Kun i flertal
Claus Tondering
flertal. Foreløbig har jeg følgende:
- Bukser
- Briller
- Penge
- Klæder (i betydningen "tøj")
Flere?
(Ja, jeg ved godt at forskruede ekspedienter taler om "en buks", og
jeg ved også godt at RO anerkender det som korrekt dansk, men jeg får
altså myrekryb hver gang jeg hører det.)
--
Claus Tøndering
Peter Makholm
> Jeg prøver at samle en liste over danske ord der kun forekommer i
> flertal. Foreløbig har jeg følgende:
Der er en masse ord der betegner en masse: vand, mel, sukker,
sand, etc. der vel egentligt er kan betegnes som ord der kun findes som
flertal. Men en del af dem har ikke en tydelig flertalsendelse, men
jeg vil alligevel betragte dem som flertal.
(jeg ved godt hvad en vand er)
--
Peter Makholm | One thing you do is prevent good software from
pe...@makholm.net | being written. Who can afford to do professional
http://hacking.dk | work for nothing?
| -- Bill Gates
Thomas Thorsen
> Der er en masse ord der betegner en masse: vand, mel, sukker,
> sand, etc. der vel egentligt er kan betegnes som ord der kun findes som
> flertal. Men en del af dem har ikke en tydelig flertalsendelse, men
> jeg vil alligevel betragte dem som flertal.
De ord er ikke flertal. Vand er vådt og ikke våde. Det hedder "meget vand",
og ikke "mange vand" (med mindre det er sodavand).
T.T.
Jens Brix Christiansen
news:ePEK8.37285$4f4.1...@news000.worldonline.dk
> Det hedder "meget vand",
> og ikke "mange vand" (med mindre det er sodavand).
Og da ville jeg foretrække "mange vander". RO anerkender begge former.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Peter Loumann
>Flere?
Forældre
- selv om en noget konstrueret entalsform breder sig.
>(Ja, jeg ved godt at forskruede ekspedienter taler om "en buks"
Og en brille.
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Peter Loumann
wrote:
>Der er en masse ord der betegner en masse: vand, mel, sukker,
>sand, etc. [...]
>jeg vil alligevel betragte dem som flertal.
Det kan du selvfølgelig gøre, men det er de entydigt ikke.
Torben Frandsen
> Og da ville jeg foretrække "mange vander". RO anerkender begge former.
Mange vande?
Men mere end de vældige vandes buldren,
mere end havets mægtige brændinger
er Herren mægtig i det høje.
Sl. 93:4
Torben
Peter Loumann
wrote:
>>Flere?
>Forældre
Og søskende, vist også det eneste navneord på -ende.
Thomas Thorsen
> Forældre
> - selv om en noget konstrueret entalsform breder sig.
Spørgsmålet er om den er konstureret. Det er nok snarere en "naturlig"
tilbagedannelse. Dem findes der mange af i sproget.
T.T.
Uffe Holst
In an article of 3 Jun 2002 Peter Loumann wrote:
> Forældre
> - selv om en noget konstrueret entalsform breder sig.
Forælder har da været brugt i utallige år.
--
Uffe Holst
Jens Axel Søgaard
Aropos juradiskusionen, så må forældre i en ental være: en avler.
--
Jens Axel Søgaard
Merethe Nielsen
> Jeg prøver at samle en liste over danske ord der kun forekommer i
> flertal.
>
Fattigfolk.
Kopper (sygdommen).
Merethe
Torben Frandsen
> Mæslinger.
> Fattigfolk.
> Kopper (sygdommen).
Hvad med røde hunde?
Torben
Sebastjan in Malta
> Peter Loumann skrev:
>
> > Forældre
>
Mæslinger (muligvis også andre navne på sygdomme).
Sebastjan
Merethe Nielsen
> Jeg prøver at samle en liste over danske ord der kun forekommer i
> flertal.
>
Merethe
Klaus Alexander Seistrup
> viktualier
Nu vi har fat i det ord, hvad betyder så "viktualier", og hvor
kommer ordet fra?
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Merethe Nielsen
> Nu vi har fat i det ord, hvad betyder så "viktualier", og hvor
> kommer ordet fra?
>
man kan købe hos en viktualiehandler. Ordet kommer af latin
"victualia" som betyder levnedsmidler.
Jeg har lige et par ord mere til listen:
Subsidier, kontanter, regalier, pakkenelliker, uroligheder,
optøjer, genitalier, udenværker.
Her er et par af de engelske som har fået dansk endelse:
Waders, chips, jeans, whiskers, cinders.
Merethe
Klaus Alexander Seistrup
>> hvad betyder [...] "viktualier", og hvor kommer ordet fra?
>>
> Det er kød, skåret ud i mindre stykker, som f.eks. det pålæg,
> man kan købe hos en viktualiehandler. Ordet kommer af latin
> "victualia" som betyder levnedsmidler.
Tak for oplysningen.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Og søskende, vist også det eneste navneord på -ende.
Jeg tænker på »en ende«. Alting har én.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Peter Bjerre Rosa
>> Og søskende, vist også det eneste navneord på -ende.
> Jeg tænker på »en ende«. Alting har én.
Der er nu masser af navneord på -ende. Her har jeg blot taget dem med A
fra Retskrivningsordbogen:
agende
almenbefindende
andendelsstuderende
andetårsstuderende
andragende
angivende
anliggende
arvefjende
audienssøgende
--
Mvh. Peter
"When the fire starts to burn - there's a lesson you must learn.
Something, something, then you see - you'll avoid catastrophe! D'oh!"
Jeppe Stig Nielsen
>
> Flere?
Ord for penge:
gysser
grunker
kontanter
etc.
Ord for det man får når man bliver slået:
klø
tæsk
prygl
tæv
etc.
Ballade mv.:
løjer
spilopper
optøjer
etc.
Endvider »troper« om egnene nær Ækvator. »Tømmermænd« om utilpashed
efter druk. Af alle de parrede beklædningsgenstande kan jeg ikke huske
om »trusser« er nævnt allerede.
Et særligt tilfælde er »vegne« i tilfælde som »på vegne af min mor«.
Niels Bache
[søskende...]
> Der er nu masser af navneord på -ende. Her har jeg blot taget dem med A
> fra Retskrivningsordbogen:
>
> agende
> almenbefindende
> andendelsstuderende
> andetårsstuderende
> andragende
> angivende
> anliggende
> arvefjende
> audienssøgende
Bortset fra arvefjenden udmærker de sig alle ved at være tydelige nutids
tillægsformer af verber (eller sammensætninger med sådanne).
Er der - eller har der været - et verbum der hedder at søske?
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Niels Bache
[...]
> Forælder har da været brugt i utallige år.
Utallige, ja, hvis man er henvist til egne fingre og tæer som
tælleredskab.
Peter Loumann
<pe...@filmsvar.dk> wrote:
>søskende, vist også det eneste navneord på -ende.
>
>> Jeg tænker på »en ende«. Alting har én.
>
>Der er nu masser af navneord på -ende [...]
Jeg overvejede at skrive *ægte* navneord, men tænkte så, at ingen her
ville være så kværulantisk. Men I har ret med 'ende'og 'fjende' ;o)
Peter Bjerre Rosa
> Jeg overvejede at skrive *ægte* navneord, men tænkte så, at
> ingen her ville være så kværulantisk.
Du kommer ikke meget her i gruppen, hva'?
> Men I har ret med 'ende'og 'fjende' ;o)
Hvad så med:
begblende
dividende
elende
grøblerende
henseende
hornblende
indseende
kende
korende
legende
præbende
rende
tidende
tiende
tyende
udseende
(Nogle af dem er måske ikke helt 'ægte' substantiver, men ovenstående er
bare en grovsortering fra online-RO.)
--
Mvh. Peter
"Et lille antal af uniformerne var grønt. Resten var brun."
Jeppe Stig Nielsen
>
> >Der er nu masser af navneord på -ende [...]
>
> Jeg overvejede at skrive *ægte* navneord, men tænkte så, at ingen her
> ville være så kværulantisk. Men I har ret med 'ende'og 'fjende' ;o)
Tøv en k*ende*. Grav en r*ende*. Bryd zinkbl*ende*.
I disse fremmedord er det et særk*ende* at d'et i -ende ikke er stumt:
divid*ende*, leg*ende*.
Byrial Jensen
> Den 3/06-2002 kl. 21:48:34 skrev Peter Bjerre Rosa (pe...@filmsvar.dk):
>
> [søskende...]
>
>> Der er nu masser af navneord på -ende. Her har jeg blot taget dem med A
>> fra Retskrivningsordbogen:
>>
>> agende
>
> Bortset fra arvefjenden udmærker de sig alle ved at være tydelige nutids
> tillægsformer af verber (eller sammensætninger med sådanne).
Agende kommer ganske vist fra et latinsk udsagnsord (agere som også
ingår i ord som agent, agenda, agere, aktion, aktiv, aktie), men jeg
synes nu ikke at det kan være tydeligt for andre end latinkyndige.
Her er nogle flere navneord med -ende:
blende (mineral)
dividende
elende
kende
korende (el. korend)
legende
rende
tyende
ærende (el. ærinde)
Peter Loumann
<pe...@filmsvar.dk> wrote:
>Du kommer ikke meget her i gruppen, hva'?
;o)
>Hvad så med:
Hmm - jeg *er* jordet. Det, jeg egentlig ville sige, vat navneord i
flertal, men det fik jeg mildt sagt ikke udtrykt, fordi jeg mwente,
det fremgik af subj.
Jeg er især imponeret af "præbende". Ikke mange uden for min snævre
fagkreds kender det vist.
hilsen pl, der graver sig ned under dynen
Peter Bjerre Rosa
> Jeg er især imponeret af "præbende". Ikke mange uden for
> min snævre fagkreds kender det vist.
Nu var det som nævnt en søgning i Retskrivningsordbogen. Jeg selv kender
kun omtrent halvdelen af ordene - og "præbende" er ikke ét af dem.
--
Mvh. Peter
"Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil indtil døden forsvare din
ret til at sige det."
Klaus Alexander Seistrup
> Jeg er især imponeret af "præbende". Ikke mange uden for
> min snævre fagkreds kender det vist.
Det var den eneste på listen jeg studsede over. Hvad betyder ordet?
Sebastjan in Malta
> Claus Tondering wrote:
> >
> > Flere?
>
> Ord for penge:
>
> gysser
> grunker
> kontanter
>
> Ballade mv.:
>
> løjer
> spilopper
> optøjer
>
Nogle yderligere eksempler, delvis efter Aage Hansen, Moderne dansk,
bind 2 (1967), side 137ff:
aner (= forfædre)
data(?)
diæter (= dagpenge)
faldskærmstropper
finker
giftetanker
grejer
gåseøjne
honoratiores
hvedebrødsdage
hvidevarer
indvolde
ingredienser
kapers
konsorter
kragetæer
lommesmerter
mellembølger
naturalier
småbørn
spirituosa
stridskræfter
unoder
Venlig hilsen, Sebastjan
Torben Frandsen
> aner (= forfædre)
Mig bekendt findes de også i ental.
> data(?)
Datum bruges, men sjældent om det du har på din harddisk. Geodætisk datum,
fx.
> faldskærmstropper
Og alle andre former for tropper.
> finker
Er det andet end en fuglerace? Det får mig til at tænke på benløse fugle.
> mellembølger
Kan jeg så ikke indstille radioen på mellembølge?
Torben
Thomas Thorsen
> aner (= forfædre)
Har ental.
> data(?)
Data findes også i ental (også data) if. RO.
> hvidevarer
Findes også i ental if. RO.
> ingredienser
Har heller ikke problem med ental.
> unoder
Findes også i ental, jf. RO.
T.T.
Thomas Thorsen
> Datum bruges, men sjældent om det du har på din harddisk. Geodætisk
datum,
> fx.
Det vil man nok nu betegne som to forskellige ord selv om de i deres
oprindelse er ental og flertal af samme ord.
> > finker
> Er det andet end en fuglerace? Det får mig til at tænke på benløse fugle.
Som fugle kan de selvfølgelig have ental. Som ret kun flertal.
T.T.
Peter Bjerre Rosa
> Det var den eneste på listen jeg studsede over. Hvad
> betyder ordet?
Et opslag i den til tider glimrende netordbog afslører, at "præbende" er
"indtægt af kirkelige ejendomme, som tilfalder fx en præst". Så blev man
så klog.
--
Mvh. Peter
Nis Jorgensen
wrote:
>
>Agende kommer ganske vist fra et latinsk udsagnsord (agere som også
>ingår i ord som agent, agenda, agere, aktion, aktiv, aktie), men jeg
>synes nu ikke at det kan være tydeligt for andre end latinkyndige.
Jeg tror at Niels antog at "agende" var lang tillægsform af "at age".
Den er dog (selvfølgelig) ikke med i RO som selvstændigt opslagsord, i
modsætning til "agende sb., -n, -r (alterbog)."
--
Nis Jørgensen, exilbornholmer
Merethe Nielsen
Thomas Thorsen skrev
Det gør kapers også.
Men man kan ikke sige en frierfod, en falbelade eller en dikkedar.
Bermudas (shorts) og batts (isolering) kan også føjes til listen.
Merethe
Mads Lund
news:5yznycu...@ct.local.filanet.dk...
> Jeg prøver at samle en liste over danske ord der kun forekommer i
>
> - Bukser
> - Briller
> - Penge
> - Klæder (i betydningen "tøj")
>
> Flere?
Nosser.
--
Mads Lund
http://www.madslund.dk/
Torben Frandsen
Torben Frandsen
> > Flere?
Så er der de små grå.
Snaps /bør/ ikke forekomme i ental.
Torben
Torben Frandsen
> > > Flere?
accessorier
accidenser
arkivalier
armkræfter (og alle de andre slags kræfter)
Det var så alle dem med a fra RO. Tror jeg nok.
Torben
Jens Brix Christiansen
news:adifph$4r5$1...@sunsite.dk
> Nosser.
Vrøvl. RO er da heller ikke enig med dig.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Torben Frandsen
> Nosser.
Det skulle da lige være i overført betydning.
Torben
Byrial Jensen
> Nogle yderligere eksempler, delvis efter Aage Hansen, Moderne dansk,
> bind 2 (1967), side 137ff:
Og nogle lidt nyere eksempler fra RO 96:
$ ro | grep sb\\.\ pl\\.
accessoirer sb. pl.
accidenser sb. pl.
adiafora sb. pl.
allotria sb. pl.
arkivalier sb. pl., (itk.), i sms. arkivalie-, fx arkivaliesamling.
arm|kræfter sb. pl.
baldrian|dråber sb. pl., (fk.).
banjer sb. pl., (fk.).
barne|år (el. børneår) sb. pl. (itk.), -ene.
basun|kinder sb. pl. (fk.).
batts ® sb. pl., -ene (isoleringsmateriale).
begyndelses|grunde sb. pl. (fk.).
ben|klæder sb. pl., i sms. benklæde-, fx benklædestof.
bermudas sb. pl., bermudas(s)e(r)ne.
bijouteri|varer sb. pl. (fk.).
bisser sb. pl. (fk.) (tænder).
briller sb. pl. (fk.), i sms. brille-, fx brilleforretning.
bryst|dråber sb. pl.
bukser sb. pl., i sms. bukse-, fx bukselængde.
bukse|strømper sb. pl.
bummelummer sb. pl. (penge).
børne|år (el. barneår) sb. pl., (itk.), -ene.
cerealier sb. pl. (fk. el. itk.).
chips sb. pl., (fk.), chipsene (franske kartofler).
cinders sb. pl., cinderse(r)ne.
cornflakes sb. pl. (fk.), -ene.
crepes suzette sb. pl.
daner sb. pl. (fk.).
dikkedarer sb. pl.
diæter sb. pl. (dagpenge).
drenge|år sb. pl. (itk.), -ene.
drikke|varer sb. pl. (fk.), i sms. drikkevare-, fx drikkevarepriser.
emmer sb. pl. (gløder).
facts sb. pl. (itk.).
fag|folk sb. pl. (fk.).
fagter sb. pl. (fk.) (armbevægelser).
falbelader sb. pl. (fk.).
fattig|folk sb. pl.
fede|varer sb. pl. (fk.), i sms. fedevare-, fx fedevareforretning.
fedte|grever sb. pl. (fk.).
finanser sb. pl.
finker sb. pl. (madret).
fittings sb. pl. (fk.).
flyve|ører sb. pl. (itk.).
folke|minder sb. pl. (itk.).
folkens sb. pl.
fonds sb. pl. (værdipapirer).
formalia el. formalier sb. pl. (itk.).
formalia el. formalier sb. pl. (itk.).
forældre sb. pl. (fk.).
fækalier sb. pl., i sms. fækalie-, fx fækalieopsamling.
gaffel|bidder sb. pl., (fk.).
gagakker sb. pl. (fk.) (fødder; fodtøj).
gang|klæder sb. pl.
generalia (el. generalier) sb. pl.
generalier (el. generalia) sb. pl.
genitalier sb. pl.
gifte|tanker sb. pl.; gå i giftetanker.
goderåd sb. pl. (fk.) (bagværk).
grejer sb. pl. (fk.); klare grejerne.
grever sb. pl. (fk.) (fedtegrever).
grunker sb. pl.
gysser sb. pl. (penge).
gåse|øjne sb. pl.; i gåseøjne.
hanseater sb. pl. (fk.).
haricots verts sb. pl. (fk.), -ene.
hoffmanns|dråber sb. pl. (fk.).
honoratiores sb. pl. (fk.).
hunde|dage sb. pl. (fk.).
hunde|kunster sb. pl. (fk.).
hundredtusinder sb. pl. (itk.).
hus|spektakler sb. pl. (itk.).
hvedebrøds|dage sb. pl. (fk.).
2. høvl sb. pl., -ene (prygl).
hånd|ører sb. pl.
imponderabilia el. imponderabilier sb. pl. (itk.).
imponderabilia el. imponderabilier sb. pl. (itk.).
indvolde sb. pl., i sms. indvolds-, fx indvoldssæk.
insignier sb. pl. (itk.).
intrader sb. pl. (fk.).
jeans sb. pl., -ene.
kamfer|dråber sb. pl.
kapillarer (el. kapillærer) sb. pl., i sms. kapillar-, fx kapillarrør, kapillarvirkning.
kapillærer (el. kapillarer) sb. pl., i sms. kapillær-, fx kapillærrør, kapillærvirkning.
kiste|klæder sb. pl. (itk.).
klæder sb. pl.
1. klø sb. pl., -ene (prygl).
knickers sb. pl., -ene.
konsorter sb. pl., (fk.).
kontanter sb. pl.
kopialia el. kopialier sb. pl.
kopialia el. kopialier sb. pl.
kopper sb. pl. (fk.), i sms. koppe-, fx koppeepidemi, koppetilfælde, dog kop- el. koppe- i kop(pe)ar, kop(pe)arret.
kordater sb. pl. (fk.).
korte|varer sb. pl. (fk.), i sms. kortevare-, fx kortevaregrossist.
koster sb. pl. (fk.).
krage|tæer sb. pl. (fk.).
kyllinge|sorger sb. pl. (fk.).
kæreste|folk sb. pl. (fk.), -ene.
kår sb. pl., -ene.
lader sb. pl. (adfærd).
lege|sager sb. pl. (fk.).
leve|dage sb. pl.
leve|omkostninger sb. pl.
ligge|dage sb. pl. (fk.), i sms. liggedags-, fx liggedagspenge.
loco|varer sb. pl. (fk.).
læg|folk sb. pl. (fk.), -ene.
løjer sb. pl. (fk.) (sjov).
mad|varer sb. pl. (fk.), i sms. madvare-, fx madvareindkøb.
manne sb. pl. (i tiltale).
manufaktur|varer sb. pl. (fk.), i sms. manufakturvare-, fx manufakturvarepriser.
markeds|kræfter sb. pl. (fk.).
material|varer sb. pl. (fk.), i sms. materialvare-, fx materialvarepriser.
mayaer sb. pl. (fk.) (folk).
medicinal|varer sb. pl. (fk.), i sms. medicinalvare-, fx medicinalvarepriser.
memoirer sb. pl. (fk.).
moneter sb. pl. (fk.).
mur|brokker sb. pl. (fk.).
musikalier sb. pl. (itk.).
mæslinger sb. pl. (fk.), i sms. mæslinge-, fx mæslingeepidemi.
naturalier sb. pl. (itk.).
odds sb. pl. (itk.), -ene.
optøjer sb. pl.
paramenter sb. pl.
penge sb. pl.; dog: for el. til en billig penge.
permissioner sb. pl. (bukser).
personalia sb. pl. (itk.).
pimpinelle|dråber sb. pl. (fk.).
platiner sb. pl. (fk.).
plusfour el. plusfours sb. pl., plusfour(s)ene.
plusfour el. plusfours sb. pl., plusfour(s)ene.
popcorn (el. popkorn) sb. pl. (itk.), -ene.
popkorn (el. popcorn) sb. pl. (itk.), -ene.
pretiosa sb. pl. (itk.).
primater sb. pl. (fk.) (mennesker og aber).
procenter sb. pl. (rabat); de fik procenter.
props sb. pl. (fk.), -ene.
propylæer sb. pl.
2. prygl sb. pl., -ene (klø).
præliminarier sb. pl.
realia sb. pl. (itk.).
regalier sb. pl. (itk.) (symboler på kongeværdighed).
rustik|brædder sb. pl. (itk.).
sags|omkostninger sb. pl. (fk.).
shorts sb. pl., -ene.
singels sb. pl. (sten).
skanker sb. pl. (fk.) (ben).
skiden|æg sb. pl.
skrupler sb. pl. (fk.).
skænd sb. pl., -ene.
slacks sb. pl., -ene (bukser).
små|dele sb. pl. (fk.).
små|drenge sb. pl. (fk.).
små|folk sb. pl. (fk.), -ene.
småkårs|folk sb. pl. (fk.), -ene.
små|piger sb. pl. (fk.).
små|skillinger sb. pl. (fk.).
små|sten sb. pl. (fk.), -ene.
små|stykker sb. pl. (itk.).
sole|mærker sb. pl. (itk.); efter alle solemærker at dømme.
spareribs sb. pl., -ene.
spilopper sb. pl. (fk.).
spirituosa sb. pl. (fk.).
spor|veje sb. pl., i sms. sporvejs-, fx sporvejsfunktionær.
stakater sb. pl.
2. stikker sb. pl.; være på stikkerne.
strids|kræfter sb. pl.
subsidier sb. pl. (itk.).
subsistens|midler sb. pl. (itk.).
svag|børn sb. pl. (itk.), -ene, i sms. svagbørns-, fx svagbørnskoloni.
sviger|børn sb. pl. (itk.), -ene.
syvmile|støvler sb. pl. (fk.).
sø|folk sb. pl. (fk.), -ene.
søskende sb. pl. (fk.).
tale|gaver sb. pl.
tantalus|kvaler sb. pl.
tights sb. pl., -ene.
tips|midler sb. pl.
titusinder sb. pl. (itk.).
tjeneste|folk sb. pl. (fk.), -ene.
top|folk sb. pl. (fk.), -ene.
troper sb. pl., i sms. trope-, fx troperegn.
tropper sb. pl. (fk.) (militærstyrke), i sms. troppe-, fx troppetransport.
trusser sb. pl. (fk.), i sms. trusse-, fx trusseindlæg.
trykke|omkostninger sb. pl.
tæsk sb. pl., -ene.
tæv sb. pl., -ene.
tømmermænd sb. pl., -ene (hovedpine).
urin|veje sb. pl. (fk.), i sms. urinvejs-, fx urinvejslidelse.
utensilier sb. pl. (fk. el. itk.), i sms. utensilie-, fx utensiliekontor.
varia sb. pl.
1. vegne sb. pl.; på embeds vegne; på egne vegne; på vegne af alle som er samlet her i aften; alle vegne; ingen vegne.
velmagts|dage sb. pl.
videnskabs|folk sb. pl. (fk.).
viktualier sb. pl. (itk.).
waders sb. pl., -ene.
whiskers sb. pl. (fk.), whiskerne (skæg).
ægte|folk sb. pl. (fk.).
Merethe Nielsen
> Sebastjan in Malta skrev:
> > Nogle yderligere eksempler, delvis efter Aage Hansen, Moderne dansk,
> > bind 2 (1967), side 137ff:
>
> Og nogle lidt nyere eksempler fra RO 96:
Og et endnu nyere eksempel fra NDO 99, hvor kapillar/kapillær nævnes
i ental.
Desuden vil jeg påstå at jeg er en primat som kan købe en madvare.
Merethe
Herluf Holdt, 3140
news:GX_K8.17483$N46.7...@news010.worldonline.dk...
> Torben Frandsen skrev:
<klip>
> finker
> > Er det andet end en fuglerace? Det får mig til at tænke på benløse
fugle.
> Som fugle kan de selvfølgelig have ental. Som ret kun flertal.
Undtagen når der "ryger en finke af panden/fadet".
Boller i karry - jeg fik en gang en kantinebestyrer
til at ændre skiltet til "bolle i karry", fordi man kun
fik 1 bolle, når det var en såkaldt lun ret.
Millionbøf hører ikke hjemme under dette subjekt,
den kan ellers give nogle sjove sprogblomster.
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140
--
Ordveksling mellem et par englebørn på en sky: Hvorfor uddøde mennesket? -
Fordi de gensplejsede afgrøderne. Hvorfor gensplejsede de afgrøderne? -
Fordi ingen af dem gad luge.
Byrial Jensen
> Byrial Jensen skrev
>>
>> Og nogle lidt nyere eksempler fra RO 96:
>
> Og et endnu nyere eksempel fra NDO 99, hvor kapillar/kapillær nævnes
> i ental.
> Desuden vil jeg påstå at jeg er en primat som kan købe en madvare.
Heller ikke RO 2001 kender kapill[aæ]rer, primater (aber) eller
madvarer i ental.
Bertel Lund Hansen
>Forældre
>- selv om en noget konstrueret entalsform breder sig.
Den er ikke mere konstrueret end så mange andre danske ord. Den
er bare relativt ny - og lige så uundværlig som "buks" og
"brille" (som også giver mig myrekryb).
PS. "Også" går på Claus, ikke på at "forælder" giver mig
myrekryb.
PPS. Forældre kan godt give mig myrekryb.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Er der - eller har der været - et verbum der hedder at søske?
Hvem ka'? Søs ka'!
Triv skal der til! Triv selv.
Klaus Alexander Seistrup
> Et opslag i den til tider glimrende netordbog afslører, at
> "præbende" er "indtægt af kirkelige ejendomme, som tilfalder
> fx en præst". Så blev man så klog.
Ja, tak for opslaget. Hvordan mon ordet udtales? ['prá,bænë]?
['prá,bændë]?
Bertel Lund Hansen
>Aropos juradiskusionen, så må forældre i en ental være: en avler.
Hm. Hvis der er to, kalder man det så "biavler"?
Bertel Lund Hansen
>Kopper (sygdommen).
Min mor brugte udtrykket "at få sat en kop på" om den vaccination
der resulterede i det velkendte mærke.
Bertel Lund Hansen
>> Nu vi har fat i det ord, hvad betyder så "viktualier", og hvor
>> kommer ordet fra?
>Det er kød, skåret ud i mindre stykker
Hvad? Vores viktualiekælder blev brugt til at opbevare æbler,
kartofler, syltetøj og den slags.
Byrial Jensen
> er bare relativt ny - og lige så uundværlig som "buks" og
> "brille" (som også giver mig myrekryb).
>
> PS. "Også" går på Claus,
Hvorfor giver Claus dig også myrekryb?
Bertel Lund Hansen
>Nosser.
Nć nej. Man kan godt snakke om "en nosse". Det er f.eks. ikke
alle der har to.
Bertel Lund Hansen
>> Flere?
>Fedtegrever
Nej, man kan da godt få én fedtegreve, kan man ikke?
Byrial Jensen
>
>>> Nu vi har fat i det ord, hvad betyder så "viktualier", og hvor
>>> kommer ordet fra?
>
>>Det er kød, skåret ud i mindre stykker
>
> Hvad? Vores viktualiekælder blev brugt til at opbevare æbler,
> kartofler, syltetøj og den slags.
Ja, og? Man opbevarer ikke viktualier i en viktualiekælder.
Thomas Thorsen
> Ja, tak for opslaget. Hvordan mon ordet udtales? ['prá,bænë]?
> ['prá,bændë]?
Min gamle røde fremmedordbog siger
[præ'bændë]
Det vil også være det logiske eftersom det ifølge samme kilde kommer af
middelalderlatin praebenda ("det der skal ydes") af praebere (yde) af
praehibere af prae + habere.
T.T.
Byrial Jensen
>
>>Nosser.
>
> Nć nej. Man kan godt snakke om "en nosse". Det er f.eks. ikke
> alle der har to.
Nej, c. halvdelen af alle mennesker har slet ingen.
Jeppe Stig Nielsen
>
> Peter Loumann skrev:
>
> >Forældre
> >- selv om en noget konstrueret entalsform breder sig.
>
> Den er ikke mere konstrueret end så mange andre danske ord. Den
> er bare relativt ny - og lige så uundværlig som "buks" og
> "brille" (som også giver mig myrekryb).
>
> PS. "Også" går på Claus, ikke på at "forælder" giver mig
> myrekryb.
En tung måde at understrege det på kunne være: »som giver også mig
myrekryb«. Nej, det dur måske ikke ...
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Klaus Alexander Seistrup
>> Hvordan mon [præbende] udtales?
>
> Min gamle røde fremmedordbog siger
>
> [præ'bændë]
>
> Det vil også være det logiske
Ja, det giver selvfølgelig mening, selv om jeg har svært ved at udtale
den første vokal som [æ], og nok snarere vil udtale hele ordet som
[prá'bændë].
Thomas Thorsen
> Ja, det giver selvfølgelig mening, selv om jeg har svært ved at udtale
> den første vokal som [æ], og nok snarere vil udtale hele ordet som
> [prá'bændë].
Ja, det kommer naturligvis an på hvordan man ellers udtaler forstavelsen
præ-. Begge muligheder forekommer.
T.T.
Bertel Lund Hansen
>Nej, c. halvdelen af alle mennesker har slet ingen.
Korrekt, men at udtrykke det kræver ikke et entalsord.
Peter Makholm
> Nej, man kan da godt få én fedtegreve, kan man ikke?
Og hvis Fedtegreven kommer, skal man ki(kk|gg)e godt efter
Duksedrengen.
--
Peter Makholm | Perhaps that late-night surfing is not such a
pe...@makholm.net | waste of time after all: it is just the web
http://hacking.dk | dreaming
| -- Tim Berners-Lee
Klaus Alexander Seistrup
>> jeg har svært ved at udtale den første vokal som [æ]
>
> Ja, det kommer naturligvis an på hvordan man ellers udtaler
> forstavelsen præ-.
Ja, det er klart, men umiddelbart kan jeg ikke komme på nogle ord
hvor jeg udtaler æ efter r som [æ], og det lyder helt forkert hvis
jeg prøver.
Er det regionalt betinget om man har [æ] eller en af a-lydende i
den stilling?
Thomas Thorsen
> Ja, det er klart, men umiddelbart kan jeg ikke komme på nogle ord
> hvor jeg udtaler æ efter r som [æ], og det lyder helt forkert hvis
> jeg prøver.
> Er det regionalt betinget om man har [æ] eller en af a-lydende i
> den stilling?
Jeg tror ikke primært det er regionalt.
T.T.
Niels Bache
[...]
> Jeg tror at Niels antog at "agende" var lang tillægsform af "at age".
Netop.
> Den er dog (selvfølgelig) ikke med i RO som selvstændigt opslagsord, i
Nåh, nej, det er den vel ikke.
> modsætning til "agende sb., -n, -r (alterbog)."
Det ord kendte jeg slet ikke, derfor misforståelsen.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Klaus Alexander Seistrup
>> jeg har svært ved at udtale den første vokal som [æ]
>
> Ja, det kommer naturligvis an på hvordan man ellers udtaler
> forstavelsen præ-.
Ja, det er klart, men umiddelbart kan jeg ikke komme på nogle ord
hvor jeg udtaler æ efter r som [æ], og det lyder helt forkert hvis
jeg prøver.
Er det regionalt betinget om man har [æ] eller en af a-lydene i
den stilling?
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> Hvem ka'? Søs ka'!
>
> Triv skal der til! Triv selv.
Har Sofie lært at spille på et musikinstrument?
Har Monica?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Har Sofie lært at spille på et musikinstrument?
>Har Monica?
Kan sukker bruges i en nødration når man rejser i ørkenen?
Kan mel?
Kan morgenmad medføre døden?
Kan davre?
Kan sweateren flyde?
Kan jakken?
Peter Loumann
wrote:
>En tung måde at understrege det på kunne være: »som giver også mig
>myrekryb«.
Den er da ikke tung.
>Nej, det dur måske ikke ...
Jo da ...
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Jeppe Stig Nielsen
>
> Tue, 04 Jun 2002 19:01:38 +0200, Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk>
> wrote:
>
> >En tung måde at understrege det på kunne være: »som giver også mig
> >myrekryb«.
>
> Den er da ikke tung.
>
> >Nej, det dur måske ikke ...
>
> Jo da ...
Hmm... Da jeg skrev det, syntes jeg der var noget påfaldende ved formu-
leringen. Måske fordi adverbiet lægger sig til et indirekte objekt.
Torben Frandsen
> Nej, man kan da godt få én fedtegreve, kan man ikke?
Er der regionale forskelle på fedtegrever? Jeg kender dem kun som NDO:
restprodukt ved fedtafsmeltning.
Torben
Bertel Lund Hansen
>> Nej, man kan da godt få én fedtegreve, kan man ikke?
>Er der regionale forskelle på fedtegrever?
Hvilken bog mon det er hvor jeg læste om at ungerne fik
fedtegrever. Mio, min mio? Jeg forestillede mig dem omtrent som
flæskesvær, men jeg har kun mødt ordet i en litterær sammenhæng
og jeg har aldrig før gjort mig klart hvad det egentlig er.
>Jeg kender dem kun som NDO: restprodukt ved fedtafsmeltning.
Jamen, er det én stor klump?
Torben Frandsen
> >Er der regionale forskelle på fedtegrever?
Ja, nu hvor jeg googler lidt kan jeg se, at det er der da vist.
> flæskesvær, men jeg har kun mødt ordet i en litterær sammenhæng
> og jeg har aldrig før gjort mig klart hvad det egentlig er.
http://mp.sol.dk/madogvin/samlingen/o0680009.html
> >Jeg kender dem kun som NDO: restprodukt ved fedtafsmeltning.
>
> Jamen, er det én stor klump?
Nej, mange små. Når du smelter fedt til dine sildemadder, krydrer du det med
løg og andet godt. Klumperne er fedtegreverne. Mange slagtere undlader at si
klumperne fra og sælger det som grevefedt. Det har Sprognævnet ikke
op[d|t]aget endnu.
Torben
Bertel Lund Hansen
>> Jamen, er det én stor klump?
>Nej, mange små.
Jamen, er én lille klump så ikke en fedtegreve?
>Mange slagtere undlader at si klumperne fra og sælger det
>som grevefedt. Det har Sprognævnet ikke op[d|t]aget endnu.
Du mener vel "begrevet"?
Torben Frandsen
> Kan sweateren flyde?
> Kan jakken?
Ka' mus li' gulerødder? Ka' rotter?
Og en mere surrealistisk:
Kattekalimus men kakaolikør?
Torben
Torben Frandsen
> >Nej, mange små.
>
> Jamen, er én lille klump så ikke en fedtegreve?
Det skulle man jo mene.
> Du mener vel "begrevet"?
Høhø!
Torben
Thomas Thorsen
> Det er ordet "mammon". Det må da være helt ubøjeligt - eller?
Det er et ubøjeligt entalsord.
T.T.
R.N.
"Torben Frandsen" skrev i en meddelelse
> Høhø!
Der er et ord I slet ikke har fået med, men hører det til i en helt tredie
kategori?
Det er ordet "mammon". Det må da være helt ubøjeligt - eller?
Med venlig hilsen Ruth
Nis Jorgensen
Jeg ville opfatte det som et egennavn, og derfor skrive det med stort.
--
Nis Jørgensen, exilbornholmer
Herluf Holdt, 3140
> Jeg ville opfatte det som et egennavn,
> og derfor skrive det med stort.
nej, (iflg.SDE):
*'mammon* (af aramæisk /mãmõn(a)/
'rigdom'), ord, der i NT optræder i fx
Matth. 6,24 ("I kan ikke tjene både
Gud og mammon") som indbegrebet
af penge, der truer med som en anden
gud at beherske mennesket.
Så er spørgsmålet, om der ikke kan forekomme både en og flere rigdomme?
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140
--
Jeg tjente "Den Gode Stat" indtil "De Liberale" solgte den. Nu bygger jeg
med på "Babelstårnet". Måske når jeg at se det brase.
Poul Erik Jørgensen
> Jeg ville opfatte det som et egennavn, og derfor skrive det med
> stort.
Det svarer ikke til retskrivningsordbogens forskrifter. Men en del folk
taler om guden Mammon, altså den personificerede pengegriskhed. Og i det
tilfælde er det naturligvis på sin plads at skrive det med stort.
Som Herluf Holdt skriver, er mammon altså ikke et egennavn. Man bruger det
som fællesnavn i udtryk som "usselt mammon", ofte i forbindelser, hvor et
menneske gør alt for pengenes skyld. Der er masser af eksempler på nettet
med det udtryk.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove YYY from my email-address before emailing me.
Enlevez YYY de mon adresse email pour me contacter.