--
Brian Bjørn
>Jeg ved godt, at RO befaler jysk, men hvornår røg d'et egentlig ud?
Det må du jo spørge Sprognævnet om, men jeg vil gætte på at det
tit blev glemt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>> Jeg ved godt, at RO befaler jysk, men hvornår røg d'et egentlig ud?
> Det må du jo spørge Sprognævnet om, men jeg vil gætte på at det
> tit blev glemt.
Nu spørger Brian jo om, /hvornår/ d'et røg ud, og det er hurtigt
besvaret: Det har aldrig været tilladt i Sprognævnets
retskrivningsordboger.
Til gengæld optræder "jy(d)sk" i en retskrivningsordbog fra 1923, så det
er vel røget ud mellem 1923 og 1955.
--
Mvh. Peter | http://filmsvar.dk | http://filmnet.dk |
"If you really want something in life you have to work for it. Now
quiet, they're about to announce the lottery numbers."
KLIP
> >> Jeg ved godt, at RO befaler jysk, men hvornår røg d'et egentlig ud?
>
> > Det må du jo spørge Sprognævnet om, men jeg vil gætte på at det
> > tit blev glemt.
>
> Nu spørger Brian jo om, /hvornår/ d'et røg ud, og det er hurtigt
> besvaret: Det har aldrig været tilladt i Sprognævnets
> retskrivningsordboger.
>
> Til gengæld optræder "jy(d)sk" i en retskrivningsordbog fra 1923, så
det
> er vel røget ud mellem 1923 og 1955.
Det er egentlig underligt at det stadig hedder en 'jyde'.
Det burde da være en 'Jye', men den er Sprognævnet nok hoppe over.
--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn
> Det er egentlig underligt at det stadig hedder en 'jyde'.
> Det burde da være en 'Jye', men den er Sprognævnet nok hoppe over.
Jeg stemmer for, vi beholder "Jyde", men omdøber Jylland "Jydeland" :-)
Er det ikke noget med, at "Jydsk Sengetøjslager" nu hedder "Jysk"?
Vh
Morten
KLIP
> Jeg stemmer for, vi beholder "Jyde", men omdøber Jylland "Jydeland"
:-)
Så skal vi dælme også have vort eget flag...;-)
> Er det ikke noget med, at "Jydsk Sengetøjslager" nu hedder "Jysk"?
Jep.
"D'et i jydsk forsvandt officielt fra dansk retskrivning i 1955, da
Dansk Sprognævn udgav sin første retskrivningsordbog. Jysk var dog
almindeligt brugt længe før; Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning
oplyser venligst at fx Sv. Grundtvigs Retskrivningsordbog fra 1870 kun
medtager staveformen uden d."
http://www.hum.au.dk/nyheder/arkiv/bagside/30bagkrim.htm
--
Mvh
høa
> Er det ikke noget med, at "Jydsk Sengetøjslager" nu hedder "Jysk"?
I gamle HCAndersen (vistnok) har jeg læst om Tydskland. Eller at være tydsk.
D'et var der ialfald.
>I gamle HCAndersen (vistnok) har jeg læst om Tydskland. Eller at være tydsk.
>D'et var der ialfald.
Det er der jo også på tysk.
>Det er egentlig underligt at det stadig hedder en 'jyde'.
>
>Det burde da være en 'Jye',
Det har det dog med at rime på "lyde", "syde", "byde", "snyde", "yde",
"gryde" og "flyde" på danske dialekter i almindelighed. Så din
foreslåede stavemåde burde nok medføre tilsvarende ændringer i alle
rimordene.
Visse af vores nabosprog, fx engelsk og tysk, ville have stort J i
"jyde" - af hver sin grund. Men dansk har ikke store bogstaver i den
slags betegnelser. Igen ville det være uhensigtsmæssigt at lave det
om uden at gøre det til en gennemgribende ændring i retskrivningen.
På begge disse punkter er jeg fint tilfreds med de gældende
principper. Jeg synes således det bør staves "jyde".
KLIP
> På begge disse punkter er jeg fint tilfreds med de gældende
> principper. Jeg synes således det bør staves "jyde".
Vi er bestemt ikke uenige.
Jeg ville endog kunne gå med til stort begyndelsesbogstav.
Men efterhånden føler jeg at stavemåderne bliver mere og mere forkortede
(forfladigede).
Som fynbo er det på den anden side ganske nemt.
Vi har da også et dyr på ét bogstav.... en gggg.
> Jeg ved godt, at RO befaler jysk, men hvornår røg d'et egentlig ud?
>
Jeg ser meget ofte stavemåden Jydsk og bruger den også selv. For mig at
se, er retskrivningsordbogen ikke i stand til at kende stavemåder
ugyldige. Ældre sprog bliver ikke ringere med tiden. Jeg skriver således
også The fremfor te.
--
Hans H. Juhl
http://hanni.lostdomain.org
> Jeg ser meget ofte stavemåden Jydsk og bruger den også selv. For mig
> at se, er retskrivningsordbogen ikke i stand til at kende stavemåder
> ugyldige. Ældre sprog bliver ikke ringere med tiden. Jeg skriver
> således også The fremfor te.
Enig. Jeg har selv haft debatter med diverse superkloge
forlagskonsulenter på Politiken og Kiltrose desangående.
Klitrose sendte således et af mine manuskripter til korrektur, hvor det
eneste, som blev rettet, vat at udskifte "the" med "te", hvilket jeg ikke
accepterede. Så de penge kunne forlæggeren Ole Bidstrup (Klitrose) godt
have sparet sig. :-)
Til gengæld missede "korrekturlæseren" og "layouteren", (som sad med en
Amiga, og derfor ikke kunne importere et Word-dokument med fodnoter og
krydshenvisninger), så godt som alle de andre (og væsentlig mere
forståelsesforstyrrende) fejl i manuskriptet, hvilket jeg så selv blev
nødt til at påpege i 2. oplag.
Sådan er det at have en nærig forlægger.
--
Quidquid latine dictum sit altum viditur
Med venlig hilsen
arc@na
Det er da også noget hø at bruge Word-dokumenter til den slags.
/David
Tyskerne og englænderne har været så venlige at overlevere Jyllands navn i
en etymologisk gammel form: Jütland og Jutland [det sidste er lidt snyd, for
det er den hollandske eller den tyske form].
Jysk hedder på tysk jütisch, på engelsk Jutlandic, hvor det sidste lyder
latinsk [jutlandicus].
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Tyskerne og englænderne har været så venlige at overlevere Jyllands navn i
en etymologisk gammel form: Jütland og Jutland [det sidste er lidt snyd, for
det er den hollandske eller den tyske form].
Jysk hedder på tysk jütisch eller jütländisch, på engelsk Jutlandic, hvor
> Tyskerne og englænderne har været så venlige at overlevere
> Jyllands navn i en etymologisk gammel form: Jütland og Jutland
> [det sidste er lidt snyd, for det er den hollandske eller den
> tyske form]. Jysk hedder på tysk jütisch eller jütländisch, på
> engelsk Jutlandic, hvor det sidste lyder latinsk [jutlandicus].
Svensk har sin helt egen måde at omgå "d-problemet" på: Jyder
hedder "jylländingar" og "jylländskor". Jysk hedder "jylländsk".
Lidt ældre svensk har "jute", jyde. De kommer fra "Jutland". Det
har også været brugt om danskere i almindelighed og var ofte ment
nedsættende. Det går vel tilbage til alle de mange krige. "Jute"
har været brugt i en del sammensatte ord om ting der stammer fra
Danmark.
--
Torsten
> Brian Bjørn wrote:
> > Jeg ved godt, at RO befaler jysk, men hvornår røg d'et egentlig
> > ud?
>
> "D'et i jydsk forsvandt officielt fra dansk retskrivning i 1955, da
> Dansk Sprognævn udgav sin første retskrivningsordbog.
I Saabys Retskrivningsordbogs 8. udgave fra 1919 er der valgfrihed
mellem jydsk og jysk.
--
Jørgen Grandt
> I Saabys Retskrivningsordbogs 8. udgave fra 1919 er der
> valgfrihed mellem jydsk og jysk.
Hvad siger den om "væ(d)ske" og andre lignende former?
--
Torsten
> Som fynbo er det på den anden side ganske nemt.
>
> Vi har da også et dyr på ét bogstav.... en gggg.
Hvordan udtaler du en "gggg"?
--
Jørgen Grandt
KLIP
> Hvordan udtaler du en "gggg"?
Ged.
Du skal blot glemme alt om 'ed' og trække bogstavet ud (men man skal nok
være fynsk for at kunne gøre det heeelt rigtig.
Væske hed Vædske. Vask hed Vask eller Vadsk - også i andre
forbindelser som fx Va(d)skebjørn, Va(d)ske*r*kone og at va(d)ske.
At traske var med d: at tradske. At piske og at sjuske var uden d.
--
Jørgen Grandt
Sebastjan
> Væske hed Vædske. Vask hed Vask eller Vadsk - også i andre
> forbindelser som fx Va(d)skebjørn, Va(d)ske*r*kone og at va(d)ske.
>
> At traske var med d: at tradske. At piske og at sjuske var uden d.
"Væske" svarer til oldnordisk "vætska" og er, ligesom "væde",
afledt af "våd". "Vask" er derimod lånt fra nedertysk og burde
derfor ikke have haft noget "d". Det er vel tilføjet ved
analogi. "Traske" er også lidt mærkeligt, men "træde" kan have
spillet en rolle. "Piske" er også et låneord. I tysk har det
-t-: "peitschen". Ordet er i øvrigt ikke germansk. "Sjuske"
er sandsynligvis en sideform til "sjaske". Det er igen en
forvanskning af "slaske". Vi genfinder det i engelsk som "slash".
Det er formentlig et lydord.
Vi har altså en samling ord, der tidligere kunne staves med -dsk.
I nogle af dem er d'et etymologisk, i andre ikke.
--
Torsten
Den vits har jeg bragt før, men kun med en enkelt "g".
Håber at alle dine fire ge'er trives og har det ræjdi
go'fint.
P.s.: Ja' lært' æl's a "d" var stumt på fynsk.
> Vi har altså en samling ord, der tidligere kunne staves med
> -dsk. I nogle af dem er d'et etymologisk, i andre ikke.
Mine eksempler var blot netop eksempler som jeg valgte ved
en meget løs bladring i den gamle retskrivningsordbog. Om
tendenserne vil ændre sig hvis man kastede sig over fx hundrede
-(d)sk-ord, aner jeg ikke; du ved du langt mere om.
Men skal jeg tjekke nogle bestemte ord i bogen, så sig til.
--
Jørgen Grandt
>P.s.: Ja' lært' æl's a "d" var stumt på fynsk.
Næ nej. Der er flere stmme d'er på fynsk end på rigsdansk, men
der er sandelig også nogle der fremhæves. Det hedder f.eks.
['modi] (med hårdt d).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Åh, gider du så ikke se om "gumlestok" står deri - det ord fik jeg aldrig
rede på?
Karin Trabolt
KLIP
> Den vits har jeg bragt før, men kun med en enkelt "g".
> Håber at alle dine fire ge'er trives og har det ræjdi
> go'fint.
Oki doki ... den vits er også så gammel, der går med krykker.
Trods det, er den nu still goind strong.
> P.s.: Ja' lært' æl's a "d" var stumt på fynsk.
Specielt på Sydfyn, kan det høres: ' Haa haar saann i lømmerne, vaann i
knæerne og gallesten. Nu manler haa blåt enn byggetillaadelse'.
Bertel er sikkert bedre til det med det fonetiske end jeg.
Det har velsagtens noget at gøre med stavelsesgrænser. Om det er
"mod·ig" eller "mo·dig".
--
Torsten
Jeg og bogen aner ikke hvad det er for en dims, så du må nøjes
med
*gumle* (at; besl. med Gumme). en Gumler (-e).
--
Jørgen Grandt
Tak, det må jeg så gøre.
Karin Trabolt
Det er ikke gumlekost du tænker på? [gumlekost for øg og fæ].
Nej,desværre. Det skulle angiveligt være betegnelse for en person som spiser
langsomt og sidder tilbage og gumler når de andre er færdige. Men
spørgsmålet er om det er et "hjemmelavet" udtryk.
Karin Trabolt
>
> Nej,desværre. Det skulle angiveligt være betegnelse for en person som
spiser
> langsomt og sidder tilbage og gumler når de andre er færdige. Men
> spørgsmålet er om det er et "hjemmelavet" udtryk.
Ikke mere hjemmelavet, end at vi også brugte det, da jeg var barn.
Men det skulle godt nok hentes langt borte i glemselen.
Hilsen Inger
Hvor skulle h'et komme fra?
--
Lars Kongshøj
http://www.kongshoj.com/
Ja, det udtales jo også jyde på rigsdansk.
> men omdøber Jylland "Jydeland" :-)
Her på Nørrebro kalder vi det Gylland.
Løsningen fundet!
Se http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ hvor der står ordene gumlepotte =
gumlestok:
gumle·stok
subst.
[MVJy (ą SallīN, med tilgrænsende egne i MØJy), Sydjy (dog kun spredt i
īSØ), VSønJy; spredt i øvrige MØJy (ąNØ) samt i ØSønJy; spor. på NDjurs og i
OmmersīØ; se kort; jf. gumle·potte]
Under gumlepotte står følgende:
gumle·potte
subst.
[spor. i Nord- og Midtjy; jf. gumle·stok]
= person (ofte barn) der er langsom til at spise. Ąå· Ądiŋn betč
Ągom·čÏŠpåt, do seÛčr å Ągom·Ïer å fær Ąet ĄnowčÛ Ąi dæ = åh din lille
gumlepotte, du sidder og gumler og får ikke noget i dig. $Tved.
Der er en masse løjerlige fonetiske tegn, der ikke rigtigt kommer med her.
Det er gammel skrivning à la Theater, Thema, Theori etc.
PEJ
>> Jeg skriver således også The fremfor te.
> Hvor skulle h'et komme fra?
Nederlandsk? Det er derfra vi har lånt ordet, og på det sprog
staves det med h ("thee").
Når det er sagt, må det hellere tilføjes at selv DOF, som er fra
1907, har "Te". Under "The" er der bare en henvisning til "Te".
Ordet er i øvrigt af kinesisk oprindelse. Nærmere bestemt fra den
form der tales i Xiamen (te hedder vist "té" (te2), men jeg er
ikke sikker).
--
Torsten
Tusind tak!
Du drømmer ikke om hvor jeg har ledt, men jo altså ikke godt nok!
Karin Trabolt
KLIP
> Her på Nørrebro kalder vi det Gylland.
Du vil sikkert helst ikke vide, hvad vi kalder Nørrebro (København) i
Jylland .... og ikke at forglemme .. resten af provinsen...;o)
>"Lars Kongshøj" <lars_k...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:401EC81F...@hotmail.com
>> Hans Henrik Juhl wrote:
>>> Jeg skriver således også The fremfor te.
>>
>> Hvor skulle h'et komme fra?
>
>Det er gammel skrivning à la Theater, Thema, Theori etc.
Øh, jamen, i de ord kommer "th" fra de græske bogstav theta. Ordene
stammer jo da også fra græsk. Men "te" har da ikke været en tur over
græsk, vel? Og det hedder ikke noget med theta på græsk, vel?
Hedder det ikke tau - sigma - alfa - iota, hvor kombinationen
tau-sigma svarer til udtalen [tS]?
>>> Jeg skriver således også The fremfor te.
>> Hvor skulle h'et komme fra?
>Det er gammel skrivning à la Theater, Thema, Theori etc.
Jo, men de følger en, nu forladt, konvention for transskiption fra
græsk. Det gælder næppe te/the. Så skulle det være en analogi, måske
for fremmedord.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
>>Det er gammel skrivning à la Theater, Thema, Theori etc.
> Jo, men de følger en, nu forladt, konvention for transskiption fra
> græsk. Det gælder næppe te/the. Så skulle det være en analogi, måske
> for fremmedord.
Det faktum at det oprindeligt kinesiske ord er indlånt via
nederlandsk spiller nok en rolle. Der hedder det jo af en eller
anden årsag "thee".
--
Torsten
Troligt. Men man kan så spørge sig om, hvor thee skulle komme fra på
nederlandsk, da th- jo ikke bruges på nederlansk (med enkelte relevante
udtagelser).
I Dr. J. de. Vries: "Etymologisch Woordenboek" 1959 angives: /thee/
treedt reeds in de 17de eeuw op; is overgenomen uit een zuid-chinees
word /te/.
> Men man kan så spørge sig om, hvor thee skulle komme fra på
> nederlandsk, da th- jo ikke bruges på nederlansk (med enkelte
> relevante udtagelser).
Ja, det er sært.
> I Dr. J. de. Vries: "Etymologisch Woordenboek" 1959 angives: /thee/
> treedt reeds in de 17de eeuw op; is overgenomen uit een zuid-chinees
> word /te/.
Præcis. Spørgsmålet er så om nederlandsk har lånt ordet gennem et
andet sprog og ikke direkte fra kilden. Det har jeg ikke kunnet
finde svar på.
--
Torsten
>Men "te" har da ikke været en tur over græsk, vel?
Nej, vi har nok snarest indlånt det fra hollandsk 'thee'.
>Og det hedder ikke noget med theta på græsk, vel?
>Hedder det ikke tau - sigma - alfa - iota, hvor kombinationen
>tau-sigma svarer til udtalen [tS]?
På nygræsk skrives det 'tsái', ja. Jeg er ikke sikker på, hvordan de to
konsonanter først i ordet skal udtales. Oldgræsk kendte selvfølgelig
ikke begrebet.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Man verdirbt einen Jüngling am sichersten, wenn man ihn anleitet,
den Gleichdenkenden höher zu achten, als den Andersdenkenden."
> Jens Brix Christiansen <jen...@alesia.dk> mælte sligt:
>
>> "te"
> På nygræsk skrives det 'tsái'...
Det ligner jo "chai" .., som man drak på restaurant "Drivhuset" på Strøget i
sin tid. Det udtaltes [tjaj].
>Præcis. Spørgsmålet er så om nederlandsk har lånt ordet gennem et
>andet sprog og ikke direkte fra kilden. Det har jeg ikke kunnet
>finde svar på.
Jeg ved ikke, om nedenstående forklaring kan hjælpe:
tea - 1655, earlier chaa (1598, from Port. cha), from Malay teh and
directly from Chinese (Amoy dialect) t'e, in Mandarin ch'a. The
distribution of the different forms of the word reflects the spread of
use of the beverage. The modern Eng. form, along with Fr. the, Sp. te,
Ger. Tee, etc., derive via Du. thee from the Amoy form, reflecting the
role of the Dutch as the chief importers of the leaves (through the
Dutch East India Company, from 1610). The practice of drinking tea was
first introduced to England 1644. The Port. form came via Macao, and
Rus. chai, Pers. cha, Gk. tsai, Ar. shay and Turk. çay all came
overland from the Mandarin form.
Hilsen Tom
> Jeg ved ikke, om nedenstående forklaring kan hjælpe:
>
> tea - 1655, earlier chaa (1598, from Port. cha), from Malay teh
> and directly from Chinese (Amoy dialect) t'e, in Mandarin ch'a.
> [...] The modern Eng. form, along with Fr. the, Sp. te, Ger.
> Tee, etc., derive via Du. thee from the Amoy form [...]
Nja, det forklarer jo ikke hvorfor hollænderne valgte at stave
ordet med h.
--
Torsten
> Specielt på Sydfyn, kan det høres: ' Haa haar saann i lømmerne, vaann
> i knæerne og gallesten. Nu manler haa blåt enn byggetillaadelse'.
Den var ny for mig og ikke helt ringe. Den vinder dog især ved en dialektal
udtale.
David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923
Måske afsmitning fra Polle fra Snave?
Virkelig? Altså med stort begyndelsebogstav?
KLIP
> Måske afsmitning fra Polle fra Snave?
Nope .... den er også lige så gammel som Metusalem.
På den anden side hørte jeg den første gang til Hosefest i
Jordløse....;-)
Her tales der 100% "bondefynsk".
Jordløse er da også nede på Polles kanter...:-)
> Jeg skriver således også The fremfor te.
Hvordan skriver du det som de fleste andre staver "kaffe" og
"kakao"?
--
Jørgen Grandt
Nu kan du sove godt om natten igen ;-)
PEJ
Det er rigtigt. Men du kan se at det ikke hindrer th i ikke græske ord.
Ordet te er jo som bekendt længst ude kinesisk.
I det danske "thi" har man også skrevet th op til nyeste tid - mange gør det
stadig, da det anses for en nobel stavemåde.
Derfor bruger jeg udtrykket "gammel skrivning" om staveformen "the".
Poul Erik Jørgensen
I slutningen af 1600-tallet og hos Holberg skrives ordet Thee (Kalkar). I
1708 kunne man i Danmark gå på "Thee- og Coffe-huse".
th-formerne fandtes også i tysk op til ca. 1900 (Thee), men i dag hedder det
kun "der Tee". Men dengang skrev man i tysk også Thür, Thier, thun o.l., som
vist ansås for mere nobelt end det enklere Tür, Tier, tun.
På fransk skrives stadig "thé".
> I det danske "thi" har man også skrevet th op til nyeste tid -
> mange gør det stadig, da det anses for en nobel stavemåde.
Det er faktisk stadig den eneste normerede form af ordet. Det er
egentlig sjovt at staveformen har overlevet. Det kommer jo af et
olddansk "þi" (oldislandsk "þvi"), og i andre ord med oprindelig
"þ" har vi nu gennemført "t" eller "d". Det indgår jo i øvrigt
med "d" i "fordi". Svensk har "ty".
--
Torsten
Det er sørme rigtigt. Jeg troede egl. det var skrottet, men det har jeg nok
blandet sammen med, at mange unge ikke bruger/ kender ordet.
"Thi kendes for ret: Thi kan bruges mod god samvittighed".
PEJ
Tag to om dagen, og hvis der ikke er bedring over weekenden, så ti til på
torsdag.
Det kan blive svært i den her gruppe.
> "thomas t" <spam....@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:BC45B2BA.13008%spam....@pc.dk
>> ... så ti til på torsdag.
>
> Det kan blive svært i den her gruppe.
Ak, kun alt for sandt.
> Hans Henrik Juhl skriblede:
>> Jeg skriver således også The fremfor te.
>
> Virkelig? Altså med stort begyndelsebogstav?
>
> David
Ja, det ser bare bedre ud i mine øjne. Jeg skriver også andre substantiver
med stort, når jeg bruger en antikveret stavemåde. Eksempler: Tydsken,
Friseur, Beviis, Sjungen.
Det kommer nok af, at jeg er meget fascineret af Holberg og Blichers
sprogbrug.
--
Hans H. Juhl
http://hanni.lostdomain.org
>Det kommer nok af, at jeg er meget fascineret af Holberg og Blichers
>sprogbrug.
Du mener stave- eller skriveform?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Hans Henrik Juhl skrev:
>
>> Det kommer nok af, at jeg er meget fascineret af Holberg og Blichers
>> sprogbrug.
>
> Du mener stave- eller skriveform?
>
Begge. Ved Holberg adopterer jeg dog sjældent stavemåder. Jeg er dog
begyndt at bruge "udi" i mit talesprog.