[Godt sprog] Reklameslogans
Jørgen Grandt
dyb den eventuelle uenighed måtte være, endsige at analysere
og fortolke. Men lad os nu se. Nu kaster i al fald i grams:
Kom en tiger i tanken!
Dandy kvikker bestandig.
PRE - vil gi' Dem fre'.
Jeg skal liiiige hen i Landmandsbanken.
Jeg vil helre ha' en Star.
Haribo - den er go'.
Nita Haarfjerner. (Hm, hm)
- og stakkevis af andre reklameudtryk fra biografer, aviser og
ugeblade fra før verden og så videre.
Jeg synes det er (var) godt sprog. Kort, kontant og fyndigt, på
alles læber for en tid, genkendeligt, positivt, skægt - og sælgende.
Eller hvad?
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord XXXV:
"Nå. Og hvad vil du så gøre for at få mig til at holde k....."
Rømer
Jørgen Grandt <Unst...@OnCable.dk> skrev
> - stakkevis af reklameudtryk fra biografer, aviser og
> ugeblade fra før verden og så videre.
Jeg kommer lige i tanker om:
Skid uden hyl - brug Proctosedyl!
Men den er nok lidt uofficiel...
Eller som en læge udtalte, da Syntex i sin tid skulle introducere et
gigtmiddel som stikpiller:
"Op i røven med Naprosyn!"
Men selvom sætningen har punch, kan man jo ikke beskylde udtrykket for at
være godt sprog...
Kan man kalde salg af p-piller for missmarketing? ;-)
Leo
Søren Olsen
> Jeg synes det er (var) godt sprog.
Hvorfor er alle eksemplerne fra dengang farfar var ung? Er det fordi du
synes der ikke laves gode slogans idag? Eller fordi du holdt op med at
registrere den slags da du blev voksen?
Søren O
---
"Tryghed i hjemmet med Abis på lemmet"
Jørgen Grandt
> Hvorfor er alle eksemplerne fra dengang farfar var ung? Er det fordi du
> synes der ikke laves gode slogans idag? Eller fordi du holdt op med at
> registrere den slags da du blev voksen?
Jeg ved det egentlig ikke x 3. Uddybet: jeg er nostalgiker. Jo, der laves
nok også gode sætninger i dag, men de lægger sig sjældent så dejligtungt
på éns husker.
Fx kan man gå rundt og sige 'mobilos' eller 'Sæmtæle fræmmer förstålsn'
en tid, men man vil næppe huske den slags om 30-40 år.
Men vi husker - blandt hundred andre - at 'Ekstra Bladet tør' hvor andre
tisser', som sprøjtens selvglade slogan blev modificeret til i amagerkanske
folkemunde.
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Gåder XXXVII:
"Ved du hvad forskellen er mellem 'Mission: Impossible' 1 & 2
og en sprogrevsers mission? På film har helten heldet med s...."
esther
wrote:
> Jeg synes det er (var) godt sprog.
Den sproglige værdi er kun en meget lille brik når man skal bedømme et
slogans værdi - i dag. De rigtigt gamle slogans var relativt
usofistikerede (ofte lidt naive) og skulle i virkeligheden blot sikre,
at navnet eller "sagen" bed sig fast i modtagerens bevidsthed. Rim,
remser, allitterationer var gode kneb - "Intet Bord uden Bähncke",
"Coughs and Sneezes Spread Diseases" eller for den sags skyld "Ein
Volk, ein Reich, ein Führer".
En del af forklaringen er angiveligt at den slags ordlege nemmere
slipper igennem de normale logiske forsvarsværker. Skolelærere vil
sikkert nikke genkendende til den effekt. Elever kan meget nemmere
huske akkusativ-reglen, når de har lært remsen "durch, für, gegen..."
De lidt naive slogans ser vi dag især hos de lokale håndværkere -
"Undgå skandale - lad mig male", "Skal ruden ud - Ring til Glud" - et
opslag i jeres lokalavis vil sikkert give en perlerække af lignende
slogans.
Der er dem, som mener, at "det gode slogan" døde i takt med at (især
amerikansk) marketingteori tiltvang sig mere og mere magt over hele
afsætningsprocessen. Ihvertfald skete der dét, at et slogan ikke
længere bare skulle rime eller klinge godt. Det skulle også udtrykke
virksomhedens vision, evt. placering i markedet "(We're only No. two )
- We Try Harder" (Avis) og det skulle også meget gerne etablere en form
for fællesskab med målgruppen - typisk eksempel er Nike's "Just do it".
Slogans må i dag gerne støde de ikke-indforståede fra sig - de er ud
fra en marketingkynisk betragtning ikke interessante, hvis man ønsker
at etablere en form for eksklusivitet omkring et mærke - eller "brand"
som mange kalder det i dag.
Der er mange slogans derude i markedet i dag - og der er meget få som
er rigtigt gode. En del af forklaringen kan være, at slogans er en af
de få reklame-discipliner, som har den øverste ledelses bevågenhed og
som alle i virksomheden blander sig i. Resultatet er ofte, at
virksomheder m.fl. ender med at gå ud med kompromis-slogans som er
intetsigende og harmløse, og som derfor heller ikke bider sig fast i
modtagerens bevidsthed. "Kvalitet i alle detaljer", "Kunden i centrum",
"Ren natur" eller for nu at tage et af de tidsaktuelle "Værdier for
fremtiden" (Kr.F).
Søren Olsen
> Jeg ved det egentlig ikke x 3. Uddybet: jeg er nostalgiker. Jo, der laves
> nok også gode sætninger i dag, men de lægger sig sjældent så dejligtungt
> på éns husker.
>
'Den bedste klinge er Ginge' ... 'Øjet får hvile i brillen fra Thiele' ...
Jeg synes ikke at du har ret i at de var bedre dengang. Men tiden var en anden
-- mere naiv? Og udbuddet af reklametekster og -billeder var voldsomt mindre.
Du kan i hvert fald ikke gå tilbage til den stil igen.
Men er der så ikke gode slogans idag (= slogans der er elegante og samtidig
har en postiv effekt på salget)? Selvfølgelig er der det -- jeg kan bare ikke
lige komme på nogen.
Apropos: flere unger synger med på denne her "Ved du hvad det bedste er?" --
og fortsætter heldigvis "en død fætter BR". Eller denne variant: "Ved du hvad
det værste er? Billigt bras fra BR". Det er noget der luner!
Søren O
Ib Therkelsen
> - og stakkevis af andre reklameudtryk fra biografer, aviser og
> ugeblade fra før verden og så videre.
>
> Jeg synes det er (var) godt sprog. Kort, kontant og fyndigt, på
> alles læber for en tid, genkendeligt, positivt, skægt - og sælgende.
>
De var(er) da ganske i min smag flere af dem. Pudseløjerlige.
"Det' smørret der gør 'et"
"Ikke ta' klud, ta' pir!"
(Nogle af de første køkkenruller hed 'Tapir'. Men køkkenruller kom nu
ikke generelt til at hedde Tapir af den grund).
"Det er Bell, det er Mann, det er Bellmann"
(Et af de mere bøvede slogans for en cerut, vistnok. En skolekammerat
leverede denne betydelige forbedring: "Det er bælg, det er mørkt, det er
bælgmørkt")
Og perlen: "Intet bord uden Baencke" (eller hvordan det nu staves).
Ib Therkelsen
Søren Olsen
> Og perlen: "Intet bord uden Baencke" (eller hvordan det nu staves).
>
Ja den er god!
Normalt vil jeg kræve at ordspils-slogans har relevans for produktet i
begge bibetydninger (eksempel: Bikuben: Det summer sig) (men at bænke
normalt følger med borde har ikke relevans for mayonnaisens (tag den!)
kvalitet). Men her er sloganet så godt at man accepterer noget pjank!
Søren O
Søren Olsen
> Bikuben: Det summer sig
Jeg forklarer lige hvad jeg mener:
Bibetydning 1: Det sømmer sig at spare op
Bibetydning 2: Når man sparer vokser summen -- pengene "summer sig"
Underordnet bibetydning 3: Metaforen "en kube med bier" støtttes af noget
der summer.
Mit bud på et *virkelig* godt slogan!
Søren O
Jørgen Grandt
> Underordnet bibetydning 3: Metaforen "en kube med bier" støtttes
> af noget der summer.
Altså bierne er sparerne som summer (sammen) uden for kuben,
mens de venter på at blive ekspederet derinde hvor der passes på
deres honning/kapital? Jah, okay.
Apropos. Var det Bikuben eller Sparekassen de to tegnede figurer
bag på "Skole og Hjem" - tror jeg det hed - Søren Sold og Peter Spar
optrådte for?
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Tanker XI:
"Det er garanteret løgn, det der med
at gå ikke over sporet - der kommer t....."
Søren Olsen
> En del af forklaringen kan være, at slogans er en af
> de få reklame-discipliner, som har den øverste ledelses bevågenhed og
> som alle i virksomheden blander sig i.
Helt enig! Og bomærker samt udformning af korrespondancetryksager
("brevlinier") er et andet område som nogen gange lider samme skæbne.
Hele dit indlæg var for øvrigt meget klart set og klart formuleret (læs:
jeg er enig med dig :-))
Søren O
esther
<as...@tjekket.dk> wrote:
> Og bomærker
lad mig gætte: du er mindst en gang mødt op med et bomærke som er
gennemtænkt 100% og afprøvet i alle tænkelige og utænkelige
kombinationer med virksomhedens brevpapir, visitkort...helt ned til evt
brug på deres wc-papir og firmafodboldtrøjer, og SÅ blevet mødt med et
"alternativt forslag" som adm.dir.s ligesom enormt kreative niece fra
3. hfx lige har skrablet ned på et fedtet stykke A4..og niecen vandt
selvfølgelig.
i dybeste medfølelse, esther
Søren Olsen
> ad mig gætte
Ja, sådan cirka, måske ikke helt så grelt. Men tendensen -- at et firmas
ledelse ikke kan nedsætte en arbejdsgruppe omkring udarbejdelse af nyt
bomærke, en arbejdsgruppe som indeholder alle relevante personer fra
firmaet (også gerne en kværulant) samt designeren og så stole på denne
arbejdsgruppes beslutninger -- er klar. Tit bliver noget godkendt ét sted
og skal så lige godkendes et andet sted -- hvad det så ikke lige bliver.
Kostbare projekter falder til jorden pga disse interne fodfejl.
Kun én gang har jeg hørt historien om direktøren lige skulle sove på det
og så vendte på en tallerken -- hans kone var vist kunsthåndværker af en
slags.
Søren O
Jørgen Grandt
> (...) Tit bliver noget godkendt ét sted og skal så lige godkendes
> et andet sted -- hvad det så ikke lige bliver.
> Kostbare projekter falder til jorden pga disse interne fodfejl.
Ofte er der tale om (ledelses)egocentriske magtdemonstrationer.
Ingen underordnet ansat ved sgu bedre end jeg - er parolen tit.
Om end aldrig indrømmet.
> Kun én gang har jeg hørt historien om direktøren lige skulle sove
> på det og så vendte på en tallerken -- hans kone var vist
> kunsthåndværker af en slags.
Så hun har nok ordnet ham på drejeskiven.
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord XXXVI:
"Ha! Det vidste du nok ikke. At humor på
visse mennesker virker dræbende keds....."
Bertel Lund Hansen
>"Ikke ta' klud, ta' pir!"
Jeg mener at det var "Ta' ikke klud, ta' pir". I hvert fald var
der ikke en snublende ordstilling. Og det var ganske vist tidligt
på banen, men slet ikke det første mærke. Papirfabrikkerne
sponsorerede snart efter tapiren i Københavns Zoo.
>(Nogle af de første køkkenruller hed 'Tapir'. Men køkkenruller kom nu
>ikke generelt til at hedde Tapir af den grund).
Og fra biograferne:
Pre ve' gi' Dem fre'
udtalt af Preben Uglebjerg flankeret af Preben Mart og Preben
Neergård. Pre var et vaskepulver.
Man ser det straks - Max <pling.wav>
Åh nej, hvad har I dog nu sat i gang?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>> Bikuben: Det summer sig
Man hører også noget med "at sunde sig".
>Mit bud på et *virkelig* godt slogan!
Jeg er uenig. Det virker irriterende.
Jørgen Grandt
> Og fra biograferne:
>
> Pre ve' gi' Dem fre'
Som var med i min trådstart. Hvilket bestyrker min mistanke
om at 'Bertel has killed me'...
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord XL:
"Hør: 'Det er synd for de mensker som kun har én stavemåde
til hvert ord!' Nå, hvorfor må jeg nu ikke citere h......"
Jørgen Grandt
> 'Den bedste klinge er Ginge'
Den knirker lidt i min knold. Var det ikke noget i retning af
"Ginge - den skarpeste klinge"?
>'Øjet får hvile i brillen fra Thiele'
Den er godt nok.
> Jeg synes ikke at du har ret i at de var bedre dengang. Men tiden
> var en anden -- mere naiv? Og udbuddet af reklametekster og
> -billeder var voldsomt mindre.
Jeg mener ikke jeg har sagt de gamle ligefrem var /bedre/ end de
nyere. Men mange af dem, tror jeg, kommer til at leve længere i
manges erindring end nutidens gør.
> Du kan i hvert fald ikke gå tilbage til den stil igen.
Fortæl mig venligst hvori du mener der ligger en stilforskel.
> Men er der så ikke gode slogans idag (= slogans der er elegante og
> samtidig har en postiv effekt på salget)? Selvfølgelig er der det -- jeg
> kan bare ikke lige komme på nogen.
Jamen, det er der da. Og: det kan jeg heller ikke.
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Citater nr. 41:
"Lad den som er ren kaste den første sten!"
Jesper Kjøller
To undertøjsfabrikanter mødes tilfældigt og begynder at snakke forretning.
Den ene fortæller: "Siden jeg fandt på mit slogan 'Køb trusser hos Thomsen -
de varmer numsen', har jeg fordoblet min omsætning. Du skulle prøve noget
tilsvarende".
Den anden siger: "Det går ikke. Jeg hedder Knudsen".
/Jesper
Søren Olsen
> Jeg er uenig. Det virker irriterende.
Men det slog an!
Søren O
Per Vadmand
Et godt reklameslogan, der virkelig leger med sproget, har jeg set i
Tyskland: "Was Krupp in essen, sind wir im trinken."
Og så er der jo ogspå den med "svaret på Deres kaffebønner".
Per V.
Per Vadmand
Rømer <roe...@post5.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3bea248e$0$25369$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
En bekendt af mig foreslog (men undlod at indsende) følgende slogan til en
reklamekonkurrence til Nøkken-kondomer: "Det er lykken med Nøkken på
pløkken." Jeg tror sgu, det havde vundet!
Per V.
Per Vadmand
Ib Therkelsen <i...@imbg.ku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3BEA60...@imbg.ku.dk...
>
> Og perlen: "Intet bord uden Baencke" (eller hvordan det nu staves).
>
Nej, du, den er meget god, men perlen over alle perler i den genre er og
bliver "Dubo, dubon, dubonnet"
Per V.
Jørgen Grandt
> En bekendt af mig foreslog (men undlod at indsende) følgende
> slogan til en reklamekonkurrence til Nøkken-kondomer: "Det er
> lykken med Nøkken på pløkken." Jeg tror sgu, det havde vundet!
Nej, véd du nu hvad, mand! Og Rømer med. Tager I slet ikke
Den Gamle alvorligt...?
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Brølen XII:
"Det må du da undskylde. Jeg vidste ikke
mit fortov var din cykelstiiiii-"
Jørgen Grandt
> Og så er der jo ogspå den med "svaret på Deres kaffebønner".
Hvordan var det nu de var, de to eller fire fra Richs og Danmarks?
Noget med at
"Det er Richs der driks"
og
"Men det er Danmarks der dur"
Som vist nok fortsatte a la
"Det er Richs der vælges"
og cirka
"Men Danmarks der sælges"
--
Jørgen Grandt
Jørgen Grandt
> Nej, du, den er meget god, men perlen over alle perler i den genre
> er og bliver "Dubo, dubon, dubonnet"
Merde! Jeg kan ikke et ord fransk. Men hedder 'dubonnet' ikke
'Dubonnet'?
--
Jørgen Grandt
Berømte Sidste Ord IV:
"Men vi kan vel snakke om det? Nå, det mener du i......"
Per Vadmand
Jørgen Grandt <Unst...@OnCable.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3beb1276$0$1970$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> Per Vadmand:
>
> > Nej, du, den er meget god, men perlen over alle perler i den genre
> > er og bliver "Dubo, dubon, dubonnet"
>
> Merde! Jeg kan ikke et ord fransk. Men hedder 'dubonnet' ikke
> 'Dubonnet'?
>
Dubo = du beau, noget smukt
Dubon = du bon, noget godt
Dubonnet = Dubonnet.
Per V.
Søren Olsen
> Dubo = du beau, noget smukt
> Dubon = du bon, noget godt
> Dubonnet = Dubonnet.
>
>
Ovenstående bør selvfølgelig ledsages af Cassandres illustration.
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Et godt reklameslogan, der virkelig leger med sproget, har jeg set i
>Tyskland: "Was Krupp in essen, sind wir im trinken."
Det skal være: Was Krupp in Essen ist, sind wir im Trinken.
Per Vadmand
Bertel Lund Hansen <skri...@lundhansen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:b2qnutg0pii11h1gk...@news.telia.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
> >Et godt reklameslogan, der virkelig leger med sproget, har jeg set i
> >Tyskland: "Was Krupp in essen, sind wir im trinken."
>
> Det skal være: Was Krupp in Essen ist, sind wir im Trinken.
>
Grammatisk set ja, men i den version, jeg så, var "ist" altså udeladt.
Per V.
Tom Wagner
<skri...@lundhansen.dk> wrote:
>Det skal være: Was Krupp in Essen ist, sind wir im Trinken.
Bist du dessen ganz sicher?
Tom
Bertel Lund Hansen
>>Det skal være: Was Krupp in Essen ist, sind wir im Trinken.
>Bist du dessen ganz sicher?
Mit der Grossschreibung bin ich sicher.
Esther Selig
Grandt <Unst...@OnCable.dk> wrote:
> Apropos. Var det Bikuben eller Sparekassen de to tegnede figurer
> bag på "Skole og Hjem" - tror jeg det hed - Søren Sold og Peter Spar
> optrådte for?
Det var vist Sparekassen. Peter Spar var ham duksen (øretæveindbydende
lille nar), der skulle sikre at skolerne kunne tvangsinddrive ungernes
lommepenge og via gruppepres sikre at der blev købt "sparemærker" i
stedet for Piratos, 10-øres salmiakstænger, tyggemåner og 25-øres
gummibamser med sukkerdrys.
Søren Sold var den sjove. Han har formentligt et fedt job i dag som
programredaktør ved DR1, mens Peter Spar nok havnede i en bank og i dag
er det arbejdsløse offer for prikkerunde nr. 4, fordi kunderne ikke
kunne holde at høre på hans kedsommelige præk om mådehold og
opsparingsglæde. Tror jeg. Hilsen Esther
Jørgen Grandt
< Jørgen Grandt wrote:
>
> > Apropos. Var det Bikuben eller Sparekassen de to tegnede figurer
> > bag på "Skole og Hjem" - tror jeg det hed - Søren Sold og Peter
> > Spar optrådte for?
>
> Det var vist Sparekassen. Peter Spar var ham duksen (...) i stedet for
> Piratos, 10-øres salmiakstænger, tyggemåner og 25-øres
> gummibamser med sukkerdrys.
10-øres salmiakstænger (uhm!) husker jeg som var det i forgårs. Fx
når vi rullede dem sammen inden i disse mælkeflaskekapsler af plastic
og suttede løs på dem dér. Men de andre ting, fandtes de virkelig i
1950'erne?
> Søren Sold var den sjove. Han har formentligt et fedt job i dag som
> programredaktør ved DR1 (...)
En - foreløbig - smule mere om de to gutter kan du se i nyhedsgruppen
dk.kultur.tegneserier.
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Esther Selig
Grandt <Unst...@OnCable.dk> wrote:
> i stedet for
> > Piratos, 10-øres salmiakstænger, tyggemåner og 25-øres
> > gummibamser med sukkerdrys.
>
> 10-øres salmiakstænger (uhm!) husker jeg som var det i forgårs. Fx
> når vi rullede dem sammen inden i disse mælkeflaskekapsler af plastic
> og suttede løs på dem dér. Men de andre ting, fandtes de virkelig i
> 1950'erne?
Dét gjorde de. Og salmiakstængerne fandtes også i en 25-øres udgave,
som var alt for tyk til mælkekapsel-tricket. Af andre kulinariske
specialiteter fra dengang kan nævnes
* "Lykkeposen" - en papirpose med lidt plasticragelse og en sej makron
* muslingeskallen - to små seje papagtige dejmuslinger som blev fyldt
med én iskugle - kunne fås i Zoologisk have
* "sand & grus" - sukkerovertrukket etellerandet klisterstads
og så var der "Blop" eller "Bløp" lakridsvand, det kan dog godt være at
denne delikatesse først dukkede op i 60'erne.
Esther
Søren Olsen
> 10-øres salmiakstænger (uhm!) husker jeg som var det i forgårs. Fx
> når vi rullede dem sammen inden i disse mælkeflaskekapsler af plastic
> og suttede løs på dem dér
Alternativt kunne de placeres i munden hvorefter man med håndfladerne
placeret omkring den ende som stak ud af munden, gned frem og tilbage
hvorved salmiakstangen sattes i kraftig rotation -- og suttedes til en
ulækker tynd spids.
Sæt selv kommaer.
Søren O
Bo Hansen
Søren Olsen skrev
> salmiakstangen sattes i kraftig rotation -- og suttedes til en
> ulækker tynd spids.
Tynd og sylespids, ja. Men ulækker?
Bo H.
Bo Hansen
Bo Hansen skrev
> > salmiakstangen sattes i kraftig rotation -- og suttedes til en
> > ulækker tynd spids.
>
> Tynd og sylespids, ja. Men ulækker?
Nåh... salmiakstænger. Jeg tænkte på rustne søm.
Bo H.
Bo Hansen
Esther Selig skrev
> og så var der "Blop" eller "Bløp" lakridsvand,
Ja i små farvede plastikflasker. Det slog dog ikke det
hjemmelavede lakridsvand. Opskrift: Piratos opløses under
omrøring i varmt vand. Afkøles og drikkes. Jo stærkere, des
bedre.
Og så var der også de uforglemmelige tyggegummityper
Jenka og Twist.
Bo H.
Klaus Alexander Seistrup
> Opskrift: Piratos opløses under omrøring i varmt vand.
De der 10-øres salmiakstænger kunne osse bruges.
(Eller skal det være "10 øres-salmiakstænger" eller "10-øres-
salmiakstænger"?)
> Og så var der også de uforglemmelige tyggegummityper
> Jenka og Twist.
- som stadig kan fås.
// Klaus
--
><>° vandag, môre, altyd saam
Bo Hansen
Klaus Alexander Seistrup skrev
> > Og så var der også de uforglemmelige tyggegummityper
> > Jenka og Twist.
>
> - som stadig kan fås.
Ser man det! Er der også nogen, der husker, hvordan man
/danser/ jenka?
Bo H.
Tom Wagner
<p1xe...@sneakemail.com> wrote:
>Og så var der også de uforglemmelige tyggegummityper
>Jenka og Twist.
Næ, nu skal I bare høre, hvordan det var, da jeg var dreng.
Først kørte man mindst 16 km. i modvind og regnvejr på sin cykel (med
fast og voldsomt bumpende fordæk) til den nærmeste slikbutik, hvor man
erhvervede sig et negerkys (vi _har_ haft diskussionen om det hedder
-kys eller-boller). Efter fortæringen af kysset/bollen - som smagte af
plastic (skønt dette endnu ikke var opfundet) - nåede man ned til
skiven i bunden. Jeg taler her om en paraffinbelagt papskive, ikke at
forveksle med den biskuit, senere mere blødsødne og forkælede
generationer kender.
Ved energisk skraben med fortænderne fremkom en lille mælkehvid
paraffinkugle, som nedsænkedes i et glas vand, hvor den forblev,
indtil man havde skaffet kugler nok til stolt at kunne putte det hele
i munden og prale med, at man havde "ægte" tyggegummi.
Tom
Jørgen Grandt
> > Og så var der også de uforglemmelige tyggegummityper
> > Jenka og Twist.
>
> - som stadig kan fås.
Ja? På Amager var mange af os nu mest til TOY - som vores
mødre købte (og vi selv - senere - nolede) i EPA i Malmö,
når vi var derovre med De Store Både fra Havnegade.
--
JG
Berømte NæstSidste Ord nr. 42:
"Small is Great - but Grandt's are Greater!"
Jørgen Grandt
> * muslingeskallen - to små seje papagtige dejmuslinger som blev
> fyldt med én iskugle - kunne fås i Zoologisk have
Nå ja! Og de tilsvarende, som vi købte i Bremensgade og på
Lergravsvej, var bestemt ikke dårlige på en lun sommeraften efter
rundbold ude på kørebanen.
Dårligt var derimod det gyselige 'spisepapir'. Man tænker i dag med
gru på hvad det mon var lavet af. Næ, så hellere en lakridsrod - som
vist stadig fås i helseforretninger og lign.
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Ord XXI:
"Bare fordi jeg antyder du er en joykiller
behøver du vel ikke slå mig i......."
Jørgen Grandt
> Ved energisk skraben med fortænderne fremkom en lille mælkehvid
> paraffinkugle, som nedsænkedes i et glas vand, hvor den forblev,
> indtil man havde skaffet kugler nok til stolt at kunne putte det hele
> i munden og prale med, at man havde "ægte" tyggegummi.
Ja, I var heldige, var I. Ikke mindst, åbenbart, da I nåede frem til en
lille kugle blot ved at skrabe med fortænderne på en papskive! Skulle
herligheden ikke først blødes op og modelleres inde mellem tunge og
gane før den blev rund? Kuglen dukkede vel ikke frem af pappet som
en diamant af en dekolletage i en Indy- eller Bond-film?
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Boblen XIV:
"Hej sild! Jeg hedder Havkat. Må jeg
hygge mig lidt her i jeres hyttef......"
Bo Hansen
Jørgen Grandt skrev
> På Amager var mange af os nu mest til TOY - som vores
> mødre købte (og vi selv - senere - nolede) i EPA i Malmö,
> når vi var derovre med De Store Både fra Havnegade.
Vi, der ikke boede i København eller omegn, kom til gengæld
engang imellem med på en tur til Flensborg (eller i hvert fald
lige ned til Grenzbazar ved Kupfemühle), hvor vi måske havde
held til at overtale vores forældre til at købe en gigantisk
stor pose blandede, små, firkantede tyske karameller, der var
indpakket enkeltvis i farvet papir, som afslørede, hvilken
smagsvariant, der var tale om.
De grønne var de bedste. Der var hasselnøddestumper i.
Karamellerne finde stadig, men kvaliteten er slet, slet ikke
den samme. Nu er der peanutstumper i de grønne.
Bo H.
Lisbeth Hviid Jakobsen
"Jørgen Grandt" mindedes..
>
> Dårligt var derimod det gyselige 'spisepapir'. Man tænker i dag med
> gru på hvad det mon var lavet af. Næ, så hellere en lakridsrod - som
> vist stadig fås i helseforretninger og lign.
Spisepapir, jaeh.. I min barndom var der én slikbutik i kvarteret der havde
det (sikkert noget gammelt noget, resten af butikken samt indehaveren var i
hvertfald...) og ja, ganske vist smagte det ikke særligt godt, men det var
eminent til at skrive hemmelige beskeder på, fordi man jo netop kunne SPISE
beskeden efter modtagelsen, så den ikke faldt i forkerte hænder. Jeg har
forresten for nylig fundet spisepapiret igen - i Grænsekioskerne ved
Kupfermühle, af alle steder. Det smager nøjagtig ligeså rædselsfuldt som jeg
huskede det, men mine børn var vilde med det, af samme grund som jeg selv
engang var. Og således går alt i ring :o)
Hilsner
Lisbeth H Jakobsen
--
~STAVNING ELLER KAOS~
Søren Olsen
>
>
> Nåh... salmiakstænger. Jeg tænkte på rustne søm.
>
>
Ja, salmiakstænger. De blev nemlig *slatne* når de blev spidse.
Søren O
Jørgen Grandt
> PRE - vil gi' Dem fre'.
>
> Jeg skal liiiige hen i Landmandsbanken.
>
> Jeg vil helre ha' en Star.
Med flere. Og flere vil formodentlig følge. Blandt andre
"Ta' BUKO til bords...!"
(sæt selv melodien på)
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Forsøg nr. 42:
"Altså! Jeg er nødt til at sige det: du får ikke ret bare fordi
du gentager dig selv højere og højere og hele t....."
Bent Jensen
>
> Kom en tiger i tanken!
>
> Dandy kvikker bestandig.
>
> PRE - vil gi' Dem fre'.
>
> Jeg skal liiiige hen i Landmandsbanken.
>
> Jeg vil helre ha' en Star.
>
>
> Nita Haarfjerner. (Hm, hm)
>
Så er der tid til en Cecil!
Hold fast ved det faste brændsel!
Avra for lavra, nu ska vi ha Davre!
Der er altid plads til én til (som bruger Rexona)
Guldtaffel på bordet!
Bent
Jørgen Grandt
> Så er der tid til en Cecil!
>
> Hold fast ved det faste brændsel!
>
> Avra for lavra, nu ska vi ha Davre!
>
> Der er altid plads til én til (som bruger Rexona)
>
> Guldtaffel på bordet!
Godt. Og i nat drømte jeg mig til flere af de gamle:
Ung som erfaren - ryger MacBaren
Fra top til tå NIVEA på
Man ser det straks .... Macs. Gør gule tænder hvide
Ih - hvor er jeg lækkertørstig ... VALASH
Medova te ta'r trætheden
Mvh.: JørgenJyde / Amager!
Bo Hansen
Jørgen Grandt skrev
> Medova te ta'r trætheden
Er De udkørt klokken tre? - Medova te.
Bo H.
Jørgen Grandt
> Jørgen Grandt skrev
>
> > Medova te ta'r trætheden
>
> Er De udkørt klokken tre? - Medova te.
Ja, sådan var den da. I belønning får De nu disse:
9 ud af 10 filmstjerner plejer deres teint med Ny LUX
Der er ny RINSO til forskel...
Sig navnet: OMA Margarine!
FOSKA - guld værd for sundheden
Mvh.: JørgenJyde / Amager!hyldeN
Søren Olsen
>
> Der er ny RINSO til forskel...
>
Helt ærligt! Hvor gamle er I?
Jeg troede det her handlede om [godt sprog] og ikke bare om gamle
minder.
Søren O
---
Glædelig Jul og Godt Tub'år
Jørgen Grandt
> Helt ærligt! Hvor gamle er I?
> Jeg troede det her handlede om [godt sprog] og ikke bare om
> gamle minder.
Årh ja, mand. Hvad er der nu galt med både og?
Som trådstarteren antydede i sin annonce var eksemplerne fra før
verden osv. Synonym for "osv." er (her) "gik af lave". Dét var et udtryk,
unge mand, som Klanens Ældste brugte før verden osv. - og endnu i
dag kan man både Se & Hør den i brug uden for (valg)kredsen her.
(Jeg er lige fyldt 59. But don't tell it on the mountain!)
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Overraskelser XXXIX:
"Tredje! Solgt til damen på sjette række.
Hvad søren? Har De en pistol i forv......"
Peter Makholm
> Jeg synes det er (var) godt sprog. Kort, kontant og fyndigt, på
> alles læber for en tid, genkendeligt, positivt, skægt - og sælgende.
Jeg mener ikke at godt sprog er sammenfaldende med gode slogans. Slet
ikke dem der er blevet sendt her, hvor kriteriet åbenbart bare er at
ting skal rime uanset hvor meget vold det kræver at man gør på
sproget.
De kvaliteter du næver som gørende slogans gode er ikke noget jeg
forbinder med generelt godt sprog. Det er meget funktionsbestemte
kvaliteter, der kun gællder i reklamesammenhæng.
--
Når folk spørger mig, om jeg er nørd, bliver jeg altid ilde til mode
og svarer lidt undskyldende: "Nej, jeg bruger RedHat".
-- Allan Olesen på dk.edb.system.unix
Søren Olsen
> Jeg mener ikke at godt sprog er sammenfaldende med gode slogans.
Uenig. Slogans er sprog. Gode slogans er godt sprog.
Fx: "Glædelig Jul og Godt Tub'år"
> Slet ikke dem der er blevet sendt her, hvor kriteriet åbenbart bare er
> at
> ting skal rime uanset hvor meget vold det kræver at man gør på
> sproget.
Enig.
Søren O
Peter Makholm
> Uenig. Slogans er sprog. Gode slogans er godt sprog.
> Fx: "Glædelig Jul og Godt Tub'år"
Jeg er enig i at slogans er sprog, men jeg er ikke enig i at noget der
er godt til at opfylde en meget bestemt funktion dermed kan få den
generelle betegnelse god.
Søren Olsen
> jeg er ikke enig i at noget der
> er godt til at opfylde en meget bestemt funktion dermed kan få den
> generelle betegnelse god.
"Dermed"??
Nej, jeg mener heller ikke at grunden til at nogle slogans er godt sprog
er at de opfylder en meget bestemt funktion.
Men sprog kan godt have en funktion. Og samtidig være godt.
Søren O
Peter Makholm
> Men sprog kan godt have en funktion. Og samtidig være godt.
Det er også meget forskelligt fra din påstand om at "Gode slogans er
godt sprog." Der er ikke meget at det der er her i tråden jeg vil
mener er godt sprog i sådan en grad at det fortjener at blive
fremhævet netop for det gode sprog.
Godt sprog giver ikke gode slogans og gode slogans er ikke godt
sprog. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to begreber
efter min mening.
Søren Olsen
> Det er også meget forskelligt fra din påstand om at "Gode slogans er
> godt sprog."
Det synes jeg ikke.
> Der er ikke meget at det der er her i tråden jeg vil
> mener er godt sprog i sådan en grad at det fortjener at blive
> fremhævet netop for det gode sprog.
Jeg kan heller ikke li de slogans fra 60erne, 50erne og det der er
værre. Det er ikke mig der har postet dem. Det er blandt andre Jørgen
Grandt.
>
> Godt sprog giver ikke gode slogans
Enig.
> og gode slogans er ikke godt
> sprog.
Uenig.
Søren O
>
>
Jørgen Grandt
< Der er ikke meget at det der er her i tråden jeg vil mener er
> godt sprog i sådan en grad at det fortjener at blive fremhævet
> netop for det gode sprog.
Men dog noget? Hvilket?
> Godt sprog giver ikke gode slogans og gode slogans er ikke
> godt sprog. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to
> begreber efter min mening.
Okay. Men betyder det at der efter din mening ikke findes eller har
fandtes ét eneste (reklame)slogan i tidens løb som du opfatter som
_både_ 'godt sprog' _og_ godt slogan, motto, parole, slagord osv.?
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Ord XXXV:
"Nå. Og hvad vil du så gøre for at få mig til at holde k....."
Jørgen Grandt
> Jeg kan heller ikke li de slogans fra 60erne, 50erne og det der er
> værre. Det er ikke mig der har postet dem. Det er blandt andre
> Jørgen Grandt.
'Værre' ligefrem! Mener du virkelig at ikke ét eneste (reklame)slogan,
som du har mødt og som er mere end fx 10-20 år gammelt, er noget
bæ?
Tillægsspørgsmål: _Hvor nye_ skal gode slogans være for også at få
karakteren Godt Sprog?
Og: Kender du andre end det glimrende gamle genbrugsslogan fra
Tuborg som er o.k.? Hvilke(t)?
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Søren Olsen
> 'Værre' ligefrem!
OK, just kidding!
> Mener du virkelig at ikke ét eneste (reklame)slogan,
> som du har mødt og som er mere end fx 10-20 år gammelt, er noget
> bæ?
Jo, da! Der er dårlig og god kvalitet i dag ? og der har været dårlig og
god kvalitet i fortiden.
Men der har også været en tendens i din barndom og ungdom (ikke mindst i
Danmark) som gav slogans der *ikke* har været holdbare! At grave alt for
mange af dem op er ikke at fokusere på _godt sprog_.
>
> Tillægsspørgsmål: _Hvor nye_ skal gode slogans være for også at få
> karakteren Godt Sprog?
Se foroven
>
> Og: Kender du andre end det glimrende gamle genbrugsslogan fra
> Tuborg som er o.k.? Hvilke(t)?
Må jeg tænke over det i 24 timer?
Søren O
Jørgen Grandt
> 'Værre' ligefrem! Mener du virkelig at ikke ét eneste (reklame)slogan,
> som du har mødt og som er mere end fx 10-20 år gammelt, er noget
> bæ?
Føj for den! Der skulle selvfølgelig have stået "... at hvert eneste ...".
'Ikke' er jo fuldstændig Kong Dagmar her.
JG
Bertel Lund Hansen
>> og gode slogans er ikke godt sprog.
>Uenig.
Jeg er enig med dig, Søren. Picasso har sat en cykelsadel sammen
med et cykelstyr og derved skabt en skulptur der i ét hug
signalerer død og forgængelighed. Den ligner et afgnavet
tyreskelethoved. Det er genialt. Et godt slogan er skabt på samme
måde.
Jeg har ikke et godt eksempel på hånden, og de fleste af dem jeg
har set her i gruppen er blot nogen jeg husker fordi de er blevet
banket fast. "Pre ve' gi' dem fre'!" er f.eks. kun okay, det er
ikke specielt godt.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Peter Makholm
> Okay. Men betyder det at der efter din mening ikke findes eller har
> fandtes ét eneste (reklame)slogan i tidens løb som du opfatter som
> _både_ 'godt sprog' _og_ godt slogan, motto, parole, slagord osv.?
Det tror jeg ikke jeg har sagt. Det jeg har sagt er at hvis man finder
en række gode slogans har man ikke nødvendigvis fundet noget der er
godt sprog.
Søren Olsen
> Picasso har sat en cykelsadel sammen
> med et cykelstyr og derved skabt en skulptur der i ét hug
> signalerer død og forgængelighed. Den ligner et afgnavet
> tyreskelethoved. Det er genialt.
Ja, det handler om at *se*. Cykelstyret og -sadlen har eksisteret i lang
tid. Det samme har muligheden for at vende sadlen på højkant og sætte
styret ovenpå. Man kan sige at det tyrehovede har eksisteret i lige så
mange år som cykelstyr og -saddel. Ingen har bare set det -- før
Picasso. Som sagde: "Jeg søger ikke. Jeg finder".
> Et godt slogan er skabt på samme måde.
Det kunne man sige. Wasa skorper lancerede et produkt i Sverige: en pose
med under-skorper, ingen over-skorper. Slogan:
"Bara underskorpor. Underbara skorpor".
Den har ligget og ventet på at blive *set*.
Søren O
Søren Olsen
> Det tror jeg ikke jeg har sagt. Det jeg har sagt er at hvis man finder
> en række gode slogans har man ikke nødvendigvis fundet noget der er
> godt sprog.
Kan du løse ligningen:
Slogan = Sprog
Godt slogan = x
Hvad er x?
Søren O
Bent Jensen
(Det var med onkel Vitalius, spillet af Helge Kjerulff Smidt, hvis
navn jeg måske staver forkert her.)
Bent
Peter Makholm
> Slogan = Sprog
Aha, det er her vi er uenige.
For det første er Slogan kun en delmængde af Sprog og for det andet
mener jeg ikke at Godt(x)-funktionen på Slogan er en ristriktion af
Godt(x)-funktionen på sprog.
Bo Hansen
Søren Olsen skrev
> Jeg troede det her handlede om [godt sprog] og ikke bare om gamle
> minder.
Du forveksler vist to tråde. Tråden "Re: [Godt sprog]
Reklameslogans" handler om godt sprog. Nærværende tråd
er forbeholdt modne mænd og handler om gamle minder.
Skal jeg hjælpe dig over i den anden tråd?
Bo H.
Jørgen Grandt
> "Jørgen Grandt" writes:
>
> > Okay. Men betyder det at der efter din mening ikke findes eller
> > har fandtes ét eneste (reklame)slogan i tidens løb som du opfatter
> > som _både_ 'godt sprog' _og_ godt slogan, motto, parole,
> > slagord osv.?
>
> Det tror jeg ikke jeg har sagt. Det jeg har sagt er at hvis man finder
> en række gode slogans har man ikke nødvendigvis fundet noget der
> er godt sprog.
Hvis du læser mit spørgsmål igen - altså det som du selv citerer her
øverst - vil du ganske givet sporenstregs se at det netop er et (ubesvaret)
*spørgsmål*. Og hverken en påstand, et postulat eller noget andet jeg
hævder du har sagt. Kort sagt: jeg spurgte bare.
Og det er klart at du kun skal besvare mit spørgsmål direkte og konkret
hvis du har lyst.
--
Jørgen / grandt-aarhus.dk
Berømte Sidste Citatfusk nr. 41a:
"Lad den som er ren kaste et stykke sæbe herover!"
Jørgen Grandt
Bo Hansen satte på plads:
> Du forveksler vist to tråde. Tråden "Re: [Godt sprog]
> Reklameslogans" handler om godt sprog. Nærværende tråd
> er forbeholdt modne mænd og handler om gamle minder.
Yes! Og shit! Atter har du ret: først nu opdager (også) jeg at
Bent Jensen i går formiddags fjernede "Re: [Godt sprog]" - af
en eller anden underlig grund.
Mvh.: JørgenAmager / Jyde!
Tom Wagner
<p1xe...@sneakemail.com> wrote:
> Nærværende tråd
>er forbeholdt modne mænd og handler om gamle minder.
Det var dejligt, så er det lige mig.
Mimrende mindes jeg gymnasietiden, hvor vi hos den lokale købmand med
udsøgt, received pronunciation bad om "Virginia Rose", når vi skulle
røge tobak.
Arbejdere, bønder og andet godtfolk røg Everton eller Singleton.
Vi var sikre på, at sloganet "Virginia Rose i den fikse pose" måtte
være henvendt til dem.
Tom
Søren Olsen
> Picasso har sat en cykelsadel sammen
> med et cykelstyr og derved skabt en skulptur der i ét hug
> signalerer død og forgængelighed. Den ligner et afgnavet
> tyreskelethoved. Det er genialt.
Her er et link:
http://home.xnet.com/~stanko/head.htm
Søren O
Bertel Lund Hansen
>Arbejdere, bønder og andet godtfolk røg Everton eller Singleton.
>Vi var sikre på, at sloganet "Virginia Rose i den fikse pose" måtte
>være henvendt til dem.
En forlængst hedengangen, men ellers sejlivet reklame på min gavl
lød: "Ryg godt, ryg Hot". I den hensmuldrende version kunne h'et
nemt ligne et p.
Bo Hansen
Tom Wagner skrev
> Arbejdere, bønder og andet godtfolk røg Everton eller Singleton.
> Vi var sikre på, at sloganet "Virginia Rose i den fikse pose" måtte
> være henvendt til dem.
Når det gjaldt cigaretter, blev Cecil markedsført som det
arbejdende folks foretrukne mærke. I mange år -- sådan husker
jeg det i hvert fald -- forestillede Cecil-annoncerne altid
tre mand (mænd) under en smøgpause på en byggeplads, i et
værksted eller i et fabriksmiljø. De var klædt i kedeldragt,
murertøj eller anden passende håndværkermundering, og
deres konversation foregik i talebobler.
Den ene sagde: "Cecil er altid ensartet rullet", hvortil
den anden replicerede: "Derfor er der bedre træk i en Cecil".
Der var vist også en tredje replik, som jeg ikke husker med
bestemthed. Måske var det "Cecil varer længere".
Jeg filosoferede dengang som nu over, hvad ideen bag teksterne
i dette lille socialrealistiske tableau kunne være. Selv om vi
er tilbage i 60'erne eller 70'erne, led fabriksfremstillede
cigaretter jo ikke generelt under dårligt gennemtræk eller
uensartet rulning. Sigtet var formentlig at få folk til at
skifte fra håndrullede cigaretter til Cecil?
Personerne i Prince-reklamerne var i modsætning hertil
altid funktionærtyper eller kendte personer. De bedyrede
samstemmende: "Jeg er også gået over til Prince".
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>samstemmende: "Jeg er også gået over til Prince".
Mener du ikke: The cigarette formerly known as Prince?
Per Vadmand
Søren Olsen <as...@tjekket.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3BF3D402...@tjekket.dk...
>
> Det kunne man sige. Wasa skorper lancerede et produkt i Sverige: en pose
> med under-skorper, ingen over-skorper. Slogan:
>
> "Bara underskorpor. Underbara skorpor".
>
> Den har ligget og ventet på at blive *set*.
>
Det samme gælder "Frellsen kaffe - svaret på Deres kaffebønner" og "Dovne
penge? Giv den Finansbank!"
Her er der tale om en leg med sproglige flertydigheder, som går ud over blot
at være fikse rim.
Det minder faktisk lidt om Benny Andersens "Da Sokrates, Damokles, Da Gama"
(eller sådan noget, jeg kan ikke lige finde det, men teknikken er, at
stavelsen "da" fra at være ORDET "da" gradvis indgår i navnene).
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Det samme gælder "Frellsen kaffe - svaret på Deres kaffebønner" og "Dovne
>penge? Giv den Finansbank!"
Ikke dårligt, men den med bønnerne er en gammel vittighed.
Præsten var gæst i et fattigt hjem, og da han fik serveret
kaffen, sagde han: Her hjælper hverken tro eller håb. Her hjælper
kun bønner.
Esben I.
"Det er lykken med Nøkken på
> pløkken." Jeg tror sgu, det havde vundet!
han havde fået min stemme!
mvh
Esben I.
Søren Olsen
> En bekendt af mig foreslog (men undlod at indsende) følgende slogan til en
> reklamekonkurrence til Nøkken-kondomer: "Det er lykken med Nøkken på
> pløkken." Jeg tror sgu, det havde vundet!
"Tryghed i hjemmet med Abis på lemmet" er mit favoritkondomslogan*.
Søren O
*Gad vide om man kan slå dette op i den nye Gyldendals?
Esben I.
> En forlængst hedengangen, men ellers sejlivet reklame på min gavl
> lød: "Ryg godt, ryg Hot". I den hensmuldrende version kunne h'et
> nemt ligne et p.
"Spis grønt, stem rødt, arbejd sort!" ....akja, det var den(?)gang
mvh
Esben I.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> >samstemmende: "Jeg er også gået over til Prince".
>
> Mener du ikke: The cigarette formerly known as Prince?
The artist now known as Butt?
Bo H.