Hvad er et herred?
Søren Jacob Lauritsen
herred". Det bliver nævnt i forbindelse med sogn og kommune.
Er et herred noget på ligefod med et sogn eller en kommune, eller er det
bare en områdebetegnelse?
/Søren
Bo Hansen
"Søren Jacob Lauritsen" <dev...@nospam.sjl.dk> skrev
> Er et herred noget på ligefod med et sogn eller en kommune, eller er det
> bare en områdebetegnelse?
herred
1. (i Danmark) et administrativt område; stammer fra oldtidens
distriktinddeling og danner endnu grundlag for inddelingen i
rets- og politikredse samt provstier [...]
Etymologi: her+red ¯ fællesnordisk ¯ sammensat af her 'hær, skare'
+ rad 'råd, rådighed'; egl. 'rådighed over en hær'
Politikens Nudansk Ordbog med etymologi
© 1999 Politikens Forlag A/S
1. udgave, 1. oplag
Bo H.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Er et herred noget på ligefod med et sogn eller en kommune, eller er det
>bare en områdebetegnelse?
Et herred er et administrativt område meget som nutidens kommuner.
Førsteledet er "hær", det andet enten "råd" som i "rådighed" eller "rid"
som i "ridt". For ca. halvandet hundrede år siden, hvis jeg ikke husker
fejl, erstattedes inddelingen i herreder af inddelingen i de fra fransk
indlånte "kommuner".
På Mors (Morsø kommune), hvor jeg kommer fra, er det blandt de ældre
stadig i brug at tale om Sønder Herred og Nørre Herred med en særlig
klang i stemmen, alt efter om man talte om sit eget herred eller det
andet ;)
Venlig hilsen,
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
Thomas T
> Jeg sidder og læser nogle gamle tekster og støder på betegnelsen "et
> herred". Det bliver nævnt i forbindelse med sogn og kommune.
Der er forskellige meninger om herredernes ælde og oprindelse. Måske er
deres oprindelse militær. De findes i hvert fald fra middelalderen og var
da især retslige grundinddelinger af landet. I hvert herred
var der et herredsting. Et herred bestod af flere sogne, og hvert sogn var
som
regel inddelt i et antal landsbyer. Landsbyen var dyrkningsfællesskabet,
sognet det kirkelige fællesskab og herredet det retslige - sådan lidt
firkantet sagt.
Herredet brugtes også som kirkelig inddeling, og var - i hvert fald på et
tidspunkt - grundinddelingen for provstier. Herredet var også en matrikulær
inddeling. Man kunne eje matrikel nr. 5, Vodskov By, Kær Herred (Aalborg
Amt). Som regel fulgte amtsgrænserne herredsgrænserne idet hvert amt bestod
af nogle bestemte herreder.
Herredet brugtes også statistisk til bl.a. folketællinger, og i de
historisk-topografiske værker inddeles landet som regel heriarkisk i amter,
herreder og sogne.
De forskellige herredstyper var ikke altid helt ens. Sogne var ofte delt
mellem herreder således at forskellige landsbyer i sognet hørte til
forskellige herreder. Dette var naturligvis upraktisk i den kirkelige
herredsinddeling, og man måtte så lægge hele sognet under et af herrederne.
Ud fra min liste er der ca. 200 herreder fra det gamle danske område, dvs.
inklusiv Skånelandene og Sydslesvig, ca. 83 i Nørrejylland, 27 i
Sønderjylland/Slesvig, 15 på Fyn og omliggende øer, 36 på Sjælland med
Lolland og Falster, 8 i Halland, 4 i Blekinge og 27 i Skåne med Bornholm.
Der er kun få herredsnavne i almindelig brug i dag. Odsherred (Ods Herred)
og Hornsherred (Horns Herred) er de kendteste eksempler. Andre har overlevet
i kommunenavne, selv om kommunerne normalt ikke har helt samme omfang: fx
Rougsø og Nørre Rangstrup.
Som noget særligt var Jylland også inddelt i sysler: Vend, Himmer, Thy,
Salling, Ommer, Aabo, Lover, Jelling, Almind, Hard, Varde, Barvid, Ellum,
Isted.
Efterhånden som det industrielle samfund afløste bondesamfundet, mistede
herrederne sin betydning.
Thomas T.
Thomas T
> [herrederne] danner endnu grundlag for inddelingen i
> rets- og politikredse samt provstier [...]
Dette passer ikke længere. Rets- og politikredse bygger siden et par år
efter kommunalreformen på kommuneinddelingen fra 1970. Provstierne er de
sidste 20 år blevet grundigt omorganiseret så der ikke er mange rester af
herredsinddelingen tilbage.
Thomas T.
Lars Kongshøj
> Som noget særligt var Jylland også inddelt i sysler: Vend, Himmer, Thy,
> Salling, Ommer, Aabo, Lover, Jelling, Almind, Hard, Varde, Barvid, Ellum,
> Isted.
Som så udløser et tillægsspørgsmål: Hvad er et/en syssel?
--
Lars Kongshøj
Thomas T
> > Som noget særligt var Jylland også inddelt i sysler: Vend, Himmer, Thy,
> > Salling, Ommer, Aabo, Lover, Jelling, Almind, Hard, Varde, Barvid,
Ellum,
> > Isted.
>
> Som så udløser et tillægsspørgsmål: Hvad er et/en syssel?
"Et syssel" hedder det.
I middelalderen blev det vist brugt som kirkelig inddeling på en eller anden
måde. Dets oprindelse kender jeg ikke. Det er dog muligt at de nordlige
sysler er ældre end de sydlige, idet de nordlige og vestlige sysler Vend,
Himmer, Thy, Salling, Ommer og Hard er område- eller befolkningsnavne, mens
de østlige og sydlige kommer fra bynavne eller lignende: Aabo, Lover,
Jelling, Almind, Varde, Barvid, Ellum og Isted. Af de førstnævnte nordlige
og vestlige sysler er de fleste stadig i brug, helt eller delvis:
Vendsyssel, Himmerland, Thy, Salling og Hardsyssel (sidstnævnte er dog
sjældent, men findes på mange selv moderne kort).
Kong Valdemars jordebog inddeler også Sjælland i et antal sysler, men det er
næppe en inddeling der har været i almindelig brug. Fyn og Skånelandene
kender slet ikke til sysler.
Thomas T.
Bo Hansen
Thomas T skrev
> > [herrederne] danner endnu grundlag for inddelingen i
> > rets- og politikredse samt provstier [...]
>
> Dette passer ikke længere. Rets- og politikredse bygger siden et par år
> efter kommunalreformen på kommuneinddelingen fra 1970. Provstierne er de
> sidste 20 år blevet grundigt omorganiseret så der ikke er mange rester af
> herredsinddelingen tilbage.
Jeg foreslår, at du skriver en mail om det til redaktionen.
Adressen er her:
Politikens Forlag, http://www.polforlag.dk/
Att. redaktionen af Nudansk Ordbog
Bo H.
Bo Hansen
Bo Hansen skrev
> Adressen er her:
>
> Politikens Forlag, http://www.polforlag.dk/
> Att. redaktionen af Nudansk Ordbog
Undskyld det var URL'en til forlagets websted.
Her er imidlertid mailadressen til ordbogsredaktionen:
ord...@pol.dk
Bo H.
Thomas T
> Jeg foreslår, at du skriver en mail om det til redaktionen.
Hermed gjort. Jeg vender tilbage med evt. svar.
Thomas T.
Peter Ole Kvint
Fyn har nok været et syssel.
Og ca. Storstrøms amt har været et syssel, og Skåne har vist nok været delt i tre sysler.
Den ælste sysler indling ligger påtærs af hærvejen, så de må havde været brugt af land hæren.
Peter Ole Kvint
>
> "Søren Jacob Lauritsen" <dev...@nospam.sjl.dk> skrev
>
> > Er et herred noget på ligefod med et sogn eller en kommune, eller er det
> > bare en områdebetegnelse?
>
> herred
> 1. (i Danmark) et administrativt område; stammer fra oldtidens
> distriktinddeling og danner endnu grundlag for inddelingen i
> rets- og politikredse samt provstier [...]
> Etymologi: her+red ¯ fællesnordisk ¯ sammensat af her 'hær, skare'
> + rad 'råd, rådighed'; egl. 'rådighed over en hær'
>
At ordet hær kan være afledt af herred.
Da et herred skulle stille med 100 kriger til landets forsvar, eller 25 kriger til at plyndre i udlandet.
Hvilket kan betyde at herred er afledet af ordet hundret.
Poul Erik Jørgensen
"Peter Ole Kvint" <virke...@haabet.dk> skrev i en meddelelse
news:1104_996518827@haabet...
> Nu skal man passe på at betydningern kan gå begge veje.
> At ordet hær kan være afledt af herred.
Ja, den har du præsenteret før, men den er ikke desto mindre uden hold i
virkeligheden.
Først skulle man have herred til at stille en hær; så finder man sørme på,
at man mangler et ord for en hær, og så tager man første del af ordet herred
(som man hidtil altså ikke har anet hvad betyder). Altså man har en
organisationsform og afleder deraf ord, der skal fylde organisationen ud?
Hvorfor har man mon ikke taget sidste del af herred?
PEJ
Poul-Erik Andreasen
Jeg skal ikke kunne sige om ordet herred er afledt af hundrede,selvom
det er en udlægning jeg også har hørt før, men den logik du bruger for
at afvise det, er i alt faldt ikke gangbar. Man kan da sagtens have
haft, andre ord for samlinger af bevæbnede, mænd der gradvist er blevet
trængt i baggrunden, med en organisering i herreder. I øvrigt har ordet
hær klare kvantitative konotationer, i modsætning til f.eks forsvar: "
De var en hel hær af mennesker"
For at bidrage lidt til underholdningen mener jeg at have hørt at
talordet hundrede skulle have haft værdien 120 før den fæle udenlandske
indflydelse gjorde sig gældende.
Poul Erik Jørgensen
"Poul-Erik Andreasen" <poul...@pea.dk> skrev i en meddelelse
news:3B65CE6E...@pea.dk...
> Jeg skal ikke kunne sige om ordet herred er afledt af hundrede,selvom
> det er en udlægning jeg også har hørt før, men den logik du bruger for
> at afvise det, er i alt faldt ikke gangbar.
Jeg har ikke nævnt ordet hundrede - jeg ved ikke hvor du har det fra.
Men det er uden hold i virkeligheden at hævde, at hær er afledt af herred.
Hvor har tyskerne så fået deres ord Heer fra? De har aldrig haft ordet
herred. Eller goterne deres harjis? Eller angelsakserne deres here?
PEJ
Torsten
> For at bidrage lidt til underholdningen mener jeg at have hørt at
> talordet hundrede skulle have haft værdien 120 før den fæle udenlandske
> indflydelse gjorde sig gældende.
I Elias Wesséns Isländsk grammatik står der, at hundrað både kunne
betyde både 100 og 120 på oldislandsk. 100 hed også tiú tigir
(*titi), 110 hed ellifu tigir (*elleveti). Tvau hundruð, þriú
hundruð osv. betød 240, 360 osv.
/Torsten
Poul-Erik Andreasen
nævner hundrede, som udgangspunkt, for herred at hær skulle være
udviklet deraf er kun angivet som en mulighed.
I øvrigt er min anke ikke så meget på selve spørgsmålet som din noget
mærkværdige logik, og du forsætter i lystig stil.
Det forhold at andre lande har hære uden at have heredder, det kunne
måske skyldes vores indflydelse i de dage, specielt hvad angår hære ikke
var så ringe endda. Hvad forhidrer os i at eksportere hær uden at
eksportere herred. Men du er måske af den opfattelse at alt
sprogudvikling foregår parralelt
i de forskellig lande.
Det er værd i den forbindelse at erindre at ugedagende i store dele af
nordeuropa har navne efter de nordiske guder, så hvidt jeg ved dog efter
romersk forbillede. Så vores indflydelse har da været ganske betydelig.
Poul-Erik
Torsten
> Det forhold at andre lande har hære uden at have heredder, det kunne
> måske skyldes vores indflydelse i de dage, specielt hvad angår hære ikke
> var så ringe endda. Hvad forhidrer os i at eksportere hær uden at
> eksportere herred. Men du er måske af den opfattelse at alt
> sprogudvikling foregår parralelt
> i de forskellig lande.
Gotisk er temmelig tidligt. Betydelig før vikingetid.
> Det er værd i den forbindelse at erindre at ugedagende i store dele af
> nordeuropa har navne efter de nordiske guder, så hvidt jeg ved dog efter
> romersk forbillede. Så vores indflydelse har da været ganske betydelig.
De guder var fællesgermanske. Bemærk w'et i Wednesday, et træk,
der adskiller vestgermansk fra nordgermansk. Wodnesdæg > wednesdæg
> wednesdai > Wednesday. På nederlandsk hedder dagen Woensdag. Hvis
de havde lånt onsdag, ville der ikke være noget w. Guden hed Woden
eller Wodan på angelsaksisk; jf tysk Wotan. Tilsvarende Tiwes daeg
> tiwesdæg > tewesday > Tuesday, efter guden Tiw eller Tiu, der
svarer til den nordiske gud Tyr, der har lagt navn til tirsdag.
/Torsten
Thomas T
> Fyn har nok været et syssel.
Det har jeg aldrig hørt om før.
> Og ca. Storstrøms amt har været et syssel
Det skulle da være en nyhed, men salig hr. Gravlund spekulerede ganske visk
deri. Resten af Sjælland var - i meget sen tid - delt i tre sysler. Man kan
ikke deraf slutte at Sydsjælland og Lolland-Falster var et syssel. Hvorfor
blev det så ikke nævnt som et syssel i jordebogen?
> og Skåne har vist nok været delt i tre sysler.
Det har jeg heller aldrig hørt om før.
> Den ælste sysler indling ligger påtærs af hærvejen, så de må havde været
brugt af land hæren.
Den går måske fint med de sydlige sysler, men der er da flere af de andre
det ikke passer på, især Lover. Det var i øvrigt kun i Sønderjylland og
naturligvis i Vendsyssel de rigtig gik på tværs af landet. Ellers var
syslerne primært østjyske og vestjyske på samme måde som amterne senere blev
det.
Vi skal da også have noget sprog med så vi ikke ryger helt væk fra
diskussionsgruppens emne: Syssel betyder arbejde. Det tyder mere på en
lensinddeling eller lignende og ikke en hærinddeling. Syslerne er i øvrigt
sandsynligvis - på grund af systematikken i deres navne - af forskellig
alder. Dem fra det nordlige Jylland synes at være ældst, dernæst dem fra det
sydlige Jylland. Dem på Sjælland er relativt nye og nåede vist aldrig at få
videre praktisk betydning. De hedder også noget så anonymt som Øster-,
Middel- og Vestersyssel.
Thomas T.
Poul-Erik Andreasen
>
> Poul-Erik Andreasen <poul...@pea.dk> skrev:
>
> > Det forhold at andre lande har hære uden at have heredder, det kunne
> > måske skyldes vores indflydelse i de dage, specielt hvad angår hære ikke
> > var så ringe endda. Hvad forhidrer os i at eksportere hær uden at
> > eksportere herred. Men du er måske af den opfattelse at alt
> > sprogudvikling foregår parralelt
> > i de forskellig lande.
>
> Gotisk er temmelig tidligt. Betydelig før vikingetid.
Se det er fornuftig snak. Nu er harjiis jo også ganske lang fra hær, men
det kan der selvfølgelig være andre forklaringer på. Men det forhindrer
vel ikke rent logisk at herred skulle være opstået af hundrede.
Jeg kan se en den logik i det at tingsteder har eksisterer fra meget
gammel
tid, og man må antage at de lidt efter lidt er begyndt at konkurere i
præstige.
Tingsteder var som regelen også markeder, så præstigen har betydet noget
økonomisk. Derfor er en antagelse om en tidlig, skal vi kalde det
standardisering vel ikke være helt urimeligt.
Omhvendt at hærenen skulle holde råd, synes jeg lyder noget søgt. Selv
om krigerne før kristendommen var noget mere selvrådende, og hærråd som
sådan godt kunne tænkes. Har jeg lidt svært ved at se de geografiske
element i det. En hær holder vel rådslagning når der er behov for det,
hvor den så end måtte befinde sig.
>
> > Det er værd i den forbindelse at erindre at ugedagende i store dele af
> > nordeuropa har navne efter de nordiske guder, så hvidt jeg ved dog efter
> > romersk forbillede. Så vores indflydelse har da været ganske betydelig.
>
> De guder var fællesgermanske. Bemærk w'et i Wednesday, et træk,
> der adskiller vestgermansk fra nordgermansk. Wodnesdæg > wednesdæg
> > wednesdai > Wednesday. På nederlandsk hedder dagen Woensdag. Hvis
> de havde lånt onsdag, ville der ikke være noget w. Guden hed Woden
> eller Wodan på angelsaksisk; jf tysk Wotan. Tilsvarende Tiwes daeg
> > tiwesdæg > tewesday > Tuesday, efter guden Tiw eller Tiu, der
> svarer til den nordiske gud Tyr, der har lagt navn til tirsdag.
Det var jeg så ikke klar over, hvilket gør det til et dåligt eksempel,
fra min side. Nå det forhindre os vel ikke i at have haft indflydelse,
også før vikingetid.
Poul-Erik
Thomas T
> Nu er harjiis jo også ganske lang fra hær
Det synes jeg da ikke.
Thomas T.
Torsten
> Torsten wrote:
>>
>> Gotisk er temmelig tidligt. Betydelig før vikingetid.
> Se det er fornuftig snak. Nu er harjiis jo også ganske lang fra hær, men
> det kan der selvfølgelig være andre forklaringer på. Men det forhindrer
> vel ikke rent logisk at herred skulle være opstået af hundrede.
Det var nu ikke ment som støtte for din argumentation :-)
Forekomsten af harjis i gotisk længe før den nordiske ekspansion
og det angelsaksiske here og oldhøjtysk heri, med betydningen hær,
gør ikke teorien om, at ordet er afledt af herred, som kun kendes
hos os, synderlig sandsynlig.
Vi genfinder også roden i ord som hærge (oldnordisk herja), hærværk
og herberg. Nu er det sidste måske ikke det bedste eksempel, for
nok er ordet i sin moderne form lånt fra plattysk, men det er nok
oprindelig oldnordisk (herbergi). Det betyder nærmest et sted hvor
hæren, dvs. soldaterne, søger ly. Det engelske ord harbor er
etymologisk det samme (tidligere herbor, herberge).
Det væsentlige er, at vi genfinder roden hær flere steder, uden at
-red er med. Jeg er enig med PEJ i, at det skulle være temmelig
sært om hær var afledt af herred (dette udelukker ikke det omvendte,
nemlig, at herred er afledt af hær). Tværtimod er der ganske givet
tale om et meget gammelt fællesgermansk ord.
At England i gammel tid var opdelt i administrative enheder kaldet
hundred, er vel ikke i sig selv noget argument for at dansk herred
skulle have samme etymologi. Hundred (og dansk hundrede og oldnordisk
hundrað) kommer af urgermansk *hund(a) (100) + *raþa (tal). Jf.
oldhøjtysk hunt, 100, og gotisk raðjan, tælle. Gotisk raþjo betyder
i øvrigt regnskab, ligesom latin ratio. Det er lidt svært at se
en forbindelse mellem hær og *hunda.
/Torsten
Poul-Erik Andreasen
Er der foresten andre syssler end Vendsyssel der om man så må sige lever
i dagligsproget.
Poul-Erik
Poul-Erik Andreasen
>
> Poul-Erik Andreasen <poul...@pea.dk> skrev:
> > Torsten wrote:
> >>
> >> Gotisk er temmelig tidligt. Betydelig før vikingetid.
>
> > Se det er fornuftig snak. Nu er harjiis jo også ganske lang fra hær, men
> > det kan der selvfølgelig være andre forklaringer på. Men det forhindrer
> > vel ikke rent logisk at herred skulle være opstået af hundrede.
>
> Det var nu ikke ment som støtte for din argumentation :-)
Det opfattede jeg det skam heller ikke som, tværdigmod jeg antog det
som en udmærked tilbagevisning af at hær skulle være kommet fra hærred.
Når jeg gik ind i debatten var det mest fordi det min PEJ var efter min
vurdering var noget svag i som jeg også gavde udtryk for. Det forhindrer
ham selvfølgelig ikke i at have ret.
> Forekomsten af harjis i gotisk længe før den nordiske ekspansion
> og det angelsaksiske here og oldhøjtysk heri, med betydningen hær,
> gør ikke teorien om, at ordet er afledt af herred, som kun kendes
> hos os, synderlig sandsynlig.
>
> Vi genfinder også roden i ord som hærge (oldnordisk herja), hærværk
> og herberg. Nu er det sidste måske ikke det bedste eksempel, for
> nok er ordet i sin moderne form lånt fra plattysk, men det er nok
> oprindelig oldnordisk (herbergi). Det betyder nærmest et sted hvor
> hæren, dvs. soldaterne, søger ly. Det engelske ord harbor er
> etymologisk det samme (tidligere herbor, herberge).
>
> Det væsentlige er, at vi genfinder roden hær flere steder, uden at
> -red er med. Jeg er enig med PEJ i, at det skulle være temmelig
> sært om hær var afledt af herred
Den køber jeg ud fra det du har sagt.
(dette udelukker ikke det omvendte,
> nemlig, at herred er afledt af hær). Tværtimod er der ganske givet
> tale om et meget gammelt fællesgermansk ord.
Nej det udelukker det ikke, men er der noget der taler for det. Jeg
kan stadig ikke se hvorfor hære skal holde råd, spredt ud over hele
landet. Navnlig ikke i fredstid.
> At England i gammel tid var opdelt i administrative enheder kaldet
> hundred, er vel ikke i sig selv noget argument for at dansk herred
> skulle have samme etymologi.
Nej, men nu fik jeg i alt fald opklaret hvor den ide kommer fra.
Jeg kan nemlig huske at have hørt teorien for lang tid siden
Hundred (og dansk hundrede og oldnordisk
> hundrað) kommer af urgermansk *hund(a) (100) + *raþa (tal). Jf.
> oldhøjtysk hunt, 100, og gotisk raðjan, tælle. Gotisk raþjo betyder
> i øvrigt regnskab, ligesom latin ratio. Det er lidt svært at se
> en forbindelse mellem hær og *hunda.
>
Der er i alt fald den forbindelse at ordet hær også idag udtrykker noget
kvantitatvit "de var en hel hær". En hær er ikke bare bevæbnede mænd med
en
hvis organisering, de kræves at der er temlig mange. Et forsvar derimod
kan
godt bruges om selv en ganske lille enhed.
Poul-Erik
Poul Erik Jørgensen
> Det forhold at andre lande har hære uden at have heredder, det kunne
> måske skyldes vores indflydelse i de dage, specielt hvad angår hære ikke
> var så ringe endda. Hvad forhidrer os i at eksportere hær uden at
> eksportere herred. Men du er måske af den opfattelse at alt
> sprogudvikling foregår parralelt
> i de forskellig lande.
Tror du selv på sådan noget gas? At danerne skulle have nødigt at exportere
et ord som hær til de øvrige germanske folk?
Hedebølgen er da ovre.
PEJ
Torsten
> Der er i alt fald den forbindelse at ordet hær også idag udtrykker noget
> kvantitatvit "de var en hel hær". En hær er ikke bare bevæbnede mænd med
> en
> hvis organisering, de kræves at der er temlig mange. Et forsvar derimod
> kan
> godt bruges om selv en ganske lille enhed.
Dengang skulle der næppe mere end en håndfuld til, før man talte om
en hær. Engang for længe siden så jeg et citat fra en middelalderlov,
der definerede hvor mange der skulle til, men jeg kan desværre ikke
huske om den var engelsk eller nordisk, endsige hvor få mænd der
var tale om.
/Torsten
Peter Ole Kvint
> For at bidrage lidt til underholdningen mener jeg at have hørt at
> talordet hundrede skulle have haft værdien 120 før den fæle udenlandske
> indflydelse gjorde sig gældende.
Dette er en misforstålelses.
Roskilde krønikenen har begrebet 'stort hundret' for 120. seks snese i stedet for fem snese.
Peter Ole Kvint
> Poul-Erik Andreasen <poul...@pea.dk> skrev:
>
> > Det forhold at andre lande har hære uden at have heredder, det kunne
> > måske skyldes vores indflydelse i de dage, specielt hvad angår hære ikke
> > var så ringe endda. Hvad forhidrer os i at eksportere hær uden at
> > eksportere herred. Men du er måske af den opfattelse at alt
> > sprogudvikling foregår parralelt
> > i de forskellig lande.
>
> Gotisk er temmelig tidligt. Betydelig før vikingetid.
Øe hvad forhindre herred i at være 2000 år gammel eller mere?
> De guder var fællesgermanske. Bemærk w'et i Wednesday, et træk,
> der adskiller vestgermansk fra nordgermansk. Wodnesdæg > wednesdæg
> > wednesdai > Wednesday. På nederlandsk hedder dagen Woensdag. Hvis
> de havde lånt onsdag, ville der ikke være noget w. Guden hed Woden
> eller Wodan på angelsaksisk; jf tysk Wotan. Tilsvarende Tiwes daeg
> > tiwesdæg > tewesday > Tuesday, efter guden Tiw eller Tiu, der
> svarer til den nordiske gud Tyr, der har lagt navn til tirsdag.
>
> /Torsten
Nu laver du sammen blandinger fra forskelige tider.
Det er rimeligt at Odin har hedet Wotan før i tiden.
Torsten
> Øe hvad forhindre herred i at være 2000 år gammel eller mere?
Principielt vel ingenting, men pointen var at vi havde at gøre med
en tid, der lå længe før vikingetid.
>> De guder var fællesgermanske. Bemærk w'et i Wednesday, et træk,
>> der adskiller vestgermansk fra nordgermansk. Wodnesdæg > wednesdæg
>> > wednesdai > Wednesday. På nederlandsk hedder dagen Woensdag. Hvis
>> de havde lånt onsdag, ville der ikke være noget w. Guden hed Woden
>> eller Wodan på angelsaksisk; jf tysk Wotan. Tilsvarende Tiwes daeg
>> > tiwesdæg > tewesday > Tuesday, efter guden Tiw eller Tiu, der
>> svarer til den nordiske gud Tyr, der har lagt navn til tirsdag.
>>
>> /Torsten
> Nu laver du sammen blandinger fra forskelige tider.
> Det er rimeligt at Odin har hedet Wotan før i tiden.
Det var hele pointen. Nordgermansk tabte tidligt w foran l, o og
u. Vi har således Odin/Oden i stedet for Woden/Wodan/Wotan og orm
i stedet for worm/Wurm osv. Dette skete tidligt og de engelske
former Tuesday og Wednesday kan derfor ikke være lån fra oldnordisk.
/Torsten
Bent Jensen
>
> herred
> 1. (i Danmark) et administrativt område; stammer fra oldtidens
> distriktinddeling og danner endnu grundlag for inddelingen i
> rets- og politikredse samt provstier [...]
> Etymologi: her+red ¯ fællesnordisk ¯ sammensat af her 'hær, skare'
> + rad 'råd, rådighed'; egl. 'rådighed over en hær'
>
Bent
Thomas Thorsen
> Hvilke opgaver havde en herredsfoged? Og hvornår blev herredsfogedembedet
afskaffet?
Han var noget i retning af politi og dommer i samme person. Det blev
endeligt afskaffet i 1919 så vidt jeg husker. I 1919 fik man dermed endelig
afskaffet det personlige sammenfald mellem den dømmende og udøvende
myndighed på landet. Det havde der ellers været lovet i grundloven allerede
1849.
Thomas T.
Byrial Jensen
> Bent Jensen skrev:
>
>> Hvilke opgaver havde en herredsfoged? Og hvornår blev
>> herredsfogedembedet afskaffet?
>
> Han var noget i retning af politi og dommer i samme person. Det blev
> endeligt afskaffet i 1919 så vidt jeg husker.
Jeps, da retsplejeloven af 11. april 1916 trådte i kraft 1. oktober
1919.
Ern Yoka
VH
Lisbeth
"Thomas Thorsen" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> wrote in message
news:3b6a82b2$0$39028$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Er et herred noget på ligefod med et sogn eller en kommune, eller er det
>bare en områdebetegnelse?
Jeg faldt i øvrigt over denne herredsopdeling:
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/scripts/atlaskort.cgi?nr=0.7
Venlig hilsen,
--
=-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hob...@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
Thomas Thorsen
> Er der foresten andre syssler end Vendsyssel der om man så må sige lever
> i dagligsproget.
Vendsyssel lever, som du skriver, i bedste velgående. Himmersyssel lever i
formen Himmerland, Thysyssel som Thy og Sallingsyssel som Salling. På mange
selv moderne kort er Hardsyssel opført, men jeg ved ikke om det er i brug.
Ommersyssel har muligvis været i brug indtil for relativt nylig i givet fald
sikkert i den østlige ende (der ligger mellem Mariager Fjord (tidligere også
kendt som Hobro Fjord) og Randers Fjord.
De andre sysselnavne tror jeg ikke der er noget liv i.
I tilfældende Thy og Salling og måske Himmerland er det dog snarere de
folke- eller områdenavne der har givet navn til syslet, der har overlevet.
Hardsyssel svarer nogenlunde til det gamle Ringkøbing Amt (før
kommunalreformen) dog undtagen området syd for Skjern Å (Nørre Horne Herred)
som hørte til Vardesyssel.
Thomas T.
Thomas Thorsen
> Hermed gjort. Jeg vender tilbage med evt. svar.
Her er svaret fra redaktionen:
"Tak for mailen om ordet herred i Nudansk Ordbog. Vi var heldigvis blevet
opmærksom på fejlen, og definitionen vil i næste udgave lyde således:
Herred (hist.)
Et mindre administrativt område. Stammer fra oldtidens distriktinddeling og
har dannet grundlag for inddelingen i rets- og politikredse samt provstier."
Så skulle det være i orden.
Thomas T.
Bo Hansen
Thomas Thorsen skrev
> Her er svaret fra redaktionen:
>
> "Tak for mailen om ordet herred i Nudansk Ordbog. Vi var heldigvis blevet
> opmærksom på fejlen, og definitionen vil i næste udgave lyde således:
Flot, Thomas!
(Kan man nu også tro på, at de selv havde opdaget det?)
Nuvel, det samlede pointregnskab for årets ordbogsrettelser
foranlediget af d.k.s. ser indtil videre sådan ud:
flamengo > flamingo [NDO og RO]
Overalllene > Overallene [NDO]
herred (definition) [NDO]
I alt 4 point. Har jeg glemt nogen?
Bo H.
Niels Bache
[citerende NDO's redaktion...]
> Herred (hist.)
> Et mindre administrativt område. Stammer fra oldtidens distriktinddeling og
> har dannet grundlag for inddelingen i rets- og politikredse samt provstier."
Hm. Man må da håbe at det manglende s i "distriktsinddeling" bliver
indsat inden de trykker næste udgave. Ellers er der endnu et billigt
point at hente.
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk