan finde noget at
bruge det til:
Når en læge dikterer noget til journalen (fx ved at indtale det på et
elektronisk apparat), kunne man kalde det "diktering". I en vejledning
for læger kunne der så fx stå: "Ved diktering til journalen skal alle
talangivelser gentages." Men her ville jeg bruge "diktat", og jeg er nu
blevet aldeles usikker på det ords køn. Der kunne også stå: "Journalen
kan føres ved diktering eller ved direkte indtastning." Igen ville jeg
foretrække "diktat".
Når en lærer læser højt i forbindelse med en diktat, kunne man sige at
læreren under dikteringen skal drage omsorg for at udtale ordene
tydeligt. Her kan jeg se glosens berettigelse, men da jeg ikke har den
i mit aktive ordforråd, ville jeg nok omskrive det med "oplæsning" eller
lignende.
Når en diktator - eller måske en forligsmand - sidder og roder med at
udarbejde et diktat, kan man godt kalde processen for "diktering", men
det er for langt ude, synes jeg.
Jeg må konstatere at "diktering" i praksis er uden for mit ordforråd,
men dog kun lige akkurat uden for udkanten.
Ruth Nielsen
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
> Når en diktator - eller måske en forligsmand - sidder og roder med at
> udarbejde et diktat, kan man godt kalde processen for "diktering", men
> det er for langt ude, synes jeg.
Det er fordi han først benytter sig af diktering bagefter, når han er færdig
med
det diktat han sad og rodede med. Da dikterer han det til den som skal
afskrive
det.
Jeg ville til hver en tid sige: Min chef dikterede mig, hvad jeg skulle
skrive, eller:
Jeg tog mod diktat fra min chef.
Ruth
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jo da. Det hedder bare "diktat" og teksten hedder "en diktat".
>Men med "et" foran handler det om en kommando.
Der er jeg uenig. Jeg ville muligvis bruge "en diktat" om øvelsen, men "et
diktat" om det, læreren læser op og eleverne skriver ned. Nudansk er enig og
skriver som eksempel under diktat(1):
diktat subst. -et, -er, -erne
1. noget som siges for at blive skrevet ned af en anden person el. noget som
er blevet skrevet ned på denne måde: sekretæren skrev brevet efter
chefens diktat · hvor er diktatet fra i morges?
tage diktat = skrive ned efter diktat
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Cyrus is just a virus.
He wants to tie you down while you're still young.
Your potential is what's essential.
You could someday be another Connie Chung!"
Bertel Lund Hansen
>Ja, det kan jeg godt se. Ordet "diktering" må betyde "den proces man
>udfører mens man dikterer". Lad mig prøve om jeg kan finde noget at
>bruge det til:
Jeg er enig med dig i at det ligger uden for det aktive
ordforråd. Jeg fandt det frem fordi jeg skulle bruge det som
eksempel - det stod i RO og det lød logisk. Når jeg læser dine
eksempler, foretrækker jeg også at sige noget med "diktat" eller
"diktere", men selve processen må dog nok siges at være en
diktering. Når f.eks. lægen dikterer noget, laver han ikke en
diktat, og jeg kvier mig ved at sige at han laver et diktat.
Ruth Nielsen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup skrev:
>
>
>Jo da. Det hedder bare "diktat" og teksten hedder "en diktat".
> >Men med "et" foran handler det om en kommando.
>
> Der er jeg uenig. Jeg ville muligvis bruge "en diktat" om øvelsen, men "et
> diktat" om det, læreren læser op og eleverne skriver ned. Nudansk er enig
og
> skriver som eksempel under diktat(1):
>
> diktat subst. -et, -er, -erne
> 1. noget som siges for at blive skrevet ned af en anden person el. noget
som
> er blevet skrevet ned på denne måde: sekretæren skrev brevet efter
> chefens diktat · hvor er diktatet fra i morges?
> tage diktat = skrive ned efter diktat
Jamen alligevel mener jeg at sådan som det hed i skolen, der sagde man
-en, -er, -erne. Man sagde altså 'en' diktat, man kunne aldrig have fundet
på
at kalde sådan en øvelse 'et' diktat. Men du skriver jo også: 'muligvis'
bruge det
om øvelsen. Så må man jo have haft én måde i skolesproget og en anden norm
i erhvervslivet.
Hvor længe mon man har brugt to former?
Ruth