Lydskrift igen
Thomas Thorsen
korrektioner efter kommentarerne til den foregående udgave.
Lydskrift for dansk tilpasset Usenet
------------------------------------
Lydskriften er udviklet særligt med henblik på gengivelse af dansk udtale på
Usenet, men kan også i et begrænset omfang bruges til fremmede sprog.
Hovedreglen for vokaler er at vokaler uden accenter betegner den lyd som
findes i bogstavets navn. For konsonanter der findes i rent danske ord, er
hovedreglen at de betegner den udtale som disse bogstaver har når de står i
begyndelsen af et ord.
Det anbefales at lydskriften sættes i skarpe parenteser: dansk ['dan?sg].
Fire cifre i parentes efter en lyd henviser til tastaturkoden på
Windows-systemer for de tegn der ikke umiddelbart findes på et almindeligt
tastatur. Hold alt nede og skriv de fire cifre på det numeriske tastatur til
højre.
Beskrivelsen af lydtegnene falder i 5 dele:
1. Lydbetegnelser for vokaler
2. Lydbetegnelser for konsonanter
3. Modificerende tegn
4. Avancerede lydbetegnelser
5. Avancerede modificerende tegn
I almindelighed vil det kun være nødvendigt at anvende tegn fra gruppe 1, 2
og 3, men kræves i særlige tilfælde en mere nøjagtig lydskrift, kan tegnene
fra gruppe 4 og 5 inddrages.
1. Lydbetegnelser for vokaler
i gris, pisk
e len, svind
æ sæl, fest
a hval, sav
a nat, salt
ã vej (ældre kan have a)
ã varm, tak
De to øvre a-vokaler er slået sammen i ét symbol selv om udtalen for de
manges vedkommende er lidt forskellig. Har man brug for at skelne, kan
man bruge a/ for den lukkede (hval) og a\ for den åbne (nat) variant.
De to nedre a-vokaler er også slået sammen i ét symbol. Disse
falder sammen manges vedkommende. Det er næppe nødvendigt at
skelne, men man kan bruge ã+ i aj-iftongen.
y sy, kysk
ø sø, høst
ö høne, løn
õ gøre (ældre kan have ö), mørk
u lus, fusk
o sko, foto
å mål, tung (ældre, især jyder, kan have o for kort å-lyd)
ô kort, vor
â om, -er i løber
De to sidste vokaler falder sammen for en dels vedkommende. Den sidste
vokals
artikulationssted varierer en del.
ë den svage e-lyd i æble, kaffe
2. Lydbetegnelser for konsonanter
b bær
ð det bløde d i slud
d det, t i magte
dj djævel
f fe
g gul, k i vakt
h høst
j vej, sag
j jul
k kort
l le
m mål
n nål
N eller ng ung
p pæl, p i skarpt
r råbe
R r i ur, smør
s sæl
sj sjæl
t tud
tj tjener
v ve
w v i rav, g i kagle
w walkie-talkie
Tegnene j og w bruges både som diftongkomponent og i forlyd hvilket i
praksis nok er uproblematisk. Hvis det er nødvendigt at skelne, kan man
evt. bruge J og W for forlydslydene.
3. Modificerende tegn
' tryk (sættes foran stavelsen)
" bitryk (sættes foran stavelsen)
: længde
? stød
_ efter stavelsesdannende konsonant
( ) omkring lyd der kan udelades
Bortset fra tryktegnene sættes disse tegn efter den pågældende lyd for at
modificere den.
4. Avancerede lydbetegnelser
µ (0181) eller M kan findes i ord som komfort (et m udtalt så overtænderne
berører underlæben)
q (forældet) g-lyden krage
x (forældet) g-lyden i magt, pragtfuld
ï "russisk y" som i Vyborg
ü "svensk u" som i sju
¥ fransk kort y som i huit
L eller £ "engelsl l" som i hull
® (0174) "engelsk r" som i ragtime
® (0174) rulle-r som i fx rigssvensk eller italiensk
ç (0231) tysk ich-lyd
S eller § eng. shock, ty. Schade
$ svensk sj-lyd
þ (0254) thing
x tysk ach-lyd
z stemt s som i engelsk zoo
Z stemt S som i engelsk pleasure
Nogle af de ovenstående tegn dækker over flere forskellige lyde.
5. Avancerede modificerende tegn
; halvlængde
¿ (0191) eller ! "vestjysk" stød eller kortvokalstød
+ fremskudt
- tilbagetrukket
º (0176) rundet
= urundet
¬ (0172) ustemt
^ stemt
~ nasal vokal
# efter ikke-stavelsesdannende vokal
/ mere lukket (hævet) vokal: hva/l
\ mere åben (sænket) vokal: ka\t
¡ (0161) palataliseret (udtalt med j-klang)
× (0215) aspireret (udtalt med h-klang, pust)
De avancerede modificerende tegn sættes efter den lyd de modificerer.
T.T.
Peter Loumann
<t...@thomasthorsen.dk> wrote:
>Lydskrift for dansk tilpasset Usenet
Ih tak, Thomas! Stor og meget nyttig indsats! Jeg kunne ønske
windåze-koder tilføjet til tegnene
¥
ð
De har godtnok været brag her før, men det er rart at have det hele
samlet.
hilsen pl
Thomas Thorsen
>
(0165)
> š
(0240)
Beklager udeladelsen.
T.T.
Claus Tondering
> Her er den seneste udgave af lydskriften.
Fint, Thomas.
Hvor arkiverer vi dette? I OSS'en? På FIDUSO's hjemmeside?
Ellers vil jeg da gerne stille en webside til rådighed hvis det er
nødvendigt.
--
Claus Tøndering
Peter Brandt Nielsen
> Hvor arkiverer vi dette? I OSS'en? På FIDUSO's hjemmeside?
OSS'en ville da være oplagt. Som en ny underside. Og velsagtens
også som en del af usenetudgaven, altså den der udsendes hver
tredje uge?
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Peter Brandt Nielsen
> > Hvor arkiverer vi dette? I OSS'en? På FIDUSO's hjemmeside?
>
> OSS'en ville da være oplagt.
Forslag til nyt spørgsmål i OSS'en - her i den udformning, det
kunne tage i usenetudgaven, men webudgaven kunne jo udformes
tilsvarende.
Hvilken lydskrift bruges i gruppen?
Der findes forskellige lydskriftstandarder, og der har således været
anvendt forskellige måder at angive udtaler på i gruppen, nogle mere
tekniske end andre. Siden maj 2002 kan vi dog pege på et bestemt
system, som med fordel kan anvendes som fælles standard. Over-
sigten er udarbejdet af Thomas Thorsen og diskuteret i gruppen:
1. Lydbetegnelser for vokaler
Disse falder sammen for manges vedkommende. Det er næppe
2. Lydbetegnelser for konsonanter
3. Modificerende tegn
4. Avancerede lydbetegnelser
L eller £ "engelsk l" som i hull
Bertel Lund Hansen
>Hvor arkiverer vi dette? I OSS'en?
Det hører oplagt hjemme i OSS'en. Jeg vil mene at det er nok til
Fidusos brug at der linkes til OSS'en under "Eksterne links".
Hvad siger andre?
Vi kunne evt. også ved linket gøre specielt opmærksom på at
OSS'en omfatter en letforståelig, dansk lydskrift. Når jeg tænker
på hvad jeg ellers har set (lidt overfladisk), så har denne her
en god chance for at blive brugt af lægfolk.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Brandt Nielsen
> Forslag til nyt spørgsmål i OSS'en
Og nu glemte jeg selvfølgelig de to altkode-tilføjelser, så det skal
man (Byrial?) lige huske på.
Anders Nygaard
> Claus Tondering skrev:
>
>>Hvor arkiverer vi dette? I OSS'en?
>
> Det hører oplagt hjemme i OSS'en.
Enig.
Og tak for indsatsen, Thomas - og Peter.
Anders.