Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Dørslag / si

0 views
Skip to first unread message

Kurt Lund

unread,
Dec 19, 1999, 3:00:00 AM12/19/99
to
Jeg blev min datter svar skyldig, da hun i dag spurgte, hvad
forskellen på et dørslag og en si er og hvorfor det hedder
et dørslag. Nogen der kender svaret?

Jeg tror selv, at dørslag er et "grovere" redskab, men det er
kun et gæt.
--
Kurt Lund


Rasmus Underbjerg Pinnerup

unread,
Dec 19, 1999, 3:00:00 AM12/19/99
to
"Kurt Lund" <k...@fabel.dk> mælte sligt:

[om forskellen på et dørslag og en si]


>Jeg tror selv, at dørslag er et "grovere" redskab, men det er
>kun et gæt.

Ja, en si er som regel meget finmasket. Den kan bruges til at hælde vand
fra (og gennem) ris, ærter, tun eller lign. Den er for det meste lavet
af jern med et aflangt håndtag, lidt som en kasserolle.

Et dørslag er oftest lavet af plastik, er mere grovmasket. Bruges f.ex.
til at skylle kartofler, agurkeskiver, salat osv. Normalt har det to små
håndtag på hver side overfor hinanden, lidt som en gryde.


--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=

Christina Estrup

unread,
Dec 20, 1999, 3:00:00 AM12/20/99
to
Kurt Lund wrote:
>
> Jeg blev min datter svar skyldig, da hun i dag spurgte, hvad
> forskellen på et dørslag og en si er og hvorfor det hedder
> et dørslag. Nogen der kender svaret?
>
> Jeg tror selv, at dørslag er et "grovere" redskab, men det er
> kun et gæt.

Navnet kommer, så vidt jeg ved, fra det tyske "durch-lag" eller noget,
der ligner - mine tyskkundskaber er antikke.

mvh
Christina

--

And praise will come to those whose kindness
Leaves you without debt

- Neil Finn

Emil

unread,
Dec 20, 1999, 3:00:00 AM12/20/99
to
Den Mon, 20 Dec 1999 Christina Estrup skrev:

>> Jeg tror selv, at dørslag er et "grovere" redskab, men det er
>> kun et gæt.
>
>Navnet kommer, så vidt jeg ved, fra det tyske "durch-lag" eller noget,
>der ligner - mine tyskkundskaber er antikke.

Men det var da fint ramt. Durchschlag er en sigte (si), hvis bund
er lavet af gennemhullet plademetal (som er overfladebehandlet,
galvanisk eller emaljeret).

Men Rasmus har ret i, at den er til grovere sager. Nutidens
dørslag bliver måske lavet af plastik, og så er der jo ikke meget
"durchschlag" -gennemslag- tilbage i det produkt.

Jeg har egentligt altid opfattet et dørslag som det klæde som,
opspændt på et lille træstaviv, hovedsageligt bruges til at
skille de kogte bær fra saften i august-september måned. Men nu
må jeg til at ændre min opfattelse.
Jeg bruger selv en Trutti-Frutti (en skrækkelig betegnelse, men
den virker fint - si si, senior).


Med venlig hilsen, Emil


Poul Erik Jørgensen

unread,
Dec 21, 1999, 3:00:00 AM12/21/99
to

Emil <emi...@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:aoJdONcTrQZRFn...@4ax.com...

> Men det var da fint ramt. Durchschlag er en sigte (si), hvis bund
> er lavet af gennemhullet plademetal (som er overfladebehandlet,
> galvanisk eller emaljeret).

Den lidt mærkelige danske form dør-slag skyldes, at ordet ikke kommer fra
højtysk durch-schlag, men fra den plattyske (nordtyske) form door-slag eller
döör-slag.
De højtyske former med durch bliver gengivet med durk på dansk, f.eks.
durkdreven, lige durk igennem. Ordbog over det danske Sprog angiver en række
ord sammensat med durk, hvoraf de fleste vist er ukendte i dag.
Hilsen,
Poul Erik Jørgensen
J...@aalborghus.dk

0 new messages