Asiatere
Søren Olsen
hvor det først ord var 'Asiatere' -- det så helt grotesk ud. Jeg gad
dog ikke købe JyllandsPosten for at tjekke.
Er der nogen der oplevede fænomenet så vil jeg gerne vide mere.
--
Søren O
Claus Tondering
> I toget i går mener jeg at jeg skimtede en (fremtrædende) overskrift
> hvor det først ord var 'Asiatere' -- det så helt grotesk ud. Jeg gad
> dog ikke købe JyllandsPosten for at tjekke.
Retskrivningsordbogen anerkender både "asiater" og "asiatere":
asiat sb., -en, -er el. asiater sb., -en, -e, bf. pl. asiaterne.
Altså: En asiat, flere asiater eller en asiater, flere asiatere.
Et pudsigt ord.
--
Claus Tøndering
Jeppe Stig Nielsen
>
> Retskrivningsordbogen anerkender både "asiater" og "asiatere":
>
> asiat sb., -en, -er el. asiater sb., -en, -e, bf. pl. asiaterne.
>
> Altså: En asiat, flere asiater eller en asiater, flere asiatere.
>
> Et pudsigt ord.
Ordet tyrk(er) er lignende.
Flere personer fra Estland kaldes ester(e) selvom »en est« ikke går.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Herluf Holdt, 3140
> Claus Tondering wrote:
>> Et pudsigt ord.
> Flere personer fra Estland kaldes ester(e) selvom »en est«
> ikke går.
Det er da ikke *pænt* at vi kalder et lands folk det samme
som nogle sure eddikeætere (estere) i et laboratorium.
--
'rluf:-)
Bertel Lund Hansen
>Flere personer fra Estland kaldes ester(e) selvom »en est« ikke går.
Der er skam da også mange danskere der kaldes Ester.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bent Jensen
> Retskrivningsordbogen anerkender både "asiater" og "asiatere":
>
> asiat sb., -en, -er el. asiater sb., -en, -e, bf. pl. asiaterne.
>
> Altså: En asiat, flere asiater eller en asiater, flere asiatere.
Retskrivningsordbogen anerkender også både "tyrk" og "tyrker". Jeg
mener dog, det kun er den første, der bander.
Hvad er for resten en asiater? Jeg kommer næsten hver dag et sted,
hvor der arbejder både thaier, kinesere og burmesere, hvis udseende
jeg så har lejlighed til at sammenligne. De ser enormt forskellige ud.
Burmeserne er uhyggeligt gule i huden og har fremstående kindben. De
ligner slet ikke thaier. Deres udseende opfattes vist nok som
mongolsk. Der er også stor forskel på burmesere indbyrdes og på thaier
indbyrdes. En af thai-damerne på kontoret ligner en græsk gudinde. Det
er ikke homogene befolkninger. Kejser Wilhelm talte om den gule fare
og tænkte vist nok på kinesere og japanere, men jeg synes ikke,
hverken kinesere eller japanere er spor gule sammenlignet med
burmeserne.
Bent
Bertel Lund Hansen
>Hvad er for resten en asiater?
Hvad er en europæer?
<Beskrivelse af hvor forskellige europæere ser ud>
Jeppe Stig Nielsen
>
> >Hvad er for resten en asiater?
>
>
> <Beskrivelse af hvor forskellige europćere ser ud>
Hvad er en morsingbo?
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothčse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Emil Jelstrup
Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Claus Tondering wrote:
> >
> > Retskrivningsordbogen anerkender både "asiater" og "asiatere":
> >
> > asiat sb., -en, -er el. asiater sb., -en, -e, bf. pl. asiaterne.
> >
> > Altså: En asiat, flere asiater eller en asiater, flere asiatere.
> >
> > Et pudsigt ord.
>
> Ordet tyrk(er) er lignende.
>
> Flere personer fra Estland kaldes ester(e) selvom »en est« ikke går.
Flere personer fra Tjekkiet kan også kaldes "tjekker(e)", selv om "*en
tjek" ikke går. Det gør derimod "en tjekke" (eller "en tjekker").
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
>
> "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
//Emil Jelstrup
Ruth Nielsen
"Jeppe Stig Nielsen" skrev i en meddelelse
> Bertel Lund Hansen wrote:
> >
> > >Hvad er for resten en asiater?
> >
> > Hvad er en europćer?
> >
> > <Beskrivelse af hvor forskellige europćere ser ud>
>
> Hvad er en morsingbo?
Og hvad er én fra Happaranda? Jeg elsker det navn af én eller anden
grund.
ruth
Herluf Holdt, 3140
> "Jeppe Stig Nielsen" skrev:
>> Bertel Lund Hansen skrev:
>>>> Hvad er for resten en asiater?
>>> <Beskrivelse af hvor forskellige europæere ser ud>
>> Hvad er en morsingbo?
> Og hvad er én fra Happaranda? Jeg elsker det navn af én eller
> anden grund.
Haparanda (med enkelt 'p') er en svensk grænseby, som efter
flere forsøg blev grundlagt på vestbredden af Torne älv.
Den rudeagtige grundplan skriver sig fra 1828, og de omgivende
esplanader fra 1874.
Jernbanestationen fra 1918 er en af Sveriges største. Den blev
opført i forbindelse med afslutningen af 1. Verdenskrig, da der
foregik en vældig person- og godstrafik over grænsen; et
monument er rejst som minde for de 75 000 krigsinvalider, som
udveksledes her. Jernbanebroen over Torne älv har både svensk
normalspor og finsk bredsporvidde. [...] Haparandas golfbane
lader spillerne passere grænsen flere gange på vej til 18. hul.
[/SDE]
For mig er navnet Haparanda et minde fra vejrmeldingerne i
radioens P1 i gamle dage. Jeg nød at høre de monotone
oplæsninger i radioen af henholdsvis vejrmeldinger og
farvandsefterretninger. Langt bedre end morgenandagten.
- En slags "musik" for sjælen.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- for vor herre m/k er vi nok alle eurasiere.
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
> > "Jeppe Stig Nielsen" skrev:
> >> Bertel Lund Hansen skrev:
> >>>> Hvad er for resten en asiater?
> >>> Hvad er en europæer?
> >>> <Beskrivelse af hvor forskellige europæere ser ud>
> >> Hvad er en morsingbo?
> > Og hvad er én fra Happaranda? Jeg elsker det navn af én eller
> > anden grund.
>
> Haparanda (med enkelt 'p')
Jeg skulle lige hen og kigge på ryggen af Jan Olof Olssons hyggelige
gamle agentroman: "De tre fra Haparanda". Jeg har altid bildt mig ind at
måden man udtalte det på måtte høre sammen med to hoppende p'er.
Men der har jeg åbenbart taget fejl.
>er en svensk grænseby, som efter
> flere forsøg blev grundlagt på vestbredden af Torne älv.
> Den rudeagtige grundplan skriver sig fra 1828, og de omgivende
> esplanader fra 1874.
>
> Jernbanestationen fra 1918 er en af Sveriges største. Den blev
> opført i forbindelse med afslutningen af 1. Verdenskrig, da der
> foregik en vældig person- og godstrafik over grænsen; et
> monument er rejst som minde for de 75 000 krigsinvalider, som
> udveksledes her. Jernbanebroen over Torne älv har både svensk
> normalspor og finsk bredsporvidde.
Ja, det var utroligt så mange der rejste den vej på det tidspukt.
Finner og russere, tyskere som flygtede for russerne, russiske spioner
som flygtede for tyskerne, estere og serbere, hvordan i alverden kunne
serbere komme til at havne deroppe på grund af krigen, og folk fra Stockholm
og Skåne tog op og oprettede i hast steder, hvor alle disse
rejsende kunne blive bespist, og de tjente vældige pengesummer på det.
Alt det kan man læse om i bogens første kapitler. Det er en hel lille
historisk rejsebeskrivelse af en ganske særlig og sjælden art.
[...] Haparandas golfbane
> lader spillerne passere grænsen flere gange på vej til 18. hul.
Nej hvor skægt - den er nok ikke historisk. :-)
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> - for vor herre m/k er vi nok alle eurasiere.
Jamen verden vil allligevel nok være sjovere så længe der endnu eksisterer
en mangfoldig vrimmel af kaukasere, samer, kosakker, moldaver,
ålandsboere og skåninge m.m.m.
Hvis man en gang får gjort det hele éns, vil der ikke mere være noget
som helst at tage sig til for etnologer, etnografer, lingvister og mange
andre forskere.
Ruth
Ruth Nielsen
"Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
>
> "Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> > Ruth Nielsen skrev:
> > > "Jeppe Stig Nielsen" skrev:
> > >> Bertel Lund Hansen skrev:
> > >>>> Hvad er for resten en asiater?
> > >>> Hvad er en europæer?
> > >>> <Beskrivelse af hvor forskellige europæere ser ud>
> > >> Hvad er en morsingbo?
> > > Og hvad er én fra Happaranda?
> > Haparanda (med enkelt 'p')
>Jeg har altid bildt mig ind at
> måden man udtalte det på måtte høre sammen med to hoppende p'er.
> Men der har jeg åbenbart taget fejl.
[...]
[...]
> > - for vor herre m/k er vi nok alle eurasiere.
> Jamen verden vil allligevel nok være sjovere så længe der endnu eksisterer
> en mangfoldig vrimmel af kaukasere, samer, kosakker, moldaver,
> ålandsboere og skåninge m.m.m.
Undskyld, jeg fik kørt det hele lidt af sporet.
Uden af skele til regler ville jeg nok sige en asiat flere asiater,
en mongol flere mongoler, men
en nepaleser flere nepalesere
en balineser flere balinesere.
Er det ikke sådan at de ord der i ental ender på -r får tilføjet et -e?
Eller er det ikke en fast regel?
Hvad er egentlig reglerne for en fra Shri Lanka og fra Bangladesh?
Ruth
Bertel Lund Hansen
>Hvad er egentlig reglerne for en fra Shri Lanka og fra Bangladesh?
Jeg tror bare at man siger "folk fra <X>". Det er ikke altid
nødvendigt at lave et særligt ord.
Ellers ville det vel være "shrilankanere" og "bangladeshere"?
sille
"> For mig er navnet Haparanda et minde fra vejrmeldingerne i
> radioens P1 i gamle dage. Jeg nød at høre de monotone
> oplæsninger i radioen af henholdsvis vejrmeldinger og
> farvandsefterretninger. Langt bedre end morgenandagten.
> - En slags "musik" for sjælen.
> --
Var det den med "farvandet vest for hebriderne" ? *GGG*
Den savner jeg altså lidt........
/se
Ole Andersen
> Hvad er egentlig reglerne for en fra Shri Lanka og fra Bangladesh?
En srilankaner er jeg ret sikker på.
Jeg ville nok kalde personen fra Bangladesh en bengaler, men det er ikke
entydigt (Vestbengalen ligger i Indien).
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
If you've seen one redwood, you've seen them all.
- Ronald Reagan
Villum Sejersen
>> For mig er navnet Haparanda et minde fra vejrmeldingerne i
>>radioens P1 i gamle dage. Jeg nød at høre de monotone
>>oplæsninger i radioen af henholdsvis vejrmeldinger og
>>farvandsefterretninger. Langt bedre end morgenandagten.
>> - En slags "musik" for sjælen.
> Var det den med "farvandet vest for hebriderne" ? *GGG*
> Den savner jeg altså lidt........
Og: "Stornoway melder vindStyrke Syv, øStSydøSt..." hvor S udtaltes med
en mærkbar fløjten midt i det monotone. ;-)
--
mvh. Villum Sejersen
Jens Brix Christiansen
> Ruth Nielsen skrev:
> > Og hvad er én fra Happaranda? Jeg elsker det navn af én eller
> > anden grund.
>
> Haparanda (med enkelt 'p') er en svensk grænseby, som efter
> flere forsøg blev grundlagt på vestbredden af Torne älv.
Navnet på byen er en svensk gengivelse af det finske Haaparanta. I
Tornio (sv: Torneå), som er makkerbyen i Finland, står der netop
Haaparanta på vejskiltene. Navnet er sammensat af "haapa", der
betyder "asp" (træsorten), og "ranta" der betyder "strand", "søbred",
"flodbred". Ordet "ranta" er faktisk et forfinsket svensk ord; det
svenske ord der er tale om, er (trommehvirvel) "strand". Om "haapa"
også er et indlån, eller om den overfladiske lighed med "asp" er
tilfældig, ved jeg ikke. Men det ved Otto-Ville sikkert ...